Fremsat den 14. november 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. § 41, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

2. § 48, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 49. I indtægtsgrundlaget indgår:

1) A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.

2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.

3) En selvstændig virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster, samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, som fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Stk. 2. Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen efter stk. 1. Er indtægten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indtægten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes denne indtægt ikke efter 1. pkt.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

3. I § 48, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »§ 53, stk. 5 og 6« til: » § 53, stk. 8 og 13«, og », og § 50, stk. 1« udgår.

4. I § 48, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 5 og 6, og § 50« til: »stk. 6 og 7«.

5. I § 48, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Dagpenge efter 1. pkt., afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«

6. I § 49, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Ved opgørelsen medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen.«

7. § 49, stk. 1-4, ophæves, og affattes således:

»Indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 1, opgøres på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 2. Indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 2 og 3, opgøres på grundlag af oplysninger på årsopgørelsen. B-indkomst, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. § 48, stk. 1, nr. 2, medregnes dog i den eller de måneder, arbejdet er udført i, og som medlemmet har oplyst på tro og love. Oplyser medlemmet ikke om tidspunktet for arbejdets udførelse, kan B-indkomsten ikke medregnes til indtægtsgrundlaget. Det er en forudsætning, at indkomst efter § 48, stk. 1, nr. 2, ikke indgår i en selvstændig virksomhed. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet.

Stk. 2. Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst, jf. stk. 1, inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, jf. dog stk. 4. For medlemmer, som opnår dagpengeret efter § 53, stk. 5 eller 11, beregnes dagpengenes størrelse som et gennemsnit af de 2 år med det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt af et selskab til en ejer, som har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., indgår i opgørelsen.

Stk. 3. Beregningsperioderne, jf. stk. 2, kan forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17, hvis der i perioden på 24 måneder, jf. stk. 2, 1. pkt., eller perioden på 5 år, jf. stk. 2, 2. pkt., forekommer perioder, hvor medlemmet modtager:

1) Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller

3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Stk. 4. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden den fornødne indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder.«

8. I § 49, stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 14«.

9. § 50 ophæves.

10. I § 51 ændres »daglige« til: »månedlige«, og »§ 48, stk. 4, § 49, stk. 5 og 6, eller § 50« ændres til: »§ 48, stk. 5, og § 49, stk. 5 og 6«.

11. I § 51 a indsættes efter »det enkelte medlem«: », sammenlægning af indtægter som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, forholdsmæssig medregning af overskud, hvis årsregnskabet ikke dækker en hel måned, betydningen for satsberegningen af, at et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, at lønmodtageraktiviteter og aktiviteter fra selvstændig virksomhed samlet ikke kan danne grundlag for en beregning, hvis der gives dagpengeret på grundlag af selvstændig virksomhed, jf. § 49, stk. 2, 2. pkt.,«.

12. I § 52, 1. pkt., indsættes efter »omregningssats«: », jf. dog § 53, stk. 12«.

13. I § 52 a, stk. 2, 3. pkt., ændres »stk. 7 og 8« til: »stk. 9, nr. 2, stk.14 og 15«.

14. § 53, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de perioder, der er nævnt i § 55, stk. 1, er, jf. dog stk. 8, endvidere betinget af:

1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 5, har indkomst på mindst 223.428 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.

2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 5, har indkomst på mindst 148.956 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan højst medregnes 12.413 kr. (2017) pr. måned.

3) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.

Stk. 3. Indkomstkravet, jf. stk. 2, kan opfyldes med:

1) A- og B-indkomst indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag samt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.

2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.

3) En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster, samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, som fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.

4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54. Én måneds uddannelse, jf. stk. 2, nr. 3, svarer til opfyldelse af indkomstloftet i en måned efter stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 4. B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført i, på baggrund af medlemmets oplysninger på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet i. B-indkomst efter 1 pkt. kan medregnes for en periode svarende til optjeningsperioden i stk. 2. Medregnes B-indkomst, der ikke fremgår af årsopgørelsen, foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt. med en værdi svarende til den indberettede B-indkomst pr. måned for den periode, der ligger forud for optjeningsperioden i stk. 2. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 3, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet.

Stk. 5. Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 2, jf. stk. 3, er optjeningsperioden 5 år, jf. stk. 16. Ved opgørelsen af indkomstkravet i optjeningsperioden på 5 år kan alene medregnes indkomst efter stk. 3, nr. 3.

Stk. 6. Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke efter 1. pkt.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.

15. I § 53, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Ved opgørelsen indgår desuden B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning for at indgå i opgørelsen, at B-indkomsten efter 2. pkt. ikke indgår i en selvstændig virksomhed.«

16. I § 53, stk. 4, 1. og 4. pkt., der bliver stk. 7, 1. og 4. pkt., ophæves 2 steder »lønmodtagere«.

17. § 53, stk. 5, som bliver stk. 8, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 8. For et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til dagpenge, jf. dog stk. 12, betinget af:

1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.924 løntimer.

2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.258 løntimer.

3) At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54.

Stk. 9. Beskæftigelseskravet i stk. 8 kan opfyldes på følgende måder:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. stk. 6, kan medregnes.

2) Timer som følge af omregning, jf. stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. dog nr. 3.

3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.

4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54. Én måned uddannelse, jf. stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede.

Stk. 10. B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet i. Foreligger der indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter 1. pkt., og ligger denne forud for optjeningsperioden i stk. 8, foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt. med et omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede B-indkomst pr. måned. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 9, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet.

Stk. 11. Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 8, jf. stk. 9, er optjeningsperioden 5 år, jf. stk. 17. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan alene medregnes timer opgjort efter stk. 9, nr. 3.

Stk. 12. Kan et medlems arbejdstid, jf. stk. 9, ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017). Tilsvarende gælder, hvis medlemmet har B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud. 1. pkt. finder anvendelse, hvis medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, samt A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3. Ved omregning af indtægt til timer, kan der højest omregnes en månedlig indkomst på højest 18.619 kr. for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. for deltidsforsikrede (2017). Ved omregning finder stk. 3, 2. og 3. pkt. tilsvarende anvendelse. Omregningssatsen reguleres én gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.«

Stk. 6-12 bliver herefter stk. 13-19.

18. I § 53, stk. 6, der bliver stk. 13, indsættes efter »stk. 2«: », jf. stk. 3«.

19. I § 53, stk. 7, der bliver stk. 14, ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2, jf. stk. 3, og stk. 8, jf. stk. 9,«.

20. I § 53, stk. 8, indsættes efter 1. pkt.:

»Ved opgørelsen efter 1. pkt. indgår for lønmodtagere B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning, at B-indkomsten efter 2. pkt. ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen, jf. § 52.«

21. § 53, stk. 8, der bliver stk. 15, affattes således:

»Stk. 15. Kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke.«

22. I § 53, stk. 10, der bliver stk. 17, ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10«.

23. I § 53, stk. 11, der bliver stk. 18, ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10,«, og »stk. 10« ændres til: »stk. 16«.

24. I § 53, stk. 12, 2. pkt., der bliver stk. 19, 2. pkt., indsættes efter »løntimer«: »eller perioder med drift af selvstændig virksomhed«.

25. I § 55, stk. 1, 2. pkt., ændres »5« til: »8«.

26. I § 55, stk. 4, nr. 5, udgår »og«.

27. I § 55, stk. 4, nr. 6, ændres »dagpenge.« til: »dagpenge, og«.

28. I § 55, stk. 4, indsættes som nr. 7:

»7) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, indenfor medlemmets dagpengeperiode.«

29. I § 55 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 53, stk. 5, nr. 1 og 2,«: »jf. § 53, stk. 8,«.

30. I § 55 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 5, nr. 1 og 2« til: »stk. 9, nr. 1 og 2«.

31. I § 55 a, stk. 2, ændres »stk. 5« til: »stk. 9, nr. 1 og 2«.

32. I § 56 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved opgørelsen efter stk. 2 finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

33. I § 56 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »6« til: »7«.

34. § 57, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 57 a, anses for ledig, når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b.«

35. § 57, stk. 6, ophæves.

36. Efter § 57 indsættes:

»§ 57 a. En aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed, og et eller flere af følgende forhold er opfyldt:

1) Aktiviteten er registreret med CVR-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten beskattes som lønindkomst.

2) Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed.

3) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvori medlemmet har afgørende indflydelse. Et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, hvis medlemmet, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

4) Aktiviteten er udført af medlemmet som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven.

5) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed.

Stk. 2. Et medlems selvstændige virksomhed, jf. stk. 1, anses ved medlemmets indplacering i dagpengeperioden som selvstændig bibeskæftigelse, når medlemmet:

1) I de seneste 6 måneder forud for ledigheden i gennemsnit pr. måned har fået indberettet mindst 80 løntimer som fuldtidsforsikret eller 53 løntimer som deltidsforsikret til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. stk. 3, og

2) har fået indberettet mindst én løntime til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i 5 af de seneste 6 måneder forud for ledigheden, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Ved opgørelsen efter stk. 2 medregnes perioder, hvor medlemmet har været under uddannelse, og hvor uddannelsen har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54.

Stk. 4. Kan et medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller medlemmet har modtaget B-indkomst som lønmodtager, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnes indkomsten til arbejdstimer med den omregningssats, som fremgår af § 53, stk. 12.

Stk. 5. Et medlems aktivitet efter stk. 1, anses som selvstændig hovedbeskæftigelse, når aktiviteten ikke er omfattet af stk. 2.

Stk. 6. Et medlems aktivitet efter stk. 1 anses for formueforvaltning, når der ikke eller kun i meget begrænset omfang er personligt beskæftigelse forbundet med aktiviteten. Formueforvaltning kan ikke give rettigheder efter loven.

Stk. 7. Et medlems aktivitet anses som fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken er lønmodtageraktivitet eller aktiviteter omfattet af stk. 1, 2, 5 eller 6. Fritidsbeskæftigelse kan ikke give rettigheder efter loven.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7, herunder om definitionen af selvstændig virksomhed, sondringen af, om en aktivitet er selvstændig hoved- eller bibeskæftigelse, samt hvilke aktiviteter, der anses for formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse. Der kan endvidere fastsættes regler om, under hvilke betingelser en aktivitet kan skifte karakter i optjeningsperioden, jf. § 53, og i dagpengeperioden, jf. § 55, og ændringens betydning for medlemmets rettigheder.

Ophør med drift af selvstændig virksomhed og jobsøgningsperiode

§ 57 b. Dagpenge til et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5, kan kun udbetales, hvis medlemmet er ophørt med at drive virksomhed.

Stk. 2. Et medlem anses for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når et af følgende forhold er opfyldt:

1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtigelser dermed er overdraget eller afsluttede. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

2) Medlemmet på tro og love erklærer ikke at drive virksomheden udover, hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør, er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.

3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer.

4) Medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, og når ændringerne i ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og medlemmet ikke længere har afgørende indflydelse i selskabet, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

5) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.

6) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

7) Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt i mindst 3 år.

8) Medlemmet som medarbejdende ægtefælle på tro og love erklærer at være udtrådt af ægtefællens virksomhed.

9) Medlemmet som medejende ægtefælle har dokumenteret, at medlemmet ikke længere er registreret som ejer, jf. nr. 3.

Stk. 3. Et medlem, der er ophørt med at drive virksomhed efter stk. 1, mister retten til dagpenge i en jobsøgningsperiode på 6 måneder, hvis medlemmet i denne periode påbegynder ny selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, eller indtræder i en virksomhed eller et selskab. Perioden løber fra det tidspunkt, hvor medlemmet anses for ophørt med virksomheden, jf. stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdende og medejende ægtefæller, der genindtræder i ægtefællens virksomhed. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den virksomhed, medlemmet er ophørt fra, er gået konkurs.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om stk. 1-3, herunder om hvornår et medlem anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed, dokumentation for ophør, hvad der forstås ved registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen, tidspunktet for ophør, jobsøgningsperioden og opstart af ny virksomhed.«

37. I § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, ændres »bibeskæftigelse« til: »beskæftigelse«.

38. § 59, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed eller driver selvstændig virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk. 2, kan der udbetales supplerende dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage dagpengene under opstart af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a.

Stk. 2. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid, herunder timer oplyst på tro og love, som er anvendt på selvstændig virksomhed i den pågældende periode, og 160,33 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen ved, at indtægten ved arbejdet omregnes til timer, jf. § 52.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

39. I § 60, stk. 3, nr. 1, udgår »eller«.

40. I § 60, stk. 3, indsættes efter nr. 1, som nyt nummer:

»2) har B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnet til timer med omregningssatsen efter § 52, og som ikke indgår i en selvstændig virksomhed, og opfylder kravet i nr. 1, eller«.«

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

41. § 60 affattes således:

»§ 60. Når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge, jf. dog stk. 3. Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen efter 1. pkt., uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige virksomhed. Starter et medlem en ny virksomhed op midt i en måned, indgår hele måneden i opgørelsen efter 1. pkt. Måneder, hvori der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen efter 1. pkt. Måneden opgøres i uger, jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvori ugen afsluttes.

Stk. 2. Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, har ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af:

1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister samt ikke-indberetningspligtig B-indkomst, som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 6, ret til yderligere fire uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge indenfor de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med fire uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registret i offentlige registre i seks måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1.

Stk. 3. Forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 kan kun ske efter stk. 2, nr. 1 eller 2.

Stk. 4. Et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 2, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 2, jf. stk. 3, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Stk. 5. Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge efter stk. 1 og 2.

Stk. 6. Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem

1) Som lønmodtager har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. § 53, stk. 12, i henhold til lov om et indkomstregister inden for 12 sammenhængende måneder, eller

2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017) og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-6. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, sammenlægning af forbrug af perioder som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende samt medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. § 53, stk. 3, nr. 2, og stk. 9, nr. 2.«

42. § 63, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3, jf. § 57 b, samt ved udtræden af medarbejdende ægtefæller med lønaftale. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret, dog 1 uge ved konkurs eller tvangsauktion efter § 57 b, stk. 2, nr. 6. Ved ophør på tro og love efter § 57 b, stk. 2, nr. 2, er perioden 2 måneder. 2. og 3. pkt. finder ikke anvendelse på medlemmer, der

1) ophører med selvstændig bibeskæftigelse, jf. § 57 a, stk. 2, eller

2) er indplaceret i en dagpengeperiode uden aktuelt at modtage dagpenge, og som igen anmoder om at få dagpenge.

Stk. 3. Et medlem, som modtager dagpenge efter ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57 b, kan maksimalt ophøre med en ny virksomhed én gang inden for hver dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1 og 2. Herefter er medlemmet udelukket fra at modtage dagpenge. Et medlem, som har genoptjent retten til dagpenge efter § 53, stk. 8, kan ophøre med en ny virksomhed med ret til dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne i § 60, stk. 6, nr. 1 eller 2, uden samtidig modtagelse af dagpenge.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

43. I § 63, stk. 3, ændres »inden for« til: »i«, og i nr. 2, ophæves »eller«.

44. I § 63, stk. 3, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnet til timer med omregningssatsen efter § 52, og under forudsætning af, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed, og opfylder kravet i nr. 1 eller, eller«.«

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

45. § 63, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Er medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,

2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, eller

3) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017), og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge. For et deltidsforsikret medlem skal beløbet udgøre mindst 148.956 kr. (2017).«

46. I § 63, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som 3. pkt.:

»Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. § 53, stk. 3, nr. 2 og stk. 9, nr. 2, om, at medlemmet kun kan ophøre med en selvstændig virksomhed én gang i hver dagpengeperiode og om karensperioderne på henholdsvis 3 uger og 6 måneder.«

47. I § 66, stk. 2, 1. pkt., ændres »Lønmodtagere« til: »Medlemmer«, og i 2. pkt. ændres »En fuldtidsforsikret lønmodtager« til: »Et fuldtidsforsikret medlem«.

48. § 67 affattes således:

»§ 67. Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed:

1) for månedslønnede er højst 130 timer om måneden, og

2) for uge- og 14-dages-lønnede højst 30 timer om ugen beregnet som et gennemsnit for fire uger.«

49. I § 68, stk. 1, 1. pkt., udgår »som lønmodtager«, og », medmindre medlemmet driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang«.

50. I § 68, stk. 3, nr. 1, ændres »inden for« til: »i«, og »eller« ændres til: »,«.

51. I § 68, stk. 3, nr. 2, ændres »inden for« til: »i« og »14-dages-indberetninger.« ændres til: »14-dages-indberetninger, eller«.

52. I § 68, stk. 3, indsættes efter nr. 2:

»3) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnet til timer med omregningssatsen efter § 52, og under forudsætning af, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed, og opfylder kravet i nr. 1 eller 2.«

53. § 68, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem skal overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende

1) i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mere end 390 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger, eller mere end 360 løntimer i en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, jf. dog § 53, stk. 12, eller

2) ikke er omfattet af nr. 1, og driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, hvis de samlede aktiviteter som lønmodtager eller selvstændig virksomhed efter § 53, stk. 9, nr. 1-3, jf. stk. 10, i perioderne nævnt i nr. 1, overstiger omfanget af beskæftigelsen i § 67.«

54. I § 68, stk. 4, indsættes efter »stk. 3«: », omregning af overskud af selvstændig virksomhed eller B-indkomst til timer, jf. § 53, stk. 12, samt om at overflytning af medlemmer omfattet af stk. 3, nr. 2, finder sted, når der foreligger et afsluttet årsregnskab«.

55. I § 73, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Ved opgørelsen indgår desuden B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning, at B-indkomsten efter 3. pkt. ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen, jf. § 52.«

56. § 73 affattes således:

»§ 73. Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang eller driver medlemmet selvstændig virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk. 2, kan der udbetales supplerende dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage dagpengene under opstart af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen ved, at indtægten ved arbejdet omregnes til timer, jf. § 52.

Stk. 2. Når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 30 timer. En uge indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen efter 1. pkt., uanset om der har været fradrag i dagpenge for den selvstændige virksomhed. Når et medlem starter en ny virksomhed op i løbet af en måned, indgår hele måneden også i opgørelsen. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen. Måneden opgøres i uger, jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i opgørelsen i den måned, hvor ugen afsluttes.

Stk. 3. Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at få forlænget den periode, hvori medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af:

1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver én månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

2) Måneder, hvor et medlem omfattet af § 57 a, om drift af selvstændig virksomhed, ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden. Der kan i alt forlænges med 12 uger.

Stk. 4. Forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 3, kan kun ske efter nr. 1 eller 2.

Stk. 5. Et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 3, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 3, jf. stk. 4, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Stk. 6. Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge efter stk. 2 og 3.

Stk. 7. Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening er betinget af, at et medlem

1) som lønmodtager har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger, eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 53, stk. 11, i henhold til lov om et indkomstregister, inden for 12 sammenhængende måneder, eller

2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et indkomstår udgør mindst 148.956 kr. (2017), og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvori retten til supplerende dagpenge udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, og medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret.«

57. § 74 c, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Et medlem, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i §§ 74 f og 74 g, kan først overgå til efterløn, når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b, stk. 2. Ved bortforpagtning eller udlejning er det en betingelse, at dette sker ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt, der dækker medlemmets efterlønsperiode.«

58. § 74 f, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til og altid udgør 80,17 timer pr. måned. Det er en betingelse, at medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn har haft mindre end 30 løntimer. Ved opgørelsen af løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse.«

59. § 74 f, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Et medlem kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 3, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Det er en betingelse, at medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn har haft mindre end 30 løntimer. Ved opgørelsen af løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse.«

60. I § 74 f, stk. 5, 1. pkt., ændres »18½ time pr. uge« til: »80,17 timer pr. måned«.

61. I § 74 f, stk. 5, 2. pkt., ændres »12 timer pr. uge« til: »52 timer pr. måned«.

62. I § 74 f, stk. 6, 1. pkt., ændres »pr. uge« til: »pr. måned«.

63. I § 74 f, stk. 8, ændres »i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2« til: »til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8«.

64. I § 74 g, stk. 5, ændres »i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2-5« til: »til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8«.

65. § 74 j, stk. 12, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer. Ved opfyldelsen af løntimekravet finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt.«

66. § 74 l, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.«

67. § 74 l, stk. 6, 2. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.«

68. § 74 l, stk. 7, 2. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.«

69. § 74 l, stk. 8, 2. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.«

70. § 74 l, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 5-8 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt.«

71. § 74 m, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.«

72. § 74 m, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.«

73. § 74 m, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.«

74. § 74 m, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.«

75. § 74 m, stk. 6, 2. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.«

76. § 74 m, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 2-6 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt.«

77. I § 74 m, stk. 8, 1. pkt., ændres »fået indberettet mindst 481 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog § 52, eller i tilsvarende udstrækning have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang « til: »har haft mindst 481 løntimer«.

78. § 74 m, stk. 8, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Ved opfyldelsen af løntimekravet i 1. pkt. finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt.«

79. I § 74 n indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ved ophør på tro og love efter § 74 c, stk. 1, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 2, kan der ikke udbetales efterløn i indtil 2 måneder efter overgangen til efterløn. Er virksomheden ikke er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen inden for 6 måneder efter det angivne ophørstidspunkt, kan medlemmet ikke få udbetalt efterløn, indtil virksomheden er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.«

Stk. 2-17 bliver herefter stk. 3-18.

80. § 90 b, stk. 1, affattes således:

»Administrationen af forsikringssystemet skal i videst muligt omfang ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister, og skattemyndighedernes registre med relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.«

81. § 90 b, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug for administrationen af forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister, og i skattemyndighedernes registre med relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud/ underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.«

82. I § 90 b, stk. 3, nr. 2, efter »Personregister« udgår: »og«.

83. I § 90 b, stk. 3, indsættes efter nr. 2 som nye numre:

»3) terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser,

4) terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen,

5) terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud/underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen, og«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 6.

84. I § 90 b, stk. 6, ændres »nødvendige oplysninger i indkomstregistret« til: »registre, som er nævnt i stk. 3«.

85. I § 91, stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »indkomst-,«: »moms-, ejer-,«.

86. I § 91, stk. 10, indsættes efter» jf. § 90 b«: », eller andre offentlige registre, som arbejdsløshedskasserne har adgang til«.

87. I § 92 a, stk. 3, 3. pkt., ændres »Arbejdsløshedskassernes Samvirke« til: »Danske A-kasser«.

§ 2

I lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 57 og 70, ophæves.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1-5, 7-14, 16-19, 21-28, 30-38, 41, 42, 45-49, 53, 54, og 56-87, træder i kraft den 1. oktober 2018.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 53, stk. 12, § 56 a, stk. 7, § 57, stk. 6, § 59, stk. 3, § 60, stk.4, § 63, stk. 4, og § 73, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 53, stk. 19, § 56 a, stk. 8, § 57 a, stk. 8, § 57 b, stk. 4, § 59, stk. 4, § 60, stk. 7, § 63, stk. 5, og § 73, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 4

Stk. 1. § 1, nr. 9, finder ikke anvendelse for medlemmer, der er indplaceret forud for den 1. oktober 2018.

Stk. 2. § 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, om en ny omregningssats finder anvendelse på omregning af indtægt mv. den 1. oktober 2018 eller senere uanset om indtægten m.v. er indberettet til indkomstregisteret eller i øvrigt er erhvervet forud for denne dato.

Stk. 3. For medlemmer, som modtager dagpenge samtidig med drift af selvstændig bibeskæftigelse før uge 40 i 2018, indgår disse perioder ikke i opgørelsen af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge.

Stk. 4. Personer, der indtil den 1. oktober 2018 har drevet selvstændig virksomhed, kan medregne uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang til opfyldelse af udskydelsesreglerne i § 74 j, stk. 12, § 74 l, stk. 5-7, og § 74 m, stk. 2-6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, 65, 66-68, og 71-75, og til optjening af skattefri præmie, jf. § 74 m, stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § nr. 77 og 78.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har den 18. maj 2017 indgået Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked.

Aftalepartierne er med udgangspunkt i afrapporteringen fra arbejdsgruppen for selvstændige i dagpengesystemet enige om, at der i det nuværende dagpengesystem for selvstændige og atypisk beskæftigede såsom honorarmodtagere og freelancere m.fl. er en række udfordringer. Udfordringerne er bl.a. en skarp og ufleksibel sondring mellem selvstændige og lønmodtagere, der har betydning for deres ret til dagpenge og incitament til beskæftigelse. Hertil kommer at reglerne for selvstændige i høj grad er baseret på skøn, hvilket gør systemet uklart for den enkelte.

Aftalen vil indgå i den samlede aftale på dagpengeområdet mellem regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som også omfatter Aftale om et tryggere dagpengesystem og Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer.

1.1. Baggrund

1.1.1. Arbejdsgruppens anbefalinger

I februar 2016 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, som skulle se på dagpengesystemet for selvstændige, honorarmodtagere og freelancere. Arbejdsgruppen blev nedsat på baggrund af en anbefaling fra Dagpengekommissionen og bestod af embedsmænd med repræsentanter fra Finansministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet (formand) og en følgegruppe med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter (LO, FTF, Akademikerne, DA, KL og Danske Regioner).

Dagpengekommissionen anbefalede, at arbejdsgruppen skulle se på definitionen af selvstændig virksomhed, selvstændiges optjening af ret til dagpenge, satsberegning, ophørsreglerne og de specifikke og særlige forhold for honorarmodtagere og freelancere.

Regeringen ønskede, at selvstændige, honorarmodtagere og freelancere i videst mulige omfang skulle være omfattet af dagpengesystemet efter samme principper som de nye regler for lønmodtagere uden at svække de offentlige finanser. Undervejs besluttede regeringen og aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem, at provenuet fra lovforslaget L 63 af 9. november 2016 forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der omhandler tidspunkt for skift af dagpengesats for unge under 25 år og ph.d.-studerendes ret til arbejdsløshedsdagpenge, skulle anvendes til de selvstændige i dagpengesystemet. Lovforslaget er offentliggjort som lov nr. 1718 af 27. december 2016.

Følgegruppen bakker op om den foreslåede model indenfor rammerne af arbejdsgruppens kommissorium og har tilkendegivet, at modellen efter deres vurdering er mere tidsvarende.

Arbejdsgruppen afgav sin rapport "Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked", april 2017, hvori der fremlægges en ny dagpengemodel, der i højere grad bygger på objektive kriterier og den hidtidige sondring mellem lønmodtagere og selvstændige i dagpengesystemet ophæves,.

Hovedelementet i den nye dagpengemodel er, at det ikke længere er personen, som defineres som selvstændig eller lønmodtager, men derimod personens aktiviteter, som det også er tilfældet i skattesystemet.

Den nye dagpengemodel læner sig også i langt højere grad op ad skattesystemet.

Endeligt er et gennemgående karakteristika, at den nye model er mere objektiv og i højere grad bygger på registeroplysninger og digitale løsninger. Derved bliver det også selve tildelingen af dagpenge og ikke kun kontrollen, der bygger på registeroplysninger. Det nye dagpengesystem skal forholde sig til den virkelighed, som følger af den teknologiske udvikling, så man også fremover har et fremtidssikret dagpengesystem, som giver tryghed for den enkelte.

Et væsentligt element i et registerbaseret system med digitale løsninger er, at det forbedrer muligheden for at automatisere og digitalisere kontrolindsatsen. Der er med implementeringen af dagpengereformen foretaget en række fundamentale ændringer af kontrolindsatsen for lønmodtagere, som i videst muligt omfang også skal gælde for øvrige grupper.

Arbejdsgruppens anbefalinger kan opsummeres således:

- Nye definitioner med udgangspunkt i den enkelte aktivitet: Dagpengereglerne skal fremover knytte sig til personens aktiviteter, som det også er tilfældet i skattesystemet, og aktiviteterne i dagpengesystemet skal i højere grad følge den skattemæssige kategorisering af aktiviteterne. En persons aktiviteter kan inddeles i fire kategorier - lønmodtageraktiviteter, aktiviteter i selvstændig virksomhed, formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse. De to væsentligste aktiviteter i relation til dagpengeret er lønmodtageraktiviteter og aktiviteter i form af selvstændig virksomhed. Indkomst fra disse to aktiviteter kan bruges til optjening af ret til dagpenge og satsberegning, og de to aktiviteter skal typisk ophøre, for at man kan få ret til dagpenge.

- Ny optjeningsmodel baseret på indtægt: Retten til dagpenge optjenes som udgangspunkt på baggrund af en summering af al A-indkomst og B-indkomst (hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag), og overskud i selvstændig virksomhed. Modellen bygger på et indtægtsbaseret - og dermed objektivt - optjeningskrav, hvor reglerne samtidig knyttes til forskellige aktiviteter, og ikke til en fast definition af en person som enten lønmodtager eller selvstændig. Med den nye model bliver det i højere grad muligt at anerkende, at en person kan have flere typer af beskæftigelse, og at dette ikke betyder, at pågældende s muligheder i dagpengesystemet forringes som følge af en variation af pågældendes beskæftigelsesforhold. Al beskæftigelse tæller fremover med i dagpengesystemet. Det understøtter også, at ledige får et stærkere incitament til arbejde, da al indkomst nu tæller med. Samtidig lægges der op til, at beregningen af dagpengesatsen som udgangspunkt harmoniseres med reglerne for lønmodtagere, og at satsberegningen tager udgangspunkt i de samme indtægter, svarende til hvad der foreslås at gælde for opgørelse af indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

- Ny digital model for bibeskæftigelse og mere harmonisering med lønmodtagere: Det skal være nemmere for den enkelte at gennemskue, om man kan opnå ret til dagpenge eller ej. Definitionen på bibeskæftigelse foreslås ændret, så vurderingen skal ske på baggrund af oplysninger om løntimer, som pågældende måtte have fra lønmodtageraktiviteter, og som er registreret i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Dermed baseres vurderingen på objektive kriterier frem for et konkret skøn. Samtidig foreslås, at mulighederne for at have deltidsarbejde og samtidig modtage dagpenge bliver mere ens for lønmodtagere og selvstændige således at både lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende har mulighed for at modtage dagpenge i op til 30 uger samtidig med deltidsbeskæftigelse. Det foreslås, at det i videre omfang skal være muligt at starte selvstændig virksomhed op på dagpenge, således at dagpengesystemet understøtter, at der er en stærk tilskyndelse til at opnå fuldtidsbeskæftigelse - og blive selvforsørgende.

- Ny forenklet og digital model for ophør: Det skal være nemmere og mere overskueligt at dokumentere, at man er ophørt med virksomheden og dermed er ledig og berettiget til dagpenge. Den nye model kommer til at gælde for både ophør fra hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse og giver mulighed for, at selvstændige på flere nye måder kan dokumentere, at de ikke længere arbejder i virksomheden. Der lægges blandt andet op til, at medlemmet kan betragtes som ophørt i dagpengesystemet, hvis virksomheden er afmeldt på virk.dk, og man har fremvist ophørsbeviset for arbejdsløshedskassen. De nye ophørsregler gør det nemmere at ophøre med selvstændig virksomhed og dermed blive dagpengeberettiget. Der foreslås indført en såkaldt jobsøgningsperiode på 6 måneder, før det er muligt at starte ny selvstændig virksomhed samtidig med modtagelse af dagpenge. Jobsøgningsperioden gælder kun ved ophør fra hovedbeskæftigelse - ikke fra bibeskæftigelse - og skal sikre, at man ikke umiddelbart efter ophør blot viderefører virksomheden på dagpenge.

- Iværksætteri: For at understøtte iværksætteri skal det være muligt at starte en selvstændig virksomhed op og samtidig modtage dagpenge med det formål på sigt at kunne leve af det. Det er en betingelse, at den ledige kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, og at der modregnes i dagpengene for de timer, som der arbejdes i virksomheden. Gældende regler for modregning i dagpengene som følge af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed og B-indkomst fastholdes.

- Evaluering: Arbejdsgruppen lægger op til, at den nye dagpengemodel skal evalueres 1 til 2 år efter ikrafttræden, og at der i evalueringen skal være fokus på alle hovedelementerne i modellen: Nye regler for optjening og satsberegning, bibeskæftigelsesregler, herunder tidsbegrænsningen samt ophørsreglerne. Hvis evalueringen skal baseres på centrale ledighedsregistre og ikke manuelt indberettede data, er det en forudsætning, at der kommer en bedre registrering af personer med bibeskæftigelse.

1.1.2. Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked

Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked bygger direkte på anbefalingerne fra arbejdsgruppen for selvstændige i dagpengesystemet.

Aftalepartierne er på den baggrund enige om at gennemføre en række justeringer af dagpengesystemet inden for fire temaer: definition, optjening og satsberegning, bibeskæftigelse samt ophør.

Anbefalingerne vil bl.a. medføre:

- Et mere moderne og fleksibelt dagpengesystem, som kan håndtere nye, skiftende og sammensatte beskæftigelsesformer.

- Et mere enkelt og klart regelsæt, som giver større vished og forudsigelighed om rettigheder, for de selvstændige og atypisk beskæftigede.

- En harmonisering af regler for lønmodtagere og selvstændige med udgangspunkt i reglerne for lønmodtagere.

- En styrket tilskyndelse til selvforsørgelse og beskæftigelse.

- At indtægter, der betales skat af, er grundlaget for adgang til dagpengesystemet og den udbetalte sats.

- At der er større overensstemmelse mellem kategoriseringen af aktiviteter i skattesystemet og dagpengesystemet.

- At dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Forligspartierne er enige om at mødes to gange årligt for at drøfte implementeringen af reformen, herunder it-understøttelsen og de økonomiske konsekvenser. Første møde bliver i 2020 efter evalueringen af Aftale om et tryggere dagpengesystem.

Senest i 2021 udarbejdes en evaluering af aftalen omhandlende effekterne af temaerne i aftalen, herunder beskæftigelseseffekterne. De fire nævnte temaer er:

- Nye regler for optjening og satsberegning.

- Bibeskæftigelsesregler.

- Tidsbegrænsningen for ret til dagpenge.

- Ophørsreglerne.

Desuden skal evalueringen særligt sætte fokus på definitionen af fritidsbeskæftigelse, herunder omfanget og udviklingen i definitionens anvendelse og modregningen for aktiviteten, samt på de ændrede regler om bibeskæftigelse og deres betydning for iværksætteri.

Ovennævnte punkter gennemføres ved dette lovforslag.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Nye definitioner af selvstændig virksomhed m.v., herunder sondring mellem selvstændig hoved- og bibeskæftigelse

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om selvstændig erhvervsdrivende er reguleret i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i form af en række hjemmelsbestemmelser - § 49, stk. 4, jf. § 51 a, § 53, stk. 12, § 57, stk. 3, og § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, med hjemmel i hvilke, der er udstedt bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed, bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed, og bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende - alle med senere ændringer.

Det følger dog af § 41, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at en person under udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse eller deltager i udøvelsen af ægtefællens virksomhed kun kan optages som fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.

Beskrivelsen i nærværende og efterfølgende beskrivelser af gældende ret, tager derfor udgangspunkt i de nævnte bekendtgørelser med senere ændringer og vejledninger udstedt i medfør heraf.

Efter de gældende regler i § 2 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed anses et medlem for at drive selvstændig virksomhed, hvis medlemmet er beskæftiget for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. Dette omfatter også medejende ægtefæller.

Det at eje en virksomhed, helt eller delvist, anses ikke i sig selv for drift af selvstændig virksomhed i relation til arbejdsløshedsforsikringen. Det er det personlige arbejde i virksomheden ved direkte deltagelse i driften eller ved mere indirekte deltagelse gennem f.eks. administrative funktioner, der er afgørende.

Elementet om at handle for egen regning og risiko vil sige, at den selvstændige forpligter sig personligt ved de aftaler, som indgås om f.eks. køb, salg og levering af varer og tjenesteydelser. Den selvstændige erhvervsdrivende hæfter personligt for virksomhedens gæld og for de fejl og ulykker, som pågældende selv eller de ansatte måtte begå. Den selvstændiges arbejdsfortjeneste er således afhængig af virksomhedens eventuelle overskud.

