Spm. nr. S 174

10) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Jan Erik Messmann (DF) :

Er ministeren enig i, at det er uretfærdigt, at udenlandske studerende kan slippe for at tilbagebetale SU-gæld ved at rejse ud af landet, fordi der er et »hul« i EU-reglerne, mens danske studerende skal betale deres SU-gæld tilbage, fordi de ikke bare kan løbe fra regningen?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak, fru formand. Er ministeren enig i, at det er uretfærdigt, at udenlandske studerende kan slippe for at tilbagebetale SU-gæld ved at rejse ud af landet, fordi der er et hul i EU-reglerne, mens danske studerende skal betale deres SU-gæld tilbage, fordi de ikke bare kan løbe fra regningen?

Værsgo til ministeren.

Deri består jo et af problemerne, nemlig at vi lige i øjeblikket har vanskeligheder med inddrivelse, uanset om der er tale om indenlandske eller udenlandske studerende. Det forandrer ikke, at jeg er enig i, at det er en urimelig retsstilling, og det prøver vi at gøre alt, hvad vi kan, for at ændre, både på inddrivelsessiden og på den EU-retlige side, samtidig med at vi altså kigger på de engelsksprogede uddannelser, med hensyn til at der skal være en fornuftig retsstilling set i forhold til det store behov, vi har på det danske arbejdsmarked, også for udenlandsk arbejdskraft.

Tak. Spørgeren.

Det er ikke realistisk, at EU 11-landene vil acceptere en ændring af inddrivelsesdirektivet, og løsningen på problemet må således søges løst gennem national lovgivning. Det er ikke rimeligt, at den danske stat stiller en gratis uddannelse til rådighed med SU-støtte til udenlandske studerende, og SKAT efterfølgende ikke kan inddrive den SU-gæld, som danske statsborgere har betalt.

Det er uretfærdigt, at danske studerende tvinges til at betale deres SU-gæld tilbage, fordi de bor i Danmark, og SKAT derfor kan komme efter dem, mens udenlandske studerende kan flytte ud af landet og på den måde løbe fra regningen. Det er mærkeligt, at EU-Domstolen kræver, at Danmark udbetaler lån til studerende fra andre medlemslande, uden at den danske stat har lov til at inddrive gælden efterfølgende. Det betyder, at den danske stat kun har pligten til at udbetale SU-lån uden at have rettigheden til at få pengene tilbage igen. For mig at se viser det, at det aldrig har været meningen, at udenlandske studerende skulle kunne optage SU-lån – det er en fortolkning, som EU-Domstolen har trukket ned over hovedet på medlemsstaterne.

Vi taler jo ikke om et lille beløb. Det drejer sig om 400 mio. kr. i misligholdt SU-gæld fra udenlandske studerende. Som jeg har læst af skatteministerens egne tal om børnechecken, fik børn bosat i udlandet 200 mio. kr. i 2013. Her taler vi om et dobbelt så stort beløb, nemlig 400 mio. kr., som udenlandske studerende skylder den danske stat. Og det er jo ikke engang hele beløbet: De 400 mio. kr. er kun den misligholdte gæld – udenlandske studerende har optaget lån for i alt 2 mia. kr., og gælden bare vokser og vokser.

Har ministeren også afskrevet de 2 mia. kr., eller har ministeren tænkt sig at ændre SU-reglerne, så færre udenlandske studerende kan optage SU-lån?

Tak. Ministeren.

Jeg husker, at forhenværende medlem af Folketinget fru Birthe Rønn Hornbech engang over for Klaus Riskær Pedersen bemærkede, at i Venstre tror vi på, at man skal betale sine købmandsregninger. Og jeg kan lige så godt sige, at sådan har vi det stadig væk – der er ikke noget nyt der.

Det, jeg bare vil sige til spørgeren, er, at det jo fordrer en enighed om, at man er villig til at afgive suverænitet, således at denne ret også gælder for andre, og i forbindelse med Europol-afstemningen modsatte spørgerens parti sig det i forhold til danske virksomheders mulighed for at opkræve fordringer, de havde til gode i udlandet.

Jeg kan sige, at Kommissionen nu mener, at disse fordringer kan inddrives civilt, og det er vi så i færd med at kigge på, for det er et lidt overraskende svar, Kommissionen har givet. Men straks jeg ved mere, vil jeg selvfølgelig vende tilbage til Folketinget i den sammenhæng.

Tak. Spørgeren.

Jeg finder det tankevækkende, at vi har talt så meget om børnecheck til børn bosat i udlandet, der i 2013 beløb sig til 200 mio. kr. Nu står vi igen med en sag, der handler om, at 400 millioner skattekroner forsvinder ud af landet, nemlig med børnechecken.

Som jeg må forstå det på ministerens svar til det her, er det penge, som danske statsborgere bare må acceptere at skulle betale, for at udenlandske unge kan tage en uddannelse i Danmark – og efterfølgende presse danske studerende på arbejdsmarkedet. Kan ministeren bekræfte, at med de nuværende regler er 2 mia. kr. tabt i det øjeblik, de udenlandske studerende rejser ud af landet og ikke af hjertets godhed betaler tilbage?

Tak. Ministeren.

Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Og jeg kan også sige, at Europa-Kommissionen indtil videre i hvert fald siger noget andet.

Værsgo.

Staten står til, indtil videre, at miste 2 mia. kr. i 2016. Jeg kender ikke tallet for 2017, og jeg ved ikke, om ministeren har fundet sagen interessant nok til at belemre sin hukommelse med tallet for 2017, så han kan det på stående fod.

Men under alle omstændigheder: Er ministeren enig i, at de 2 mia. kr. kunne være blevet brugt på rigtig mange flere undervisere, mange flere undervisningstimer og langt mere feedback på skriftlige opgaver, end tilfældet er nu, eller mener ministeren, at pengene er godt givet ud, som situationen er for nærværende?

Tak. Det sidste svar fra ministeren.

Jeg er ikke helt sikker på, at Finansministeriet regner på den måde, altså at det, vi ikke nødvendigvis låner ud, kan vi bruge på studerende i stedet for. Det ville i hvert fald være noget nyt. Men jeg kan ikke afvise, at man på et tidspunkt, hvis man laver en SU-reform, så kan tænke i de baner. Og der tror jeg at jeg må vende tilbage. Men det er altså ikke vores opfattelse, at pengene er tabt.

Værsgo.

Tusind tak.

Tak.

Det næste spørgsmål er til uddannelses- og forskningsministeren af fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Der er en medspørger, hr. Mattias Tesfaye.