Tak, og tak for spørgsmålet.
Først og fremmest vil jeg gerne starte med at understrege, at børn og unge, som udsættes for social kontrol af deres familie, selvfølgelig har krav på at få den hjælp, som de har brug for.
Der er ofte tale om børn og unge, som vokser op i familier med særlige værdisæt, der forhindrer dem i at bestemme over deres eget liv, til selv at vælge deres venner, til selv at vælge deres kærester, uddannelser eller fritidsaktiviteter, og det kan jo føre til voldsomme konflikter og beskyldninger om krænkelse af familiens ære, og de børn og unge skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe.
Derfor skal kommunerne også reagere med det samme, hvis en ung henvender sig om social kontrol eller en æresrelateret konflikt.
Kommunen har mulighed for at give gratis og anonym rådgivning til den unge, og kommunen skal også overveje, om det er nødvendigt at inddrage politiet af hensyn til den unges sikkerhed.
Hvis kommunen bliver opmærksom på den unges situation via en underretning, skal kommunen være opmærksom på, at det kan eskalere konflikten, hvis forældrene bliver orienteret om underretningen, og kommunen skal også være opmærksom på, at den unge kan have behov for beskyttelse mod repressalier fra familiens side.
Så derfor er det også muligt for kommunen at undlade at oplyse forældrene om underretningen, ligesom der kan gives afslag på aktindsigt, når særlige forhold – eksempelvis social kontrol – taler imod det, for det må aldrig være sådan, at hensynet til forældrenes retssikkerhed kommer til at veje tungere end hensynet til barnets eller den unges ret til hjælp og beskyttelse.