Fremsat den 4. oktober 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister og en række andre love1)

(Ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.)

§ 1

I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 7 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 4 i lov nr. 616 af 12. juni 2013 og § 11 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »told- og skatteforvaltningen, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet« til: »told- og skatteforvaltningen og Danmarks Statistik«.

2. § 4 affattes således:

»§ 4. Ved produktionsenhed forstås i denne lov en geografisk adresse, hvorfra en juridisk enhed udøver en aktivitet.

Stk. 2. En juridisk enhed kan kun registrere flere produktionsenheder på samme geografiske adresse, hvis produktionsenhederne er registreret med forskellige branchekoder.«

3. I § 6, stk. 1, udgår »og Beskæftigelsesministeriet«.

4. § 7 ophæves.

5. § 11, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) Navn, adresse og CPR- eller CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer, hvis oplysningerne registreres i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov eller i henhold til anden lovgivning.«

6. I § 11, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Erhvervsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om ansvar i forbindelse med registreringer som nævnt i 1. pkt.«

7. § 11, stk. 7, indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med told- og skatteforvaltningen om indhentelse af oplysninger om antal ansatte fra eIndkomstregisteret og om offentliggørelse af oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. stk. 1, nr. 9 og stk. 2, nr. 8.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

8. I § 11 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 11, stk. 1, nr. 1-6« til: »§ 11, stk. 1, nr. 1-8«.

9. I § 12, stk. 3, udgår: »og Beskæftigelsesministeriet«.

10. I § 16, stk. 1, udgår: »Beskæftigelsesministeriet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oplysning«.

11. § 18, stk. 3-9, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Oplysning om navn for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder.

Stk. 4. Oplysning om adresse for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen er gældende i Det Centrale Personregister, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for videregivelse af beskyttede adresser for personer uden CPR-nummer, jf. stk. 4, 4. pkt.

Stk. 6. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører 3 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for stiftere opdateres ikke.

Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvorvidt og i hvilket omfang oplysning om telefon- og telefaxnummer og e-mailadresse må videregives til private.

Stk. 8. Oplysning om antal ansatte videregives til private i intervaller. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger om antal ansatte i Det Centrale Virksomhedsregister, herunder om videregivelse af en virksomheds præcise antal ansatte til private.

Stk. 9. Offentlige myndigheder og institutioner, der har modtaget grunddata fra Det Centrale Virksomhedsregister, skal ved en eventuel videregivelse af de modtagne data overholde de bestemmelser, der er fastsat i stk. 2 og i § 19, stk. 3, samt regler fastsat i medfør af stk. 7.«

12. § 19 affattes således:

»§ 19. Juridiske enheder og produktionsenheder kan registrere, at de ønsker reklamebeskyttelse. Markeringen af, at en enhed er reklamebeskyttet, offentliggøres i registeret.

Stk. 2. Reklamebeskyttelse efter stk. 1 medfører, at grunddata, som juridiske enheder og produktionsenheder har registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, ikke må benyttes af private juridiske enheder med henblik på direkte markedsføring.

Stk. 3. For juridiske enheder og produktionsenheder, der har registreret, at de ønsker reklamebeskyttelse, jf. stk. 1, må grunddata, som har karakter af kontaktoplysninger, alene videregives til tredjemand, hvis det i forbindelse med videregivelsen klart markeres over for modtageren, at enheden er beskyttet.«

13. § 23, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

14. I § 24, stk. 2, ændres »Told- og skattestyrelsen« til: »told- og skatteforvaltningen«.

15. § 25 affattes således:

»Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

§ 2

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, § 2 i lov nr. 631 af 8. juni 2016, § 1 i lov nr. 1547 af 13. december 2016 og § 10 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

1. § 18 affattes således:

»§ 18. Oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte selskaber.

Stk. 2. Oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen i Det Centrale Personregister er gældende, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for videregivelse af beskyttede adresser for personer uden CPR-nummer, jf. stk. 2, 4. pkt.

Stk. 4. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører 3 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for stiftere opdateres ikke.«

§ 3

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og senest ved § 12 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

1. § 15 d affattes således:

»§ 15 d. Oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive, ophørte og slettede virksomheder.

Stk. 2. Oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive, ophørte og slettede virksomheder. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen i Det Centrale Personregister er gældende, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for videregivelse af beskyttede adresser for personer uden CPR-nummer, jf. stk. 2, 4. pkt.

Stk. 4. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører 3 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for stiftere opdateres ikke.«

§ 4

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lov nr. 712 af 25. juni 2014, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og senest ved § 11 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

1. § 18 affattes således:

»§ 18. Oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres til enhver i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte erhvervsdrivende fonde.

Stk. 2. Oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen er gældende i Det Centrale Personregister, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for videregivelse af beskyttede adresser for personer uden CPR-nummer, jf. stk. 2, 4. pkt.

Stk. 4. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører 3 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for stiftere opdateres ikke.«

§ 5

I lov om det europæiske selskab (SE-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2006, som ændret ved § 6 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 8 i lov nr. 634 af 12. juni 2013 og § 4 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, foretages følgende ændringer:

1. § 17, stk. 3-4 ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte selskaber.

Stk. 4. Oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder både i aktive og ophørte selskaber. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen er gældende i Det Centrale Personregister, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for videregivelse af beskyttede adresser for personer uden CPR-nummer, jf. stk. 4, 4. pkt.

Stk. 6. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører 3 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for stiftere opdateres ikke.«

§ 6

I revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9. september 2016, som ændret ved § 13 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, § 11 i lov nr. 285 af 29. marts 2017 og § 14 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4, 5, 7 og 8« til: »stk. 5, 6, 8 og 9«.

2. I § 31, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »bestyrelse«: », der ikke samtidig indgår i virksomhedens direktion,«.

3. I § 31, stk. 3, nr. 6, indsættes efter »offentligheden«: », jf. dog stk. 4«.

4. I § 31 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. En virksomhed, der har et nomineringsudvalg, hvori kapitalejerne eller virksomhedsdeltagerne har betydelig indflydelse, og som har til opgave at fremsætte indstillinger til valg af revisorer, kan vælge at lade udvalget varetage opgaven efter stk. 3, nr. 6.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

5. I § 31, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6«.

6. I § 31, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.

7. I § 31, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 7, nr. 4« til: »stk. 8, nr. 4«.

8. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4 og 6« til: »stk. 5 og 7«.

§ 7

I lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010, som ændret senest ved lov nr. 386 af 26. april 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 3, 4. pkt., udgår », en uafhængig jurist eller advokat«.

2. I § 27, stk. 2, nr. 1, ændres »kl. 6.00-20.00« til: »kl. 6.00-24.00«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 11-12 og §§ 2-5.

Stk. 3. § 6, nr. 2, har virkning fra førstkommende ordinære generalforsamling eller andet tilsvarende møde.

§ 9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 2-6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning og baggrund

Lovforslaget har primært til formål at give personer, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, f.eks. direktører og bestyrelsesmedlemmer, mulighed for at undgå, at deres privatadresse offentliggøres i registeret. Baggrunden for forslaget er, at der gennem de seneste år har været en række henvendelser fra borgere, der er utilfredse med eller utrygge ved, at deres privatadresser er offentligt tilgængelige i CVR. Det kan f.eks. være personer inden for brancher med adgang til store værdier eller personer, der som en del af deres erhverv er i kontakt med psykisk syge, kriminelle eller andre udsatte personer. Dertil kommer personer, der ønsker adressebeskyttelse af private årsager, herunder f.eks. af hensyn til voldelige ex-partnere mv. Problemstillingen er særligt aktualiseret som følge af, at oplysninger fra CVR i dag er lettere tilgængelige end tidligere.

Forslaget medfører, at såfremt en person har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR) efter § 28, stk.1, i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 (herefter CPR-loven), offentliggøres adressen ikke i CVR. Hvis en person, der har navne- og adressebeskyttelse i CPR ikke ønsker adressebeskyttelse i CVR, kan personen anmode Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen i CPR ikke skal gælde i CVR, således at adressen opdateres og offentliggøres i CVR efter de gældende regler herom. Personer, der ikke har et CPR-nummer, og som derfor ikke kan få adressebeskyttelse i CVR ved at registrere navne- og adressebeskyttelse i CPR, kan ifølge forslaget anmode Erhvervsstyrelsen om, at deres adresse ikke offentliggøres i CVR.

En adresse, der er beskyttet i CPR, og som dermed også ifølge de foreslåede regler vil blive beskyttet i CVR, skal fortsat registreres hos Erhvervsstyrelsen. Det er således alene reglerne om offentliggørelse af adresser i CVR, der foreslås ændret, hvorimod reglerne om registrering af adresser hos Erhvervsstyrelsen ikke foreslås ændret.

Offentlige myndigheder vil fortsat have adgang til adresseoplysninger, uanset om disse ikke offentliggøres i CVR. Private, der ønsker at få kendskab til adressen på en person, der er registreret i CVR, men hvor adressen ikke offentliggøres i CVR, fordi vedkommende har registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR, vil fremover skulle henvende sig til en kommune og anmode om at få udleveret den beskyttede adresse fra CPR efter CPR-lovens regler herom.

Herudover lægges der op til, at privatadressen for personer knyttet til en virksomhed, der er eller har været registreret i CVR, kun opdateres og offentliggøres indtil 3 år efter, at en person er ophørt med at have en aktiv tilknytning til en virksomhed i CVR. I dag offentliggøres oplysningerne i CVR til evig tid, og opdateres indtil 10 år efter ophøret af en registreret persons seneste tilknytning.

Forslaget ændrer ikke på, at adresser for virksomheder, der er registreret i CVR, er offentligt tilgængelige i CVR uden tidsbegrænsning.

Herudover indeholder forslaget en ændring af reglerne om reklamebeskyttelse, der har til hensigt at gøre det lettere at aftage og videredistribuere data fra CVR om reklamebeskyttede enheder, samtidig med at værdien af reklamebeskyttelsen ikke reduceres.

Endvidere foreslås det, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at indgå aftale med told- og skatteforvaltningen om indhentelse af oplysninger fra eIndkomstregisteret om antal ansatte angivet i præcise tal og om videregivelse af disse oplysninger til samtlige brugere af CVR. Oplysninger om antal ansatte kan efter gældende ret kun videregives fra CVR til private i fastsatte intervaller. En lang række private dataaftagere har bl.a. i forbindelse med det lovforberedende arbejde over for Erhvervsstyrelsen efterspurgt den foreslåede ændring. Dataaftagerne peger på en stigende interesse for mere præcise oplysninger om antal ansatte i virksomhederne. Mere præcise oplysninger har bl.a. interesse i kreditvurderingssituationer, i salgsøjemed og til statistisk brug.

Forslaget indeholder herudover en forenkling af definitionen af produktionsenheder samt en række mindre ændringer af lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006 (herefter CVR-loven), der har karakter af opdatering og modernisering af loven.

Revisorloven foreslås ændret således, at bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i direktionen, ikke kan være medlem af revisionsudvalget. Endvidere foreslås det at indsætte en bestemmelse om, at en virksomhed, der har et nomineringsudvalg, hvori kapitalejerne eller virksomhedsdeltagerne har betydelig indflydelse, og som har til opgave at fremsætte indstillinger til valg af revisorer, kan vælge at lade udvalget varetage revisionsudvalgets opgaver i forbindelse med udpegelse af revisorer og revisionsvirksomheder.

Restaurationsloven foreslås ændret således, at en fejl rettes, så Københavns Kommune, som andre kommuner, fritages fra at skulle udpege og aflønne en uafhængig jurist eller advokat til kommunens bevillingsnævn. Dertil kommer en ændring af restaurationsloven, som giver unge under 18 år, som er tjenerelever eller børn eller børnebørn af værten, mulighed for at arbejde med alle opgaver i restaurationer, hvor der serveres stærke drikke, frem til kl. 24.00. Ændringen tilbagefører reglerne til den retstilstand, der var gældende før 1. juli 2017, hvor den seneste ændring af restaurationsloven trådte i kraft. Denne ændring har medført en utilsigtet stramning af reglerne for tjenerelever under 18 år og værters børn og børnebørn under 18 år for så vidt angår deres mulighed for at udføre alle slags opgaver indtil kl. 24 i restauranter, hvor der serveres stærke drikke.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Offentliggørelse af privatadresser i Det Centrale Virksomhedsregister

2.1.1. Gældende ret

For så vidt angår kapitalselskaber, dvs. aktieselskaber og anpartsselskaber, er Danmark ifølge Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (1. selskabsdirektiv) forpligtet til at sikre offentlighed om identitet for personer, der kan forpligte et givent selskab og for personer, der deltager i ledelsen af selskabet. Kravet i 1. selskabsdirektiv skal sikre, at enhver tredjemand kan gøre sig bekendt med oplysninger vedrørende selskaber, herunder navnlig om identiteten på de personer, der har ret til at forpligte selskabet.

Direktivets krav om offentlighed indebærer, at de oplysninger, der kan sikre identiteten på personer knyttet til kapitalselskaber, enten indføres i registeret eller henlægges i aktmappen, og at en fuldstændig eller delvis genpart af oplysningerne skal kunne indhentes efter anmodning.

Offentlighedskravet i direktivet betyder ikke, at personoplysninger nødvendigvis skal være tilgængelige umiddelbart, men blot at de skal kunne tilgås af offentligheden, f.eks. ved henvendelse til det nationale selskabsregister, som i Danmark administreres af Erhvervsstyrelsen. Direktivet stiller ikke krav om, hvilke personoplysninger der skal være tilgængelige, men blot at tredjemand skal kunne opnå fornøden identifikation af de pågældende personer på baggrund af de oplysninger, som stilles til rådighed for offentligheden. Dette kan f.eks. være ved en kombination af navn og adresse eller navn og fødselsdato. Derudover fastsætter direktivet, at der ikke må sondres mellem eller udelukkes kategorier af tredjemænd, hvorfor begrebet tredjemænd ikke kan begrænses til at omfatte selskabets kreditorer.

Ifølge § 11, stk. 1, i CVR-loven optages der i Det Centrale Virksomhedsregister bl.a. oplysninger om navn, adresse og stilling og CPR-nummer eller CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere. Ifølge lovens § 18, stk. 4, skal oplysninger om stilling, navn og adresse på de pågældende personer til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Det gælder, uanset om personen ikke længere er tilknyttet den pågældende virksomhed, eller om virksomheden er ophørt.

Erhvervsstyrelsen kan træffe beslutning om, at registrerede personers navn og/eller adresse ikke skal fremgå af registeret. De nærmere betingelser for, hvornår offentliggørelse af en persons navn og/eller adresse kan undlades, fremgår af bemærkningerne til § 6 i lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1204 af 14. oktober 2013. Heraf fremgår det, at styrelsen efter anmodning fra en registreret person - helt undtagelsesvist og i enkeltstående tilfælde, hvor der er særlige beskyttelsesværdige hensyn at tage til den pågældende - kan undtage oplysninger fra offentliggørelse, jf. § 35 i lov om behandling af personoplysninger, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000. Erhvervsstyrelsen stiller efter fast praksis krav om, at der skal fremlægges dokumentation, f.eks. en udtalelse fra politiet, en domsudskrift eller lignende, der sandsynliggør, at der i den konkrete sag foreligger et sådant særligt beskyttelsesværdigt hensyn. Omkring 140 personer har pt. adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

En person, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister i henhold til CPR-loven, får efter gældende regler ikke automatisk navne- og/eller adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Registrerede oplysninger om stilling, navn og adresse opdateres automatisk i Det Centrale Virksomhedsregister fra Det Centrale Personregister indtil 10 år efter, at den pågældende person er ophørt med at være aktiv i virksomheder registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovens § 18, stk. 5. Tilsvarende regler om offentliggørelse og opdatering af personoplysninger gælder for personer registreret i henhold til selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, erhvervsfondsloven og lov om det europæiske selskab, dvs. ledelsesmedlemmer, ejere m.fl. Dog udgik kravet om, at stilling for personer registreret i henhold til de pågældende love skal offentliggøres, ved lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love (Indførelse af register over reelle ejere), jf. lov nr. 262 af 16. marts 2016.

Offentliggørelse af personoplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister har til formål at skabe gennemsigtighed om, hvilke personer der er eller har været tilknyttet hvilke virksomheder. Muligheden for at sammenholde en given persons navn og adresse sikrer en entydig identifikation af den pågældende. Oplysningerne kan eksempelvis være relevante, hvor en given virksomhedsdeltager har handlet ansvarspådragende, og tredjemand derfor ønsker at gøre et krav gældende mod den pågældende, og hvor tredjemand derfor har brug for oplysninger, der gør det muligt at finde frem til den pågældende virksomhedsdeltager. Et andet eksempel kunne være, hvor der er behov for at kunne identificere en tegningsberettiget person i en given virksomhed.

Offentliggørelsen af navn og privatadresse for personer, der er eller har været knyttet til en virksomhed registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, og offentliggørelsen af oplysninger om personens aktive og ophørte tilknytninger sikrer samtidig, at offentligheden mere generelt kan vurdere, hvorvidt man ønsker at indlede et samarbejde med en virksomhed med den givne personkreds (ejere og ledelsesmedlemmer). Tredjemand, som står over for at skulle indgå en aftale med en given virksomhed, kan f.eks. foretage historiske søgninger i Det Centrale Virksomhedsregister på, om en ejer eller et ledelsesmedlem har en historik med uforholdsmæssigt mange konkurser.

Privatadresserne offentliggøres nærmere bestemt med det formål, at private virksomheder eller personer, der ikke har adgang til personnumre, nemt kan opnå sikker identifikation af virksomhedsdeltagere med hyppigt forekommende navne via sammenkobling af navn og adresse.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet er i de senere år blevet mødt med kritik af, at personer ikke kan få adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre der fremlægges dokumentation, der sandsynliggør, at der er et særligt beskyttelsesværdigt hensyn at tage til den pågældende. Samtidig har mange personer fundet det uhensigtsmæssigt, at den adressebeskyttelse, de har registreret i ét offentligt register, Det Centrale Personregister, ikke automatisk gælder i Det Centrale Virksomhedsregister.

Personer, hvis privatadresse er offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, kan have et ønske om, at adressen hemmeligholdes, hvilket ikke i alle tilfælde kan imødekommes ifølge gældende ret.

