Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 20. december 2017
Forslag
til
Lov om ændring af lov om varmeforsyning
(Standardisering af regnskabsføring
og dataindberetning m.v. for varmeforsyningsvirksomheder til brug
for en ny økonomisk regulering)
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017, som ændret
ved § 1 i lov nr. 663 af 8. juni 2017 og § 5 i lov nr.
1399 af 5. december 2017, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »§§ 20-20 b«
til: »§§ 20 og 20 b«.
2. I
§ 20, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§ 20 a-20 c« til:
»§§ 20 b og 20 c«.
3. I
§ 20, stk. 2, indsættes som
3. pkt.:
»Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte regler om, at anlæg, der
er nævnt i § 20, stk. 1, er helt eller delvis undtaget
fra regler om indregning af driftsmæssige afskrivninger
fastsat efter 2. pkt.«
4. I
§ 20, stk. 3, indsættes som
2. pkt.:
»Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte regler om, at anlæg, der
er nævnt i § 20, stk. 1, er helt eller delvis undtaget
fra regler fastsat efter 1. pkt.«
5. § 20
a ophæves.
6. I
§ 21, stk. 4, ændres
»§§ 20-20 c« til: »§§ 20, 20
b eller 20 c«.
7. § 22,
stk. 1 og 2, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Energitilsynet udarbejder en
standardkontoplan og fastsætter regler om
regnskabsføring og budgettering for de anlæg, der er
nævnt i § 20, stk. 1, herunder om, at
regnskabsåret skal følge kalenderåret, og om, at
der ved anmeldelse efter § 21, stk. 1, 1. pkt., skal anvendes
den standardkontoplan, Energitilsynet har udarbejdet.
Stk. 2.
Energitilsynet fastsætter regler om indberetning af data fra
de anlæg, der er nævnt i § 20, stk. 1, til
Energitilsynet. Energitilsynet kan herunder fastsætte regler
om formen for indberetning og om, at indberetning skal ske
elektronisk. Energitilsynet kan endvidere fastsætte regler
om, at en indberetning skal ledsages af en erklæring afgivet
af en registreret revisor, en statsautoriseret revisor eller
kommunens revisor. Energitilsynet kan give pålæg om
indberetning.
Stk 3.
Energitilsynet fastsætter regler om, at anlæg, der er
nævnt i § 20, stk. 1, er helt eller delvis undtaget fra
regler fastsat efter stk. 1 og 2.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
8. I
§ 33, stk. 1, indsættes
efter »§ 21, stk. 1, 4 eller 5,«: »eller
§ 22, stk. 2,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.