Kriteriet om, at virksomheden skal drives med det formål at opnå økonomisk udbytte, er først og fremmest knyttet til en driftsøkonomisk betragtning, hvor det ud fra posterne på indtægtssiden sammenholdt med posterne på udgiftssiden vurderes, om virksomheden på kortere eller længere sigt kan forventes at bidrage helt eller delvist til indehaverens livsophold. Der er således tale om en konkret individuel vurdering baseret på de konkrete forhold i sagen.

Arbejde, der kan anses for en hobby eller fritidsaktivitet, er ikke selvstændig virksomhed i dagpengesystemets forstand. Hobbypræget aktivitet og produktion kan anses for fritidsaktivitet. Aktiviteten må i så fald ikke indeholde noget erhvervsmæssigt element og ikke have til formål at opnå økonomisk udbytte.

En person, som modtager et honorar som betaling for en arbejdsydelse, anses også for at drive selvstændig virksomhed, hvis pågældende er beskæftiget for egen regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. Ved vurderingen af, om en honorarmodtager skal anses som selvstændig, indgår bl.a. et eller flere af følgende elementer

- at medlemmet ikke modtager løn under sygdom og ferie,

- at medlemmet udfører arbejdet i eget navn,

- at medlemmet ikke er omfattet af funktionærloven,

- at medlemmet ikke har pligt til at udføre arbejdet personligt og

- at medlemmet udfører arbejdet uden arbejdsledelse og kontrol.

Formueforvaltning er ikke selvstændig virksomhed. En person kan således forvalte sin formue, uden at arbejdet hermed skal anses for erhvervsmæssig virksomhed. Det kan f.eks. være køb og salg af aktier, anparter, obligationer og lignende værdipapirer.

Personligt drevne virksomheder

Et medlem anses altid for selvstændig erhvervsdrivende, hvis pågældende

- har ansat arbejdskraft,

- overfører beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle,

- foretager nedskrivning af varelager,

- foretager skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter gældende regler for selvstændige erhvervsdrivende,

- er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller

- er omfattet af mindst 2 af følgende 4 kriterier:

1. Momsregistrering/fakturering af moms

2. Anvender virksomhedsskatteloven for et givent indkomstår

3. Angiver over/underskud af selvstændig virksomhed, eller

4. Deltager i et interessentskab

Hvis bare ét af 6 ovenstående kriterier er opfyldt, er medlemmet som udgangspunkt selvstændig erhvervsdrivende, og det kræver derfor særlige holdepunkter at komme til den modsatte konklusion.

Selskaber

Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed, at et medlem, der er beskæftiget i et selskab, hvori pågældende har afgørende indflydelse, anses også for selvstændig i relation til dagpengesystemet. Der foreligger afgørende indflydelse, hvis pågældende eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie er indehaver af:

- Mindst 50 % af selskabskapitalen eller selskabskapitalens stemmeværdi

- En bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet

- Mindst 10 % af selskabskapitalen eller 10 % af selskabskapitalens stemmeværdi, og pågældende eller ægtefællen tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller direktion.

Nærmeste familie er pågældendes eller ægtefællens børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre og søskende.

Medarbejdende ægtefæller

Det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed, at en person, der er beskæftiget i sin ægtefælles virksomhed, kan anses for selvstændig, selv om pågældende ikke formelt er medejer af virksomheden.

Det gælder, hvis en af nedenstående betingelser er opfyldt:

- Der er under 20 ansatte i virksomheden.

- Den medarbejdende ægtefælle har en overordnet stilling.

- Den medarbejdende ægtefælle er ansat på usædvanlige løn- og arbejdsvilkår.

Betingelserne skal indkredse de situationer, hvor den medarbejdende ægtefælle må formodes at have en vis indflydelse på virksomhedens drift - som er afspejlet enten gennem virksomhedens størrelse (virksomheden har under 20 ansatte), eller gennem den medarbejdende ægtefælles egne forhold (overordnet stilling/ansættelse på usædvanlige løn- og arbejdsvilkår).

Den medarbejdende ægtefælle anses for selvstændig, uanset om der er udfærdiget en ansættelseskontrakt.

Medejende ægtefæller

En medejende ægtefælle er en medarbejdende ægtefælle, som har en ejerandel i den anden ægtefælles virksomhed eller en eventuel fælles virksomhed.

Hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse

Hvis et medlem opfylder betingelserne for at drive selvstændig virksomhed, skal det vurderes, om virksomheden er medlemmets hoved- eller bibeskæftigelse. Sondringen er afgørende for om medlemmet skal ophøre med virksomheden for at kunne få dagpenge, eller om medlemmet kan modtage dagpenge i en begrænset periode.

Hovedbeskæftigelse

Det følger af § 5 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed, at et medlem driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, hvis beskæftigelsen efter en konkret vurdering må anses for at være hovedbeskæftigelse. I øvrige tilfælde anses driften af virksomheden som medlemmets bibeskæftigelse.

Ved hovedbeskæftigelse forstås som udgangspunkt den erhvervsmæssige beskæftigelse, som medlemmet anvender mest tid på, og som er eller forventes at danne grundlaget for forsørgelse.

Vurderingen af, om der er tale om hovedbeskæftigelse, beror på et konkret skøn fra arbejdsløshedskassen.

I forbindelse med vurderingen bør følgende forhold undersøges,

1) om medlemmet driver eller har drevet virksomheden uden samtidig at have anden beskæftigelse i form af anden selvstændig virksomhed af mere end midlertidigt omfang eller lønarbejde svarende til fuld tid,

2) om beskæftigelsen i virksomheden danner eller har dannet grundlag for medlemmets eneste eller væsentligste indtægt fra erhvervsmæssig beskæftigelse i form af selvstændig virksomhed eller lønarbejde, og

3) om det tidsmæssige omfang af medlemmets personlige arbejde i virksomheden har et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Der vil også være tale om hovedbeskæftigelse, hvis driften af virksomheden har dannet grundlag for medlemmets optagelse i eller overflytning til en arbejdsløshedskasse som selvstændig erhvervsdrivende.

Et medlem kan kun omdanne en hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse, hvis pågældende har arbejdet som lønmodtager. Det er en betingelse, at lønmodtagerarbejdet har et vist omfang.

Et medlem, som starter selvstændig virksomhed under ledighed, og som forventer at kunne drive virksomheden som hovedbeskæftigelse i fremtiden, kan ikke modtage dagpenge. Det gælder selv om omfanget af arbejdsindsatsen i virksomheden er at sidestille med omfanget gældende for en bibeskæftigelse. Baggrunden herfor er, at hovedbeskæftigelse defineres som den erhvervsmæssige (og primære) beskæftigelse, som medlemmet anvender mest tid på, og som er, eller forventes at danne grundlaget for forsørgelse.

Bibeskæftigelse

Det følger af § 6 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed, at et medlem, som ikke driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, anses for at drive virksomheden som bibeskæftigelse. Modtagelse af dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse er begrænset til 78 uger. Der er ikke et krav om, at de 78 uger skal være udnyttet inden for en given periode (referenceperiode).

Bibeskæftigelse kan aldrig medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, jf. § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v..

For en yderligere gennemgang af reglerne om bibeskæftigelse og dagpenge henvises til pkt. 2.5.

2.1.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen anbefaler, at dagpengesystemet ændres, så reglerne baseres på definitionerne af de aktiviteter, som personen udfører, frem for personens status som enten lønmodtager eller selvstændig.

Endvidere lægger arbejdsgruppen op til, at dagpengesystemet i højere grad følger den skattemæssige kategorisering af aktiviteterne. Hvis en aktivitet skattemæssigt anses for at være selvstændig erhvervsvirksomhed anses aktiviteten som udgangspunkt også for at være selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

Der vil dog være tilfælde, hvor aktiviteter i dagpengesystemet og i skattesystemet ikke vurderes ens. Ikke-erhvervsmæssig virksomhed i skattesystemet betragtes f.eks. ikke nødvendigvis som fritidsbeskæftigelse i dagpengesystemet.

Konkret foreslår arbejdsgruppen, at en persons aktiviteter kan inddeles i fire kategorier:

1) Lønmodtageraktiviteter

2) Aktiviteter i selvstændig virksomhed

3) Formueforvaltning

4) Fritidsbeskæftigelse

De to væsentligste aktiviteter i relation til dagpengeret er lønmodtageraktiviteter og aktiviteter i form af selvstændig virksomhed. Indkomst fra disse to aktiviteter kan bruges til optjening af ret til dagpenge og satsberegning, og de to aktiviteter skal typisk ophøre før man kan få ret til dagpenge. Hvis en aktivitet - f.eks. i form af bibeskæftigelse - kan fortsætte parallelt med udbetalingen af dagpengene, skal der ske fradrag i dagpengene.

I modellen inkluderes kun aktiviteter, der er forbundet med et erhvervsmæssigt element, herunder indtægter (positive eller negative), som fremgår af selvangivelsen/årsopgørelsen. Det bemærkes, at begrebet "selvangivelse" foreslås ændret til et "oplysningsskema" jf. Skatteministeriets lovforslag L 14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.

Det betyder, at hobbyaktiviteter uden et erhvervsmæssigt element ikke indgår i modellen, og hobbyaktiviteter har dermed ikke betydning for retten til dagpenge. I modsætning hertil kan fritidsbeskæftigelse have et erhvervsmæssigt element, som kan medføre fradrag i dagpengene, men beskæftigelsen kan imidlertid ikke benyttes til optjening af rettigheder i dagpengesystemet.

De nye definitioner, som arbejdsgruppen lægger op til, påvirker alene dagpengesystemet. De ændrede definitioner påvirker ikke de gældende skatteregler og de ansættelses- og konkurrenceretlige regler. Derfor ændres der heller ikke ved, i hvilket omfang, arbejdsgivere har pligt til at betale dagpengegodtgørelse ved arbejdsophør.

Da det ikke længere er personen, men aktiviteten der defineres, og selvstændig virksomhed også indgår i optjenings- og genoptjeningsgrundlaget, foreslår arbejdsgruppen, at også personer, der driver selvstændig virksomhed, får ret til at blive optaget som deltidsforsikrede. Det gælder uanset om den selvstændige virksomhed drives som hoved- eller bibeskæftigelse.

Arbejdsløshedskasserne overfører efter gældende regler deltidsforsikrede til fuldtidsforsikring, hvis de samlede aktiviteter svarer til fuldtidsarbejde (mere end 30 timer om ugen). Overflytningen sker, når der foreligger dokumentation for omfanget af timer i den selvstændige virksomhed (overskud omregnet til timer, når det afsluttede årsregnskab foreligger). Der sker stadig en automatisk overflytning på baggrund af lønmodtageraktiviteter.

Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at personer, som driver selvstændig virksomhed, får ret til at blive optaget som deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

2.1.2.1. Arbejdsgruppens definitioner på de fire aktiviteter

Arbejdsgruppen definerer lønmodtageraktiviteter som aktiviteter, hvor:

- Der er sket en udbetaling af indkomst på baggrund af ustøttet beskæftigelse, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår,

- der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, og

- indtægten beskattes som personlig indkomst (A og B- indkomst).

Arbejdsgruppen definerer en aktivitet som selvstændig virksomhed, hvis der er tale om en virksomhed, som beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed eller er registreret med et CVR- eller SE-nummer. I nogle tilfælde er det alene beskatning, der ligger til grund for definitionen af selvstændig virksomhed. Det skyldes, at der for virksomheder, som f.eks. er momsfritaget, ikke er krav om CVR-registrering. Det er derfor i disse tilfælde beskatningen, som afgør, om aktiviteten anses for selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

I andre tilfælde er det alene CVR- eller SE-registreringen, der er grundlaget for definitionen af selvstændig virksomhed. Det hænger sammen med, at nystartede virksomheder ikke har afsluttede årsregnskaber, som viser, at de beskattes som selvstændig virksomhed. Der vil også være tilfælde, hvor en CVR- eller SE-registrering ikke er ensbetydende med, at aktiviteten er selvstændig virksomhed. Det er de tilfælde, hvor indkomst ved aktiviteter med et CVR- eller SE-nummer bliver beskattet som lønmodtager- eller honorarindkomst.

Skattesystemet lægger ikke i samme grad vægt på CVR- eller SE-nummeret ved vurderingen af, om en aktivitet er selvstændig erhvervsvirksomhed. I de situationer anbefaler arbejdsgruppen, at aktiviteten i dagpengemæssig sammenhæng anses for at være lønmodtageraktivitet. Hvis den enkelte er i tvivl om den skattemæssige kategorisering, er det altid muligt at bede om et bindende svar fra SKAT. Ledige vil i de fleste tilfælde vide, hvordan deres indkomst beskattes, idet de ofte har minimum ét afsluttet årsregnskab.

Hvis en person driver selvstændig virksomhed med et CVR-nummer og samtidig har en anden aktivitet, der ikke vedrører CVR-nummeret, vil aktiviteten ikke nødvendigvis være selvstændig virksomhed.

Det er et generelt krav for definitionen af en aktivitet som selvstændig virksomhed, at aktiviteten har et erhvervsmæssigt formål, og at personen er eller har været personligt beskæftiget med aktiviteten. Derfor vil der være tilfælde, hvor enten virksomheden har et CVR-nummer, eller hvor indkomsten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed, men hvor der ikke er personligt arbejde forbundet med aktiviteten. I så fald vil aktiviteten typisk være formueforvaltning.

I forhold til spørgsmålet om "afgørende indflydelse" i en virksomhed lægger arbejdsgruppen op til, at dette defineres ud fra ejerskabet.

Der foreligger ifølge arbejdsgruppen således afgørende indflydelse, hvis pågældende eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie er indehaver af:

- Mindst 50 % af selskabskapitalen eller selskabskapitalens stemmeværdi.

- En bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

Ved nærmeste familie forstås pågældendes eller ægtefællens børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre og søskende.

Definitionen af afgørende indflydelse vil således betyde, at hvis en person ejer mindre end 50 pct. af selskabskapitalen eller ikke ejer en bestemmende andel af stemmerne i selskabet, så vil aktiviteten knyttet til selskabet ikke medtages som selvstændig virksomhed for personen i dagpengesystemet. Det gælder f.eks. hvis tre personer ejer lige andele af selskabet.

Det betyder, at hvis én af de tre personer udtræder af selskabet og søger om dagpenge, så vil personen ikke skulle ophøre med den selvstændige virksomhed (dvs. fremvise dokumentation for ændret ejerkreds), men alene angive på sin ledighedserklæring, at vedkommende er ledig.

Eventuel ejerandel af overskud fra selskabet vil ikke kunne medregnes til optjening af dagpengeret og beregning af dagpengesats, hvorimod eventuelt udbetalt A-indkomst vil være lønmodtageraktivitet og dermed ville kunne indgå ved opgørelsen af ret til dagpenge ov ved en satsberegning.

Formueforvaltning er aktiviteter, som personen ikke - eller kun i meget begrænset omfang - bruger tid på, og derfor påvirker aktiviteterne ikke retten til dagpenge. Formueforvaltning kan hverken bruges til optjening af ret til dagpenge eller til satsberegning.

Aktiviteterne kan fortsætte i hele dagpengeperioden og eventuelle indtægter derfra fradrages ikke i dagpengene.

Formueforvaltning kan f.eks. være køb og salg af aktier, anparter, obligationer og lignende værdipapirer. Det kan også være indtægter fra fast ejendom, f.eks. udlejning af enkeltværelser i ejerens private hus eller af et fritidshus, der også benyttes privat, eller passivt ejerskab af en virksomhed, hvor ejeren ikke har personligt arbejde i virksomheden, eller hvor virksomheden er bortforpagtet.

De nærmere betingelser for definition af formueforvaltning er ikke blevet fastsat i regi af arbejdsgruppen.

Fritidsbeskæftigelse defineres som de aktiviteter, der ikke er omfattet af definitionerne af hverken lønmodtageraktiviteter, aktiviteter fra selvstændig virksomhed eller formueforvaltning.

Det indebærer, at aktiviteter, der ikke er registreret med et CVR- eller SE-nummer, og aktiviteter som hverken beskattes som personlig indkomst eller som overskud af selvstændig virksomhed, betragtes som fritidsbeskæftigelse.

Fritidsbeskæftigelse, jf. ovenfor, kan ikke sidestilles med begrebet "ikke-erhvervsmæssig virksomhed" i skattesystemet, men anvendes kun i forhold til dagpengesystemet.

Det følger af definitionen, at fritidsbeskæftigelse er på et meget lavt aktivitetsniveau, idet der er et krav om, at der ikke er en CVR-registrering af aktiviteten hos Erhvervsstyrelsen. Derudover anses følgende aktiviteter som fritidsbeskæftigelse:

- Deltidslandbrug

- Drift af én udlejningsejendom med op til 10 lejemål. Personen må kun i mindre omfang personligt udføre administration, små reparationer og viceværtfunktioner.

- Fredskov på højst 5 hektar. Fredskoven skal ligge på medlemmets faste bopæl eller fritidsbopæl.

- Egen vindmølle, eget solcelleanlæg eller lignende vedvarende energikilder, når personens arbejde herved er helt ubetydeligt.

- Biavl med højst 15 bistader.

Hvis ovennævnte aktiviteter i øvrigt opfylder kriterierne for at kunne defineres som selvstændig virksomhed, kan den ledige ved indplacering i dagpengesystemet vælge følgende:

- Om aktiviteten skal være selvstændig virksomhed (kan dermed anvendes til optjening og satsberegning og er omfattet af tidsbegrænsningen).

- Om aktiviteten er fritidsbeskæftigelse.

Indtægterne fra fritidsbeskæftigelse kan ikke bruges til optjening og satsberegning, og arbejdstimerne fradrages i dagpengene. Fritidsbeskæftigelsen kan fortsætte hele dagpengeperioden.

Aktiviteter kan ændre sig over tid - både i løbet af optjeningsperioden og i dagpengeperioden - og det kan få konsekvenser for dagpengeretten. Det gælder for det første i forhold til, om aktiviteten skal ophøre for at få ret til dagpenge. For det andet om aktiviteten falder ind under tidsbegrænsningen for bibeskæftigelse, og for det tredje om aktiviteten skal tælle med til optjening, satsberegning og genoptjening.

En fritidsbeskæftigelse kan f.eks. vokse sig større, så der bliver krav om et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, og så vil aktiviteten være selvstændig virksomhed i relation til dagpenge. I perioden, hvor aktiviteten er fritidsbeskæftigelse, vil den ikke tælle med til optjening og satsberegning.

Det sker først, når aktiviteten er skiftet til at være selvstændig virksomhed, jf. ovenfor. Tilsvarende kan bibeskæftigelse i en selvstændig virksomhed i løbet af dagpengeperioden blive til fritidsbeskæftigelse og dermed ikke længere være omfattet af den særlige tidsbegrænsning.

På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at aktiviteter kan skifte definition (karakter) i løbet af optjeningsperioden. Uden for optjeningsperioden kan aktiviteter løbende skifte (karakter) i takt med, at væsentlige forhold ændrer sig. Den ledige har oplysningspligt til arbejdsløshedskassen herom. I de tilfælde, hvor SKAT ændrer definitionen af en aktivitet i skattesystemet med tilbagevirkende kraft, vil ændringen af definitionen have virkning fra og med tidspunktet for ændringen.

Muligheden for, at aktiviteten skifter definition (karakter), vil sikre, at de aktiviteter, der ligger til grund for optjening af dagpengeret og satsberegning i dagpengesystemet, bliver mere retvisende, og det vil samtidig give fleksibilitet i systemet.

2.1.2.2. Arbejdsgruppens sondring mellem selvstændig hoved- og bibeskæftigelse

Arbejdsgruppen anbefaler, at definitionen af bibeskæftigelse ændres, så vurderingen af, om en selvstændig virksomhed er hoved- eller bibeskæftigelse, bygger på registerbaserede oplysninger frem for et konkret skøn, som det er tilfældet i dag.

Vurderingen skal ske på baggrund af oplysninger om løntimer, der vedrører lønmodtageraktiviteter, registreret i indkomstregisteret.

Den selvstændige virksomhed vil ved indplaceringen blive defineret som bibeskæftigelse, hvis en person samtidig med driften af den selvstændige virksomhed har haft væsentlig lønmodtagerbeskæftigelse inden ledighed ud fra følgende krav:

- Mindst 80 løntimer i gennemsnit pr. måned i de seneste 6 måneder inden ledighed. Ved ukontrollabel arbejdstid omregnes indkomsten til arbejdstimer med omregningssatsen, jf. pkt. 2.3.2.

- Der skal være mindst én løntime i 5 af de seneste 6 måneder inden ledighed.

Løntimerne skal vedrøre lønmodtageraktiviteter, og kravet om 80 løntimer gælder kun ved indplacering i dagpengeperioden. A-indkomst udbetalt fra et CVR-nummer, hvor den selvstændige har afgørende ejerandel, eller B-indkomst, som inkluderes i overskuddet af en virksomhed, tæller ikke med.

Selvindberettet dokumenteret B-indkomst, som ikke henføres til selvstændig virksomhed, kan medregnes. Endvidere vil ret til dimittenddagpenge også give ret til, at en eventuel selvstændig bibeskæftigelse, som man har haft under studierne, kan videreføres.

Hvis den selvstændige virksomhed defineres som bibeskæftigelse, har den ledige dermed ret til dagpenge. Forudsætningen er dog, at man anses for at stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

For deltidsforsikrede er løntimekravet på mindst 53 løntimer i gennemsnit pr. måned i de seneste 6 måneder inden ledighed. Det gælder stadig, at der skal være mindst én løntime i 5 af de seneste 6 måneder inden ledighed.

Samtidig anbefales det, at den nuværende betingelse om, at virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid, afskaffes. Som reglerne er i dag, skal den enkelte selv påvise og sandsynliggøre, at virksomheden til enhver tid kan drives uden for normal arbejdstid. Begrebet "uden for normal arbejdstid" understøtter ikke det moderne arbejdsmarked, hvor mange former for beskæftigelse ikke er bundet af arbejde i dagstimerne.

Hvis retten til dagpenge udelukkende betinges af, at personen kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, betyder det også, at aktiviteterne i virksomheden ikke må være til hinder for, at personen kan overtage arbejde med dags varsel eller deltage i tilbud og andre aktiviteter. Der skal dog ikke længere ske en særskilt vurdering af, hvornår aktiviteterne i den selvstændige virksomhed kan udføres.

Derfor vil det, som følge af gældende rådighedsregler, forsat ikke være muligt at modtage dagpenge, hvis personen kontraktmæssigt har forpligtet sig til at udføre arbejde, der gør, at den pågældende f.eks. ikke kan overtage arbejde med dags varsel.

2.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt. 2.1.2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 a og bemærkningerne hertil.

Det foreslås yderligere, at der ved vurderingen af, om den ledige opfylder løntimekravet eller ej, indgår perioder under uddannelse, som faktisk har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. En periode under uddannelse sidestilles med fuldtidsarbejde (37 timer om ugen/ 160,33 timer pr. måned).

Det foreslås videre, at der med hjemmel i forslaget til § 57 a, stk. 8, jf. forslagets § 1, nr. 36, vil blive fastsat nærmere regler om hvorvidt en aktivitet er formueforvaltning eller fritidsaktivitet og ikke anses som selvstændig virksomhed herunder om hvilke betingelser, der i givet fald skal være opfyldt. Der skal endvidere med hjemmel heri udarbejdes en særlig liste over aktiviteter, der anses for fritidsbeskæftigelse.

Listen over aktiviteter, der anses som fritidsbeskæftigelse tager udgangspunkt i den eksisterende liste over aktiviteter, der ikke er omfattet af tidsbegrænsningen, jf. bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i forslaget til § 57 a, stk. 8, kan fastsætte nærmere regler om selvstændig virksomhed, om en aktivitet er hoved- eller bibeskæftigelse, formueforvaltning eller fritidsbeskæftigelse herunder, at formueforvaltning eller fritidsbeskæftigelse ikke kan medregnes til optjening af ret til dagpenge eller satsberegning. Der fastsættes regler om, at formueforvaltning ikke medfører fradrag i dagpengene, og at timer brugt på fritidsbeskæftigelse skal modregnes i udbetalingen af dagpenge.

Der fastsættes regler om under, hvilke betingelser en aktivitet i optjeningsperioden for ret til dagpenge og i løbet af dagpengeperioden, kan skifte karakter fra f.eks. bibeskæftigelse til hovedbeskæftigelse eller til fritidsbeskæftigelse og om ændringens betydning for medlemmets rettigheder i forhold til arbejdsløshedsforsikringsloven.

2.2. Optjening af ret til dagpenge

2.2.1. Gældende ret

Retten til dagpenge er betinget af, at man opfylder et beskæftigelseskrav, som er baseret på den tidligere beskæftigelse.

Reglerne herom findes i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Retten til dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende er reguleret i lovens § 53, stk. 2, nr. 3, og § 7 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.

Udgangspunktet for selvstændige er, at de selv har mulighed for at bestemme, hvor længe og hvor meget de vil arbejde i virksomheden. Omfanget af beskæftigelsen kan dermed ikke kontrolleres af tredjemand (arbejdsgiver), og den selvstændige kan ikke dokumentere sine arbejdstimer ved indberetninger til indkomstregisteret på samme måde som lønmodtagere.

En selvstændig opfylder beskæftigelseskravet, hvis pågældende kan godtgøre, at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år. Det vil sige, at beskæftigelsen har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Arbejdsløshedskassens vurdering sker på baggrund af en række oplysninger, idet medlemmet samlet set skal godtgøre, at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang. Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed, at der skal lægges vægt på,

- at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge,

- virksomhedens art,

- branche,

- medlemmets personlige arbejdsopgaver og arbejdstid,

- virksomhedens omsætning, samt

- evt. virksomhedens placering, åbningstid, antallet af ansatte, deres arbejdsopgaver og arbejdstid.

Det er en betingelse for opfyldelse af beskæftigelseskravet, at medlemmets indtægtsgivende arbejdsfunktioner i den selvstændige virksomhed, står i rimeligt forhold til de ikke-indtægtsgivende arbejdsfunktioner.

De arbejdsfunktioner, der medfører en direkte indtægt, skal stå i et rimeligt forhold til andre arbejdsopgaver, som f.eks. administration, rengøring og regnskab. At medlemmet f.eks. har få kunder i sin butik, men må stå til disposition for potentielle kunder i hele butikkens åbningstid, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Det forudsættes således, at arbejdstiden i virksomheden afspejler sig i virksomhedens omsætning, men uden at man dermed kan lægge sig fast på en omsætning af en bestemt størrelse.

Omsætningens størrelse er dermed et af flere momenter, der indgår i vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

I tvivlstilfælde skal medlemmet fremlægge yderligere dokumentation for, om kravet om drift i væsentligt omfang har været opfyldt. Sådan dokumentation kan for eksempel være annoncer med angivelse af åbningstid, dokumentation for omsætningen (momsregnskab), skatteregnskaber, kassekladder, ordrebøger eller erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat om virksomhedens og den selvstændiges aktiviteter. Medlemmets oplysninger om priser eller betaling pr. ydelse kan sammenholdes med oplysninger om arbejdsopgavernes tidsmæssige omfang eller udstrækning og indgå i vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

Selvstændig virksomhed, som ikke har været drevet i væsentligt omfang (herunder bibeskæftigelse), kan ikke medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. § 7, stk. 9 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed. .

Selvstændig virksomhed kan ikke for den samme periode kombineres med lønmodtagerbeskæftigelse. Beskæftigelseskravet skal således opfyldes enten som selvstændig eller som lønmodtager i en given periode. Derimod er det muligt at sammenstykke beskæftigelseskravet af f.eks. 6 måneder med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og lønmodtagerbeskæftigelse svarende til mindst 962 løntimer i 6 måneder, jf. § 4, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 398 af 26. april 2017 om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Lønmodtagere opnår ret til dagpenge efter lovens § 53, stk. 2, nr. 1 og 2, hvis:

1) Et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 223.428 kr. (2017) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.

2) Et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 148.956 kr. (2017) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst medregnes 12.413 kr. (2017) pr. måned.

Indkomstkravet for lønmodtagere opgøres på grundlag af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan endvidere perioder med en gennemført (erhvervsmæssig)uddannelse, jf. § 53, stk. 2, nr. 4, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Udgangspunktet for medregning af indkomst for lønmodtagere er således, at indkomsten er indberettet til indkomstregisteret. I nogle tilfælde indberettes honorarer ikke til indkomstregisteret. Det betyder, at denne indkomst ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, og i visse situationer heller ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet ved selvstændig virksomhed, før B-indkomsten fremgår af virksomhedens regnskab og dermed den selvstændiges årsopgørelse.

2.2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen anbefaler en ny model for optjening af dagpengeret, der bygger på indtægtsbaserede indberetninger og dermed et objektivt optjeningskrav, som blandt andet imødekommer de mange personer, der i dag har meget forskelligartet beskæftigelse.

Arbejdsgruppens model bygger på, at reglerne i dagpengesystemet knyttes til forskellige aktiviteter og ikke til en fast definition af en person som enten lønmodtager eller selvstændig, jf. afsnit 2.1. Med den nye model bliver det i højere grad muligt, at en person kan have flere typer af beskæftigelse og ikke stilles dårligere i dagpengesystemet på grund af det.

Det anbefales, at al beskæftigelse fremover tæller med i dagpengesystemet. Det betyder f.eks. at en person, der har en aktivitet, der defineres som selvstændig virksomhed, ikke på den baggrund afskæres fra at få lønmodtagerbeskæftigelse medregnet til optjening. Endelig bygger modellen udelukkende på skatteindberettede indtægter og overskud.

Derved kommer der en ny tæt sammenhæng mellem den enkeltes skatteindbetalinger og den enkeltes dagpengeret.

2.2.2.1. Arbejdsgruppens forslag til ny model for optjening med to optjeningstrin for selvstændig erhvervsdrivende

Arbejdsgruppen anbefaler at erstatte det komplicerede og skønsbaserede system for selvstændige med et mere objektivt system.

Dagpengeretten baseres på en model for optjening af dagpengeret, hvor optjeningsgrundlaget er en summering af al A-indkomst og B-indkomst (hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag), og overskud i selvstændig virksomhed.

Selvstændig virksomhed dækker både over personligt ejede virksomheder og selskaber, hvori ejeren har afgørende indflydelse.

Overskuddet i selvstændig virksomhed dækker derfor over det skattemæssige resultat for den selvstændige virksomhed fra selvangivelsen/årsopgørelsen samt den selvstændiges ejerandel af overskud i selskab, hvor personen har afgørende indflydelse (selskabsskattegrundlaget). Det bemærkes, at begrebet "selvangivelse" foreslås ændret til et "oplysningsskema" jf. Skatteministeriets lovforslag L 14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.

Indkomstgrundlaget fremgår af forskellige rubrikker på den årlige selvangivelse/årsopgørelse og dækker over:

- Lønmodtagerindkomst fra selvangivelsen/årsopgørelsens rubrik 11 (fratrukket A-indkomst udbetalt fra selskab hvor ejeren har afgørende indflydelse)+12+14+15.

- Indkomst fra selvstændig virksomhed fra selvangivelsen/årsopgørelsens rubrik 111/112+20+37+ejerandel af selskabsskattegrundlaget (hvis afgørende indflydelse) + A-indkomst udbetalt i selskabet til ejeren med afgørende indflydelse.

Indkomsten fra selvstændig virksomhed indgår ved vurderingen af rettigheder efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis summen er positiv. Rubrik 20 og rubrik 37 inkluderes ikke i alle tilfælde - f.eks. inkluderes indkomst fra fritidsbeskæftigelse og formueforvaltning ikke. Indkomstgrundlaget vedrører bruttoindberetningen i rubrikkerne. Det betyder, at overskud i rubrik 111 udgør det samlede overskud i virksomheden i året, før der f.eks. fratrækkes overskud, som overføres til virksomhedsordningen.

I A-indkomst indgår eget ATP-bidrag og eget bidrag til arbejdsmarkedspensionsordninger med bortseelsesret.

Den anbefalede model for optjening fastholder som udgangspunkt den 3-årige optjeningsperiode.

Dog kan virksomheder, som f.eks. rammes af lavkonjunktur, opleve et faldende overskud frem mod lukningen af deres virksomhed, hvorfor de ikke vil kunne optjene på baggrund af en 3-årig periode.

For at imødekomme den udfordring foreslår arbejdsgruppen, at den nye optjeningsmodel indeholder to trin:

Trin 1:

Retten til dagpenge er betinget af, at personen inden for de seneste 3 år har en samlet indtægt på mindst 223.428 kr. (2017) fra selvstændig virksomhed og lønmodtageraktiviteter. Trin 1 opgøres på månedsbasis, og der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.

Trin 2:

Hvis personen ikke opfylder optjeningskravet i trin 1, kan personen optjene alene på baggrund af den selvstændige virksomhed - her er optjeningsperioden 5 år. Indtægten skal være mindst 223.428 kr. (2017) inden for de seneste 5 år.

Når en person melder sig ledig, vil arbejdsløshedskassen først undersøge, om personen har optjent dagpengeretten i trin 1. Er det ikke tilfældet, har personen mulighed for at optjene på baggrund af trin 2.

For begge trin gælder - på samme måde som det gælder for lønmodtagere - at optjeningsperioden kan forlænges med perioder, hvor der udbetales sygedagpenge, barselsdagpenge, støtte til pasning af handikappet/alvorligt sygt barn/døende nærtstående.

Det skønnes, at langt hovedparten af medlemmer med drift af selvstændig virksomhed - ca. 92 pct. - kommer til at optjene ret til dagpenge efter trin 1 og dermed på baggrund af både lønmodtageraktiviteter og selvstændig virksomhed.

2.2.2.1.1. Arbejdsgruppens forslag - Trin 1- Optjening på baggrund af alle typer af indkomst

I trin 1 er optjeningsperioden for alle typer af indkomst - både fra lønmodtageraktiviteter og selvstændig virksomhed - de seneste 3 år. Der er lagt vægt på, at optjeningsgrundlaget er den mest aktuelle registerbaserede indkomst.

Der er forskellige opdateringsfrekvenser for A-indkomst, B-indkomst, og overskud af selvstændig virksomhed, ligesom ikke al B-indkomst fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Private personer eller foreninger, som ikke driver virksomheder, har ikke pligt til at indberette den udbetalte B-indkomst til indkomstregisteret. Men B-indkomst vil altid fremgå af selvangivelsen/årsopgørelsen afhængigt af, om pågældende anføre indtægten som peronlig indkomst eller som en del af virksomhedens skattemæssige resultat. B-indkomst, som indgår i en virksomhed, vil ikke fremgå som B-indkomst på selvangivelsen/årsopgørelsen for pågældende, men indgå som en del af virksomhedens overskud. Det bemærkes, at begrebet "selvangivelse" foreslås ændret til et "oplysningsskema" jf. Skatteministeriets lovforslag L 14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.

Det betyder for det første, at det ikke er tilstrækkeligt, at anvende B-indkomst fra indkomstregisteret, og for det andet at optjeningsperioden for de forskellige indkomster vil være forskudte.

Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at optjeningsperioden opdeles i fire faser - A1, A2, B og C.

Der henvises til lovforslagets bilag 1, hvori forskydningen af indkomstår for B-indkomst og selvstændig virksomhed er fremstillet i tabelform herunder hvordan, perioderne A1, A2, B og C påvirker optjeningen af dagpengeret og beregning af dagpengesats.

Arbejdsgruppen anbefaler, at Periode C er perioden fra seneste afsluttede indkomstsår, indtil personen bliver ledig. I perioden indhentes A-indkomst og B-indkomst fra indkomstregisteret månedligt. Herudover kan personen medregne selvindberettet og dokumenteret B-indkomst for perioden. Det samme gælder i dag for lønmodtagere, dog kun såfremt B-indkomsten er indberetningspligtig. Til optjeningen medregnes den månedlige indkomst op til 18.619 kr. (2017). Det svarer også til reglerne for lønmodtagere.

