For mig er det fuldstændig afgørende, at børn har en tryg, legende og også lærende dag i et dagtilbud, og de personer, som arbejder med eller er i nærheden af børn, skal selvfølgelig være egnet til det, og det gælder altså også for praktikanter.
Derfor er det også først og fremmest kommunernes ansvar at sikre, at børn i kommunens dagtilbud ikke udsættes for overgreb, og det sikres bl.a.
gennem en tydelig ledelse, gode procedurer for ansættelse, tilsyn m.v., og at børnene som udgangspunkt f.eks.
ikke er alene med en skolepraktikant, da praktikanterne jo ikke er en del af normeringen – og det er altså ret vigtigt at understrege.
Så når personer, som ansættes i eller tilknyttes et dagtilbud, er 15 år eller derover, så er det jo derudover et krav, at man kan fremvise en børneattest, og det omfatter også praktikanter.
Og der forventer jeg altså, at kommunerne løbende tjekker, om kommunens procedurer for bl.a.
ansættelse i praktikantforløb er gode nok.