Spm. nr. S 52

7) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Alex Ahrendtsen (DF) :

Vil ministeren sørge for, at alle offentligt støttede uddannelsesinstitutioner har danske navne som hovednavn som betingelse for godkendelse?

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Spørgsmålet er som følger:

Vil ministeren sørge for, at alle offentligt støttede uddannelsesinstitutioner har danske navne som hovednavn som betingelse for godkendelse?

Tak, og værsgo.

Det er vigtigt at værne om det danske sprog – det er jeg sådan set ikke et sekund i tvivl om at vi er enige om – og min klare holdning er, at uddannelsesinstitutioner som udgangspunkt skal anvende danske navne. Det følger af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at professionshøjskolernes navne skal fastsættes i vedtægten, og at betegnelsen professionshøjskole skal indgå i navnet. Derudover kan den engelske betegnelse university college på nuværende tidspunkt indgå. Af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser fremgår det, at også erhvervsakademiers navne skal fastsættes i vedtægten, og at betegnelsen erhvervsakademi skal indgå i navnet. På universitetsområdet er der ikke fastsat tilsvarende regler om navne, men i universiteternes vedtægter fremgår det, at syv ud af otte universiteter anvender danske navne.

Jeg vil se nærmere på, om institutionernes brug af engelske navne er hensigtsmæssig. Særlig interesserer mig for professionshøjskolernes brug af titlen university college. Derefter vil jeg tage stilling til, om der er behov for at foretage yderligere.

Tak. Spørgeren.

Tak for svaret, som minder meget om det skriftlige svar, jeg har fået. Grunden til, at jeg har taget det op, skal findes på Fyn, hvor jeg bor. Sydøst for Fyn ligger Langeland, på Langeland ligger Rudkøbing, og i Rudkøbing blev H.C. Ørsted født. Han var videnskabsmand, og han var som bekendt manden bag opdagelsen af elektromagnetismen. Og hvorfor taler jeg om det, når det handler om danske hovednavne? Fordi han var levende interesseret i det danske sprog, og han er grunden til, at vi ikke siger oxygen i dag, men at vi siger ilt. Ørsted er nu navnet på DONG. DONG har simpelt hen besluttet, at man skal hele Ørsted.

En anden institution er Professionshøjskolen Absalon. De har sagtens kunnet finde ud af at bruge et dansk navn, men der er en lang række andre, der simpelt hen ikke kan finde ud af det. Nogle kalder sig Learnmark, andre BornPro og andre igen andre engelsksprogede navne. Så der er et problem.

Jeg hæftede mig selvfølgelig ved ministerens svar: »Jeg vil se nærmere på, om dette er hensigtsmæssigt«, har ministeren skrevet, og det har ministeren så også sagt i dag. Det er det, der interesserer mig. Hvad betyder »at se nærmere på«? Kan ministeren komme det lidt nærmere?

Værsgo til ministeren.

Jeg beklager at træde i formandens sted, men jeg har behov for, at spørgeren træder en lille smule tættere på mikrofonen, for jeg har lidt svært ved at høre det, men jeg gjorde i hvert fald mit bedste for at høre det.

Det er forhåbentlig ikke nogen overraskelse for spørgeren, at jeg siger nogenlunde det samme i mit mundtlige svar, som der stod i det skriftlige. Grunden til, at jeg svarer, som jeg gør, er, at jeg deler spørgerens optagethed af det danske sprog og af, at det danske sprog ikke blot skal være et almuesprog, som man ville have sagt i gamle dage, men skal være et levende sprog, som også udvikles af bl.a. videnskabsfolk og de højere læreanstalter. Det gør jeg mig nogle overvejelser om. Hvad betyder det kulturelt? Hvad betyder det for det sproglige ansvar, som bl.a. jeg bærer?

Når hr. Alex Ahrendtsen beder mig om at udvikle det yderligere, er det selvsagt vanskeligt, for det er jo det, jeg går grubler over i øjeblikket. Grunden til, at jeg f.eks. har kastet mig over overvejelser om begrebet university college, er, at jeg indtil videre ikke forstår, hvad det egentlig betyder.

Tak. Jeg håber, det hjælper at få hævet pulten, for det er rigtigt nok, at der blev talt meget lavt, og det danske sprog er jo fint at tale højt på. Så værsgo.

Jeg skal forsøge at tale højt: Er det bedre for ministeren? ( Uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind): Ja). Det var godt.

Jeg stiller jo egentlig meget klart spørgsmålet, om ministeren vil sørge for, at uddannelsesinstitutioner har danske navne som hovednavn som betingelse for godkendelse. Det vil sige, at ministeren og ministeriet simpelt hen kan sige til en uddannelsesinstitution, når de kommer med et engelsksproget navn og ønsker at bruge det: Nej, det ønsker vi ikke; vi ønsker, at man bruger hovednavnet. Er det sådan nogle ting, ministeren kunne gå ind og arbejde med?

Værsgo til ministeren.

Jeg tilhører et parti og en bevægelse og en kulturbaggrund, som ønsker, at institutionerne selv i så høj grad som muligt skal have indflydelse på, hvordan deres virke, dagligdag og kulturramme er. Men jeg føler også et ansvar for det, og det kræver i hvert fald, at jeg forstår, hvad begreberne er, betyder og repræsenterer. For jeg har en mistanke om, at hvis ikke jeg forstår det som den øverste ansvarlige for det her, er der nok andre end mig, der ikke forstår det. Og da jeg mener, at der skal være en gennemsigtighed og en forståelighed, og at det trods alt er grundelementet i sproget, så er der noget at kigge på her.

Værsgo til spørgeren.

Jeg føler lidt, at ministeren taler udenom, for ministeren har mulighed for at afvise en ansøgning om et navn. Hvis det er et engelsk navn, kan man bare sige, at det ikke er godkendt. Så er det ikke bare et spørgsmål om, at ministeriet lige strammer reglerne, strammer procedurerne, og så skriver ud til de institutioner, der i dag har et engelsksproget navn, og siger: Det der er ikke godt nok – og eventuelt også strammer lovgivningen, bekendtgørelsen? Kunne ministeren ikke tænke sig at gøre den slags?

Tak for det. Værsgo til ministeren.

Jeg mener, det ville være ret vidtgående f.eks. at fortælle dem, der for nærværende hedder Copenhagen Business School, at de skulle holde op med at hedde det. Det synes jeg kræver grundige overvejelser og ikke bare en vi kan da bare-tilgang.

Nu ved jeg, at hr. Alex Ahrendtsen har beskæftiget sig med det her længe og gjort sig dybsindige overvejelser om det. Jeg synes, jeg også skylder at gøre mig mine.

Tak for det.

Så er det næste spørgsmål til undervisningsministeren, og det er af hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.