Spm. nr. S 250

20) Til børne- og socialministeren af:

Pernille Bendixen (DF) :

Vil ministeren kommentere Institut for Menneskerettigheders rapport »Ekstrem social kontrol«, der konkluderer, at der er problemer i forbindelse med inddragelse af forældre i sager, hvor den unge netop har brug for, at forældrene ikke inddrages, når det er familien, der udøver social kontrol, og vil ministeren gøre tiltag for i højere grad at beskytte den unges ret til et privatliv?

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 250

20) Til børne- og socialministeren af:

Pernille Bendixen (DF) :

Vil ministeren kommentere Institut for Menneskerettigheders rapport »Ekstrem social kontrol«, der konkluderer, at der er problemer i forbindelse med inddragelse af forældre i sager, hvor den unge netop har brug for, at forældrene ikke inddrages, når det er familien, der udøver social kontrol, og vil ministeren gøre tiltag for i højere grad at beskytte den unges ret til et privatliv?

Spm. nr. S 250

20) Til børne- og socialministeren af:

Pernille Bendixen (DF) :

Vil ministeren kommentere Institut for Menneskerettigheders rapport »Ekstrem social kontrol«, der konkluderer, at der er problemer i forbindelse med inddragelse af forældre i sager, hvor den unge netop har brug for, at forældrene ikke inddrages, når det er familien, der udøver social kontrol, og vil ministeren gøre tiltag for i højere grad at beskytte den unges ret til et privatliv?

Værsgo.

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet højt: Vil ministeren kommentere Institut for Menneskerettigheders rapport »Ekstrem social kontrol«, der konkluderer, at der er problemer i forbindelse med inddragelse af forældre i sager, hvor den unge netop har brug for, at forældrene ikke inddrages, når det er familien, der udøver social kontrol, og vil ministeren gøre tiltag for i højere grad at beskytte den unges ret til et privatliv?

Ministeren.

Tak, og tak for spørgsmålet. Først og fremmest vil jeg gerne starte med at understrege, at børn og unge, som udsættes for social kontrol af deres familie, selvfølgelig har krav på at få den hjælp, som de har brug for. Der er ofte tale om børn og unge, som vokser op i familier med særlige værdisæt, der forhindrer dem i at bestemme over deres eget liv, til selv at vælge deres venner, til selv at vælge deres kærester, uddannelser eller fritidsaktiviteter, og det kan jo føre til voldsomme konflikter og beskyldninger om krænkelse af familiens ære, og de børn og unge skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe.

Derfor skal kommunerne også reagere med det samme, hvis en ung henvender sig om social kontrol eller en æresrelateret konflikt. Kommunen har mulighed for at give gratis og anonym rådgivning til den unge, og kommunen skal også overveje, om det er nødvendigt at inddrage politiet af hensyn til den unges sikkerhed. Hvis kommunen bliver opmærksom på den unges situation via en underretning, skal kommunen være opmærksom på, at det kan eskalere konflikten, hvis forældrene bliver orienteret om underretningen, og kommunen skal også være opmærksom på, at den unge kan have behov for beskyttelse mod repressalier fra familiens side. Så derfor er det også muligt for kommunen at undlade at oplyse forældrene om underretningen, ligesom der kan gives afslag på aktindsigt, når særlige forhold – eksempelvis social kontrol – taler imod det, for det må aldrig være sådan, at hensynet til forældrenes retssikkerhed kommer til at veje tungere end hensynet til barnets eller den unges ret til hjælp og beskyttelse.

Spørgeren.

Tak for det. Det er rigtigt nok, at kommunerne i dag har en mulighed for at give afslag på aktindsigt, men det er bare sådan, at reglerne er utydelige. Det gælder måske ikke selve lovgivningen, men så i hvert fald den vejledning, som kommunerne skal støtte sig op ad, og her er det primært i tilfælde, hvor den unge er udsat for fysisk vold, fysiske overgreb, at kommunen har en klar lovhjemmel til at gå ind at nægte aktindsigt, hvorimod det er noget mere utydeligt for kommunen at agere, når der er tale om psykisk vold, som jeg tror vi kan kalde det her. Er ministeren ikke enig i, at der er et behov for, at vi på en eller anden måde tydeliggør det her, så kommunerne får et bedre redskab til netop at reagere, som de jo skal, når den unge henvender sig?

Ministeren.

Jeg er faktisk af den overbevisning, at det er meget tydeligt beskrevet i vejledningen, altså i vejledningens kapitel 2 om æresrelaterede konflikter. Hvis kommunerne er usikre på, hvordan den her type sager skal håndteres, kan de altid søge bistand hos VISO, altså den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, og så står VISO parat til at hjælpe med rådgivning.

Jeg kan derudover også oplyse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet er i gang med at udarbejde en ny håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, som lige præcis har til formål at tydeliggøre kommunernes handlemuligheder over for den her specifikke målgruppe, bl.a. hvordan de bør undlade at inddrage forældrene. Håndbogen forventes offentliggjort i første kvartal 2018. Så jeg mener egentlig, at vi gør en stor og vigtig indsats for at få tydeliggjort reglerne på området.

Spørgeren.

Vi er sådan set ikke uenige om, at der allerede gøres en stor indsats på området. Men nu har vi bare den her rapport, som slår fast, det er helt sikkert, at kommunerne er usikre, og at de har rigtig svært ved at agere i det her, fordi det også er så svært at finde ud af, hvornår der egentlig er tale om social kontrol. Men i det tilfælde, at et ung faktisk bryder ud og får det mod, det er, at gå til sin lærer, så er der jo et behov for, at læreren overhovedet ikke er i tvivl om, hvordan man reagerer. Er ministeren ikke enig i, at der er et behov?

Ministeren.

Jo, men det er faktisk sådan, at kommunen skal reagere med det samme. Hvis en ung henvender sig angående en æresrelateret konflikt, skal kommunen reagere med det samme. For det kan jo være den eneste gang, den unge får mulighed for at komme med et råb om hjælp og række hånden ud til et system, og så skal systemet også svare med det samme og tage den udstrakte hånd og gøre alt, hvad man kan, for at hjælpe den unge. I dag er der altså allerede i serviceloven mulighed for at give både gratis og også anonym rådgivning til børn og unge under 18 år. Det betyder, at forældrene ikke skal inddrages, ligesom der hverken startes en sag eller tages notater, som familien efterfølgende kan søge aktindsigt i.

Spørgeren.

Vil ministeren så i det mindste være med til at se på at klæde personalet lidt bedre på til at håndtere sagerne, sådan at de i hvert fald ikke er i tvivl om, hvornår der er tale om social kontrol, og hvornår der ikke er tale om social kontrol? For når ministeren siger, at kommunen har redskaberne, så kan det jo være, at usikkerheden ligger hos medarbejderne.

Ministeren.

Jo, og dertil er det jo helt oplagt, at hvis kommunen føler sig usikker på, hvordan den skal håndtere en given henvendelse, så kan den rette henvendelse til VISO, og så vil VISO bistå med at klæde medarbejderne fagligt på til at kunne håndtere de typer af konflikter. For jeg er fuldstændig enig med spørgeren i – og jeg tror egentlig, vi ser ret ens på problematikken – at det er helt afgørende, at fagpersoner både er klædt på til at opspore, men også til at handle over for social kontrol, og hvis de støder på æresrelaterede konflikter.

Mange tak til børne- og socialministeren og til fru Pernille Bendixen for dagens indsats.

Vi går over til spørgsmål 21, og det er til transport-, bygnings- og boligministeren, og spørgeren er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.