Der er efter Erhvervsministeriets opfattelse et væsentligt hensyn at tage til de offentlige myndigheder, virksomheder og private borgere, der har gavn af, at der i Det Centrale Virksomhedsregister offentliggøres en lang række oplysninger, herunder personoplysninger. Erhvervsministeriet mener dog samtidig, at der er et tungtvejende hensyn at tage til privatpersoner, der måtte ønske at hemmeligholde deres privatadresse, idet det er opfattelsen, at der kan være fuldt ud legitime grunde til at ønske adressebeskyttelse, og at dette hensyn ikke i tilstrækkeligt omfang kan tilgodeses i henhold til gældende regler.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at den gældende ordning for offentliggørelse af privatadresser i Det Centrale Virksomhedsregister ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser hensynet til personer, der af den ene eller den anden årsag ønsker at hemmeligholde deres privatadresse.

Efter § 28, stk. 1, i CPR-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017, har enhver ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR, således at vedkommendes navn og adresse ikke må videregives til private fra Det Centrale Personregister, bortset fra nærmere angivne undtagelser. Beskyttelsen i Det Centrale Personregister bortfalder automatisk efter et år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere bortfald eller kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for længere tid end ét år. Hvis vedkommende person efter udløbet af beskyttelsesperioden selv ønsker beskyttelsen fornyet, er der ikke noget til hinder herfor, men borgeren skal selv fremsætte anmodningen herom overfor kommunen. Såfremt private ønsker at få oplyst beskyttede navne og adresser fra Det Centrale Personregister, skal en anmodning herom fremsættes overfor en kommune, som skal behandle anmodningen efter CPR-lovens regler herom. Se nærmere under 2.1.3.3.

Erhvervsministeriet finder, at det vil være en hensigtsmæssig løsning, at personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, tillige automatisk opnår, at deres privatadresse ikke offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister i den periode, hvor CPR-beskyttelsen er gældende, medmindre personen ikke ønsker at adressebeskyttelsen skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Erhvervsministeriet finder, at der med den fore­slåede løsning er fundet en fornuftig balance mellem behovet for gennemsigtighed om adresseoplysninger og hensynet til privatpersoners ønske om at hemmeligholde deres private adresse.

Det forhold, at vedkommende også har registreret navnebeskyttelse i Det Centrale Personregister, foreslås derimod ikke at medføre automatisk navnebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, idet udeladelse af navneoplysninger vil medføre en uforholdsmæssig besværliggørelse af muligheden for identifikation af virksomhedsdeltagerne.

Erhvervsministeriet finder herudover, at den gældende ordning, hvorefter privatadresser for personer tilknyttet en virksomhed, der er eller har været registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, opdateres i 10 år og offentliggøres til evig tid i Det Centrale Virksomhedsregister, er udtryk for en uproportional regulering i forhold til formålet med denne offentliggørelse, som er at stille personoplysninger til rådighed for offentlige myndigheder og private, blandt andet til brug for kreditorforfølgning. Det er derfor ministeriets vurdering, at der udover muligheden for at få beskyttet adresse i Det Centrale Virksomhedsregister bør ske en afkortning af den periode, hvori ikke-beskyttede privatadresser er offentligt tilgængelige i registeret.

2.1.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af ovenstående overvejelser foreslår Erhvervsministeriet en ordning, der tilgodeser hensynet til personer, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, og som af den ene eller den anden grund har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister og samtidig ønsker adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister. Ordningen tilgodeser herudover hensynet til, at ikke-beskyttede privatadresser ikke offentliggøres i en læng­ere periode, end hvad formålet med offentliggørelsen tilsiger.

2.1.3.1. Mulighed for adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister

Lovændringen vil medføre, at hvis en person har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister i henhold til CPR-lovens § 28, stk. 1, vil vedkommendes adresse ikke blive offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen er gældende i Det Centrale Personregister. Hvis en person, der har navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, ikke ønsker adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, kan personen anmode Erhvervsstyrelsen om at offentliggøre vedkommendes adresse heri. Adresser, som er beskyttet i Det Centrale Personregister, vil fortsat automatisk blive opdateret i Erhvervsstyrelsens it-systemer, dog uden at der sker offentliggørelse heraf i Det Centrale Virksomhedsregis­ter. Navnet på personer, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, vil fortsat blive offentliggjort heri uden tidsbegrænsning.

Ifølge den foreslåede ordning er det fortsat udgangspunktet, at privatadresser for personer med en tilknytning til en virksomhed registreret i Det Centrale Virksomhedsregister offentliggøres. Enhver kan dog få registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister i henhold til CPR-loven, og der stilles efter CPR-lovens § 28, stk.1, ingen betingelser for at få registreret navne- og adressebeskyttelse heri. Navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister bortfalder automatisk efter et år, medmindre kommunen har fundet, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for længere tid end ét år. Navne- og adressebeskyttelsen kan i øvrigt til enhver tid forlænges med et år ad gangen. Varigheden af adressebeskyttelsen i Det Centrale Personregister foreslås at gælde tilsvarende i Det Centrale Virksomhedsregister.

Hvis der er sammenfald mellem en virksomheds adresse og privatadressen for en person, der er tilknyttet virksomheden, vil virksomhedsadressen blive offentliggjort i CVR uden tidsbegrænsning, uanset om personen - via navne- og adressebeskyttelse registreret i Det Centrale Personregister - også har opnået beskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister af sin privatadresse. Adressen vil kun blive offentliggjort som virksomhedens adresse. Det vil ikke fremgå noget sted i Det Centrale Virksomhedsregister, at personens privatadresse er sammenfaldende med virksomhedens adresse. Baggrunden for den tidsubegrænsede offentliggørelse af virksomhedsadresser er bl.a., at offentlighed om adresserne vurderes at være væsentlig, da krav, der udspringer af virksomhedsdrift, som udgangspunkt rettes mod den juridiske person på dennes adresse. Samtidig skønnes det, at offentliggørelse af virksomhedsadressen kan have betydning i forbindelse med udarbejdelse af statistik over den geografiske fordeling af virksomheder i Danmark, ligesom offentliggørelsen kan have betydning ved en virksomheds valg af geografisk placering på baggrund af en vurdering af det forventede forretningspotentiale i forbindelse med opstart af en ny virksomhed.

Enhver har som nævnt ovenfor ret til efter CPR-lovens § 28, stk. 1, at få registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, og der er ikke i CPR-loven fastsat betingelser herfor. Den seneste opgørelse fra Erhvervsstyrelsen viser, at ca. 18.000 af de personer, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister. I dag har ca. 140 personer adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Personer, der ikke har et CPR-nummer, og som derfor ikke kan få adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister ved at registrere navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, kan ifølge forslaget anmode Erhvervsstyrelsen om, at deres adresse ikke offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister. Forslaget skal sikre, at udenlandske personer, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, som f.eks. direktører, bestyrelsesmedlemmer eller kapitalejere, sidestilles med personer, der har et CPR-nummer for så vidt angår muligheden for at opnå adressebeskyttelse i registeret.

2.1.3.2. Kortere offentliggørelsesperiode af ikke-beskyttede adresseoplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister

Lovændringen vil endvidere betyde, at privatadresser fremover alene opdateres og offentliggøres indtil 3 år efter ophøret af en persons sidste aktive tilknytning til en virksomhed registreret i CVR.

Et af hovedhensynene bag de gældende regler i CVR-loven om offentliggørelse af adresser i Det Centrale Virksomhedsregister er hensynet til, at kreditorer ved hjælp af de offentliggjorte oplysninger kan finde frem til eventuelle skyldnere. Baggrunden for at det foreslås, at adresser kun offentliggøres i netop 3 år efter, at en persons sidste tilknytning til en virksomhed i CVR er ophørt, er således, at det følger af forældelsesloven, at fordringer som udgangspunkt forældes efter 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Hvor oplysninger om navn og adresse efter gældende ret opdateres i en periode svarende til den øvre forældelsesfrist, dvs. 10 år, følger tidsudstrækningen for offentliggørelsen/opdateringen med det nye forslag forældelseslovens hovedregel, dvs. 3 år. Det er således Erhvervsministeriets vurdering, at der kun i begrænset omfang er behov for opdaterede adresseoplysninger efter udløbet af 3 år, idet fordringer herefter som udgangspunkt vil være forældede. Det vil være muligt at få oplyst historiske adresseoplysninger hos Erhvervsstyrelsen, på baggrund af hvilke der kan indhentes opdaterede oplysninger fra Det Centrale Personregister. Dertil kommer i øvrigt, at virksomhedsadresser fortsat vil blive offentliggjort uden tidsbegrænsning, og det må formodes, at det oftest er virksomhedsadressen, der er relevant, f.eks. i forbindelse med krav, der udspringer af virksomhedsdrift. Sådanne krav rettes som udgangspunkt mod den juridiske person på dennes adresse.

Privatadresser i Det Centrale Virksomhedsregister vil således være offentligt tilgængelige indtil 3 år efter en persons sidste aktive tilknytning til en virksomhed registreret i CVR er ophørt, medmindre vedkommende person har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister. Perioden vil, sådan som det også er i dag, løbe fra ophøret af en persons seneste registrering, således at adressen først undtages fra offentliggørelse, når personen ikke har været registreret som deltager eller ledelsesmedlem i en periode på 3 år. Er en person eksempelvis ejer af en enkeltmandsvirksomhed og direktør i et aktieselskab, regnes de 3 år fra det seneste af de to tidspunkter, hvor personen er ophørt med at drive den personligt ejede virksomhed henholdsvis udtrådt af selskabet.

2.1.3.3. Adgang til ikke-offentliggjorte adresseoplysninger

Erhvervsstyrelsen vil fortsat registrere adresseoplysninger i styrelsens it-systemer, uanset om oplysningerne er beskyttede i Det Centrale Personregister. Registreringen sker til brug for udførelse af Erhvervsstyrelsens egne og andre offentlige myndigheders opgaver, herunder kontrolopgaver. Offentlige myndigheder vil fortsat have adgang til beskyttede adresser fra Det Centrale Virksomhedsregister - dog ikke ved direkte opslag i registeret, men enten ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen eller ved opkobling til særlige distributionsløsninger, som udbydes af Erhvervsstyrelsen. Det er et krav for myndighedsadgang, at oplysningerne alene anvendes i forbindelse med den pågældende myndigheds lovbundne myndighedsudøvelse, og at myndigheden ikke offentliggør eller videregiver beskyttede adresser.

Private brugere af Det Centrale Virksomhedsregister vil derimod ikke længere via registeret i alle tilfælde have adgang til privatadresser for personer tilknyttet en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister. I de tilfælde, hvor en adresse er undtaget fra offentliggørelse i Det Centrale Virksomhedsregister, enten fordi vedkommende har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, eller hvor den ovenfor anførte 3-års offentliggørelsesperiode er ophørt, vil private brugere således skulle rette henvendelse til en kommune med en anmodning om udlevering af en adresse fra Det Centrale Personregister efter CPR-lovens regler herom.

Private brugere vil således for at finde en privatadresse, som i henhold til den foreslåede ordning ikke offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, skulle henvende sig til en kommune og anmode om at få udleveret adressen i henhold til CPR-lovens §§ 42 eller 43. Kommunen kan opkræve et gebyr på op til 75 kr. for behandling af en anmodning om udlevering af en adresse fra Det Centrale Personregister. Det er en forudsætning for, at en kommune kan behandle en anmodning om udlevering af en adresse fra Det Centrale Personregister, at ansøger kan identificere den person, hvis adresse ønskes udleveret, jf. CPR-lovens § 42, stk. 6. Dette kan f.eks. ske ved angivelse af navn og fødselsdato, navn eller personnummer eller navn og adresse for den pågældende. Angivelse af tidligere navn og adresse er tilstrækkelig identifikation. Til brug for identifikationen kan vedkommende forud for henvendelse til kommunen ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen få oplyst fødselsdatoen for en person, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, ligesom den senest offentliggjorte privatadresse kan fås ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen. Dertil kommer, at navneoplysninger til enhver tid vil fremgå af Det Centrale Virksomhedsregister.

For så vidt angår kommunens behandling af anmodninger om udlevering af en beskyttet adresse fra Det Centrale Personregister følger det af CPR-lovens § 42, stk. 5, at en persons navne- og adressebeskyttelse i registeret normalt ikke kan opretholdes over for kreditorer, der agter at tage skridt til opkrævning eller inddrivelse af en forfalden fordring. Den person, der overfor en kommune kan dokumentere, at der foreligger en forfalden, ubetalt fordring på den person, hvis beskyttede adresse vedkommende ønsker udleveret fra Det Centrale Personregister, kan således få udleveret adressen fra registeret.

Endvidere kan en kommune i henhold til CPR-lovens § 43, stk. 1, imødekomme en anmodning om udlevering af en beskyttet adresse, hvis den pågældende overfor kommunen kan dokumentere en anden retlig interesse heri. Kommunen skal i sådanne tilfælde altid partshøre den person, hvis adresse søges udleveret, inden kommunen træffer afgørelse herom. Hvis den registrerede person protesterer mod udlevering af adressen fra Det Centrale Personregister, skal kommunen foretage en afvejning af hensynet til den retlige interesse i udleveringen og den beskyttedes indvending herimod.

Endelig bemærkes det, at en kommunes stillingtagen til en anmodning om udlevering af en beskyttet adresse fra Det Centrale Personregister er en egentlig forvaltningsretlig afgørelse. En afgørelse, hvorved en kommune meddeler afslag på udlevering af en beskyttet adresse fra Det Centrale Personregister, kan påklages til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning i tilstrækkelig grad tilgodeser hensynet til private brugere af Det Centrale Virksomhedsregister, om end ordningen vil indebære mindre ulemper for disse.

Hvis en offentlig myndighed ønsker en opdateret adresse for en person, som har haft en tilknytning til en virksomhed registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, efter udløbet af den 3-årige periode, vil den offentlige myndighed ikke kunne få oplysningen fra Det Centrale Virksomhedsregister. Oplysningen vil i stedet for kunne fås fra Det Centrale Personregister via myndighedens eventuelle adgang til opslag i Det Centrale Personregister efter CPR-lovens § 32, jf. § 31, eller ved en enkeltforespørgsel til en kommune, jf. CPR-lovens § 33, stk. 1. En kommune kan opkræve et gebyr på op til 50 kr. for behandlingen af en anmodning om udlevering af en enkeltoplysning fra Det Centrale Personregister efter CPR-lovens § 33 stk.1.

Virksomheder og privatpersoner vil fortsat kunne identificere de registrerede personer i Det Centrale Virksomhedsregister, dels via den tidsubegrænsede offentliggørelse af navn samt oplysninger om tilknytning til de virksomheder, som personen har eller har haft relationer til som eksempelvis ejer, stifter eller ledelsesmedlem, dels ved at anmode Erhvervsstyrelsen om supplerende oplysninger. Styrelsen vil således kunne meddele aktindsigt i ikke-beskyttede adresser, som grundet tre-årsreglen ikke længere er offentliggjort. Der vil endvidere være mulighed for, ved anmodning om aktindsigt, at få udleveret fødselsdato for adressebeskyttede personer, hvilket vil bidrage til at sikre en given persons identitet. Når virksomheden eller personen, der har anmodet om aktindsigt, herefter har kendskab til den pågældendes navn og fødselsdato, vil vedkommende kunne rette henvendelse til en kommune med anmodning om udlevering af opdaterede adresseoplysninger fra Det Centrale Personregister.

Det vil altid være muligt at se en persons »ophørte« tilknytninger i Det Centrale Virksomhedsregister, uanset om den givne persons adresse offentliggøres eller ej. Det betyder i praksis, at såfremt en person fratræder alle sine ledelseshverv, vil tidligere tilknytninger til enhver tid stadig fremgå i tilknytning til personens navn i Det Centrale Virksomhedsregister, men uden at personens adresse er offentliggjort. Hvis en person efter ophøret af den 3-årige periode igen indtræder som ledelsesmedlem i en virksomhed eller genåbner sin enkeltmandsvirksomhed, vil man ved en personsøgning fortsat kunne se alle tidligere (ophørte) tilknytninger, personen har haft til andre virksomheder, såvel som den nye tilknytning. Endvidere vil personens privatadresse igen blive offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister som følge af den nyopståede tilknytning, medmindre vedkommende har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister.

2.1.3.4. Opdatering og offentliggørelse af navneoplysninger

Ifølge den foreslåede ordning offentliggøres oplysninger om navnet på de registrerede personer uden tidsbegrænsning i Det Centrale Virksomhedsregister, som det også er tilfældet efter gældende regler, men navneoplysningerne vil dog kun blive opdateret indtil 3 år efter ophøret af den sidste aktive tilknytning til en virksomhed, der er registreret i registeret. Efter gældende regler opdateres navneoplysninger i 10 år.

2.1.3.5. Oplysninger om stiftere

Forslaget indebærer, at oplysninger om navn og adresse for stiftere ikke opdateres, idet det er vurderingen, at der ikke er behov for en sådan opdatering. Det begrænsede behov for opdatering af stifters navne- og adresseoplysninger skal blandt andet ses i lyset af, at stifters ansvar som udgangspunkt alene vedrører forhold, som ligger forud for registreringen af selskabets stiftelse. Endvidere er tilknytningen som stifter i sagens natur aktiv i hele selskabets levetid, da stifter ikke som et ledelsesmedlem kan stoppe den aktive tilknytning ved at fratræde eller ligesom en ejer ved at sælge sine kapitalandele. Da tilknytningen som stifter således først ophører, når en given virksomhed ophører, begynder den foreslåede 3-års-periode for opdatering, som er foreslået for oplysninger om fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer, først at løbe ved virksomhedens ophør, og kun hvis den registrerede ikke har andre aktive tilknytninger. Stifters navne- og adresseoplysninger ville derfor blive opdateret og offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil 3 år efter at virksomheden, som den pågældende er tilknyttet, er ophørt, hvis oplysninger for stiftere skulle opdateres efter de samme regler som for de øvrige persongrupper. Dette kan i mange tilfælde virke uproportionalt, særligt henset til stifters begrænsede ansvar, jf. ovenfor.

Det foreslås, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af de ændrede regler om opdatering og offentliggørelse af oplysninger om navn og adresse for personer knyttet til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister, idet de foreslåede regler forudsætter tekniske tilpasninger i Erhvervsstyrelsens it-systemer, som der skal være tid til at foretage, inden reglerne sættes i kraft. Der vil således blandt andet blive foretaget en tilpasning af it-systemerne, der sikrer, at personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, ikke får offentliggjort deres adresse i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen er gældende, og der skal udvikles en funktionalitet, der kan understøtte adressebeskyttelse af personer uden CPR-nummer. Herudover skal der blandt andet foretages tilpasninger og vask af data, så det sikres, at personer, hvis seneste tilknytning til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister er ophørt for mere end 3 år siden, ikke får offentliggjort deres privatadresse i registeret, og at navneoplysninger ophører med at blive opdateret efter udløbet af 3-års-perioden.