Periode B er de hele år, hvor der er afsluttede indkomstsår. I perioden tages A-indkomst fra indkomstregisteret, B-indkomst fra selvangivelsen/årsopgørelsen, og overskud af virksomheden. B-indkomsten og positivt nettooverskud omregnes til et simpelt månedsgennemsnit som summeres med A-indkomsten i de konkrete måneder. På den måde tælles indkomst op til grænsen på 18.619 kr. (PL17) pr. måned med. Eksisterer den selvstændige virksomhed ikke i hele det afsluttede indkomstsår, beregnes og fordeles det gennemsnitlige positive nettooverskud for de måneder, hvori virksomheden har eksisteret.

Periode A er det tidligst anvendte indkomstsår. Det positive nettooverskud for hele perioden, hvori der er drevet selvstændig virksomhed, tælles med. Derimod er det ikke al A- og B-indkomst, der skal tælles med i hele perioden. Derfor er perioden delt i to faser: Delperiode A1 og A2.

Hvis det hele tælles med, vil optjeningsperioden for indkomsterne blive længere end 3 år, fordi personen kan medregne A- og B-indkomst fra periode C. A-indkomst tælles med fra delperiode A2, mens B-indkomst tages fra selvangivelsen/årsopgørelsen for delperiode A1 og A2. Hermed kommer der for meget B-indkomst med, og derfor fratrækkes B-indkomst fra indkomstregisteret for delperiode A1.

Det betyder, at der i delperiode A2 summeres månedlig A-indkomst (fra indkomstregisteret) med simpelt månedligt gennemsnit af B-indkomst og det positive overskud af virksomheden fra selvangivelsen/årsopgørelsen. Der kan medregnes op til 18.619 kr. (2017) pr. måned.

I delperiode A1 tages et simpelt månedligt gennemsnit af det positive overskud af virksomheden og B-indkomst fra selvangivelsen/årsopgørelsen og fratrækkes den månedlige B-indkomst fra eIndkomst. Der kan medregnes op til 18.619 kr. (2017) pr. måned.

Endelig summeres indtægten fra alle perioderne for at se om optjeningskravet på de 223.428 kr. (2017) er opfyldt.

For at kunne skelne mellem periode B og periode C sikres det, at arbejdsløshedskasserne får oplysninger om senest afsluttede indkomstår.

2.2.2.1.2. Arbejdsgruppens forslag - Trin 2 - Optjening på baggrund af selvstændig virksomhed

Kan en person ikke optjene ret til dagpenge efter trin 1, har personen i stedet mulighed for at optjene på baggrund af overskud fra selvstændige virksomhed tillagt A-indkomst udbetalt til ejeren med afgørende indflydelse fra selskabet de seneste 5 afsluttede indkomstsår.

I trin 2 medregnes ikke lønmodtageraktiviteter - dvs. øvrig A- og B-indkomst.

Overstiger overskuddet tillagt A-indkomsten udbetalt til ejeren med afgørende indflydelse fra selskabet 223.428 kr. (PL17) inden for de seneste 5 afsluttede indkomstsår, er dagpengeretten optjent. Underskud i én selvstændig virksomhed modregnes i eventuelle overskud fra personens andre selvstændige virksomheder inden for året. År med negativt skattemæssigt resultat fratrækkes ikke på tværs af årene.

Den foreslåede model lægger op til, at der laves en digital løsning til administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, hvor personer med virksomheder drevet på selskabsform kan medregne A-indkomst (hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag) udbetalt til ejeren med afgørende indflydelse og overskud af selskabet. Selskaber kan identificeres gennem CVR-nummer, og ejerforhold kan identificeres i Det Offentlige Ejerregister. Tidligere ejerforhold i Det Offentlige Ejerregister findes digitalt hos Erhvervsstyrelsen.

Der skal udarbejdes en teknisk og administrativ løsning, hvor arbejdsløshedskasserne kan rekvirere disse oplysninger tilbage i tid.

2.2.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt. 2.2.2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 17, ad forslaget til § 53, stk. 2-6, og nr. 21-24, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås yderligere, at forslaget om, at den samlede indtægt skal have været på mindst 218.616 kr. (2016 niveau) inden for de seneste 3 år opreguleres til 2017 niveau, således at beløbet foreslås fastsat til 223.428 kr. (PL17). Tilsvarende foreslås, at månedsbeløbet på 18.218 kr. i 2016 niveau opreguleres til 18.619 kr. (PL17) pr. måned

Det foreslås videre, at der med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som bliver stk. 19, jf. forslagets § 1, nr.17, vil bliver fastsat nærmere regler om, hvad der forstås ved lønmodtageraktiviteter, aktiviteter ved selvstændig virksomhed, formueforvaltning samt fritidsbeskæftigelse herunder, at formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse ikke kan medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet og omregning af det skattemæssige overskud til måneder.

2.3. Genoptjening af ret til dagpenge

2.3.1. Gældende ret

Genoptjening af retten til dagpenge er betinget af, at man opfylder et beskæftigelseskrav, som er baseret på tidligere beskæftigelse. Reglerne herom er reguleret i § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Genoptjeningen af retten til dagpenge er betinget af:

1) At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2) At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

3) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.

4) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. lovens § 54.

Genoptjeningen af dagpengeretten er modsat optjeningen af retten til dagpenge, jf. pkt. 2.2.1. betinget af et antal løntimer indberettet til indkomstregisteret, drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller uddannelse af den i lovens § 54 nævnte art.

Det bemærkes, at hvis der ikke er pligt til at indberette oplysning om løntimer til indkomstregisteret - A-indkomst, hvor der ikke ydes løn for et bestemt antal timer og B-indkomster - skal indtægten omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017). Denne omregningsfaktor benyttes på tværs af alle regler i dagpengesystemet og gælder således f.eks. ved opgørelsen af dagpengeretten og ved opgørelse af fradrag i dagpengene.

Udgangspunktet for medregning af løntimer for lønmodtagere er, at løntimerne er indberettet til indkomstregisteret. Private personer eller foreninger, som ikke driver virksomheder har ikke pligt til at indberette B-indkomst til indkomstregisteret. Det betyder, at denne B-indkomst ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, da den ikke fremgår af indkomstregisteret.

For selvstændig erhvervsdrivende henvises til beskrivelsen ovenfor under pkt. 2.2.1., idet genoptjening af dagpengeretten for selvstændige erhvervsdrivende følger samme regler som for optjening af dagpengeretten herunder kravet om drift i væsentligt omfang, dvs. med mere end 30 timer pr. uge.

2.3.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen anbefaler, at genoptjeningsreglerne og omregningssatsen for genoptjening tager udgangspunkt i den foreslåede model for optjening, hvor man kan optjene på baggrund af trin 1 eller trin 2, jf. ovenfor under pkt. 2.2.2.1.

Arbejdsgruppen anbefaler, at genoptjeningsreglerne harmoniseres med reglerne for lønmodtagere, hvor udgangspunktet er, at man genoptjener på baggrund af timer og ikke indkomst. Samtidig udvides genoptjeningsreglerne for alle, så der er mulighed for at genoptjene ret til dagpenge på baggrund af både B-indkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed, herunder bibeskæftigelse.

Det anbefales, at personer, som ikke har opbrugt dagpengeperioden eller har timer på beskæftigelseskontoen, genoptjener retten til dagpenge i timer, og at genoptjeningen sker enten på baggrund af indberettede løntimer eller omregning af indkomst til timer efter følgende principper:

- A-indkomst: Opgørelsen fortages på baggrund af registrerede løntimer fra indkomstregisteret. Det samme gælder allerede for lønmodtagere.

- B-indkomst: Omregnes til timer. Det er nyt for personer med selvstændig virksomhed. Opgørelsen af B-indkomst følger reglerne for optjening, dvs. at for afsluttede år, hvor der foreligger en selvangivelse/årsopgørelse tages B-indkomsten derfra, mens B-indkomsten tages fra indkomstregisteret i perioder uden afsluttet indkomstsår. Herudover er der i perioden uden afsluttet indkomstsår mulighed for at selvindberette dokumenteret B-indkomst Det skal dog sikres, at den samlede B-indkomst, som tidligere er anvendt til optjening, fratrækkes.

- Overskud: Virksomhedens overskud (personligt drevet virksomheder og selskaber) omregnes til timer. Det er nyt for personer med selvstændig virksomhed.

Det bemærkes, at begrebet "selvangivelse" foreslås ændret til et "oplysningsskema" jf. Skatteministeriets lovforslag L 14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.

Arbejdsgruppens anbefaling indebærer, at beskæftigelse fra før seneste indplacering kan tælle med til genoptjening. Det gælder dog kun beskæftigelse i selvstændig virksomhed, der ikke tidligere er indgået til opfyldelsen af tidligere optjeningskrav. Det skyldes, at det igangværende indkomstsår ikke indgår i optjeningen, men først i en eventuel genoptjening, når indkomståret er afsluttet.

Modellen betyder, at selvstændig bibeskæftigelse også kan bruges til optjening, hvilket ikke er muligt i dag.

Arbejdsgruppen anbefaler, at omregningssatsen til genoptjening fastsættes på baggrund af indkomstkravet til optjening af dagpenge (mindstelønnen), jf. pkt. 2.2.

Hermed gælder de samme vilkår for både optjening og genoptjening ved selvstændig virksomhed og B-indkomst. Derved er der ikke tilskyndelse til at blive i dagpengesystemet for lettere at kunne optjene en ny dagpengeret. Det vil også være det samme genoptjeningskrav, uanset om B-indkomsten indgår i en selvstændig virksomhed eller ej.

Der vil være et månedligt indkomstloft på 18.619 kr. (2017) ved genoptjening på baggrund af aktiviteter, hvor indtægten omregnes til timer med omregningssatsen. Efter omregningen af indtægter op til loftet kan timerne summeres med eventuelle løntimer fra indkomstregisteret.

Omregningssatsen til genoptjening vil fremover blive nedreguleret til 116,13 kr. (2017) - beregnet som 223.428 kr. : 1924 timer). Dette er i modsætning til gældende sats, der er fastsat på baggrund af timelønnen for faglærte arbejdere og er 230,08 kr. (2017 niveau).

Ændringen af omregningssatsen til genoptjening vil komme til at gælde for alle. Nedjusteringen af omregningssatsen er til fordel for alle med B-indkomst, eller hvor arbejdsgiver ikke har oplyst om løntimer til indkomstregisteret (ukontrollabelt arbejde). Det skyldes, at en given indtægt beregnet til et større timetal.

Det betyder, at personer med mindstelønninger kan genoptjene retten til dagpenge på et år. Omregningssatsen er i dag identisk for både genoptjening og fradrag. Arbejdsgruppen anbefaler, at den nuværende omregningssats for fradrag på 230,08 kr. (2017) fastholdes for at sikre incitament til at arbejde.

2.3.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt. 2.3.2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17-21, ad forslaget til § 53, stk. 8-12, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås yderligere, at der med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som bliver stk. 19, jf. forslagets § 1, nr.17, vil blive fastsat nærmere regler om, hvad der forstås ved lønmodtageraktiviteter, aktiviteter ved selvstændig virksomhed, formueforvaltning samt fritidsbeskæftigelse herunder at formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse ikke kan medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet og omregning af det skattemæssige overskud til måneder.

2.4. Beregning af dagpengesats

2.4.1. Gældende ret

Reglerne om beregning af dagpengesatsen er reguleret i §§ 48 og 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i bekendtgørelse nr. 397 af 26. april 2017 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere og bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.

Grundlæggende beregnes dagpengesatsen for selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere efter samme principper. Men der er to forskellige regelsæt på grund af, at de selvstændige i sagens natur har indtægtsforhold, som adskiller sig væsentligt fra lønmodtagere, og at der ikke sker indberetning af indkomst til indkomstregisteret, samt at indkomsten for selvstændige typisk vil være afhængigt af et årsregnskab og årsopgørelse. Efter gældende regler er det ikke muligt at kombinere indtægt fra selvstændig virksomhed med lønmodtagerindtægt. Indtægt fra selvstændig virksomhed, som ikke er hovedbeskæftigelse (som f.eks. selvstændig bibeskæftigelse), kan ikke indgå i beregningsgrundlaget.

Dagpengene til selvstændige og lønmodtagere må højst udgøre 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt, og må ikke overstige højeste dagpengesats.

Den hidtidige, daglige indtægt udgør 1/260 af årsindtægten ved selvstændig virksomhed, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.

Årsindtægten beregnes som udgangspunkt som gennemsnittet af indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende. Det gælder, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 regnskabsår umiddelbart før ledigheden uden at have modtaget støtte til virksomheden.

Et medlem, der i de seneste 3 år forud for ledigheden har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan vælge at få udbetalt dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge (mindstesats), jf. § 50 i lov om arbejdsløshedsforsikring og § 5 i bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.

Har medlemmet ikke drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 regnskabsår umiddelbart før ledigheden, bruges det senest forudgående beregningsgrundlag, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.

Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse før ledigheden i 2 regnskabsår, bruges et gennemsnit af årsindtægten i de 2 afsluttede regnskabsår. Det samme gælder, hvis der kun foreligger 1 helt regnskabsår. Har medlemmet drevet selvstændig virksomhed i mindre end 1 helt regnskabsår, men dog i mindst 26 uger, bruges den samlede indtægt fra virksomheden, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.

Årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattemæssige over-/underskud før renter og andre finansielle poster. Beløbet skal svare til det, der fremgår af selvangivelsen og seneste årsopgørelse, jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende. Det bemærkes, at begrebet "selvangivelse" foreslås ændret til et "oplysningsskema" jf. Skatteministeriets lovforslag L 14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.

Over- eller underskuddet tillægges beløb, der i øvrigt anses for indtjent i virksomheden, og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift uvedkommende. Sygedagpenge kan indgå i beregningsgrundlaget.

Har virksomheden været drevet som aktie- eller anpartsselskab, sker beregningen af årsindtægten på grundlag af selskabets skattemæssige overskud/underskud før renter og andre finansielle poster. Medlemmets og den eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede overskud/underskud tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra selskabet, jf. § 11, stk. 2, jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.

Medlemmet skal som udgangspunkt oplyse om årsindtægten på et skema, der skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Det bemærkes, at udgangspunktet for beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere er, at indtægten er indberettet til indkomstregisteret. I nogle tilfælde indberettes honorarer ikke til indkomstregisteret. Det betyder, at denne indkomst ikke kan medregnes ved beregningen af dagpengesatsen, og i visse situationer heller ikke kan medregnes ved fastlæggelsen af beregningsgrundlaget ved selvstændig virksomhed, før B-indkomsten fremgår af virksomhedens regnskab og dermed den selvstændiges årsopgørelse.

2.4.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen anbefaler, at den indtægt, der ligger til grund for opfyldelsen af optjeningskravet, bruges til at beregne dagpengesatsen, som det også er tilfældet for lønmodtagere.

For de personer, der optjener på baggrund af optjeningsmodellens trin 1, jf. pkt. 2.2.2.1., betyder det, at satsberegningen tager udgangspunkt i den samlede indtægt de seneste 3 år. Samtidig lægges der op til, at satsberegningen følger de nye regler for lønmodtagere, jf. Aftale om et tryggere dagpengesystem, hvor der er tre trin i satsberegningen, som udmøntet ved lov nr. 624 af 8. juni 2016. De tre trin i satsberegningen er følgende:

1) De 12 måneder med den bedste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden.

2) Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden foreligger 12 måneder med indtægt, beregnes satsen på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med indkomst inden for 24 måneder.

3) Hvis der i 24 måneders perioden overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt udvides beregningsperioden til 36 måneder.

For de personer, som kun kan optjene dagpengeretten på baggrund af optjeningsmodellens trin 2, anbefaler arbejdsgruppen, at grundlaget for satsberegningen er:

- Overskud af selvstændig virksomhed og den selvstændige med afgørende indflydelses ejerandel af selskabets overskud (selskabsskattegrundlaget) tillagt

- A-indkomst udbetalt fra selskabet til ejeren med afgørende indflydelse.

Arbejdsgruppen foreslår, at spørgsmålet om "afgørende indflydelse" i en virksomhed defineres ud fra ejerskabet og foreligger, hvis pågældende eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie er indehaver af:

- Mindst 50 % af selskabskapitalen eller selskabskapitalens stemmeværdi.

- En bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

Arbejdsgruppen anbefaler, at satsen beregnes ud fra gennemsnittet af de 2 år med de højeste indkomster inden for de seneste 5 år. Det svarer i høj grad til de nuværende regler for beregning af dagpengesats for selvstændige.

Beregningsperioden kan forlænges efter de samme regler, som gælder for forlængelse af optjeningsperioden for ret til dagpenge som det også gælder for en lønmodtagerberegning. Satsen genberegnes også ved indplacering i ny dagpengeperiode svarende til de nye regler for lønmodtagere, jf. § 48, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsgruppen anbefaler videre, at mindstesatsen afskaffes. Dermed er der ens regler for selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere i det nye dagpengesystem.

I dag har nogle selvstændige mulighed for at vælge at få udbetalt dagpenge med en mindstesats frem for en individuelt beregnet sats. Med den nye beregning af dagpengesats, som arbejdsgruppen anbefaler, vil alle få mulighed for at få beregnet deres dagpengesats på baggrund af forskellige indkomster.

Det er en særlig fordel for de freelancere og honorarmodtagere, som efter gældende regler får beregnet dagpengesatsen som enten selvstændig eller på baggrund af lønmodtagerindkomst. Freelancere og honorarmodtagere kan ifølge arbejdsgruppens anbefaling medtage mere indkomst til satsberegningen.

Den anbefalede satsberegning bliver ikke nødvendigvis baseret på den seneste økonomiske aktivitet i virksomheden, idet satsberegningen baseres på afsluttede indkomstsår og ikke igangværende indkomstår.

For personer med et positivt skattemæssigt resultat af virksomheden i det ikke afsluttede indkomstsår op til ledighed, kan det imidlertid være en ulempe. Til gengæld er det en fordel for dem, hvor det går dårligt i virksomheden, og hvor overskuddet er faldende henimod det tidspunkt, hvor virksomheden ophører.

Afskaffelsen af mindstesatsen kan betyde, at nogle personer får en lavere dagpengesats. F.eks. vil en person, som har optjent ret til dagpenge på baggrund af en høj indtægt (fra aktiviteter i selvstændig virksomhed eller lønmodtageraktiviteter) 3 år tilbage og har haft en smule lønindkomst i de seneste 24 måneder op til ledighed, få beregnet satsen alene på baggrund af indkomsten i disse måneder.

2.4.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt. 2.4.2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-11, ad forslagene til §§ 48, 49, 50, 51 og 51 a og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at de relevante bestemmelser i forbindelse med implementeringen af forslagene fra arbejdsgruppen sammenskrives og forenkler regelsættet.

Det foreslås yderligere, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i gældende § 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsættes nærmere regler om sammenlægning af indtægt som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, forholdsmæssig medregning af overskud, hvis årsregnskabet ikke dækker en hel måned, og betydningen af, at et medlem har afgørende indflydelse i et selskab. Afgørende indflydelse foreslås defineret ud fra ejerskabet og foreligger, hvis pågældende eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie er indehaver af:

- Mindst 50 % af selskabskapitalen eller selskabskapitalens stemmeværdi.

- En bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

Det foreslås videre, at der administrativt fastsættes regler om, at det ikke skal være muligt at få beregnet en sats som lønmodtager, hvis der ved siden af den selvstændige virksomhed har været lønmodtagerbeskæftigelse, og denne isoleret set kunne give ret til en bedre dagpengesats end en beregning alene på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud mm. I modsat fald vil der være tale om en uforholdsmæssig fordel for persongruppen, og det skal ikke mindst ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse til § 53, stk. 5, jf. forslagets § 1, nr. 14, hvorefter retten til dagpenge i disse situationer har en optjeningsperiode på 5 år og set i forhold til, at beregningen kan ske forholdsmæssigt i forhold til den normale beregningsperiode på 12 måneder, jf. gældende lovs § 49, stk. 3.

2.5. Modtagelse af dagpenge samtidig med selvstændig bibeskæftigelse - Tidsbegrænsning, fradrag og iværksætteri

2.5.1. Gældende ret

Reglerne om selvstændig bibeskæftigelse og modtagelse af dagpenge fremgår af §§ 8-11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.

Et medlem, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed, kan kun få dagpenge, hvis pågældende sandsynliggør, at bibeskæftigelsen til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid. Vurderingen skal som udgangspunkt ske på grundlag af alt arbejde i virksomheden og på baggrund af medlemmets oplysninger om arten og omfanget af virksomheden, ansat arbejdskraft, arbejdsindsats og virksomhedens omsætning og indtjening. Arbejdsløshedskassen skal altid sammenholde den konkrete arbejdsindsats med medlemmets oplysninger om virksomhedens drift og tilrettelæggelse. Arbejdsindsatsen skal derved forekomme sandsynlig.

Virksomheden må aldrig være baseret på, at medlemmets arbejdsindsats skal ligge inden for normal arbejdstid. Det kan f.eks. være i tilfælde af, at medlemmet er bundet af, at der i virksomheden er fast åbnings-/kontortid inden for fagets normale arbejdstid.

Retten til dagpenge er også betinget af, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at virksomheden skal tilrettelægges, så der er en rimelig sandsynlighed for, at medlemmet faktisk er og kan være fuldt, normalt til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtager.

Retten til dagpenge samtidig med bibeskæftigelse er begrænset til 78 uger, jf. §§ 9-11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed. En række virksomheder er dog undtaget fra begrænsningen, f.eks. deltidslandbrug, fritidsfiskeri, biavl, fredskov og vedvarende energikilder.

Timer, der er anvendt til den selvstændige bibeskæftigelse, fradrages i dagpengene. Fradraget sker på baggrund af medlemmets oplysninger på dagpengekortet om timer, der er medgået til den selvstændige bibeskæftigelse. Oplysningerne afgives på tro og love. Reglerne herom er reguleret på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovens § 58, stk. 1, nr. 1-3, jf. § 12, jf. § 26 i bekendtgørelse nr. 819 af 23. juni 2017 om udbetaling af dagpenge.

Lønmodtagere har efter reglerne om supplerende dagpenge tilsvarende mulighed for at have lønmodtagerbeskæftigelse samtidig med modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til § 60 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Retten til supplerende dagpenge for lønmodtagere er begrænset til 30 uger inden for 104 uger.

Reglerne om selvstændig bibeskæftigelse og reglerne om supplerende dagpenge herunder om tidsbegrænsning administreres og opgøres hver for sig. Det er efter gældende ret ikke muligt at kombinere de 2 regelsæt.

2.5.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen anbefaler, at dagpengereglerne om selvstændiges ret til bibeskæftigelse i op til 78 uger og lønmodtageres ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger harmoniseres.

Der skal i størst muligt omfang være de samme muligheder for deltidsarbejde ved siden af dagpengene, uanset om arbejdet er selvstændig virksomhed eller lønmodtagerbeskæftigelse.

Konkret foreslås det, at tidsbegrænsningen for bibeskæftigelse forkortes fra 78 uger til 30 uger.

Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at der forbruges af tidsbegrænsningen i de måneder omregnet til uger, hvor der er udbetalt dagpenge, og hvor virksomheden ikke er ophørt. Hvis der er tale om selvstændig bibeskæftigelse forbruges der i måneder frem for uger. Det skyldes, at det ikke kan kontrolleres, i hvilken uge eller måned det selvstændige arbejde vedrører. Det er også en konsekvens af, at dagpenge fra den 1. juli 2017 opgøres og udbetales i måneder.

At der for selvstændig virksomhed forbruges i måneder skal ses i forhold til de nye definitioner af aktiviteter, jf. pkt. 2.1.2. Mange honorarmodtagere og freelancere vil, hvis de beskattes som lønmodtagere, fremover få defineret deres indtægt som lønmodtageraktiviteter.

Arbejdsgruppen anbefaler, at forbruget af dagpenge med selvstændig bibeskæftigelse og supplerende dagpenge fremover skal ses under ét og med én fælles tæller for opgørelse af forbrug mm., så deltidsbeskæftigelse behandles langt mere ens, uanset om det er som lønmodtager eller selvstændig. Summen af perioder med både supplerende dagpenge og selvstændig bibeskæftigelse, mens der modtages dagpenge, kan højest udgøre 30 uger.

Arbejdsgruppen anbefaler, at fradrag i dagpengene - ligesom i dag - skal ske på baggrund af arbejdstimer i virksomheden, som personen oplyser om på tro og love på dagpengekortet. Det betyder, at selve indtjeningen i virksomheden, herunder B-indkomst, der indgår i den selvstændige virksomhed, ikke har betydning for fradragets størrelse.

Hvis B-indkomsten derimod kan anses for at være indtjent som lønmodtager, skal der ske fradrag på baggrund af selvindberettede timer på dagpengekortet og på baggrund af indtægten omregnet til timer - med mindre disse timer kan henføres til de selvindberettede timer. Omregningen sker med den gældende omregningssats 230,08 kr. (2017 niveau), jf. pkt. 2.3.2.

Hvis B-indkomst, der er indtjent i forbindelse med selvstændig virksomhed, skal omregnes - ligesom for lønmodtagere - vil det betyde, at personen udover at oplyse om arbejdstimer i den selvstændige virksomhed også skal oplyse om, hvad timerne i den selvstændige virksomhed er anvendt til, så de relevante timer kan henføres til en konkret B-indkomst. Alternativt vil det betyde, at personen får fradrag to gange for den samme opgave.

Arbejdstimerne i virksomheden kan ikke baseres eller kontrolleres på baggrund af offentlige registre, mens fradraget kan digitaliseres på baggrund af personens oplysninger i arbejdsløshedskassernes sagsbehandlingssystemer. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at fradrag for B-indkomst er uændret for både lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende i forhold til i dag.

Arbejdsgruppen anbefaler, at det skal være nemmere at starte en selvstændig virksomhed op, mens man modtager dagpenge. Arbejdsgruppen mener, at det er underordnet for dagpengesystemet, om ledige kommer i beskæftigelse i form af selvstændig virksomhed eller som lønmodtager. Målet skal altid være, at systemet understøtter, at ledige kommer i arbejde. Derfor skal det være muligt at starte virksomhed med henblik på, at det bliver personens primære forsørgelsesgrundlag, når der er en klar forventning om, at virksomheden kan drives på fuld tid i fremtiden. Det forudsætter dog, at den selvstændige sideløbende med virksomheden kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder tage arbejde med dags varsel.

Forslaget vil ikke stride mod reglerne om erhvervsstøtte, idet der ikke gives tilskud til virksomheden. De udbetalte dagpenge dækker derimod en betaling for de ledige timer, der er uden forbindelse til virksomheden. Desuden modregnes timer i den nystartede virksomhed i dagpengene på samme måde som efter gældende regler. Det betyder, at det ikke er muligt, at arbejde fuldtid i en nystartet virksomhed og samtidig modtage dagpenge.

2.5.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt. 2.5.2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 38-41, 55 og 56, ad forslagene til § 59, stk. 1, og §§ 60 og § 73 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at de relevante bestemmelser i forbindelse med implementeringen af forslagene fra arbejdsgruppen sammenskrives og forenkler regelsættet.

Der foreslås i øvrigt ikke ændringer til de gældende regler om fradrag i dagpengene som følge af selvstændig bibeskæftigelse. Det foreslås, imidlertid, at hjemlen i lovens § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, om retten til dagpenge for et medlem, som har selvstændig bibeskæftigelse, ændres således, at der kan fastsættes regler om retten til dagpenge for et medlem, som har beskæftigelse ved selvstændig virksomhed - og dermed kun selvstændig bibeskæftigelse.

Det foreslås, at det kommer til at fremgå direkte af loven, at et medlem kan modtage dagpenge under start og drift af selvstændig virksomhed, som defineres som selvstændig bibeskæftigelse efter de nye bestemmelser, jf. pkt. 2.1. (Iværksætteri).

2.6. Fleksibel forlængelse af periode med ret til supplerende dagpenge

2.6.1. Gældende ret

Fleksibel forlængelse af perioden med ret til dagpenge for medlemmer, der har selvstændig bibeskæftigelse er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringsloven. Der findes således ikke lovgivning herom.

Med virkning fra 1. oktober 2018 bliver det dog muligt for lønmodtagere at forlænge perioden med ret til supplerende dagpenge i op til 12 uger, hvis medlemmet ved udløbet af perioden med ret til supplerende dagpenge har fået indberettet løntimer til indkomstregisteret. For hver månedsindberetning, for hver fire ugeindberetninger og for hver 2 14-dagesindberetninger, hvori der er indberettet mere end 146 løntimer henholdsvis 34 løntimer eller 68 løntimer i hver af de nævnte indberetningsperioder, gives der ret til en forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge på 4 uger. Der henvises til § 60, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som gældende pr. 1. oktober 2018.

2.6.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen anbefaler, at den fleksible forlængelse af tidsbegrænsningen gælder - uanset om der er tale om supplerende dagpenge for lønmodtagere eller dagpenge samtidig med selvstændig bibeskæftigelse.

Det betyder for det første, at de yderligere 12 uger, der kan forlænges med på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse, enten kan bruges som supplerende dagpenge eller sammen med selvstændig bibeskæftigelse.

Det kan f.eks. være en person, der ikke længere har ret til supplerende dagpenge, og som har arbejdet næsten fuldtid som lønmodtager i en måned. Personen får mulighed for at modtage supplerende dagpenge i yderligere 4 uger, som pågældende kan vælge at bruge på sin selvstændige bibeskæftigelse.

For det andet betyder det, at tidsbegrænsningen kan forlænges fleksibelt på baggrund af selvstændig virksomhed på følgende måde:

- En person, som driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med, at personen modtager dagpenge, vil få forlænget tidsbegrænsningen med 4 uger, hvis personen ikke modtager dagpenge i én måned på et vilkårligt tidspunkt, mens personen fortsat har sin selvstændige virksomhed.

- Der kan i alt forlænges med op til 12 uger, og forlængelsen kan også bruges til supplerende dagpenge.

Det anbefales, at det ikke er et krav, at personen har lønmodtagerbeskæftigelse i perioden, hvor der ikke modtages dagpenge. Der kan kun forlænges fleksibelt én gang for den måned, hvor personen er uden dagpenge men stadig driver virksomhed og har tilstrækkelig lønmodtagerbeskæftigelse.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der skal være et krav om, at virksomheden ved tidspunktet for forlængelse af tidsbegrænsningen efter 30 uger, skal have haft CVR-nummer i 6 måneder. Dermed sikre, at der ikke oprettes proforma virksomheder uden arbejde/indtægt med det formål at forlænge dagpengeperioden.

2.6.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt. 2.6.2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 38-41, 55 og 56, ad forslagene til § § 60, stk. 2 og § 73, stk. 3 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at reglerne om selvstændig bibeskæftigelse indarbejdes i lovreglerne på linje med lønmodtagerarbejde. Dermed opnås en forenkling af regelsættet.

2.7. Genoptjening af ny periode med ret til supplerende dagpenge

2.7.1. Gældende ret

Medlemmer, der har selvstændig bibeskæftigelse samtidig med modtagelse af dagpenge, har ret til en ny periode med dagpenge på 78 uger betinget af, at medlemmet som lønmodtager har fået indberettet mindst 962 timer inden for de sidste 18 måneder til indkomstregisteret, eller inden for samme periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 26 uger. Opgørelse af ret til en ny periode med selvstændig bibeskæftigelse og dagpenge sker efter udløbet af tidsbegrænsningen. Løntimer forud herfor kan indgå i opgørelsen af genoptjeningskravet. Der henvises til § 9, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.

Retten til en ny periode med ret til supplerende dagpenge for lønmodtagere forudsætter, at perioden med ret til supplerende dagpenge er udløbet, og at pågældende inden for 12 sammenhængende måneder i hver af 6 månedsindberetninger, i hver 26 ugeindberetninger eller i hver 13 14-dagesindberetninger, har fået indberettet mere end 146 løntimer henholdsvis 34 løntimer eller 68 løntimer i hver af de nævnte indberetningsperioder, eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder. Der henvises til § 60, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Med virkning fra 1. januar 2018 bliver det muligt løbende at genoptjene retten til supplerende dagpenge efter de beskrevne genoptjeningsregler, jf. § 60, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som gældende pr. 1. oktober 2018.

2.7.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen anbefaler, at selvstændige erhvervsdrivende på samme måde som lønmodtagere fremover løbende kan genoptjene supplerende dagpenge på følgende måder:

- Ved 6 måneders lønmodtagerbeskæftigelse, svarende til 146 timer pr. måned, uden dagpenge.

- Ved en samlet indtægt (A- og B-indkomst samt overskud i den selvstændige virksomhed) i et år på 223.619 kr. (2017) uden dagpenge det pågældende år.

Genoptjeningen på baggrund af overskud fra selvstændig virksomhed bygger på en længere periode end, hvis der alene genoptjenes på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse. Det skyldes, at en periodisering af overskuddet, der opgøres på årsbasis, ikke vil kunne kontrolleres. De supplerende dagpenge foreslås at kunne bruges sideløbende med lønmodtageraktiviteter såvel som selvstændig bibeskæftigelse.

2.7.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt. 2.7.2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 40, ad § 60, stk. 3, nr. 2, nr. 41, ad § 60, stk. 6, nr. 55, ad § 73, stk. 4, og nr. 56, ad § 73, stk. 7, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås yderligere, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse udvides således, at der kan fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, sammenlægning af forbrug af perioder som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, samt medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det bemærkes, at der ikke fastsættes en materiel regel om, at denne type B-indkomst kan medregnes ved opgørelsen af genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge. Det skyldes, at den pågældende type B-indkomst sprogligt er omfattet af formuleringen "samlet A- og B-indkomst" i bestemmelsen om genoptjening. Der fastsættes nærmere regler om medregning af den omtalte type B-indkomst ved opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til supplerende dagpenge.

2.8. Ophør med drift af selvstændig virksomhed

2.8.1. Gældende ret

Reglerne om ophør med drift af selvstændig virksomhed er kun delvist reguleret i § 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ophør er desuden reguleret på bekendtgørelsesniveau, jf. bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Retten til dagpenge er helt grundlæggende betinget af, at man er ledig.

En selvstændig anses først for ledig, når pågældende er mere end midlertidigt ophørt med at drive virksomheden, og der foreligger objektive og konstaterbare beviser for ophøret, herunder datoen for ophøret, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed. . Det er medlemmet, som skal dokumentere, at virksomheden er ophørt.

Det betyder bl.a., at det ikke må være hensigten, at virksomheden skal kunne genoptages, f.eks. på grund af sæsonudsving. Derfor skal medlemmet være afmeldt offentlige registre (f.eks. CVR-registret), medmindre det godtgøres, at registreringen ikke skyldes fortsat drift af selvstændig virksomhed.

Selvstændige er ikke omfattet af reglerne om selvforskyldt ledighed, da de ofte selv kan bestemme, hvornår de skal ophøre. I stedet er selvstændige omfattet af en venteperiode på 3 uger, hvor de ikke kan få dagpenge. Hvis ophøret skyldes konkurs eller tvangsauktion, kan medlemmet dog få dagpenge allerede én uge efter ophøret, jf. § 63, stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Overdragelse eller lukning

Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed, at et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket. Kravene til dokumentation er forskellige, alt efter om der er tale om ophør ved overdragelse eller lukning. Kravene til dokumentation afhænger ikke kun af ophørsmåden, men også af andre konkrete forhold, f.eks. virksomhedens art.

I nogle tilfælde kan det ske fra et tidligere tidspunkt, hvis medlemmet dokumenterer at være afskåret fra fortsat at drive virksomheden. Anerkendelse af ophøret fra et tidligere tidspunkt afhænger af, om medlemmet kan fremlægge dokumentation for at have været mere end midlertidigt afskåret fra fortsat at drive eller deltage i driften af virksomheden, f.eks. ved konkurs. En erklæring fra medlemmets revisor, advokat eller landbrugskonsulent kan indgå i vurderingen af det tidligere ophørstidspunkt sammen med anden dokumentation. Dokumentationen skal bestå af en kopi af konkursdekretet.

