Spm. nr. S 51

8) Til undervisningsministeren af:

Alex Ahrendtsen (DF) :

Vil ministeren sørge for, at alle offentligt støttede uddannelsesinstitutioner har danske navne som hovednavn som betingelse for godkendelse?

Værsgo til en oplæsning.

Tak for det, og spørgsmålet er følgende: Vil ministeren sørge for, at alle offentligt støttede uddannelsesinstitutioner har danske navne som hovednavn som betingelse for godkendelse?

Værsgo til ministeren.

På Undervisningsministeriets område har uddannelsesinstitutioner vide rammer for navngivning inden for de rammer, der fastsættes i institutionslovene. Det er bestyrelserne, der fastsætter institutionernes navne i vedtægterne for de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Bestyrelserne bruger mange kræfter på at finde og vælge de rigtige og dækkende navne. Jeg er sikker på, at bestyrelserne for uddannelsesinstitutionerne er de bedste til at vælge navnene med deres lokale kendskab og tætte kontakter til de uddannelsessøgende, erhvervslivet, kommunerne m.fl. I forbindelse med ministeriets godkendelse af vedtægter med tilhørende navne påses normalt, at navnet for institutionen ikke er misvisende, kan give anledning til forvirring eller f.eks. allerede benyttes af en anden skole, et firma eller lignende. Uddannelsesinstitutionerne har en meget stor interesse i at finde dækkende og genkendelige navne. Der er i den forbindelse mange hensyn at tage, f.eks. udbuddet af uddannelser, geografisk tilknytning, tilgængelige web-domæner osv.

Jeg er glad for at kunne oplyse spørgeren om, at langt de fleste institutioner har valgt et dansk navn. Nogle uddannelsesinstitutioner har eventuelt suppleret med et engelsk tillægsnavn, men der ses også navne med latinsk, græsk og engelsk ophav. I forbindelse med nogle af fusionerne mellem nogle uddannelsesinstitutioner har bestyrelserne valgt et navn, som kan lyde engelsk, eller som skaber en forkortelse med engelsk oversættelse. Jeg ser det dog ikke som en generel tendens. På den baggrund mener jeg, at vi skal fastholde uddannelsesinstitutionernes frihed til at vælge de navne, som de finder er de bedste for dem.

Tak. Spørgeren, værsgo.

Tak for svaret. Grunden til, at jeg både har bedt forskningsministeren og undervisningsministeren svare på det samme spørgsmål, er, at de to ministre har svaret ret forskelligt på det samme spørgsmål i det skriftlige svar.

Forskningsministeren har jo meget klart sagt, at det er vigtigt at værne om det danske sprog, og at uddannelsesinstitutionerne som udgangspunkt skal anvende danske navne. Der har undervisningsministeren været langt mere ulden og har egentlig bare henvist til, at det er bestyrelsernes ansvar, og at de er bedst til at sikre, at institutionerne vælger de rigtige navne.

Nogle af dem er jo ikke gode til det. Altså, »Learnmark« er jo ikke specielt dækkende, »Next« er heller ikke specielt dækkende, »Bornpro« er heller ikke særlig dækkende, så de har jo brug for hjælp, og det er jo ministeriet, som skal godkende navne.

Så finder ministeren ikke, at det er vigtigt, at man går ind og sikrer, at uddannelsesinstitutioner har et hovednavn, der er dansk, når de kommunikerer til danskere? Så kan de have et engelsksproget navn, når de kommunikerer ud af landet. Her er der jo sket det, at man bruger det engelske navn til at kommunikere til danske elever, og det er endda nogle navne, som er ret besynderlige, som ingen ved hvad betyder, og som ikke er særlig dækkende. Så er det ikke på tide, at vi får strammet op?

Forskningsministeren har sagt, at han vil overveje hvordan, og han er for så vidt enig, og undervisningsministeren er ikke enig. Så hvad er regeringens holdning? Og hvad er undervisningsministerens holdning til, at vi sørger for at få en godkendelse af danske hovednavne til danske uddannelsesinstitutioner, der er betalt af danske skatteydere? Er det ikke rimeligt?

Værsgo til ministeren.

Tak. Jeg er meget optaget af det danske sprog og hele den dannelse, der ligger i formidlingen gennem det danske sprog, dansk litteratur, dansk sangskat osv., og det drøfter vi jo ofte i forhold til især grundskolen, men også ungdomsuddannelserne.

Når det handler om det daglige virke på uddannelsesinstitutionerne, mener jeg, at det bedste er, at de professionelle, altså i det her tilfælde bestyrelserne, træffer valg, og det gælder også for navngivning af uddannelserne.

Værsgo til hr. Alex Ahrendtsen.

Nogle er jo ikke særlig gode til at finde ud af det, og det er jo et lillebitte mindretal, som sidder i sådan en bestyrelse. Der er der jo hundredetusinder, der har bidraget til, at de kan opretholde sådan en uddannelse, men her er det bare ganske få mennesker, og det er jo ofte mennesker med en helt bestemt vinkel på internationalisering. Derfor er det jo vores opgave som politikere at holde snor i dem, når de ikke kan finde ud af det. »Learnmark« er ikke dækkende, »Next« er ikke dækkende, »Bornpro« er ikke dækkende. »Copenhagen Business School« er dækkende udadtil, men »Handelshøjskolen« er da et fint navn, og sådan kunne man jo blive ved. Hvorfor vil ministeren ikke gribe ind?

Værsgo.

Det sker ofte, at jeg er uenig i, hvad der foregår i den danske folkeskole eller på en enkelt ungdomsuddannelse. Der kan være masser af elementer i undervisningen eller i de traditioner, man varetager, eller i de beslutninger, man træffer, som jeg som minister ikke ville have truffet på den samme måde. Men helt overordnet mener jeg faktisk, at man ude på institutionerne, de professionelle, er bedre til at bedrive uddannelse, end jeg ville være herinde fra Christiansborg. Og det er derfor, jeg synes det er vigtigt at lægge den tillid og den beslutningskraft ud lokalt.

Tak. Hr. Alex Ahrendtsen.

Tillid er jo godt, men når de misbruger tilliden, skal man gribe ind. Ellers er ministeren jo ved at lave en Thyra Frank, hvor man bare fralægge sig ansvaret. Det er jo ministeriet med ministeren, der godkender navnene, og vi bliver åbenbart nødt til at stramme op på det.

Så hvorfor vil ministeren ikke 1) sende et hyrdebrev ud til alle institutioner under ressortområdet, der handler om, at vi skal have et dansk hovednavn, og 2) stramme op på reglerne og eventuelt tage initiativ til en lovændring, så vi får danske hovednavne og et engelsk navn til kommunikationen med udlandet?

Værsgo til ministeren.

Jeg bruger meget tid på at stramme op omkring institutionerne og respekten omkring institutionerne. Et eksempel er afviklingen af eksamener i gymnasiet, som jeg mener er en meget, meget vigtig institution i vores uddannelsessystem. Et andet eksempel er friheds- og folkestyrekravet i forhold til de frie grundskoler, hvor der også bliver strammet op sammen med Dansk Folkeparti. Med hensyn til præcis det her emne har jeg ikke nogen umiddelbare planer om at stramme op.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til transport-, bygnings- og boligministeren af hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet.