Fremsat den 15. november 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven

(Beskyttelse af kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers behandling af oplysninger som led i hvervet)

§ 1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 28. marts 2017, foretages følgende ændring:

1. Efter § 8 a indsættes:

»§ 8 b. Lov om behandling af personoplysninger finder ikke anvendelse på behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv.«

§ 2

I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 28. marts 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 12, stk. 1, indsættes efter »næstformand,«: »§ 8 b om behandling af oplysninger som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv,«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at beskytte et kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlems kommunikation som led i varetagelsen af sit hverv som medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.

Lovforslaget retter sig mod oplysninger, der behandles som led i varetagelsen af medlemmets kommunale eller regionale hverv, når medlemmet anvender kommunikationstjenester som f.eks. en mailkonto eller en mobiltelefon, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen eller regionen.

Med lovforslaget undtages en sådan behandling af oplysninger fra persondataloven.

En kommune eller region kan ellers under visse betingelser efter persondataloven være berettiget til at tilgå et eller flere kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlemmers kommunale eller regionale mailkonti eller tekstbeskeder, som medlemmet har afsendt fra en mobiltelefon, der er udleveret af kommunen eller regionen, hvis det f.eks. i forbindelse med mistanke om misbrug er nødvendigt for, at kommunen eller regionen kan forfølge berettigede interesser. Herudover indeholder persondataloven andre bestemmelser om behandling af personoplysninger, herunder bl.a. den såkaldte indsigtsret, hvorefter den dataansvarlige efter begæring fra en person skal give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende, regler om behandlingssikkerhed og Datatilsynets tilsyn.

Lovforslaget skal på den måde sikre, at kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer også ved brug af de kommunikationstjenester, som de får stillet til rådighed af kommunen eller regionen, har et fortroligt rum til at kommunikere om kommunal- og regionalpolitiske emner, som kommunen og regionen - herunder andre medlemmer af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet - ikke skal kunne være berettiget til at tilgå.

Økonomi- og Indenrigsministeriet er opmærksomt på, at justitsministeren har fremsat forslag til en databeskyttelseslov, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 68, der med virkning fra den 25. maj 2018 ophæver persondataloven.

Økonomi- og Indenrigsministeriet vil derfor efter dette lovforslags vedtagelse og, inden ophævelsen af persondataloven træder i kraft den 25. maj 2018, ved en yderligere lovændring i denne folketingssamling sikre, at kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer også efter den 24. maj 2018 vil have samme beskyttelse som foreslået med dette lovforslag.

2. Lovforslagets indhold

Den følgende fremstilling af lovforslaget tager for at lette læsningen heraf udgangspunkt i kommuner og kommunalbestyrelsen. Tilsvarende regler og overvejelser finder anvendelse for regioner og regionsrådsmedlemmer, medmindre andet er udtrykkeligt angivet.

2.1. Gældende ret

Lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 28. marts 2017, og regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 28. marts 2017, der bl.a. omhandler kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers pligter og rettigheder, indeholder ikke særregler om behandlingen af oplysninger som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlems hverv.

Reguleringen heraf er omfattet af de almindelige regler i persondataloven.

2.1.1. Persondataloven

2.1.1.1. Persondatalovens regler

Persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer, gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, bl.a. for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling. Gennemgang af e-mails og tekstbeskeder betragtes som en behandling i persondatalovens forstand, jf. lovens § 1, stk. 1, og § 3, nr. 2.

Persondataloven giver mulighed for, at en behandling kan finde sted, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller til udførelsen af en opgave, der henhører under myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 5 og 6.

Behandling kan endvidere finde sted, hvis den er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7.

Datatilsynet har tidligere udtalt, at en kommunes eventuelle gennemgang af ansattes e-mails i forbindelse med mistanke om misbrug er nødvendig for, at kommunen kan forfølge berettigede interesser - nemlig hensynet til drift, sikkerhed, genetablering og dokumentation samt hensynet til kontrol af brug - og at hensynet til de ansatte ikke overstiger disse interesser, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7. Datatilsynet har endvidere i en udtalelse af 14. februar 2017, jf. Datatilsynets jr. nr. 2017-323-0455, antaget, at det er de samme regler i persondataloven, som gælder for gennemgang af kommunalbestyrelsesmedlemmers e-mails.

Gennemgang af oplysninger, der indgår på en mobiltelefon, der er udleveret af en arbejdsgiver til en medarbejder til arbejdsmæssig samt eventuel privat anvendelse i forbindelse med et ansættelsesforhold, må antages at være underlagt tilsvarende rammer.

Det er i første række den dataansvarlige, der skal foretage en vurdering af, om de ønskede behandlinger kan og skal ske indenfor persondatalovens rammer i de konkrete tilfælde.

Efter Datatilsynets praksis er det endvidere en forudsætning for den dataansvarliges gennemgang af behandlede oplysninger, at de registrerede på forhånd på en klar og utvetydig måde er blevet informeret herom, jf. reglerne om oplysningspligt i persondatalovens §§ 28 og 29, jf. principperne om god databehandlingsskik i persondatalovens § 5, stk. 1.

De hensyn til de registrerede, som ligger til grund for kravet om forudgående information, gør sig gældende, uanset om en behandling af oplysninger i kontroløjemed sker som stikprøvekontrol eller på baggrund af en konkret mistanke.

Muligheden for undtagelsesvist at foretage gennemgangen uden forudgående information er underlagt ganske snævre grænser, jf. herved § 30 i persondataloven, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne i lovens § 28, stk. 1, og § 29, stk. 1, ikke gælder, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private eller offentlige interesser.

Det er også på dette punkt i første række den dataansvarlige, der skal foretage en vurdering af, om kravet om forudgående information kan og bør fraviges i de konkrete tilfælde.

Den dataansvarlige må ikke læse indholdet af en e-mail eller en tekstmeddelelse, når denne er identificeret som privat. Såfremt der ved en gennemgang af eksempelvis en kommunes e-post findes private e-mails uden relation til kommunens virksomhed, må de pågældende e-mails ikke læses af andre end den retmæssige modtager. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til tekstbeskeder, der er afsendt via en mobiltelefon, som medlemmet har fået udleveret af kommunen. En krænkelse heraf kan efter omstændighederne være strafbar i medfør af straffelovens § 263.

Herudover indeholder persondataloven bl.a. regler om behandling af oplysninger, der er omfattet af loven, jf. lovens kapitel 4, regler om den såkaldte indsigtsret, hvorefter den dataansvarlige efter begæring fra en person skal give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende, jf. persondatalovens kapitel 9, regler om muligheden for at gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandlinger, jf. bl.a. persondatalovens § 35, regler om berigtigelse af oplysninger, jf. persondatalovens § 37, regler om behandlingssikkerhed, jf. persondatalovens kapitel 11 og regler om Datatilsynets tilsyn med behandlinger, der omfattes af loven, jf. persondatalovens kapitel 16.

2.1.1.2. Muligheden for at fravige persondataloven ved nationale særregler

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at persondataloven vil kunne fraviges for så vidt angår behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.

Det vil medføre, at en kommunes adgang til under visse betingelser at tilgå oplysninger i de kommunikationstjenester, som et kommunalbestyrelsesmedlem får stillet til rådighed af en kommune for at kunne varetage sit hverv, vil blive afskåret.

Det vil videre bl.a. medføre, at et kommunalbestyrelsesmedlems behandling af disse oplysninger ikke vil være omfattet af persondatalovens regler, når behandlingen foretages som led i medlemmets hverv ved anvendelse af en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.

Persondataloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Det fremgår af direktivets artikel 9, at der tillades undtagelser fra de almindelige databeskyttelsesregler, når de er nødvendige for at forene retten til privatlivets fred og reglerne for ytringsfrihed, såfremt persondatabehandlingen udelukkende sker i journalistisk øjemed eller med henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed.

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at denne bestemmelse generelt bør fortolkes i lyset af hensynet til ytringsfriheden.

