Spm. nr. S 429 (omtrykt)

12) Til skatteministeren af:

Hans Kristian Skibby (DF) :

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens vurdering af den sag, som to vandværker fra Hjørring og Hvidovre netop har tabt i Østre Landsret som principiel prøvesag på vegne af en lang række af større vandværker og spildevandsselskaber, som nu dømmes til over en årrække at betale en skatteregning på i alt 36 mia. kr., herunder om regeringen vil fritage den almene vandforsyning for hel eller delvis skattepligt?

Værsgo til at læse op.

Tak, fru formand. Hvad kan ministeren oplyse om regeringens vurdering af den sag, som to vandværker fra Hjørring og Hvidovre netop har tabt i Østre Landsret som principiel prøvesag på vegne af en lang række af større vandværker og spildevandsselskaber, som nu dømmes til over en årrække at betale en skatteregning på i alt 36 mia. kr., herunder om regeringen vil fritage den almene vandforsyning for hel eller delvis skattepligt?

Tak for det. Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Sagen omhandler opgørelsen af værdien af vandsselskabernes aktiver, en værdi, som bruges som grundlaget for de fremtidige skattemæssige afskrivninger, og som derfor har betydning for den fremtidige skattebetaling. Efter skattelovgivningen skal opgørelsen ske til handelsværdien. Det er ikke et nyt, men et generelt princip, der omfatter alle typer virksomheder og ikke kun vandselskaber.

Østre Landsret har i dommene givet Skatteministeriet medhold i, at vandselskaberne ikke har godtgjort, at SKATs værdiansættelse er for lav. Østre Landsret siger tværtimod, som jeg forstår det, ret klart, at de værdiansættelsesprincipper, som vandsektoren har anvendt, ikke fører til et retvisende billede af aktivernes handelsværdi. Om vandselskaberne ønsker at få det her prøvet ved Højesteret, ved jeg ikke endnu, men Østre Landsret udtaler dog, at SKATs skøn inden for rammerne af den gældende lovgivning er meget lempeligt, altså at dommen i virkeligheden kunne være mere firkantet, end den er, og at SKATs skøn i virkeligheden kunne være strammere.

Betyder dommene så, at vandforbrugerne får en ekstra skatteregning på 36 mia. kr., som hr. Hans Kristian Skibby er inde på i sit spørgsmål? Til det må jeg svare: Nej, det er ikke tilfældet. Det er i hvert fald ikke tilfældet, hvis man vælger at indrette sin vandvirksomhed, som alle andre virksomheder vil indrette sig. Det afhænger nemlig helt og holdent af det enkelte vandværks beslutning i forhold til omfanget og finansieringen af deres investeringer og i særdeleshed det enkelte vandværks takstfastsættelse over for kunderne. Hvis man i øvrigt gør det, og i stedet for at kræve for mange penge op af kunderne for at finansiere fremtidige investeringer lånefinansierer investeringerne, hvor renteudgifterne er fradragsberettigede, vil man kunne nedbringe sin skattebetaling ganske væsentligt. Skatteministeriet vurderer, at vandværkernes samlede skattebetaling de seneste år har ligget mellem 100 mio. og 200 mio. kr. årligt, og vi har ikke nogen forventning om, at det skulle ændre sig, hvis man i øvrigt finansierer fremtidige investeringer ved gældsoptagelse i stedet for en overpris hos forbrugerne.

Tak for det. Spørgeren.

Tak. Jeg kvitterer for ministerens besvarelse af spørgsmålet. Men jeg er stadig væk lidt mere nervøs, end skatteministeren er, trods alt, i forhold til, hvad for nogle konsekvenser det her kan få for den danske vandsektor. Det er måske også det, der er årsagen til, at aktørerne på området deler den frustration og bekymring, som Dansk Folkeparti i hvert fald har i forhold til det her. For det er jo en uomtvistelig kendsgerning, at da man vedtog den nye vandsektorlov tilbage i 2009 efter de indledende drøftelser, der var i Folketinget, også i 2007, var det med den klare målsætning – det står der også i paragrafferne – at man skulle sikre, at forbrugerne fik stillet billigere vand til rådighed, og det blev også billigere at få sit spildevand bearbejdet afgiftsmæssigt.

Med de her domme er der jo i hvert fald tegn i sol og måne på, at det ikke bliver billigere, men at det derimod bliver væsentlig dyrere, og det er jo så selvfølgelig der, hvor jeg føler trang til at spørge ministeren om de refleksioner, som det måtte give anledning til fra regeringens side set i forhold til den dom, der kom i sidste uge i Østre Landsret. Bare i min egen hjemkommune, Hedensted med 46.000 indbyggere, har man jo altså en udskudt skatteregning på 375 mio. kr. fordelt på de 46.000 indbyggerne. Hvis der i gennemsnit bor to i hver husstand og virksomhederne ikke skal betale noget, så er det altså 16.000 kr. pr. husstand i bruttoskatten, og derfor er det jo ikke småpenge, vi taler om. Der er jo også flere, der har sagt, at det cirka – et slag på tasken – er 1.000 kr. pr. husstand om året, man taler om der må kunne komme i anvendelse, og derfor er jeg selvfølgelig interesseret i at vide, hvad det så er regeringen rent konkret vil gøre. Jeg er udmærket klar over, at man ikke kan agere ud fra en dom, og det er måske også en dom, der bliver anket til Højesteret – det ved vi jo ikke endnu – men jeg synes jo bare, at den tidligere regering af skatteministerens eget parti blev kritiseret for, at man ikke havde gang i de her forhandlinger for at lukke den her sag. Jeg synes måske, man kunne sige det samme til den nuværende regering. Tak.

