Tak for spørgsmålet.
Jeg er opmærksom på, at der er udfordringer med de såkaldte kviklån.
Det er udfordringer, som potentielt kan være med til at sætte forbrugeren i en svær økonomisk situation.
Det er derfor, at betænkningsperioden, som trådte i kraft ved årsskiftet, blev indført.
Det medfører jo, at forbrugerne skal vente i 48 timer, fra de har søgt om at få et hurtigt lån, til de kan bekræfte lånet og få det udbetalt.
Det mener jeg er en god forbrugerbeskyttelse.
Folk skal have en mulighed for at tænke sig om en ekstra gang, inden de låner penge til en meget høj rente og med en særlig hurtig tilbagebetaling.
De såkaldte kviklån kan have en meget stor effekt på privatøkonomien, som forbrugerne ikke altid er opmærksom på.
Derfor er jeg også ærgerlig over, at det lader til, at reglerne omgås, så der nu tilbydes kreditter, der ikke er omfattet af kravet om betænkningstid, men som reelt er at sidestille med kviklån.
I første omgang har jeg derfor bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at undersøge, hvor udbredt denne nye type af kreditter er.
Vi skal selvfølgelig sikre, at de regler, vi vedtager her i Folketinget, ikke omgås, og det gælder også kravet om betænkningsperioden.
Jeg vil også understrege, at vi i den her regering jo ikke laver nye regler, krav og forbud uden at sikre os, at det gøres mindst muligt forstyrrende og bebyrdende for det private erhvervsliv.
Samtidig skal vi beskytte forbrugerne, uden at det skader markedet unødigt.
Kravet om betænkningsperiode er et godt og balanceret tiltag, for det giver forbrugeren ro til at tænke sig om, og samtidig sikres det, at de forbrugere, der ønsker at gøre brug af denne type forbrugslån, fortsat har mulighed for at gøre det.
Så inden vi laver anden indgriben i det private marked for lån, er det næste logiske skridt derfor at se nærmere på, om den ordning, som blev indført – ikke længere tilbage end den 1.
januar 2017 – virker efter hensigten.