I persondatalovens § 2, stk. 2, reguleres forholdet mellem behandling af personoplysninger efter persondataloven og hensynet til informations- og ytringsfriheden. Det følger heraf, at persondataloven ikke finder anvendelse, såfremt lovens anvendelse vil stride imod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.

I den præjudicielle afgørelse af 6. november 2003, C-101/01, Lindqvist, har EU-Domstolen udtalt sig om direktivets forhold til ytringsfrihed. EU-Domstolen var i sagen blevet spurgt til, om reglerne i direktivet i en sag som den foreliggende medfører en begrænsning, der er i strid med det almindelige princip om ytringsfrihed eller andre friheder og rettigheder, der er gældende inden for EU, og som svarer til bl.a. menneskerettighedskonventionens artikel 10.

I præmis 90 udtaler EU-Domstolen, at direktivet ikke i sig selv medfører en begrænsning, der er i strid med det almindelige princip om ytringsfrihed eller andre friheder og rettigheder, der er gældende inden for EU, og som svarer til bl.a. menneskerettighedskonventionens artikel 10. Den udtaler endvidere, at det påhviler de nationale myndigheder og domstole, der skal anvende de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktivet, at sikre en retfærdig og ligevægt mellem de omhandlede rettigheder og interesser, herunder de grundlæggende rettigheder, der beskyttes ved Fællesskabets retsorden.

Det må herefter lægges til grund, at artikel 9 ikke gør udtømmende op med de situationer, hvor ytringsfriheden kan medføre en indskrænkning i behandling af personoplysninger.

Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse kan der på baggrund af direktivets artikel 9 sammenholdt med menneskerettighedskonventionens artikel 10 foretages en afvejning af på den ene side hensynet til beskyttelse af personoplysninger, og på den anden side hensynet til kommunalbestyrelsesmedlemmers ytrings- og informationsfrihed med henblik på at sikre, at der ikke sker en unødig indskrænkning i disse rettigheder.

2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

En kommune kan i dag efter omstændighederne efter persondataloven være berettiget til at tilgå oplysninger, der indgår i en kommunikationstjeneste, som et kommunalbestyrelsesmedlem har fået stillet til rådighed af kommunen, hvis det f.eks. i forbindelse med mistanke om misbrug er nødvendigt for, at kommunen kan forfølge berettigede interesser. Der henvises til persondatalovens § 6 og de øvrige bestemmelser, der er nævnt i afsnit 2.1.1.1.

Kommunikationstjenester, der stilles til rådighed til brug for varetagelsen af hvervet for et kommunalbestyrelsesmedlem af den kommune, den pågældende er valgt i, vil i dag navnlig bestå af en mailkonto i kommunens IT-system og en mobiltelefon.

Formålet med at afskære en kommunes mulighed for at foretage kontrol af oplysninger, der er behandlet som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv via en kommunikationstjeneste, som kommunen har stillet til rådighed for medlemmet, er således at sikre et fortroligt rum for kommunalbestyrelsesmedlemmer til at kommunikere, uden at kommunen - herunder som følge af et eventuelt udtalt ønske fra politiske modstandere - eventuelt måtte være berettiget til at foretage kontrol heraf, hvis betingelserne herfor er opfyldt i det konkrete tilfælde.

Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt, at en kommune - eventuelt på foranledning af borgmesteren - under visse betingelser kan være berettiget til at tilgå et kommunalbestyrelsesmedlems kommunikation som led i varetagelsen af sit hverv, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen for at kunne varetage sit hverv.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer skal ikke kunne risikere, at andre end de involverede i kommunikationen får adgang til overvejelser om f.eks. et nyt politisk initiativ, afklaring af partiets, listens eller medlemmets holdning til et fremsat forslag, medlemmets kommunikation med borgere, interesseorganisationer, virksomheder m.fl. Navnlig gør beskyttelsesbehovet sig gældende i forhold til andre medlemmer af kommunalbestyrelsen, herunder fra andre kandidatlister.

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at der på baggrund af de her anførte synspunkter kan fastsættes en undtagelse, der af hensyn til kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til ytrings- og informationsfrihed undtager behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv, fra persondatalovens anvendelsesområde, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.

Muligheden for at fastsætte en national undtagelse og fravigelse som følge af hensynet til ytrings- og informationsfrihed indebærer, at det alene er den behandling af personoplysninger, der foretages som led i kommunalbestyrelsesmedlemmers politiske arbejde, der kan undtages på baggrund af direktivets artikel 9.

Økonomi- og Indenrigsministeriet foreslår på den baggrund - og under henvisning til de oven for anførte grunde for at fastsætte en sådan fravigelse - at der skal indføres en national undtagelse og fravigelse af persondatalovens anvendelsesområde for så vidt angår behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv. Undtagelsen vil omfatte behandling af sådanne oplysninger, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.

Ud over at afskære en kommunes adgang til at foretage kontrol af f.eks. e-mails, som et kommunalbestyrelsesmedlem har udvekslet via sin kommunale mailkonto som led i sit hverv, medfører undtagelsen bl.a., at persondatalovens bestemmelser om den såkaldte indsigtsret, hvorefter den dataansvarlige efter begæring fra en person skal give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende, jf. persondatalovens kapitel 9, persondatalovens bestemmelser om muligheden for at gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandlinger, jf. bl.a. persondatalovens § 35, samt persondatalovens bestemmelser om berigtigelse af oplysninger, jf. persondatalovens § 37, ikke finder anvendelse på disse oplysninger.

Med undtagelsen vil der således bl.a. ikke via indsigtsretten være muligt at få meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv via en kommunikationstjeneste, som kommunen har stillet til rådighed for medlemmet, ligesom der ikke vil være pligt til at orientere den registrerede om registreringen.

Behandlingen af oplysninger som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv via en kommunikationstjeneste, som kommunen har stillet til rådighed for medlemmet, vil videre som følge af undtagelsen fra persondataloven som helhed bl.a. ikke være undergivet Datatilsynets tilsyn med behandlinger, der omfattes af loven, jf. persondatalovens kapitel 16.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse inddraget, at persondataloven ikke finder anvendelse på behandling af oplysninger, der foretages for Folketinget og institutioner med tilknytning dertil, jf. lovens § 1, stk. 5.

Ministeriet har videre inddraget, at justitsministeren i det fremsatte forslag til databeskyttelseslov, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 68, har foreslået, at loven og databeskyttelsesforordningen ikke finder anvendelse på behandling af oplysninger, der foretages som led i Folketingets parlamentariske arbejde, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.

Ved at indføre den foreslåede undtagelse vil medlemmerne af de tre politiske niveauer - Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser - således alle være underlagt særlige rammer i forhold til behandlingen af oplysninger som led i deres politiske hverv.

Økonomi- og Indenrigsministeriet er opmærksomt på, at hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem adskiller sig fra hvervet som folketingsmedlem, idet det som led i hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem i videre omfang kan være aktuelt at tage stilling til konkrete sager inden for de områder, som kommunerne varetager, herunder konkrete sager, der indeholder personhenførbare oplysninger.

Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse kan dette forhold dog ikke i sig selv medføre, at et kommunalbestyrelsesmedlems behandling af oplysninger som led i varetagelsen af sit hverv som medlem af kommunalbestyrelsen via en kommunikationstjeneste, som kommunen har stillet til rådighed for medlemmet, ikke undtages fra persondataloven.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på hensynet til at understøtte, at kommunalbestyrelsesmedlemmer har et fortroligt rum til at kommunikere om forhold vedrørende deres politiske hverv.

I de tilfælde, hvor oplysningerne også er tilgået den kommunale forvaltning, vil kommunens behandling af disse oplysninger fortsat være omfattet af persondataloven. Den registrerede vil f.eks. kunne anvende sin indsigtsret til at få meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende i kommunen, ved at gøre denne ret gældende over for kommunen. Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til oplysningspligten over for den registrerede, jf. persondatalovens §§ 28 og 29.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse også tillagt det vægt, at et kommunalbestyrelsesmedlem fortsat vil være omfattet af reglerne om tavshedspligt for så vidt angår de oplysninger, som medlemmet modtager i forbindelse med sit hverv.

Det følger bl.a. af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives.

Efter straffelovens § 152 straffes de, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede undtagelse fra persondatalovens regler udelukkende finder anvendelse, når et kommunalbestyrelsesmedlem som led i sit kommunale hverv behandler oplysninger i form af korrespondance via en kommunikationstjeneste, som er stillet til rådighed af kommunen. Den virksomhed, et politisk parti måtte udføre, er ikke undtaget fra persondatalovens regler. Politiske partier skal således fortsat overholde de almindelige regler om behandling af personoplysninger, der følger af persondataloven.

Det bemærkes endvidere, at undtagelsen ikke omfatter den behandling af oplysninger, der sker, når et kommunalbestyrelsesmedlem anvender den pågældende kommunikationstjeneste, typisk mailkonto eller mobiltelefon, arbejdsmæssigt, dvs. i forbindelse med medlemmets civile erhverv. Det gælder også tilfælde, hvor medlemmet er ansat i den kommune, den pågældende også er valgt i. Denne behandling af personoplysninger vil være fuldt ud omfattet af reglerne i persondataloven.

At et kommunalbestyrelsesmedlem eventuelt har anvendt f.eks. sin kommunale mailkonto i forbindelse med sit civile erhverv, medfører dermed ikke, at en kommune i medfør af persondatalovens regler herom, vil kunne have adgang til at tilgå den samlede kommunikation, som medlemmet har ført via sin kommunale mailkonto. Medlemmets kommunikation som led i varetagelsen af sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem vil fortsat være omfattet af den foreslåede beskyttelse.

En kommune vil således også i forhold til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansat i kommunen, i kraft af sin eventuelle arbejdsgiverrolle alene vil være berettiget til at få indsigt i e-mails m.v. af arbejdsmæssig karakter for kommunen, som medlemmet har håndteret via en kommunal kommunikationstjeneste.

En kommune vil med lovforslaget i det hele være afskåret fra at få indsigt i e-mails m.v. vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmets varetagelse af sit hverv som medlem af kommunalbestyrelsen, som medlemmet har håndteret via en kommunikationstjeneste, som kommunen har stillet til rådighed for medlemmet.

De samme forhold gør sig efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse gældende i regioner for regionsrådsmedlemmer, hvorfor ministeriet videre finder, at der er behov for tilsvarende undtagelser for så vidt angår behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et regionsrådsmedlems hverv.

Økonomi- og Indenrigsministeriet er opmærksomt på, at justitsministeren som led i den lovgivningsmæssige opfølgning på databeskyttelsesforordningen, der finder anvendelse fra den 25. maj 2018 og fra denne dato erstatter og ophæver persondatadirektivet, har fremsat et lovforslag om en databeskyttelseslov, der supplerer og gennemfører databeskyttelsesforordningen, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 68. Lovforslaget indebærer en ophævelse af persondataloven med virkning fra den samme dato, jf. § 46 i forslaget til databeskyttelseslov.

Økonomi- og Indenrigsministeriet vil derfor efter dette lovforslags vedtagelse og, inden ophævelsen af persondataloven træder i kraft den 25. maj 2018, ved en ændring i denne folketingssamling af det foreslåede § 8 b i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, sikre, at kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer også efter den 24. maj 2018 vil have samme beskyttelse som foreslået med dette lovforslag.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at persondataloven ikke skal finde anvendelse på behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv.

Det vil ske ved ændring af lov om kommunernes styrelse, der bl.a. omhandler kommunalbestyrelsesmedlemmers pligter og rettigheder, hvorved denne behandling undtages fra persondatalovens anvendelsesområde.

Det foreslås videre med lovforslagets § 2, nr. 1, at behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et regionsrådsmedlems hverv ved en ændring af regionsloven på samme måde undtages fra persondatalovens område.

Undtagelserne vil omfatte den behandling af oplysninger, der foretages som led i kommunalbestyrelsesmedlemmers hverv, herunder parti- eller listetilknyttet kommunikation, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen. I praksis vil det være den behandling af oplysninger, der foretages af et kommunalbestyrelsesmedlem via en kommunikationstjeneste som f.eks. en mailkonto eller en mobiltelefon, som et kommunalbestyrelsesmedlem får stillet til rådighed som led i varetagelsen af sit hverv.

En kommune vil dermed ikke kunne træffe beslutning om at tilgå et kommunalbestyrelsesmedlems kommunikation som led i varetagelse af sit hverv, når medlemmet anvender f.eks. den mailkonto eller den mobiltelefon, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.

Undtagelsen vil herudover medføre, at persondatalovens øvrige bestemmelser ikke finder anvendelse på behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.

Et kommunalbestyrelsesmedlems behandling af personoplysninger vil dermed - i det omfang det sker som led i medlemmets hverv som kommunalbestyrelsesmedlem via en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen - kunne ske, uanset om der er hjemmel i persondataloven til den pågældende behandling.

Den foreslåede undtagelse fra persondataloven vil videre f.eks. indebære, at et kommunalbestyrelsesmedlem ved en sådan behandling af oplysninger, herunder om enkelte borgere, ikke vil være omfattet af den såkaldte indsigtsret efter persondatalovens kapitel 9, hvorefter den dataansvarlige efter begæring fra en person skal give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende.

I de tilfælde, hvor oplysningerne også er tilgået den kommunale forvaltning, vil den registrerede dog kunne anvende sin indsigtsret til at få meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende i kommunen, ved at gøre denne ret gældende over for kommunen. Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til oplysningspligten over for den registrerede, jf. persondatalovens §§ 28 og 29.

Den foreslåede undtagelse fra persondataloven vil videre indebære, at et kommunalbestyrelsesmedlem ved en sådan behandling af oplysninger, ikke er omfattet af persondatalovens bestemmelser om muligheden for at gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandlinger, jf. bl.a. persondatalovens § 35, persondatalovens bestemmelser om berigtigelse af oplysninger, jf. persondatalovens § 37, persondatalovens bestemmelser om behandlingssikkerhed, jf. persondatalovens kapitel 11 og persondatalovens bestemmelser om Datatilsynets tilsyn med behandlinger, der omfattes af loven, jf. persondatalovens kapitel 16.

I forhold til datasikkerheden bemærkes, at en kommune - ligesom i forhold til oplysninger, der udleveres i papirform - fortsat vil have pligt til at sikre, at transmissionen af oplysninger til medlemmet ved anvendelse af en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen, sker på en forsvarlig og sikker måde, samt at systemet i øvrigt er forsvarligt og sikkert i forhold til den behandling af oplysninger, som foretages, herunder af oplysninger, som måtte tilgå medlemmet fra kommunen som led i medlemmets varetagelse af sit hverv.

Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om behandling af oplysninger som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv, vil der skulle tages udgangspunkt i, at alle oplysninger, som har tilknytning til medlemmets varetagelse af det hverv, som medlemmet har modtaget i medfør af lov om kommunale og regionale valg, er omfattet af beskyttelsen.

Det skal således forstås bredere end oplysninger, der vedrører et forhold, som vil kunne indbringes for kommunalbestyrelsen som kompetent organ, og skal tage højde for, at et kommunalbestyrelsesmedlem som led i varetagelsen af sit hverv kan have behov for at kommunikere om forhold, der ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen, men som har tilknytning til medlemmets varetagelse af hvervet.

Forhold, som vil kunne indbringes for kommunalbestyrelsen, kan f.eks. være spørgsmål om kommunens varetagelse af en kommunal opgave, spørgsmål om kommunens anvendelse af midler til et kommunalt formål eller spørgsmål om kommunens administration inden for et kommunalt område.

Behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv, kan vedrøre enhver type oplysning, som medlemmet modtager som led i sit hverv, i det omfang oplysningen behandles via en kommunikationstjeneste, som kommunen har stillet til rådighed for medlemmet. Det vil således også omfatte de oplysninger, som kommunens forvaltning måtte sende til medlemmet via kommunikationstjenesten, herunder f.eks. materiale til et udvalgs- eller kommunalbestyrelsesmøde i form af udkast til dagsorden, bilag med indstillinger m.v.

Undtagelsen omfatter oplysninger, som medlemmet modtager vedrørende hverv, som reguleres af lov om kommunernes styrelse. Det vil navnlig være hvervene som kommunalbestyrelsesmedlem, medlem af økonomiudvalget, stående udvalg, særlige udvalg og underudvalg. Herudover vil medlemmets eventuelle hverv som medlem af styrelsesorganet i et kommunalt fællesskab efter § 60 i lov om kommunernes styrelse også være omfattet, da sådanne hverv også er reguleret af lov om kommunernes styrelse, medmindre andet er fastsat i vedtægterne for det kommunale fællesskab. Modsat følger det heraf, at undtagelsen ikke omfatter f.eks. hverv i selskaber, herunder aktieselskaber, som et medlem vælges eller udpeges til af kommunalbestyrelsen som følge af sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem.

Undtagelserne vil ikke omfatte den behandling af oplysninger, der i øvrigt foretages af et kommunalbestyrelsesmedlem, herunder den behandling af oplysninger, der foretages via en mailkonto eller en mobiltelefon, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen, dvs. behandling af oplysninger, der ikke foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv. Dette kunne f.eks. være behandling af oplysninger i rent arbejdsmæssig sammenhæng.

Denne behandling af personoplysninger vil dermed fortsat være fuldt ud omfattet af reglerne i persondataloven.

Hvorvidt en behandling af oplysninger foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv, vil bero på en konkret vurdering.

Med henblik på at understøtte formålet med lovforslaget vil der efter forslaget gælde en formodning for, at et kommunalbestyrelsesmedlems kommunikation ved anvendelse af en kommunikationstjeneste som f.eks. en mailkonto eller en mobiltelefon, som kommunen har stillet til rådighed for medlemmet i kraft af vedkommendes medlemskab af kommunalbestyrelsen, sker som led i varetagelsen af medlemmets hverv.

Formodningen vil f.eks. kunne afkræftes, hvis det ud fra en e-mails emnefelt er oplagt at lægge til grund, at der er tale om kommunikation vedrørende medlemmets civile erhverv eller privat kommunikation uden relation til medlemmets varetagelse af sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem.

Det vil i praksis være betydeligt vanskeligere at afkræfte formodningen ved medlemmets anvendelse af tekstbeskeder.

Af hensyn til en hensigtsmæssig håndtering af disse vanskeligheder for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansat ved samme kommune, kan en kommune i de tilfælde overveje at stille forskellige kommunikationstjenester til rådighed for medlemmets varetagelse af hhv. sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem og sit ansættelsesforhold ved kommunen. Det vil kunne imødegå den større risiko for en sammenblanding af de forskellige funktioner i disse tilfælde.

Det bemærkes, at der med den foreslåede særregel for kommunalbestyrelsesmedlemmer alene vil ske fravigelse og undtagelse fra reglerne i persondataloven.

Det betyder, at anden regulering fortsat vil finde anvendelse på kommunalbestyrelsesmedlemmers benyttelse af de kommunikationstjenester, de har fået stillet til rådighed af kommunen.

Sådan anden regulering vil navnlig være retsplejelovens almindelige regler om politiets adgang til oplysninger i forbindelse med efterforskning af formodede strafbare forhold, hvilket som udgangspunkt forudsætter forudgående indhentelse af en dommerkendelse.

Et kommunalbestyrelsesmedlem vil videre fortsat være omfattet af reglerne om tavshedspligt i forhold til de oplysninger, som medlemmet modtager i forbindelse med sit hverv, jf. afsnit 2.2.

Herudover vil en kommune som led i kommunens almindelige beføjelser som offentlig myndighed ved afværgning af kritiske angreb på kommunens IT-system være berettiget til at tilgå alle dele af kommunens IT-systemer, hvis dette er påkrævet af IT-faglige grunde. Kommunen vil i den forbindelse undtagelsesvis, hvis det er påkrævet af IT-faglige grunde for at afværge et kritisk angreb på kommunens IT-system og en overhængende fare for et systemnedbrud, være berettiget til at tilgå et kommunalbestyrelsesmedlems kommunale mailkonto.

Kommunen vil i sådanne tilfælde ikke være berettiget til at foretage gennemlæsning af en eller flere e-mails, men kommunens IT-afdeling eller ekstern IT-bistand vil alene være berettiget til systemteknisk at tilgå en mailkonto, herunder eventuelt enkelte e-mails, der som følge af vira eller andet udgør (en del af) angrebet på kommunens system, for at sikre, at der ikke sker et komplet systemnedbrud.

De medarbejdere, der eventuelt måtte tilgå en mailkonto, vil i sådanne tilfælde være underlagt de bindinger, der følger af almindelige forvaltningsretlige regler, som bl.a. indeholder et krav om saglighed og proportionalitet.

Det samme vil gøre sig gældende i forbindelse med håndteringen af et eventuelt angreb på en mobiltelefon eller en anden kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.

Ved behandlingen af oplysninger som led i varetagelsen af et regionsrådsmedlems hverv i medfør af lov om kommunale og regionale valg, hvor der ligeledes der skulle tages udgangspunkt i, at alle oplysninger, som har tilknytning til medlemmets varetagelse af det hverv, som medlemmet har modtaget i medfør af lov om kommunale og regionale valg, er omfattet af beskyttelsen, vil tilsvarende gøre sig gældende.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser for erhvervslivet.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder fravigelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Direktivet vurderes ikke at være til hinder for, at der i Danmark kan fastsættes nationale særregler om beskyttelse af kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers kommunale og regionale mailkonto. Der henvises til afsnit 2.1.1.2.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. oktober 2017 til den 2. november 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, KL, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

En myndighed eller virksomhed kan efter persondataloven under visse betingelser foretage kontrol af oplysninger, herunder f.eks. e-mail og tekstbeskeder, der behandles i myndighedens eller virksomhedens systemer eller tjenester, som myndigheden har stillet til rådighed for varetagelsen af opgaver for myndigheden eller virksomheden.

En eventuel gennemgang af en medarbejders e-mails eller tekstbeskeder må kun ske, hvis det er nødvendigt for, at arbejdsgiveren kan forfølge berettigede interesser, og hensynet til den ansatte ikke overstiger disse interesser, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7. De berettigede interesser kan f.eks. være hensynet til drift, sikkerhed, genetablering og dokumentation samt hensynet til kontrol af medarbejderes brug. Medarbejderne skal på forhånd på en klar og utvetydig måde være informeret om arbejdsgiverens eventuelle gennemgang af den enkelte medarbejders e-mails og tekstbeskeder, jf. herved persondatalovens § 5, stk. 1, om god databehandlingsskik. Kommuner er også underlagt disse rammer.

Herudover indeholder persondataloven bl.a. regler om behandling af oplysninger, jf. lovens kapitel 4, den såkaldte indsigtsret i lovens kapitel 9, berigtigelse af oplysninger, jf. lovens § 37, behandlingssikkerhed, jf. lovens kapitel 11 og Datatilsynet, jf. lovens kapitel 16.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1.

Efter den foreslåede bestemmelse i lov om kommunernes styrelse § 8 b finder persondataloven ikke anvendelse på behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv. Den foreslåede undtagelse finder anvendelse på behandling af oplysninger, som kommunalbestyrelsesmedlemmet foretager som led i varetagelsen af sit hverv som medlem af kommunalbestyrelsen, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.

Undtagelsen indebærer, at der ikke efter persondataloven vil være et grundlag for at behandle oplysninger, der indgår i kommunikationstjenester, som er stillet til rådighed for et kommunalbestyrelsesmedlem, i det omfang oplysningerne behandles som led i varetagelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmets hverv.

