Fremsat den 15. november 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Forlængelse af perioden for økonomisk sikkerhed i ægtefællesammenføringssager samt ophævelse af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med børn)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 572 af 31. maj 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »forsørge ansøgeren,«: »i en periode på 10 år«.

2. § 52, stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 1-3.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2018.

Stk. 2. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på ansøgninger om opholdstilladelse, der er indgivet før lovforslagets fremsættelse. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for endelige administrative afgørelser, der er truffet forud for lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås den periode, som der i ægtefællesammenføringssager skal stilles økonomisk sikkerhed for, fastsat til 10 år, dvs. 2 år længere end den tidsmæssige betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. For- slaget skal ses i lyset af en række administrative og praktiske udfordringer som følge af, at der ved udløbet af en stillet økonomisk sikkerhed enten skal ske en forlængelse af den tidligere stillede sikkerhed eller stilles en ny sikkerhed, indtil udlændingen opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på andet grundlag.

Herudover foreslås det, at den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i visse sager om familiesammenføring med børn ophæves, da der efter oprettelsen af Udlændingenævnet ikke længere er de samme retssikkerhedsmæssige grunde til at sikre, at der i sager om familiesammenføring af børn til herboende forældre, er en særlig let adgang til domstols- prøvelse.

2. Forlængelse af den periode et beløb skal stilles som økonomisk sikkerhed i ægtefællesammenføringssager

2.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., skal familiesammenføring med en ægtefælle eller samlever, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. (2012-niveau) (54.289,48 kr. i 2017-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren. Familiesammenføring er således normalt betinget af, at ægtefællen eller samleveren i Danmark stiller økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp til ansøgeren.

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derimod, betinges opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person bl.a. af, at den herboende person stiller økonomisk sikkerhed, jf. § 9, stk. 4, 1. pkt.

Er en opholdstilladelse betinget af, at den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed, jf. § 9, stk. 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal kommunalbestyrelsen, jf. udlændingelovens § 9, stk. 23, 1. pkt., tvangsinddrive det beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling for hjælpen. Tvangsinddrivelse finder ikke anvendelse for offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, som ydes ansøgeren, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på andet grundlag, jf. udlændingelovens § 9, stk. 23, 2. pkt.

Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse blev indført ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love. Det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 4, jf. Folketingstidende 2001-2002, 2. samling, tillæg A, side 4004, at sikkerhedsstillelsen ikke vil skulle stilles for en klart afgrænset periode, men vil skulle dække offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, der ydes, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag. Hjælp, der ydes efter dette tidspunkt, vil ikke skulle dækkes af sikkerhedsstillelsen.

Udlændingelovens § 9, stk. 4, er ændret ved lov nr. 402 af 1. juni 2005, der indførte mulighed for at få beløbet, der skal stilles som sikkerhed, nedsat med halvdelen, når udlændingen havde bestået en afsluttende prøve i dansk eller modtaget bevis for aktiv deltagelse ved uddannelsens afslutning. Ved lov nr. 571 af 31. maj 2010 blev denne mulighed indskrænket, så den alene var forbeholdt udlændinge, der havde bestået en afsluttende prøve i dansk. Ved lov nr. 601 af 14. juni 2011 blev beløbet, der skal stilles som økonomisk sikkerhed, hævet fra 50.000 kr. (2002-niveau, hvilket i 2011-niveau var 63.413,39 kr.) til 100.000 kr. (2011-niveau). Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 blev bl.a. det beløb, der skal stilles som økonomisk sikkerhed, tilbageført til 50.000 kr. (2012-niveau).

I medfør af § 9, stk. 4, 2. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om den økonomiske sikkerhed.

I bekendtgørelse nr. 646 af 21. juni 2012 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1463 af 15. december 2014, er der fastsat nærmere regler om den økonomiske sikkerhedsstillelse. Det fremgår af § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen, at den økonomiske sikkerhed kan stilles i form af enten en anfordringsgaranti stillet af et pengeinstitut eller en deponeringskonto i et pengeinstitut, hvori kommunalbestyrelsen har pant.

Udlændingestyrelsen meddeler skriftligt sikkerhedsstilleren, at der skal stilles økonomisk sikkerhed. Når den økonomiske sikkerhed er stillet, meddeler den pågældende kommunalbestyrelse herefter Udlændingestyrelsen, at den har modtaget sikkerhedsstillelsen. Samtidig afgiver kommunalbestyrelsen en udtalelse til Udlændingestyrelsen om, hvorvidt sikkerhedsstillelsen opfylder de krav, der er fastsat i bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven. Udlændingestyrelsen lægger som udgangspunkt kommunalbestyrelsens udtalelse til grund ved sin afgørelse af, om udlændingen skal meddeles opholdstilladelse, jf. § 7 i bekendtgørelsen.

Det følger af § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen, at sikkerhedsstillelsen skal gælde i 5 år regnet fra det anslåede tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, til udlændingen. Kravene til sikkerhedsstillelsens ikrafttrædelsesdato og udløbsdato fastsættes af Udlændingestyrelsen i forbindelse med Udlændingestyrelsens anmodning til sikkerhedsstilleren om at stille sikkerhed.

Det fremgår endvidere af § 6, stk. 3, i bekendtgørelsen, at hvis udlændingen ikke opnår tidsubegrænset opholdstilladelse efter 5 år, skal sikkerhedsstilleren stille en ny sikkerhed for 50.000 kr. (2012-niveau), eller den sikkerhedsstillelse, som allerede er stillet, skal forlænges og i den forbindelse fastsættes til 50.000 kr. (2012-niveau). Er den tidligere sikkerhed af kommunalbestyrelsen blevet nedsat, skal en ny sikkerhed eller en forlængelse af sikkerheden alene stilles for det beløb, som den tidligere sikkerhed er nedsat til. Sikkerheden skal gælde eller forlænges i minimum en periode svarende til den periode, hvori udlændingen får forlænget sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1.

I medfør af § 20 i bekendtgørelse nr. 646 af 21. juni 2012 finder reglerne i bekendtgørelse nr. 1405 af 30. november 2010 anvendelse i sager, hvor udlændingen har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse inden den 15. maj 2012. Dog finder reglerne i bekendtgørelse nr. 934 af 5. september 2006 anvendelse i sager, hvor der inden den 1. januar 2011 er stillet økonomisk sikkerhed og efterfølgende på grundlag heraf meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1.

Efter § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 934 af 5. september 2006 skal sikkerhedsstillelsen gælde i 7 år regnet fra det anslåede tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, til udlændingen. Sikkerhedsstillelsen skal ikke efterfølgende forlænges.

Efter § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1405 af 30. november 2010 skal sikkerhedsstillelsen gælde i 4 år regnet fra det anslåede tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse. Efter § 6, stk. 3, skal sikkerhedsstilleren stille en ny sikkerhed, eller den sikkerhedsstillelse, som allerede er stillet, skal forlænges, hvis udlændingen ikke opnår tidsubegrænset opholdstilladelse efter 4 år. Sikkerheden skal gælde eller forlænges i minimum en periode svarende til den periode, hvori udlænd-ingen får forlænget sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, er det i dag som udgangspunkt et grundlæggende krav for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har boet lovligt her i landet i mindst 8 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p. Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt., på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold, anses betingelsen kun for opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold.

Kravet om, at udlændingen skal have boet lovligt her i landet mindst 8 år, stilles ikke i visse tilfælde. Således kan en udlænding bl.a. opnå tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter mindst 4 års lovligt ophold i Danmark, hvis udlændingen opfylder de grundlæggende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2-9, og samtlige 4 supplerende betingelser i § 11, stk. 4, nr. 1-4, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5.

2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Som det fremgår under pkt. 2.1, skal sikkerhedsstillelsen dække offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, der ydes, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag.

Den økonomiske sikkerhed stilles i dag for 5 år. Hvis udlændingen ikke inden for denne periode opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, skal der stilles en ny sikkerhed, eller den tidligere stillede sikkerhed skal forlænges, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 646 af 21. juni 2012.

De gældende regler indebærer således, at den herboende reference i sager, hvor der er stillet krav om økonomisk sikkerhed, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., vil skulle forlænge sikkerhedsstillelsen eller stille en ny sikkerhed, idet det som udgangspunkt ikke er muligt for en ægtefællesammenført udlænding at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse inden udløbet af de 5 år, som sikkerhedsstillelsen i første omgang er stillet for. Det medfører et væsentligt antal sager om økonomisk sikkerhedsstillelse hos Udlændingestyrelsen og kommunerne.

De gældende regler indebærer endvidere, at der i forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse vil kunne opstå en periode, hvor der ikke er en gyldig økonomisk sikkerhed, som bopælskommunen kan inddrive, indtil Udlændingestyrelsen på afgørelsestidspunktet påser, at der er stillet en ny økonomisk sikkerhed, eller den oprindelige sikkerhedsstillelse er forlænget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at de gældende regler om varigheden af den periode, der skal stilles økonomisk sikkerhed for i ægtefællesammenføringssager, medfører en uhensigtsmæssig administrativ byrde for såvel borgere som for Udlændingestyrelsen og kommunerne, ligesom formålet med ordningen kan forspildes ved, at der er perioder, hvor den økonomiske sikkerhed ikke er gyldig.

Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår på den baggrund, at den økonomiske sikkerhed, der stilles i ægtefællesammenføringssager, fremover skal stilles for en afgrænset periode på 10 år.

Ved at indføre krav om, at den økonomiske sikkerhed skal stilles for en periode på 10 år, hvilket vil indebære en fordobling af den periode på 5 år, som sikkerheden i dag stilles for, sikres det, at sikkerhedsstillelsen ikke udløber, inden udlændingen kan opfylde den tidsmæssige betingelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Derved sikres det også, at der ikke i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse kan opstå en periode, hvor den økonomiske sikkerhed ikke er gyldig.

Derudover sikres det, at der ikke sker unødig afkortning af varigheden af en forlængelse af en opholdstilladelse som følge af, at den økonomiske sikkerhedsstillelse udløber.

Idet det foreslås, at der fremover skal stilles økonomisk sikkerhed for en væsentlig længere periode end i dag og for 2 år længere end den tidsmæssige betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, foreslås det samtidig, at der ikke fremover stilles krav om forlængelse af en tidligere stillet sikkerhed eller en ny sikkerhed, selvom udlændingen ikke måtte have opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter 10 års ophold. For de udlændinge, der ikke har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter 10 års ophold, vil forslaget således betyde, at der ikke længere vil være stillet en økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

Vedtages lovforslaget, vil reglerne i bekendtgørelse nr. 646 af 21. juni 2012 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven, blive ændret i overensstemmelse med lovforslaget. Det forudsættes i den forbindelse, at økonomisk sikkerhed, som er stillet før den 1. januar 2011, som hidtil ikke vil skulle forlænges eller stilles på ny i forbindelse med en forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 934 af 5. september 2006.

Det forudsættes endvidere, at bekendtgørelsen ændres, så økonomisk sikkerhed, som er stillet i perioden fra den 1. januar 2011 indtil lovens ikrafttræden, vil skulle forlænges, således at den samlede periode, hvor der er stillet sikkerhed, udgør 10 år, uanset for hvilken periode opholdstilladelsen forlænges med. Har den herboende ægtefælle eksempelvis ved meddelelse af førstegangstilladelsen stillet sikkerhed for 5 år, skal denne sikkerhed forlænges med yderligere 5 år. For en person, der allerede har stillet sikkerhed for en samlet periode på 10 år eller mere, vil sikkerheden ikke skulle forlænges yderligere, men kan bringes til ophør, uanset at den pågældende udlænding ikke har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse.

Hermed sikres en mere hensigtsmæssig administration for Udlændingestyrelsen og kommunerne, idet kommunerne bl.a. ikke længere vil skulle godkende forlængelser af den økonomiske sikkerhed eller en ny sikkerhed, og idet Udlændingestyrelsen ikke vil skulle tage højde for varigheden af sikkerhedsstillelsen ved forlængelse af opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1. Endvidere lettes den administrative byrde for borgerne, idet processen vil blive enklere for ansøgere og referencer.

Den økonomiske sikkerhedsstillelse vil som i dag skulle frigives, når udlændingen opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller en opholdstilladelse på andet grundlag.

Vedtages lovforslaget, vil reglerne i bekendtgørelse nr. 646 af 21. juni 2012 blive ændret i overensstemmelse med lovforslaget.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

3. Ophævelse af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med børn

3.1. Gældende ret

I medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person opfylder en række yderligere betingelser.

Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse, nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, inddragelse eller bortfald af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, kan indbringes for Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1 og 3.

Udlændingenævnets afgørelser er endelige inden for det administrative system, jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 8. Det betyder, at nævnets afgørelser ikke kan påklages til udlændinge- og integrationsministeren. Udlændingenævnets afgørelser kan i overensstemmelse med grundlovens § 63 indbringes for domstolene.

Herudover kan endelige administrative afgørelser om nægtelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, samt om bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af sådanne tilladelser, inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for den ret, hvor udlændingen har bopæl, eller hvis udlændingen ikke har bopæl noget sted i riget, for Københavns Byret, jf. udlændingelovens § 52, stk. 1, nr. 1 og 2.

Sagen indbringes for retten af Udlændingestyrelsen, der fremsender sagens akter med oplysning om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder, jf. udlændingelovens § 52, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 52, stk. 3, drager retten omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner, om tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal behandles mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald, afgør retten, om afgørelsen kan prøves uden udlændingens tilstedeværelse, eller om sagen skal afvises eller udsættes.

3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der med etableringen af Udlændingenævnet ikke længere er de samme retssikkerhedsmæssige grunde til at sikre, at der i sager om familiesammenføring af børn til herboende forældre, er en særlig let adgang til domstolsprøvelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger herved vægt på, at Udlændingenævnet er et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan.

Efter udlændingelovens § 52 a, stk. 1, består Udlændinge-nævnet af 1 formand og næstformand (formandskabet) og andre medlemmer. Udlændingenævnets formand skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer skal være advokater eller gøre tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 2. Kompetencen til at beskikke formand, næstformænd og andre nævnsmedlemmer er tillagt Udlændingenævnets formandskab, jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 3. Dommerne beskikkes efter udpegning af vedkommende retspræsident, advokaterne beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet, og de medlemmer, der gør tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriet, beskikkes efter indstilling fra udlændinge- og integrationsministeren.

Udlændingenævnet er som en offentlig forvaltningsmyndighed undergivet det almindelige officialprincip, således at det generelt påhviler nævnet at sikre, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst, førend der træffes afgørelse i den konkrete sag.

Efter udlændingelovens § 52 a, stk. 6, medvirker ved Udlændingenævnets behandling af en klage formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem, der gør tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. dog § 52 c, stk. 5 og 6, hvorefter bl.a. klager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, kan behandles af formanden alene eller af den, som formanden bemyndiger dertil.

Møderne i Udlændingenævnet ledes af Udlændingenævnets formand eller en af næstformændene. Nævnets medlemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation, jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 1, 2. pkt. Medlemmerne bedømmer den enkelte sag i Udlændingenævnet på grundlag af sagens faktiske omstændigheder og det relevante retsgrundlag ud fra deres personlige vurdering og faglige indsigt.

En klage behandles som udgangspunkt på skriftligt grundlag, jf. udlændingelovens § 52 c, stk. 4, 1. pkt. Hvor særlige grunde taler derfor, kan Udlændingenævnet dog bestemme, at sagens parter og andre indkaldes til mundtlig behandling, jf. udlændingelovens § 52 c, stk. 4, 2. pkt. Det vil f.eks. kunne være relevant i sager, hvor der er behov for at vurdere ansøgerens troværdighed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger endvidere vægt på, at det er Udlændingestyrelsens erfaring, at det kun er helt undtagelsesvist, at retten ophæver en indbragt afgørelse om børnesammenføring.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at retssikkerheden for de involverede parter i en sag om familiesammenføring af børn til herboende forældre i nødvendigt omfang varetages ved muligheden for administrativ rekurs til Udlændingenævnet samt ved den almindelige adgang til domstolsprøvelse, der følger af grundlovens § 63.

Det foreslås på den baggrund, at den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med børn ophæves.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser og begrænsede positive administrative konsekvenser for det offentlige, når forslagets elementer er indfaset.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil betyde, at den økonomiske sikkerhed i ægtefællesammenføringssager ikke vil skulle forlænges af den herboende reference, men i stedet vil skulle stilles for en længere periode end i dag.

Derudover vil lovforslaget betyde, at den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med børn ophæves. Det betyder, at de berørte borgere fremover vil skulle anvende den almindelige adgang til domstolsprøvelse, der følger af grundlovens § 63, hvorefter det bl.a. vil være borgeren selv, der skal indbringe sagen for domstolene.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. september 2017 til den 13. oktober 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Amnesty International, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fredsfonden, FinansDanmark, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/ Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, Samtlige byretter, SOS mod Racisme, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Representation for Northern Europe, Work-live-stay southern Denmark, Ægteskab Uden Grænser, Aarhus Erhverv / International Community og 3 F.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., skal opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. (2012-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren.

Medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derimod, betinges opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person endvidere bl.a. af, at den herboende person stiller økonomisk sikkerhed, jf. § 9, stk. 4, 1. pkt.

Sikkerhedsstillelsen stilles i dag for 5 år, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven. Sikkerheden skal gælde eller forlænges i minimum en periode svarende til den periode, hvori udlændingen får forlænget sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, jf. § 6, stk. 3, i bekendtgørelsen.

Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse ophører som udgangspunkt først, når udlændingen opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller en opholdstilladelse på andet grundlag.

Det følger af den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., at den økonomiske sikkerhed, der stilles i sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1, fremover skal stilles for en afgrænset periode på 10 år.

Den foreslåede ændring indebærer således, at der fremover vil skulle stilles økonomisk sikkerhed for 10 år, og at sikkerhedsstillelsen ikke herefter skal fornys eller forlænges.

Vedtages lovforslaget, vil reglerne i bekendtgørelse nr. 646 af 21. juni 2012 blive ændret i overensstemmelse med lovforslaget.

Den økonomiske sikkerhedsstillelse vil som i dag skulle frigives, når udlændingen opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller en opholdstilladelse på andet grundlag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

I medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person opfylder en række yderligere betingelser.

Efter udlændingelovens § 52, stk. 1, nr. 1 og 2, kan endelige administrative afgørelser om nægtelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, samt om bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af sådanne tilladelser, inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for den ret, hvor udlændingen har bopæl, eller hvis udlændingen ikke har bopæl noget sted i riget, for Københavns Byret.

Sagen indbringes for retten af Udlændingestyrelsen, der fremsender sagens akter med oplysning om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder, jf. udlændingelovens § 52, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 52, stk. 3, drager retten omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner, om tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal behandles mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald, afgør retten, om afgørelsen kan prøves uden udlændingens tilstedeværelse, eller om sagen skal afvises eller udsættes.

Med lovforslaget foreslås det, at udlændingelovens § 52, stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves.

Den foreslåede ændring indebærer således, at endelige administrative afgørelser om nægtelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, samt om bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af sådanne tilladelser ikke længere vil være omfattet af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse, som følger af udlændingelovens § 52.

Endelige administrative afgørelser om nægtelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, samt om bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af sådanne tilladelser vil fortsat kunne indbringes for domstolene i medfør af den almindelige adgang til domstolsprøvelse, der følger af grundlovens § 63.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts 2018.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, medfører, at ændringen i § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse på ansøgninger om opholdstilladelse, der er indgivet før lovforslagets fremsættelse. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det bemærkes, at det med lovforslaget forudsættes, at bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven, vil blive ændret, så økonomisk sikkerhed, som er stillet i perioden fra den 1. januar 2011 og indtil lovens ikrafttræden, vil skulle forlænges eller stilles på ny i forbindelse med forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, således, at den samlede periode, hvor der er stillet sikkerhed, udgør 10 år, uanset for hvilken periode opholdstilladelsen forlænges med. For en person, der allerede har stillet sikkerhed for en samlet periode på 10 år eller mere, vil sikkerheden efter udløb ikke skulle forlænges yderligere.

Økonomisk sikkerhed, som er stillet før den 1. januar 2011 vil, som hidtil, ikke skulle forlænges eller stilles på ny i forbindelse med en forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 934 af 5. september 2006.

Vedtages lovforslaget, vil reglerne i bekendtgørelse nr. 646 af 21. juni 2012 blive ændret i overensstemmelse med lovforslaget.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, medfører, at ophævelsen af adgang til domstolsprøvelse i medfør af udlændingelovens § 52 ikke finder anvendelse for endelige administrative afgørelser, der er truffet før lovens ikrafttræden.

For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det betyder, at der fortsat vil være adgang til domstolsprøvelse i medfør af udlændingelovens § 52 af endelige administrative afgørelser om nægtelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, samt om bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af sådanne tilladelser af afgørelser, såfremt afgørelsen er truffet inden lovens ikrafttræden.

Til § 3

Det følger af udlændingelovens § 66, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes kraft for disse landsdele med de afgivelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås derfor, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov