Spm. nr. S 434 (omtrykt)

3) Til justitsministeren af:

Karina Adsbøl (DF) :

Hvilke overvejelser gør ministeren sig i anledningen af Højesterets dom af 18. januar 2018 om, at det ikke er i strid med grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, at personer, som er frataget den retlige handleevne efter værgemålsloven, ikke kan stemme til folketingsvalg?

Værsgo til en oplæsning.

Hvilke overvejelser gør ministeren sig i anledningen af Højesterets dom af 18. januar 2018 om, at det ikke er i strid med grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, at personer, som er frataget den retlige handleevne efter værgemålsloven, ikke kan stemme til folketingsvalg?

Værsgo.

Tak. Som det fremgår af spørgsmålet, har Højesteret i sidste uge afsagt dom i en sag om stemmeret for personer, der er frakendt den retlige handleevne efter værgemålsloven. Det fremgår udtrykkeligt af grundlovens § 29, at personer, der er umyndiggjort, ikke har valgret til Folketinget. Og folketingsvalgloven er udformet i overensstemmelse med grundloven. Det fremgår således klart, at det er et krav for at kunne stemme til folketingsvalg, at man ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og efter den paragraf er en person umyndiggjort, når den pågældende er frataget den retlige handleevne.

Højesteret har ved dommen fundet, at personer, der er frataget den retlige handleevne efter værgemålsloven, må anses for umyndiggjort i grundlovens forstand, og de har derfor ikke valgret til Folketinget. Højesteret har også fastslået, at de nuværende regler ikke er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention eller FN's handicapkonvention, og regeringen tager naturligvis Højesterets dom til efterretning.

Når Højesteret finder, at de nuværende regler er i overensstemmelse med grundloven, bekræfter det regeringens opfattelse af, at det vil være i strid med grundloven at ændre folketingsvalgloven, så personer, der er umyndiggjort, får valgret. Det vil derfor være nødvendigt at ændre grundloven, hvis personer, der er umyndiggjort efter værgemålsloven, skal have valgret til Folketinget.

Jeg har forstået på udmeldingerne i medierne fra den advokat, der førte sagen for de fire sagsøgere ved Højesteret, at de vil indbringe sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Jeg synes derfor, det er for tidligt at begynde at overveje eventuelle politiske tiltag i anledning af dommen, før vi har fået en endelig afgørelse derfra.

Fru Karina Adsbøl, værsgo.

Tak. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti vægter grundloven meget, meget højt. Men det, der også er kommet ud fra adskillige jurister, er i forhold til værgemålsloven. Det er jo sådan, at de nuværende regler i værgemålsloven for fratagelse af den retlige handleevne er sådan en alt eller intet-ordning. Enten får man frataget den retlige handleevne, for så vidt angår alle økonomiske forhold, eller også bevarer man den fuldt ud. Ordningen giver så ikke mulighed for, at personer, hvis beskyttelsesbehov kan opfyldes ved f.eks. at begrænse deres råden over bestemte aktiver eller i bestemte forhold, så på den måde kan bevare deres retlige handleevne delvis.

I Sverige har man fået en mindelig ordning, og derfor skal jeg høre ministeren, om ministeren påtænker at ændre værgemålsloven, så man kan lave en mellemløsning, som ikke er i strid med grundloven.

Værsgo til ministeren.

Tak. Jeg er ikke ekspert i værgemålsloven, og det vil komme for vidt her i sådan et spørgsmål-svar at gå dybt ned i det. Jeg tror bare, vi skal tænke os rigtig godt om, inden vi begynder at ændre for meget på det her på den måde at forstå, at der jo på vejen derhen også er mindre indgribende tiltag som f.eks. støttende værgemål og andre ting.

Jeg synes, det er rigtig vigtigt at sige, at når vi har de her regler, vi har, er det også en retssikkerhedsgaranti for den gruppe mennesker, som kommer under den her lov, fordi de ellers måske ville blive rippet for alt, hvad de ejer og har, i løbet af ganske kort tid. Så det er jo sådan en balance mellem at beskytte og selvfølgelig også at hjælpe de her mennesker mest muligt.

Værsgo.

Spørgsmålet går også på, hvilke initiativer ministeren vil tage. Vil ministeren iværksætte et arbejde i ministeriet, så man kan kigge på værgemålsloven, herunder også i forhold til hvad man kan gøre inden for grundloven? For grundloven skal vi overholde, og sådan er det. Men er der andre muligheder, så man kan finde en løsning, herunder om man vil kigge mod Sverige eller tage andre initiativer? Det er sådan set det, spørgsmålet går på: Hvad agter ministeren at gøre, for at vi måske kan give flere mennesker med handicap stemmeret?

Værsgo.

Tak. Det her gælder jo ca. 1.850 mennesker i Danmark, og det kan jo være alvorligt nok for den enkelte, hvis man har et ønske om at stemme til et folketingsvalg. Grunden til, at jeg ikke sådan lige springer ud i at sige, at så må vi have kigget på værgemålsloven, er, at jeg egentlig gerne vil have afklaret fuldt og helt, om den dom, der er afsagt af Højesteret i forhold til grundloven og de bestemmelser, der er, holder hele vejen til Menneskerettighedsdomstolen. Det udelukker selvfølgelig ikke, at vi kan sætte os ned og tage en grundig drøftelse af, hvordan værgemålsloven hænger sammen i dag, og om den er hensigtsmæssig. Det vil jeg selvfølgelig altid gerne drøfte.

Værsgo.

Jeg vil godt høre lidt nærmere om, hvordan vi får afklaret det. Vil ministeren tage initiativ til at sætte et arbejde i gang i Justitsministeriet, hvor man kigger på det her, i forhold til hvordan vi kan sikre, at grundloven bliver overholdt, og samtidig ser på, om vi kan finde en løsning? Selv om man er frataget sin økonomiske retlige handleevne, kan det jo godt være, at man kan stemme til et folketingsvalg. I dag ser vi jo, at der er mange, der har svært ved at styre deres økonomi. Vi kan jo kigge på programmet Luksusfælden, som kører på TV3. Så hvilke initiativer vil ministeren tage til at sikre, at flere mennesker med handicap kan stemme?

Ministeren.

Jeg vil nok sige, at jeg gerne vil tage en drøftelse med spørgeren om, hvor vi er i dag, og også om, hvor spørgeren ser problemerne, og tage en snak om det, inden vi overhovedet begynder på noget som helst. Hvad angår de 1.850 personer i Danmark, som lige nu er omfattet af den her lov, er der jo en rigtig, rigtig lang vej, inden man kommer derhen. Man er jo beskyttet af mange garantier. Det er jo ikke sådan, at man bare lige bliver umyndiggjort fra den ene dag til den anden, og det synes jeg hører med i den her drøftelse. Men jeg tager gerne en kop kaffe og en snak med spørgeren om det her, inden vi går videre.

Tak for det. Så er spørgsmålet sluttet.

Der er et nyt spørgsmål til justitsministeren. Det er fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti, og her har vi en medspørger, hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.