Ved overdragelse anses medlemmet for ophørt fra den dato, hvor virksomheden ifølge en retlig bindende overdragelsesaftale er overtaget af køber. Medlemmet må således ikke længere hverken helt eller delvist have retlig eller faktisk rådighed over virksomheden. Dokumentationen skal være en skriftlig aftale, f.eks. købekontrakt, slutseddel, skøde, auktionsskøde eller udskrift af protokol fra fogedretten.

Når medlemmet har lukket virksomheden, skal pågældende bl.a. dokumentere, at virksomhedens lokaler er solgt eller udlejet, at driftsmidler og inventarer er solgt eller afhændet, at varelager er solgt eller tilbageleveret til leverandøren, og at andre ydre tegn på drift af virksomhed, som f.eks. skiltning, annoncering og hjemmeside, er fjernet.

Hvis lokalerne sælges, kan dokumentationen bestå af kopi af slutseddel eller skøde. Ved udlejning af lokalerne skal fremlægges lejekontrakt eller en skriftlig bekræftelse fra lejer om indgåelse af lejemålet.

Dokumentation kan ved afhændelse af driftsmidler og inventar bestå af f.eks. købekontrakt, faktura, kreditnota, regning eller skriftlig bekræftelse fra køber.

Alle ydre tegn på drift af virksomhed, som f.eks. skiltning, annoncering og hjemmeside, skal som hovedregel være fjernet på ophørstidspunktet. Herudover skal virksomhedens og medlemmets status som selvstændig i relation til andre myndigheder som udgangspunkt være bragt til ophør, f.eks. levnedsmiddelkontrollen, erhvervsfiskerregisteret og Centralregisteret for Motorkøretøjer (CRM). Det gælder også transporttilladelser, autorisationer, alkoholbevillinger mv.

Udøver medlemmet selvstændig virksomhed i selskabsform, kan hovedreglen om ophør fraviges, når det er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at formålet med selskabet er ændret til kun at være formueadministration. Det skal samtidig dokumenteres, at der ikke er erhvervsaktiviteter i selskabet, og at driftsmidler mv. i selskabet, der har dannet grundlag for medlemmets erhvervsudøvelse, er afhændet.

Det følger af § 8 i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed, at et medlem også kan anses for ophørt, hvis medlemmet dokumenterer, at virksomheden er bortforpagtet eller udlejet. Der stilles strenge betingelser til indholdet af forpagtningsaftalen eller lejeaftalen, hvis den skal godkendes som dokumentation, da medlemmet fortsat har den faktiske og retlige rådighed over virksomheden med den begrænsning, der følger af forpagtningsaftalen.

Udtræden på tro og love af ægtefællens virksomhed

Det følger af § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed, at et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når arbejdsløshedskassen har modtaget en erklæring underskrevet på tro og love af medlemmet og dennes ægtefælle om, at medlemmet er udtrådt af virksomheden. Det er et krav, at medlemmet bringer sin skattemæssige status som medarbejdende ægtefælle til ophør. Medlemmet må herefter ikke længere udføre nogen form for opgaver i virksomheden.

Medlemmet kan som udgangspunkt kun udtræde på tro og love én gang i løbet af 2 år.

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan også anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at samlivet med ægtefællen er ophævet i forbindelse med separation eller skilsmisse, jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Udtræden af en virksomhed, der videreføres af medejere

Det følger af § 12 i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed, at et medlem kan i nogle tilfælde udtræde af en virksomhed, der fortsættes af medejere, uden at medlemmet har afhændet sin del af virksomheden.

Det er tilfældet, hvis medlemmets udtræden skyldes påbegyndt lønarbejde på over 30 timer i gennemsnit pr. uge, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt, eller at medlemmets personlige arbejde samtidig overtages mere end midlertidigt af anden arbejdskraft i virksomheden. Der er en lang række betingelser, som skal være opfyldt i den forbindelse.

Der stilles krav om en vis samtidighed mellem årsagen til arbejdsophøret og medlemmets personlige udtræden af virksomheden. Da medlemmet fortsat har tilknytning til virksomheden, er det særligt nødvendigt at sikre, at det reelt er det eller de forhold, som pågældende angiver som årsag til udtræden af virksomheden, der har begrundet arbejdsophøret.

Et medlem kan i nogle tilfælde være "medejende ægtefælle", hvilket betyder, at den medarbejdende ægtefælle ejer en del af en fælles virksomhed med sin ægtefælle. I disse situationer gælder, at den medejende ægtefælle skal ophøre efter ovenstående regler for medejere.

Midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed

Det følger af § 16 i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed, at en selvstændig erhvervsdrivende i helt særlige tilfælde kan få ret til dagpenge, selv om pågældende ikke er endeligt ophørt med den selvstændige virksomhed.

Det er tilfældet, hvis den selvstændige dokumenterer,

- at pågældende er midlertidigt afskåret fra at drive selvstændig virksomhed,

- at ophøret skyldes, at virksomheden er udsat for ekstraordinære begivenheder, der ikke kan tilregnes pågældende, og

- at det væsentligste indtægtsgrundlag er bortfaldet under det midlertidige ophør.

Det midlertidige ophør skal være begrundet i begivenheder, der ligger uden for den almindelige erhvervsrisiko for den pågældende virksomhed. Midlertidigt ophør som følge af sæsonmæssig drift vil ikke medføre ret til dagpenge.

Den pågældende begivenhed må ikke være sædvanlig eller påregnelig for driften af den pågældende virksomhed. F.eks. er dårligt vejr ikke usædvanligt i Danmark. Derimod vil en isvinter med vedvarende kuldegrader kunne være en ekstraordinær begivenhed, der kan medføre ret til dagpenge, f.eks. for fiskere, der er frosset inde i havnen ikke kan sejle på havet mm.

2.8.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen foreslår, at reglerne for ophør forenkles, så det bliver nemmere og mere overskueligt at dokumentere, at man er ophørt med virksomheden og dermed er ledig.

Da den enkelte ofte selv har indflydelse på, hvornår personen vælger at lukke sin virksomhed, eller som medarbejdende ægtefælle - både ægtefæller med eller uden lønaftale - udtræde af virksomheden vil der være behov for en karensperiode, før man kan få udbetalt dagpenge.

Særligt for ophør på tro og love anbefales det, at der skal være 2 måneders karens før modtagelse af dagpenge. Hvis ophørsbeviset udstedes før de 2 måneder, vil der være minimum 3 ugers karens før man kan modtage af dagpenge.

For alle andre former for ophør, vil den ledige have samme karens som ved gældende regler. Det vil sige 3 ugers karens før modtagelse af dagpenge ved ophør og 1 uges karens før modtagelse af dagpenge ved konkurs.

Reglerne skal endvidere understøtte en hurtig afvikling af den selvstændige virksomhed.

Arbejdsgruppen foreslår en ny model for ophør, der kommer til at gælde for både ophør fra hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse.

Den nye model for ophør giver mulighed for, at selvstændige på flere nye måder kan dokumentere, at de ikke længere arbejder i virksomheden.

Det anbefales, at der ikke indføres karens ved ophør fra bibeskæftigelse, eller for personer, der efter en periode uden dagpenge, igen søger om at få dagpenge (dvs. ikke-nyindplacerede), uanset om de har selvstændig virksomhed eller ej.

Det anbefales, at man maksimalt kan ophøre én gang indenfor hver dagpengeperiode efter første indplacering. Det sikrer, at man ikke flere gange kan skifte mellem ledighed og selvstændig virksomhed i ledighedsperioden.

Arbejdsgruppen anbefaler, at en person, skal genoptjene retten til dagpenge for at ophøre igen. Personen kan derfor først ophøre med en ny selvstændig virksomhed, når personen:

1) Har genoptjent retten til dagpenge, og

2) har haft 6 måneders lønarbejde uden dagpenge eller et samlet overskud i ét år på 223.428 kr. (2017) uden dagpenge det pågældende år, hvilket svarer til de foreslåede regler om genoptjening af retten til supplerende dagpenge.

Yderligere anbefales, at det ikke længere skal være muligt at ophøre midlertidigt med den selvstændige virksomhed og få dagpenge i perioden.

Arbejdsgruppens anbefalede ophørsgrunde

A. Ophør via virk.dk (Det Centrale Virksomhedsregister)

Arbejdsgruppen foreslår, at selvstændig virksomhed kan betragtes som ophørt i dagpengesystemet, hvis virksomheden/selskabet er afmeldt på virk.dk, og man har fremvist ophørsbeviset fra SKAT for arbejdsløshedskassen.

Konkret indebærer det, at når en virksomhed/et selskab vælger at lukke, skal ejeren afmelde virksomheden på virk.dk. Afmeldingen af virksomheden/selskabet indbefatter:

- Afmelding af CVR-nummer.

- At de skattemæssige forpligtigelser er overdraget eller afsluttede.

- At det er oplyst, at pågældende ikke har driftsmidler og varelager eller at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

B. Ophør på tro og love, men afmeldelse via virk.dk (Det Centrale Virksomhedsregister) senest efter 6 måneder.

Arbejdsgruppen foreslår i forlængelse af ophørsmuligheden i pkt. A, at der samtidig indføres mulighed for, at man kan udfylde en tro- og love-erklæring om, at virksomheden/selskabet er ophørt. På den måde kan de berørte personer alligevel blive dagpengeberettiget. Det vil være en betingelse:

- At man inden for 6 måneder fra ophørstidspunktet får et ophørsbevis via virk.dk (Det Centrale Virksomhedsregister). Hvis det ikke lykkedes, mister man retten til dagpenge. Arbejdsgruppen anbefaler ikke, at der skal være et tilbagebetalingskrav for de dagpenge, man allerede har modtaget.

- At man efter ophøret på tro- og love ikke driver erhvervsvirksomhed udover, hvad der kan anses for afvikling.

- At timer brugt til endelig afvikling skal medføre fradrag i dagpengene efter samme modregningsregler som ved bibeskæftigelse.

Anbefalingen betyder, at man i princippet har mulighed for at afvikle sin virksomhed sideløbende med dagpenge i op til 6 måneder (fratrukket karensperioden).

Hvis man mister retten til dagpenge, fordi man ikke får et ophørsbevis inden for de 6 måneder, kan man modtage dagpenge igen, når man har fået et ophørsbevis. I så fald behandles perioden indtil man har fået ophørsbeviset som en effektiv karantæne - dvs. perioden forbruger af dagpengeretten.

Hvis man har genoptjent retten til dagpenge kan man indplaceres i en ny periode.

Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med dagpengeudbetalingerne kontrollere for eventuel selvstændig virksomhed via opslag i de offentlige registre (f.eks. momsoplysninger), når oplysningerne er tilgængelige, med henblik at vurdere, om den ledige uretmæssigt er begyndt eller fortsat med at drive selvstændig virksomhed.

For ophør på tro og love vil der være 2 måneders karens før modtagelse af dagpenge, da der er tale om, at pågældende i et vist omfang selv bestemmer ophøret mm.

Hvis ophørsbeviset udstedes før de 2 måneder, vil der være minimum 3 ugers karens før modtagelse af dagpenge. Forbrug af dagpengeperioden begynder efter karensperioden. Den længere karensperiode før dagpenge ved ophør på tro og love vil tilskynde til, at den ledige vælger at afhænde driftsmidler og ophører med virksomheden.

C. Ophør ved udtræden af virksomhed med flere ejere

Hvis virksomheden ikke ophører fuldstændigt, f.eks. fordi der er flere ejere, og kun den ene ejer udtræder, er det ikke muligt at få et ophørsbevis via virk.dk, jf. forslaget i pkt. A.

I stedet anbefaler arbejdsgruppen, at den kvittering, som en person får, når der ændres ejerforhold på virk.dk, bruges som dokumentation for ophør, når personen ikke længere er registret som ejer. Betingelsen er, at man træder helt ud af virksomheden.

D. Ophør ved udtræden af selskaber med flere ejere

Arbejdsgruppen anbefaler, at en person kan ophøre fra et selskab med flere ejere ved at ændre ejerforholdene hos Erhvervsstyrelsen (tidligere Det Offentlige Ejerregister), og at personen betragtes som ophørt, hvis personen ikke længere har afgørende indflydelse i selskabet.

E. Ophør ved udtræden af selskaber som eneejer

Hvis en person er eneejer af et selskab, og det ikke overdrages/sælges til andre, foreslår arbejdsgruppen, at personen kan anses for ophørt, hvis personen omdanner selskabet til et holdingselskab (kapitalselskab), og i den forbindelse ændrer formålsparagraffen for selskabet til formueforvaltning.

Personen skal anmelde til Erhvervsstyrelsen, at formålsparagraffen for selskabet ændres til formueforvaltning. Samtidig skal personen på tro og love angive, at der ikke er erhvervsaktivitet i virksomheden.

F. Ophør ved konkurs og tvangsaktion

Arbejdsgruppen anbefaler, at de gældende regler for ophør ved konkurs videreføres. Det betyder, at en person fortsat anses som ophørt, når der er afsagt konkursdekret og senest ugedagen efter, at skifteretten har modtaget konkursbegæringen.

G. Ophør ved bortforpagtning og udleje

Arbejdsgruppen anbefaler, at de gældende regler for ophør ved bortforpagtning og udleje videreføres. Det betyder, at selv om en virksomhed ikke endeligt er ophørt, kan en person fortsat blive anset for ophørt mere end midlertidigt, hvis personen dokumenterer, at virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt.

Arbejdsgruppen har ikke besluttet længden af perioden, hvor forpagtningskontrakten skal være gensidigt uopsigelig, som i dag er mindst 5 år. Dette skal fastsættes nærmere ved udmøntningen af anbefalingerne.

Det er endvidere en betingelse, at personen eller pågældendes ægtefælle ikke i forpagtnings- eller udlejningsperioden er beskæftiget i virksomheden.

H. Ophør for medarbejdende ægtefæller

Arbejdsgruppen anbefaler, at medarbejdende ægtefæller, som tidligere har fået overført en del af ægtefællens overskud på selvangivelsen, fortsat kan ophøre på tro og love - præcist som det er muligt i dag. Det samme gælder for medarbejdende ægtefæller, som ikke har en lønaftale efter kildeskatteloven. Det bemærkes, at begrebet "selvangivelse" foreslås ændret til et "oplysningsskema" jf. Skatteministeriets lovforslag L 14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.

Medarbejdende ægtefæller, hvor der er indgået lønaftale efter skattelovgivningen, anses efter de nye definitioner, jf. pkt. 2.1.2.1., ikke for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, men sidestilles med lønmodtageraktivitet for så vidt angår optjening og satsberegning.

Den medarbejdende ægtefælle skal derfor ikke ophøre for kunne få ret til dagpenge. I stedet angives det på tro og love på ledighedserklæringen, at de ikke længere arbejder i ægtefællens virksomhed.

Medarbejdende ægtefæller med lønaftale er omfattet af 3 ugers karens, da de i et vist omfang selv bestemmer, hvornår de stopper lønudbetalingen/arbejdet i virksomheden (ophører). Desuden kan de kun stoppe lønudbetaling/arbejdet i ægtefælles virksomhed én gang udover indplaceringen. Derefter skal retten genoptjenes på samme vilkår som aktiviteter i selvstændig virksomhed.

I. Ophør for medejende ægtefæller

Arbejdsgruppen anbefaler, at der skal gælde de samme ophørsregler for medejende ægtefæller, som er anført med en ejerandel af ægtefællens virksomhed på virk.dk (Det Centrale Virksomhedsregister), som gælder ved udtræden af en virksomhed med flere ejere.

Det betyder, at den medejende ægtefælle betragtes som ophørt, hvis ændringen i ejerforhold er blevet indberettet på virk.dk (Det Centrale Virksomhedsregister). Kvitteringen for, at personen ikke længere er registret som ejer, bruges som dokumentation for ophør.

Hvis den medejende ægtefælle ikke står registreret med en ejerandel på virk.dk, men derimod står opført i SKATs registre som medhæftende for virksomheden/selskabet, foreslår arbejdsgruppen, at den medhæftende ægtefælle kan udtræde ved en tro- og love-erklæring, som det også er tilfældet for medarbejdende ægtefæller. Det skal også fremgå af erklæringen, at den medhæftende ægtefælle ikke længere udfører nogen form for opgaver i virksomheden. Det vil endvidere være en forudsætning, at registrering i SKATs registre som medhæftende ejer ophører.

2.8.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt. 2.8.2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 b og bemærkningerne hertil.

2.9. Nye jobsøgningsperioder før opstart

2.9.1. Gældende ret

Regler om en jobsøgningsperiode for medlemmer, som modtager dagpenge efter ophør med selvstændig virksomhed, før opstart af ny selvstændig virksomhed er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringsloven. Der findes således ikke lovgivning herom.

2.9.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

De anbefalede ophørsformer medfører en lempelse for mange personer. Dagpenge til selvstændige kan virke som direkte eller indirekte erhvervsstøtte, hvis den selvstændige ikke endeligt er ophørt med virksomheden.

Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der indføres en jobsøgningsperiode efter ophøret, hvor den selvstændige ikke må starte en selvstændig virksomhed ved siden af dagpengene.

Jobsøgningsperioden sikrer, at udbetaling af dagpenge ikke er i strid med EU-reglerne på området for erhvervsstøtte.

Arbejdsgruppen anbefaler, at jobsøgningsperioden alene skal gælde ved ophør fra hovedbeskæftigelse og ikke ved ophør fra bibeskæftigelse. De nye jobsøgningsperioder skal heller ikke gælde for personer med bibeskæftigelse, som efter en periode uden dagpenge igen søger om at få dagpenge. De nye jobsøgningsperioder skal endvidere ikke gælde for personer, hvis selvstændige virksomhed går konkurs.

Arbejdsgruppen anbefaler en jobsøgningsperiode på 6 måneder, før det er muligt at opstarte ny selvstændig virksomhed/selskab ved siden af dagpengene. Perioden skal sikre, at den ledige - umiddelbart efter ophør - ikke blot viderefører virksomheden/selskabet sideløbende med dagpenge.

Jobsøgningsperioden før opstart af selvstændig virksomhed/selskab ved siden af dagpengene gælder ved alle former for ophør. Ved ophør for medarbejdende ægtefæller (både lønmodtagere og selvstændige) og medejende ægtefæller gælder det endvidere, at genindtræden i ægtefællens virksomhed ved siden af dagpengene først kan ske efter jobsøgningsperioden.

Forligspartierne er enige om, at der indføres en jobsøgningsperiode efter ophør fra hovedbeskæftigelse, hvor den selvstændige ikke må starte en selvstændig virksomhed eller indtræde i en virksomhed eller et selskab ved siden af dagpengene.

Medarbejdende og medejende ægtefæller kan ligeledes først genindtræde i ægtefællens virksomhed ved siden af dagpengene efter jobsøgningsperioden. Jobsøgningsperioden gælder dog ikke ved konkurs.

2.9.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt. 2.9.2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 b, stk. 3 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås yderligere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte nærmere regler om jobsøgningsperioden og opstart af ny virksomhed.

2.10. Fleksibel genoptjening af dagpengeretten og karens hver 4. måned

2.10.1. Gældende ret

Efter § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan en dagpengemodtager genoptjene ret til at forlænge dagpengeperioden (fleksibel genoptjening) med op til ét år (1.924 timer, et deltidsforsikret medlem 1.560 timer) inden for 18 måneder. Forlængelsen opgøres ved udløb af den ordinære dagpengeperiode på 2 år. Det er muligt at optjene yderligere forlængelse i forlængelsesperioden, dog højst 1.924/1.560 timer.

Forlængelsesperioden optjenes på grundlag af indberettede løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i forholdet 1:2. Det betyder, at for hver indberettet løntime gives der ret til 2 timers forlængelse af dagpengeperioden. Tilsvarende optjenes forlængelsen af referenceperioden i forholdet 1:3.

Som følge heraf, kan perioder med drift af selvstændig virksomhed ikke medregnes til opgørelsen af forlængelsen af dagpengeperioden.

Efter gældende lovs § 56 a skal et medlem have karens hver 4. måned, medmindre medlemmet i perioden har fået indberettet mere end 148 løntimer, et deltidsforsikret medlem mere end 97 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Karens afvikles som et fradrag i dagpengeudbetalingen for den 4. måned svarende til værdien af én dagpengesats.

Som følge heraf, kan perioder med drift af selvstændig virksomhed ikke medregnes til opgørelsen af arbejdskravet for at undgå karens.

2.10.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

Det følger af lovens § 56, at fleksibel genoptjening (forlængelse af dagpengeperioden) kan alene ske på baggrund af løntimer indberettet til indkomstregisteret, der er registreret på den enkeltes beskæftigelseskonto efter indplaceringen i dagpengeperioden. Der indberettes ikke løntimer til en indberettet B-indkomst, men indkomsten omregnes til timer med den gældende omregningssats, som er på 230,08 kr. (2017 niveau).

Arbejdsgruppen anbefaler, at de gældende regler fastholdes således, at indkomst fra selvstændig virksomhed ikke kan anvendes til den fleksible genoptjening. B-indkomsten omregnes til timer med den foreslående reducerede omregningssats, jf. pkt. 2.3.2.

Efter arbejdsgruppens opfattelse skal selvindberettede timer for arbejde i en selvstændig virksomhed ikke kunne bruges til fleksibel genoptjening af dagpengeretten. Selvindberettede timer ville medføre en længere dagpengeret, som modsat løntimer ikke kan kontrolleres, da der ikke er tale om tredjemandsoplysninger.

Arbejdsgruppen anbefaler, at de gældende regler om, at indkomst fra selvstændig virksomhed ikke kan anvendes til at undgå karens hver 4. måned (fleksible genoptjening), fastholdes.

Muligheden for lønmodtagere til fleksibelt at kunne optjene løntimer og dermed undgå karens sikrer, at beskæftigelsen kan henføres til et bestemt tidspunkt, hvilket er vanskeligt at gøre på baggrund af overskud. Det anbefales dog, at B-indkomsten omregnes til timer med den foreslående omregningssats, jf. pkt. 2.3.2.

Forligspartierne har i Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, 18. maj 2017, ikke forholdt sig til problemstillingen om selvstændig virksomhed kan medregnes ved opgørelsen af den fleksible forlængelse af dagpengeperioden. Det betyder, at de under pkt. 2.10.1 beskrevne gældende regler videreføres uændret.

2.10.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forligspartierne har i Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, 18. maj 2017, ikke forholdt sig til problemstillingen om selvstændig virksomhed kan medregnes ved opgørelsen af den fleksible forlængelse af dagpengeperioden.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger om, at de gældende regler fastholdes således, at indkomst fra selvstændig virksomhed ikke kan anvendes til den fleksible genoptjening eller opfyldelse af beskæftigelseskravet ved løbende karensperioder, foreslås det, at de gældende regler fastholdes.

Det foreslås dog, at reglerne udvides således at B-indkomst, der ikke er indberettet til indkomstregisteret, ligeledes vil kunne anvendes til fleksibel forlængelse og til at undgå karens hver 4. måned. Det bemærkes, at beskæftigelse som følge af drift af selvstændig virksomhed ikke kan indgå på beskæftigelseskontoen.

Det betyder, at det fortsat alene er lønmodtageraktiviteter, der kan medregnes til forlængelse af dagpengeretten efter § 55, stk. 2. Det samme gælder for beskæftigelseskravet i § 56 a, hvorefter der ikke pålægges karens hver 4. måned, hvis der er indberettet mere end henholdsvis 148 eller 97 løntimer for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Det bemærkes, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 56 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil blive benyttet til at fastsætte regler om, at B-indkomst, der ikke indgår i en selvstændig virksomhed, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelse af de nævnte beskæftigelseskrav for at undgå en karens.

2.11. Efterløn

2.11.1. Ændring af dagpengereglernes umiddelbare konsekvenser for efterlønsordningen

Siden efterlønsordningen blev indført har der været en tæt sammenhæng mellem dagpengereglerne og reglerne om efterløn, herunder også i relation til selvstændig virksomhed.

Arbejdsgruppen som har anbefalet ændringer af reglerne for dagpenge i forbindelse med selvstændig virksomhed har i sit arbejde ikke forholdt sig til efterløn, og der er i Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens Arbejdsmarked heller ikke taget stilling til ændringer i efterlønsordningen.

Ændringerne af reglerne om dagpenge i dette lovforslag i forhold til selvstændige vil alligevel få umiddelbar betydning for efterlønsordningen. Det skyldes, at henvisninger til dagpengereglerne i de gældende regler om efterløn er tilstrækkeligt bredt formuleret til, at de foreslåede ændringer af dagpengereglerne som udgangspunkt også finder anvendelse på efterlønsordningen uden ændringer i reglerne om efterløn.

2.11.1.1. Definition af selvstændig virksomhed, herunder hoved-og bibeskæftigelse

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og administrative regler fastsat i medfør heraf, er der fastsat særlige regler om dagpenge og efterløn for medlemmer, som driver selvstændig virksomhed. Der er i den sammenhæng fastsat en definition af selvstændig virksomhed, som fastslår, hvornår medlemmet er omfattet af reglerne om selvstændige.

Det betyder, at man efter de gældende regler enten betragtes som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende og følger de regler, som gælder for denne gruppe. Efter Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked er det besluttet, at dagpengereglerne skal knytte sig til aktiviteter fremfor en vurdering af personens status som enten lønmodtager eller selvstændig, og at reglerne i højere grad skal følge den skattemæssige kategorisering af aktiviteterne. Der er i lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 a fastsat, hvornår en aktivitet anses som selvstændig virksomhed, herunder hvornår den anses som bibeskæftigelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

2.11.1.2. Indkomst- og beskæftigelseskrav

Efter de gældende regler er det en betingelse for ret til efterløn, at man opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Fuldtidsforsikrede lønmodtagere opfylder indkomstkravet, når de har en indkomst på mindst 223.428 kr. (2017) inden for tre år. Der kan dog højest medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.

Selvstændige skal derimod kunne dokumentere at have drevet virksomheden i væsentligt omfang i 52 uger inden for tre år. Væsentligt omfang betyder, at arbejdet i den selvstændige virksomhed svarer til lønarbejde i over 30 timer per uge. I forhold til de selvstændige stilles der således ikke et indkomstkrav.

For et fuldtidsforsikret medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode er genoptjeningen af dagpenge betinget af, at medlemmet som lønmodtager inden for de seneste tre år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer til indkomstregisteret. Hvis beskæftigelsen er ukontrollabel, det vil sige tilfælde hvor der ikke skal indberettes løntimer, eller vederlaget ydes som B-indkomst, omregnes indkomsten til timer ved hjælp af en omregningssats, der er på 230,08 kr. (2017).

For de selvstændige er det tilsvarende en betingelse, at medlemmet har drevet virksomheden i væsentligt omfang i 52 uger inden for tre år.

Som nævnt følger det af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at der fokuseres på aktiviteten fremfor en vurdering af personens status som enten lønmodtager eller selvstændig. Det er i den forbindelse besluttet, at retten til dagpenge, herunder opfyldelse af indkomstkravet, optjenes på baggrund af en summering af al A- og B-indkomst (hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag) og overskud i selvstændig virksomhed samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Den samlede indtægt skal være mindst 223.428 kr. (2017) inden for de seneste 3 år. Beløbet opgøres på månedsbasis, og der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned. Størrelsen af indkomstkravet svarer til det gældende indkomstkrav for lønmodtagere.

Kan retten til dagpenge ikke optjenes med ovenstående krav, kan optjeningsperioden forlænges op til 5 år. Her er indtægtsgrundlaget alene overskud af selvstændig virksomhed (inkl. ejerandel fra selskaber, hvor personen har afgørende indflydelse) samt A-indkomst, hvor pågældende har afgørende indflydelse i selskabet.

I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen på baggrund af løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, samt A- og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed, som bliver omregnet ved en ny omregningssats, som er på 116,13 kr. (2017). Ved omregning af indtægt til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på højst 18.619 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 8-12, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3 og 2.3.3.

For medlemmer, som efter de gældende regler ikke vil kunne opnå ret til efterløn som følge af, at de ikke har tilstrækkelig indkomst eller beskæftigelse som enten lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende til at kunne opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet, vil ændringen af opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet have den konsekvens, at de ved at summere beskæftigelsen som lønmodtager og selvstændig vil kunne opnå ret til efterløn.

På den anden side er der selvstændige erhvervsdrivende, som driver virksomheden i væsentligt omfang og dermed efter de gældende regler vil have ret til efterløn, der - som følge af ændringen - fremover ikke vil opnå ret til efterløn, fordi de ikke har overskud i virksomheden.

Beskæftigelseskravet for genoptjening af dagpenge anvendes også ved opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen og optjening af skattefri præmie. På samme måde som ovenfor beskrevet vil der være personer, som efter de gældende regler, har svært ved at opfylde udskydelsesreglen eller optjene skattefri præmie, der fremover ved hjælp af summering af indtægter får lettere ved at optjene skattefri præmie eller optjene mere. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.3. og 2.11.4.

2.11.1.3. Beregning af efterlønnens størrelse

Efter gældende § 74 l, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ydes efterlønnen for et fuldtidsforsikret medlem med et beløb, der svarer til dagpengesatsen, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet, jf. lovens § 47. Det er en betingelse, at medlemmet har været fuldtidsforsikret i mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn.

For lønmodtagere er der efter de gældende regler tre trin i satsberegningen:

1) Satsen beregnes på grundlag af de bedste 12 måneder med indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for overgangen til efterløn.

2) Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for overgangen foreligger 12 måneder med indtægt, beregnes satsen på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med indkomst inden for 24 måneder.

3) Hvis der i 24-månedersperioden ikke foreligger måneder med indtægt, udvides beregningsperioden til 36 måneder.

Satsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige månedlige indtægt.

For selvstændig erhvervsdrivende beregnes satsen på grundlag af de to bedste regnskabsår inden for de seneste fem afsluttede regnskabsår.

Det fremgår af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at satsberegningen i dagpengesystemet skal tage udgangspunkt i de samme typer af indtægter, som indgår i optjeningsgrundlaget. Satsen beregnes efter de gældende regler for lønmodtagere.

Personer, der optjener dagpengeretten alene på baggrund af selvstændig virksomhed i en 5-årig periode, får beregnet satsen som et gennemsnit af de bedste 2 år med indkomst inden for de seneste 5 afsluttede indkomstsår forud for ledigheden.

Satsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige månedlige indtægt, hvor arbejdsmarkedsbidraget er fratrukket indtægtsgrundlaget, op til maksimumsatsen for dagpenge - som det også gælder i dag. Samtidig afskaffes mindstesatsen for personer, der i de seneste 3 år umiddelbart forud for ledigheden, har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Disse ændringer af beregningen af dagpengesatsen får direkte konsekvenser for beregningen af efterlønssatsen. De gældende regler for beregning af efterlønssatsen for personer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, som blev fastsat i lov nr. 624 af 8. juni 2016, bevares uændret, herunder muligheden for at få efterløn udbetalt med en fast sats på 82 pct. af dagpengenes højeste beløb.

2.11.2. Ophør med selvstændig virksomhed

2.11.2.1. Gældende ret

Efter den gældende § 74 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse for et medlem, som driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden i efterlønsperioden, jf. lovens §§ 74 f og 74 g, at medlemmet først kan overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Der gælder de samme regler for ophør ved overgang til efterløn, som gælder for ophør ved overgang til dagpenge. Det er således en betingelse, at medlemmet kan dokumentere, at virksomheden er afmeldt i offentlige registre, at driftsaktiver og varelager m.v. er afhændet, og at virksomheden ikke umiddelbart kan genetableres. Der pålægges ikke karens ved ophør med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn.

2.11.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at reglerne om ophør med selvstændig virksomhed for ret til dagpenge forenkles, og at den selvstændige får flere nye måder at dokumentere, at vedkommende ikke længere arbejder i virksomheden. Efter den foreslåede § 57 b, jf. forslagets § 1, nr. 36, betragtes en virksomhed som ophørt, hvis virksomheden er registreret som afmeldt på virk.dk, og der er fremlagt dokumentation fra SKAT om ophør.

Afmeldingen på virk.dk indebærer en afmelding af virksomhedens CVR-nummer, og at de skattemæssige forpligtelser er overdraget eller afsluttet, samt at det er oplyst, at pågældende ikke har driftsmidler og varelager, eller at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

I de tilfælde, hvor det ikke er muligt for medlemmet at blive afmeldt på virk.dk og få et ophørsbevis, f.eks. fordi det ikke umiddelbart er muligt at sælge eller hjemtage driftsmidler og varelager, kan medlemmet ophøre ved at udfylde en tro- og loveerklæring om, at medlemmet ikke driver virksomhed udover, hvad der anses for afvikling, og medlemmet inden for seks måneder får et ophørsbevis fra virk.dk. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 36, og bemærkningerne hertil og de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.3.

Som nævnt har den tætte sammenhæng mellem dagpengereglerne og efterlønsreglerne betydet, at reglerne for ophør med selvstændig virksomhed ved overgang til dagpenge også finder anvendelse ved overgang til efterløn. Det foreslås, at dette videreføres, og at det præciseres ved en henvisning i § 74 c, stk. 1, med en henvisning til den foreslåede ophørsregel i § 57 b, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 36. Det foreslås, at det i § 74 c, stk. 1, særligt fastsættes, at ophør ved bortforpagtning eller udlejning er betinget af, at der indgås en skriftlig kontrakt, der er gensidigt uopsigelig i medlemmets efterlønsperiode. Dette er en fravigelse af ophørsreglerne i dagpengesystemet, idet der i efterlønsordningen er behov for at kunne fastsætte bortforpagtnings- eller udlejningsperioden fleksibelt, således at den ikke løber længere end indtil folkepensionsalderen.

Der vil fortsat ikke blive pålagt karens, når medlemmet dokumenterer ophøret med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn. Det foreslås dog, at der parallelt med forslaget til § 63, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 42, pålægges en karens på indtil 2 måneder ved ophør med selvstændig virksomhed på tro og love. Hvis virksomheden registreres som ophørt inden for 2 måneder efter det angivne ophørstidspunkt, afbrydes karensen, og medlemmet vil herefter få udbetalt efterløn.

Det foreslås også, at der ikke kan udbetales efterløn til medlemmet, hvis virksomheden 6 måneder efter den angivne ophørsdato ikke er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen. Når virksomheden registreres som ophørt hos Erhvervsstyrelsen, genoptages udbetalingen af efterløn.

2.11.3. Opfyldelse af udskydelsesregel

2.11.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler kan et medlem, der er født før 1. juli 1959, opnå en højere efterlønssats og få ret til at optjene skattefri præmie, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn, til der er mindre end tre år til folkepensionsalderen, og samtidig opfylder et beskæftigelseskrav.

For lønmodtagere er det en betingelse for opfyldelse af beskæftigelseskravet, at der i gennemsnit er indberettet 30 løntimer om ugen til indkomstregisteret. Ved ukontrollabelt arbejde, det vil sige tilfælde hvor der ikke skal indberettes løntimer, eller hvor vedlerlaget ydes som B-indkomst, omregnes indkomsten til timer ved hjælp af en omregningssats, der er på 230,08 kr. (2017).

For selvstændige erhvervsdrivende er det en betingelse, at den selvstændige virksomhed drives i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Ved væsentligt omfang forstås, at arbejdet i den selvstændige virksomhed svarer til lønarbejde i mindst 30 timer pr. uge.

Efter bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. opgøres beskæftigelseskravet for lønmodtagere efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere. For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres beskæftigelseskravet efter bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

2.11.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at der fremover fokuseres på aktiviteten fremfor en vurdering af personens status som enten lønmodtager eller selvstændig.

I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen af ret til dagpenge på baggrund af løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, samt A- og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed, som bliver omregnet ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017). Ved omregning af indtægt til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. (2017) for deltidsforsikrede. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 8-12, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3 og 2.3.3.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet i forhold til opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås, at opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat sker i løntimer, og at disse løntimer defineres særskilt ved en henvisning til den foreslåede § 53, stk. 9, og stk. 12, som affattet ved forslagets § 1, nr. 17. Det følger herved, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som indsat ved forslagets§ 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, jf. forslagets § 1, nr. 17, at tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse, omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017).

