Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 12. december 2017

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2017 og var til 1. behandling den 28. november 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 18. september 2017 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 253 (folketingsåret 2016-17). Den 16. november 2017 sendte udlændinge- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Det er Enhedslisten og Alternativets opfattelse, at det i helt særlige tilfælde fortsat bør være en kommunal forpligtelse at boligplacere familiesammenførte, der efter ankomsten til Danmark opnår flygtningestatus efter integrationslovens regler. Dette gælder i særlig grad, når den herboende er en uledsaget mindreårig med flygtningestatus, der bliver familiesammenført med sine forældre og eventuelle søskende. EL og ALT bestyrkes i denne opfattelse af svaret på spørgsmål nr. 4, hvoraf det fremgår, at denne gruppe er ganske lille og således i årene 2015-17 omfattede i alt fem personer. EL og ALT er ikke i tvivl om, at Danmark besidder ressourcerne til at skaffe boliger til fem personer over en 3-årig periode. EL og ALT ønsker udtrykkeligt at tage afstand fra formuleringer - bl.a. i ministerens svar på spørgsmål til lovforslaget - om, at personer »udnytter asylsystemet til at få en fordel i forhold til at opnå en bolig i Danmark« (svar på spm. 3), og om »misbrug af asylsystemet« (svar på spm. 5). Der er efter EL og ALT´s opfattelse hverken tale om udnyttelse eller misbrug, men om anerkendte flygtninge, der har brug for samfundets hjælp til at skaffe en bolig, der kan danne en ramme for deres børns opvækst.

I forhold til den del af lovforslaget, der vedrører betaling for danskuddannelser, bemærker EL og ALT, at det af svaret på spm. 7 fremgår, at de foreslåede regler også vil medføre udgifter for de mellem 100 og 200 grønlændere, der hvert år bruger danskuddannelserne til at forbedre deres danskkundskaber, og at forslaget således også rammer en række danske statsborgere.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Pernille Bendixen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Mads Fuglede (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Rune Lund (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Josephine Fock (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.