Når man bor og lever i Danmark, skal man selvfølgelig tage de danske værdier til sig.
Flere trossamfund i Danmark, også kristne, får jo penge fra udlandet.
Støtte til et religiøst virke er jo dermed heller ikke i sig selv et problem.
Men problemet opstår, når formålet med støtten går videre end det religiøse og man prøver at påvirke det danske samfund og direkte modvirke integrationen.
Derfor ser vi fra regeringens side med meget stor skepsis på, at nogle fremmede stater understøtter religiøse samfund i Danmark.
Udenlandsk støtte til trossamfund og menigheder i Danmark skal ikke bidrage til at opbygge parallelsamfund.
Det indgik derfor også i den aftale om religiøse forkyndere, som vi jo indgik sammen i maj måned 2016, og som skulle afdække mulighederne for at sikre større åbenhed om netop udenlandske donationer til trossamfund.
Kirkeministeren – det er jo hende, der har ressortområdet omkring trossamfund, når det er uden for folkekirken – har som bekendt netop fremsat et forslag til lov om trossamfund uden for folkekirken.
Efter lovforslaget skal alle anerkendte trossamfund fremover offentliggøre deres årsregnskab, og kirkeministeren får adgang til at fastsætte regler om, at anerkendte trossamfund skal oplyse, om de har modtaget en eller flere donationer, der overstiger 20.000 kr.
Regeringen har også besluttet, at almenvelgørende foreninger skal oplyse om udenlandsk støtte på over 20.000 kr.
for at blive godkendt af SKAT, og det giver jo som bekendt visse fordele.
Derudover er vi i gang med et materiale, som skal vejlede foreninger om gode standarder omkring åbenhed og også, når det handler om finansiering.