Spm. nr. S 473

9) Til sundhedsministeren af:

Flemming Møller Mortensen (S) :

Hvad agter ministeren at gøre for at følge op på de konkrete anbefalinger om at hæve priserne på cigaretter, indføre neutrale cigaretpakker, lovgive om tobak under disken, indføre røgfri skoletid og harmonisere rygereglerne på gymnasier og erhvervsskoler, som ministerens partifælle og kommende formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, præsenterer i en kronik den 26. januar 2018 i Jyllands-Posten, hvor hun pointerer, at hvis vi skal indfri visionen om en røgfri fremtid, så »kræver det handling – nu!« fra alle parter, også fra »Folketinget og regering i form af lovgivning«?

Værsgo til at læse op.

For det, formand. Spørgsmålet lyder sådan her:

Hvad agter ministeren at gøre for at følge op på de konkrete anbefalinger om at hæve priserne på cigaretter, indføre neutrale cigaretpakker, lovgive om tobak under disken, indføre røgfri skoletid og harmonisere rygereglerne på gymnasier og erhvervsskoler, som ministerens partifælle og kommende formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, præsenterer i en kronik den 26. januar 2018 i Jyllands-Posten, hvor hun pointerer, at hvis vi skal indfri visionen om en røgfri fremtid, så »kræver det handling – nu!« fra alle parter, også fra »Folketinget og regering i form af lovgivning«?

Værsgo, ministeren

Tak for spørgsmålet. Målsætningen om, at ingen børn og unge skal ryge i 2030, som regeringen har sat sig, er en stærk målsætning, og det er også en ambitiøs målsætning. Som jeg også har sagt mange gange før, forudsætter det, at alle ligesom gør en indsats på området, både regering, Folketing, regioner, erhvervsskoler, forældre, de unge selv. Listen er lang, fordi det er en udfordring, der skal løses i fællesskab.

Derfor skal ansvaret også tages lokalt, hvad enten man er detailhandel, erhvervsskole, kommune eller i det her tilfælde region. Når jeg siger det, er det jo egentlig også et udtryk for, at der endnu er rigtig meget, som regionerne også selv kunne gøre på området. F.eks. har kommunerne i årevis sukket over, at sygehuse og praktiserende læger ikke henviser til de kommunale forebyggelsestilbud, hvis man bare skal tage en ting, eller at der mangler sammenhæng mellem forebyggelsestilbuddene også på røgområdet.

Der er jo et enormt potentiale i, at man som region også på forebyggelsesområdet løfter det populationsansvar, som man jo reelt set fik tilbage i 2007, da regionerne bliver oprettet, og hvor man samarbejder med almen praksis og kommunerne om tidlig opsporing i forhold til at tilbyde rygestoptilbud og langt mere systematisk også får talt med patienterne om røg og får dem henvist til de tilbud, der er. Det kan vi jo se har virket de steder, hvor enkelte sygehuse eller regioner har løftet den del af opgaven.

Jeg synes også, at det er positivt, at Stephanie Lose lægger op til at invitere uddannelsesinstitutioner og Kræftens Bekæmpelse til et møde for at drøfte mulighederne for et partnerskab om røgfri uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark, og det håber jeg da er et projekt der lykkes, altså også at få uddannelsesinstitutionerne til at tage ansvar.

Så er det måske også værd at påpege, at regionerne jo også er arbejdsgivere, og der er tre ud af fem regioner, der har valgt at have røgfri arbejdstid på arbejdspladserne. Men hvad så med de to andre? Hvorfor kunne man ikke bare som regionsformand i Region Syddanmark, men jo mere som formand for Danske Regioner ikke også tage fat på det område?

Så jeg er sådan set grundlæggende enig i, at der skal handling til på en lang række områder – herinde, hvor regeringen handler, hvor Folketinget skal handle, og hvor vi har taget en række initiativer, men hvor det jo ikke bare handler om forbud, og selvfølgelig også initiativer ude lokalt, hvad enten man er region eller man er erhvervsskole.

Tak. Så er det spørgeren, værsgo.

Tak til ministeren. Nu går spørgsmålet jo på nogle helt konkrete ting, som Stephanie Lose efterspørger. Lad mig lige starte et andet sted, for det er jo korrekt, at vi politisk har givet kommunerne og regionerne nogle meget store ansvarsopgaver i forhold til sundhed, nemlig tidlig indsats, sundhedsfremme og forebyggelse.

Alvoren i det her er jo – og jeg tror, det er derfor, at ikke bare Stephanie Lose og Danske Regioner, men også kommunerne sætter skarpe dagsordener for sundhedsfremme, tidlig indsats og forebyggelse – at alt for mange danskere går hen og bliver syge, at alt for mange dør. Tallet er jo gruopvækkende: 44.000 børn og unge i alderen fra 11-17 år forventes at dø som følge af det rygemønster, vi har i dag. Det er ca. to elever i hver klasse med 20 elever. Altså cirka hver tiende danske unge i den her alder forventes at dø.

Derfor kan jeg godt forstå, at Stephanie Lose og Danske Regioner siger: Lad os nu komme ind med nogle nye initiativer. Det er derfor, hun efterspørger regeringens aktion på det her område, og spørgsmålet gik jo på, hvordan regeringen tænker i forhold til de konkrete initiativer med at hæve prisen, neutrale pakker, tobak under disken, røgfri skoletid på både erhvervsskoler og gymnasier.

