Spm. nr. S 310

13) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Susanne Eilersen (DF) :

Hvad er ministerens holdning til, at Økonomi- og Indenrigsministeriet siden 2014 har været bekendt med, at en række hovedstadskommuner har modtaget milliarder af kroner gennem udligningssystemet på bekostning af fattigere kommuner, fordi udlændinges uddannelsesniveau ikke har været opgjort, hvilket har medført, at eksempelvis velbetalte forskere har udløst tilskud, og hvilke initiativer påtænker ministeren at tage for at rette op på denne fejl?

Skriftlig begrundelse

I en række artikler i Nordjyske Stiftstidende er det afdækket, hvordan en række kommuner har modtaget tilskud gennem udligningssystemet på bekostning af fattigere kommuner, fordi udligningssystemet ikke tager højde for udlændinges uddannelsesniveau, hvilket har medført, at bl.a. højt betalte forskere har udløst tilskud til rige kommuner, da denne gruppe af udlændinge også er talt med som socialt belastede. Og det er så sket på bekostning af fattigere kommuner. Det fremgår bl.a. af artiklen »Embedsmænd lukkede øjnene« fra Nordjyske Stiftstidende den 26. november 2017.

Spm. nr. S 310

13) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Susanne Eilersen (DF) :

Hvad er ministerens holdning til, at Økonomi- og Indenrigsministeriet siden 2014 har været bekendt med, at en række hovedstadskommuner har modtaget milliarder af kroner gennem udligningssystemet på bekostning af fattigere kommuner, fordi udlændinges uddannelsesniveau ikke har været opgjort, hvilket har medført, at eksempelvis velbetalte forskere har udløst tilskud, og hvilke initiativer påtænker ministeren at tage for at rette op på denne fejl?

Skriftlig begrundelse

I en række artikler i Nordjyske Stiftstidende er det afdækket, hvordan en række kommuner har modtaget tilskud gennem udligningssystemet på bekostning af fattigere kommuner, fordi udligningssystemet ikke tager højde for udlændinges uddannelsesniveau, hvilket har medført, at bl.a. højt betalte forskere har udløst tilskud til rige kommuner, da denne gruppe af udlændinge også er talt med som socialt belastede. Og det er så sket på bekostning af fattigere kommuner. Det fremgår bl.a. af artiklen »Embedsmænd lukkede øjnene« fra Nordjyske Stiftstidende den 26. november 2017.

Værsgo til at læse op.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at Økonomi- og Indenrigsministeriet siden 2014 har været bekendt med, at en række hovedstadskommuner har modtaget milliarder af kroner gennem udligningssystemet på bekostning af fattigere kommuner, fordi udlændinges uddannelsesniveau ikke har været opgjort, hvilket har medført, at eksempelvis velbetalte forskere har udløst tilskud, og hvilke initiativer påtænker ministeren at tage for at rette op på denne fejl?

Tak. Værsgo til ministeren.

Det er korrekt, hvad spørgeren siger, altså at denne statistik har vist sig ikke at være tilstrækkelig opdateret med hensyn til indvandreres medbragte uddannelse, og at der gradvis er opstået en skævhed i kriterierne.

Som jeg tidligere har slået fast, mener jeg selvfølgelig, at der skal rettes op på denne skævhed. Det er sådan, at der i 2014 blev rettet en henvendelse til mit ministerium med kritik af uddannelsesstatistikken, og i den anledning blev problemstillingen taget med ind i finansieringsudvalgets arbejde med at forberede ændringer i udligningen. Det er også sådan, at man dengang troede, at der var tale om et mindre problem end den undersøgelse, der nu er lavet, antyder at der er. Danmarks Statistik opdaterer så uddannelsesstatistikken i september 2017, og den opdatering tyder på, at oplysninger om uddannelsesniveau har en relativt stor betydning for kriterierne og dermed potentielt for de beløb, der omfordeles mellem kommunerne.

Vi må bare, som jeg sagde før, konstatere, at der er en vis usikkerhed ved den spørgeskemaundersøgelse, som er baggrunden for, at man siger det her. Så derfor mener jeg, at vi skal fortsætte med at analysere problemstillingen, før vi konkluderer, hvad der er den rigtige løsning. Og så er det jo sådan, at vi er meget tæt på at få den samlede rapport fra finansieringsudvalget, som jo vil pege på en løsning på problemstillingen, og i den anledning vil jeg invitere Folketingets partier til drøftelser, så vi kan se på, hvad vi skal gøre.

Så vil jeg bare knytte et par faktuelle bemærkninger til det, og de handler om, at udligningssystemet jo omfordeler et beløb på over 13 mia. kr. fra hovedstadskommunerne til landets øvrige kommuner, og at beløbet endda er vokset med 6 mia. kr. siden 2007 og 3 mia. kr. siden 2014. Med hensyn til de midler, der i høj grad går til yderkommunerne, er det sådan, at udligningstilskuddet til dem er vokset fra 4 mia. kr. i 2007 til det dobbelte til næste år.

Tak. Så er det spørgeren.

Tak. Jeg er selvfølgelig glad for, at ministeren vil kigge på, hvordan vi nu får det her problem løst. Derudover vil jeg bare nævne, at man i NB Økonomi i går kunne læse en udtalelse fra ministeren:

»Danmarks Statistik kan ikke levere retvisende tal for udlændinges uddannelse til brug i beregningen af den kommunale udligning, oplyser Økonomi- og indenrigsministeren til Folketinget. Han opfordrer kommunerne til at se på helheden fremfor de enkelte kriterier«.

Men det er jo ikke kun det enkelte kriterie. For der er jo mange afledte effekter som følge af, at man ikke indgår i en eller anden uddannelsesstatistik. Lige pludselig indgår ens børns beregning af det. Det, som man kan få til børn, når det bliver betegnet, at man lever i socialt lavtstående familier, kan jo udløse op til 70.000 kr. pr. ekstra barn. Så der er jo mange afledte ting, der gør, at der er ekstra ting, der udløses i forhold til de her ret velstående familier, der oftest arbejder i hovedstadsområdet. Kan ministeren knytte en kommentar til det?

Værsgo til ministeren.

Der er jo en række problemstillinger, som vi kommer til at se sammen på, vil jeg sige til fru Susanne Eilersen, når vi kommer ind i det nye år. Jeg har jo også selv i tidligere besvarelser omkring det her emne været inde på, at der i det, man kalder udlændingeudligningen, måske endda har været større problemer, end der er på det område, der spørges ind til i dag. Og at det også har medvirket til, at en række kommuner, især i de fire største byer og på Københavns vestegn, sandsynligvis har fået mere, end hvad man umiddelbart skulle sige tilkom dem. Og det er jo også et af de andre elementer, som vi så tager med ind i det.

Men jeg lover, at vi kommer med et samlet udspil her lige om lidt, og så må partierne, og det gælder også Dansk Folkeparti, jo komme med deres synspunkter, og så må vi se på det i en helhed. Det var sådan set det, der var min pointe i forhold til NB Økonomi. Vi må se på, hvordan vi gør det bedre fremadrettet.

Tak. Spørgeren.

Det er jeg også glad for at vi får set på. Men det løser jo ikke problemet. Der er jo nogle kommuner, især nordjyske kommuner, der har været meget optaget af det her og mener, at der godt for lang tid siden kunne have været gjort et eller andet i forhold til, at man havde kigget på den her problemstilling. Derfor vil jeg spørge ministeren, hvornår ministeren blev gjort bekendt med undersøgelsen fra den her Rockwoolfond og Danmarks Statistik, og hvad ministeren så har foretaget sig i den forbindelse og hvordan.

Tak. Ministeren.

Det er sådan, at ministeriet i 2014 blev bekendt med problemstillingen, der på daværende tidspunkt ikke så ud til at være stor. Jeg blev bekendt med i efteråret 2017, altså dette efterår, at der var lavet en undersøgelse, der så ud til, at det kunne være større. Jeg er jo så i den heldige situation som den første indenrigsminister siden 2014, at jeg har tænkt mig at gøre noget ved det, og jeg er også i den heldige situation, at vi alligevel har planlagt, at vi skulle se på det her omkring årsskiftet, og det kommer vi til. Det lover jeg fru Susanne Eilersen.

Tak. Spørgeren.

Det vil jeg se frem til og håbe på. Ministeren har jo – synes vi i Dansk Folkeparti – desværre udtalt sig sådan lidt med, at den her udligningsreform, man nu skal i gang med, og som vi i Dansk Folkeparti også ser meget frem til, bare skal være en mindre justering. Jeg kunne godt håbe på, at ministeren her i dag gav et tilsagn om, at vi med de ting, der har været her, tager et spadestik dybere og får vendt alle sten og så kigger lidt grundigere på, om vi ikke skal lave en større pakke.

Ministeren.

Mit udgangspunkt og regeringens udgangspunkt er stadig, at der skal laves en justering af udligningssystemet, men det, jeg kan glæde fru Susanne Eilersen med, er, at det jo både vil handle om det kriterie, der er spurgt ind til her, at det vil handle om udlændingeudligningen, og at det også vil handle om den aftale, vi har, om, at vi skal se på det i forhold til refusionssystemet. Så kan man jo selv bestemme, om man synes, at det er meget eller lidt.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Der er et nyt spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren, også af fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.