Tak. Ministeren.

Det synes jeg nu ikke er helt rigtigt. Jeg har faktisk sammen med min gode kollega hr. Lars Christian Lilleholt holdt et møde, hvor forligskredsen blev indkaldt, jeg tror, det er et år eller halvandet siden, for at drøfte det her forslag uafhængigt af dommene, og det, vi åbnede op for der, var jo f.eks. at diskutere størrelsen i forhold til, hvornår et vandværk er skattepligtigt eller ej. Der er jo en grænse på, hvor mange kubikmeter det er, og hvor jeg tror at både hr. Hans Kristian Skibbys parti og mit parti, da man drøftede aftalen tilbage i 2007, var af den holdning, at man skulle lægge den kubikmetergrænse højere, end hvor den blev lagt. Så det er jo én måde at gøre det på, men hele forligskredsen skal jo være enig i det. Som sagt har jeg i forhold til tallene ikke grund til at udfordre det, som hr. Hans Kristian Skibby siger. Men min pointe er blot, at hvis et vandselskab i stedet for at finansiere fremtidige investeringer ved at kræve ekstra penge op fra forbrugerne låner pengene i banken, så er udgiften til at låne fradragsberettiget, og så kan man nedbringe den der skattegæld og komme i en situation, hvor man, hvis man ellers planlægger rigtigt, ikke kommer til at betale noget nævneværdigt i skat, og så bliver det ikke 1.000 kr. pr. forbruger.

Så er det et halvt minut til spørgeren.

Det er et andet skisma i det her, at man jo reelt siger til de danske vandværker, både de kommunale og de private: Jamen I skal bare foretage jeres investeringer i nye pumpesystemer osv., i nye rensningsanlæg og alt muligt andet, hvis det er spildevandsdelen, og I skal bare gøre det for lånte penge, så går det hele meget bedre, men det der med at spare op skal I sanktioneres for.

Det er jo en gammel og god og sund skik, vi har haft i de danske vandværker, siden man startede med fælles private vandværker i Danmark – det er, før vi begge to blev født – nemlig ikke at bruge pengene, inden man har sparet dem op. Og det er det, man egentlig laver en dårlig løsning på, synes jeg, med det, ministeren lægger op til, nemlig at man bare skal låne pengene og så bruge dem forlods.

Et halvt minut til ministeren.

Det er jo den måde, man driver virksomhed på i dag, altså at man selvfølgelig bruger en egenkapital, hvis man har den, men ellers går man ud og optager lån. Man går jo ikke tilbage til aktionærerne eller til ejerne og siger, at de skal bidrage med flere penge. Og det er i virkeligheden med til at holde vandpriserne nede. Altså, hvis man vælger den model, som Skatteministeriet peger på, og som vil gøre, at der ikke er en skatteregning på 36 mia. kr., vil prisen for forbrugerne være lavere, og skattebetalingen vil kunne minimeres.

Så kan der være en udfordring med, om man frit kan fastsætte, hvad prisen skal være på vand. Og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er ved at kigge på, om der lovgivningsmæssigt er nogen forhindringer, der gør, at man kan nedbringe sin skattebetaling, som spørgeren ønsker.

Tak. Så er det det sidste halve minut til spørgeren.

Tak. I forbindelse med lovens tilblivelse og også den senere genforhandling i 2015, som skatteministeren også kort var inde på, blev der jo klart og utvetydigt sagt, at det her ikke var et spørgsmål om, at der skulle komme et nettoprovenu i statskassen. Det her skulle være en såkaldt provenumæssig neutral ordning, som skulle være til gavn for miljøet og til gavn for forbrugernes priser. Det kan vi så se ikke gør sig gældende nu.

Når nu det skulle være og var intentionen, at det skulle være provenuneutralt, vil ministeren så ikke være med til simpelt hen at lave det sådan, at vi udtager og fritager den almene vandforsyning helt eller delvis fra skattepligt? For så ville man jo sådan set løse problemet i forhold til det her.

Tak. Så er det det afsluttende halve minut til ministeren.

Jeg vil i hvert fald godt give spørgeren det tilsagn, at energi-, forsynings- og klimaministeren og jeg vil indkalde den kreds af partier, som står bag vandsektoraftalen fra 2007, til en drøftelse af håndteringen af det her spørgsmål.

Så er en af de ting, man kan bringe på bordet og ligesom have en drøftelse af, hvor grænsen skal være for, hvornår man er skattepligtig eller ej. Men det er et sundt princip, at man i et hvile i sig selv-selskab har et incitament til at gældsfinansiere sine investeringer i stedet for at kræve penge af forbrugerne. Hvis man kræver penge af forbrugerne, ser man nogle steder – helt sikkert ikke i spørgerens område – at nogle af dem, der sidder i bestyrelsen, har en interesse i at få en stor pengetank. Og det er ikke samfundsøkonomisk rentabelt og fair over for forbrugerne.

Tak. Det var afslutningen på spørgsmål nr. 12.

Vi går videre til spørgsmål nr. 13, og det er også til skatteministeren, og det er også af hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.