Jeg fik jo ikke noget svar af ministeren på, hvad regeringen tænker om de her konkrete anbefalinger – for øvrigt anbefalinger, som vi også fra socialdemokratisk side har sagt langt hen ad vejen er politik, vi ønsker at levere. Det er det ansvar, vi må tage, fordi der er så mange, der bliver syge, så mange, der dør. Jeg glemte helt at nævne tallet for, hvor mange der dør hvert eneste år, men det er 13.600 danskere, der dør som følge af rygning. Det er den største enkeltfaktor for udvikling af sygdom.

Men ministeren får en chance mere til at svare på de konkrete forslag og ønsker, som Stephanie Lose fremsætter.

Værsgo.

Tak. Røg er den store dræber, og det er sådan set også baggrunden for, at regeringen har en ambitiøs målsætning om en røgfri generation i 2030, fordi vi skal undgå, at de børn og unge, der bliver født i årene fremover, og dem, der vokser op nu, overtager de samme dårlige vaner, som forældrenes generation har haft. Det betyder, at vi skal undgå, at de begynder at ryge, og hvis de er begyndt at ryge, skal vi i høj grad animere dem til at kvitte smøgerne, så de kan få et sundere liv, forhåbentlig også med en bedre trivsel.

I forhold til de konkrete initiativer: Der er jo ikke noget, der hindrer detailhandelen i at gemme cigaretterne under disken i morgen, hvis det var det, de ville. Vi har ikke forbud mod det i Danmark. Hvad angår røgfri skoler, synes jeg da, det er fint, at regionerne, forhåbentlig også gennem deres repræsentanter i de forskellige erhvervsskoler, nu sætter sig for at sikre, at der bliver lavet politikker ude på de regionale skoler på det her område.

Så alting behøver ikke at blive besluttet eller forbudt herindefra. Det kræver også et lokalt ansvar.

Værsgo.

Det, der jo lige nøjagtig er grunden til, at jeg stiller spørgsmålet her i dag, er, at det er en frisk melding fra Stephanie Lose, det er en frisk melding fra Danske Regioner, at de rent faktisk efterspørger politisk handling fra Christiansborgs og regeringens side. Ministeren gør alt, hvad ministeren kan, for at sige, at detailhandlen kan tage initiativer, at regionerne kan tage initiativer, at kommunerne kan tage initiativer, og ministeren siger, at det bør de gøre. Ja, og så er der Stephanie Lose, som siger, at vi her i Folketinget og regeringen bør tage initiativer.

Det kan da ikke være rigtigt, at ministeren bare siger, at de andre skal tage initiativer, men at regeringen ikke skal tage initiativer, selv om ministeren indledte med at sige, at alle må handle og gøre en indsats i den her sammenhæng.

Ministeren.

Vi handler og gør også en indsats, hvad enten det handler om rygestopmedicin til udsatte grupper, om rygestopkurser, om kampagner målrettet børn og unge, om den beslutning, som regeringen traf for få uger siden om at flytte kontrolopgaven over til Sikkerhedsstyrelsen, så vi får en bedre håndhævelse af de regler, vi har, om, at der ikke må sælges tobak til børn og unge; eller det handler om den lovgivning, der trådte i kraft så sent som sidste år i forhold til større advarselssignaler på pakkerne. Så der bliver jo også handlet herindefra, og vi følger det også tæt.

Men der er også behov for handling lokalt, og derfor tillod jeg mig bare at sige, at når to ud af fem regioner endnu ikke har en samlet rygepolitik, kunne man så ikke starte med at tage fat i regionerne i stedet for bare ligesom at sige, at det er alle mulige andre?

Tilsvarende gælder for regionernes bestyrelsesmedlemmer i erhvervsskolerne. Hvorfor starter de ikke med at kræve røgfri skoledag, eller at der ikke sælges cigaretter i kantinerne? Der er jo nok at tage fat på ude lokalt og regionalt.

Værsgo, sidste spørgsmål.

Ja, to ud af fem regioner efterspørger ministeren handling fra. Men jeg kunne jo prøve at kigge ud over landets grænser og så spørge, hvorfor vi har en virkelig sovende regering på det her område i Danmark, hvorimod man i andre nordiske lande har regeringer, der handler lige nøjagtig på de ønsker, som Stephanie Lose fremsætter her, om neutrale cigaretpakker, om at hæve prisen, om tobak under disken og om ens rygeregler. Det er jo fuldstændig den samme parallelitet at sætte op.

Hvorfor har vi en regering i Danmark, som ikke vil noget, når andre lande har haft rigtig god effekt? Det her går ud over børns og unges helbred; det er den største sundhedsrisiko, vi udsætter børn og unge for. Hvorfor har vi en nølende regering i Danmark?

Værsgo.

Vi har en regering, som har taget adskillige initiativer på det her område og også har sat en ambitiøs målsætning om en røgfri generation i 2030, fordi børn og unge ikke skal ryge, og fordi røg er den store dræber. Men hvis vi skal nå det mål, og det gentager jeg gerne, kræver det, at alle engagerer sig og bakker op, og det betyder også, at man ikke bare kan sidde i bestyrelsen, hvad enten man er fagforeningsrepræsentant, valgt for partierne eller sidder for Danske Regioner og er udpeget af en af regionerne i en erhvervsskolebestyrelse, og så sidde med korslagte arme og sige: Vi har ikke noget ansvar for, om man har en røgpolitik her på skolen.

Selvfølgelig har man et ansvar. Man har et ansvar for, om de sælger tobak i kantinen og medarbejderne står og ryger side om side med de unge, og derfor kræver det en lokal ansvarstagen, ligesom det kræver en regional ansvarstagen, og så tager vi fat i det, der er de overordnede rammer. Det er også det, der er lovgivet om herindefra.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål (spm. nr. S 444) er til skatteministeren, og det er af Orla Hav, Socialdemokratiet.