Dermed vil en kommune ikke i medfør af persondataloven kunne træffe beslutning om at tilgå et kommunalbestyrelsesmedlems kommunikation som led i varetagelse af sit hverv, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste - typisk en mailkonto eller en mobiltelefon - som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.

Et kommunalbestyrelsesmedlems behandling af personoplysninger vil herefter - i det omfang det sker som led i medlemmets hverv som kommunalbestyrelsesmedlem via en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen - kunne ske, uanset om der er hjemmel i persondataloven til den pågældende behandling.

Undtagelsen vil herudover medføre, at persondatalovens øvrige bestemmelser ikke finder anvendelse på behandling af oplysninger, som kommunalbestyrelsesmedlemmet foretager som led i varetagelsen af sit hverv, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.

Det indebærer bl.a., at persondatalovens regler om behandling og videregivelse af oplysninger, jf. persondatalovens kapitel 4, ikke finder anvendelse for så vidt angår disse oplysninger, at der ikke vil være oplysningspligt over for den registrerede, jf. persondatalovens kapitel 8, at der ikke vil være indsigtsret for en registreret, jf. persondatalovens kapitel 9, at reglerne om behandlingssikkerhed, jf. persondatalovens kapitel 11, ikke vil finde anvendelse i forhold til disse oplysninger samt at behandlingen ikke vil være undergivet Datatilsynets tilsyn efter loven, jf. persondatalovens kapitel 16.

Det vil f.eks. medføre, at et kommunalbestyrelsesmedlems behandling af oplysninger, herunder om enkelte borgere, ikke vil være omfattet af den såkaldte indsigtsret efter persondatalovens kapitel 9, hvorefter den dataansvarlige efter begæring fra en person skal give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende.

Hvis oplysningerne også er tilgået den kommunale forvaltning, vil kommunens behandling af oplysningerne være omfattet af persondataloven. I sådanne tilfælde vil en borger f.eks. kunne anvende sin indsigtsret til at få oplysning om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende i kommunen, ved at gøre denne ret gældende over for kommunen. Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til oplysningspligten over for den registrerede, jf. persondatalovens §§ 28 og 29.

Behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv, men hvor medlemmet ikke anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen, er ikke omfattet af lovforslaget.

Formålet med ændringen er således at beskytte et kommunalbestyrelsesmedlems kommunikation som led i varetagelsen af sit hverv som medlem af kommunalbestyrelsen, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste som f.eks. en mailkonto eller en mobiltelefon, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.

Formålet med at afskære en kommunes mulighed for at tilgå oplysninger, der behandles som led i et kommunalbestyrelsesmedlems hverv, når medlemmet anvender en sådan kommunikationstjeneste, er at skabe et fortroligt rum for kommunalbestyrelsesmedlemmer til at kommunikere, uden at kommunen- herunder eventuelt som følge af et udtalt ønske fra politiske modstandere - under visse betingelser måtte være berettiget til at foretage kontrol heraf.

Et kommunalbestyrelsesmedlem vil fortsat være omfattet af reglerne om tavshedspligt for så vidt angår de oplysninger, som medlemmet modtager i forbindelse med sit hverv.

Det følger bl.a. af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives.

I det omfang et kommunalbestyrelsesmedlem modtager oplysninger af denne karakter ved anvendelse af en kommunikationstjeneste, som er stillet til rådighed for medlemmet af kommunen til brug for varetagelsen af medlemmets hverv, vil medlemmet, ligesom hvis medlemmet havde modtaget oplysningerne i papirform, skulle sikre sig, at oplysningerne bortskaffes på forsvarlig vis, således at fortroligheden ikke unødigt kompromitteres.

Det forudsættes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsesmedlemmer generelt bliver gjort bekendt med, hvornår en oplysning kan være eller er omfattet af reglerne om tavshedspligt, betydningen heraf og de mulige konsekvenser ved uberettiget videregivelse af sådanne oplysninger.

En kommune vil som følge af undtagelsen af disse oplysninger fra persondatalovens anvendelsesområde ikke være dataansvarlig i forhold til disse oplysninger med de deraf følgende pligter vedrørende bl.a. behandlingssikkerhed m.v.

Kommunen vil dog uanset dette have pligt til at sikre, at transmissionen af oplysninger til kommunalbestyrelsesmedlemmet ved anvendelse af en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen, sker på en forsvarlig og sikker måde, samt at systemet i øvrigt er forsvarligt og sikkert i forhold til den behandling af oplysninger, som foretages, herunder af oplysninger, som tilgår medlemmet fra kommunen som led i medlemmets varetagelse af sit hverv. Dette vil efter ministeriets opfattelse være en parallel til kommunens pligter til at sikre forsvarlig håndtering af oplysninger, herunder navnlig oplysninger af fortrolig karakter, som tilgår medlemmet fra kommunen på anden vis. F.eks. i papirform.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 1 og 2.2.

Udtrykket »behandling« skal forstås i overensstemmelse med reguleringen heraf i persondataloven.

Det følger af persondatalovens § 3, nr. 2, at behandling er enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for.

Udtrykket »oplysninger« skal forstås i overensstemmelse med anvendelsesområdet for persondataloven. Anvendelsesområdet for persondataloven er fastlagt i lovens § 1 og er nærmere beskrevet i bemærkningerne til denne bestemmelse, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3994.

Udtrykket »som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv« omfatter alle oplysninger, som har tilknytning til medlemmets varetagelse af det hverv som medlem af kommunalbestyrelsen, som medlemmet har modtaget i medfør af lov om kommunale og regionale valg.

Det vil således omfatte behandling af alle oplysninger, som medlemmet modtager eller afsender som følge af medlemmets varetagelse af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. Oplysningerne behøver ikke isoleret set at vedrøre en sag, der kan indbringes for kommunalbestyrelsen, men oplysningerne modtages eller afsendes af medlemmet i medlemmets egenskab af medlem af kommunalbestyrelsen.

Behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv, kan vedrøre enhver type oplysning, som medlemmet modtager som led i sit hverv, i det omfang oplysningen modtages via en kommunikationstjeneste, som kommunen har stillet til rådighed for medlemmet. Det vil således også omfatte de oplysninger, som kommunens forvaltning måtte sende til medlemmet via kommunikationstjenesten, herunder f.eks. materiale til et udvalgs- eller kommunalbestyrelsesmøde i form af udkast til dagsorden, bilag med indstillinger m.v.

Undtagelsen omfatter oplysninger, som medlemmet modtager vedrørende hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen eller andre hverv, som medlemmet modtager i kraft af dette hverv, og som reguleres af lov om kommunernes styrelse. Det vil navnlig være hvervene som kommunalbestyrelsesmedlem og som medlem af økonomiudvalg, stående udvalg, særlige udvalg og underudvalg. Herudover vil medlemmets eventuelle hverv som medlem af styrelsesorganet i et kommunalt fællesskab efter § 60 i lov om kommunernes styrelse også være omfattet, da sådanne hverv også er reguleret af lov om kommunernes styrelse, medmindre andet er fastsat i vedtægterne for det kommunale fællesskab.

Modsat følger det heraf, at undtagelsen ikke omfatter andre hverv, som et medlem af kommunalbestyrelsen varetager efter valg eller forslag af kommunen end medlemskab af kommunalbestyrelsens udvalg eller underudvalg, jf. § 16 e i lov om kommunernes styrelse. Undtagelsen omfatter f.eks. ikke hverv i bestyrelsen for selskaber, herunder aktieselskaber, som et medlem vælges eller udpeges til af kommunalbestyrelsen.

