Spm. nr. S 406

3) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF) :

Hvilke ændringer af sanktionsmuligheder, med særlig fokus på frihedsberøvelse samt forhold og vilkår under frihedsberøvelse, lægges der op til i regeringens nye ungdomskriminalitetsudspil?

Værsgo at læse op.

Tak for det. Hvilke ændringer af sanktionsmulighederne, med særlig fokus på frihedsberøvelse samt forhold og vilkår under frihedsberøvelse, lægges der op til i regeringens nye ungdomskriminalitetsudspil?

Ministeren.

Tak, og også tak for det spørgsmål. Der findes jo allerede i dag en bred palet af reaktionsmuligheder, der kan tages i brug over for unge kriminelle. Men indsatsen i dag mangler efter min mening fælles retning og konsekvens i brugen af dem. Ungdomskriminalitetsnævnet skal som udgangspunkt have de eksisterende reaktionsmuligheder til rådighed, når der skal fastsættes en straksreaktion og et forbedringsforløb. Men straksreaktionen skal have en opdragende og så vidt muligt genoprettende effekt, og forbedringsforløbet på op til 2 år skal være skræddersyet ud fra den unges situation og sagens karakter.

Tiltagene kan spænde meget vidt, fra milde tiltag som f.eks. at pålægge, at man skal passe sin skole og være hjemme kl. 22.00 på hverdage, til udpegning af kontaktpersoner, udførelse af samfundsnyttigt arbejde, deltagelse i misbrugsbehandling og så i den hårde ende af skalaen: anbringelse på en døgninstitution. Nævnets reaktionsmuligheder vil med andre ord i vidt omfang svare til de sanktionsmuligheder, som en ungdomsdomstol skulle have til rådighed ifølge det beslutningsforslag, som spørgerens parti fremsatte sidste år, B 137.

Herudover lægger vi også op til en række udvidelser i forhold til mulighederne for magtanvendelse på døgninstitutionerne. Det skal jeg ikke gå meget i detaljer om i dag. Det synes jeg vi skal tale meget mere om, når vi forhandler udspillet. Men bare kort kan jeg sige, at vi lægger op til at indføre adgang til at opsætte døralarmer, videoovervågning, bedre mulighed for kropsvisitation og begrænsning af adgang til mobiltelefoner, internet og lignende.

Værsgo, spørgeren.

Tak for det svar. Det synes jeg egentlig på mange stræk var meget fyldestgørende. Noget af det, jeg gerne vil høre ministeren om, er det, der står på side 14 i regeringens udspil, for der er nemlig et afsnit om en ungekriminalforsorg. Vi kunne godt tænke os at vide, hvad sådan en ungekriminalforsorg egentlig er. For det står jo ikke særlig udførligt skitseret i regeringens planer, og når man hører navnet, giver det nærmest indtryk af, at det er en sådan rigtig kriminalforsorg for unge. Men vi kunne godt tænke os at høre noget om, om det så f.eks. vil medføre, at man vil nationalisere nogle af de steder, der er i dag. Noget er jo privat, noget er kommunalt, og der er forskellige andre ordninger. Altså, vil man statsliggøre det hele og lave en egentlig ungdomskriminalforsorg, eller er det noget, der skal køre parallelt, eller hvad er planerne?

For hvis man laver en egentlig ungdomskriminalforsorg, der er det, som navnet giver udtryk for, så vil det jo være et kæmpe brud, kan man sige, med, hvordan det normalt har været på det her område. Dermed ikke sagt, at vi som udgangspunkt er imod det, men det vil jo bare være noget meget nyt, kan man sige.

Værsgo, ministeren.

Ja, det vil det. Men jeg tror også, at det er nødvendigt at have. En ungekriminalforsorg skal jo sådan set varetage det arbejde, som kriminalforsorgen varetager, bare for de unge, inden for rammerne af de unge. I dag er det jo ikke en sagsbehandler, der indstiller til ungdomskriminalitetsnævnet – eller jo, det er det i dag, for der har vi ikke et nævn. I dag er det en sagsbehandler, men i fremtiden vil vi jo have, at det er politiet og ikke en sagsbehandler, der indstiller til ungdomskriminalitetsnævnet. Og så vil vi lave en ungekriminalforsorg, som skal følge op på, at de ting, der nu er givet en reaktion på, også bliver opfyldt. Det er sådan set et system, som vil fungere som en kriminalforsorg, bare for den her gruppe.

Men det tror jeg godt nok også vi får brug for at tage en nærmere drøftelse om, når vi skal forhandle det. For det kan jo skrues sammen på flere måder. Altså, hvad er det, vi vil med det? Det kan vi diskutere. Hvor lokalt skal det være? Hvordan skal det forankres? Det synes jeg da er en drøftelse værd.

Værsgo.

Er det regeringens plan, at en ungdomskriminalforsorg vil skulle styre de steder, der i dag fungerer som sikrede eller særligt sikrede institutioner?

Værsgo.

Så har jeg misforstået spørgsmålet, hvis det var det, det handlede om. Altså, tanken er jo ikke, at de døgninstitutioner, der er i dag, så skal overtages. Det er mere noget med – ligesom Kriminalforsorgen i dag – at følge op på folk i fodlænke og alle de her ting. Der er jo en bred palet inden for kriminalforsorgen. Tanken er her, at en ungdomskriminalforsorg har den opgave at følge op på nævnets reaktioner og de domme, de kommer med, hvis man kan sige det sådan. Så det er ikke de fysiske steder, jeg forestiller mig at man skal overtage. De institutioner skal fungere, som de gør i dag.

Værsgo til spørgeren.

Vil det så sige, at den eneste form for kriminalforsorg, der ligesom er, er dem, der kører rundt og ser, om folk har pillet fodlænken af, eller om den stadig væk sidder der? Det er bare, så jeg forstår det. Altså er det sådan, at man slet ikke har nogen sikrede institutioner? Det skal man også kontrollere. Altså, hvad er rollen her? For nu sagde ministeren, at det ligesom er dem, der kigger på fodlænker. Jeg vil gerne vide, om det her skal føre til overtagelse af noget fysisk, om det skal køre parallelt? For det kommer jo til at lyde som en ren kontrolinstans.

Værsgo.

Ja, for nogen skal jo kontrollere, at det, der bliver afgjort, bliver fulgt op. Det nytter jo ikke noget, at nævnet kommer med en afgørelse, og så håber vi på, at det er der nok nogle, der tager sig af. Altså, vi skal have nogle til at følge op.

Jeg har det sådan, at en lukket døgninstitution i dag jo ikke nødvendigvis bliver bedre af, at vi siger, at den skal statsliggøres. Det er slet ikke det, jeg tænker. Jeg tænker, at vi kender de reaktioner, der er i dag; man ved, at unge mennesker i dag kan komme i den situation, at vi placerer dem på en lukket døgninstitution. Men så skal vi selvfølgelig have nogle til at holde opsyn med dem og have et samarbejde med institutionen og med familien og holde øje med, at tingene sker. Og derfor skal der være en ungdomskriminalforsorg, som samarbejder med resten.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Så er det næste spørgsmål til finansministeren af hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.