2.2. Reklamebeskyttelse

2.2.1. Gældende ret

Juridiske enheder og disses underliggende produktionsenheder kan ifølge gældende ret lade sig reklamebeskytte i Det Centrale Virksomhedsregister, hvilket betyder, at de grundoplysninger, som enhederne har registreret i registeret, ikke må anvendes til reklamehenvendelser. Oplysningerne må i øvrigt heller ikke bruges i forbindelse med andre henvendelser, medmindre der er specifik hjemmel i lov, eller den juridiske enhed har givet sit samtykke.

Oplysningen, om hvorvidt en virksomhed eller produktionsenhed er reklamebeskyttet, fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister sammen med offentliggjorte grunddata om virksomheden.

Juridiske enheder, der ønsker at modtage grunddata fra Det Centrale Virksomhedsregister om juridiske enheder, der er reklamebeskyttede, skal afgive en skriftlig erklæring overfor Erhvervsstyrelsen om, at ønsket om reklamebeskyttelse vil blive respekteret, at modtageren ved videregivelse af oplysninger om beskyttede enheder til tredjemand klart vil tilkendegive over for denne, at enheden er beskyttet, og at modtageren ved videregivelse af oplysninger om beskyttede enheder til tredjemand vil indhente en skriftlig erklæring fra tredjemand om, at denne vil overholde betingelserne om reklamebeskyttelse.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Den nuværende ordning, hvor juridiske enheder skal afgive en skriftlig erklæring om at ville respektere reklamebeskyttelsen og indhente en tilsvarende erklæring fra en tredjemand, hvis oplysningerne videregives, vurderes at være unødig administrativ byrdefuld for brugerne af Det Centrale Virksomhedsregister, hvilket har været påpeget af flere af registerets brugere i forbindelse med den løbende drift af registeret, såvel som ved interessentinddragelsen i forbindelse med det lovforberedende arbejde.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at den gældende ordning kan ophæves, såfremt det klart fremgår af loven, at modtagere af oplysninger om reklamebeskyttede enheder er forpligtede til at respektere denne beskyttelse, uanset om oplysningerne er videregivet direkte fra Det Centrale Virksomhedsregister eller fra tredjemand. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at en sådan ændring ikke vil forringe den reelle beskyttelse.

Det er endvidere Erhvervsministeriets opfattelse, at reklamebeskyttelsen alene bør omfatte et forbud mod henvendelser med henblik på direkte markedsføring. Med den nuværende formulering er der forbud mod enhver henvendelse, hvilket i teorien også indebærer et forbud mod henvendelser med henblik på at købe varer eller tjenesteydelser af den reklamebeskyttede virksomhed, hvilket ikke anses for hensigtsmæssigt.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve ordningen, hvorefter modtagere af grunddata skal afgive en skriftlig erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at de vil respektere reklamebeskyttelsen. Forbuddet mod uanmodede reklamehenvendelser videreføres dog, idet forbuddet begrænses til alene at omfatte henvendelser med henblik på direkte markedsføring.

Endvidere foreslås det at ophæve kravet om, at modtagere af grunddata fra Det Centrale Virksomhedsregister ved en eventuel videregivelse af disse data til tredjemand skal indhente en tilsvarende erklæring om, at tredjemand vil respektere forbuddet mod uanmodede henvendelser. Det foreslås, at modtagere ved videregivelse af kontaktoplysninger skal sikre, at det klart markeres, at der er tale om oplysninger vedrørende reklamebeskyttede enheder. Hvis der alene videregives grunddata, der ikke har karakter af kontaktoplysninger, f.eks. oplysning om branche og virksomhedsform, så er der ifølge den foreslåede ordning ikke krav om, at den, der videregiver oplysningerne, skal markere, at oplysningerne vedrører reklamebeskyttede enheder.

Den foreslåede ordning indeholder alene et forbud mod at anvende kontaktoplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister til henvendelser med henblik på direkte markedsføring. Forslaget indebærer, at forbuddet kun omfatter henvendelser med henblik på direkte markedsføring og ikke, som efter gældende ret, alle henvendelser. Med den foreslåede ændring opnås en ensretning i forhold til § 10 i lov om markedsføring, jf. lov nr. 426 af 3. maj 2017.

Med forslaget vil det således være tilladt at rette henvendelse til en virksomhed, hvis henvendelsen ikke har karakter af direkte markedsføring. Den foreslåede ændring vil være en fordel for private, der ønsker at rette henvendelse til en reklamebeskyttet enhed, f.eks. med henblik på at købe varer eller tjenesteydelser af den reklamebeskyttede virksomhed. I en sådan situation vil den foreslåede ændring tillige være i den reklamebeskyttede virksomheds interesse, idet nuværende og kommende kunder m.fl. kan henvende sig uden at overtræde bestemmelsen om reklamebeskyttelse.

Forslaget vil smidiggøre anvendelse af CVR-data til glæde for både offentlige myndigheder og private brugere, idet man vil kunne tilgå og anvende data umiddelbart.

Det foreslås, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af de ændrede regler om reklamebeskyttelse, idet de foreslåede regler forudsætter tekniske tilpasninger i Erhvervsstyrelsens it-systemer, som der skal være tid til at foretage, inden reglerne sættes i kraft. Der vil således blandt andet blive foretaget en tilpasning af it-systemerne, så brugerne ikke længere vil blive bedt om at afgive en erklæring om, at de vil respektere forbuddet mod at videregive oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister om reklamebeskyttede enheder, forud for at der gives adgang til data herom.

2.3. Oplysninger om antal ansatte

2.3.1. Gældende ret

I henhold til § 11, stk. 1, nr. 9, og § 11, stk. 2, nr. 8, i CVR-loven optages der i Det Centrale Virksomhedsregister oplysning om antal ansatte i juridiske enheder og produktionsenheder.

Erhvervsstyrelsen offentliggør beskæftigelsestal (antal ansatte i en given virksomhed) på henholdsvis CVR- og P-nummer niveau. Beskæftigelsestal er et bearbejdet tal, som modtages fra Danmarks Statistik og bygger på oplysninger, som Danmarks Statistik indhenter fra SKAT´s eIndkomstregister. Beskæftigelsestallene modtages og offentliggøres i CVR med en vis forsinkelse. Erhvervsstyrelsen offentliggør både beskæftigelsestal beregnet som antal fuldtidsansatte og som »antal hoveder«, dvs. det faktiske antal personer, virksomheden aflønner i perioden. Beskæftigelsestal findes både angivet som månedlig, kvartalvis og årlig beskæftigelse.

Ifølge § 18, stk. 7, må oplysninger om antal ansatte kun videregives til private i form af størrelsesgrupper efter regler, der fastsættes i registerforskrifterne for Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lov om behandling af personoplysninger, mens offentlige myndigheder kan få adgang til de præcise tal. Ifølge bemærkningerne til § 18, stk. 5, i CVR-loven, jf. lov nr. 417 af 22. maj 1996, jf. L 184 som fremsat, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side 3615, første spalte, opfattes det nøjagtige antal ansatte ofte som et følsomt data, hvorfor det blev vedtaget, at oplysning herom kun må gives til private i form af størrelsesgrupper.

Ved § 11 a i bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk, jf. bekendtgørelse nr. 932 af 21. august 2014 (herefter CVR-bekendtgørelsen), som indsat ved § 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 1607 af 14. december 2015, er det bestemt, at antal ansatte oplyses i følgende intervaller: 2-4, 5-9, 10-19, 20-49, 50-99, 100-199, 200-499, 500-999 samt 1000 og derover.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I forbindelse med det lovforberedende arbejde er der afholdt møder med en række interessenter, der alle har givet udtryk for interesse i oplysninger om det præcise antal ansatte i virksomheder. Interessenterne omfatter private virksomheder, som anvender og videredistribuerer CVR-data, såvel som interesseorganisationer. Oplysningerne er bl.a. relevante i salgsøjemed og til brug for udarbejdelse af statistik, herunder i kreditvurderingssituationer, ved udregning af konkurssandsynlighed og lignende. Flere interessenter har gjort gældende, at de nuværende intervaller er svære at anvende til statistik, og de ønsker derfor, at der i stedet gives adgang til oplysninger om det præcise antal ansatte i virksomheder registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Flere af interessenterne har i øvrigt gjort gældende, at der næppe længere er noget følsomt i oplysningen om en virksomheds præcise antal ansatte, blandt andet fordi oplysninger herom for mange af virksomhederne skal offentliggøres i virksomhedernes årsrapporter, ligesom mange virksomheder selv offentliggør virksomhedens antal ansatte på deres egen hjemmeside.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at oplysning om antal ansatte i en virksomhed ikke er en følsom oplysning. Samtidig er det vurderingen, at oplysningen om antal ansatte vil være værdifuld for en række private virksomheder, der kan bruge oplysningen i udvikling af nye produkter, mere præcise kreditvurderinger, i statistisk øjemed mv. Det er derfor Erhvervsministeriets holdning, at Erhvervsstyrelsen bør have mulighed for at videregive sådanne oplysninger til private.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at indgå aftale med told- og skatteforvaltningen om indhentelse af data om antal ansatte direkte fra eIndkomstregisteret og til at videregive disse som antal ansatte angivet i præcise tal til både private og offentlige brugere. Oplysninger om antal ansatte kan efter gældende ret kun videregives fra Det Centrale Virksomhedsregister til private i fastsatte intervaller. Den foreslåede ændring er efterspurgt af en lang række dataaftagere, der peger på en stigende interesse for mere præcise oplysninger om antal ansatte i virksomhederne. Mere præcise oplysninger har bl.a. interesse i kreditvurderingssituationer, i salgsøjemed og til statistisk brug.

Indtil den ovenfor nævnte bemyndigelse eventuelt udnyttes eller Erhvervsstyrelsen i medfør af den foreslåede § 18, stk. 7, fastsætter nærmere regler om videregivelse af oplysninger om antal ansatte i præcise tal til private, vil den gældende begrænsning for videregivelse af antal ansatte fortsat være gældende, således at private fortsat kun kan få disse oplysninger i nærmere fastsatte intervaller.

2.4. Præcisering af reglerne om produktionsenheder (P-enheder)

2.4.1. Gældende ret

Juridiske enheder registreret i Det Centrale Virksomhedsregister kan oprette produktionsenheder, som tildeles P-numre.

Produktionsenheder er et udtryk for den eller de hovedaktiviteter, som en juridisk enhed måtte udøve fra en eller flere adresser, f.eks. de enkelte butikker i en butikskæde. En juridisk enhed bliver således »født« med en produktionsenhed på den juridiske enheds adresse. Den juridiske enhed har selv mulighed for at registrere yderlige produktionsenheder, alt efter om den juridiske enhed har aktiviteter fordelt på flere adresser eller flere adskilte aktiviteter på samme adresse.

En juridisk enhed, der registreres i Det Centrale Virksomhedsregister, skal have flere produktionsenheder, hvis aktiviteterne udøves fra flere adresser. En juridisk enhed kan have flere aktiviteter og dermed flere produktionsenheder på samme adresse, hvis aktiviteterne kan adskilles.

Ifølge § 5 i CVR-bekendtgørelsen, har en juridisk enhed, der er omfattet af lov om et indkomstregister, og som har ansatte på flere forskellige adresser, pligt til at oprette en produktionsenhed for hver af disse adresser og fordele de ansatte på produktionsenhederne.

Det fremgår af bemærkningerne til definitionsbestemmelsen af produktionsenheder i § 4 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. L 184 som fremsat, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side 3608, første spalte, at der i de fleste tilfælde ikke vil være flere hovedaktiviteter på samme adresse, men at der kan forekomme undtagelser. Som eksempel nævnes en virksomhed, der fra samme adresse driver såvel tømrervirksomhed som landbrug. Erhvervsstyrelsens praksis er i overensstemmelse hermed, og der oprettes derfor kun sjældent flere produktionsenheder på samme adresse. Om en juridisk enhed og produktionsenhed har flere aktiviteter, fastsættes ud fra den gældende statistiske brancheklassifikation, herunder regler for tildeling af bibranche.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsstyrelsen oplever jævnligt, at virksomhederne har behov for vejledning i, hvornår der skal oprettes en produktionsenhed, ligesom styrelsen ofte får henvendelse fra virksomheder og offentlige myndigheder, der ønsker at oprette flere produktionsenheder på samme adresse, hvor forudsætningerne herfor ikke er til stede. Desuden har flere interessenter i forbindelse med det lovforberedende arbejde påpeget, at en præcisering af produktionsenhedsbegrebet kunne bidrage til en mere korrekt registrering og vedligeholdelse af oplysninger om produktionsenheder og dermed forbedre kvaliteten af data i Det Centrale Virksomhedsregister.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at en forenkling og præcisering af CVR-lovens definition af produktionsenheder kan bidrage til, at de juridiske enheder, der er optaget i Det Centrale Virksomhedsregister, foretager mere korrekte registreringer vedrørende produktionsenheder, og at der dermed opnås en forbedret datakvalitet for så vidt angår data om produktionsenheder.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at CVR-lovens definition af produktionsenheder forenkles, så det fremgår klart, at en produktionsenhed er betegnelsen for en stedligt afgrænset aktivitet, der udøves af en juridisk enhed, der er optaget i Det Centrale Virksomhedsregister.

En juridisk enhed kan - ligesom det er tilfældet i dag - have flere produktionsenheder, hvis den juridiske enhed har aktiviteter, der udøves fra flere forskellige adresser.

Det foreslås endvidere, at det eksplicit fremgår af loven, at der kun kan registreres flere produktionsenheder på samme adresse, hvis disse registreres med forskellige branchekoder. Begrænsningen i muligheden for at registrere flere produktionsenheder på samme adresse skal ses i lyset af, at et uforholdsmæssigt stort antal produktionsenheder medfører en risiko for manglende vedligeholdelse med forringet datakvalitet som følge. Udgangspunktet vil fortsat være, at det kun i få tilfælde er behov for at oprette to eller flere produktionsenheder på samme adresse. I de tilfælde, hvor virksomheden har ønske om at oprette mere end én produktionsenhed på den samme adresse, er det en forudsætning, at der er aktivitet indenfor forskellige brancher.

Der er ikke tiltænkt realitetsændringer med den foreslåede ordning, men blot en præcisering af de gældende regler for registrering af produktionsenheder.

2.5. Grundregistrering for virksomheder, der har pligt til at registrere reelle ejere

2.5.1. Gældende ret

Ifølge § 11 a i CVR-loven skal en juridisk person, som i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at registrere reelle ejere, være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Det følger endvidere, at juridiske personer omfattet af bestemmelsen som minimum skal registrere de grunddata, der følger af CVR-lovens § 11, stk. 1, nr. 1-6, og at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse og registrering af sådanne oplysninger.

Erhvervsstyrelsen har ved § 31 i bekendtgørelse nr. 488 af 18. maj 2017 fastsat, at de omfattede juridiske personer som minimum skal registrere de grunddata, der følger af CVR-lovens § 11, stk. 1, nr. 1-8. Der er således tale om en udvidelse af de oplysninger, der skal registreres i henhold til CVR-lovens § 11 a, idet der ifølge bekendtgørelsens § 31 også skal registreres oplysninger om fuldt ansvarlige deltagere og om branche, som er oplysninger, der kræves i henhold til CVR-lovens § 11, stk. 1, nr. 7 og 8.

Baggrunden for de yderligere krav var, at det har vist sig, at registrering af reelle ejere for de pågældende juridiske personer forudsætter, at der findes oplysninger om fuldt ansvarlige deltagere og branchekode for disse.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at de supplerende krav, der er indført ved bekendtgørelse nr. 488 af 18. maj 2017, af hensyn til brugerne bør fremgå direkte af CVR-lovens § 11 a, og ikke kun af en bekendtgørelse. Ved den foreslåede ændring skabes der klarhed over, hvilke oplysninger der skal registreres for juridiske personer, der i henhold til anden lovgivning har pligt til at registrere reelle ejere.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at CVR-lovens § 11 a tilpasses til § 31 i bekendtgørelse nr. 488 af 18. maj 2017, så det fremgår af CVR-lovens § 11 a, at der for juridiske personer, der i henhold til anden lovgivning har pligt til at registrere reelle ejere, som minimum skal registreres oplysninger omfattet af lovens § 11, stk. 1, nr. 1-8.

2.6. CVR-forum

2.6.1. Gældende ret

Ifølge CVR-lovens § 7 opretter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et rådgivende CVR-forum. Bestemmelsen blev indsat som nr. 7 i CVR-loven ved lov nr. 1466 af 22. december 2004, og det fremgår af bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 2738, første spalte, at det rådgivende forum skulle erstatte de styre- og brugergrupper, der blev nedsat i forbindelse med den oprindelige lovs vedtagelse i 1996. Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne, at det nye forum skulle omfatte de daværende medlemmer af styregruppen samt andre myndigheder, der fremover på fast basis ville levere data til registeret, og at brugere af Det Centrale Virksomhedsregister, eller repræsentanter for denne gruppe ville blive inddraget forud for vedtagelse af væsentlige ændringer af betydning for deres brug af registeret.

Det rådgivende CVR-forum skulle ifølge bemærkningerne inddrages i alle beslutninger af væsentlig og vidtgående karakter af betydning for registerets dataleverandørers og brugeres forhold.

Erhvervsstyrelsen har løbende sikret, at væsentlige interessenter er blevet inddraget i forbindelse med arbejdet med at forbedre registeret og i forbindelse med forberedelse af ændringer af CVR-loven. Erhvervsstyrelsen har i den forbindelse løbende kontakt med en række interessenter, der repræsenterer såvel andre myndigheder som dataleverandører og dataaftagere. Der afholdes herudover ad hoc møder og gennemføres skriftlige høringer af lovens interessenter for at sikre, at relevante interessenters synspunkter indgår i Erhvervsministeriets overvejelser om ændringer i registeret eller i regelgrundlaget herfor.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at der fortsat er behov for en løbende dialog mellem Erhvervsstyrelsen og Det Centrale Virksomhedsregisters væsentligste interessenter. Det er desuden Erhvervsministeriets opfattelse, at der generelt er tilfredshed med den løbende brugerinddragelse på CVR-området, og at der ikke er behov for at lovregulere et sådant samarbejde.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve bestemmelsen om, at der skal nedsættes et CVR-forum, da bestemmelsen efter Erhvervsministeriets opfattelse er overflødig. Erhvervsministeriet vil fortsætte det tætte samarbejde med lovens væsentligste interessenter fremover.

2.7. Klageadgang til Erhvervsankenævnet

2.7.1. Gældende ret

I henhold til § 23 i CVR-loven træffer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgørelse i henhold til CVR-loven. Det følger endvidere af bestemmelsen, at økonomiministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over sådanne afgørelser, herunder bestemme at afgørelser ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed.

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Bemyndigelsen for økonomiministeren til at fastsætte regler om klageadgang vedrørende afgørelser truffet i henhold til CVR-loven er ikke udnyttet.

Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler, at en afgørelse truffet af en underordnet administrativ myndighed kan påklages til en trin-højere administrativ myndighed, medmindre denne klageadgang er afskåret, og i sidste instans til vedkommende minister. For klager over afgørelser, som Erhvervsstyrelsen har truffet i henhold til CVR-loven, er der således i dag klageadgang til Erhvervsministeriet.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det vil være en hensigtsmæssig forenkling at ændre reglerne om klageadgang, så afgørelser efter CVR-loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet. Med en sådan ordning vil klageadgangen efter CVR-loven bringes i overensstemmelse med klageadgangen i andre love på det erhvervsretlige område.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at afgørelser, der træffes af Erhvervsstyrelsen i henhold til CVR-loven, kan indbringes for Erhvervsankenævnet inden for 4 uger, hvilket svarer til klageadgangen i en lang række andre love på det erhvervsretlige område.

2.8. Lovens territoriale anvendelsesområde

2.8.1. Gældende ret

Ifølge CVR-lovens § 25 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Grønland har hjemtaget sagsområdet og vedtaget en Inatsisartutlov om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister. Loven har virkning fra 1. januar 2018, jf. Inatsisarturlov nr. 33 af 28. november 2016 om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister.

Af § 2, stk. 1, i lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder, jf. lov nr. 578 af 24. juni 2005 (overtagelsesloven), fremgår det, at sagsområder omfattet af loven overgår til de færøske myndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder.

Ifølge de almindelige bemærkninger til overtagelsesloven, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 7909, 1. spalte, er selskabsretten et af de sagsområder, som vil kunne overtages af Færøerne i medfør af overtagelsesloven. CVR-loven hører under sagsområdet selskabsret, som er overtaget af de færøske myndigheder i henhold til overtagelsesloven pr. 1. januar 2008.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Da såvel Grønland som Færøerne har hjemtaget sagsområdet vedrørende Det Centrale Virksomhedsregister, foreslås det, at territorialbestemmelsen ændres, så det ikke længere fremgår, at CVR-loven kan sættes i kraft for Grønland og Færøerne.

2.9. Ændringer i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om det europæiske selskab (SE-loven)

2.9.1. Gældende ret

Ifølge § 18 i selskabsloven, § 15 d i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, § 18 i erhvervsfondsloven og § 17 i lov om det europæiske selskab (SE-loven), skal oplysninger om navn og adresse på personer, der er registreret i henhold til de pågældende love, til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system. Samtidig fremgår det af de nævnte bestemmelser, at opdateringen af de pågældende personoplysninger ophører 10 år efter, at den pågældende person ophører med at være registreret i en virksomhed, som er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

De pågældende bestemmelser svarer således delvist til den gældende bestemmelse i § 18, stk. 4, i CVR-loven om, at oplysninger om stilling, navn og adresse for fuldt ansvarlige deltagere, skal fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system til enhver tid, medmindre styrelsen træffer anden beslutning.

Dertil kommer, at den tidsmæssige udstrækning for opdatering af de pågældende personoplysninger i henhold til CVR-lovens § 18, stk. 5, er sammenfaldende med den, som følger af bestemmelserne i de ovenstående selskabsretlige love.

§ 18 i CVR-loven blev ikke ændret ved lov nr. 262 af den 16. marts 2016, hvor de ovennævnte bestemmelser i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, erhvervsfondsloven og lov om det europæiske selskab blev ændret, således at bestemmelsen om, at oplysninger om stilling skal opdateres i 10 år, udgik.

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet er i de senere år blevet mødt med kritik af, at personer ikke kan få adressebeskyttelse i CVR, medmindre der fremlægges dokumentation, der sandsynliggør, at der er et særligt beskyttelsesværdigt hensyn at tage til den pågældende. Samtidig har mange personer fundet det uhensigtsmæssigt, at den adressebeskyttelse, de har registreret i ét offentligt register, Det Centrale Personregister, ikke automatisk gælder i Det Centrale Virksomhedsregister.

Personer, hvis privatadresse er offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, kan have et ønske om, at adressen hemmeligholdes, hvilket ikke i alle tilfælde kan imødekommes ifølge gældende ret.

Der er efter Erhvervsministeriets opfattelse et væsentligt hensyn at tage til de offentlige myndigheder, virksomheder og private borgere, der har gavn af, at der i Det Centrale Virksomhedsregister offentliggøres en lang række oplysninger, herunder personoplysninger. Erhvervsministeriet mener dog samtidig, at der er et tungtvejende hensyn at tage til privatpersoner, der måtte ønske at hemmeligholde deres privatadresse, idet det er opfattelsen, at der kan være fuldt ud legitime grunde til at ønske adressebeskyttelse, og at dette hensyn ikke i tilstrækkeligt omfang kan tilgodeses i henhold til gældende regler.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at den gældende ordning for offentliggørelse af privatadresser i Det Centrale Virksomhedsregister ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser hensynet til personer, der af den ene eller den anden årsag ønsker at hemmeligholde deres privatadresse.

Efter § 28, stk. 1, i CPR-loven har enhver ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, således at vedkommendes navn og adresse ikke må videregives fra registeret til private, bortset fra nærmere angivne undtagelser. Beskyttelsen i Det Centrale Personregister bortfalder automatisk efter et år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere bortfald, eller kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for længere tid end ét år. Hvis vedkommende person efter udløbet af beskyttelsesperioden selv ønsker beskyttelsen fornyet, er der ikke noget til hinder herfor, men borgeren skal selv fremsætte anmodning herom overfor kommunen. Såfremt private ønsker at få oplyst beskyttede navne og adresser fra Det Centrale Personregister, skal en anmodning herom fremsættes overfor en kommune, som skal behandle anmodningen efter CPR-lovens regler herom. Se nærmere under 2.1.3.3.

Erhvervsministeriet finder, at det vil være en hensigtsmæssig løsning, at personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, tillige automatisk opnår, at deres privatadresse ikke offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister i den periode, hvor CPR-beskyttelsen er gældende, medmindre personen ikke ønsker at adressebeskyttelsen skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Erhvervsministeriet finder, at der med den fore­slåede løsning er fundet en fornuftig balance mellem behovet for gennemsigtighed om adresseoplysninger og hensynet til privatpersoners ønske om at hemmeligholde deres private adresse.

Det forhold, at vedkommende også har registreret navnebeskyttelse i CPR, foreslås derimod ikke at medføre automatisk navnebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, idet udeladelse af navneoplysninger vil medføre en uforholdsmæssig besværliggørelse af muligheden for identifikation af virksomhedsdeltagerne.

Erhvervsministeriet finder herudover, at den gældende ordning, hvorefter privatadresser for personer tilknyttet en virksomhed, der er eller har været registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, opdateres i 10 år og offentliggøres til evig tid, er udtryk for en uproportional regulering i forhold til formålet med denne offentliggørelse, som er at stille personoplysninger til rådighed for offentlige myndigheder og private blandt andet til brug for kreditorforfølgning. Det er derfor ministeriets vurdering, at der udover muligheden for at få beskyttet adresse i Det Centrale Virksomhedsregister bør ske en afkortning af den periode, hvori ikke-beskyttede privatadresser er offentligt tilgængelige i registeret.

2.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de ovenfor i afsnit 2.9.1. nævnte bestemmelser i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om det europæiske selskab (SE-loven) ændres, så reglerne for opdatering og offentliggørelse af oplysninger om navne og adresser i Det Centrale Virksomhedsregister for personer registreret i henhold til disse selskabsretlige love svarer til de foreslåede ændringer af reglerne i CVR-loven om opdatering og offentliggørelse af navne og privatadresser.

Det vil sige, at det foreslås at ændre reglerne om offentliggørelse af privatadresser i Det Centrale Virksomhedsregister i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, erhvervsfondsloven og lov om det europæiske selskab, så oplysninger om privatadresse for personer registreret i Det Centrale Virksomhedsregister i henhold til de pågældende love opdateres og offentliggøres indtil 3 år efter personens sidste tilknytning til en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, er ophørt.

Det foreslås endvidere, at en person, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i henhold til § 28, stk. 1, i CPR-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017, automatisk vil få undtaget sin privatadresse fra offentliggørelse i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen er gældende i Det Centrale Personregister, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, som ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere vilkår og betingelser for adressebeskyttelse for personer uden CPR-nummer samt for videregivelse af disses beskyttede adresser.

Endvidere foreslås det, at oplysninger om navn for personer registreret i Det Centrale Virksomhedsregister i henhold til de pågældende love offentliggøres i registeret til evig tid, men at navneoplysninger kun opdateres indtil 3 år efter, personens sidste tilknytning til en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, er ophørt. Efter gældende ret opdateres navneoplysningerne i 10 år.

Endelig foreslås det, at oplysninger om navn og adresse for stiftere ikke opdateres.

Se i øvrigt nærmere i afsnit 2.1.3. om den foreslåede ændring af reglerne i CVR-loven om opdatering og offentliggørelse af oplysninger om navne og privatadresser.

2.10. Ændring af revisorloven

2.10.1. Gældende ret

En virksomhed af interesse for offentligheden skal efter revisorlovens § 31, stk. 1, som udgangspunkt etablere et revisionsudvalg. Revisionsudvalget skal bestå af medlemmer af virksomhedens bestyrelse, tilsynsråd eller af personer, der er valgt på virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende organ som medlem af udvalget.

Revisionsudvalget er efter revisorforordningens artikel 16 (forordning nr. 537/2014) ansvarlig for varetagelse af en række funktioner vedrørende valg af revisor, herunder indstilling til valg af revisor til bestyrelsen og gennemførelse af revisionsudbud ved valg af ny revisor eller ved forlængelse af revisionsperioden for samme revisor ud over 10 år.

2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Efter artikel 39, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF, som ændret ved direktiv 2014/56/EU, må bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i virksomhedens direktion, ikke være medlem af revisionsudvalget. Betingelsen, som også var gældende efter EU-reglerne forud for ændringen i 2014, faldt ved en fejl ud af den danske bestemmelse i 2016 i forbindelse med lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, jf. lov nr. 631 af 8. juni 2016.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelsen igen skal bringes i overensstemmelse med EU-reglerne og tidligere dansk ret, hvorved bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i virksomhedens direktion, ikke længere kan være medlem af revisionsudvalget.

Forordningens artikel 16, stk. 8, indeholder en option, der giver medlemslandene mulighed for at tillade, at i virksomheder, der har et nomineringsudvalg, hvori aktionærerne har betydelig indflydelse, og som har til opgave at fremsætte indstillinger angående udvælgelsen af revisorer, kan nomineringsudvalget varetage de af revisionsudvalgets funktioner, der er fastsat i forordningens artikel 16. Medlemsstaten kan i givet fald kræve, at nomineringsudvalgets indstilling skal forelægges for generalforsamlingen.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at optioner i EU-reglerne, som kan gøre det nemmere eller mere fleksibelt for danske virksomheder, skal udnyttes i dansk lovgivning, hvorved overimplementering undgås. Der er ikke tale om, at de pågældende funktioner i forbindelse med valg af revisor falder bort men alene om hvilket organ i virksomheden, der har ansvaret for at varetage funktionerne. Udnyttelse af optionen vil derfor give virksomhederne større fleksibilitet i tilrettelæggelsen og udførelsen af deres opgaver. Det vurderes ikke at være nødvendigt at stille krav om, at nomineringsudvalgets indstilling skal forelægges for generalforsamlingen, men at dette bør overlades til virksomheden at tage stilling til. Virksomhedsdeltagernes interesser er allerede varetaget ved kravet om, at de skal have betydelig indflydelse i nomineringsudvalget.

2.10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det igen indsættes i revisorloven, at bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i direktionen, ikke kan være medlem af revisionsudvalget.

Det foreslås endvidere at udnytte optionen i revisorforordningen ved i revisorloven at indsætte en bestemmelse om, at en virksomhed, der har et nomineringsudvalg, hvori kapi­ta?lejerne eller virksomhedsdeltagerne har betydelig indflydelse, og som har til opgave at fremsætte indstillinger til valg af revisorer, kan vælge, at lade udvalget varetage revisionsudvalgets opgaver efter revisorforordningens artikel 16 i forbindelse med udpegelse af revisorer og revisionsvirksomheder.

2.11. Ændringer i restaurationsloven

2.11.1. Bevillingsnævnets sammensætning i Københavns Kommune

2.11.1.1. Gældende ret

Ifølge restaurationslovens § 10, stk. 3, 4. pkt., skal bevillingsnævnet i Københavns Kommune bestå af en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren, et sagkyndigt medlem, en uafhængig jurist eller advokat og indtil 6 andre medlemmer.

2.11.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I forbindelse med ændringen af restaurationsloven, lov nr. 386 af 26. april 2017, blev det foreslået, at bevillingsnævnene blev udvidet med et sagkyndigt medlem og en uafhængig jurist eller advokat. I forbindelse med 2. behandlingen af lovforslaget fremsatte Erhvervsministeren et ændringsforslag, som indebar en indskrænkning af den foreslåede udvidelse af bevillingsnævnets sammensætning ved, at kravet om, at bevillingsnævnet skal bestå af en jurist eller advokat, udgik. Hensigten med ændringsforslaget var, at kravet skulle udgå for alle bevillingsnævn, men grundet en fejl blev kravet ikke ændret for Københavns Kommune.

For at sikre at Københavns Kommune ikke unødigt tilføres større økonomiske og administrative konsekvenser ved, at der stilles krav om, at der skal være en uafhængig jurist eller advokat i bevillingsnævnet, foreslås det, at dette krav udgår. På den måde vil identiske krav til sammensætningen af bevillingsnævn gælde i hele landet.

2.11.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kravet om, at et medlem af bevillingsnævnet i Københavns Kommune skal være en uafhængig jurist eller advokat, udgår.

2.11.2. Beskæftigelse af tjenerelever samt børn og børnebørn af værten under 18 år

2.11.2.1. Gældende ret

Ifølge restaurationslovens § 27, stk. 2, nr. 1, kan unge under 18 år, som er tjenerelever eller børn eller børnebørn af værten, arbejde med alle typer af opgaver indtil kl. 20 i restaurationer, hvor der serveres stærke drikke. Fra kl. 20.00-22.00 kan denne gruppe af unge under 18 år, ligesom andre unge, alene kan være beskæftiget med et begrænset antal arbejdsopgaver, jf. § 27, stk. 2, nr. 2. Tidligere har unge under 18 år, som er tjenerelever eller børn og børnebørn af værten, kunnet arbejde med alle opgaver indtil kl. 24.

2.11.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Ændringen foretages på baggrund af henvendelser fra brancheorganisationerne, herunder 3F, HORESTA og Danmarks Cafeer og Restaurationer. Branchen finder, at ændringen af tidsrummet for beskæftigelse af tjenerelever under 18 år, som trådte i kraft 1. juli 2017, vil begrænse branchens muligheder for at optage og tiltrække elever.

Det skal være muligt for unge under 18 år, som er under uddannelse inden for tjenerfaget, at indhente erfaring indenfor restaurationsbranchen i bred forstand. Derfor foreslås det, at disse unge får mulighed for at arbejde til kl. 24.00. Ved at give dem muligheden for at arbejde med alle arbejdsopgaver i restaurationen, rustes de unge til det arbejde og de udfordringer, som venter dem, når de er færdiguddannet.

Baggrunden for reglen om værtens børn eller børnebørn er, at det vurderes, at den unge vil være underlagt en større beskyttelse, når den ansvarlige, som skal sikre trygge arbejdsvilkår, er et familiemedlem. Traditionelt set har denne gruppe af unge været underlagt de samme regler som tjenerelever, og der er således tale om en genindførelse af denne regel.

2.11.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at tidspunktet for beskæftigelse af unge under 18 år, som er tjenerelever eller børn og børnebørn af værten, ændres fra kl. 6.00-20.00 til kl. 6.00-24.00.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 11, og §§ 2-5, hvorefter en person, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, automatisk får adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, og hvorefter offentliggørelsesperioden forkortes til 3 år for adresseoplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister, forventes at medføre en vis stigning i antallet af anmodninger til kommunerne om udlevering af adresser fra Det Centrale Personregister. Stigningen i antallet af anmodninger til kommunerne forventes dog ikke at være væsentlig. Idet en kommunes afslag på en anmodning om udlevering af en adresse kan påklages til Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor, kan de foreslåede regler resultere i en stigning i antallet af klagesager. Eventuelle omkostninger forbundet hermed forventes at kunne afholdes indenfor Økonomi- og Indenrigsministeriets eksisterende økonomiske ramme for CPR-sager.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 11 og §§ 2-5, dvs. de foreslåede ændringer af CVR-lovens § 18 og ændringerne i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, erhvervsfondsloven og lov om det europæiske selskab om opdatering og offentliggørelse af oplysninger om navne og privatadresser i Det Centrale Virksomhedsregister samt overførsel af adressebeskyttelse fra Det Centrale Personregister til Det Centrale Virksomhedsregister betyder, at der vil skulle gennemføres systemtilpasninger i Erhvervsstyrelsens eksisterende it-systemer. Også den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 12, dvs. den foreslåede ændring af CVR-lovens § 19, hvorefter kravet om skriftlig erklæring ved modtagelse og videregivelse af data om reklamebeskyttede enheder udgår, vil medføre udgifter til tilpasning af Erhvervsstyrelsens it-systemer.

It-tilpasningen skønnes at medføre udgifter på i alt ca. 2,4 mio. kr., som forventes afholdt i 2018. Udgiften afholdes inden for Erhvervsstyrelsens eksisterende økonomiske ramme.

Udgifter forbundet med en eventuel udnyttelse af bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at indgå aftale med told- og skatteforvaltningen om indhentelse af oplysninger om antal ansatte direkte fra eIndkomstregisteret, er kke omfattet af den ovenstående vurdering af de forventede økonomiske konsekvenser for det offentlige. Sådanne omkostninger vil blive afholdt inden for Erhvervsstyrelsens eksisterende økonomiske ramme. Udnyttelse af bemyndigelsen forudsætter, at en række forhold, herunder forhold af teknisk karakter, kan afklares i Erhvervsstyrelsens drøftelser med skattemyndighederne. En udnyttelse af bemyndigelsen vil blandt andet være betinget af, at skattemyndighederne kan levere oplysninger om antal ansatte til Erhvervsstyrelsen, som er egnet til offentliggørelse i Det Centrale Virksomhedsregister, herunder at datakvaliteten er af tilstrækkelig høj kvalitet.

Lovforslaget forventes således samlet set ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om ændrede regler vedrørende offentliggørelse af privatadresser i Det Centrale Virksomhedsregister vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder, der har behov for adresseoplysninger vedrørende personer registreret i registeret. Der er tale om konsekvenser af typen øvrige efterlevelsesomkostninger. Disse omkostninger aktualiseres i tilfælde, hvor en adresseoplysning ikke er offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, hvilket kan skyldes, at den pågældende person har valgt at beskytte sin adresse mod offentliggørelse, eller at der er forløbet mere end tre år efter personens sidste aktive tilknytning til en virksomhed i registeret. I disse tilfælde vil virksomheden skulle henvende sig til en kommune og anmode om udlevering af adresseoplysningen fra Det Centrale Personregister. Kommunerne kan opkræve et gebyr på op til 75 kr. for behandling af en sådan anmodning. Se ovenfor i afsnit 2.1.3. for en beskrivelse af, i hvilke tilfælde en kommune kan udlevere en beskyttet adresse til en privat virksomhed.

Det er en forudsætning for, at en kommune kan behandle en anmodning om udlevering af en adresse fra Det Centrale Personregister, at ansøger kan identificere den person, hvis adresse ønskes udleveret. Dette kan f.eks. ske ved angivelse af navn og fødselsdato eller navn og tidligere adresse. Til brug for at opfylde CPR-lovens krav om identifikation vil ansøger i nogle tilfælde derfor skulle sikre sig tilstrækkelige oplysninger ved f.eks. at henvende sig til Erhvervsstyrelsen for at få oplyst fødselsdatoen eller den senest offentliggjorte privatadresse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Forslaget vil således betyde, at private virksomheder ikke længere i alle tilfælde vil kunne finde adressen på en person knyttet til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister ved umiddelbart opslag i registeret. Det er ikke muligt at estimere, hvor mange virksomheder der vil indhente adresseoplysninger om personer, der har adressebeskyttelse henholdsvis om personer, der ikke de seneste tre år har haft en tilknytning til en virksomhed registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Det er dog vurderingen, at det drejer sig om et relativt lille antal. Tilsvarende er det ikke muligt at vurdere, hvor stor byrden vil være ved at skulle anmode om udlevering af beskyttede adresseoplysninger fra en kommune frem for at kunne tilgå oplysningerne direkte på CVR.

Forslaget om ændrede regler om reklamebeskyttelse betyder, at virksomheder, der aftager data fra Det Centrale Virksomhedsregister om reklamebeskyttede enheder, ikke længere skal afgive en skriftlig erklæring om, at de vil respektere forbuddet mod at henvende sig til de reklamebeskyttede enheder. Forbuddet mod uanmodede reklamehenvendelser vil med forslaget fortsat være gældende, men der skal ikke afgives nogen skriftlig erklæring. Virksomheder, der allerede aftager data fra Det Centrale Virksomhedsregister, vil allerede have afgivet en sådan erklæring, og ændringen vil derfor kun få betydning for virksomheder, der efter lovens ikrafttræden vil begynde at aftage data fra registeret. For de virksomheder, der fremover tilmelder sig løsninger, hvor de får tilsendt - eller selv kan hente - data fra Det Centrale Virksomhedsregister, vil de foreslåede regler betyde en administrativ lettelse i forhold til de gældende regler.

De foreslåede ændringer af reglerne om reklamebeskyttelse betyder endvidere, at virksomheder, der videredistribuerer data, som de har modtaget fra Det Centrale Virksomhedsregister om reklamebeskyttede enheder, ikke vil skulle indhente en erklæring fra den tredjemand, som data videredistribueres til, om, at denne tredjemand vil respektere forbuddet mod at henvende sig til reklamebeskyttede enheder. Denne lettelse vil således være aktuel for såvel virksomheder, der allerede i dag aftager og videredistribuerer data fra Det Centrale Virksomhedsregister, som for virksomheder, der først efter lovens ikrafttræden modtager og videredistribuerer data fra registeret. Da indhentelse af disse erklæringer sker uden Erhvervsstyrelsens medvirken, foreligger der ikke oplysninger om, hvor mange af sådanne erklæringer der indhentes årligt. Erhvervsstyrelsen har fået oplyst, at nogle dataaftagere i dag helt afholder sig fra at videregive data om reklamebeskyttede, da det er besværligt at skulle indhente den pågældende erklæring fra tredjemand og i øvrigt af frygt for at overtræde reglerne om reklamebeskyttelse.

Forslaget, hvorefter Erhvervsstyrelsen skal kunne indhente og videregive oplysninger om antal ansatte i eksakte tal til private, medfører potentielt et forøget indtægtsgrundlag for virksomheder, der udarbejder og sælger ydelser i form af statistik m.v., hvori der indgår grunddata om antal ansatte. Dette skyldes, at der vil kunne udarbejdes statistikker af højere kvalitet end i dag, hvis oplysninger om antal ansatte kan tilgås som eksakte tal fremfor kun i intervaller - som efter gældende regler. En sådan potentiel forøget medindtægt findes dog ikke at kunne kvantificeres yderligere.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har vurderet, at forslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. Konsekvenserne bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om ændrede regler vedrørende offentliggørelse af privatadresser i CVR indebærer, at personer, der ikke ønsker deres privatadresse offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, kan opnå dette ved at registrere navne- og adressebeskyttelse i CPR i henhold til CPR-loven. Den registrerede navne- og adressebeskyttelse i CPR vil ifølge forslaget automatisk medføre, at personens privatadresse ikke offentliggøres i CVR.

Ifølge gældende regler medfører navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister ikke, at en beskyttet adresse ikke offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ønsker deres privatadresse hemmeligholdt i Det Centrale Virksomhedsregister, skal i dag særskilt anmode herom hos Erhvervsstyrelsen, og personen skal kunne fremlægge dokumentation for, at der foreligger et særligt beskyttelsesværdigt hensyn, som taler for en sådan hemmeligholdelse.

Det er vurderingen, at flertallet af de personer, der i dag ansøger om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, i forvejen har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister. Med de foreslåede ændringer af reglerne vil der være tale om en administrativ lettelse for personer, der ønsker adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, idet en sådan beskyttelse automatisk opnås ved registrering af navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister. Personer, der allerede forud for lovens ikrafttræden har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, vil ved lovens ikrafttræden opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister uden at skulle foretage sig yderligere. Adressebeskyttelsen i Det Centrale Virksomhedsregister vil have samme tidsmæssige udstrækning som adressebeskyttelsen i Det Centrale Personregister.

På den anden side vil de foreslåede ændringer medføre en vis begrænsning i antallet af privatadresser, der offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, hvilket kan have administrative konsekvenser for borgere, der har brug for adresseoplysninger fra registeret. Dette vil være tilfældet, hvis adressen er beskyttet, eller hvor en opdateret adresse ikke er tilgængelig i Det Centrale Virksomhedsregister, fordi der er forløbet mere end 3 år efter ophøret af den registreredes sidste tilknytning til en virksomhed, der er registreret i registeret. Hvis borgeren ønsker kendskab til en adresse, der ikke er offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, skal borgeren anmode om udlevering af adressen hos en kommune. Se ovenfor i afsnit 2.1.3. for en beskrivelse af, i hvilke tilfælde en kommune kan udlevere en beskyttet adresse til en privat virksomhed.

Det er en forudsætning for, at en kommune kan behandle en anmodning om udlevering af en adresse fra Det Centrale Personregister, at ansøger kan identificere den person, hvis adresse ønskes udleveret. Dette kan f.eks. ske ved angivelse af navn og fødselsdato eller navn og tidligere adresse. Til brug for at opfylde CPR-lovens krav om identifikation vil ansøger i nogle tilfælde derfor skulle sikre sig tilstrækkelige oplysninger ved f.eks. at henvende sig til Erhvervsstyrelsen for at få oplyst den registreredes fødselsdato eller den privatadresse, der senest er offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget sikrer ved forslagets § 6 en korrekt implementering af artikel 39, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret ved direktiv 2014/56/EU.

Herudover foreslås det i § 6 at udnytte en option i artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden for forberedelse af revisionen af virksomheder af interesse for offentligheden.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. juli til den 16. august 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

3F, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Alkohol & Samfund, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Arbejdstilsynet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Blå Kors, BUPL, Bryggeriforeningen, Børnerådet, Børsmæglerforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS, COOP Danmark A/S, Copenhagen Business School, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Center vedr. Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme (DCAA), Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, DI, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning - Videncenteret for Landbrug, Dansk Management Råd, Dansk Standard, Dansk Supermarked, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Socialchefer, Foreningen Danske Revisorer, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Foreningen Freelance Bogholdere, Foreningen God Alkoholkultur (GODA), Forsikring & Pension, FSR - Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Selvstyre, HK, HK Handel, HORESTA, Håndværksrådet, IFR - Investeringsforeningsrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-branchen, KFUM's Sociale Arbejde i Danmark, Komiteen for god Selskabsledelse, Komiteen for Sundhedsoplysning, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunekredit, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse, Kuratorforeningen, Københavns Kommune, Københavns Politi, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscenter, Landscentret, Landsdækkende Banker, Landsforeningen Lænken, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Ligebehandlingsnævnet, Lokale Pengeinstitutter, Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, OXFAM IBIS, Politidirektørforeningen, Red Barnet, Realkreditrådet, Revisortilsynet, Regionale Bankers Forening, Revifora - foreningen for revision, økonomi og ledelse, Rigsombuddet på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sex og Samfund, Sikkerhedsbranchen, SKAT, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securities og værdipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 1, stk. 2, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (herefter CVR-loven) sker registrering og vedligeholdelse af visse grunddata i samarbejde med told- og skatteforvaltningen, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet, jf. § 5, stk. 3, § 6 og § 12.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 12, stk. 4, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lov nr. 417 af 22. maj 1996, hvorefter alle grunddata for produktionsenheder vedligeholdes af Danmarks Statistik i samarbejde med Arbejdsministeriet. Det var således ved § 12, stk. 4, forudsat, at der var behov for, at Arbejdsministeriet, nu Beskæftigelsesministeriet, skulle medvirke ved levering og opdatering af grunddata for produktionsenheder. Der har i praksis vist sig, at der ikke er behov for beskæftigelsesministeriets medvirken.

Det foreslås på den baggrund at ændre § 1, stk. 2, så henvisningen til Beskæftigelsesministeriet i § 1, stk. 2, udgår. Det betyder, at der alene henvises til, at registrering og vedligeholdelse af visse grunddata sker i samarbejde med told- og skatteforvaltningen og Danmarks Statistik.

Den foreslåede ændring får ingen praktisk betydning, idet den foreslåede ændring alene betyder, at bestemmelsen i § 1, stk. 2, bringes i overensstemmelse med, hvad der allerede gør sig gældende i praksis i dag.

Til nr. 2

Den gældende § 4 i CVR-loven indeholder en beskrivelse af, hvad der i CVR-loven skal forstås ved produktionsenhed. Heri defineres en produktionsenhed som værende: 1) den hovedaktivitet, som udøves af en juridisk enhed, der kun har en hovedaktivitet, og hvor al aktivitet udøves på eller fra samme geografiske adresse som den juridiske enheds adresse, 2) den enkelte hovedaktivitet, hvis en juridisk enhed har flere hovedaktiviteter, der udøves på eller fra én geografisk adresse, eller 3) den enkelte aktivitet, hvis en juridisk enhed har aktiviteter, der udøves på eller fra flere geografiske adresser.

Den gældende formulering har ofte skabt tvivl om, hvornår der er ret og pligt til at oprette en produktionsenhed, herunder hvornår det er tilladt henholdsvis påkrævet at oprette flere produktionsenheder på samme adresse. På denne baggrund foreslås der en nyaffattelse af bestemmelsen, som har til formål at præcisere og forenkle reglerne.

Ifølge den foreslåede nyaffattelse af § 4, stk. 1, fremgår det, at der ved produktionsenhed forstås en geografisk adresse, hvorfra en juridisk enhed udøver en aktivitet. Med geografisk adresse menes den fysiske adresse. En juridisk enhed kan - ligesom det er tilfældet i dag - have flere produktionsenheder, hvis den juridiske enhed har aktiviteter, der udøves fra flere forskellige adresser. Dertil kommer, at er ifølge anden lovgivning kan være pligt til at oprette produktionsenheder på flere geografiske adresser, hvilket f.eks. er tilfældet i lov om et indkomstregistrer, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015.

Ifølge den foreslåede nyaffattelse af § 4, stk. 2, kan der kun oprettes flere produktionsenheder på den samme geografiske adresse, hvis produktionsenhederne er registreret med forskellige branchekoder.

Der er ikke tiltænkt realitetsændringer med den foreslåede ordning, men blot en præcisering af de gældende regler for registrering af produktionsenheder.

Til nr. 3

Det fremgår af § 6, stk. 1, i CVR-loven, at produktionsenheder tildeles et entydigt identifikationsnummer (P-nummer) af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet og forsynes med CVR-nummeret for den juridiske enhed, hvortil de hører.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lov nr. 417 af 22. maj 1996, hvorefter produktionsenheder tildeles et entydigt identifikationsnummer (P-nummer) af Danmarks Statistik i samarbejde med Arbejdsministeriet. Det var således ved § 6, stk. 1, 1. pkt., forudsat, at der var behov for, at Arbejdsministeriet, nu Beskæftigelsesministeriet, skulle medvirke ved tildeling af P-numre til produktionsenheder registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Der har i praksis vist sig, at der ikke er behov for Beskæftigelsesministeriets medvirken.

Det foreslås på den baggrund at ændre § 6, stk. 1, så henvisningen til Beskæftigelsesministeriet i § 6, stk. 1, udgår. Det betyder, at der alene henvises til, at produktionsenheder tildeles et entydigt identifikationsnummer af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik, og at produktionsenheder forsynes med CVR-nummeret for den juridiske enhed, hvortil de hører.

Den foreslåede ændring får ingen praktisk betydning, idet den foreslåede ændring alene betyder, at bestemmelsen i § 6, stk. 1, bringes i overensstemmelse med, hvad der allerede gør sig gældende i praksis i dag.

Til nr. 4

Ifølge CVR-lovens § 7 opretter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et rådgivende CVR-forum. Bestemmelsen blev indsat i CVR-loven ved lov nr. 1466 af 22. december 2004, og det fremgår af forarbejderne hertil, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 6, jf. Folketingstidende 2014-15, tillæg A, L 94, at det rådgivende CVR-forum skulle erstatte de styre- og brugergrupper, der blev nedsat i forbindelse med den oprindelige lovs vedtagelse i 1996. Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne, at det nye forum skulle omfatte de daværende medlemmer af styregruppen samt andre myndigheder, der fremover på fast basis ville levere data til registeret, og at brugere af Det Centrale Virksomhedsregister eller repræsentanter for denne gruppe ville blive inddraget forud for vedtagelse af væsentlige ændringer af betydning for deres brug af registeret.

Der blev ikke ved lovændringen i 2004 fastlagt præcise rammer for deltagerkredsen og mødefrekvensen. Baggrunden herfor var ifølge forarbejderne at sikre, at det rådgivende forum var så fleksibelt som muligt. Det var således hensigten, at deltagerkredsen skulle tilpasses den til enhver tid gældende gruppe af interessenter, der på fast basis bidrager med oplysninger til og benytter sig af oplysninger fra registeret, og at mødefrekvensen skulle afspejle det aktuelle behov herfor.

Det rådgivende CVR-forum skulle ifølge bemærkningerne inddrages i alle beslutninger af væsentlig og vidtgående karakter af betydning for registerets dataleverandørers og brugeres forhold. Gruppen af dataleverandører skulle ifølge bemærkningerne inddrages i enhver væsentlig beslutning vedrørende dataleverandørernes forhold til Det Centrale Virksomhedsregister, hvilket bl.a. vil omfatte det løbende arbejde med at forbedre registeret. Det blev forudsat, at arbejdet i et sådant forum skulle ske ved ad hoc møder og høringsrunder forud for væsentlige beslutninger indenfor drift og udvikling af registeret.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at der generelt er tilfredshed med den løbende brugerinddragelse, men ministeriet mener ikke, at der er behov for et lovreguleret CVR-forum. Bestemmelsen i lovens § 7 vurderes derfor overflødig, og det foreslås derfor, at § 7 ophæves.

Erhvervsstyrelsen vil fortsætte det tætte samarbejde med Det Centrale Virksomhedsregisters væsentligste interessenter fremover.

Til nr. 5

Ifølge § 11, stk. 1, nr. 7, i CVR-loven optages der i det Centrale Virksomhedsregister for juridiske enheder oplysning om navn, adresse, stilling og CPR- eller CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere.

Ifølge CVR-lovens § 18, stk. 4, skal oplysninger om navn og adresse på personer registreret i henhold til CVR-loven til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system. Dette gælder i både aktive og opløste selskaber. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at visse oplysninger ikke skal fremgå.

I en række andre love, herunder selskabsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, fremgår det, at oplysninger om navn og adresse på personer registreret i henhold til de pågældende love til enhver tid skal fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system. For fuldt ansvarlige deltagere findes kravet om, at de pågældende personoplysninger skal gives i § 11, stk. 1, nr. 7, i CVR-loven. Af § 7 i CVR-bekendtgørelsen fremgår det dog, at navn, adresse og stilling for deltagere, stiftere og ledelsesmedlemmer skal fremgå af Det Centrale Virksomhedsregister i den udstrækning, disse oplysninger registreres i henhold til lovgivningen.

Efter gældende ret er det nødvendigt at sammenholde reglerne i en række forskellige love for at skabe et samlet overblik over, hvilke personer der skal registreres oplysninger om i Det Centrale Virksomhedsregister, hvilket findes uhensigtsmæssigt.

Det foreslås på den baggrund, at § 11, stk. 1, nr. 7, nyaffattes, så det fremgår, at oplysninger om fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer, optages i Det Centrale Virksomhedsregister, hvis oplysningerne registreres i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov eller i henhold til anden lovgivning. Den foreslåede ændring betyder, at det kan ses umiddelbart ud af § 11, stk. 1, nr. 7, for hvilke personer der optages oplysninger i registeret, uanset om oplysningerne registreres i medfør af CVR-loven, regler udstedt i medfør af CVR-loven eller i henhold til anden lovgivning.

Ved lov nr. 262 af 16. marts 2016 blev der vedtaget ændringer til en række selskabsretlige love. Ifølge § 1, nr. 4, i loven skal oplysning om stilling for personer, der er registreret i henhold til selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om det europæiske selskab, ikke længere fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system til enhver tid.

Det fremgår af forarbejderne til de pågældende ændringer i lov nr. 262 af 16. marts 2016, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 94, side 30, 1. spalte, at det ikke anses for nødvendigt at opdatere oplysninger om stilling, da det anses for at være en oplysning, som ikke længere benyttes.

Med den samme begrundelse som ved lov nr. 262 af 16. marts 2016, jf. ovenfor, foreslås det, at kravet i § 11, stk. 1, nr. 7, om at oplysning om stilling skal optages i Det Centrale Virksomhedsregister, udgår.

Til nr. 6

Ifølge den gældende § 11, stk. 5, 1. pkt., i CVR-loven kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte regler om registrering af andre juridiske enheder end nævnt i § 3, herunder frivillige registreringer, og om betaling til dækning af de administrative omkostninger herved.

I bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen), jf. nr. 1466 af 25. november 2016, som ændret ved § 1 i bekendtgørelse nr. 607 af 31. maj 2017 er der i §§ 7 og 8 fastsat regler om såkaldt anmelderansvar. Det følger blandt andet af reglerne, at en anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningssystem på www.virk.dk for selskaber m.v. eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og at dokumentationen i forbindelse med indberetningen, registreringen eller anmeldelsen er gyldig.

Bekendtgørelsens anvendelsesområde er fastlagt i bekendtgørelsens § 1 og omfatter ikke frivillige foreninger og personligt ejede mindre virksomheder, der ikke er omfattet af en lovbestemt pligt til at lade sig registrere i Det Centrale Virksomhedsregister.

Gældende ret indeholder således ikke en bemyndigelse til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om anmelderansvar for frivillige registreringer. Det er vurderingen, at der på samme måde som ved lovpligtige registreringer i Det Centrale Virksomhedsregister også ved frivillige registreringer er behov for, at der fastsættes regler om anmelderansvar.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelse i § 11, stk. 5, 2. pkt., så Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om anmelderansvar i forbindelse med registreringer og anmeldelser vedrørende frivillige foreninger og personligt ejede mindre virksomheder, der ikke er omfattet af en lovbestemt pligt til at lade sig registrere i Det Centrale Virksomhedsregister.

Den foreslåede ændring betyder, at Erhvervsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om anmelderansvar for registreringer og anmeldelser vedrørende frivillige foreninger og personligt ejede mindre virksomheder, der svarer til reglerne om anmelderansvar for andre virksomhedsformer. De gældende bestemmelser om anmelderansvar i §§ 7 og 8 i anmeldelsesbekendtgørelsen vil kunne tjene til inspiration ved Erhvervsstyrelsens udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse. Erhvervsstyrelsen forventes at ville udnytte den foreslåede bemyndigelse inden for en kortere årrække.

Til nr. 7

Det foreslås, et der indsættes et nyt stk. 7 i § 11. Ifølge den foreslåede bestemmelse bemyndiges Erhvervsstyrelsen til at indgå aftale med told- og skatteforvaltningen om indhentelse af oplysninger om antal ansatte direkte fra eIndkomstregisteret og om offentliggørelse af oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister.

De oplysninger, der i dag findes om antal ansatte i Det Centrale Virksomhedsregister, stammer fra Danmarks Statistik, som inden videregivelse til Erhvervsstyrelsen foretager en manuel og digital kvalitetssikring af tal indhentet fra SKAT´s eIndkomstregister. Ifølge den gældende § 18, stk. 7, i CVR-loven må oplysninger om antal ansatte i dag kun videregives fra Det Centrale Virksomhedsregister til private i intervaller.

Idet oplysninger om det præcise antal ansatte i en virksomhed kan være en nyttig oplysning, herunder til statistiske formål, og idet det er Erhvervsministeriets opfattelse, at antal ansatte ikke kan karakteriseres som en følsom oplysning, er det vurderingen, at der bør gives bemyndigelse til, at Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med told- og skatteforvaltningen om at indhente oplysninger om antal ansatte fra eIndkomstregisteret med henblik på at offentliggøre oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, hvor der indsættes et nyt stk. 8, hvorefter Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger om antal ansatte, herunder om videregivelse af en virksomheds præcise antal ansatte.

Ifølge § 7, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om et indkomstregister, lov nr. nr. 49 af 1. januar 2015, kan statslige myndigheder få terminaladgang til indkomstregisteret i det omfang, de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang. Terminaladgang til SKAT´s eIndkomstregister forudsætter således, at der er hjemmel til en sådan adgang i den lovgivning, der gælder for den myndighed, der ønsker adgang. Ifølge samme lovs § 7, stk. 4, indgår told- og skatteforvaltningen aftaler med statslige myndigheder om terminaladgang til indkomstregisteret.

En udnyttelse af bemyndigelsen forudsætter, at en række forhold, herunder forhold af teknisk karakter, kan afklares i Erhvervsstyrelsens drøftelser med skattemyndighederne. En udnyttelse af bemyndigelsen vil blandt andet være betinget af, at skattemyndighederne kan levere oplysninger om antal ansatte til Erhvervsstyrelsen, som er egnet til offentliggørelse i Det Centrale Virksomhedsregister, herunder at datakvaliteten er af tilstrækkelig høj kvalitet.

Den foreslåede bemyndigelse giver alene Erhvervsstyrelsen adgang til at indgå aftale om en begrænset adgang til indkomstregisteret. Bemyndigelsen vil således alene bemyndige Erhvervsstyrelsen til at indhente oplysninger om det samlede antal ansatte i virksomheder registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Den foreslåede bemyndigelse giver således ikke mulighed for at indhente oplysninger om identiteten på personer, der er ansat i en given virksomhed, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, eller oplysninger om personer i en given virksomhed, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, hvis det er muligt på baggrund af de pågældende oplysninger at identificere en eller flere ansatte i virksomheden.

Det skal i forbindelse med indgåelse af aftaler om adgang til oplysninger i indkomstregisteret sikres, at persondatalovens regler overholdes. Dette fremgår også af forslag til lov om behandling af personoplysninger, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer.

Det gældende stk. 7, der giver Erhvervsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger vedrørende antal ansatte, jf. stk. 1, nr. 9, og stk. 2, nr. 8, der registreres og vedligeholdes i Det Centrale Virksomhedsregister, bliver herefter stk. 8.

Til nr. 8

Ved § 11, nr. 1, i lov nr. 262 af 16. marts 2016 blev § 11 a indsat i CVR-loven. Ifølge § 11 a, stk. 1, 1. pkt., skal en juridisk person, som i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at registrere reelle ejere, registreres i Det Centrale Virksomhedsregister, hvis den juridiske person ikke allerede i henhold til anden lovgivning eller frivilligt er registreret i registeret.

§ 11 a trådte i kraft den 23. maj 2017, jf. bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love (Indførelse af register over reelle ejere), jf. bekendtgørelse nr. 485 af 18. maj 2017.

Ifølge § 11 a, stk. 1, 2. pkt., skal de omfattede juridiske personer som minimum registrere oplysninger omfattet af § 11, stk. 1, nr. 1-6, i CVR-loven. Det betyder, at oplysninger om CVR-nummer, virksomhedstype, startdato, eventuel ophørsdato, virksomhedsnavn og -adresse som minimum skal registreres. Formålet med bestemmelsen er at sikre en grundregistrering og dermed tildeling af CVR-nummer til virksomheden, hvilket vil sikre en entydig identifikation af virksomheden, som er nødvendig for, at der kan ske registrering af reelle ejere i henhold til bestemmelserne herom i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (4. hvidvaskdirektiv).

Ifølge § 11 a, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om anmeldelse og registrering af oplysninger, jf. stk. 1. Sådanne nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 488 af den 18. maj 2017 om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen. Ifølge bekendtgørelsens § 31, skal juridiske personer omfattet af CVR-lovens § 11 a mindst registrere følgende oplysninger i CVR: virksomhedsnavn, virksomhedens brancher og eventuelle bibrancher, virksomhedens adresse, virksomhedsform, startdato, eventuel ophørsdato og, for interessentskaber og kommanditselskaber oplysninger om de fuldt ansvarlige deltageres navn, funktion i virksomheden, cpr-nummer eller CVR-nummer og adresse.

Der er med bekendtgørelsens § 31 tilføjet to yderligere oplysningskrav, idet disse juridiske personer ifølge § 31 skal registrere brancheoplysninger samt oplysninger om fuldt ansvarlige deltagere. Opregningen i bekendtgørelsen § 31 svarer til, at der skal gives de oplysninger, der følger af CVR-lovens § 11, stk. 1, nr. 1-8. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 23. maj 2017, jf. § 39, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Bestemmelsen i § 31 i bekendtgørelse nr. 488 af 18. maj 2017 er indsat, idet det har vist sig, at registrering af reelle ejere for de pågældende juridiske personer forudsætter, at der findes oplysninger om fuldt ansvarlige deltagere og branchekode for disse. Erhvervsstyrelsens it-system er således baseret på, at oplysningerne om fuldt ansvarlige deltagere og branchekode indgår, og oplysningerne medvirker til, at det teknisk er muligt at registrere de pågældende juridiske personer.

Det foreslås, at § 11 a, stk. 1, 2. pkt., ændres, så det fremgår, at der for juridiske personer som minimum skal registreres oplysninger omfattet af § 11, stk. 1, nr. 1-8. De juridiske personer, der ifølge det foreslåede § 11 a, stk. 1, 2. pkt., skal registrere de pågældende oplysninger, er de juridiske personer, der ifølge § 11 a, stk. 1, 1. pkt., i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at registrere reelle ejere.

Med den foreslåede ændring af § 11 a, stk. 1, bringes indholdet af CVR-lovens § 11 a således i overensstemmelse med gældende regler i bekendtgørelse nr. 488 af den 18. maj 2017.

Til nr. 9

Efter den gældende § 12, stk. 3, i CVR-loven vedligeholdes grunddata for produktionsenheder af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeriet medvirker ikke til vedligeholdelsen af grunddata om produktionsenheder i CVR.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 12, stk. 4, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lov nr. 417 af 22. maj 1996, hvorefter alle grunddata for produktionsenheder vedligeholdes af Danmarks Statistik i samarbejde med Arbejdsministeriet. Det var således ved § 12, stk. 4, forudsat, at der var behov for, at Arbejdsministeriet, nu Beskæftigelsesministeriet, skulle medvirke ved levering og opdatering af grunddata for produktionsenheder. Der har i praksis vist sig, at der ikke er behov for beskæftigelsesministeriets medvirken.

Det foreslås på den baggrund at ændre § 12, stk. 3, så henvisningen til Beskæftigelsesministeriet udgår. § 12, stk. 3, vil med den foreslåede ændring fastsætte, at grunddata for produktionsenheder vedligeholdes af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik, jf. dog stk. 4. Ifølge § 12, stk. 4, vedligeholdes brancheoplysninger for samtlige enheder i Det Centrale virksomhedsregister af Danmarks Statistik i samarbejde med Erhvervsstyrelsens og told- og skatteforvaltningen.

Den foreslåede ændring af § 12, stk. 3, får ingen praktisk betydning, idet ændringen alene betyder, at bestemmelsens indhold bringes i overensstemmelse med, hvad der allerede gør sig gældende i praksis i dag.

Til nr. 10

Ifølge den gældende § 16, stk. 1, i CVR-loven skal juridiske enheder, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, efter anmodning give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oplysning om branche for de juridiske enheder selv og give Beskæftigelsesministeriet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oplysning om grunddata for de til juridiske enheder knyttede produktionsenheder inden for en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nærmere fastsat frist.

Idet Beskæftigelsesministeriet ikke medvirker og ikke på noget tidspunkt har medvirket til vedligeholdelsen af grunddata for produktionsenheder registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, foreslås bestemmelsen ændret, så der ikke længere henvises til, at oplysninger om grunddata for produktionsenheder skal gives til Beskæftigelsesministeriet.

Med den foreslåede ændring af § 16, stk. 1, fastsætter bestemmelsen, at juridiske enheder, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, efter anmodning skal give Erhvervsstyrelsen oplysning om branche for de juridiske enheder selv og om grunddata for de til juridiske enheder knyttede produktionsenheder inden for en af Erhvervsstyrelsen nærmere fastsat frist.

Den foreslåede ændring af § 16, stk. 1, får ingen praktisk betydning, idet ændringen alene betyder, at bestemmelsens indhold bringes i overensstemmelse med, hvad der allerede gør sig gældende i praksis i dag.

Til nr. 11

Ifølge den gældende § 18, stk. 3, i CVR-loven kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte regler om, i hvilket omfang oplysning om navnet på en fuldt ansvarlig deltager, der er en fysisk person, samt hvorvidt og i hvilket omfang oplysning om denne privates bopæl kan videregives til private. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Ifølge forslaget udgår bestemmelsen, da der i CVR-loven er taget stilling til, på hvilken måde og i hvilket tidsrum oplysninger om de pågældende personers navn og adresse offentliggøres.

Ifølge den gældende § 18, stk. 4, i CVR-loven skal oplysninger om stilling, navn og adresse på personer omfattet af stk. 3 til enhver tid fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder både i aktive og ophørte virksomheder. Oplysninger om navn og adresse for personer registreret i Det Centrale Virksomhedsregister opdateres automatisk fra Det Centrale Personregister, ligesom oplysninger om stilling ligeledes indhentes fra Det Centrale Personregister i det omfang, oplysninger herom er registreret.

Efter de gældende regler kan Erhvervsstyrelsen således træffe beslutning om, at registrerede personers navn og/eller adresse ikke skal fremgå af registeret. De nærmere betingelser for, hvornår offentliggørelse af en persons navn og adresse kan undlades, fremgår af bemærkningerne til § 6 i lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen, lovbekendtgørelse nr. 1204 af 14. oktober 2013. Heraf fremgår det, at styrelsen efter anmodning fra en registreret person - helt undtagelsesvist og i enkeltstående tilfælde, hvor der er særlige beskyttelsesværdige hensyn at tage til den pågældende - kan undtage oplysninger fra offentliggørelse, jf. § 35 i lov om behandling af personoplysninger. Erhvervsstyrelsen stiller efter fast praksis krav om, at der skal fremlægges dokumentation, f.eks. en udtalelse fra politiet, en domsudskrift eller lignende, der sandsynliggør, at der i en konkret sag foreligger et sådant særligt beskyttelsesværdigt hensyn. Omkring 140 personer har pt. adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Efter Erhvervsstyrelsens praksis undtages navneoplysninger alene fra offentliggørelse, hvor det kan dokumenteres, at der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder, idet undtagelse heraf reelt umuliggør identifikation af den pågældende i Det Centrale Virksomhedsregister.

Ved lov nr. 262 af den 16. marts 2016 blev kravet om, at oplysning om stilling for personer, der er registreret i CVR, skal offentliggøres, ophævet i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, men ikke i CVR-loven. Det fremgår af forarbejderne til de pågældende ændringer i lov nr. 262 af 16. marts 2016, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 3, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 94, at det ikke anses for nødvendigt at opdatere oplysninger om stilling, da det anses for at være en oplysning, som ikke længere benyttes.

Det er vurderet, at det ikke er nødvendigt at fastholde kravet i CVR-loven om, at oplysninger om stilling skal optages i CVR.

Det er fundet hensigtsmæssigt at samle kravene til hvilke oplysninger om navn og adresse, der offentliggøres for personer registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, i CVR-loven, uanset om der er tale om fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere eller ledelsesmedlemmer.

Det er vurderet, at offentliggørelse af privatadresser i Det Centrale Virksomhedsregister skal ophøre 3 år efter, at en persons sidste tilknytning til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister er ophørt. Et af hovedhensynene bag de gældende regler i CVR-loven om offentliggørelse af adresser i Det Centrale Virksomhedsregister er hensynet til, at kreditorer ved hjælp af de offentliggjorte oplysninger kan finde frem til eventuelle skyldnere. Baggrunden for, at det foreslås, at adresser kun offentliggøres i netop 3 år efter, at en persons sidste tilknytning til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister er ophørt, er, at det følger af forældelsesloven, at fordringer som udgangspunkt forældes efter 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Indholdet i den gældende § 18, stk. 4 foreslås delvist videreført som en ny § 18, stk. 3, der indeholder reglerne om offentliggørelse af navn for personer registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, og en ny § 18, stk. 4, om offentliggørelse af adresse for personer registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Kravet i den gældende § 18, stk. 4, om, at oplysninger om stilling for personer registreret i Det Centrale Virksomhedsregister skal fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system, videreføres dog ikke.

Med forslaget samles bestemmelserne om offentliggørelse af navn og adresser for personer, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, i CVR-loven.

Ifølge det foreslåede § 18, stk. 3, 1. pkt., skal oplysning om navn for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer til enhver tid være offentligt tilgængelige i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Forslaget omfatter alle de persongrupper, for hvem der i Det Centrale Virksomhedsregister offentliggøres oplysninger om navn og adresse. Den gældende § 18, stk. 4, omfatter kun fuldt ansvarlige deltagere, jf. henvisningen til den gældende § 18, stk. 3, mens bestemmelser om offentliggørelse af oplysninger for stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer findes i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, erhvervsfondsloven og lov om det europæiske selskab (SE-loven).

Ifølge det foreslåede § 18, stk. 3, 2. pkt., gælder offentliggørelse efter § 18, stk. 3, 1. pkt., både for aktive og ophørte virksomheder. Det vil sige, at der til evig tid offentliggøres oplysninger om navn for en person, der har haft en tilknytning til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister, uanset at virksomheden er ophørt.

Ifølge det foreslåede § 18, stk. 4, 1. pkt., skal oplysning om adresse for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer være offentligt tilgængelige i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Ifølge det foreslåede § 18, stk. 4, 2. pkt., gælder dette både for aktive og ophørte virksomheder. Det vil sige, at der fortsat offentliggøres adresseoplysninger for en person, der har haft en tilknytning til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister, uanset at virksomheden er ophørt. Offentliggørelsen sker, indtil der er forløbet 3 år fra ophøret af personens sidste aktive tilknytning til en virksomhed, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Ifølge det foreslåede § 18, stk. 4, 3. pkt., offentliggøres adressen ikke i Det Centrale Virksomhedsregister for personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, så længe beskyttelsen gælder i Det Centrale Personregister, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister.

Det vil sige, at personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse Det Centrale Personregister, automatisk får undtaget adressen fra offentliggørelse i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette vil gælde for såvel personer, der allerede forud for lovens ikrafttræden har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, som for personer, der først efter lovens ikrafttræden får registreret navne- og adressebeskyttelse heri.

Beskyttelsen af adressen i Det Centrale Virksomhedsregister vil gælde, så længe vedkommende har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister. Som oplyst under de almindelige bemærkninger har enhver ret til at få registreret navne- og adresse i Det Centrale Personregister i medfør af CPR-lovens § 28, stk. 1. Beskyttelsen bortfalder automatisk efter år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere bortfald, eller kommunen finder, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for længere tid end et år. Hvis vedkommende person efter udløbet af beskyttelsesperioden selv ønsker beskyttelsen fornyet, er der ikke noget til hinder herfor, men borgeren skal selv fremsætte anmodningen herom overfor kommunen.

Hvis en person ikke ønsker, at adressebeskyttelse registreret i Det Centrale Personregister skal gælde i Det centrale Virksomhedsregister, kan personen meddele Erhvervsstyrelsen dette, hvorefter Erhvervsstyrelsen vil sørge for, at personens adresse offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister efter reglerne i forslagets § 18, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Ifølge det foreslåede § 18, stk. 4, 4. pkt., kan personer, der ikke har et CPR-nummer, anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i CVR. Forslaget skal sikre, at også personer, der ikke har et CPR-nummer, får mulighed for at opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Ifølge det foreslåede § 18, stk. 5, fastsætter Erhvervsstyrelsen de nærmere vilkår og betingelser for adressebeskyttelse af personer uden CPR-nummer og for videregivelse af beskyttede adresse for disse personer. Som nævnt ovenfor har enhver ret til at få registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister i henhold til CPR-lovens § 28, stk. 1, og der er ikke i CPR-loven fastsat betingelser herfor. Forslaget skal sikre, at udlændinge ikke stilles ringere end danske statsborgere i forhold til muligheden for at opnå adressebeskyttelse, og Erhvervsstyrelsen vil derfor ikke fastsætte materielle betingelser for, at personer uden CPR-nummer kan opnå adressebeskyttelse. Erhvervsstyrelsen vil udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler for, på hvilken måde personer uden CPR-nummer kan anmode om adressebeskyttelse, og eventuelt hvilke formelle betingelser, der skal være opfyldt for, at en sådan anmodning kan imødekommes. Erhvervsstyrelsen vil også med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om, i hvilke tilfælde der kan ske videregivelse af beskyttede adresser for personer uden CPR-nummer. Sådanne regler forventes i vidt omfang at ville svare til de regler, der gælder for videregivelse af beskyttede adresser i henhold til §§ 42 og 43 i CPR-loven.

Adressen for en person, der har opnået adressebeskyttelse, vil fortsat være registreret hos Erhvervsstyrelsen. Forslaget ændrer ikke på, at navnet på en registreret person fortsat offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, selv om vedkommende har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister.

Hvis en person, f.eks. som ledelsesmedlem eller ejer, er tilknyttet en virksomhed, og virksomhedsadressen er registreret på personens privatadresse i Det Centrale Virksomhedsregister, vil virksomhedsadressen blive offentliggjort heri, uanset om personen har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister og, den pågældendes privatadresse dermed er undtaget fra offentliggørelse i Det Centrale Virksomhedsregister. Det vil således alene være oplysninger om den registreredes privatadresse, der indhentes fra Det Centrale Personregister, som automatisk vil kunne undtages fra offentliggørelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Såfremt der ønskes kendskab til en adresse på en person, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, men hvor adressen ikke fremover kan indhentes via registeret, kan der rettes henvendelse til en kommune med anmodning om udlevering af adressen fra Det Centrale Personregister. Der kan læses mere herom under de almindelige bemærkninger om kommunernes behandling af anmodninger om udlevering af oplysninger fra Det Centrale Personregister. Se afsnit 2.1.3.3.

Ifølge den gældende § 18, stk. 5, i CVR-loven ophører opdatering af personoplysninger efter stk. 4, dvs. oplysninger om stilling, navn og adresse, 10 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

Som konsekvens af at det i den foreslåede § 18, stk. 18, stk. 4, foreslås, at privatadresser for personer registreret i Det Centrale Virksomhedsregister kun offentliggøres indtil 3 år efter, personens sidste tilknytning til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister er ophørt, foreslås det, at adresseoplysningen alene opdateres i samme periode.

Det vurderes, at CVR-loven kun bør stille krav om, at navneoplysninger for personer registreret i Det Centrale Virksomhedsregister opdateres indtil 3 år efter personens sidste tilknytning til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister, er ophørt.

Forslaget om, at personoplysninger for stiftere ikke opdateres, skal ses i lyset af, at stifters ansvar som udgangspunkt alene vedrører forhold, som ligger forud for registreringen af selskabets stiftelse. Endvidere er tilknytningen som stifter i sagens natur aktiv i hele selskabets levetid, da stifter ikke ligesom et ledelsesmedlem kan stoppe den aktive tilknytning ved at fratræde eller ligesom en ejer ved at sælge sine kapitalandele. Da tilknytningen som stifter først ophører i forbindelse med det givne selskabs ophør, begynder 3-års-fristen først at løbe fra tidspunktet for virksomhedens ophør, medmindre den registrerede person har øvrige aktive tilknytninger til virksomheder i Det Centrale Virksomhedsregister. Stifters adresseoplysninger vil derfor blive opdateret og offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister indtil 3 år efter selskabets ophør. En løbende opdatering af oplysninger om stifter vurderes ikke nødvendig, hvorfor det foreslås, at oplysninger om stiftere ikke opdateres. Dette skal ses i sammenhæng med stifters begrænsede ansvar, jf. ovenfor.

Ifølge den foreslåede § 18, stk. 5, ophører opdatering af oplysninger efter stk. 3 og 4 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer tre år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dog opdateres personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 ikke for stiftere.

Forslaget betyder, at oplysninger om navn og adresse for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer registreret i Det Centrale Virksomhedsregister ikke opdateres, når der er forløbet 3 år efter, den pågældendes sidste tilknytning til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister er ophørt. Herefter vil det være det senest registrerede navn, der vil være offentligt tilgængeligt i Det Centrale Virksomhedsregister, mens der ikke længere vil blive offentliggjort en adresse i registeret, jf. hertil den foreslåede nye bestemmelse i § 18, stk. 4, i CVR-lovens, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Ifølge den gældende § 18, stk. 6, i CVR-loven kan økonomiministeren fastsætte regler om, hvorvidt og i hvilket omfang oplysning om telefon- og telefaxnummer og mailadresse må videregives til private.

Der foreslås en sproglig tilpasning i § 18, stk. 6, da det er erhvervsministeren, der har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler på området, da CVR-loven henhører under erhvervsministerens ressort. Endvidere foreslås der en sproglig opdatering, så elektronisk postadresse erstattes med e-mailadresse.

Ifølge den gældende § 18, stk. 7, i CVR-loven må oplysning om antal ansatte kun videregives til private i form af en størrelsesgruppe efter regler, der fastsættes i registerforskrifterne for Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lov om behandling af personoplysninger, mens offentlige myndigheder kan få adgang til de præcise tal. Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, L 184, side 3615, 1. spalte, fremgår det, at baggrunden for bestemmelsen var, at det nøjagtige, aktuelle antal ansatte i en virksomhed ofte opfattes som et følsomt data.

De nærmere regler om, i hvilke intervaller oplysning om antal ansatte kan videregives til private, fremgår af § 11 a i CVR-bekendtgørelsen, som ændret ved § 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 1607 af 14. december 2015. Herudover fremgår det af bestemmelsen, at oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister om antal ansatte opgøres kvartalsvis.

I den foreslåede nye affattelse af § 18, stk. 7, 1. pkt., videreføres begrænsningen om, at oplysninger om antal ansatte kun kan videregives til private i intervaller. I det foreslåede nye § 18, stk. 7, 2. pkt., foreslås det, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger om antal ansatte i Det Centrale Virksomhedsregister, herunder om videregivelse af antal ansatte i præcise tal til private.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, hvor Erhvervsstyrelsen får bemyndigelse til efter aftale med told- og skatteforvaltningen at indhente og offentliggøre oplysninger om antal ansatte fra eIndkomstregisteret.

Ifølge den gældende § 18, stk. 8 skal udtagelse af grupper af enheder fra registeret foretages således, at der herved kun videregives oplysninger, der kan meddeles de pågældende brugere i medfør af § 18. § 18, stk. 8, gentager således alene, hvilke begrænsninger der gælder ved udtagelser af grupper af enheder fra registeret, dvs. udtræk fra registeret. Sådanne udtræk blev tidligere foretaget af Erhvervsstyrelsen på vegne af private virksomheder. Da bestemmelsen alene henviser til begrænsninger, der allerede fremgår af § 18, foreslås det, at den gældende § 18, stk. 8, udgår.

Ifølge den gældende § 18, stk. 9, i CVR-loven skal offentlige myndigheder og institutioner, der har modtaget grunddata fra Det Centrale Virksomhedsregister, ved en eventuel videregivelse af de modtagne data overholde de bestemmelser, der er fastsat i stk. 2, 3 og 8 og i § 19, stk. 2 samt i regler fastsat i medfør af stk. 3-7.

Indholdet i den gældende § 18, stk. 9, videreføres med enkelte ændringer, som den foreslåede § 18, stk. 8. Henvisningen til stk. 3 er fjernet i den foreslåede § 18, stk. 8, da det gældende stk. 3 foreslås ophævet. Endvidere foreslås henvisningen til regler fastsat i medfør af stk. 3-7 ændret til en henvisning til regler fastsat i medfør af stk. 6, da kun det foreslåede stk. 6 indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler om videregivelse af modtagne data.

Til nr. 12

Ifølge § 19, stk. 1, i CVR-loven kan juridiske enheder give skriftlig meddelelse om, at de ønsker reklamebeskyttelse. En sådan meddelelse indebærer, at grunddata fra Det Centrale Virksomhedsregister om en sådan reklamebeskyttet enhed og dertil knyttede produktionsenheder som hovedregel ikke må benyttes ved reklamehenvendelser eller andre henvendelser fra private juridiske enheder. Kun hvis der er specifik hjemmel i lov eller i regler udstedt med hjemmel i lov, eller der er meddelt samtykke hertil, er en sådan henvendelse tilladt. Oplysning om, at en enhed er reklamebeskyttet, fremgår af CVR.

Ifølge § 19, stk. 2, i CVR-loven kan Erhvervsstyrelsen alene videregive grunddata om reklamebeskyttede enheder, hvis modtageren inden modtagelsen af disse grunddata skriftligt erklærer, at ønsket om beskyttelse vil blive respekteret, at modtageren ved videregivelse af oplysninger om beskyttede enheder til tredjemand klart vil tilkendegive over for denne, at enheden er beskyttet, og at modtageren ved videregivelse af oplysninger om beskyttede enheder til tredjemand vil indhente en skriftlig erklæring fra tredjemand om, at denne vil overholde betingelserne i § 19, stk. 2.

Ifølge § 19, stk. 3, i CVR-loven må grunddata, som er modtaget med en markering om reklamebeskyttelse, ikke benyttes eller videregives i strid med stk. 1, 2. pkt., eller i strid med den erklæring, der afgives efter stk. 2.

Der foreslås en nyaffattelse af § 19, stk. 1, så det fremgår, at juridiske enheder og produktionsenheder kan registrere, at de ønsker reklamebeskyttelse, og at markeringen af, at en enhed er reklamebeskyttet, optages i registeret.

Der foreslås en nyaffattelse af § 19, stk. 2, hvoraf det fremgår, at registrering af reklamebeskyttelse efter stk. 1 medfører, at grunddata, som den beskyttede enhed har registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, ikke må benyttes af private ved henvendelser med henblik på direkte markedsføring. Ved direkte markedsføring forstås, at den erhvervsdrivendes henvendelse sendes direkte til en bestemt virksomhed. Det er uden betydning, om der er tale om enslydende reklamemeddelelser sendt til flere virksomheder. Der foreligger også direkte markedsføring i tilfælde, hvor reklamemateriale f.eks. lægges i adresserede kuverter med kontoudtog m.v. (kuvertfyld)

Den foreslåede nyaffattelse af § 19, stk. 2, indebærer, at det vil være forbudt for private ved hjælp af oplysninger offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister at foretage direkte markedsføring til enheder, der har registreret reklamebeskyttelse i registeret.

Forslaget har til formål at gøre det lettere for private dataaftagere at modtage og videredistribuere grunddata, idet de ikke længere skal afgive en erklæring overfor Erhvervsstyrelsen om at ville respektere reklamebeskyttelsen.

Samtidig betyder ændringen, at kun henvendelser, der har karakter af direkte markedsføring til reklamebeskyttede enheder, vil være i strid med forbuddet. Med den foreslåede nyaffattelse vil det være tilladt efter CVR-loven at anvende registerets kontaktoplysninger til henvendelser, der ikke sker med henblik på direkte markedsføring. Dette gælder også, selvom der ikke er særskilt lovhjemmel til at foretage den pågældende henvendelse, og der ikke foreligger et samtykke. Efter gældende ret omfatter reklamebeskyttelsen reklamehenvendelser og andre henvendelser, dvs. i praksis alle henvendelser. Med den foreslåede nyaffattelse af § 19, stk. 2, opnås en ensretning i forhold til § 10 i lov om markedsføring, jf. lov nr. 426 af 3. maj 2017, hvor begrebet direkte markedsføring anvendes om uanmodet henvendelse til bestemte aftagere. Ændringen af § 10 er gennemført for at sikre, at ordlyden er i overensstemmelse med direktiv 2002/58/EF, e-databeskyttelsesdirektivet, som ændret ved direktiv 2009/136/EF.

Ifølge den foreslåede nyaffattelse af § 19, stk. 3, må videregivelse af kontaktoplysninger kun ske, hvis det i forbindelse med videregivelsen klart markeres over for modtageren, at enheden er beskyttet. Kravet i den gældende § 19, stk. 2, nr. 3, om at modtageren ved videregivelse af oplysninger om beskyttede enheder skal indhente en skriftlig erklæring, foreslås således ophævet. Formålet med forslaget er at gøre det mindre byrdefuldt rent administrativt for private dataaftagere og offentlige myndigheder at videregive oplysninger om reklamebeskyttede enheder.

Ifølge den foreslåede nyaffattelse af § 19, stk. 3, er det kun ved videregivelse af kontaktoplysninger registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, at der stilles krav om, at det over for modtageren markeres, at enheden er beskyttet. Ifølge den gældende § 19, stk. 2, nr. 3, skal der indhentes skriftlig erklæring fra tredjemand ved videregivelse af alle oplysninger om beskyttede enheder, uanset om der er tale om oplysninger, der kan anvendes ved henvendelse til virksomheder, dvs. typisk kontaktoplysninger. Den foreslåede nyaffattelse har til formål at begrænse kravene til den, der videregiver oplysninger om beskyttede enheder, til kun at vedrøre kontaktoplysninger, dvs. typisk adresseoplysninger, telefonnumre, e-mailadresser og telefaxnummer. Reklamebeskyttelse i medfør af § 19, stk. 1, bør derimod ikke indebære, at beskyttelsen skal markeres overfor modtageren, hvis der alene videregives oplysninger, der ikke har betydning i forhold til henvendelser til den pågældende virksomhed, f.eks. ved videregivelse af oplysninger om branche eller virksomhedsform.

Til nr. 13

Ifølge CVR-lovens § 23, stk. 1, træffes afgørelser efter CVR-loven af Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Ifølge § 23, stk. 2, kan økonomiministeren fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og herunder bestemme, at afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Bemyndigelsen i den gældende § 23, stk. 2, til at fastsætte bestemmelser om klageadgang er ikke udnyttet. For klager over afgørelser, som Erhvervsstyrelsen har truffet med hjemmel i CVR-loven, er der således i dag i henhold til det almindelige over-/underordnelsesforhold klageadgang til Erhvervsministeriet, idet denne klageadgang ikke er afskåret.

Der foreslås ingen ændringer i § 23, stk. 1.

Ifølge den foreslåede nyaffattelse af § 23, stk. 2, kan afgørelser, truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til loven eller i forskrifter udstedt i henhold til loven, indbringes for Erhvervsankenævnet. Klagen skal indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 23, stk. 2, bringes reglerne om klageadgang for så vidt angår afgørelser truffet i henhold til CVR-loven i overensstemmelse med klageadgangen i andre love på det erhvervsretlige område.

Til nr. 14

Ifølge CVR-lovens § 24, stk. 2, erstattes eksisterende registreringsnumre for den juridiske enhed i Erhvervs- og selskabsstyrelsen og Told- og skattestyrelsen af CVR-nummeret som identifikationsnummer for den juridiske enhed.

Det foreslås, at der i § 24, stk. 2, henvises til told- og skatteforvaltningen i stedet for Told- og skattestyrelsen, da der ikke længere eksisterer en myndighed benævnt Told- og Skattestyrelsen.

Til nr. 15

Ifølge CVR-lovens § 25 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Grønland har hjemtaget området og vedtaget en Inatsisartutlov om registrering i CVR - loven har virkning fra 1/1 2018.

Af § 2, stk. 1, i lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder, lov nr.578 af 24. juni 2005 (overtagelsesloven), fremgår det, at sagsområder omfattet af loven overgår til de færøske myndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder. Ifølge de almindelige bemærkninger til loven, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, L 169, side 7909, 1. spalte, er selskabsretten et af de sagsområder, som vil kunne overtages af Færøerne i medfør af overtagelsesloven. CVR-loven hører under sagsområdet selskabsret, som er overtaget af de færøske myndigheder i henhold til overtagelsesloven pr. 1. januar 2008.

Ifølge den foreslåede nyaffattelse af § 25 gælder loven derfor ikke for Grønland og Færøerne.

Til § 2

Til nr. 1

Ifølge selskabslovens § 18, stk. 1, skal navne- og adresseoplysninger om personer, som er registreret i henhold til loven, til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system. I henhold til § 18, stk. 2, opdateres navne- og adresseoplysningerne indtil 10 år efter, at en registreret person er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Selskabslovens regler om offentliggørelse af personoplysninger implementerer reglerne i artikel 2, stk. 1, litra d, i Rådets første direktiv, direktiv 68/151/EØF om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (1. selskabsdirektiv).

Reglerne har til formål at sikre gennemsigtighed om, hvilke selskabsretlige tilknytninger en given person har eller har haft, samt hvilke funktioner den pågældende i den forbindelse varetager eller har varetaget. Muligheden for at kunne sammenholde en registreret persons navn og adresse bidrager til, at tredjemand kan sikre den registreredes identitet, hvilket blandt andet er relevant i tilfælde, hvor der skal gøres et personligt krav gældende mod den pågældende, eller hvor det f.eks. er nødvendigt at fastlægge, hvem der kan tegne et givent selskab.

Der er med den foreslåede affattelse af § 18 tale om en ændring, der svarer til de foreslåede ændringer i CVR-loven vedrørende reglerne om opdatering og offentliggørelse af navne- og adresseoplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Det vil sige, at det foreslås, at navneoplysninger offentliggøres til enhver tid og opdateres indtil 3 år efter, personens sidste tilknytning til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister er ophørt. Adresseoplysninger opdateres og offentliggøres ifølge forslaget indtil 3 år efter, at en registreret persons seneste tilknytning til en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, er ophørt. Dertil kommer i øvrigt, at såfremt en person har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, vil adressen ikke blive offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe CPR-beskyttelsen er gældende, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

Til § 3

Til nr. 1

Ifølge den gældende § 15 d i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven), skal navne- og adresseoplysninger på personer, som er registreret i henhold til loven, til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system. I henhold til § 15 d, stk. 2, opdateres navne- og adresseoplysningerne indtil 10 år efter, en person er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Erhvervsvirksomhedslovens regler om offentliggørelse af navne- og adresseoplysninger har til formål at sikre gennemsigtighed omkring, hvilke personer der har eller har haft tilknytninger til virksomheder, som registreres i henhold til loven. Reglerne om offentliggørelse af personoplysninger gør det muligt at identificere de registrerede ved at sammenholde disses navne- og adresseoplysninger, hvilket blandt andet er relevant i tilfælde, hvor der skal gøres et personligt krav gældende mod den registrerede, eller hvor det er nødvendigt at identificere en registreret person i forbindelse med aftaleindgåelse eller lignende på virksomhedens vegne.

Der er med den foreslåede affattelse af § 15 d tale om en ændring, der svarer til de foreslåede ændringer i CVR-loven vedrørende reglerne om opdatering og offentliggørelse af navne- og adresseoplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Det vil sige, at det foreslås, at navneoplysninger offentliggøres til enhver tid og opdateres indtil 3 år efter, personens sidste tilknytning til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister er ophørt. Adresseoplysninger opdateres og offentliggøres ifølge forslaget indtil 3 år efter, at en registreret persons seneste tilknytning til en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, er ophørt. Dertil kommer i øvrigt, at såfremt en person har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, vil adressen ikke blive offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe CPR-beskyttelsen er gældende, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

Til § 4

Til nr. 1

I henhold til den gældende § 18, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonds (erhvervsfondsloven), skal navne- og adresseoplysninger på personer, som er registreret i henhold til loven, til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system. I henhold til § 18, stk. 2, opdateres navne- og adresseoplysningerne indtil 10 år efter, at en registreret person er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Erhvervsfondslovens regler om offentliggørelse af navne- og adresseoplysninger har til formål at sikre gennemsigtighed omkring, hvilke personer der har eller har haft tilknytninger til fonde, som registreres i henhold til loven, samt hvilke funktioner de pågældende da varetager eller har varetaget. Muligheden for at kunne sammenholde en registreret persons navn og adresse bidrager til, at tredjemand kan sikre den registreredes identitet, hvilket blandt andet er relevant i tilfælde, hvor der skal gøres et personligt krav gældende mod den pågældende, eller hvor det f.eks. er nødvendigt at fastlægge, hvem der har tegnings- og/eller repræsentationsret for en given fond.

Der er med den foreslåede affattelse af § 18 tale om en ændring, der svarer til de foreslåede ændringer i CVR-loven vedrørende reglerne om opdatering og offentliggørelse af navne- og adresseoplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Det vil sige, at det foreslås, at navneoplysninger offentliggøres til enhver tid og opdateres indtil 3 år efter, personens sidste tilknytning til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister er ophørt. Adresseoplysninger opdateres og offentliggøres ifølge forslaget indtil 3 år efter, at en registreret persons seneste tilknytning til en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, er ophørt. Dertil kommer i øvrigt, at såfremt en person har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, vil adressen ikke blive offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe CPR-beskyttelsen er gældende, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

Til § 5

Til nr. 1

Ifølge den gældende § 17, stk. 3, i lov om det europæiske selskab (SE-loven) skal navne- og adresseoplysninger på personer, som er registreret i henhold til loven, til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system. I henhold til § 17, stk. 4, opdateres navne- og adresseoplysningerne indtil 10 år efter, en person er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

SE-lovens regler om offentliggørelse af navne- og adresseoplysninger har til formål at sikre gennemsigtighed omkring, hvilke personer der har eller har haft tilknytninger til selskaber, som registreres i henhold til loven, samt hvilke funktioner de pågældende da varetager eller har varetaget. Muligheden for at kunne sammenholde en registreret persons navn og adresse bidrager til, at tredjemand kan sikre den registreredes identitet, hvilket blandt andet er relevant i tilfælde, hvor der skal gøres et personligt krav gældende mod den pågældende, eller hvor det f.eks. er nødvendigt at fastlægge, hvem der har tegningsretten i et givent selskab.

Der er med den foreslåede affattelse af § 17, stk. 3-6, tale om en ændring, der svarer til de foreslåede ændringer i CVR-loven vedrørende reglerne om opdatering og offentliggørelse af navne- og adresseoplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Det vil sige, at det foreslås, at navneoplysninger offentliggøres til enhver tid og opdateres indtil 3 år efter, personens sidste tilknytning til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister er ophørt. Adresseoplysninger opdateres og offentliggøres ifølge forslaget indtil 3 år efter, at en registreret persons seneste tilknytning til en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, er ophørt. Dertil kommer i øvrigt, at såfremt en person har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, vil adressen ikke blive offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe CPR-beskyttelsen er gældende, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

Til § 6

Til nr. 1

Der er alene tale om konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 4, hvor der indsættes et nyt stk. 4 i § 31 om revisionsudvalg. Bestemmelsens henvisning til stk. 4, 5, 7 og 8 ændres således til henvisning til stk. 5, 6, 8 og 9.

Til nr. 2

Revisorlovens § 31, stk. 1, 1. pkt., fastlægger kravene til, hvem der kan være medlem af en virksomheds revisionsudvalg. Efter bestemmelsen skal udvalget bestå af virksomhedens bestyrelse, tilsynsråd eller af personer, der er valgt på virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende organ som medlem af udvalget. Bestemmelsen gennemfører artikel 39, stk. 1, i direktiv 2014/56/EU om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber.

Det er efter direktivet ikke tilladt, at bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i virksomhedens direktion, kan være medlem af revisionsudvalget. Dette krav faldt imidlertid utilsigtet ud ved en ændring af bestemmelsen i 2016 ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og forskellige andre love.

Det foreslås derfor igen at indsætte i bestemmelsen, at kun bestyrelsesmedlemmer, der ikke samtidig indgår i virksomhedens direktion, kan være medlem af revisionsudvalget. Efter forslaget skal udvalget bestå af virksomhedens bestyrelse, der ikke samtidig indgår i virksomhedens direktion, tilsynsråd eller af personer, der er valgt på virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende organ som medlem af udvalget. Bestemmelsen bringes herved i overensstemmelse med artikel 39, stk. 1, i direktiv 2014/56/EU om ændring af direktiv 2006/43/EF og gældende ret forud for lovændringen i 2016.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse er revisionsudvalget ansvarlig for proceduren for udvælgelse og indstilling til valg af revisor efter artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF.

I forslagets § 6, nr. 4, foreslås det at udnytte en undtagelsesbestemmelse i forordningen, så en virksomhed, der har et nomineringsudvalg, kan vælge at lade nomineringsudvalget varetage opgaven med udvælgelse og indstilling af revisor i stedet for revisionsudvalget. Der henvises nærmere til bemærkninger til forslaget § 6, nr. 4.

Der indsættes derfor i den gældende bestemmelse en henvisning til stk. 4, hvor adgangen til at lade nomineringsudvalget varetage revisionsudvalgets opgave fremgår .

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse er revisionsudvalget ansvarlig for varetagelse af de funktioner for udpegelse af revisorer, der følger af artikel 16 i forordning nr. 537/2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden (revisorforordningen). Efter forordningen skal revisionsudvalget bl.a. give indstilling til valg af revisor til bestyrelsen og være ansvarlig for gennemførelse af et udbud, hvis det drejer sig om valg af en ny revisor eller forlængelse med samme revisor ud over 10 år, jf. den gældende § 144 a i selskabsloven. Hvis revisionsopgaven har været i udbud, skal revisionsudvalgets indstilling til bestyrelsen omfatte mindst to valgmuligheder, og revisionsudvalget skal med en behørig begrundelse angive sin præference for én af valgmulighederne. Forslaget til aktionærerne eller virksomhedsdeltagerne til valg af revisor skal omfatte revisionsudvalgets indstilling.

Forordningens artikel 16, stk. 8, indeholder en option, der giver medlemslandene mulighed for at tillade, at i virksomheder, der har et udpegelsesudvalg, hvori aktionærerne har betydelig indflydelse, og som har til opgave at fremsætte indstillinger angående udvælgelsen af revisorer, kan udpegelsesudvalget varetage de af revisionsudvalgets funktioner, der er fastsat i forordningens artikel 16. Medlemsstaten kan i givet fald kræve, at udpegelsesudvalgets indstilling skal forelægges for aktionærer- eller virksomheds generalforsamlingen.

Forslaget til nyt stk. 3 udnytter muligheden i forordningen til at tillade, at et nomineringsudvalg kan varetage revisionsudvalgets funktioner efter forordningens artikel 16 i forbindelse med valg af revisor.

Forordningen anvender udtrykket udpegelsesudvalg, men i overensstemmelse med de øvrige sprogversioner af forordningen må udtrykket svare til nomineringsudvalg, jf. Kommissionens henstilling af 15. februar 2005 om den rolle, der spilles af menige bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af tilsynsorganer i børsnoterede selskaber og om udvalg nedsat af bestyrelsen/ledelsesorganet (2005/162/EF).

Ledelsesudvalg, herunder nomineringsudvalg, er ikke nærmere reguleret i den selskabsretlige lovgivning. Komitéen for God Selskabsledelses »Anbefalinger for God Sel­ska?bs­ledelse« (senest opdateret november 2014) indeholder anbefalinger om nedsættelse af ledelsesudvalg (eller -komitéer), herunder nomineringsudvalg. Komitéen anbefaler, at bestyrelsen nedsætter et nomineringsudvalg, som mindst har følgende forberedende opgaver:

- At beskrive de kvalifikationer, der kræves i bestyrelsen og direktionen og til en given post, og angive hvilken tid, der skønnes at måtte afsættes til varetagelse af po?s­ten samt vurdere den kompetence, viden og erfaring, der findes i de to ledelsesorganer,

- Årligt at vurdere bestyrelsens og direktionens struktur, størrelse, sammensætning og resultater samt anbefale bestyrelsen eventuelle ændringer,

- Årligt at vurdere de enkelte ledelsesmedlemmers kompetence, viden og erfaring samt rapportere til bestyrelsen herom,

- At overveje forslag fra relevante personer, herunder ak­ti?o­nærer og medlemmer af bestyrelsen og direktionen, til kandidater til bestyrelsen og direktionen, og

- At foreslå bestyrelsen en handlingsplan for den fremtidige sammensætning af bestyrelsen, herunder forslag til konkrete ændringer.

Efter anbefalingerne kan ledelsesudvalg bidrage til at øge effektiviteten og højne kvaliteten af arbejdet i bestyrelsen. Efter forslaget kan en virksomhed beslutte, at et nomineringsudvalg nedsat af bestyrelsen således også vil kunne varetage revisionsudvalgets opgaver efter forordningens artikel 16, hvis kapitalejerne eller virksomhedsdeltagerne har betydelig indflydelse i udvalget.

Forordningen fastsætter hverken i ordlyden af artiklen eller i bemærkningerne, hvad der nærmere skal forstås ved »betydelig indflydelse«. Det må imidlertid antages, at forordningens krav vil kunne opfyldes ved, at f.eks. generalforsamlingen udpeger medlemmer af nomineringsudvalget, eller hvis generalforsamlingen angiver, hvordan medlemmerne af udvalget skal udpeges. Det vil være virksomhedens ansvar at kunne godtgøre, at kravet om, at kapitalejerne eller virksomhedsdeltagerne har betydelig indflydelse, er opfyldt.

Der stilles ikke krav om, at nomineringsudvalgets indstilling skal forelægges for generalforsamlingen. Det overlades til den enkelte virksomhed at tage stilling hertil.

Til nr. 5

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 6, nr. 4, hvor der indsættes et nyt stk. 4 i § 31 om revisionsudvalg. Bestemmelsens henvisning til stk. 4 og 5 ændres således til henvisning til stk. 5 og 6.

Til nr. 6

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 6, nr. 4, hvor der indsættes et nyt stk. 4 i § 31 om revisionsudvalg. Bestemmelsens henvisning til stk. 1-7 ændres således til henvisning stk. 1-7.

Til nr. 7

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 6, nr. 4, hvor der indsættes et nyt stk. 4 i § 31 om revisionsudvalg. Bestemmelsens henvisning til stk. 7, nr. 4, ændres således til henvisning til stk. 8, nr. 4.

Til nr. 8

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 6, nr. 4, hvor der indsættes et nyt stk. 4 i § 31 om revisionsudvalg. Bestemmelsens henvisning til § 31, stk. 1, 1. pkt., stk. 4 og 6, ændres således til henvisning til § 31, stk. 1, 1. pkt., stk. 5 og 7.

Til § 7

Til nr. 1

Ifølge restaurationslovens § 10, stk. 3, 4. pkt. skal bevillingsnævnet i Københavns Kommune udover en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren og indtil 6 andre medlemmer, bestå af et sagkyndigt medlem og en uafhængig jurist eller advokat. Bestemmelsen blev ændret i restaurationsloven ved lov nr. 386 af 26. april 2017, som trådte i kraft pr. 1. juli 2017.

Kravet om et nævnsmedlem, som er en uafhængig jurist eller advokat, gælder ikke for bevillingsnævn i andre kommuner. Det foreslås, at kravet om, at der skal være en uafhængig jurist eller advokat i bevillingsnævnet, udgår. Dette vil sikre, at Københavns Kommune ikke tilføres unødigt større økonomiske og administrative konsekvenser end andre kommuner. Den foreslåede ændring betyder, at der ikke længere gælder et særligt krav for Københavns Kommune om, at der i bevillingsnævnet skal sidde en uafhængig jurist eller advokat.

Til nr. 2

Der foreslås en ændring af den gældende bestemmelse i § 27, stk. 2, nr. 1, om beskæftigelse af unge under 18 år, som er tjenerelever samt børn og børnebørn af værten. Den foreslåede ændring giver unge under 18 år, som er tjenerelever eller børn eller børnebørn af værten, mulighed for at arbejde med alle opgaver i restaurationer, hvor der serveres stærke drikke, fra kl. 06.00 til kl. 24.00.

Ændringen medfører, at unge under 18 år, som er tjenerelever samt børn og børnebørn af værten, udover de opgaver, som er nævnt i restaurationslovens § 27, stk. 2, bl.a. kan servere stærke drikke til restaurationens gæster.

Til § 8

Lovforslagets § 8 indeholder bestemmelser om tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 11 og 12 og §§ 2-5.

De ændringer, der foreslås i § 1, nr. 11 og 12, er ændringer vedrørende offentliggørelse af privatadresser i CVR og ændringer vedrørende reklamebeskyttelse.

Ændringerne i §§ 2-5 er de foreslåede ændringer i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, erhvervsfondsloven og lov om SE-selskabet, der indholdsmæssigt svarer til de foreslåede ændringer af CVR-loven vedrørende opdatering og offentliggørelse af oplysninger om navne og privatadresser, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Ikrafttræden af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 11 og 12 og i §§ 2-5 forudsætter tilpasning af Erhvervsstyrelsens it-systemer, hvorfor ændringerne ikke kan træde i kraft den 1. januar 2018. Med den foreslåede formulering kan ændringerne sættes i kraft af erhvervsministeren ved bekendtgørelse. Det forudsættes, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ændringernes ikrafttræden så hurtigt som muligt efter, at de systemmæssige tilpasninger er foretaget. Se afsnit 2.1.3.5. og 2.2.3. for en nærmere beskrivelse af nogle af de it-tilpasninger, der skal være gennemført, før de foreslåede regler kan sættes i kraft.

Det foreslås i stk. 3, at kravet om, at bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i virksomhedens direktion, ikke må være medlem af revisionsudvalget, først har virkning fra førstkommende ordinære generalforsamling eller andet tilsvarende møde, dvs. den førstkommende generalforsamling eller andet tilsvarende møde, der afholdes efter den 31. december 2017. Herved gives virksomhederne en passende periode til at ændre sammensætningen af udvalget, hvis der er medlemmer, som ikke opfylder betingelsen for at være medlem.

Til § 9

Den foreslåede § 9 angiver lovens territoriale gyldighedsområde. Loven gælder ifølge § 9 ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 2-6 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Det er hensigten at kontakte de grønlandske myndigheder med henblik på at opnå deres tilslutning til, at de foreslåede ændringer efter vedtagelse også sættes i kraft for Grønland. Lovens §§ 2-6 kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da de omhandlede sagsområder er færøske særanliggender.

Lovforslagets § 1 om ændringer af CVR-loven kan ikke sættes i kraft for Grønland og Færøerne. Dette skyldes, at Grønland har hjemtaget sagsområdet vedrørende registrering af grønlandske virksomheder i et centralt virksomhedsregister og har vedtaget en Inatsisartutlov om registrering i CVR, Inatsisarturlov nr. 33 af 28. november 2016 om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister. CVR anses for så vidt angår Færøerne som et færøsk særanliggende. Af § 2, stk. 1, i lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder, lov nr. 578 af 24. juni 2005 (overtagelsesloven), fremgår det således, at sagsområder omfattet af loven overgår til de færøske myndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder. Ifølge de almindelige bemærkninger til loven, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, L 169, side 7909, 1. spalte, er selskabsretten et af de sagsområder, som vil kunne overtages af Færøerne i medfør af overtagelsesloven. Sel­skabs­retten er som sagsområde overtaget af de færøske myndigheder pr. 1. januar 2008. CVR-loven anses som en del af sagsområdet selskabsretten. Se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, hvor § 25 i CVR-loven foreslås ændret, så det ikke længere fremgår, at loven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland og Færøerne.

Lovforslagets § 7, der vedrører ændringer af restaurationsloven kan ligeledes ikke sættes i kraft for Grønland og Færøerne.

De foreslåede ændringer i lovforslagets §§ 2-6, dvs. de foreslåede ændringer i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, erhvervsfondsloven, lov om det europæiske selskab (SE-loven) og revisorloven, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 87, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EU-Tidende 2014, nr. L 158, side 196.