Den lave omregningssats har i relation til opfyldelse af udskydelsesreglen den konsekvens, at der vil blive optjent flere timer til udskydelsesreglen ved den samme indkomst, end der vil efter omregningssatsen med den gældende omregningssats i lovens § 52, pt. 230,08 kr. (2017).

I forhold til det månedlige indkomstloft for fuldtidsforsikrede på 18.619 kr. (2017) og 12.413 for deltidsforsikrede, der er fastsat i den foreslåede § 53, stk. 12, vil det månedsopgjorte loft i relation til udskydelsesreglen kunne føre til uhensigtsmæssige situationer. Det skyldes, at udskydelsesreglen opgøres i en periode uden referenceperiode, der tidligst begynder ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Udskydelsesreglen anses først for opfyldt, når både den tidsmæssige udskydelse - som tidligst er opfyldt tre år før folkepensionsalderen - og beskæftigelseskravet er opfyldt. Hvis der i udskydelsesperioden er udsving i den månedlige indkomst, der lægges til grund for omregningen, således at indkomsten i en eller flere måneder er under månedsloftet, kan den eller disse måneder ikke medregnes fuldt ud i opgørelsen. Dette vil f.eks. kunne betyde, at optjeningen af skattefri præmie begynder senere end det tidspunkt, hvor den tidsmæssige udskydelse er opfyldt.

Det foreslås derfor, at loftet for indkomst, der danner grundlag for omregning, opgøres på årsbasis. Det foreslås også, at for perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de enkelte måneder ikke får selvstændig betydning for opfyldelsen af udskydelsesreglen.

I forhold til opfyldelse af udskydelsesreglen ved beregning af efterlønssatsen vil det kunne forekomme, at ikke alle oplysninger vil være tilgængelige på opgørelsestidspunktet, da oplysninger om overskud fra selvstændig virksomhed ofte først vil foreligge på et senere tidspunkt.

Det vil blive præciseret i de administrativt fastsatte regler i forhold til udskydelsesreglen, at et medlem, der overgår til efterløn på det tidspunkt, hvor udskydelsesreglen tidsmæssigt er opfyldt (som udgangspunkt tre år før folkepensionsalderen), får foretaget en foreløbig beregning af efterlønssatsen, når

- medlemmet har drevet selvstændig virksomhed og regnskabsåret ikke er slut på opgørelsestidspunktet, og

- medlemmets evt. øvrige beskæftigelse ikke er tilstrækkelig til at opfylde udskydelsesreglen.

Efterlønnen vil i den forbindelse blive udbetalt med en sats på 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, indtil alle oplysninger foreligger. Hvis medlemmet var berettiget til en højere sats, når alle oplysninger foreligger, efterbetaler arbejdsløshedskassen efterløn for perioden.

2.11.4. Optjening af skattefri præmie

2.11.4.1. Gældende ret

Efter den gældende § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem, der opfylder udskydelsesreglen ved fortsat arbejde herefter, optjene en skattefri præmie. Optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet har fået indberettet mindst 481 løntimer til indkomstregisteret eller i tilsvarende udstrækning udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Hvis medlemmet har udskudt overgangen til efterløn i mindst to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset og har fået indberettet 3.120 løntimer til indkomstregisteret, kan medlemmet også medregne timer ved godkendt virksomhed samtidig med efterløn. Et medlem kan indtil folkepensionsalderen maksimalt optjene 12 skattefri præmieportioner.

Efter bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. opgøres beskæftigelsen for optjening af skattefri præmie for lønmodtagere efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere. For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres beskæftigelsen efter bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

2.11.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at der fokuseres på aktiviteten fremfor en vurdering af personens status som enten lønmodtager eller selvstændig.

I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen af ret til dagpenge på baggrund af løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret samt A- og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed, som bliver omregnet ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017). Ved omregning af indtægt til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. (2017) for deltidsforsikrede. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3 og 2.3.3.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af beskæftigelseskravet i forhold til optjening af skattefri præmie. Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere, udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås, at opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat sker i løntimer, og at disse løntimer defineres særskilt ved en henvisning til den foreslåede § 53, stk. 9 og stk. 12, som affattet ved forslagets § 1, nr. 17. Det følger heraf, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 11, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, at tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor har medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse, omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017).

Den lave omregningssats har i relation til optjening af skattefri præmie den konsekvens, at der vil blive optjent flere timer til opgørelsen af præmie ved en bestemt indkomst, end der vil med den gældende omregningssats i lovens § 52, pt. 230,08 kr. (2017).

I forhold til det månedlige indkomstloft for fuldtidsforsikrede på 18.619 kr. (2017) og 12.413 for deltidsforsikrede, der er fastsat i den foreslåede § 53, stk. 12, vil det månedsopgjorte loft i relation til optjening af skattefri præmie kunne føre til uhensigtsmæssige situationer. Det skyldes, at optjeningen af skattefri præmie opgøres i en periode uden referenceperiode, der begynder, når udskydelsesreglen er opfyldt. Hvis der i optjeningsperioden er udsving i den månedlige indkomst, der lægges til grund for omregningen, således at indkomsten i en eller flere måneder er under månedsloftet, kan den eller disse måneder ikke medregnes fuldt ud i optjeningen af skattefri præmie. Der optjenes en skattefri præmie for hver 481 løntimer, svarende til tre måneders arbejde på fuldt tid. I den treårige optjeningsperiode kan der maksimalt optjenes 12 præmieportioner (12x481=5.772 løntimer). Hvis der ved opgørelsen mangler blot en løntime i at nå 5.772 løntimer i opgørelsesperiode, er der alene optjent 11 præmieportioner.

Det foreslås derfor, at loftet for indkomst, der danner grundlag for omregning, opgøres på årsbasis. Det foreslås også, at for perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de enkelte måneder ikke får selvstændig betydning for optjeningen af skattefri præmie.

Det vil blive præciseret i de administrativt fastsatte regler i forhold til skattefri præmie, at der i tilfælde, hvor regnskabsåret ikke er slut ved udløbet af optjeningsperioden (folkepensionsalderen), og personen i øvrigt ikke har tilstrækkelig beskæftigelse til at optjene fuld skattefri præmie, foretages en foreløbig opgørelse af den optjente skattefrie præmie. Når alle oplysninger foreligger, foretager arbejdsløshedskassen en endelig opgørelse og efterbetaler evt. yderligere skattefri præmie.

2.11.5. Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

2.11.5.1. Gældende ret

Efter §§ 74 f og 74 g i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. findes der følgende fire muligheder for i begrænset omfang at drive selvstændig virksomhed samtidig med, at medlemmet modtager efterløn:

1) 18½ times ordningen.

2) 962 timers ordningen.

3) Selvstændig bibeskæftigelse (400-timers ordningen).

4) Enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed.

Efter 18½ times ordningen i lovens § 74 f, stk. 1, kan en selvstændig erhvervsdrivende efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter overgang til efterløn under forudsætning af, at virksomheden nedbringes til og altid udgør 18½ time om ugen. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Arbejdet i virksomheden medfører fradrag i efterlønnen med 18½ time om ugen.

Efter 962 timers ordningen i lovens § 74 f, stk. 2, kan en selvstændig erhvervsdrivende efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen fortsætte med at drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden i op til 962 timer om året. Det er en betingelse, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst tre hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Det er endvidere en betingelse, at den selvstændige virksomhed alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft. Arbejdet i virksomheden medfører fradrag i efterlønnen time for time, dog mindst 12 timer per uge, og der kan højst udbetales efterløn for 962 timer om året.

400-timers ordningen i lovens § 74 g giver mulighed for efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen at videreføre eller starte selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn. Det er en betingelse, at virksomhedens samlede omfang ikke overstiger 400 timer om året, og at virksomhedens indtægt ikke må overstige 77.498 kr. (2017-niveau). De timer, som medlemmet arbejder i virksomheden, fradrages i efterlønnen.

Efter § 25 i bekendtgørelse nr. 1421 af 14. december 2010 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, kan arbejdsløshedskassen tillade, at medlemmet har arbejde ved en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en periode på seks måneder, og den må højst have et omfang på 400 timer.

De timer, som medlemmet arbejder på opgaven, fradrages i efterlønnen. Der kan i efterlønsperioden kun gives tilladelse til en enkeltstående opgave.

2.11.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændringen af definitionen på selvstændig virksomhed i dagpengesystemet, herunder selvstændig bibeskæftigelse, får umiddelbar konsekvens for selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Ændringen af definitionen på selvstændig virksomhed betyder blandt andet, at der vil være aktiviteter, der i dag vurderes som selvstændig virksomhed, som fremover kan sidestilles med lønmodtagerarbejde. For de typer aktiviteter vil det således ikke være en forudsætning, at arbejdsløshedskassen giver tilladelse til at fortsætte med aktiviteten efter overgangen til efterløn.

Der vil endvidere være aktiviteter, som efter de gældende regler anses som selvstændig bibeskæftigelse, der fremover vil blive anset for fritidsbeskæftigelse. Dette vil have betydning i forhold til 400 timers ordningen. , idet aktiviteter, der efter de nye definitioner anses for at være fritidsbeskæftigelse, ikke er omfattede af 400-timers ordningen og dermed ikke forudsætter en forudgående tilladelse. På samme måde som i dagpengesystemet vil fritidsbeskæftigelse medføre fradrag i efterlønnen.

I forhold til 18½ timers ordningen og 962 timers ordningen får ændringerne i dagpengesystemet den konsekvens, at det ikke længere er et krav, at virksomheden skal drives i væsentligt omfang. Det betyder, at der er behov for at fastsætte et andet krav for omfanget af virksomheden forud for overgangen til efterløn i forhold til, at der kan gives tilladelse til at fortsætte med at drive virksomhed efter 18½ times ordningen og 962 timers ordningen.

Det foreslås derfor, at det er en betingelse for at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed efter 18½ timers ordningen eller 962 timer ordningen, at medlemmet ikke har haft lønarbejde, som overstiger 30 timer om måneden i hver måned i de seneste tre hele regnskabsår inden overgangen til efterløn. Det foreslåede omfang af selvstændig virksomhed på 130,33 timer (160,33 timer -30 timer) om måneden svarer til det gældende krav for, hvornår selvstændig virksomhed anses for at være i væsentligt omfang.

Det foreslås ligeledes, at timegrænsen i 18½ timers ordningen og 962 timers ordningen tilpasses månedsudbetalingen i efterlønsordningen. Det foreslås, at kravet i lovens § 74 f, stk. 1, om at nedsætte arbejdstiden til 18½ timer om ugen ændres til, at arbejdstiden nedsættes til 80,17 timer om måneden. Det gældende krav om, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed skal nedsættes til nøjagtig 18½ timer om ugen, anses for opfyldt ved det opregnede månedlige timetal på 80,17.

Det foreslås endvidere, at mindstefradraget i lovens § 74 f, stk. 5, i 962 timers ordningen ændres fra 12 timer per uge til 52 timer om måneden.

2.12. Fælles definitioner og metode for opgørelse af tællere mv., der stilles til rådighed på tværs af arbejdsløshedskasserne, medlemmet og kommuner

2.12.1. Fælles tællere

2.12.1.1. Gældende ret

Efter § 88, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om bl.a. udvikling og vedligeholdelse af arbejdsløshedskassernes it-systemer og om at data stilles fuldstændigt og nøjagtigt til rådighed for det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter de regler, der fastsættes herom, jf. § 100 a, stk. 3 (tællere). Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver herefter oplysningerne til jobcentrene og udstiller relevante oplysninger for medlemmerne på Jobnet.

For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse med arbejdsløshedskassernes administration af dagpenge m.v., udgør et sammenhængende system og et grundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration (tællere), fastsætter beskæftigelsesministeren efter gældende regler, jf. § 100 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om:

1) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og medlemmerne skal indberette til de registre, der er oprettet i medfør af stk. 2.

2) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal indberette til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilrettelæggelse af tilsynet med arbejdsløshedskassernes administration.

3) På hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne efter nr. 1 og 2 skal indberettes.

4) Hvilke oplysninger der skal vises om forbrug af dagpengeret, optjening af timer m.v. på Jobnet og i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, og om vilkår herfor.

5) Arbejdsløshedskassernes forpligtelser og anvendelse af ensartede definitioner, fælles standarder og it-servicer.

Bemyndigelserne er udmøntet i kapitel 18, 19 og 26 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet:

1) Efter bekendtgørelsens kapitel 18 har den enkelte arbejdsløshedskasse ansvar for, at der gennemføres test af tællerne, der indberettes efter bekendtgørelsens kapitel 19, for at sikre, at tællerne opgøres rigtigt og ens.

2) Efter bekendtgørelsens kapitel 19 skal arbejdsløshedskassen opgøre og indberette en række tællere om de enkelte medlemmers dagpengesituation således, at gennemsigtigheden øges i dagpengesystemet for medlemmerne, arbejdsløshedskasser, jobcentre og andre myndigheder.

3) Efter bekendtgørelsens kapitel 26 skal arbejdsløshedskassen indberette oplysninger om udbetalte arbejdsløshedsdagpenge, EØS-dagpenge, efterløn og feriedagpenge.

Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassernes it-løsninger i forhold til tællere m.v. udvikles og vedligeholdes samt kvalitetssikres ved gennemførelse af et antal testscenarier, og dette skal ske med udgangspunkt i fælles testcases på tværs af arbejdsløshedskasserne.

Testscenarier er forud for dagpengereformens ikrafttrædelse 1. juli 2017 udarbejdet i samarbejde mellem arbejdsløshedskasserne og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og der er gennemført test med udgangspunkt i de fælles testcases og i videst muligt omfang identiske testdata på tværs af arbejdsløshedskasserne. Af praktiske årsager kan der f.eks. være behov for test på forskellige testpersoner og på tidsforskudte kalenderperioder, men i øvrigt med identiske data og forudsætninger.

Scenarierne skal dels sikre, at tællerne og dagpengebeløb udregnes korrekt og dels, at de forskellige tællere m.v. indberettes korrekt til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Hvis testen viser, at den enkelte arbejdsløshedskasse ikke opgør og indberetter tællere m.v. korrekt, skal arbejdsløshedskassen udarbejde en plan for at rette op på fejlene, en tidsplan og genfremsende dokumentation til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for, at tællerne regner korrekt, når fejlene er udbedret.

Reglerne er begrundet i, at jobcentrene til brug for administrationen af beskæftigelsesindsatsen har behov for at kende bl.a. medlemmets indplacering i dagpengesystemet og tidspunktet for forventet og faktisk ophør af dagpengeperioden. Reglerne er endvidere begrundet i, at der til brug for statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og dagpengesystemet, er behov for, at data er opgjort og indberettet efter ensartede metoder.

2.12.1.2. Arbejdsgruppens anbefalinger og den indgåede aftale

Dagpengekommissionen anbefalede i rapport fra oktober 2015, at den ledige, jobcenteret og arbejdsløshedskassen har samme viden om, hvor den ledige præcis står i sit ledighedsforløb. Det forudsætter, at et moderniseret dagpengesystem er mere digitalt, registerbaseret og automatisk.

Dagpengekommissionen anbefalede også, at det sikres, at data opgøres ens for alle forsikrede på tværs af arbejdsløshedskasser.

Et digitaliseret dagpengesystem bør kunne honorere tre krav. Det drejer sig om at sikre, at:

- Data opgøres ensartet for alle medlemmer.

- Data stilles løbende til rådighed for alle interessenter.

- Data kan korrigeres af arbejdsløshedskasserne for fejl og mangler i opgørelsesgrundlaget, herunder registeroplysninger.

Disse anbefalinger er udmøntet i lovgivningen, der udmøntede Aftale om et tryggere dagpengesystem, og som trådte i kraft 2. januar 2017 og 1. juli 2017.

Arbejdsgruppen for selvstændige i dagpengesystemet bemærker i deres afrapportering bl.a., at:

- Det er ambitionen, at det nye dagpengesystem for selvstændige, honorarmodtagere og freelancere i højere grad skal bygge på objektive, registerbaserede og digitale løsninger, som ikke kræver manuel sagsbehandling.

- Der er brug for et dagpengesystem med mere gennemsigtighed, så alle ved, hvor de står, og hvordan de er stillet i forhold til at modtage dagpenge, hvis uheldet er ude.

- Det er ambitionen at ændre systemet, så det i højere grad end i dag understøtter og tilskynder til, at flest muligt vender tilbage til fuld beskæftigelse.

2.12.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt. 2.9.2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 80-86, ad §§ 90 b og 91 og bemærkningerne hertil.

Det er ministeriets vurdering, at de hensyn, der ligger til grund for etableringen af tællere m.v. i forbindelse med dagpengereformen samt gennemførelsen af test i tilknytning hertil, også gælder i forbindelse med udmøntningen af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked.

Det foreslås derfor, at der i forbindelse med udmøntningen af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked inden for rammerne af de gældende bemyndigelser i § 88, stk. 5, og § 100 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de administrativt fastsatte regler, gennemføres et antal testscenarier med udgangspunkt i fælles testcases på tværs af arbejdsløshedskasserne.

Der vurderes at være behov for gennemførelse af test på baggrund af opdaterede versioner af nogle af de testcases, der blev etableret forud for dagpengereformens ikrafttrædelse den 1. juli 2017, og på baggrund af et antal nye testcases målrettet de regelændringer og nye datakilder, der følger af udmøntningen af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked.

Det foreslås endvidere, at der inden for rammerne af de gældende bemyndigelser fastsættes nærmere regler om opgørelse og indberetning af tællere for forlængelse og genoptjening af retten til supplerende dagpenge samt om, hvilke oplysninger der i tilknytning til eksisterende tællere og nye tællere skal indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det foreslås, at den konkrete fastlæggelse af nye tællere og ændringer til eksisterende tællere sker i samarbejde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Danske A-kasser og arbejdsløshedskasserne.

Oplysningerne påtænkes anvendt til brug for visning af tællere på Jobnet, til administrative formål og til varetagelse af tilsynsopgaver, jf. § 88, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Oplysningerne påtænkes endvidere anvendt til statistisk opfølgning.

2.12.2. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen er der fastsat nye regler om databeskyttelse. Forordningen finder anvendelse fra den 25. maj 2018.

Disse behandlingsregler vil således være gældende pr. 1. oktober 2018, hvor arbejdsløshedskasserne efter nærværende lovforslag skal anvende nye datakilder i administrationen af arbejdsløshedsforsikring og indberette nye oplysningstyper til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det fremgår af forordningen s artikel 5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål, og være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Det er endvidere en betingelse for behandling af almindeligt følsomme personoplysninger, at en af betingelserne i forordningens artikel 6 er opfyldt. Det kan i forhold til arbejdsløshedskassernes og myndighedernes behandling af oplysninger f.eks. være samtykke fra den registrerede til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, at behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, og formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, blandt andet de generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling, hvilke typer oplysninger, der skal behandles, berørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må videregives til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder og behandlingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lovlig og rimelig behandling såsom i andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX. EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges.

Arbejdsløshedskassernes indhentelse og øvrige behandling af oplysninger i forbindelse med administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, herunder indberetning af tællere og oplysninger i tilknytning til de enkelte tællere til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, vil skulle ske inden for rammerne af disse bestemmelser.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af de tæller-oplysninger og oplysninger i tilknytning til de enkelte tællere, vil ligeledes skulle ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskasserne kan anvende oplysninger fra skattemyndighedernes registre med nødvendige oplysninger om pågældendes indtægtsforhold (over- eller underskud) i forbindelse med drift af selvstændig virksomhed i årsopgørelser, om moms samt relevante oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister med nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold, jf. forslaget til ændring af § 90 b, stk. 3, i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, litra e.

Forslaget regulerer arbejdsløshedskassernes terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger, men fastsætter ikke betingelser for indsamling og behandling af oplysninger. Arbejdsløshedskassernes indsamling og behandling af oplysninger skal ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6.

Det er ligeledes Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskassernes og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af tælleroplysninger med tilhørende oplysninger kan ske i overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 3, idet arbejdsløshedskassernes opgaver vedrørende administration af dagpenge m.v. følger af national ret.

2.13. Øget anvendelse af registeroplysninger i arbejdsløshedskassernes administration

2.13.1. Gældende ret

Dagpengereglerne for selvstændige erhvervsdrivende er i høj grad baseret på skøn og i mindre grad baseret på objektive og registerbaserede oplysninger. De skønsmæssige vurderinger kan falde forskelligt ud fra arbejdsløshedskasse til arbejdsløshedskasse, hvilket svækker retssikkerheden og kan skabe uklarhed for den enkelte. Samtidig båndlægger det unødigt mange ressourcer i arbejdsløshedskasserne.

Der er flere afgørende forhold, der beror på en skønsmæssig vurdering i arbejdsløshedskasserne. Det gælder først og fremmest i forhold til, om man overhovedet har opfyldt beskæftigelseskravet, som kræver at man kan dokumentere, at man har drevet virksomheden i væsentligt omfang i 52 uger inden for 3 år. Men det gælder også i forhold til, om man har drevet selvstændig virksomhed som hoved- eller bibeskæftigelse, hvor der er en række kriterier i spil. Det gælder bl.a. oplysninger om arten og omfanget af virksomheden, arbejdsindsatsen og virksomhedens omsætning og indtjening.

Arbejdsløshedskasserne skal i dag vurdere dokumentation i form af f.eks. annoncer med angivelse af åbningstider, momsregnskab, skatteregnskaber, kassekladder samt ordrebøger eller erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat om aktiviteterne i virksomheden.

Arbejdsløshedskasserne kan slå CVR- og momsoplysninger på egne medlemmer og tidligere medlemmer op. Oplysningerne hentes ved enkeltopslag og kan anvendes i arbejdsløshedskassernes sagsbehandling. Arbejdsløshedskasserne kan således få oplyst, om medlemmet har registeret CVR-oplysninger (navn, branche, driftsform, ansatte samt start- og slutdato) og hvorvidt, der er momsindberetninger og omfanget af disse. Arbejdsløshedskasserne har haft adgang til denne digitale løsning siden august 2014.

Arbejdsløshedskasserne har fra den 1. januar 2017 endvidere fået adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

2.13.2. Arbejdsgruppens anbefalinger og den indgåede aftale

Arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet anbefaler, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og digitale løsninger. Derved bliver det også selve tildelingen af dagpenge og ikke kun kontrollen, der bygger på registeroplysninger. Arbejdsgruppen bemærker, at det nye dagpengesystem skal forholde sig til den virkelighed, som følger af den teknologiske udvikling, således at der også fremover er et fremtidssikret dagpengesystem, der giver tryghed for den enkelte.

Et væsentligt element i et registerbaseret system med digitale løsninger er, at det forbedrer muligheden for at automatisere og digitalisere kontrolindsatsen.

2.13.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt. 2.13.2.

Regeringen og forligspartierne er desuden enige i arbejdsgruppens anbefalinger om, at der skal gives arbejdsløshedskasserne adgang til de nye datakilder, som er nødvendige for at sikre en objektiv, registerbaseret og kontrollerbar administration af dagpengesystemet.

Det nye dagpengesystem baseres i vid udstrækning på oplysninger, som fremgår af årsopgørelsen, herunder oplysninger om overskud af selvstændig virksomhed. Adgangen til medlemmets årsopgørelse og momsoplysninger kan ske via den Generelle Udstillings Løsning (GUL) som Skatteministeriet forventer at etablere. GUL er en løsning til distribution af SKATs data til eksterne aftagere. Det er en generel løsning, hvilket betyder, at den på sigt vil kunne stå for alle typer af leverancer med alle typer af data. Løsningen udvikles dog i takt med, at behovet for dataaftagerne opstår. I første omgang vil løsningen kunne levere årsopgørelses-, forskuds- og visse momsoplysninger. Løsningen vil have indbygget aftalestyring og sikkerheds-setup som sikrer, at der kun leveres data i relevant og nødvendigt omfang i henhold til det givne lovhjemlede formål hos de relevante aftagere.

Skatteministeriet forventer, at GUL sættes i drift den 1. juli 2019. Indtil GUL er i drift, vil arbejdsløshedskassernes hidtidige administration fortsætte uændret. Medlemmet vil være ansvarlig for at fremlægge den nødvendige og tilstrækkelige dokumentation i arbejdsløshedskassen. Med hensyn til oplysninger om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, skal medlemmet dokumentere B-indkomsten, og at den er indberettet til skattemyndighederne. Arbejdsløshedskasserne vil, indtil GUL er i drift, fortsat kunne finde CVR og momsangivelser i den løsning, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har stillet til rådighed igennem Det Fælles Datagrundlag (DFDG).

Selskaber kan identificeres gennem CVR-nummer, og ejerforhold kan identificeres i Det Centrale Virksomhedsregister. Registeret omfatter oplysninger på ejere af kapitalandele i danske selskaber, såfremt de pågældende ejer mere end 5 % af selskabet, herunder oplysninger om personer (fysiske og juridiske personer), der besidder mere end 5 % af stemmerettighederne i et selskab, enten via ejerskab af andele, via pantsætning eller via en aftale om stemmeret tillagt de pågældende.

Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskasserne ud over de allerede gældende registeradgange gives terminaladgang til registre med nødvendige oplysninger hos skattemyndigheder om momsangivelser, B-indkomst, som er arbejdsmarkedsbidragspligtig og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud/ underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Det foreslås videre, at arbejdsløshedskasserne kan indhente de nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser, B-indkomst, som er arbejdsmarkedsbidragspligtig og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud/ underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen for nuværende og tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.

Det bemærkes, at arbejdsløshedskasserne i medfør af de eksisterende regler i § 90 b, stk. 5, kan foretage registersamkøring i kontroløjemed. Oplysninger der indsamles efter den foreslåede terminaladgang kan indgå i arbejdsløshedskassernes samkøring i kontroløjemed.

Medarbejderne i arbejdsløshedskasserne er efter lovens § 90 b, stk. 5, undergivet tavshedspligt og straffelovens §§ 152 og §§ 152 c-152 f finder anvendelse.

2.13.4. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskasserne kan anvende oplysninger fra skattemyndighedernes registre med nødvendige oplysninger om årsopgørelser og momsoplysninger samt relevante oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister med nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, litra e.

Forslaget regulerer arbejdsløshedskassernes terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger, men fastsætter ikke betingelser for indsamling og behandling af oplysninger. Arbejdsløshedskassernes indsamling og behandling af oplysninger skal ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6.

Det er ligeledes Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskassernes behandling af data kan ske i overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 3, idet arbejdsløshedskassernes opgaver vedrørende administration af dagpenge m.v. følger af national ret.

2.14. Øget anvendelse af registeroplysninger i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af konkrete klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse

2.14.1 Gældende ret

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan efter § 90 b, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for behandlingen af konkrete klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse.

2.14.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser truffet af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring og behandler tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag som 1. instans.

Det nye dagpengesystem baseres i vid udstrækning på oplysninger, som fremgår af årsopgørelsen, herunder oplysninger om overskud af selvstændig virksomhed, og oplysninger om moms. Ved behandlingen af klager over afgørelser truffet af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring vil relevante oplysninger hos skattemyndigheder om momsangivelser, B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, oplysninger om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen og oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregisterindgå i sagsbehandlingen, når det er nødvendigt.

Regeringen og forligspartierne er enige i arbejdsgruppen anbefalinger om, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, tilsvarende arbejdsløshedskasserne, skal have adgang til relevante oplysninger i de registre, der er nødvendige for udvalgets sagsbehandling.

Det foreslås derfor, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg gives adgang til relevante oplysninger i de registre med nødvendige oplysninger, som er nævnt i § 90 b, stk. 3.

2.14.3. Den foreslåede ændring i forhold til databeskyttelsesforordningen

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan anvende relevante oplysninger fra skattemyndighedernes registre med nødvendige oplysninger om årsopgørelser og momsoplysninger samt relevante oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister med nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, litra e.

Forslaget regulerer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger, men fastsætter ikke betingelser for indsamling og behandling af oplysninger. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs indsamling og behandling af oplysninger skal ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6.

Det er ligeledes Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af data kan ske i overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 3, idet Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs opgaver følger af national ret.

2.16. Forholdet til lov om frikommuner

Forslaget har ingen betydning for frikommuneforsøgene

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det fremgår af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at den samlet set indebærer strukturelle offentlige merudgifter på varigt ca. 20 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb i PL 2016, svarende til ca. 20,4 mio. kr. i PL 2018. Hertil kommer udgifter i forbindelse med harmonisering af efterlønsreglerne på ca. 14,8 mio. kr. i PL 2018, sådan at den samlede udgift efter skat og tilbageløb udgør ca. 35,2 mio. kr. fuldt indfaset.

Det skønnes, at det samlede lovforslag vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilbageløb, inkl. IT-udgifter i STAR) på 1,0 mio. kr. i 2017, 6,2 mio. kr. i 2018, 19,6 mio. kr. i 2019, 30,5 mio. kr. i 2020, 32,7 mio. kr. i 2021 og 34,4 mio. kr. fuldt indfaset i 2025, jf. tabel 1. Heraf vil staten samlet set have merudgifter på 1,0 mio. kr. i 2017, 4,3 mio. kr. i 2018, 15,0 mio. kr. i 2019, 22,9 mio. kr. i 2020, 25,0 mio. kr. i 2021 og 26,5 mio. kr. fuldt indfaset i 2025, og kommunerne vil samlet set have merudgifter på 1,8 mio. kr. i 2018, 4,6 mio. kr. i 2019, 7,6 mio. kr. i 2020, 7,7 mio. kr. i 2021 og 7,8 mio. kr. fuldt indfaset i 2025.

De økonomiske konsekvenser af det samlede lovforslag og af de enkelte elementer af lovforslaget er opgjort inkl. de forventede adfærdsmæssige konsekvenser og de forventede beskæftigelseseffekter før skat og tilbageløb.

Lovforslagets elementer træder i kraft den 1. oktober 2018, dog træder enkelte dele i kraft 1. januar 2018.

3.1. Optjening af ret til dagpenge og beregning af dagpengesats

Optjening af ret til dagpenge baseres på en model, hvor optjeningsgrundlaget er en summering af al A-indkomst og B-indkomst (hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag), og overskud i selvstændig virksomhed (inkl. indkomst som medhjælpende ægtefælle). Optjening af dagpengeret er mulig, hvis personen har en samlet indtægt på mindst 223.428 kr. (PL17) inden for de seneste 3 år fra selvstændig virksomhed og lønmodtageraktiviteter (jf. trin 1). Optjening opgøres på månedsbasis, og der kan højst medregnes 18.619 kr. (PL17) pr. måned. Hvis personen ikke kan opfylde dette, er det muligt, at optjene alene på baggrund af den selvstændige virksomhed, hvor indtægten skal være mindst 223.428 kr. (PL17) inden for de seneste 5 år (jf. trin 2). For begge trin gælder i lighed med reglerne for lønmodtagere, at optjeningsperioden kan forlænges med perioder, hvor der udbetales sygedagpenge, barselsdagpenge, støtte til pasning af handikappet eller alvorligt sygt barn samt støtte til pasning af nærtstående døende i eget hjem.

Beregning af dagpengesatsen tager udgangspunkt i de samme typer af indtægter, som indgår i grundlaget for optjening af dagpengeretten, jf. ovenfor. Satsberegningen tager udgangspunkt i de 12 måneder med den bedste indkomst i den seneste 24 måneders periode forud for ledighed. Hvis der ikke foreligger 12 måneder med indkomst i denne periode beregnes på gennemsnittet af alle måneder med indkomst. Hvis der ikke inden for 24 måneders perioden foreligger måneder med indkomst udvides beregningsperioden til 36 måneder. For personer, der optjener dagpengeretten alene på baggrund af selvstændig virksomhed i en 5-årig periode, beregnes satsen som et gennemsnit af de 2 år med de højeste indkomster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledigheden. Dagpengesatsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige månedlige indtægt efter, at arbejdsmarkedsbidraget er fratrukket. Satsen kan højst udgøre dagpengenes højeste beløb. Der er med de nye regler ikke længere en mindstesats.

Den nye satsberegning har for det første en direkte økonomisk virkning, idet de personer, der optjener ret til dagpenge under de nye regler gennemsnitligt vil få beregnet en sats, der er ca. 5,3 pct. lavere end under det gamle system. Dette skønnes at medføre mindreudgifter til dagpenge på ca. 11,5 mio. kr. fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb. For det andet er der en adfærdsmæssig konsekvens af ydelsesnedgangen, hvilket medfører flere i beskæftigelse og dermed færre dagpengemodtagere. Dette skønnes at medføre mindreudgifter til dagpenge på ca. 16,1 mio. kr. fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb.

De nye regler for optjening af ret dagpenge medfører samlet set, at flere personer i det nye system vil blive berettiget til dagpenge. Dette medfører samlet set flere modtagere af dagpenge både som følge af en direkte konsekvens og som følge af en adfærdsmæssig konsekvens. Dette skønnes samlet set at medføre merudgifter til dagpenge på ca. 80,8 mio.kr. fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb.

Samlet set skønnes forslaget vedrørende satsberegning og optjening af retten til dagpenge at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca. 315 helårspersoner fuldt indfaset, og merudgifter til dagpenge på ca. 53,2 mio. kr. (PL 18) før skat og tilbageløb, jf. tabel 2.

Som følge af stigningen i antallet af dagpengemodtagere skønnes antallet af kontanthjælpsmodtagere at blive reduceret. Reduktionen skyldes bl.a., at flere samlet set bliver dagpengeberettiget, og kan modtage dagpenge frem for kontanthjælp. Det skønnes, at antallet af kontanthjælpsmodtagere samlet set vil blive reduceret med ca. 200 helårspersoner fuldt indfaset, hvilket medfører mindreudgifter til kontanthjælp på ca. 29,1 mio. kr. i PL 18 fuldt indfaset, jf. tabel 2.

Det fremgår af lovforslaget, at B-indkomst fra lønmodtagerbeskæftigelse, der ikke skal indberettes til indkomstregisteret, kan medgå til optjening af ret til dagpenge og satsberegning allerede fra 1. januar 2018. Det skønnes, at denne del af lovforslaget medfører merudgifter til dagpenge på ca. 2,1, mio. kr. før skat og tilbageløb i 2018 i PL 18.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

3.2. Dagpenge ved bibeskæftigelse og nye regler for løntimekrav

Forslaget indebærer, at definitionen af hoved- og bibeskæftigelse baseres på oplysninger om løntimer, der vedrører lønmodtageraktiviteter indberettet til indkomstregistret. En selvstændig virksomhed vil blive defineret som bibeskæftigelse, hvis en person samtidig med driften af den selvstændige virksomhed har haft væsentlig lønmodtagerbeskæftigelse inden ledighed, svarende til mindst 80 løntimer i gennemsnit pr. måned i de seneste 6 måneder. Der skal være mindst én løntime i 5 af de seneste 6 måneder inden ledighed. Og den selvstændige skal stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Retten til dagpenge forudsætter, at den selvstændige virksomhed kan defineres som bibeskæftigelse.

Endvidere fastsættes længden af tidsbegrænsningen for dagpenge med selvstændig bibeskæftigelse til 30 uger (mod før 78 uger), svarende til tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Alle måneder med dagpenge indgår i opgørelsen af forbruget, uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige bibeskæftigelse. Perioder med supplerende dagpenge som lønmodtager og perioder med dagpenge samtidig med selvstændig bibeskæftigelse skal ses under ét, og perioden må ikke overstige 30 uger inden for 104 uger.

Konsekvensen af det ændrede løntimekrav fra lønmodtagerbeskæftigelse for definitionen af bibeskæftigelse er isoleret set en nettoforøgelse af antallet af personer, der modtager dagpenge mens de har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Heri medgår personer, der tidligere opfyldte kravet for at modtage dagpenge som hovedbeskæftigede og personer, der ikke tidligere har modtaget dagpenge fordi de ikke har ønsket eller kunne ophøre med deres virksomhed. Men eftersom der samtidig indføres en tidsbegrænsning for perioden med dagpenge med selvstændig bibeskæftigelse skønnes den samlede konsekvens for udgifterne til dagpenge at være begrænset sammenlignet med de nuværende regler.

Afkortningen af tidsbegrænsningen for dagpenge med selvstændig bibeskæftigelse fra 78 til 30 uger, vil sammenlagt medføre mindreudgifter til dagpenge. Mindreudgifterne relaterer sig til de personer, der vælger at fortsætte deres virksomhed efter de 30 uger, men modsvares delvist af merudgifter til dagpenge til de personer, der vælger at lukke deres virksomhed efter de 30 uger og herefter fortsætte på dagpenge på fuld tid. Samlet skønnes forslaget at medføre mindreudgifter til dagpenge på ca. 7,6 mio. kr. fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb, jf. tabel 3.

Samlet set skønnes forslaget fuldt indfaset at medføre en reduktion i antallet af dagpengemodtagere på ca. 35 helårspersoner, og dermed mindreudgifter til dagpenge.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

3.3. Ophør med drift af selvstændig virksomhed

Forslaget indebærer, at reglerne for ophør af selvstændig virksomhed forenkles, således, at det er nemmere og mere overskueligt at dokumentere, at man er ophørt med virksomheden og dermed ledig. Der indføres endvidere en række nye ophørsformer, der er gældende både for hoved- og bibeskæftigelse. En selvstændig virksomhed kan betragtes som ophørt, hvis det kan dokumenteres, at virksomheden eller selskabet er afmeldt på virk.dk. Hvis virksomheden ikke umiddelbart kan ophøre på virk.dk, kan personen udfylde en tro og love-erklæring om, at virksomheden er ophørt, herefter har personen 6 måneder til at få et ophørsbevis ellers mistes resten af dagpengeperioden. Tro og love-erklæring er også en mulighed, når medarbejdende ægtefæller udtræder.

For ophør med tro og love-erklæring gælder en karensperiode på 2 måneder før modtagelse af dagpenge.

Forenklingen af reglerne for ophør medfører, at flere får mulighed for at ophøre og efterfølgende overgå til dagpenge. Mertilgangen består dels en direkte virkning, og dels en adfærdsvirkning. Endvidere indgår i den direkte virkning, at et begrænset antal af personer, der samtidig med selvstændig bibeskæftigelse modtager kontanthjælp, med den nye regler får mulighed for at ophøre med virksomheden, og herefter modtage dagpenge i stedet for kontanthjælp, hvilket medfører en mindreudgift til kontanthjælp.

Samlet set skønnes forslaget fuldt indfaset at medføre en begrænset stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca. 15 helårspersoner, og dermed merudgifter til dagpenge på ca. 2,7 mio. kr. fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb, jf. tabel 4. Forslaget skønnes endvidere at medføre en begrænset reduktion i antallet af kontanthjælpsmodtagere på ca. 5 helårspersoner, og dermed mindreudgifter til kontanthjælp på ca. 0,8 mio. kr. fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb, jf. tabel 4.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

3.4. Harmonisering af efterlønsregler for selvstændige og optjening af skattefri præmie

Forslaget indebærer en harmonisering af efterlønsreglerne med de nye dagpengeregler for selvstændige.

Med det nye beskæftigelseskrav for dagpenge sker optjening af dagpenge på baggrund af løntimer, der er indberettet til indkomstregistret samt A- og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed omregnet ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017). Ved omregning af indtægt til timer kan højst omregnes en månedlig indkomst for fuldtidsforsikrede på 18.619 kr. (2017). I forhold til optjening af skattefri præmie sker opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat i løntimer, nærmere bestemt 1) løntimer indberettet til indkomstregistret og optjent i sædvanligt beskæftigelsesforhold, 2) timer som følge af omregning, herunder B-indkomst og 3) timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud af selvstændig virksomhed. De nye regler medfører, at der vil være flere, der optjener skattefri præmie på baggrund af indtægt fra beskæftigelsesforhold eller overskud af selvstændig virksomhed. Den lave omregningssats har desuden den konsekvens, at der vil kunne blive optjent flere timer til optjening af præmie ved den samme indkomst, end der vil efter omregningssatsen ved de nugældende regler. Ændringerne skønnes at medføre en merudgift til udbetaling af skattefri præmie på ca. 5 mio. kr. årligt fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb, jf. tabel 5.

I forhold til efterløn vil de nye regler medføre, at det bliver nemmere og mere overskueligt at dokumentere, at man er ophørt med virksomheden og dermed berettiget til efterløn. Ligeledes medfører det nye indkomst- og beskæftigelseskrav, at der på den ene side vil være medlemmer, som efter gældende regler ikke vil kunne opnå ret til efterløn, som nu vil kunne opnå ret til efterløn ved at summere beskæftigelsen som lønmodtager og selvstændig. På den anden side vil der være selvstændige, som efter gældende regler vil have ret til efterløn, som ikke vil opnå ret til efterløn, da de ikke har overskud i virksomheden.

Der vil således være aktiviteter, der i dag vurderes som selvstændig virksomhed som fremover kan sidestilles med lønmodtagerarbejde, og dermed være undtaget for, at arbejdsløshedskassen skal give tilladelse til at aktiviteten kan fortsætte efter overgangen til efterløn. Endvidere er der selvstændig bibeskæftigelse, der fremover vil blive anset for fritidsbeskæftigelse, og dermed udenfor reglerne om selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn. Ændringerne skønnes at medføre en merudgift til efterløn på ca.11 mio. kr. årligt fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb.

3.5. Økonomiske konsekvenser for IT, samt tilsyn og kontrol

Forslaget indebærer statslige omkostninger til udvikling og drift af it-understøttelse, samt kontrol og tilsyn. Der er nærmere bestemt tale om udgifter forbundet med ændringer vedrørende:

- Det Fælles Data Grundlag og Jobnet.dk

- Det Statistiske Datavarehus

- Den digitale tilsynsmodel

Samlet forventes forslaget at medføre merudgifter på 7,5 mio. kr. i perioden 2017-2023 på Beskæftigelsesministeriets ressort. Heraf forventes 1,0 mio. kr. afholdt i 2017. Udgiften fordeler sig med 0,5 mio. kr. på § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Driftsbrev.), og 0,5 mio. kr. på § 17.46.73.10 Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen (Driftsbrev.). Udgifterne i 2017 optages på lov om tillægsbevilling for 2017. Merudgiften finansieres af provenuet fra Lov nr. 1718 af 27. december 2016 om tidspunktet for skift af dagpengesats for unge under 25 år og ph.d.-studerendes ret til arbejdsløshedsdagpenge.

De nye dagpengeregler for selvstændige indebærer et behov for, at arbejdsløshedskasserne kan opnå adgang til en række oplysninger vedrørende årsopgørelse og moms i SKAT, hvilket kræver tilpasninger af it-systemer i SKAT. Som led i Aftale om kommunernes økonomi for 2018 er det aftalt, at der etableres en Generel Udstillings Løsning (GUL), der vil imødekomme det fremadrettede behov for udstilling af data fra SKAT til eksterne dataaftagere, herunder arbejdsløshedskasserne. Kassernes adgang til oplysninger i SKATs registre håndteres således som led i etableringen af GUL.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes at betyde, at reglerne bliver mere gennemskuelighed samtidig med, at det bliver mere simpelt at opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge og mere smidigt at drive selvstændig virksomhed samtidig med modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge.

Det skyldes primært, at sondringen mellem lønmodtagere og selvstændige - herunder atypisk beskæftigelse såsom honorarmodtagere og freelancere m.fl. - afskaffes. Det vil have betydning for retten til arbejdsløshedsdagpenge og incitamentet til at arbejde.

Videre ophæves en række skønsprægede regler. Det gør regelsættet mere gennemskueligt og forudsigeligt. Endvidere baseres de foreslåede regler i langt højere grad på den udøvede aktivitet fremfor på pågældendes status som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Endeligt objektiveres reglerne, idet reglerne i højere grad vil følge den skattemæssige kategorisering af selve aktiviteten.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forholdet indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har i perioden den 11. september til den 16. oktober 2017 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Danske A-kasser, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Rigsrevisionen, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 41, stk. 4, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person under udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, eller som deltager i udøvelsen af ægtefællens virksomhed, ikke optages som deltidsforsikret medlem i en arbejdsløshedskasse.

Det følger af lovforslaget i øvrigt, at det ikke længere er personen, men aktiviteten, der skal være afgørende for vurderingen af rettigheder efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og selvstændig virksomhed derfor også skal indgår i optjening- og genoptjeningsgrundlaget, foreslå det, at der gives adgang til, at selvstændig erhvervsdrivende kan optages som fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Det foreslås derfor, at § 41, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhænge med forslaget til § 68, stk. 3, som er affattet i § 1, nr. 48-54, om ændring af reglerne for overflytning mellem fuldtids- og deltidsforsikring og omvendt, hvor timer fra selvstændig virksomhed indgår i opgørelsen af indtægt, der kan lægges til grund for overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring.

Til nr. 2

Efter de gældende regler beregnes dagpengesatsen for selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere grundlæggende efter samme principper. Men der er to forskellige regelsæt på grund af, at de selvstændige har indtægtsforhold, som adskiller sig væsentligt fra lønmodtagere samt, at der ikke sker indberetning af indkomst ved selvstændig virksomhed til indkomstregisteret, og at indkomsten typisk vil være afhængigt af et årsregnskab og en årsopgørelse.

Efter gældende regler i § 48, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det ikke muligt at kombinere indtægt fra selvstændig virksomhed med indtægt som lønmodtager. Efter § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnes dagpengenes størrelse til det enkelte medlem på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Indtægtsgrundlaget for lønmodtagere opgøres efter § 48, stk. 1, 2. pkt., som al A- og B-indkomst, indberettet til indkomstregisteret, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag samt eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold, jf. lovens § 49 om beregningsperioden.

Ved beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere bemærkes, at udgangspunktet er, at indtægten er indberettet til indkomstregisteret.

I nogle tilfælde indberettes honorarer ikke til indkomstregisteret. Det betyder, at denne indkomst ikke kan medregnes ved beregningen af dagpengesatsen, og i visse situationer heller ikke kan medregnes ved fastlæggelsen af beregningsgrundlaget ved selvstændig virksomhed, før B-indkomsten fremgår af virksomhedens regnskab og dermed den selvstændiges årsopgørelse.

Det fremgår ikke nærmere af bestemmelsen, hvorledes indtægtsgrundlaget for selvstændig erhvervsdrivende skal opgøres.

Med hjemmel i gældende lovs § 51 a er der i bekendtgørelse nr. 357 af 27. april 2011 fastsat nærmere regler om beregning af dagpengesatsen for selvstændig erhvervsdrivende.

Indtægtsgrundlaget for selvstændig erhvervsdrivende efter denne bekendtgørelse opgøres som årsindtægten, og beregnes som udgangspunkt som gennemsnittet af indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år. Det gælder, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 regnskabsår umiddelbart før ledigheden, uden at have modtaget støtte til virksomheden.

Har medlemmet ikke drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 regnskabsår umiddelbart før ledigheden, bruges det senest forudgående beregningsgrundlag.

Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse før ledigheden i 2 regnskabsår, bruges et gennemsnit af årsindtægten i de 2 afsluttede regnskabsår. Det samme gælder, hvis der kun foreligger 1 helt regnskabsår. Har medlemmet drevet selvstændig virksomhed i mindre end 1 helt regnskabsår, men dog i mindst 26 uger, bruges den samlede indtægt fra virksomheden.

Indtægt fra selvstændig virksomhed, som ikke er hovedbeskæftigelse kan ikke indgå i beregningsgrundlaget. Ved hovedbeskæftigelse forstås som udgangspunkt den erhvervsmæssige beskæftigelse, som medlemmet anvender mest tid på, og som er eller forventes at danne grundlaget for forsørgelse. Vurderingen af, om der er tale om hovedbeskæftigelse, beror på et konkret skøn.

I forbindelse med vurderingen bør følgende undersøges,

1) om medlemmet driver eller har drevet virksomheden uden samtidig at have anden beskæftigelse i form af anden selvstændig virksomhed af mere end midlertidigt omfang eller lønarbejde svarende til fuld tid,

2) om beskæftigelsen i virksomheden danner eller har dannet grundlag for medlemmets eneste eller væsentligste indtægt fra erhvervsmæssig beskæftigelse i form af selvstændig virksomhed eller lønarbejde, og

3) om det tidsmæssige omfang af medlemmets personlige arbejde i virksomheden har et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattemæssige over-/underskud før renter og andre finansielle poster. Beløbet skal svare til det, der fremgår af selvangivelsen og seneste årsopgørelse. Det bemærkes, at begrebet "selvangivelse" foreslås ændret til et "oplysningsskema" jf. Skatteministeriets lovforslag L 14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.

Over- eller underskuddet tillægges beløb, der i øvrigt anses for indtjent af virksomheden, og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift uvedkommende. Sygedagpenge kan indgå i beregningsgrundlaget.

Har virksomheden været drevet som et aktie- eller anpartsselskab, sker beregningen af årsindtægten på grundlag af selskabets skattemæssige over-/underskud før renter og andre finansielle poster. Medlemmets og den eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede over/underskud tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra selskabet.

Medlemmet skal som udgangspunkt oplyse om årsindtægten på et skema, der skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Det foreslås, at reglerne om opgørelse af beregningsgrundlaget for selvstændig erhvervsdrivende indarbejdes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at § 48 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. delvis nyaffattes samtidig sker der til en vis grad en forenkling af regelsættet.

Forslaget til § 48, stk. 1 betyder som noget nyt, at det ved opgørelsen af den hidtidige indtægt er muligt, at medtage indtægter fra både lønmodtageraktiviteter og aktiviteter, der anses for at for selvstændig virksomhed.

Det foreslås i et nyt § 48, stk. 1, nr. 1, at dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. I indtægtsgrundlaget indgår A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovens§ 49, indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3. Dette svarer til gældende regler i § 48, stk. 1, 2. pkt. og § 49, stk. 1

Det foreslås i et nyt § 48, stk. 1, nr. 2, at B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen.

B-indkomsten nævnt i § 48, stk. 1 nr. 2, kan efter forslaget som noget nyt indgå i indtægtsgrundlaget. Det bemærkes, at denne form for indkomst indgå i opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet for at opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til pkt. 2.2. og 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås endelig i et nyt § 48, stk. 1, nr. 3, at en virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster, samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, som fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.

Det betyder, at B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen efter forslaget i nr. 1 og 2. Derimod kan denne B-indkomst indgå i en virksomheds skattemæssige overskud, og på den måde indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 3.

Det foreslås videre i § 48, stk. 2, at kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen efter stk. 1. Er indtægten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indtægten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes denne indtægt ikke efter 1. pkt.

Dette svarer til de gældende regler i § 48, stk. 1, 3. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det bemærkes, at det følger af forslagets § 1, nr. 6, ad ændring af lovens § 49, stk. 1, at B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå i indtægtsgrundlaget allerede fra den 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 6-8 14, 15, 17 og 20.

Til nr. 3

Efter § 48, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foretages der en beregning af medlemmets dagpengesats, når medlemmet indplaceres i en dagpengeperiode, jf. § 53, stk. 5 og 6, jf. dog § 49, stk. 5 og 6, om en fast sats til dimittender og tidligere værnepligtige og § 50, stk. 1, om en mindste sats til selvstændig erhvervsdrivende.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 9, om afskaffelse af mindstesatsen for medlemmer, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, foreslås det, at bestemmelsen konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Det betyder, at dimittender og tidligere værnepligtige fortsat som efter gældende regler har mulighed for at få beregnet og udbetalt dagpenge med en ny sats, hvis medlemmet efter uddannelsens eller afslutningen af værnepligten eller ansættelsen på værnepligtslignende vilkår i mindst 3 måneder har fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 17, om genoptjening af ret til dagpenge, foreslås de, at bestemmelsen konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 4

Efter § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengene højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt, jf. dog lovens § 48 a, og § 49, stk. 5 og 6, og § 50.

Som følge af forslagene i § 1, nr. 7 og 9, hvor det er foreslåset, at der indsættes et nyt stykke i § 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henholdsvis at § 50 i samme lov ophæves, foreslås det, at § 48, stk. 4, som bliver stk. 5, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 5

Efter § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengene højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt,

I forbindelse med udmøntningen af lovændringerne som følge af dagpengereformen fra maj 2015 har vist sig at være tvivl om, hvorvidt den individuelt beregnede dagpengesats skal afrundes eller ej.

Det foreslås, at det præciseres, at resultatet af den individuelle beregning af dagpengenes størrelse, afrundes til nærmeste hele kronebeløb efter de almindelige afrundingsregler.

Til nr. 6

Efter § 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det ikke muligt at medregne B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag til medlemmets indtægtsgrundlag, hvis B-indkomsten anses for lønmodtagerbeskæftigelse og B-indkomsten ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret.

Det foreslås, at B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå i indtægtsgrundlaget.

Det bemærkes, at det i forslagets § 3, stk. 1, er foreslået, at nærværende forslag har virkning fra den 1. januar 2018.

Det bemærkes, at det i forslagets § 3, stk. 2, er foreslået, at bestemmelsen om medregning af den omtalte type B-indkomst videreføres som et element i de regler, der træder i kraft den 1. oktober 2018, jf. forslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås endvidere, at B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, ikke kan medregnes ved opgørelsen af den hidtidige indtægt som lønmodtager.

Til nr. 7

§ 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beskriver, hvorledes indtægtsgrundlaget ved beregning af dagpengesatsen skal opgøres.

Efter de gældende regler i lovens § 49, stk. 1, opgøres indtægtsgrundlaget for lønmodtagere på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode.

Beregningsperioden opgøres, jf. lovens § 49, stk. 2, 1. pkt., - som udgangspunkt - som de 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, som er indberettet til indkomstregisteret.

Beregningsperioden kan forlænges, jf. lovens § 49, stk. 2, hvis der i perioden på 24 måneder forekommer perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge eller barselsdagpenge og perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Det følger videre af lovens § 49, stk. 3, at hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden foreligger den fornødne indtægt, jf. § 49, stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder indtægt, jf. § 49, stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder.

Efter de gældende regler i lovens § 49, stk. 4, opgøres den hidtidige arbejdsfortjeneste for selvstændige erhvervsdrivende på grundlag af årsindtægten ved den selvstændige virksomhed.

Med hjemmel i gældende lovs § 51 a er der i bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 fastsat nærmere regler om fremgangsmåden ved beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende. Det følger af bekendtgørelsens § 10, at årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattemæssige over-/underskud før renter og andre finansielle poster. Beløbet skal svare til det, der fremgår af selvangivelsen og seneste årsopgørelse. Det bemærkes, at begrebet "selvangivelse" foreslås ændret til et "oplysningsskema" jf. Skatteministeriets lovforslag L 14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.

Over- eller underskuddet tillægges beløb, der i øvrigt anses for indtjent af virksomheden, og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift uvedkommende. Sygedagpenge kan indgå i beregningsgrundlaget.

Har virksomheden været drevet som et aktie- eller anpartsselskab, sker beregningen af årsindtægten på grundlag af selskabets skattemæssige over-/underskud før renter og andre finansielle poster. Medlemmets og den eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede over-/underskud tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra selskabet.

Hvis virksomhedens skattepligtige indkomst er takseret eller på anden måde skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne, kan indkomsten ikke danne grundlag for en beregning.

Opgørelsen foretages af medlemmet på et skema, der er godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Skemaet skal som udgangspunkt attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Det foreslås, at reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget for selvstændig erhvervsdrivende indarbejdes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at der sker en delvis nyaffattelse af den relevante bestemmelse i lovens § 49, hvor hensigten er at sammenskrive og forenkle regelsættet.

Det foreslås i en ny § 49, stk. 1, 1. pkt. at indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 1, opgøres på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode.

Det betyder, at beregningsgrundlaget i form af A- og B-indkomst, jf. forslaget til § 48, i forslagets § 1, nr. 1, som hidtil opgøres på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode.

Det foreslås endvidere, at indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 2 og 3, opgøres på grundlag af oplysninger på årsopgørelsen. B-indkomst for ikke afsluttede skatteår, som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. § 48, stk. 1, nr. 2, medregnes dog i den eller de måneder, arbejdet er udført i, og som medlemmet har oplyst på tro og love. Oplyser medlemmet ikke om tidspunktet for arbejdets udførelse, kan B-indkomsten ikke medregnes til indtægtsgrundlaget.

Det er en forudsætning, at B-indkomst, som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. § 48, stk. 1, nr. 2, ikke indgår i en selvstændig virksomhed. Herved sikres, at den samme B-indkomst ikke kan medregnes to gange ved opgørelsen af indtægten

Det foreslås endvidere i § 49, stk. 1, at skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet, hvilket ikke mindst skyldes administrative overvejelser, idet det formentlig ofte vil være vanskelige at periodisere et overskud til en given periode i et regnskabsår.

Samlet set betyder forslaget til en ny § 49, stk. 1, at indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget skal fremgå af indberetninger til indkomstregisteret eller af medlemmets årsopgørelse. Som en undtagelse vil der dog kunne medregnes B-indkomst, for ikke afsluttede skatteår, som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret.

Det bemærkes, at det i § 1, nr. 6, ad ændring af lovens § 49, stk. 1, foreslås, at B-indkomst, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan medregnes ved fastlæggelsen af beregningsgrundlaget, allerede fra den 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1. Dermed sikres ledige medlemmer, som har haft B-indkomst, som efter de skattemæssige regler, ikke er indberettet til indkomstregisteret, at denne indkomsttype så hurtigt som muligt kan indgå i opgørelsen af beregningsgrundlaget. Det foreslås i nærværende forslag, at bestemmelsen om medregning af den omtalte type B-indkomst videreføres som et element i de regler, der træder i kraft den 1. oktober 2018, jf. forslagets § 3, stk. 2.

Det foreslås som en ny § 49, stk. 2, 1. pkt., at beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst, inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden.

Dette er en videreførelse af reglerne for lønmodtagere, men som noget nyt vil beregningsperioden også gælde for personer, der har aktiviteter der anses for selvstændig virksomhed, og som har opnået ret til dagpenge på baggrund af beskæftigelse i de seneste 3 år inden forud for ledighedens indtræden. Der henvises i øvrigt til forslagene i § 1, nr.14 og 17.

Det foreslås som en ny § 49, stk. 2, 2. pkt., at for medlemmer, som opnår dagpengeret efter § 53, stk. 5, eller 11, beregnes dagpengenes størrelse som et gennemsnit af de 2 år med det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt af et selskab til en ejer, som har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, indgår i opgørelsen.

Det betyder, at medlemmer, der optjener retten til dagpenge alene på baggrund af aktiviteter, der anses for selvstændig virksomhed i en 5 årig periode, beregnes som et gennemsnit af de 2 år med det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse, indgår i opgørelsen.

Dette svarer til de gældende regler om beregning af dagpengesatsen for personer, der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 regnskabsår umiddelbart før ledigheden, uden at have modtaget støtte til virksomheden.

Det foreslås endvidere, at der med hjemmel i gældende lovs § 51 a, som ændret ved forslagets § 1, nr. 11, fastsættes regler om, at det ikke skal være muligt at få beregnet en sats som lønmodtager, hvis der ved siden af den selvstændige virksomhed - på grundlag af hvilken, dagpengeretten er optjent - har været lønmodtagerbeskæftigelse, og denne isoleret set kunne give ret til en bedre dagpengesats end en beregning alene på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud mm. I modsat fald vil der være tale om en uforholdsmæssig fordel for persongruppen, og skal ikke mindst ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse til § 53, stk. 5, i forslagets § 1, nr. 14, hvorefter retten til dagpenge i disse situationer har en optjeningsperiode på 5 år, samt ses i forhold til, at beregningen kan ske forholdsmæssigt i forhold til den normale beregningsperiode på 12 måneder, jf. gældende lovs § 49, stk. 3.

Det foreslås i en ny § 49, stk. 3, at beregningsperioden kan forlænges, hvis der i perioden på 24 måneder henholdsvis 5 år, jf. ovenfor, forekommer følgende forhold:

1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller

3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Dette svarer til gældende regler om mulighederne for at forlænge beregningsperioden.

Det foreslås i § 49, stk. 4, at foreligger den fornødne indtægt ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder. Der er tale om en videreførelse af § 49, stk. 3, i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som af lovtekniske grunde foreslås affattet på ny. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i § 49, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager medlemmer, der har opnået dagpengeret på grundlag af aftjening af værnepligt mm, jf. lovens § 53, stk. 7, nr. 1, dagpenge med en fast sats.

Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 14 og 17, om indarbejdelse af selvstændig virksomhed i reglerne om beskæftigelseskrav med deraf følgende rykning af bestemmelsen, foreslås bestemmelsen konsekvensrettet.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i § 50, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udbetales dagpenge til et medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47 i loven.

Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge udgør et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette. Et medlem kan tidligst få beregnet dagpenge på ny, når der er forløbet 6 måneder, efter at retten til dagpenge er indtrådt. Dagpenge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 2 og 7, om nye regler for beregning af en dagpengesats for selvstændig erhvervsdrivende. I dag har nogle selvstændige mulighed for at vælge at få udbetalt dagpenge med en mindstesats frem for en individuelt beregnet sats. Med den nye beregning af dagpengesats, får alle mulighed for at få beregnet deres dagpengesats på baggrund af forskellige indkomster.

Det er en særlig fordel for de freelancere og honorarmodtagere, som efter gældende regler får beregnet dagpengesatsen enten som selvstændig eller på baggrund af lønmodtagerindkomst. Freelancere og honorarmodtagere kan ifølge arbejdsgruppens anbefaling medtage indkomst fra både lønmodtageraktiviteter og aktiviteter, der anses for selvstædig virksomhed til satsberegningen.

Forslaget sikrer, at der dermed er ens regler for selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere i det nye dagpengesystem.

Der henvises til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 2, 6 og 7.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i § 51 nedsættes størrelsen af et medlems dagpenge, hvis medlemmet modtager ydelser ved ledighed efter anden lovgivning. Nedsættelsen sker således, at det samlede daglige ydelsesbeløb, som medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter lovens § 48, stk. 4 (individuelt beregnet dagpengesats), § 48, stk. 5 og 6 (dagpenge med en fast sats på 71,5 pct. af højeste dagpenge til ikke-forsørgere og 82 pct. af højeste dagpenge til forsørgere i forhold til modtagelse af dagpenge som dimittend eller tidligere værnepligtig), og § 50 (mindstesats ved forudgående drift i væsentligt omfang til fuldtidsforsikrede).

Det foreslås, at bestemmelsen konsekvensrettes som følge af forslaget i § 1, nr. 2, om nye fælles regler om opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af dagpengesats og § 1, nr. 9, om ophævelse af reglerne om en mindstesats ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang forud for ledigheden, samt indførelsen af et månedsbaseret dagpengesystem pr. 1. juli 2017. Ved en forglemmelse blev bestemmelsen ikke konsekvensrettet i forbindelse med den lovmæssige implementering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, oktober 2015 (dagpengereformen) vedtaget som lov nr. 624 af 8. juni 2016.

Forslaget betyder, at det samlede månedlige ydelsesbeløb, som medlemmet modtager (arbejdsløshedsdagpenge og udbetaling fra f.eks. en privat ledighedsforsikring) ikke kan overstige medlemmets individuelt beregnede dagpengesats.

Eksempel:

Et medlem har et indtægtsgrundlag, som giver en individuel dagpengesats på 1.200 kr. svarende til 90 pct. af hidtidige indtægt. Den individuelle dagpengesats begrænses af reglen om dagpengemaksimum på 849 kr. pr. (2017 niveau).

Som følge af lovens § 51 foretages der et fradrag i arbejdsløshedsdagpengene, hvis forsikringssummen fra den private tillægsforsikring tillagt værdien af arbejdsløshedsdagpengene overstiger de 90 pct. af hidtidig indtægt (1.200 kr.).

Det bemærkes, at forslagets henvisning til lovens § 48, stk. 5, som ændret ved forslagets § 1, nr. 2, betyder, at nedsættelsen af medlemmets dagpenge ved modtagelse af ydelse efter anden lovgivning ved ledighed også finder anvendelse på medlemmer, som modtager dagpenge med en fast sats efter § 48 a (medlemmer omfattet af et uddannelsesløft) og § 49, stk. 6 og 7 (dimittender og tidligere værnepligtige), som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 8. Dette svarer til gældende ret.

Til nr. 11

Efter de gældende regler i § 51 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 49-51 i loven, herunder om fremgangsmåden ved og betingelserne for beregning af hidtidig indtægt og dagpengesats for det enkelte medlem samt betydningen af arbejde i udlandet og arbejdsfortjeneste for et medlem, der gør tjeneste på et skib indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), herunder regulering af den månedlige DIS-hyre.

Denne hjemmel er udmøntet i bekendtgørelse nr. 397 af 26. april 2017 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere og bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.

Det foreslås, at hjemmelsbestemmelsen udvides. Det forventes, at der med udvidelsen af hjemlen administrativt bliver fastsat regler om sammenlægning af indtægt som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, forholdsmæssig medregning af overskud, hvis årsregnskabet ikke dækker en hel måned og betydningen af, at et medlem har afgørende indflydelse i et selskab.

Det forventes videre, at der administrativt fastsættes regler om, at det ikke skal være muligt at få beregnet en sats som lønmodtager, hvis der ved siden af den selvstændige virksomhed har været lønmodtagerbeskæftigelse, og denne isoleret set kunne give ret til en bedre dagpengesats end en beregning alene på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud mm. I modsat fald vil der være tale om en uforholdsmæssig fordel for persongruppen. Dette skal ikke mindst ses i sammenhænge med den foreslåede bestemmelse til § 53, stk. 5, i forslagets § 1, nr. 14, hvorefter retten til dagpenge i disse situationer har en optjeningsperiode på 5 år samt ses i forhold til, at beregningen kan ske forholdsmæssigt i forhold til den normale beregningsperiode på 12 måneder, jf. gældende lovs § 49, stk. 3.

Til nr. 12

Efter gældende § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omregnes et medlems indtægt fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats (230,08 kr. - 2017), hvis et medlems arbejdstid ikke kan kontrolleres, fordi der ikke skal indberettes løntimer til indkomstregisteret. Det følger af reglerne om indberetning til indkomstregisteret, at en arbejdsgiver skal indberette løntimer til indkomstregisteret, hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn for et antal timer eller hvor timerne er dækket af den udbetalte løn. Desuden indberettes der kun løntimer for A-indkomst.

Ved lovforslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 12, fremsættes der som noget nyt forslag om, at omregningssatsen fremadrettet ved opgørelsen af beskæftigelseskrav fastsættes til 116,13 kr. (2017). Tilsvarende vil gælde for andre beskæftigelseskrav i loven, f.eks. ved optjening af ret til en ny periode med supplerende dagpenge og ved overgang fra deltids- til fuldtidsforsikring.

Fremadrettet vil omregningssatsen i gældende lovs § 52 således kun finde anvendelse i forbindelse med fradrag i dagpengene.

Som følge heraf foreslås, at bestemmelsen konsekvensrettes således, at der henvises til den kommende § 53, stk. 12.

Til nr. 13

Ved opgørelsen af arbejdskravet i § 52 a, stk. 2, 3. pkt., i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder reglerne i gældende lovs § 53, stk. 7 og 8, om medregning af værnepligt, og visse offentlige hverv ved opgørelsen af beskæftigelseskravet tilsvarende anvendelse. Kun indberettede løntimer til indkomstregisteret, som er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Som følge heraf foreslås det, at bestemmelsen konsekvensændres, som følge af forslaget i § 1, nr. 17, ad § 53, hvorefter henvisningen til gældende lovs § 53, stk. 7 og 8 bliver til stk. 13 og 14.

Det foreslås videre, at henvisningen udvides til også at omfattet forslag til ny § 53, stk. 9, nr. 2, om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. forslagets § 1, nr. 17. På den måde præciseres, at de elementer, som kan indgå ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. forslaget til § 53 i § 1, nr. 14-24, også finder anvendelse ved administrationen af lovens § 52 a om ret til dagpenge for medlemmer under 25 år.

Til nr. 14

Efter gældende § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er retten til dagpenge bl.a. betinget af:

1) At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 223.428 kr. (2017) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.

2) At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 148.956 kr. (2017) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst medregnes 12.313 kr. (2017) pr. måned.

3) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.

4) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.

Efter gældende i § 53, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opgøres indkomstkravet for lønmodtagere på grundlag af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag. Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke.

Retten til dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende er særligt reguleret i § 7 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.

Udgangspunktet for selvstændige er, at indkomstkravet opgøres på grundlag af en vurdering af beskæftigelsens omfang, og dermed ikke selve indtægten, at den selvstændige selv har mulighed for at bestemme hvor længe og hvor meget, de vil arbejde i virksomheden. Omfanget af beskæftigelsen kan dermed ikke kontrolleres af tredjemand (arbejdsgiver), og den selvstændige kan ikke dokumentere sine arbejdstimer ved indberetninger til indkomstregisteret på samme måde som lønmodtagere.

En selvstændig opfylder indkomstkravet (beskæftigelsens omfang), hvis pågældende kan godtgøre, at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år.

Arbejdsløshedskassens vurdering sker på baggrund af en hel række oplysninger, idet medlemmet samlet set skal godtgøre, at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang. Der skal i den forbindelse lægges vægt på,

- at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge,

- virksomhedens art,

- branche,

- medlemmets personlige arbejdsopgaver og arbejdstid,

- virksomhedens omsætning, samt

- evt. virksomhedens placering, åbningstid, antallet af ansatte, deres arbejdsopgaver og arbejdstid.

Det er en betingelse for opfyldelse af beskæftigelseskravet, at medlemmets indtægtsgivende arbejdsfunktioner i den selvstændige virksomhed, står i rimeligt forhold til de ikke-indtægtsgivende arbejdsfunktioner.

De arbejdsfunktioner, der medfører en direkte indtægt, skal stå i et rimeligt forhold til andre arbejdsopgaver, som f.eks. administration, rengøring og regnskab. At medlemmet f.eks. har få kunder i sin butik, men må stå til disposition for potentielle kunder i hele butikkens åbningstid, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Det forudsættes således, at arbejdstiden i virksomheden afspejler sig i virksomhedens omsætning, men uden at man dermed kan lægges sig fast på en omsætning af en bestemt størrelse.

Omsætningens størrelse er dermed et af flere momenter, der indgår i vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

I tvivlstilfælde skal medlemmet fremlægge yderligere dokumentation for, at væsentlighedskravet har været opfyldt. Sådan dokumentation kan for eksempel være annoncer med angivelse af åbningstid, dokumentation for omsætningen (momsregnskab), skatteregnskaber, kassekladder, ordrebøger eller erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat om virksomheden og den selvstændiges aktiviteter. Medlemmets oplysninger om priser eller betaling pr. ydelse kan sammenholdes med oplysninger om arbejdsopgavernes tidsmæssige omfang eller udstrækning og indgå i vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

Selvstændig virksomhed, som ikke har været drevet i væsentligt omfang (herunder bibeskæftigelse), kan ikke medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Selvstændig virksomhed kan efter gældende regler ikke for den samme periode kombineres med lønmodtagerbeskæftigelse. Dvs. at beskæftigelseskravet opfyldes enten som selvstændig eller som lønmodtager i en given periode. Derimod er det muligt at sammenstykke beskæftigelseskravet af f.eks. 6 måneder med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og lønmodtagerbeskæftigelse svarende til mindst 962 løntimer i 6 måneder.

Det foreslås, at § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., delvis affattes på ny. Hensigten er at sammenskrive og at forenkle regelsættet.

Det foreslås som ny § 53, stk. 2 og 3, at retten til dagpenge optjenes på baggrund af en samlet indtægt, der skal være mindst 223.428 kr. (2017) inden for de seneste 3 år. Beløbet opgøres på månedsbasis, og der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned. Størrelsen af indkomstkravet svarer til det indkomstkrav, der efter gældende regler gælder for lønmodtagere.

Som noget nyt kan også overskud af selvstændig virksomhed indgå i opgørelsen af indtægt. Det foreslås derfor, at indkomsten opgøres som en summering af al A-indkomst og B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag indberettet til indkomstregisteret og tillagt eget pensionsbidrag og ATP-bidrag samt overskud ved selvstændig virksomhed inkl. ejerandel fra selskaber, hvor pågældende har en afgørende indflydelse, herunder selvstændig bibeskæftigelse.

