Spm. nr. S 145

12) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Kaare Dybvad (S) :

Hvad mener ministeren om manglen på socialt blandede boligområder, der eksempelvis resulterer i, at antallet af overklasseskoler og underklasseskoler ifølge Arbejdernes Erhvervsråd er steget markant siden 2007?

Hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo til oplæsning.

Tak for det, formand. Hvad mener ministeren om manglen på socialt blandede boligområder, der eksempelvis resulterer i, at antallet af overklasseskoler og underklasseskoler ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er steget markant siden 2007?

Tak. Ministeren.

Jeg mener grundlæggende, at folk må bosætte sig, hvor de vil. Men jeg mener også, at det er et kommunalpolitisk ansvar og anliggende at beslutte, hvordan byerne skal indrettes, både i forhold til boligområder og i forhold til skoledistrikter. Det er desværre for sent at stille op til kommunalvalget den 21. november. Det havde ellers været en god mulighed for hr. Kaare Dybvad til at gå aktivt ind i kommunalpolitik. Her i Folketinget har vi det overordnede ansvar for at sikre, at der er de rigtige redskaber til rådighed for kommunerne.

I forhold til boligpolitikken, som jeg har ansvaret for, mener jeg, at kommunerne har gode redskaber til rådighed, hvis de f.eks. vil bryde problemramte boligområders isolation og skabe mere blandede by- og boligområder. Kommunerne har en række redskaber, som de, hvis de vil, kan bruge til at nedbringe andelen af almene boliger i udsatte boligområder via salg eller via nedrivning og nybyggeri. Der er økonomisk støtte at hente i Landsbyggefonden til renovering, ny infrastruktur og boligsociale indsatser, og der er som bekendt udlejningsregler, som kan bruges til at understøtte en blandet beboersammensætning.

I forhold til den del af spørgsmålet, som handler om skoler og skoledistrikter, må jeg henvise hr. Kaare Dybvad til undervisningsministeren, som er ansvarlig for det område.

Tak. Det er hr. Kaare Dybvad.

Tak for det. Skoler er jo både skoler i sig selv, men også et udslag af den beboergruppe, som er i et givent skoledistrikt, og det er klart, at det er en meget god måde at måle på, hvor mange overklasse- og hvor mange underklassebørn der er i et bestemt område – eller alle de andre klasser, som nu eksisterer.

Men rent principielt – og det er egentlig det, jeg spørger om i mit spørgsmål, ikke, om jeg skal stille op til kommunalvalget, eller hvad kommunerne gør, og hvad en anden minister gør – mener ministeren så, det er et problem, mener regeringen, det er problem, hvis man får en større social polarisering, altså at nogle kommuner, nogle bydele, nogle kvarterer, nogle byer får stadig flere ressourcestærke borgere, mens tilsvarende andre byer, andre kvarterer, andre områder får stadig flere ressourcesvage borgere? Mener regeringen sådan helt grundlæggende, det er et problem?

Værsgo. Ministeren.

Ja, jeg mener, at den boligpolitik, som man har ført efter anden verdenskrig i Danmark under socialdemokratisk ledelse, hvor man har bygget meget store områder i 1960'erne og 1970'erne, som var isolerede boligsociale områder, hvor man så har placeret de folk, der havde sociale problemer isoleret for sig selv, har vist sig at være en rigtig, rigtig dårlig boligpolitik. Jeg mener også, at i de socialdemokratisk ledede kommuner, hvor der er socialdemokratiske borgmestre, og hvor man har de her problemer, har man taget for let på det og ikke gjort nok igennem mange år. Jeg synes, at der i dag er en større opmærksomhed på det, og det synes jeg er rigtig godt at der er bredt i Folketinget.

Værsgo til hr. Kaare Dybvad.

Ministeren svarer jo ikke på mit spørgsmål. Spørgsmålet var ikke, om de socialdemokratiske kommuner har gjort noget for 50 år siden. Det var heller ikke, om jeg stillede op til et byrådsvalg eller ikke gjorde. Spørgsmålet var, om regeringen mener, det er et problem, hvis vi nu i dag oplever en større social polarisering, hvor nogle områder får mange flere ressourcestærke borgere, og nogle områder tilsvarende får flere ressourcesvage borgere. Mener regeringen, at det er et problem, eller mener regeringen ikke, at det er et problem?

Ministeren.

Det mener regeringen er et problem, og derfor har regeringspartierne også deltaget i boligaftaler, mens Socialdemokratiet havde regeringsmagten, hvor man tog forskellige redskaber i brug for at sørge for, at det problem, som allerede er derude, forhåbentlig om nogle år bliver mindre via de redskaber, som man i fælles og bred enighed her i Folketinget har gennemført, især bl.a. fra 2011 til 2015, hvor socialdemokraten Carsten Hansen var boligminister.

Tak. Så er det den sidste runde. Værsgo.

Tak for det. Det er jeg egentlig glad for at høre, for jeg synes, det var lidt svært at komme frem til det. Betyder det også, at regeringen støtter den regel om, at man som kommune skal have mulighed for at bygge 25 pct. almene boliger i et lokalplanområde?

Værsgo.

Det er en regel, som Socialdemokratiet er rigtig, rigtig glad for, og som regeringspartierne er gået med til, også i et forlig med Socialdemokratiet. Men det er ikke den regel, mener jeg, som kommer til at løse de boligsociale problemer i fremtiden. Det er et forholdsvis lille antal boliger, der bliver bygget under den regel. Det er ikke det lille antal boliger, som kommer til at løse det meget større problem, vi har, nemlig at der er en meget stor koncentration af folk med sociale problemer, kriminalitetsproblemer og arbejdsløshedsproblemer placeret i områder, som socialdemokratiske ideologer satte gang i byggeriet af tilbage i 1960'erne og 1970'erne, og som de siden har fyldt op med folk med sociale problemer.

Tak for det. Så er spørgsmålet afsluttet.