Undtagelsen omfatter heller ikke hvervet som øverste daglig leder af kommunens forvaltning, som borgmesteren varetager, jf. § 31, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, hvervet som øverste daglig leder af en del af forvaltningen, der i kommuner med delt administrativ ledelse varetages af formændene for de stående udvalg, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, og hvervet som øverste daglige leder af forvaltningen, som i kommuner med magistratsstyre varetages af borgmesteren og de øvrige medlemmer af magistraten, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede undtagelse fra persondatalovens regler udelukkende finder anvendelse, når et kommunalbestyrelsesmedlem som led i sit kommunale hverv behandler oplysninger i form af korrespondance via en kommunikationstjeneste, som kommunen har stillet til rådighed for medlemmet til medlemmets varetagelse af hvervet. Den virksomhed, et politisk parti måtte udføre, er ikke undtaget fra persondatalovens regler. Politiske partier skal således naturligvis fortsat overholde de almindelige regler om behandling af personoplysninger, der følger af persondataloven.

Hvorvidt en behandling af oplysninger foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv, beror på en konkret vurdering.

Af hensyn til at understøtte formålet med ændringen, som er at beskytte et kommunalbestyrelsesmedlems kommunikation som led i varetagelsen af sit hverv som medlem af kommunalbestyrelsen, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen, forudsættes der at gælde en formodning for, at den behandling af oplysninger, som sker, når kommunalbestyrelsesmedlemmet anvender denne tjeneste, sker som led i varetagelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmets hverv.

Formodningen vil f.eks. kunne afkræftes, hvis det ud fra en e-mails emnefelt er oplagt at lægge til grund, at der er tale om kommunikation vedrørende medlemmets civile erhverv eller private kommunikation uden relation til medlemmets varetagelse af sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem.

Det vil i praksis være betydeligt vanskeligere at afkræfte formodningen ved medlemmets anvendelse af tekstbeskeder.

Af hensyn til en hensigtsmæssig håndtering af disse vanskeligheder for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansat i den kommune, den pågældende også er valgt i, kan det overvejes at stille forskellige kommunikationstjenester til rådighed for medlemmets varetagelse af hhv. sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem og sit ansættelsesforhold ved kommunen. Det vil kunne imødegå den større risiko for en sammenblanding af de forskellige funktioner i disse tilfælde.

Kommunalbestyrelsesmedlemmets eventuelle øvrige anvendelse af kommunikationstjenesten - dvs. behandling af oplysninger, der ikke sker som led i medlemmets varetagelse af sit hverv - vil ikke være omfattet af den særlige beskyttelse, som indføres med dette lovforslag, men vil være underlagt de almindelige regler i persondataloven. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et kommunalbestyrelsesmedlem, der er ansat i den kommune, som den pågældende er valgt i, som led i sit ansættelsesforhold foretager konkret sagsbehandling via sin kommunale mailkonto.

Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem, der er ansat i den kommune, den pågældende også er valgt i, anvender den pågældende kommunikationstjeneste i forbindelse med sit civile erhverv, vil det således ikke være omfattet af undtagelsen. Denne behandling af personoplysninger vil være fuldt ud omfattet af reglerne i persondataloven.

Det forhold, at et kommunalbestyrelsesmedlem eventuelt i større eller mindre omfang har anvendt f.eks. sin kommunale mailkonto i forbindelse med sit civile erhverv, medfører ikke, at en kommune vil have adgang til at tilgå den samlede kommunikation, som medlemmet har ført via sin kommunale mailkonto. Kommunalbestyrelsesmedlemmets kommunikation som led i varetagelsen af sit hverv vil fortsat være omfattet af den foreslåede beskyttelse.

Det gælder også i forhold til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansat i kommunen. Kommunen vil i kraft af sin eventuelle arbejdsgiverrolle i sådanne tilfælde alene være berettiget til at få indsigt i e-mails m.v. af arbejdsmæssig karakter for kommunen, som medlemmet har håndteret via sin kommunale kommunikationstjeneste.

Der vil også i sådanne tilfælde gælde en formodning for, at behandlingen af oplysninger, som sker, når kommunalbestyrelsesmedlemmet anvender denne tjeneste, sker som led i varetagelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmets hverv, som evt. kan afkræftes ud fra e-mailens emnefelt, jf. ovenfor.

En kommune vil således i det hele være afskåret fra at få indsigt i e-mails m.v. vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmets varetagelse af sit hverv, som medlemmet har håndteret via en kommunikationstjeneste, som kommunen har stillet til rådighed for medlemmet.

En kommune vil som led i kommunens almindelige beføjelser som offentlig myndighed ved afværgning af kritiske angreb på kommunens IT-system være berettiget til at tilgå alle dele af kommunens IT-systemer, hvis dette er påkrævet af IT-faglige grunde. Kommunen vil i den forbindelse undtagelsesvis, hvis det er påkrævet af IT-faglige grunde for at afværge et kritisk angreb på kommunens IT-system og en overhængende fare for et systemnedbrud, være berettiget til at tilgå et kommunalbestyrelsesmedlems kommunale mailkonto.

Kommunen vil i sådanne tilfælde ikke være berettiget til at foretage gennemlæsning af en eller flere e-mails, men kommunens IT-afdeling eller ekstern IT-bistand vil alene være berettiget til systemteknisk at tilgå en mailkonto, herunder eventuelt enkelte e-mails, der som følge af vira eller andet udgør (en del af) angrebet på kommunens system, for at sikre, at der ikke sker et komplet systemnedbrud.

Det forudsættes, at kommunen i givet fald giver det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem en orientering om kommunens dispositioner.

Kommunens IT-afdeling eller ekstern IT-bistand vil i forhold til de oplysninger, som de måtte komme i besiddelse af i den forbindelse, bl.a. være underlagt de bindinger, der følger af almindelige forvaltningsretlige regler, som bl.a. indeholder et krav om saglighed og proportionalitet.

Det forvaltningsretlige princip om saglighed indebærer, at offentlige myndigheder ikke må forfølge hensyn, der i sammenhængen er usaglige eller uvedkommende, mens proportionalitetsprincippet indebærer, at et indgreb ikke må være mere vidtgående end formålet tilsiger.

Det følger bl.a. af kravene til saglighed og proportionalitet, at indsamling og videregivelse af oplysninger skal ske til saglige formål, samt at det ikke må omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, jf. her også principperne i persondatalovens § 5 om god databehandlingsskik.

Videregivelse til borgmesteren eller andre i den kommunale forvaltning af konkrete oplysninger om, hvilke e-mails til og fra et kommunalbestyrelsesmedlem en sådan IT-mæssig håndtering har fremfundet, vil ikke være saglig.

Det samme vil gøre sig gældende i forbindelse med håndteringen af et eventuelt hackerangreb på en mobiltelefon eller en anden kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.

Det kommunale og regionale tilsyn vil kunne påse, om kommunens beslutning om at tilgå et kommunalbestyrelsesmedlems kommunikationstjeneste, som er stillet til rådighed af kommunen, har været lovlig.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til § 2

Til nr. 1

En myndighed eller virksomhed kan efter persondataloven under visse betingelser foretage kontrol af oplysninger, herunder f.eks. e-mail og tekstbeskeder, der behandles i myndighedens eller virksomhedens systemer eller tjenester, som myndigheden har stillet til rådighed for varetagelsen af opgaver for myndigheden eller virksomheden.

En eventuel gennemgang af en medarbejders e-mails eller tekstbeskeder må kun ske, hvis det er nødvendigt for, at arbejdsgiveren kan forfølge berettigede interesser, og hensynet til den ansatte ikke overstiger disse interesser, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7. De berettigede interesser kan f.eks. være hensynet til drift, sikkerhed, genetablering og dokumentation samt hensynet til kontrol af medarbejderes brug. Medarbejderne skal på forhånd på en klar og utvetydig måde være informeret om arbejdsgiverens eventuelle gennemgang af den enkelte medarbejders e-mails og tekstbeskeder, jf. herved persondatalovens § 5, stk. 1, om god databehandlingsskik. Regioner er også underlagt disse rammer.

Herudover indeholder persondataloven bl.a. regler om behandling af oplysninger, jf. lovens kapitel 4, den såkaldte indsigtsret i lovens kapitel 9, berigtigelse af oplysninger, jf. lovens § 37, behandlingssikkerhed, jf. lovens kapitel 11 og Datatilsynet, jf. lovens kapitel 16.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1.

Efter den foreslåede ændring af regionslovens § 12, stk. 1, finder persondataloven ikke anvendelse på behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et regionsrådsmedlems hverv. Den foreslåede undtagelse finder anvendelse på behandling af oplysninger, som regionsrådsmedlemmet foretager som led i varetagelsen af sit hverv som medlem af regionsrådet, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af regionen.

Undtagelsen indebærer, at der ikke efter persondataloven vil være et grundlag for at behandle oplysninger, der indgår i kommunikationstjenester, som er stillet til rådighed for et regionsrådsmedlem, i det omfang oplysningerne behandles som led i varetagelsen af regionsrådsmedlemmets hverv.

Dermed vil en region ikke i medfør af persondataloven kunne træffe beslutning om at tilgå et regionsrådsmedlems kommunikation som led i varetagelse af sit hverv, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste - typisk en mailkonto eller en mobiltelefon - som medlemmet har fået stillet til rådighed af regionen.

Et regionsrådsmedlems behandling af personoplysninger vil herefter - i det omfang det sker som led i medlemmets hverv som regionsrådsmedlem via en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af regionen - kunne ske, uanset om der er hjemmel i persondataloven til den pågældende behandling.

Undtagelsen vil herudover medføre, at persondatalovens øvrige bestemmelser ikke finder anvendelse på behandling af oplysninger, som regionsrådsmedlemmet foretager som led i varetagelsen af sit hverv, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af regionen.

Det indebærer bl.a., at persondatalovens regler om behandling og videregivelse af oplysninger, jf. persondatalovens kapitel 4, ikke finder anvendelse for så vidt angår disse oplysninger, at der ikke vil være oplysningspligt over for den registrerede, jf. persondatalovens kapitel 8, at der ikke vil være indsigtsret for en registreret, jf. persondatalovens kapitel 9, at reglerne om behandlingssikkerhed, jf. persondatalovens kapitel 11, ikke vil finde anvendelse i forhold til disse oplysninger samt at behandlingen ikke vil være undergivet Datatilsynets tilsyn efter loven, jf. persondatalovens kapitel 16.

Det vil f.eks. medføre, at et regionsrådsmedlems behandling af oplysninger, herunder om enkelte borgere, ikke vil være omfattet af den såkaldte indsigtsret efter persondatalovens kapitel 9, hvorefter den dataansvarlige efter begæring fra en person skal give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende.

Hvis oplysningerne også er tilgået den regionale forvaltning, vil regionens behandling af oplysningerne være omfattet af persondataloven. I sådanne tilfælde vil en borger f.eks. kunne anvende sin indsigtsret til at få oplysning om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende i regionen, ved at gøre denne ret gældende over for regionen. Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til oplysningspligten over for den registrerede, jf. persondatalovens §§ 28 og 29.

Behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et regionsrådsmedlems hverv, men hvor medlemmet ikke anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af regionen, er ikke omfattet af lovforslaget.

Formålet med ændringen er således at beskytte et regionsrådsmedlems kommunikation som led i varetagelsen af sit hverv som medlem af regionsrådet, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste som f.eks. en mailkonto eller en mobiltelefon, som medlemmet har fået stillet til rådighed af regionen.

Formålet med at afskære en regions mulighed for at tilgå oplysninger, der behandles som led i et regionsrådsmedlems hverv, er at skabe et fortroligt rum for regionsrådsmedlemmer til at kommunikere, uden at regionen - herunder eventuelt som følge af et udtalt ønske fra politiske modstandere - under visse betingelser måtte være berettiget til at foretage kontrol heraf.

Et regionsrådsmedlem vil fortsat være omfattet af reglerne om tavshedspligt for så vidt angår de oplysninger, som medlemmet modtager i forbindelse med sit hverv.

Det følger bl.a. af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives.

I det omfang et regionsrådsmedlem modtager oplysninger af denne karakter ved anvendelse af en kommunikationstjeneste, som er stillet til rådighed for medlemmet af regionen til brug for varetagelsen af medlemmets hverv, vil medlemmet, ligesom hvis medlemmet havde modtaget oplysningerne i papirform, skulle sikre sig, at oplysningerne bortskaffes på forsvarlig vis, således at fortroligheden ikke unødigt kompromitteres.

Det forudsættes i den forbindelse, at regionsrådsmedlemmer generelt bliver gjort bekendt med, hvornår en oplysning kan være eller er omfattet af reglerne om tavshedspligt, betydningen heraf og de mulige konsekvenser ved uberettiget videregivelse af sådanne oplysninger.

En region vil som følge af undtagelsen af disse oplysninger fra persondatalovens anvendelsesområde ikke være dataansvarlig i forhold til disse oplysninger med de deraf følgende pligter vedrørende bl.a. behandlingssikkerhed m.v.

Regionen vil dog uanset dette have pligt til at sikre, at transmissionen af oplysninger til regionsrådsmedlemmet ved anvendelse af en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af regionen, sker på en forsvarlig og sikker måde, samt at systemet i øvrigt er forsvarligt og sikkert i forhold til den behandling af oplysninger, som foretages, herunder af oplysninger, som tilgår medlemmet fra regionen som led i medlemmets varetagelse af sit hverv. Dette vil efter ministeriets opfattelse være en parallel til regionens pligter til at sikre forsvarlig håndtering af oplysninger, herunder navnlig oplysninger af fortrolig karakter, som tilgår medlemmet fra regionen på anden vis. F.eks. i papirform.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 1 og 2.2.

Udtrykket »behandling« skal forstås i overensstemmelse med reguleringen heraf i persondataloven.

Det følger af persondatalovens § 3, nr. 2, at behandling er enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for.

Udtrykket »oplysninger« skal forstås i overensstemmelse med anvendelsesområdet for persondataloven. Anvendelsesområdet for persondataloven er fastlagt i lovens § 1 og er nærmere beskrevet i bemærkningerne til denne bestemmelse, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3994.

Udtrykket »som led i varetagelsen af et regionsrådsmedlems hverv« omfatter alle oplysninger, som har tilknytning til medlemmets varetagelse af det hverv som medlem af regionsrådet, som medlemmet har modtaget i medfør af lov om kommunale og regionale valg.

Det vil således omfatte behandling af alle oplysninger, som medlemmet modtager eller afsender som følge af medlemmets varetagelse af hvervet som regionsrådsmedlem. Oplysningerne behøver ikke isoleret set at vedrøre en sag, der kan indbringes for regionsrådet, men oplysningerne modtages eller afsendes af medlemmet i medlemmets egenskab af medlem af regionsrådet.

Behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et regionsrådsmedlems hverv, kan vedrøre enhver type oplysning, som medlemmet modtager som led i sit hverv, i det omfang oplysningen modtages via en kommunikationstjeneste, som regionen har stillet til rådighed for medlemmet. Det vil således også omfatte de oplysninger, som regionens forvaltning måtte sende til medlemmet via kommunikationstjenesten, herunder f.eks. materiale til et udvalgs- eller regionsrådsmøde i form af udkast til dagsorden, bilag med indstillinger m.v.

Undtagelsen omfatter oplysninger, som medlemmet modtager vedrørende hvervet som medlem af regionsrådet eller andre hverv, som medlemmet modtager i kraft af dette hverv, og som reguleres af regionsloven. Det vil navnlig være hvervene som regionsrådsmedlem og som medlem af forretningsudvalg, økonomiudvalg, stående udvalg, særlige udvalg og underudvalg.

Modsat følger det heraf, at undtagelsen ikke omfatter andre hverv, som et medlem af regionsrådet varetager efter valg eller forslag af regionen end medlemskab af regionsrådets udvalg eller underudvalg, jf. § 16 e i lov om kommunernes styrelse, som gælder tilsvarende for regionsrådet og dets medlemmer, jf. regionslovens § 12, stk. 1. Undtagelsen omfatter f.eks. ikke hverv i bestyrelsen for selskaber, herunder aktieselskaber, som et medlem vælges eller udpeges til af regionsrådet.

Undtagelsen omfatter heller ikke hvervet som øverste daglig leder af regionens forvaltning, som regionsrådsformanden varetager, jf. regionslovens § 16, jf. § 31, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede undtagelse fra persondatalovens regler udelukkende finder anvendelse, når et regionsrådsmedlem som led i sit regionale hverv behandler oplysninger i form af korrespondance via en kommunikationstjeneste, som regionen har stillet til rådighed for medlemmet til medlemmets varetagelse af hvervet. Den virksomhed, et politisk parti måtte udføre, er ikke undtaget fra persondatalovens regler. Politiske partier skal således naturligvis fortsat overholde de almindelige regler om behandling af personoplysninger, der følger af persondataloven.

Hvorvidt en behandling af oplysninger foretages som led i varetagelsen af et regionsrådsmedlems hverv, beror på en konkret vurdering.

Af hensyn til at understøtte formålet med ændringen, som er at beskytte et regionsrådsmedlems kommunikation som led i varetagelsen af sit hverv som medlem af regionsrådet, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af regionen, forudsættes der at gælde en formodning for, at den behandling af oplysninger, som sker, når regionsrådsmedlemmet anvender denne tjeneste, sker som led i varetagelsen af regionsrådsmedlemmets hverv.

Formodningen vil f.eks. kunne afkræftes, hvis det ud fra en e-mails emnefelt er oplagt at lægge til grund, at der er tale om kommunikation vedrørende medlemmets civile erhverv eller private kommunikation uden relation til medlemmets varetagelse af sit hverv som regionsrådsmedlem.

Det vil i praksis være betydeligt vanskeligere at afkræfte formodningen ved medlemmets anvendelse af tekstbeskeder.

Af hensyn til en hensigtsmæssig håndtering af disse vanskeligheder for regionsrådsmedlemmer, der er ansat i den region, den pågældende også er valgt i, kan det overvejes at stille forskellige kommunikationstjenester til rådighed for medlemmets varetagelse af sit hverv som regionsrådsmedlem. Det vil kunne imødegå den større risiko for en sammenblanding af de forskellige funktioner i disse tilfælde.

Regionsrådsmedlemmets eventuelle øvrige anvendelse af kommunikationstjenesten - dvs. behandling af oplysninger, der ikke sker som led i medlemmets varetagelse af sit hverv - vil ikke være omfattet af den særlige beskyttelse, som indføres med dette lovforslag, men vil være underlagt de almindelige regler i persondataloven. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et regionsrådsmedlem, der er ansat i den region, som den pågældende er valgt i, som led i sit ansættelsesforhold foretager konkret sagsbehandling via sin regionale mailkonto.

Hvis et regionsrådsmedlem, der er ansat i den region, den pågældende også er valgt i, anvender den pågældende kommunikationstjeneste i forbindelse med sit civile erhverv, vil det således ikke være omfattet af undtagelsen. Denne behandling af personoplysninger vil være fuldt ud omfattet af reglerne i persondataloven.

Det forhold, at et regionsrådsmedlem eventuelt i større eller mindre omfang har anvendt f.eks. sin regionale mailkonto i forbindelse med sit civile erhverv, medfører ikke, at en region vil have adgang til at tilgå den samlede kommunikation, som medlemmet har ført via sin regionale mailkonto. Regionsrådsmedlemmets kommunikation som led i varetagelsen af sit hverv vil fortsat være omfattet af den foreslåede beskyttelse.

Det gælder også i forhold til regionsrådsmedlemmer, der er ansat i regionen. Regionen vil i kraft af sin eventuelle arbejdsgiverrolle i sådanne tilfælde alene være berettiget til at få indsigt i e-mails m.v. af arbejdsmæssig karakter for regionen, som medlemmet har håndteret via sin regionale kommunikationstjeneste.

Der vil også i sådanne tilfælde gælde en formodning for, at behandlingen af oplysninger, som sker, når regionsrådsmedlemmet anvender denne tjeneste, sker som led i varetagelsen af regionsrådsmedlemmets hverv, som evt. kan afkræftes ud fra e-mailens emnefelt, jf. ovenfor.

En region vil således i det hele være afskåret fra at få indsigt i e-mails m.v. vedrørende regionsrådsmedlemmets varetagelse af sit hverv, som medlemmet har håndteret via en kommunikationstjeneste, som regionen har stillet til rådighed for medlemmet.

En region vil som led i regionens almindelige beføjelser som offentlig myndighed ved afværgning af kritiske angreb på regionens IT-system være berettiget til at tilgå alle dele af regionens IT-systemer, hvis dette er påkrævet af IT-faglige grunde. Regionen vil i den forbindelse undtagelsesvis, hvis det er påkrævet af IT-faglige grunde for at afværge et kritisk angreb på regionens IT-system og en overhængende fare for et systemnedbrud, være berettiget til at tilgå et regionsrådsmedlems regionale mailkonto.

Regionen vil i sådanne tilfælde ikke være berettiget til at foretage gennemlæsning af en eller flere e-mails, men regionens IT-afdeling eller ekstern IT-bistand vil alene være berettiget til systemteknisk at tilgå en mailkonto, herunder eventuelt enkelte e-mails, der som følge af vira eller andet udgør (en del af) angrebet på regionens system, for at sikre, at der ikke sker et komplet systemnedbrud.

Det forudsættes, at regionen i givet fald giver det pågældende regionsrådsmedlem en orientering om regionens dispositioner.

Regionens IT-afdeling eller ekstern IT-bistand vil i forhold til de oplysninger, som de måtte komme i besiddelse af i den forbindelse, bl.a. være underlagt de bindinger, der følger af almindelige forvaltningsretlige regler, som bl.a. indeholder et krav om saglighed og proportionalitet.

Det forvaltningsretlige princip om saglighed indebærer, at offentlige myndigheder ikke må forfølge hensyn, der i sammenhængen er usaglige eller uvedkommende, mens proportionalitetsprincippet indebærer, at et indgreb ikke må være mere vidtgående end formålet tilsiger.

Det følger bl.a. af kravene til saglighed og proportionalitet, at indsamling og videregivelse af oplysninger skal ske til saglige formål, samt at det ikke må omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, jf. her også principperne i persondatalovens § 5 om god databehandlingsskik.

Videregivelse til regionsrådsformanden eller andre i den regionale forvaltning af konkrete oplysninger om, hvilke e-mails til og fra et regionsrådsmedlem en sådan IT-mæssig håndtering har fremfundet, vil ikke være saglig.

Det samme vil gøre sig gældende i forbindelse med håndteringen af et eventuelt hackerangreb på en mobiltelefon eller en anden kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af regionen.

Det kommunale og regionale tilsyn vil kunne påse, om regionens beslutning om at tilgå et regionsrådsmedlems kommunikationstjeneste, som er stillet til rådighed af regionen, har været lovlig.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Med den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse vil kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers anvendelse som led i varetagelsen af deres hverv af de kommunikationstjenester, som de får stillet til rådighed af kommunen eller regionen, være beskyttet fra og med den 1. januar 2018.

De kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer, der vælges ved kommunal- og regionalvalget i november 2017, og tiltræder den 1. januar 2018, vil dermed være omfattet af beskyttelsen i hele deres hvervsperiode.

For de nuværende kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer, der måtte blive genvalgt ved kommunal- og regionalvalget den 21. november 2017, indebærer ændringen, at deres anvendelse af kommunikationstjenester, som de får stillet til rådighed af kommuner eller regionen, vil være omfattet af beskyttelsen fra den 1. januar 2018. Beskyttelsen vil omfatte kommunikationstjenesten som sådan.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, eftersom hverken lov om kommunernes styrelse eller regionsloven gælder for disse dele af riget.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov