L 95 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Forlængelse af perioden for økonomisk sikkerhed i ægtefællesammenføringssager og ophævelse af den særlige, lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med børn).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Delt

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 15-11-2017

Skriftlig fremsættelse (15. november 2017)

20171_l95_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (15. november 2017)

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Forlængelse af perioden for økonomisk sikkerhed i ægtefællesammenføringssager samt ophævelse af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med børn)

(Lovforslag nr. L 95)

Med lovforslaget foreslås den periode, som der i ægtefællesammenføringssager skal stilles økonomisk sikkerhed for, fastsat til 10 år, dvs. 2 år længere end den tidsmæssige betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. For- slaget skal ses i lyset af en række administrative og prak- tiske udfordringer som følge af, at der ved udløbet af en stillet økonomisk sikkerhed enten skal ske en forlængelse af den tidligere stillede sikkerhed eller stilles en ny sikkerhed, indtil udlændingen opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på andet grundlag.

Herudover foreslås det, at den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i visse sager om familiesammenføring med børn ophæves, da der efter oprettelsen af Udlændinge- nævnet ikke længere er de samme retssikkerhedsmæssige grunde til at sikre, at der i sager om familiesammenføring af børn til herboende forældre er en særlig let adgang til domstolsprøvelse.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.