Spm. nr. S 536

14) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Kaare Dybvad (S) :

Er ministeren enig i Socialdemokratiets ambition om, at ingen boligområder i fremtiden skal have mere end 30 pct. ikkevestlige indvandrere og efterkommere?

Spm. nr. S 536

14) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Kaare Dybvad (S) :

Er ministeren enig i Socialdemokratiets ambition om, at ingen boligområder i fremtiden skal have mere end 30 pct. ikkevestlige indvandrere og efterkommere?

Jeg giver spørgeren ordet til oplæsning. Værsgo.

Tak for det, formand. Er ministeren enig i Socialdemokratiets ambition om, at ingen boligområder i fremtiden skal have mere end 30 pct. ikkevestlige indvandrere og efterkommere?

Ministeren.

Jeg er enig i, at beboersammensætningen skal ændres markant i ghettoområderne. Jeg kan dog ikke i Socialdemokratiets udspil se en model for, hvordan Socialdemokratiet har tænkt sig at nå målet om højst 30 pct. ikkevestlige indvandrere og efterkommere i alle boligområder i Danmark. Så det er vanskeligt at tage stilling til forslaget, som jo indtil videre kun er en løs ambition og ikke udpeger nogen konkrete løsninger, som kan anvendes i virkelighedens verden. Jeg vil dog gerne påpege, at udfordringerne i ghettoområderne er sammensatte og ikke udelukkende handler om, at der er en stor koncentration af ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Det handler bl.a. også om tilknytning til arbejdsmarkedet, om kriminalitet og om værdier og normer.

Et liberalt demokrati som det danske kan rumme forskellige måder at leve på, forskellige overbevisninger, forskellige politiske holdninger, forskellige familietyper, forskellige prioriteter i livet, forskellige religioner. Alt sammen er der plads til i et liberalt demokrati som det danske. Men vi står med et udtalt problem med ghettoområder, hvor mange beboere er på passiv forsørgelse hele deres liv, hvor hårdkogte kriminelle skaber utryghed, hvor en del har religiøse og kulturelle holdninger, som er i opposition til danske principper om demokrati, ligestilling, trosfrihed osv. Det er det, der udgør et parallelsamfund, og det er det, vi skal have gjort op med.

Men jeg synes, det er en forsimplet måde at anskue udfordringerne i de udsatte boligområder på, når man vælger som Socialdemokratiet udelukkende at se ikkevestlige indvandrere og efterkommere som problemet.

Spørgeren.

Jamen tak for den oplæsning. Jeg fik ikke helt fat i, om ministeren mener, at man i boligområder, som har mere end 30 pct. – lad os tage tilfældet med Mjølnerparken, hvor der endda er over 80 pct., der har ikkevestlig baggrund – kan undgå, at sådan et område bliver til et parallelsamfund, hvis man eksempelvis har 80 pct. eller måske 60 pct. med ikkevestlig baggrund? Mener ministeren helt principielt, at det er en udfordring at have for stor en koncentration af sådanne beboere, altså eksempelvis over 30 pct. og op mod 80 pct., som har ikkevestlig baggrund, i forhold til at sikre, at de kan blive en del af det danske samfund på lige fod med alle andre?

Ministeren.

Jeg mener, at det i samklang med andre problemer udgør et problem, og jeg mener, at det forstærker de problemer, som der i øvrigt er i sådan nogle områder. Det er klart, at den der med, at der opstår en dem og os-mentalitet, hvor »dem« er dem, der bor uden for boligområdet, som er nogle andre, også kulturelt og udseendemæssigt, og »os« er os, der bor i boligområdet, som er, sådan som vi er, og at man ser sig selv som et isoleret samfund og de andre som et andet samfund. De problemer, det afstedkommer, forstærkes af det forhold, at der er mange med en udenlandsk baggrund i et ghettoområde.

Spørgeren.

Jeg spørger, fordi jeg kan blive i tvivl nogle gange. Jeg hører mange sådan liberale stemmer i debatten, som siger, at man ikke må have sådan en målsætning. Men regeringen er jo et stykke hen ad vejen liberal – det indgår i hvert fald i ministerens partinavn. Mener ministeren, at det er legitimt politisk at have en målsætning om ikke at ville have mere end 30 pct. med ikkevestlig baggrund i et boligområde?

Ministeren.

Jeg mener, at det er legitimt at have det som en del af de kriterier, som gør, at man udpeger et område til et problemområde, at der er mange med en udenlandsk baggrund, fordi det forstærker problemer, og det afstedkommer også i sig selv problemer. Så det er legitimt at have det som udgangspunkt. Jeg mener, at man ser for isoleret på det, hvis man alene kigger på det som det eneste problem.

Spørgeren.

Jamen der er jo så heldigvis heller ikke nogen, der alene kigger på det som det eneste problem. Jeg kan godt blive i tvivl her, for det lyder næsten, som om ministeren gør det, at man har en meget stor koncentration, eksempelvis 80 pct. som i Mjølnerparken, til et ud af mange små problemer. Men ville regeringen være interesseret i også rent faktisk at arbejde målrettet for og tage initiativer til at sikre, at man får maksimalt 30 pct. med ikkevestlig baggrund i et boligområde?

Ministeren.

Det er svært at forholde sig til et så ukonkret forslag. Hvis Socialdemokratiet kom med et andet helt vildt forslag uden at fortælle, hvordan man nåede det, ville det også være svært at forholde sig til, for alt afhænger jo nogle gange også af midlerne. Hvilke midler vil man bruge? Synes man, at de midler er acceptable for at nå målet? Og når man ikke har lagt midlerne på bordet, kan det være svært at vurdere forslaget.

Det virker lidt som sådan en »vi vil gerne gøre indtryk på nogle vælgere« ved at sige, at man vil rigtig meget, men man har ikke gjort sig umage med at tænke over, hvordan man når målet.

Tusind tak til hr. Kaare Dybvad for dagens indsats.

Vi går til spørgsmål 15. Det er også til transport-, bygnings- og boligministeren, og spørgeren er her hr. Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet.