Spm. nr. S 430 (omtrykt)

13) Til skatteministeren af:

Hans Kristian Skibby (DF) :

Anser ministeren det som god forvaltningsskik, at man ved vedtagelsen af den nye vandsektorlov i 2009 lovede forbrugere billigere drikkevand og billigere spildevandsbehandling, når resultatet nu flere år efter viser, at virkeligheden byder på massive afgiftsstigninger og en skatteberegningsmodel fra SKAT, som er i direkte modstrid med lovens beskrivelse af værdisætningen af de værdier, som indgik i de nye selskabers egenkapital?

Jeg giver ordet til spørgeren for oplæsning. Værsgo.

Tak. Anser ministeren det som god forvaltningsskik, at man ved vedtagelsen af den nye vandsektorlov i 2009 lovede forbrugere billigere drikkevand og billigere spildevandsbehandling, når resultatet nu flere år efter viser, at virkeligheden byder på massive afgiftsstigninger og en skatteberegningsmodel fra SKAT, som er i direkte modstrid med lovens beskrivelse af værdisætningen af de værdier, som indgik i de nye selskabers egenkapital?

Tak. Ministeren.

Jeg forstår godt, at hr. Hans Kristian Skibby stiller spørgsmålet, og jeg synes egentlig, det er et rimeligt spørgsmål at stille. Jeg kan ikke svare på det som skatteminister. Det var jo en aftale, der blev indgået i 2007. Hvis jeg ikke tager meget fejl, var det Connie Hedegaard, der var miljøminister på daværende tidspunkt. Jeg har spurgt i mit eget ministerium, i hvilket omfang Skatteministeriet var involveret i spørgsmålet om skattepligt dengang, og så vidt jeg har fået oplyst, var Skatteministeriet ikke involveret. Derfor kan jeg heller ikke oplyse, om det, der foregik tilbage i 2007, er i overensstemmelse med god forvaltningsskik eller andet. Jeg forstår godt, at spørgsmålet bliver stillet, men jeg kan ikke svare på spørgsmålet. Der skal spørgeren spørge i nogle andre ministerier, og så er der nogen, der skal gå i gemmerne og finde ud af, hvad der egentlig blev forelagt politikerne dengang, kontra hvad der er sket efterfølgende.

Jeg kan sige, at det er min klare opfattelse, at det ikke var noget ønske, at man skulle få en masse penge ind på beskatningen af vandsektoren, og derfor er jeg også glad for, at den analyse, som man efterfølgende tilbage i 2015 besluttede Skatteministeriet skulle lave, og som blev færdig i min tid som skatteminister, viser, at hvis man planlægger sin investering og ikke kræver for meget op hos forbrugerne, men i stedet gældsfinansierer investeringer, så kan man minimere sin skattebetaling, sådan at vi ikke ingenting får ind, men at skattebetalingen er i det niveau, den er i dag, nemlig 100-200 mio. kr.

Så er det jo altid, som spørgeren var inde på i det sidste spørgsmål, en politisk mulighed at sige, at sektoren ikke skal være skattepligtig. Så skal man finde de der penge et sted, men det er bestemt en mulighed, og hvis Dansk Folkeparti kommer og kræver det i det møde, jeg og klima-, energi- og bygningsministeren skal holde forhåbentlig i den nærmeste fremtid med forligskredsen, så drøfter vi med åbne øjne sådan et forslag.

Tak. Så er det spørgeren.

Tak. Jeg står selvfølgelig lidt undrende over, at en minister ikke kan svare på, om man som minister synes, det er dårlig eller god forvaltningsskik. Man laver en lov, hvori der i beregningerne står, at den skal være provenuneutral, og så viser den sig nu ganske mange år efter at have et estimat på 36 mia. kr. på bruttoskatten, og så kan man ikke forklare, om det er god forvaltningsskik eller dårlig.

Så vil jeg gerne have ministeren til at svare på noget helt andet i forhold til det her. Nu sagde ministeren selv, at vi så bare skal finde pengene. Vil det sige, at man på finansloven, hvor skatten jo udgør en betydelig del af indtægterne, opererer med en vis indtægt fra de danske forsyningsselskaber på vand? Jeg vil da gerne have at vide, hvor mange penge det så er, man kalkulerer med at bruge andre steder.

Så vil jeg gerne spørge ministeren om noget, som jeg også synes er ret principielt, og det er i forhold til, at vi netop i 2015 lavede en ændring af det forlig, der var i forhold til vandsektorloven, og det var jo, at man øgede grænsen for, hvilke vandværker der kunne være fritaget, op til 200.000 m³ udpumpet vand om året. Kunne man forestille sig, at man i det mindste kunne øge den, så flere af de private vandværker kunne blive fritaget?

Det næste er, om ministeren synes, at det er god forvaltningsskik, at der hos alle de vandværker, som ligger under 200.000 m³ vand i udpumpning om året, er en masse forbrugere, som ikke får den her regning. Men hvis man tilfældigvis bor og ejer en ejendom et sted, hvor de pumper mere end 200.000 m³ op, så skal man have den her afgift. Det er jo at gøre markant forskel fra den ene forbruger til den anden, at du bliver sanktioneret og straffet, fordi du tilfældigvis bor i Juelsminde, hvor man er omfattet af det her, men hvis nu du bor i Tørring, hvor jeg bor, som ligger i den samme kommune, er du ikke omfattet af det. Synes ministeren, at det er rimeligt?

Tak. Ministeren.

Jeg synes ikke, det er rimeligt, at staten skal tjene en masse penge på beskatning af vandsektoren. Det er heller ikke tilfældet i dag, og jeg ved ikke, hvordan nogen har regnet sig frem til det her tal på 36 mia. kr. Det kan jeg på ingen måde genkende. Den indtægt, som staten mig bekendt samlet set får for en meget, meget stor vandsektor, er på nuværende tidspunkt et sted mellem 100 og 200 mio. kr. Jeg formoder, at de penge er indlagt i finansloven og går til at finansiere nogle andre ting. Hvis man skal lave om på det, skal man finde noget finansiering, og hvis Dansk Folkeparti kræver det i forligskredsen, må man jo åbent og konstruktivt drøfte det. Det går jeg gerne ind i.

Jeg går også gerne ind i, som jeg sagde i min tidligere besvarelse, diskussionen om at hæve grænsen for, hvornår man er skattepligtig, og hvornår man ikke er skattepligtig, fra de nuværende 200.000 m³ til noget højere. Mit eget parti har i sin tid argumenteret for, at beløbet skulle være højere, så derfor er det naturligt, at jeg går konstruktivt ind i den drøftelse. Det, at der er forskel, er jo noget, vi politisk har valgt. Så det kan jeg ikke gøre så meget ved, men vi kan politisk vælge at lave det om.

Så er det spørgeren, ½ minut.

Tak. Jeg noterede mig bare, at ministeren sagde, at så skulle vi finde pengene. Så synes jeg også, ministeren skulle forklare, hvor mange penge man regner med at have i indtægt fra de her danske vandværker. Det synes jeg da kunne være meget interessant at høre.

Så er det i øvrigt også sådan, at mange af de her private eller også kommunale selskaber figurerer med det, der hedder udskudt skatteregning. Det betyder jo, at det er en regning, man har skubbet foran sig – siden de her ting blev åbenbare for mange, altså at der var den her diskrepans.

Ministeren, ½ minut.

Ja, det er jo rigtigt, at man har skubbet en skatteregning, og det er netop, fordi man, hvis man vælger at finansiere sine investeringer i vandsektoren ved gældsoptagelse, så har en renteudgift, og den renteudgift kan man simpelt hen fratrække i sin fremtidige skattebetaling – så man kommer i en situation, hvor man ikke skal betale skat. Man kan ikke få penge tilbage fra staten, men man kan minimere sin skattebetaling. Og det vil være min klare opfordring til forsyningssektoren: at det er det, man skal gøre.

Spørgeren.

Ja, det var så et halvt svar. Ministeren fik også et spørgsmål om den her 200.000 m³ grænse for vand. Der er nogle, der er omfattet af lovgivningen, nemlig dem, der pumper mere ud end de 200.000 m³, mens dem, der gør det under den grænse, ikke er det. Det er sådan en serviceoplysning.

Er ministeren indstillet på, at vi får set på de grænser? Jeg ved godt, at vi var nogle partier, der prøvede på at få grænsen sat højere, men siden dengang er der jo også kommet et andet flertal på Christiansborg. Så ved jeg godt, at der også er et forlig på området, man skal ind at kigge på. Men er ministeren positivt indstillet over for at tage den drøftelse?

Ministeren for det sidste halve minut.

Jamen det forsøgte jeg faktisk også at sige, og jeg vil gerne gentage, at det er jeg naturligvis. Altså, det har været Venstres erklærede politik – jeg tror, at vi argumenteret for, at grænsen skulle være 500.000 m³, og mig bekendt har vi ikke ændret politik på det område. Nu skal jeg jo snakke med min kollega energi-, forsynings- og klimaministeren, når vi skal holde det her møde sammen. Men jeg kunne ikke forestille mig, at han var af en anden opfattelse vedrørende det her spørgsmål.

Så den drøftelse går vi gerne ind i, og så må vi ved fælles hjælp prøve at overbevise nogle af dem, der var modstandere af en højere grænse, for der er som sagt et forlig. Det kan man nogle gange godt ærgre sig over, nogle år efter at man har indgået et forlig, men så må man benytte sig af muligheden for at opsige et forlig inden næste folketingsvalg. Men indtil da må vi arbejde inden for den ramme, der er, og der er jeg sikker på vi kan skabe en situation, uanset hvad der er dømt, hvor vandselskaberne ikke kommer til at betale alt for meget i skat.

Så er spørgsmålet afsluttet, og vi siger tak til skatteministeren og hr. Hans Kristian Skibby.

Vi går til spørgsmål nr. 14. Det er til miljø- og fødevareministeren, og det er stillet af fru Christine Antorini.