Spørgeren henviser til Torben M.
Andersens vurdering af, at det skulle være usikkert at finde skattelettelser med en lige så skæv profil i danmarkshistorien.
Torben M.
Andersen udtaler dog – og nu citerer jeg, hvad han udtaler – at man
måske
kan grave historiske eksempler frem.
Torben M.
Andersen snakker alene om lempelser i kvartalindkomstbeskatningen.
Det er faktisk nemt at grave eksempler på generelle skattelettelser frem i danmarkshistorien, som har haft en større virkning på indkomstfordelingen målt med den såkaldte Ginikoefficient.
Man kan bare se på Thorningregeringens skattelettelser.
Finansministeriet skønner, at aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer øger indkomstforskellene målt med Ginikoefficienten i størrelsesordenen 0,02 procentpoint.
Til sammenligning blev Ginikoefficienten øget med 0,08 pct.
med SR-regeringens sidste vækstpakke fra juni 2014, altså med fire gange så meget.
Og ellers kan man sammenligne med SRSF-regeringens skattereform fra 2012, som havde en forøgende effekt på Ginikoefficienten på 0,29 pct.
svarende til 15 gange så meget.
I det lys er det svært at se, at det skulle være vanskeligt at finde skattelettelser med en lige så skæv profil i danmarkshistorien.
Mindre vækstvirksomheder har typisk ikke adgang til de globale kapitalmarkeder, og det er derfor væsentligt, at de kan rejse kapital i Danmark.
Samtidig betyder en høj aktieindkomstbeskatning i Danmark for disse virksomheder, at det er dyrere at foretage investeringer.
En styrket aktiekultur kan være med til at styrke adgangen til risikovillig kapital for nye, mindre virksomheder her i landet, og det er vigtigt for den fremtidige vækst og jobskabelse og dermed for fremtidens velstand.