Det foreslås i § 53, stk. 3, nr. 1, at det sprogligt præciseres, at A- og B-indkomsten skal være indberettet til indkomstregisteret, og at dette skal ske i optjeningsperioden, jf. stk. 2, på 3 år. Det har således ikke betydning, at indtægten hidrører fra en periode, der ligger forud for optjeningsperioden. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men der har været rejst tvivl om bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter forslaget op på.

Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud kan dog ikke medregnes. Det følger af forslagets § 1, nr. 15, at medregning af denne type B-indkomst foreslås indført allerede fra den 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1.

Det foreslås, at bestemmelsen om medregning af den omtalte type B-indkomst videreføres som et element i de regler, der træder i kraft den 1. oktober 2018, jf. forslagets § 3, stk. 2.

Det foreslås videre, at gennemført uddannelse efter lovens § 54 indgår ved opgørelsen af indkomstkravet som efter gældende regler. Det foreslås, at perioder med uddannelse medregnes således, at én måneds gennemført uddannelse svarer til opfyldelsen af indkomstloftet pr. måned på de foreslåede 18.619 kr., jf. ovenfor. Dermed sikres, at administrationen heraf i videst muligt omfang kan automatiseres på linje med de øvrige regler om optjening af indkomstkravet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 53, stk. 9, i forslagets § 1, nr. 17 om genoptjening af dagpengeretten.

Det foreslås, at optjeningsperioden kan forlænges efter de hidtil gældende regler for lønmodtagere, jf. § 53, stk.10 og 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed opgøres pr. år. Det ovenfor beskrevne indkomstkrav indeholder et indkomstloft pr. måned. Der er derfor behov for, at det skattemæssige overskud omregnes til et månedsbeløb, jf. ovenfor.

Det foreslås, at § 53, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattes på ny, at B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 1, som er indberettet til indkomstregisteret, og B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 3, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Hvis B-indkomsten ikke fremgår af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i de(n) måned(er) arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love. B-indkomsten medregnes endvidere i de(n) måned(er), hvor B-indkomsten er indberettet, hvis denne er omfattet af indberetningspligt.

Som udgangspunkt kan der alene medregnes indkomst, som vedrører optjeningsperioden. Som følge af, at B-indkomst først kan indgå i opgørelsen af indkomstkravet, når B-indkomsten fremgår af årsopgørelsen, og som konsekvens af, at B-indkomsten omregnes til en årsværdi med divisor 12, er der behov for at tage højde for den længere optjeningsperiode, og dermed den del af B-indkomsten, der ligger forud for optjeningsperioden.

Det foreslås at ske ved at foretage et fradrag i indkomstopgørelsen. Det foreslås, at fradraget foretages i indkomstopgørelsen med en værdi svarende til den indberettede B-indkomst pr. måned. Det er en forudsætning, at der foreligger indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter forslaget til stk. 3, nr. 1, og indberetningen ligger forud for optjeningsperioden i stk. 2.

Eksempel:

Den 3-årige optjeningsperiode udløber den 1. oktober. I dette indkomstår er der oplyst om B-indkomst på 60.000 kr. på årsopgørelsen. Denne indkomst omregnes til måneder med divisor 12, svarende til 5.000 kr. pr. måned. Herudover fremgår det i indkomstregisteret, at der er indberettet B-indkomst for indkomstårets første 6 måneder med 2.000 kr. pr. måned.

Ved opgørelsen af indkomstkravet for dette 3. optjeningsår, fratrækkes 2.000 kr. pr. måned i de 5.000 kr. pr måned for de første 6 måneder i dette år (denne del ligger uden for optjeningsperioden).

Der vil således kunne medtages 6 gange 3.000 kr. (5.000 kr. - 2.000 kr.) og 6 gange 5.000 kr. svarende til i alt 48.000 kr. for dette indkomstår i indkomstopgørelsen.

Det foreslås videre, at skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. forslaget til stk. 3, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det betyder, at der tages udgangspunkt i den konkrete virksomheds regnskabsperiode, uanset længden heraf.

Det foreslås videre, at det er uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet. Det betyder, at hvis hele overskuddet f.eks. er opnået i løbet af et kvartal i et regnskabsår på 12 måneder, så deles overskuddet ud på de øvrige 9 måneder. Der foretages således ingen deling af indkomståret i denne situation.

Udgangspunktet er, at de nævnte indtægtskrav skal være opfyldt inden for optjeningsperioden på 3 år. For forlængelse af optjeningsperioden henvises til forslagets § 1, nr. 22 og 23, ad konsekvensrettelser af gældende lovs § 53, stk. 10 og 11, som videreføres.

Optjeningsperiode kan efter forslaget til § 53, stk. 2 og 8, som affattet ved dette lovforslags § 1 nr. 14 og 17, samlet set ikke strække sig ud over 3 år.

Det foreslås derfor ved optjening på baggrund af både lønmodtageraktiviteter og aktiviteter med selvstændig virksomhed, at optjeningsperioden opdeles, således at perioder, der dokumenteres via årsopgørelsen (selvstændig virksomhed og B-indkomst i afsluttede indkomstår) og perioder, der dokumenteres ved indkomstregisteret (A-indkomst og B-indkomst, der på opgørelsestidspunktet alene er indberettet til indkomstregistret og ikke indberetningspligtig B-indkomst, som er dokumenteret af medlemmet), begge dækker tre år. I det omfang delperioderne samlet set bliver længere end tre år fratrækkes B-indkomst, der på opgørelsestidspunktet alene er indberettet til indkomstregistret, som ligger mere end 3 år forud for ledigheden.

Det betyder jf. ovenfor, at der sker en forskydning af de perioder, der indgår i opgørelse af indkomstkravet.

Eksempel:

Et medlem melder sig ledig den 1. marts 2020. På opgørelsestidspunktet foreligger der ikke årsopgørelse for 2019. Medlemmet har forud for ledigheden fået indberettet B-indkomst til indkomstregisteret i perioden 1. januar 2019 - 29. februar 2020. Medlemmet har endvidere drevet selvstændig virksomhed i perioden 1. januar 2017 - 29. februar 2020, hvor han har solgt virksomheden. Sideløbende med den selvstændige virksomhed har medlemmet haft lønarbejde, der er indberettet til indkomstregisteret.

Ved opgørelsen af indtægtskravet kan medlemmet medtage:

- A-indkomst indberettet til indkomstregisteret i perioden 1. marts 2017 - 29. februar 2020,

- B-indkomst indberettet til indkomstregisteret (og ikke indberetningspligtig B-indkomst dokumenteret på anden vis) i perioden 1. januar 2019- 29. februar 2020,

- Overskud af selvstændig virksomhed i årene 2017 og 2018, som det fremgår af årsopgørelserne, der foreligger medio 2018 og 2019,

- B-indkomst i årene 2016- 2018, som det fremgår af årsopgørelserne, fratrukket B indkomst, der er indberettet til l indkomstregisteret i perioden 1. januar 2016 - 28. februar 2017.

Derimod vil der ikke kunne medregnes overskud af selvstændig virksomhed for 2019, da det på opgørelsestidspunktet endnu ikke fremgår af en årsopgørelse.

Det foreslås som ny § 53, stk. 5, at hvis retten til dagpenge ikke (kan) optjenes med ovenstående krav, fastsættes optjeningsperioden til 5 år. Her er indtægtsgrundlaget alene overskud af selvstændig virksomhed (inkl. ejerandel fra selskaber, hvor personen har afgørende indflydelse) samt A-indkomst, hvor pågældende har afgørende indflydelse i selskabet. Tilsvarende vil gælde ved genoptjening af dagpengeretten, jf. forslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 10, og den beregningsperiode, der foreslås at gælde for beregning af dagpengesatsen til denne gruppe, jf. forslagets § 1, nr. 7, ad § 49, stk. 2. Det er i den forbindelse foreslået, at den 5-årige optjeningsperiode kan forlænges på samme måde som den 3-årige optjeningsperiode, jf. forslagets § 1, nr. 22 og 23, ad konsekvensrettelser af gældende lovs § 53, stk. 10 og 11.

Det foreslås i § 53, stk.6, at hvis indkomsten er opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke efter 1. pkt.

Det betyder, at indkomst, der er opnået ved lønarbejde, kun kan medregnes til indkomstkravet, hvis indkomsten er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Beskæftigelse, hvor der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter lov om seniorjob, kan ikke medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet, og indkomst, der er opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, kan ikke medregnes til indkomstkravet

Dette svarer til gældende regler.

Det forventes, at der med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring, som bliver stk. 19, vil blive fastsat nærmere regler om, hvad der ved opgørelsen af indkomst og beskæftigelseskravet i den sammenhæng forstås ved lønmodtageraktiviteter, aktiviteter ved selvstændig virksomhed, at formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse ikke kan medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet og omregning af det skattemæssige overskud til måneder mm.

Til nr. 15

Efter den gældende § 53, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opgøres indkomstkravet for fultids- eller deltidsforsikrede lønmodtagere på grundlag af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Indkomsten skal være indberettet til indkomstregisteret, jf. gældende lovs § 53, stk. 2. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke.

Efter gældende regler er det således ikke muligt at medregne B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke skal indberettes til indkomstregisteret.

Dette gælder tilsvarende ved genoptjening af retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at i der i § 53, stk. 3, nr. 2, indsættes et nyt pkt. 2, hvorefter der ved opgørelsen af indkomstkravet desuden indgår B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning for at indgå i opgørelsen, at B-indkomsten efter 2. pkt. ikke indgår i en selvstændig virksomhed.

Det bemærkes, at ovennævnte ændring om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret til indkomstkravet, gennemføres allerede med virkning fra den 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1. Det bemærkes videre, at det i forslagets § 1, nr. 14, er foreslået, at bestemmelsen om medregning af den omtalte type B-indkomst videreføres som et element i de regler, der træder i kraft den 1. oktober 2018, jf. forslagets § 3, stk. 2.

Omregning af B-indkomsten for det meste af 2018 vil ske med den gældende omregningssats, som er på 230,08 kr. (2017).

Reglerne om genoptjening af retten til dagpenge, vil blive ændret tilsvarende, jf. forslagets § 1, nr. 20 og 21, ad ændringer af § 53, stk. 8, i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 16

Efter gældende § 53, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. reguleres indkomstkravet for ret til dagpenge for fuldtidsforsikrede lønmodtagere én gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint. Indkomstkravet for deltidsforsikrede lønmodtagere fastsættes som 2/3 af det for fuldtidsforsikrede lønmodtagere regulerede indkomstkrav.

Efter den foreslåede ordning er det muligt at summere al indtægt både lønmodtageraktiviteter og aktiviteter ved selvstændig virksomhed, jf forslagets § 1 nr. 14, ad § 53, stk. 2 og 3.

Som følge af, at der ikke længere sondres mellem lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende ved optjening af indkomstkravet som betingelse for ret til dagpenge, foreslås det, at bestemmelsen i § 53, stk. 4, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 17

Efter gældende § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er genoptjeningen af retten til dagpenge for et medlem som er indplaceret i en dagpengeperiode, som udgangspunkt betinget af følgende:

1) At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2) At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

3) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.

4) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. lovens § 54.

Det foreslås, at § 53, stk. 5, som bliver stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophæves og affattes på ny. Hensigten er, at sammenskrive regelsættet og på den måde opnå en vis regelforenkling.

Det foreslås i ny § 53, stk. 8, at for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til dagpenge for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode betinges af:

1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har haft mindst 1.924 løntimer.

2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har haft mindst 1.258 løntimer.

3) At medlemmet har gennemført en uddannelse jf. lovens § 54.

Dette svarer til gældende lovs § 53, stk. 5, nr. 1, 2 og 4 for så vidt angår timekravet for lønmodtagere og personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse. Samtidig ophæves gældende regler om genoptjening for medlemmer, der har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed.

Timekravet for genoptjening vil fremover gælde for alle, også personer, der har udøvet selvstændig virksomhed.

For så vidt angår selvstændig virksomhed indarbejdes området i forslaget til § 53, stk. 9, jf. nedenfor.

Det er i forslagets § 1, nr. 22 og 23, ad § 53, stk. 10, der bliver stk. 17, og stk. 11, der bliver stk. 18, foreslået, at optjeningsperioden kan forlænges efter de hidtil gældende regler for lønmodtagere, jf. § 53, stk.10 og 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i ny § 53, stk. 9, at løntimekravet i stk. 8, gælder for alle ledige uanset karakteren af den forudgående erhvervsmæssige aktivitet. Løntimekravet kan opfyldes som summen af følgende aktiviteter:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. forslaget til stk. 6, kan medregnes.

2) Timer som følge af omregning, jf. forslaget stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. forslaget til § 57 a, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

4) En gennemført uddannelse, jf. forslaget til stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede.

Det betyder, at timer og indkomst fra både lønmodtageraktiviteter og aktiviteter, der anses for selvstændig virksomhed og erhvervsmæssig uddannelse, kan indgå i opgørelsen af genoptjeningskravet.

Indtægt fra B-indkomst og selvstændig virksomhed omregnes til timer ved hjælp af den foreslåede omregningssats i § 53, stk. 12, som affattet ved forslagets § 1 nr. 17.

Det er i forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 3, nr. 1, foreslået, at det præciseres, at A-og B-indkomst skal være indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden på 3 år. Det foreslås derfor yderligere præciseret i § 53, stk. 9, nr. 1, at løntimer skal være indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden på 3 år, jf. dog stk. 11.

Det har således ikke betydning, at løntimerne hidrører fra en periode, der ligger forud for optjeningsperioden. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men der har været rejst tvivl om bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter forslaget op på.

Forslaget til § 53, stk. 9, svarer i øvrigt delvist til gældende lovs § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, for så vidt angår lønmodtageraktiviteter. Elementerne i forslaget til § 53, stk. 9, nr. 2 og 3, er nye og sikrer, at aktiviteten kan opgøres sammen med lønmodtageraktiviteter.

Forslaget til § 53, stk. 9, nr. 4, svarer til gældende lovs § 53, stk. 5, nr. 4, dog således, at en periode svarende til én måneds gennemført uddannelse svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikret og 130 timer pr. måned for deltidsforsikret.

Med forslaget til § 53, stk. 9, sikres en så enkel og digital administration som mulig på linje med reglerne om optjening af indkomstkravet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 53, stk. 2 og 3 i forslagets § 1, nr. 14, om optjening af dagpengeretten.

B-indkomst, jf. forslaget til § 53, stk. 9, nr. 2, ukontrollabelt arbejde, jf. forslaget til § 53, stk. 9, nr. 1, som ikke er omfattet af pligten til indberetning af løntimeoplysninger efter lov om et indkomstregister og skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, jf. forslaget til § 53, stk. 9, nr. 3, opgøres pr. år.

Disse indkomster skal omregnes til timer efter forslaget til § 53, stk. 12. Det betyder, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet indgår et indkomstloft pr. måned jf. nedenfor til stk. 12. Der er derfor behov for, at omregne årsindkomsterne nævnt ovenfor til et månedsbeløb.

Det foreslås, derfor som ny § 53, stk. 10,1. og 2. pkt., at B-indkomst, som er indberettet til indkomstregisteret, og B-indkomst, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividerer med 12. Hvis B-indkomsten ikke fremgår af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i de(n) måned(er) arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love. B-indkomsten medregnes endvidere i de(n) måned(er), hvor B-indkomsten er indberettet, hvis denne er omfattet af indberetningspligt.

Som udgangspunkt kan der alene medregnes indkomst, som vedrører optjeningsperioden. Som følge af, at B-indkomst først kan medregnes, når det fremgår af årsopgørelsen, og som konsekvens af, at B-indkomsten omregnes til en årsværdi med divisor 12, er der behov for at tage højde for den længere optjeningsperiode, og dermed den del af B-indkomsten, der ligger forud for optjeningsperioden.

Det foreslås i § 53, stk. 10, 3-5. pkt., at ske ved, at der foretages et fradrag i indkomstopgørelsen. Konkret sker det ved, at hvis der foreligger indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter stk. 9, nr. 1, og indberetningen ligger forud for optjeningsperioden i stk. 8, så foretages der et fradrag i indkomstopgørelsen med en værdi svarende til den indberettede B-indkomst pr. måned. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 53, stk. 4, som affattet ved forslagets § 1, nr. 14.

Det foreslås som ny § 53, stk. 11, at hvis et medlem ikke har ret til dagpenge efter stk. 8, jf. stk. 9, er optjeningsperioden 5 år, jf. stk. 17. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan alene medregnes timer opgjort efter stk. 9, nr. 3.

Det betyder, at genoptjeningsperioden fastsættes til 5 år og den indtægt, der kan indgå i genoptjeningskravet alene kan bestå af overskud af selvstændig virksomhed (inkl. ejerandel fra selskaber, hvor personen har afgørende indflydelse) samt A-indkomst, hvor pågældende har afgørende indflydelse i selskabet. Dette svarer til optjeningsperioden for indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 5, og den beregningsperiode, der foreslås at gælde for beregning af dagpengesatsen til denne gruppe, jf. forslagets § 1, nr. 6 og 7, ad § 49, stk. 2.

Det foreslås i den forbindelse, at den 5-årige optjeningsperiode kan forlænges på samme måde som den 3-årige optjeningsperiode, jf. forslagets § 1, nr. 22 og 23, ad konsekvensrettelser af gældende lovs § 53, stk. 10 og 11, om forlængelse af optjeningsperioden.

Det foreslås som ny § 53, stk. 12, 1. og 2. pkt., at hvis et medlems arbejdstid, jf. stk. 9, ikke kan kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017). Tilsvarende gælder, hvis medlemmet har B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud. 1. pkt. finder anvendelse, hvis medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, samt A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede lavere omregningssats betyder, at indtægten omregnet til timer for at opfylde genoptjeningskravet vil svare til størrelsen af indkomstkravet.

Det foreslås i § 53, stk. 12, 3. pkt., at der ved omregning af indtægt til timer, højest kan omregnes en månedlig indkomst på højest 18.619 kr. for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. for deltidsforsikrede (2017). Ved omregning finder stk. 3, 2. og 3. pkt. tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at der ved omregning af indtægt indføres et indtægtsloft svarende til indtægtsloftet for optjening af indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2. Ved omregning finder § 53, stk. 4, 2. og 3. pkt., som indsat ved forslagets § 1, nr. 14, tilsvarende anvendelse, og at al indtægt som følge af indtægts ikke kan medregnes til genoptjening. Derimod vil alle løntimer, jf. § 53, stk. 9, nr. 1, kunne indgå i opgørelsen, også i kombination med omregnet indtægt. Dette gælder også selvom indtægtsloftet i den enkelte måned er nået.

Det bemærkes, at det i forslagets § 1, nr. 20, ad § 53, stk. 8, er foreslået, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke skal indberettes til indkomstregisteret, medregnes ved opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til dagpenge allerede fra den 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1.

Omregning af B-indkomsten for det meste af 2018 vil ske med den gældende omregningssats som er på 230,08 kr. (2017) ved genoptjening af beskæftigelseskravet.

Det foreslås ligeledes i stk. 12, at den foreslåede omregningssats finder anvendelse, hvis medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til en ejer, som har en afgørende indflydelse i selskabet.

Ved omregningen foreslås indført et indtægtsloft svarende til indtægtsloftet for optjening af indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2. Det foreslås, at ved omregning af indtægt til timer kan der omregnes en månedlig indkomst på højst 18.619 kr. for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. for deltidsforsikrede (2017). Ved omregning finder § 53, stk. 4, 2. og 3. pkt., som indsat ved forslagets § 1, nr. 14, tilsvarende anvendelse.

Det foreslås videre i § 53, stk. 12, 4. og 5. pkt., at den foreslåede ny omregningssats, reguleres med tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, tillagt 2 procentpoint. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.

Det betyder, at den nye omregningssats reguleres på samme måde som reguleringen af indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. gældende lovs § 53, stk. 4. Dermed sikres, at forholdet mellem indkomstkravet og den foreslåede nye omregningssats, fastholdes. Gældende lovs § 53, stk. 4, foreslås konsekvensændret i nærværende lovforslags § 1, nr. 16. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Med forslaget i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er at sammenskrive og forenkle regelsættet.

Som følge heraf foreslås, at henvisningerne i gældende lovs § 53, stk. 6 til de ændrede stykker i § 53, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 19

Med forslaget i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er at sammenskrive og forenkle regelsættet.

Som følge heraf foreslås, at henvisningerne i gældende lovs § 53, stk. 7 til de ændrede stykker i § 53, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 20

Efter gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det kun indberettede løntimer, indberettet indkomst og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder, der kan medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet i lovens § 53, stk. 2 og beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 5.

Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke.

Det foreslås, at der i § 53, stk. 8, efter 1. pkt. indsættes et nyt pkt., således, at der ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet efter 1. pkt. om medregning af løntimer og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder for lønmodtagere også indgår B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning, at B-indkomsten efter 2. pkt. ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen, jf. § 52

Det betyder, at der ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet også kan medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret. Det er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. Denne ændring skal gælde for det meste af 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, og den 1. oktober 2018 erstattes af forslagets § 1, nr. 17, hvor spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en delvis omskrevet § 53, stk. 8-12, jf. forslaget til § 53, stk. 9, nr. 2.

Til nr. 21

Efter gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5, nr. 1 og 2, og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder, der kan medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 5.

Det er i forslaget § 1 nr. 20, foreslået, at B-indkomst, der ikke er indberetningspligtigt allerede fra 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, kan indgå i opgørelsen, hvis B-indkomsten ikke indgår i resultatet af en selvstændig virksomhed. Denne ændring erstattes af forslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 9, nr. 2, hvor medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en delvis omskrevet § 53, stk. 8-12.

Som følge heraf er det nødvendigt, at genaffatte § 53, stk. 8, som bliver § 53, stk. 15, således at den får en ordlyd svarende til gældende lovs § 53, stk. 8.

Det foreslås derfor, at § 53, stk. 8, som bliver stk. 15, at kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke

Genaffattelsen medfører ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.

Til nr. 22

Efter gældende regler i § 53, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forlænges optjeningsperioderne i stk. 2 og 5, for indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:

1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller

4) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56.

Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er at sammenskrive og forenkle regelsættet.

Som følge heraf foreslås i § 53, stk. 10, at henvisningerne i gældende lovs § 53, stk. 10 til de ændrede stykker i § 53 konsekvensrettes i overensstemmelse hermed. Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, indføres endvidere en 5-årig optjenings- og genoptjeningsperiode ved opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet udelukkende på grundlag af selvstændig virksomhed, jf. forslagene til § 53, stk. stk. 3, nr. 3, og § 53, stk. 9, nr. 3. Forlængelsesmulighederne også skal finde anvendelse ved den 5-årige optjeningsperiode.

Til nr. 23

Efter de gældende regler i § 53, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forlænges de i stk. 2 og 5 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 10, med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service

Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er, at sammenskrive og forenkle regelsættet.

Som følge heraf foreslås det i § 53, stk. 11, at henvisningerne i gældende lovs § 53, stk. 11 til de ændrede stykker i § 53 konsekvensrettes i overensstemmelse hermed. Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, indføres endvidere en 5-årig optjenings- og genoptjeningsperiode ved opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet udelukkende på grundlag af selvstændig virksomhed, jf. forslagene til § 53, stk. stk. 3, nr. 3, og § 53, stk. 9, nr. 3.

Det foreslås derfor i § 53, stk. 11, som bliver stk. 18, at stk. 2 og 5 ændres til stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10, og stk. 10 ændres til stk. 16.

Det betyder, at muligheden for forlængelse ud over 2 år, hvis der har forekommet perioder med pasning af alvorligt sygt barn, ligeledes kommer til at omfattet optjeningsperioden på 5 år.

Til nr. 24

Efter bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs § 53, stk.12, som bliver stk. 19, kan beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætte nærmere regler om periodisering af perioder som lønmodtager i og udenfor en medlemsperiode.

Det foreslås, at denne bemyndigelse udvides til også at omfatte perioder med drift af selvstændig virksomhed.

Det forventes, at der efter samme principper som for lønmodtagere bliver fastsat nærmere regler om periodisering af selvstændig virksomhed i og udenfor medlemsperiode.

Til nr. 25

Efter gældende regler i § 55, stk. 1, 2. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opnås der ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 5.

Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er at sammenskrive regelsættet og dermed forenkle regelsættet til en vis grad.

Som følge heraf foreslås, at gældende lovs § 55, stk. 1, 2. pkt., konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås derfor i § 55, stk. 1 2. pkt., at stk. 5 ændres til stk. 8.

Det betyder, at der - som i den gældende bestemmelse - henvises til optjenings- og genoptjeningsperioden.

Til nr. 26 og 27

Med forslaget i § 1, nr. 28, indføres et nyt nr. 7, i gældende lovs § 55, stk. 4.

Som konsekvens heraf foreslås opremsningen i gældende lovs § 55, stk. 4, nr. 5 og 6, ændret i overensstemmelse hermed.

Til nr. 28

Efter § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, modtage dagpenge efter §§ 48, 48 a og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 5.

Efter udløbet af perioden i stk. 1 kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år.

Efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opgøres forbruget af dagpengeperioden på 2 år og forlængelsen af dagpengeperioden med højst 1 år i timer. Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

4) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. lovens § 62, stk. 3,

5) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, og

6) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.

Det foreslås, at der i § 55, stk. 4, indsættes et nyt nr. 7, hvorefter perioden efter udløb af den § 57 b, stk. 2, nr. 2, nævnte periode og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, indgår i opgørelsen af medlemmets dagpengeperiode.

Forslaget er begrundet i § 1, nr. 36, ad forslaget til § 57 b, stk. 2, nr. 2, om udbetaling af dagpenge ved ophør, når medlemmet på tro- og love erklærer ikke at drive erhvervsvirksomhed, og medlemmet inden for 6 måneder fra ophørstidspunktet får et ophørsbevis via virk.dk. Efter udløb af de 6 måneder og indtil medlemmet indleverer et ophørsbevis fra virk.dk, jf. forslaget til § 57 b, stk. 2, nr. 1, ophøre udbetalingen af dagpenge.

Forslaget betyder, at perioden efter udløb af de 6 måneder, som er den periode, som et medlem, der ophører på tro og love, har til at registrere virksomheden som ophørt i Erhvervsstyrelsen, og indtil medlemmet indleverer et ophørsbevis fra virk.dk, og dermed igen kan modtage dagpenge, medregnes ved opgørelsen af dagpengeforbruget i medlemmets aktuelle dagpengeperiode. Pågældende har i perioden konkret ikke modtaget dagpenge. Formålet med forslaget er at sikre, at perioden indtil den ledige får et ophørsbevis forbruger af den aktuelle dagpengeret. Baggrunden for reglen er, at der dermed opnås en sikkerhed for, at de foreslåede lempeligere regler om ophør med selvstændig virksomhed på tro og love, ikke vil blive brugt på en måde, som ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag de lempeligere ophørsregler.

Det forventes i den forbindelse, at der med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 55, stk. 6, fastsættes regler om opgørelsen af perioden efter de 6 måneder herunder, at dette forbrug efter udløbet af de 6 måneder ikke overflyttes til en efterfølgende dagpengeperiode men forbruges i den aktuelle dagpengeperiode.

Forslaget betyder, at hvis en person efter udløb af perioden på 6 måneder opnår et ophørsbevis f.eks. efter yderligere 4 måneder, og herefter ønsker at modtage dagpenge, og kun har en resterende dagpenge periode på 4 måneder, vil pågældende ikke kunne modtage dagpenge. Har pågældende imidlertid en resterende dagpenge periode på 6 måneder, vil pågældende kunne modtage dagpenge i yderligere 2 måneder.

I overensstemmelse med det månedsbaserede dagpengesystem, som er indført med virkning fra 1. juli 2017, foreslås det, at dagpengeforbruget fra udløbet af 6 måneders perioden og indtil tidspunktet for ophørsbeviset, opgøres som 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer pr. måned for deltidsforsikrede. Dette gælder i alle tilfælde uanset det faktiske omfang af medlemmets arbejde.

Hvis man har genoptjent retten til dagpenge kan man indplaceres i en ny periode

Der henvises til pkt. 2. 8. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 36

Til nr. 29

Efter gældende regler i § 55 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fremgår det, at for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, kan registreres på beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, er udløbet. Det foreslås, at bestemmelsen udvides, således at B-indkomst, der ikke er indberettet til indkomstregisteret, ligeledes vil kunne anvendes til fleksibel forlængelse og til at undgå karens hver 4. måned. Det bemærkes, at beskæftigelse som følge af drift af selvstændig virksomhed ikke kan indgå på beskæftigelseskontoen.

Til nr. 30 og 31

Efter § 55 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan kun indberettede løntimer til indkomstregisteret indgå på medlemmets beskæftigelseskonto. Kontoen benyttes ved opgørelsen af medlemmets genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode og til vurderingen af, om medlemmet skal have en karens eller ej, jf. § 53, stk. 5 og § 56 a. Det følger af lovens § 55a, stk. 2, at de registrerede løntimer bortfalder ved genoptjening af dagpengeretten.

Med forslaget i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er, at sammenskrive regelsættet, og dermed opnå en forenkling til en vis grad.

Som følge heraf foreslås, at § 55 a, stk. 1 og 2, ændres således, at henvisningerne til lovens § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, ændres til § 53, stk. stk. 9, nr. 1 og 2.

Det betyder, at gældende regler videreføres uændret, således at det alene er løntimer, der stammer fra A- og B indkomst, der er indberettet il indkomstregisteret, der kan anvendes til forlængelse.

Forslaget betyder endvidere, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret, ligeledes kan anvendes til fleksibel forlængelse og til at undgå karens hver 4. måned. Det bemærkes, at beskæftigelse som følge af drift af selvstændig virksomhed ikke kan indgå på beskæftigelseskontoen.

Til nr. 32

Efter gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengene for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, som udgangspunkt hver fjerde måned med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet. 4-månedersperioderne regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1. Nedsættelsen sker ved udbetalingen af dagpenge for den fjerde måned.

Efter § 56, a stk. 2, sker der som udgangspunkt ikke nedsættelse, hvis medlemmet for perioden på de 4 måneder

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller

2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Det forslås, at der i § 56 a indsættes et nyt stk. 3, hvorefter § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, også finder anvendelse ved opgørelsen efter stk. 2

Det betyder, at der ved opgørelsen af timekravet kun kan medregnes løntimer og omregnede timer på grundlag af B-indkomst, efter forslaget til ny § 53, stk. 9, 1 og 2, som affattet ved forslagets § 1, nr. 17.

Det betyder, at timer som følge af omregning af overskud fra selvstændig virksomhed og timer som følge af omregning af gennemført uddannelse, ikke kan medregnes.

Der henvises til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 33

Efter gældende regler i § 56 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-6 i samme paragraf.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 32, hvor der indsættes et nyt stk. 3 i lovens § 56 a foreslås, at henvisningen i hjemmelsbestemmelsen konsekvensrettes til en henvisning til stk. 1-7.

Det foreslås derfor i § 56 a, stk. 7, at stk. 6 ændres til stk. 7.

Til nr. 34

Efter gældende regler i § 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses en selvstændig erhvervsdrivende for ledig, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Det foreslås i § 57, stk. 3, at en selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 57 a, anses for ledig, når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b.

Det er foreslået i dette lovforslags § 1, nr. 36, ad ny§ 57 b, hvornår et medlem kan anses for ophørt med en selvstændig virksomhed. Det er foreslået i en ny § 57 a, der er affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, hvornår en aktivitet kan anses for at være selvstændig virksomhed.

Som følge heraf foreslås, at den gældende bestemmelse om ophør konsekvensrettes således, at der henvises til den ny § 57 b om ophør af drift af selvstændig virksomhed.

Til nr. 35

Efter gældende regler i § 57, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold. Der er med hjemmel heri fastsat nærmere regler om midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Det foreslås, at § 57, stk. 6, ophæves. Dette er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 b indføres lempeligere regler for ophør med drift af selvstændig virksomhed. Som konsekvens af, at hjemmelbestemmelsen i § 57, stk. 6, ophæves, ophæves også de administrativt fastsatte regler om midlertidigt ophør i bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Der henvises til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 36, ad § 57 b.

Til nr. 36

Til § 57 a

Efter gældende regler i § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til dagpenge for et medlem, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i denne bestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed, herunder hvad der forstås som selvstændig virksomhed, selskaber og medarbejde ægtefæller. Med denne hjemmel er der videre fastsat regler om hoved- og bibeskæftigelse i forhold til selvstændig virksomhed. Der er ikke yderligere regler herom i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter de gældende regler i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed drives selvstændig virksomhed ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. Beskæftigelsen anses altid for selvstændig virksomhed, hvis pågældende

1) har ansat arbejdskraft,

2) har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle,

3) har foretaget varelagernedskrivninger,

4) har foretaget skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter gældende regler for selvstændige erhvervsdrivende,

5) er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller

6) er omfattet af mindst 2 af forholdene i nr. 1-5.

Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig virksomhed, hvis pågældende

1) eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms,

2) skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed,

3) på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller

4) er deltager i et interessentskab.

I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering.

Efter de gældende regler kan beskæftigelse i et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, også anses for selvstændig virksomhed. Afgørende indflydelse foreligger, hvis pågældende eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie, er indehaver af

1) mindst 50 % af selskabskapitalen,

2) mindst 50 % af selskabskapitalens stemmeværdi,

3) en bestemmende andel af selskabets kapital,

4) en bestemmende andel af stemmerne i selskabet, eller

5) mindst 10 % af selskabskapitalen eller 10 % af selskabskapitalens stemmeværdi, og pågældende eller ægtefællen tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller direktion.

Efter gældende regler anses en person, der uden at være medejer arbejder i ægtefællens virksomhed, kun for selvstændig erhvervsdrivende efter bestemmelserne, hvis

1) der er under 20 ansatte i virksomheden,

2) pågældende har en overordnet stilling, eller

3) pågældende har løn- og arbejdsvilkår, der afviger fra de vilkår, der ifølge overenskomst gælder for dette eller tilsvarende arbejde.

Hobby og fritidsaktiviteter anses ikke som drift af selvstændig virksomhed, hvis aktiviteten ikke indeholder noget erhvervsmæssigt element og ikke har til formål at opnå et økonomisk udbytte.

En persons formue og formueafkast har ingen betydning for rettighederne efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. En person kan således forvalte sin formue, uden at arbejdet dermed anses som erhvervsmæssig virksomhed.

Vurderingen af ovenstående er i stor udstrækning baseret på et konkret skøn, som arbejdsløshedskassen skal baseres på oplysninger fra medlemmet selv, skatte- og formueoplysninger mm.

Et medlem anses for at drive virksomheden som hovedbeskæftigelse, hvis

1) driften af virksomheden har dannet grundlag for medlemmets optagelse i eller overflytning til en arbejdsløshedskasse som selvstændig erhvervsdrivende, jf. dog § 6, stk. 2, i ovennævnte bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed, eller

2) medlemmet efter en konkret vurdering må anses for at drive virksomheden som hovedbeskæftigelse.

Et medlem, anses for at drive virksomheden som bibeskæftigelse, hvis virksomheden ikke er hovedbeskæftigelse.

Et medlem, som har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan anses for at have omdannet virksomheden til bibeskæftigelse, hvis medlemmet opfylder betingelserne herfor.

Det foreslås, at definitionen af, hvornår en aktivitet anses som selvstændig virksomhed, som noget nyt fastsættes i loven, og at rammerne for udmøntningen heraf sker på grundlag af klare retningslinjer i såvel lov som bemærkningerne hertil.

Det foreslås som noget nyt, at sondringen mellem selvstændig hovedbeskæftigelse og selvstændig bibeskæftigelse også fastsættes i loven.

Det foreslås i § 57 a, stk. 1, at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed, og en eller flere af følgende forhold er opfyldt:

1) Aktiviteten er registreret med CVR-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten beskattes som lønindkomst.

2) Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed.

3) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn, udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse. Et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, hvis medlemmet, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

4) Aktiviteten er udført af en medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven.

5) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed, og der ikke er ydet offentligt tilskud til aktiviteten.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed og aktiviteten er registreret med CVR-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten beskattes som lønindkomst. Det bemærkes, at der kan være situationer, hvor en CVR- eller SE-registrering ikke er ensbetydende med, at aktiviteten er selvstændig virksomhed. Det er de situationer, hvor indkomsten som følge af aktiviteten bliver beskattet som lønmodtager eller honorarindkomst.

Skattesystemet lægger ikke i samme grad vægt på CVR- eller SE-nummeret ved vurderingen af, om en aktivitet er selvstændig erhvervsvirksomhed eller ej. I kraft af forslaget vil denne form for aktivitet i dagpengemæssig sammenhæng anses for at være lønmodtageraktivitet. Hvis den enkelte er i tvivl om den skattemæssige kategorisering, er det altid muligt at bede om et bindende svar fra SKAT. Ledige vil i de fleste tilfælde vide, hvordan deres indkomst beskattes, idet de ofte har minimum ét afsluttet årsregnskab.

Hvis en person driver selvstændig virksomhed med et CVR-nummer og samtidig har en anden aktivitet, der ikke vedrører CVR-nummeret, vil aktiviteten ikke nødvendigvis være selvstændig virksomhed. Det forudsættes, at medlemmet i øvrigt overholder den lovbestemte pligt til at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed og overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed. Det bemærkes, at begrebet "selvangivelse" foreslås ændret til et "oplysningsskema" jf. Skatteministeriets lovforslag L 14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.

Det bemærkes videre, at der ikke længere findes et "momsregister". Dette er blevet afløst, at oplysninger om momsangivelser hos skattemyndighederne.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed og aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn, udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse. Ved »afgørende indflydelse« forstås, at medlemmet, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed og aktiviteten er udført af en medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven. Har den medarbejdende ægtefælle indgået en lønaftale efter kildeskatteloven, vil pågældende i stedet anses for at være lønmodtager.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed og aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed, og der ikke er ydet offentligt tilskud til aktiviteten.

Det foreslås i § 57 a, stk. 2, at et medlems selvstændige virksomhed, jf. stk. 1, ved medlemmets indplacering i dagpengeperioden anses som selvstændig bibeskæftigelse, når medlemmet

1) i de seneste 6 måneder forud for ledigheden i gennemsnit har fået indberettet mindst 80 løntimer som fuldtidsforsikret eller 53 løntimer som deltidsforsikret til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, pr. måned, jf. stk. 3, og

2) inden ledigheden har fået indberettet mindst én løntime til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i 5 af de seneste 6 måneder, jf. dog stk. 4.

Forslaget betyder, at et medlems selvstændige virksomhed anses som selvstændig bibeskæftigelse, hvis medlemmet samtidig har haft væsentlig lønmodtagerbeskæftigelse inden ledighed.

Forslaget betyder videre, at hvis et fuldtidsforsikret medlem ved siden af aktiviteten i virksomheden har lønmodtagerbeskæftigelse i mere end 80 timer i en kalendermåned, så anses aktiviteten i virksomheden som selvstændig bibeskæftigelse. Modsat, hvis antallet af løntimer er mindre end 80 timer pr. kalendermåned, så anses aktiviteten i virksomheden som selvstændig hovedbeskæftigelse.

Det bemærkes, at begge krav skal være opfyldt for, at medlemmet skal anses for at drive virksomhed som bibeskæftigelse. Det betyder, at et fuldtidsforsikret medlem, der i gennemsnit har arbejdet 80 timer pr. måned, også skal opfylde betingelsen om, at have fået indberettet mindst én løntime til indkomstregisteret i 5 af de seneste 6 måneder.

Hvis den selvstændige virksomhed defineres som bibeskæftigelse, har den ledige ret til dagpenge i form af supplerende dagpenge, jf. forslaget til § 59, stk. 1, som affattet ved forslagets § 1, nr. 38. Forudsætningen er dog, at den pågældende kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil således ikke længere stilles krav om, at virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Det foreslås i § 57 a, stk. 3, at der ved opgørelsen efter stk. 2, medregnes perioder, hvor medlemmet har været under uddannelse, og hvor uddannelsen har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54. Det betyder, at der ved vurderingen af, om den ledige opfylder løntimekravet på 80 timer eller ej, indgår perioder under uddannelse, som faktisk har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. En periode under uddannelse sidestilles med fuldtidsarbejde (37 timer om ugen/ 160,33 timer pr. måned).

Det foreslås i § 57 a, stk. 4, at hvis et medlems arbejdstid ikke kan kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller medlemmet har modtaget B-indkomst som lønmodtager, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnes indkomsten til arbejdstimer med den omregningssats, som fremgår af § 53, stk. 12.

Forslaget betyder, at der ved opgørelsen af timekravet på 80 timer, sker omregning af ukontrollabel arbejdstid med en ny omregningssats, som er baseret på mindstelønnen inden for industriområdet, jf. § 1, nr. 17, ad forslag til ny § 53, stk. 12, om opgørelse af indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Forslaget betyder, at indkomsten omregnes til arbejdstimer med en omregningssats på116,13 kr. (2017).

Det foreslås i § 57 a, stk. 5, at et medlems aktivitet, jf. stk. 1, anses som selvstændig hovedbeskæftigelse, når aktiviteten ikke er omfattet af stk. 2. Det betyder, at hvis den selvstændige virksomhed ikke er bibeskæftigelse, er der tale om hovedbeskæftigelse, der skal ophøre, for at personen kan få ret til dagpenge.

Det foreslås i § 57 a, stk. 6, at et medlems aktivitet efter stk. 1 anses for formueforvaltning, hvis der ikke eller kun i meget begrænset omfang er personligt arbejde forbundet med aktiviteten. Formueforvaltning kan ikke danne grundlag for rettigheder efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Baggrunden herfor er, at en person skal have mulighed for at forvalte sin formue, uden at det hermed skal anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Det foreslås i § 57 a, stk. 7, at et medlems aktivitet anses som fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken er lønmodtageraktivitet, aktiviteter som selvstændig erhvervsdrivende eller som formueforvaltning.

Det foreslås i § 57 a, stk. 8, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7, herunder om definitionen af selvstændig virksomhed, sondringen af, om en aktivitet er selvstændig hoved- eller bibeskæftigelse, samt hvilke aktiviteter, der anses for formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse.

Der foreslås endvidere fastsat regler om, under hvilke betingelser en aktivitet kan skifte karakter i optjeningsperioden, jf. § 53, og i dagpengeperioden, jf. § 55, og ændringens betydning for medlemmets rettigheder.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den nærmere definition af begrebet "selvstændig virksomhed" og "selskaber mv." samt ejerskab heraf, registrering med CVR- eller SE-nummer., samt sondringen af, om en aktivitet er hoved- eller bibeskæftigelse. Der forventes at blive fastsat regler om, at formueforvaltning ikke medfører fradrag i dagpengene, og at timer brugt på fritidsbeskæftigelse, skal modregnes i udbetalingen af dagpenge.

Det forventes derudover, at der fastsættes regler om definitionen af formueforvaltning, herunder at der vil stilles krav om, at vedkommende ikke har brugt tid på aktiviteten eller kun meget begrænset tid. Der stilles derfor et generelt krav om, at medlemmet ikke har personligt arbejde ved aktiviteterne. Dette svarer til gældende regler. Det vil betyde, at den selvstændige på tro og love angiver, om vedkommende har aktiviteter som formueforvaltning, og arbejdsløshedskasserne kan på samme vis som i dag foretage en kontrol heraf.

Det forventes desuden, at der med hjemmel heri udarbejdes en særlig liste over aktiviteter, der anses for fritidsbeskæftigelse. Listen tager udgangspunkt i den eksisterende liste over bibeskæftigelse, der er undtaget fra den begrænsede ret til dagpenge samtidig med bibeskæftigelse, jf. §§ 10 og 11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed, og som dermed kan anses for fritidsbeskæftigelse. Som følge af den foreslåede nye definition af selvstændig virksomhed er der dog behov for en vis forenkling af listen. Det skyldes, at den ændrede definition betyder, at nogle aktiviteter fremadrettet ikke længere vil blive anset for selvstændig virksomhed, men derimod som fritidsbeskæftigelse. Det bemærkes, at fritidsbeskæftigelse ikke vil være omfattet af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge, men at der vil ske modregning i dagpengene. Denne ændring af forholdet mellem fritidsbeskæftigelse og selvstændig virksomhed betyder, at disse forhold ikke længere behøver at fremgå af listen. Desuden vil kravene til deltidslandbrug blive forenklet og gjort objektive.

Det forventes videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om under hvilke betingelser en aktivitet i optjeningsperioden for ret til dagpenge og i løbet af dagpengeperioden, kan skifte karakter fra f.eks. bibeskæftigelse til hovedbeskæftigelse eller til fritidsbeskæftigelse og ændringens betydning for medlemmets rettigheder i forhold til arbejdsløshedsforsikringsloven. Et skift i definition kan have betydning for:

- Om dagpenge/aktiviteten skal ophøre (fremadrettet).

- Om aktiviteten falder ind under tidsbegrænsningen for bibeskæftigelse (fremadrettet).

- Om aktiviteten i et bestemt år skal tælle med til optjening og satsberegning og genoptjening (bagudrettet).

Eksempelvis vil fritidsbeskæftigelse kunne udvikle sig til erhvervsmæssig virksomhed, hvis medlemmet på grundlag af sin fritidsbeskæftigelse, vælger at få et CVR-nummer. Det bemærkes, at netop kravet om et CVR-nummer er afgørende i forhold til, om en aktivitet anses som selvstændig virksomhed, jf. forslaget til § 57 a.

I optjeningsperioden vil en aktivitet derfor skulle defineres inden for de pågældende hele indkomstår, dvs. at aktiviteten defineres for hvert indkomstår. Indkomståret er kalenderåret. Består skattepligten kun en del af året, er indkomståret denne del. Selskabet kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Årsagen til, at der tages udgangspunkt i hele indkomstår er, at for selvstændig virksomhed medtages/undtages hele indkomstår til optjening og satsberegning.

Ved et definitionsskifte mens der modtages dagpenge, vil skiftet gælde fra tidspunktet for skiftet. Hvis en fritidsbeskæftigelse registreres med CVR-nummer, vil denne fra registreringstidspunktet blive defineret som selvstændig virksomhed (hoved- eller bibeskæftigelse).

Til § 57 b

Efter gældende regler i § 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når medlemmets personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Efter gældende regler i § 57, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.

Med hjemmel i disse bestemmelser er der bl.a. fastsat regler om mere end midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og midlertidigt ophør i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Efter gældende regler i bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed anses et medlem for ophørt med virksomheden mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

Et medlem kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end den endelige overdragelse eller lukning, hvis medlemmet dokumenterer at være afskåret fra fortsat at drive virksomheden.

Et medlem kan ved tvangsauktion anses for ophørt i perioden indtil virksomhedens salg på tvangsauktion, når medlemmet dokumenterer, at

- der er indgivet begæring om tvangsauktion,

- virksomheden er overtaget til brugeligt pant eller administration af panthaver,

- virksomheden drives uden bistand fra medlemmet, ægtefællen, samleveren eller umyndige børn, og

- medlemmet er fraflyttet ejendommen, hvis medlemmets bopæl har været beliggende på samme adresse som virksomheden.

Er virksomheden ikke endeligt overdraget eller lukket, kan medlemmet kun anses for ophørt mere end midlertidigt, hvis medlemmet dokumenterer, at virksomheden er bortforpagtet eller udlejet. Et medlem kan også anses for ophørt, hvis medlemmet som medarbejdende ægtefælle udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen. Derudover kan medlemmet anses for ophørt, hvis medlemmet udtræder af en virksomhed, der videreføres af medejere, og medlemmets udtræden skyldes påbegyndt lønarbejde, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet, eller at medlemmets personlige arbejde samtidig overtages af anden arbejdskraft i virksomheden.

Det foreslås i § 57 b, stk. 1, at dagpenge til et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5, kan kun udbetales, hvis medlemmet er ophørt med at drive virksomhed. Det betyder, at et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, ikke kan modtage dagpenge, medmindre virksomheden er ophørt.

Det foreslås i stk. 2, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når et af forholdene i nr. 1-9, er opfyldt. Forslaget betyder, at definitionen af, hvornår en selvstændig virksomhed anses for ophørt, som noget nyt fastsættes i loven, og at rammerne for udmøntningen heraf sker på grundlag af klare retningslinjer i såvel lov som bemærkningerne hertil. De foreslåede regler om ophør gælder både for selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse.

Forslaget betyder desuden, at reglerne for ophør forenkles, så det bliver nemmere og mere overskueligt at dokumentere, at man er ophørt med virksomheden og dermed er ledig. Som en konsekvens heraf, skal det ikke længere være muligt at ophøre midlertidigt med den selvstændige virksomhed og få dagpenge i perioden.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtigelser dermed er overdraget eller afsluttede. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget. Forslaget betyder, at en virksomhed anses for ophørt, når ophøret af virksomheden er registreret hos Erhvervsstyrelsen ("ophørsbevis").

I begrebet "ophørsbevis" ligger, at det over for SKAT er dokumenteret, at de skattemæssige forpligtelser er overdraget eller afsluttede, og at det er oplyst, at pågældende ikke har driftsmidler og varelager, eller at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget. Herefter kan virksomhedens CVR-nummer afmeldes på virk.dk. Afmeldingsformen på virk.dk eksisterer allerede i dag.

En afmelding af en virksomhed sker overfor Erhvervsstyrelsen via indberetningsportalen virk.dk og foretages i følgende trin:

1) Erhvervsstyrelsen kvitterer for modtagelsen af sagen til personen, der har anmeldt den til registrering.

2) Endvidere fremsendes der en bekræftelse til anmelder, når sagen er godkendt af SKAT (som har den materielle afgørelseskompetence for så vidt angår personligt ejede virksomheder).

3) SKAT udsteder et nyt registreringsbevis, når der er sket ændringer i en given virksomhed, herunder ændringer i ejerforholdene.

Opfyldelsen af pkt. 2 og 3 vil anses som tilstrækkelig dokumentation for ophør (ophørsbevis). Formelt set er det Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), der er det autoritative virksomhedsregister. Herefter kaldet CVR-registeret.

Ophør via CVR-registeret betyder, at den ledige ikke længere skal dokumentere over for arbejdsløshedskassen, at driftsmidlerne er solgt. Den ledige kan fremover vælge at hjemtage driftsmidlerne ved at afregne momsen. Hvis der er tale om fuldt afskrevne driftsmidler, skal der ikke afregnes moms, og den ledige kan blot ophøre.

Forslaget indebærer, at det bliver meget mere gennemskueligt for de personer, der ophører med selvstændig virksomhed, om de kan få ret til dagpenge, da ophøret i mindre grad end i dag vil bero på en konkret vurdering af dokumentationen af ophøret.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 80-83, at der gives arbejdsløshedskasserne terminaladgang til de nødvendige oplysninger om moms og om aktuelle og tidligere ejerforhold.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når medlemmet på tro og love erklærer ikke at drive virksomheden udover, hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet inden for 6 måneder fra tidspunktet af det erklærede ophør, er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen. Medlemmet skal som dokumentation for ophøret inden for 6 måneder fra det oplyste ophørstidspunkt være registreret som ophørt i CVR-registeret. Timer, der bruges på at afvikle en virksomhed, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 2, sidestilles med fritidsbeskæftigelse. Det betyder, at timerne medfører fradrag i dagpengene. Til gengæld vil afviklingen af virksomheden ikke forbruge af de 30 uger inden for de seneste 104 uger med supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer. Forslaget betyder, at hvis virksomheden ikke ophører helt, og derfor ikke er registreret som ophørt i CVR-registeret, kan en person, der helt udtræder som medejer af virksomheden, ophøre, når det er registreret hos Erhvervsstyrelsen (CVR-registeret), at medlemmet ikke længere er registreret som medejer af den pågældende virksomhed.

Dette gælder også når et medlem som medejende ægtefælle ophører med medejerskabet af virksomheden.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, og når ændringerne i ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen og medlemmet ikke længere har afgørende indflydelse i selskabet. Det følger af forslaget til § 57 a, stk. 1, nr. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 36, hvornår et medlem anses for at have afgørende indflydelse i et selskab.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at et medlem anses for ophørt, når medlemmet omdanner selskabet til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at ændre formålsparagraffen for selskabet til formueforvaltning.

Bestemmelsen omfatter den situation, hvor et driftsselskab omlægges, så der ikke længere er en drift i selvskabet, f.eks. ved at driften er solgt, og formålet med selskabet alene er at varetage formuen fra salget.

Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt i mindst 3 år.

Forslaget betyder en videreførelse af gældende regler, dog således, at bortforpagtningsperioden foreslås nedsat fra 5 år til 3 år.

Det foreslås i stk. 2, nr. 8, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når medlemmet som medarbejdende ægtefælle på tro og love erklærer at være udtrådt af ægtefællens virksomhed.

Det foreslås i stk. 2, nr. 9, at et medlem anses for ophørt, når medlemmet som medejende ægtefælle har dokumenteret, at medlemmet ikke længere er registreret som ejer, jf. forslaget i nr. 3.

Det bemærkes, at det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 46, ad § 63, stk. 5, at et medlem, som modtager dagpenge efter ophør af selvstændig virksomhed, maksimalt kan ophøre én gang inden for hver dagpengeperiode. Medlemmet skal genoptjene retten til dagpenge for igen at ophøre med en selvstændig virksomhed. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 46.

Det foreslås i § 57 b, stk. 3, at et medlem, der er ophørt med at drive virksomhed efter stk. 1, mister retten til dagpenge i en jobsøgningsperiode på 6 måneder, hvis medlemmet i denne periode påbegynder ny selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, eller indtræder i en virksomhed eller et selskab. Perioden løber fra det tidspunkt, hvor medlemmet anses for ophørt med virksomheden, jf. stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdende og medejende ægtefæller, der genindtræder i ægtefællens virksomhed. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den virksomhed, medlemmet er ophørt fra, er gået konkurs.

Forslaget betyder, at medlemmer, som ophører fra selvstændig virksomhed, der anses for hovedbeskæftigelse, og som modtager dagpenge, mister retten til dagpenge i en jobsøgningsperiode på 6 måneder, hvis pågældende påbegynder ny selvstændig virksomhed eller indtræder i en virksomhed eller et selskab i løbet af de 6 måneder. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på medarbejdende og medejende ægtefæller, der genindtræder i ægtefællens virksomhed.

Perioden på de 6 måneder løber fra det tidspunkt, hvor medlemmets selvstændige hovedbeskæftigelse er ophørt.

Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvis den virksomhed, som medlemmet er ophørt fra, er gået konkurs, eller hvis den selvstændige virksomhed anses for bibeskæftigelse.

Det foreslås i § 57 b, stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om stk. 1-3, herunder om, hvornår et medlem anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed, dokumentation for ophør, hvad der forstås ved registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen, tidspunktet for ophør, jobsøgningsperioden og opstart af ny virksomhed. Det forventes, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen bl.a. vil blive fastsat nærmere regler om, hvornår et medlem anses for ophørt, når pågældende omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. og 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

Efter gældende regler i § 58, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet bl.a. fastsætte regler om retten til dagpenge for et medlem, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Der er med hjemmel i denne bemyndigelsesbestemmelse fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed og bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Det foreslås i § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om retten til dagpenge for et medlem, som under ledighed har beskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Forslaget betyder, at »bibeskæftigelse« ændres til »beskæftigelse« i bestemmelsen. Bestemmelsen konsekvensrettes som følge af forslagene i § 1, nr. 36, så der kan fastsættes regler om retten til dagpenge til et medlem, som har beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, og der vil således efter forslaget ikke blive sondret mellem hoved- og bibeskæftigelse ved fastsættelsen af regler efter § 58.

Til nr. 38

Efter gældende regler i § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der udbetales supplerende dagpenge, når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 160, 33 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til arbejdslønnen. Bestemmelsen omfatter udelukkende lønmodtagere.

Medlemmer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse har ikke mulighed for at modtage supplerende dagpenge samtidig med driften af den selvstændige virksomhed.

Det foreslås i § 59, stk. 1, at når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed eller driver selvstændig virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk. 2, kan der udbetales supplerende dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage dagpengene under opstart af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a. § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. affattes således på ny. Hensigten er, at retten til dagpenge for lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende samtidig med lønmodtagerarbejde og/eller selvstændig virksomhed fremgår af det samme regelsæt (en sammenskrivning) og derved opnår en forenkling af regelsættet til en vis grad.

Forslaget betyder, at der kan udbetales supplerende dagpenge til et ledigt medlem, der driver selvstændig virksomhed. Definitionen af selvstændig virksomhed fremgår af forslaget til § 57 a, der er affattet ved lovforslagets § 1, nr. 36.

Forslaget indebærer videre, at et ledigt medlem kan modtage dagpenge under opstart og drift af selvstændig virksomhed. Dermed bliver det som noget nyt muligt at iværksætte drift af ny virksomhed (iværksætteri).

Det foreslås i § 59, stk. 2, at udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid, herunder timer oplyst på tro og love, som er anvendt på selvstændig virksomhed i den pågældende periode, og 160,33 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen ved, at indtægten ved arbejdet omregnes til timer, jf. § 52.

Forslaget betyder, at udbetaling af supplerende dagpenge til lønmodtagere sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid og 160,33 timer (fuld tid), hvilket svarer til de hidtil gældende regler. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden omregnes indtægten til timer. Dette svarer også til gældende regler. Det bemærkes dog, at det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 12, at størrelsen af omregningssatsen ændres.

Forslaget betyder også, at der ved selvstændig virksomhed sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem pågældendes arbejdstid i timer, som er anvendt på selvstændig virksomhed i vedkommende måned og 160,33 timer. Oplysningerne vil blive afgivet på tro og love og fremgå af pågældendes månedlige dagpengekort.

Til nr. 39 og 40

Efter gældende regler i § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1.

Efter § 60, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at medlemmet herefter

1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller

2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Det foreslås indsat som et nyt § 60, stk. 3, nr. 2, at når retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes på baggrund af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret. Det er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med den pt. gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017).

Det forventes, at der med hjemmel i gældende lovs § 60, stk. 4, vil blive fastsat nærmere regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring skal gælde for det meste af 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, og erstattes den 1. oktober 2018 af ændringsforslaget i § 1, nr. 41, hvor spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en omskrevet § 60, stk. 6, jf. forslaget til stk. 3, nr. 2.

Til nr. 41

Efter gældende regler i § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1.

Efter § 60, stk. 2, i loven udløber retten til supplerende dagpenge, kan der uanset stk. 1 udbetales supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, for 1 måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører 1 uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Efter § 60, stk. 3, i loven kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at medlemmet herefter

1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller

2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Efter § 60, stk. 4, i loven har beskæftigelsesministeren hjemmel til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af § 60. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder ikke regler om drift af selvstændig virksomhed og modtagelse af dagpenge. Der er imidlertid i §§ 8-11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed fastsat nærmere regler om ret til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Det fremgår heraf, at selvstændige har mulighed for at modtage dagpenge i op til 78 uger ved drift af selvstændig bibeskæftigelse. Tidsbegrænsningen omfatter såvel fuldtids- som deltidsforsikrede. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioden, indgår i beregningen af de 78 uger. Perioden regnes fra første dag, hvor medlemmet får ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 55, stk. 4 om forbrug af dagpenge ved deltagelse i aktive tilbud, sygdom m.m., og samtidig har bibeskæftigelse.

De seneste forkortelser af dagpengeperioden har ikke haft betydning for tidsbegrænsningen ved selvstændig bibeskæftigelse, der ikke blevet forkortet. Der er derfor i dag stor forskel på at være lønmodtager og selvstændig med hensyn til, hvor længe man kan arbejde på nedsat tid og samtidig modtage dagpenge.

Det bemærkes, at ved lov nr. 624 af 6. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) vedtog Folketinget et nyt regelsæt for lønmodtageres ret til supplerende dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem. Beskæftigelsesministeren fik ved ændringslovens § 14, stk. 4, hjemmel til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af de bestemmelser i ændringsforslaget, som berørte reglerne om supplerende dagpenge i lovens § 60 og 73 i forhold til det månedsbaserede dagpengesystem. Ikrafttrædelsen heraf er sket ved § 2, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017. Det følger af forslagets § 2, at denne ikrafttrædelse af reglerne om supplerende dagpenge bortfalder, og erstattes den 1. oktober 2018 af forslagene til § 60 og 73, i nærværende forlags § 1, nr. 41 og 56, jf. § 3, stk. 1.

Det følger af disse regler, at retten til supplerende dagpenge udløber, når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1. Et medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen.

Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, har ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 4, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge. Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel. Det betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge. Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.

Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem

1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller

2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.

I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37 timer. Uger, hvor et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i løbet af måneden.

Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen. En uge indgår ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 37 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen. Når tidsbegrænsningen udløber, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Dette er en konsekvens af det månedsbaserede dagpengesystem, hvorefter der ydes dagpenge for op til 160,33 timer pr. måned.

Et medlem har ret til at forlænge den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger. Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.

Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Der kan også medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret. B-indkomsten omregnes til timer med den gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017). B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan ikke medregnes.

Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, kan ikke medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge.

Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde med mere end 146 løntimer ret yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer og 2 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer ret til yderligere 4 uger med supplerende dagpenge.

Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er opbrugt, opgøre medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid. Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Medlemmet tilkendegiver ved udfyldelsen af dagpengekortet, at pågældende ønsker at gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned.

Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, omfattes ikke af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge. Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel. Det betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge. Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.

Retten til supplerende dagpenge genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.

Genoptjening af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge. Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.

Et medlem kan derudover genoptjene retten til supplerende dagpenge ved at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister.

Der kan også medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret. B-indkomsten omregnes til timer med den gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017). B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan ikke medregnes.

Det foreslås i § 60, stk. 1, 1. pkt., at retten til supplerende dagpenge udløber, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1.

Forslaget betyder, at der i størst muligt omfang skal være de samme muligheder for deltidsarbejde samtidig med modtagelse af dagpenge, uanset om arbejdet er selvstændig virksomhed eller lønmodtagerbeskæftigelse.

Det foreslås derfor, at længden af tidsbegrænsningen for dagpenge med selvstændig bibeskæftigelse fastsættes til 30 uger svarende til tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge, herunder muligheden for at forlænge tidsbegrænsningen fleksibelt med op til 12 uger på grundlag af løntimer og på grundlag af selvstændig virksomhed.

Det vil i videst muligt omfang være de principper og metodikker, der er udviklet til behandlingen af supplerende dagpenge, der vil finder anvendelse for supplerende dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende.

Det foreslås i § 60, stk. 1, 2. og 3. pkt., at et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke i opgørelsen af tidsbegrænsningen, hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen.

Det foreslås i § 60, stk. 1, 4.-8. pkt., at for et medlem, der driver selvstændig virksomhed efter loven, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen af tidsbegrænsningen, uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige virksomhed. Starter et medlem en ny virksomhed op midt i en måned, indgår hele måneden i opgørelsen. Måneder, hvori der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen. Måneden opgøres i uger. En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvori ugen afsluttes.

I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37 timer.

Uger, hvori et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvori et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.

En uge indgår ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvori medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 37 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen. De gældende regler om, hvilke forhold der medfører tekniske belægninger, finder fortsat anvendelse. Et medlem skal dermed have fratrækkes udbetalingen for en måned med mindst 7,4 timer pr. dag, hvis medlemmet er fuldtidsforsikret, og med mindst 6 timer pr. dag, hvis medlemmet er deltidsforsikret, når medlemmet f.eks. er syg, holder fri for egen regning eller ferie eller ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Som noget nyt betyder forslaget, at medlemmer, som driver selvstændig virksomhed omfattes af tidsbegrænsningen på 30 uger inden for 104 uger. Tidsbegrænsningen for selvstændig erhvervsdrivende forkortes således fra 78 uger til 30 uger, svarende til tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge for lønmodtagere.

Selvstændig virksomhed defineres i overensstemmelse med definition i lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 a. Forslaget betyder, at der forbruges af tidsbegrænsningen i de måneder, hvori der er udbetalt dagpenge, og hvori virksomheden ikke er ophørt. Det betyder, at en måned forbruger af tidsbegrænsningen, hvis der i måneden er både drift af selvstændig virksomhed og modtagelse af dagpenge. Det foreslås, at dette gælder uanset om der er foretaget fradrag i dagpenge for den selvstændige virksomhed. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i tidsbegrænsningen.

Forslaget betyder derudover, at måneden opgøres i uger på samme måde som for lønmodtagere, og at en uge der løber hen over et månedsskifte indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvori ugen afsluttes, hvilket svarer til de gældende regler for lønmodtagere.

Hvis et medlem starter en ny virksomhed op midt i en måned, forbruger ugerne i denne måned også af tidsbegrænsningen. Dette gælder uanset, om pågældende anses for at drive virksomheden som hoved- eller bibeskæftigelse. Baggrunden for, at forbruget opgøres og regnes i hele måneder er, at det ikke kan kontrolleres i hvilken uge, det selvstændige arbejde ligger. Det er også en konsekvens af, at dagpenge fra den 1. juli 2017 opgøres og udbetales i måneder.

Baggrunden for, at der for selvstændig virksomhed forbruges i måneder, skal ses i forhold til de nye definitioner af aktiviteter, jf. forslagets § 1, nr. 36, ad § 57 a. Mange honorarmodtagere og freelancere vil, hvis de beskattes som lønmodtagere, fremover få defineret deres indtægt som lønmodtageraktiviteter.

Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste 104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder, selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af, at supplerende dagpenge udbetales i måneder, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet arbejder mindre end 160,33 timer.

Det foreslås i § 60, stk. 2, at et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, har ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af:

1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister samt ikke-indberetningspligtig B-indkomst, som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 6, ret til yderligere fire uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge indenfor de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med fire uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registret i offentlige registre i seks måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1.

Forslaget betyder, at reglerne om lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende er sammenskrevet, og der er derved opnået en forenkling af regelsættet til en vis grad.

Forslaget betyder, at ret til forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge kan optjenes som lønmodtager henholdsvis selvstændig bibeskæftigelse og som en kombination mellem deltidsbeskæftigelse som lønmodtager og selvstændig bibeskæftigelse.

Det betyder, at det løbende er muligt at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge for selvstændig virksomhed på samme måde som for lønmodtagere.

Der har ved den lovmæssige udmøntning af ændring af reglerne om supplerende dagpenge som følge af dagpengereformen, jf. lov nr. 624 af 8. juni 2016 været rejst tvivl om afviklingen af den forlængede periode med supplerende dagpenge. Tvivlen har gået på, om forlængelsesperioden skulle relateres til den gældende periode om, at tidsbegrænsningen opgøres inden for en periode på 104 uger.

De optjente uger med ret til forlænget ret til supplerende dagpenge bortfalder ikke på samme måde, som ved forlængelse af den ordinære 2-årige dagpengeperiode. Det skyldes det forhold, at perioden på 104 uger ikke er en referenceperiode. Forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge skal således ikke ske inden for en referenceperiode.

Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 60, stk. 5 - og i overensstemmelse med gældende ret - fastsættes nærmere regler herom i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Det betyder, at hvis der er optjent maksimal forlængelse på 12 uger, så kan disse 12 uger benyttes på et hvilket som helst tidspunkt efter udløbet af de ordinære 30 uger, og indtil tidspunktet for eventuel genoptjening af et nyt beskæftigelseskrav i forhold til supplerende dagpenge. Det betyder, at et medlem beholder de uger, som pågældende ikke har gjort brug af, selv om pågældende flere år senere indplaceres i en ny (2-årig) dagpengeperiode.

Hvis medlemmet derimod har genoptjent ret til en ny periode med supplerende dagpenge, så bortfalder uger med ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge. Dette skyldes, at retten til supplerende dagpenge løbende kan genoptjenes.

Hvis pågældende derimod optjener et nyt beskæftigelseskrav til den ordinære 2-årige dagpengeperiode ved arbejde, som ikke er fuldtidsarbejde, bortfalder de 12 uger ikke, da der ikke her er optjent en ny dagpengeret til supplerende dagpenge.

Det foreslås videre i stk. 2, nr. 1, at forlængelsen sker på baggrund af løntimer og B-indkomst, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister samt ikke-indberetningspligtig B-indkomst, som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer.

Perioden med supplerende dagpenge kan således forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister i de seneste 12 måneder. Det er præciseret, at løntimerne skal være indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden på de seneste12 måneder. Det har således ikke betydning, at indtægten hidrører en periode, der ligger forud for optjeningsperioden. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men der har været rejst tvivl om bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter forslaget op på.

Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan også medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge. Der kan også medregnes forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke, der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. I overensstemmelse med gældende ret foreslås, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Det forventes at blive fastsat nærmere regler herom med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til § 60, stk. 7.

Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer med den nye omregningssats på 116,13 kr. (2017), jf. forslagets § 1, nr. 17, ad forslag til § 53, stk. 10, jf. stk. 12.

Det foreslås videre i stk. 2, nr. 1, at der ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 6, ret til yderligere fire uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. Det betyder, at en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med henholdsvis 146, 34 og 68 løntimer, jf. forslaget til stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at forlængelsen kan ske på baggrund af måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge indenfor de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med fire uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registret i offentlige registre i seks måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1. Det betyder, at hver (kalender)måned, et medlem har drevet selvstændig virksomhed og ikke har modtaget dagpenge, giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registreret i Virk.dk i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden med ret til supplerende dagpenge. Forslaget omfatter selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse.

Det foreslås i stk. 3, at forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 kun kan ske efter stk. 2, nr. 1 eller 2. Det betyder, at forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge skal ske enten på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, inklusiv ikke-indberetningspligtig B-indkomst, eller på grundlag af (kalender)måneder med selvstændig virksomhed.

For hver periode, der danner grundlag for 4 ugers forlængelse, kan der således kun medregnes enten lønarbejde eller selvstændig virksomhed. Det betyder bl.a., at lønarbejde og selvstændig virksomhed i den samme kalendermåned ikke kan sammenlægges og dermed give ret til yderligere 4 uger med supplerende dagpenge. Det vil således ikke være muligt at kombinere perioder med lønmodtagerbeskæftigelse med perioder med selvstændig virksomhed.

Eksempel:

Et medlem, der har en selvstændig virksomhed og samtidig hermed i f.eks. én måned har mindst 146 timers lønmodtagerbeskæftigelse, kan få forlænget perioden med supplerende dagpenge fleksibelt med 4 uger. Hvis medlemmet i stedet kun har 120 timers lønmodtagerbeskæftigelse, kan vedkommende forlænge fleksibelt på baggrund af den selvstændige virksomhed, hvis der ikke er modtaget dagpenge i den pågældende måned.

Det bemærkes, at selvstændig virksomhed ikke kan bruges til fleksibel genoptjening af den almindelige dagpengeperiode.

Det foreslås i stk. 4, at et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 2, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 2, jf. stk. 3, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Det fremgår ikke klart af gældende lov, om det - som ved forlængelse af den almindelige 2-årige dagpengeperiode, jf. gældende lovs § 56 - er muligt at bruge beskæftigelse i forlængelsesperioden til en yderligere forlængelse af retten til supplerende dagpenge med op til i alt 12 uger. Dette er imidlertid forudsat ved udarbejdelsen af de administrative reglerog var forudsat ved Aftale om et tryggere dagpengesystem.

Forslaget betyder, at et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge er udløbet, har ret til yderligere forlængelse, inden for den maksimale forlængelsesperiode på 12 uger, hvis medlemmet i forlængelsesperioden har haft yderligere arbejde. Det er en forudsætning, at betingelserne for ret til forlængelse i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 5, at et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke er omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge.

Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, i øvrigt bl.a. skal opfylde betingelserne om, at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.

Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, og arbejde på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvori et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.

Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvori pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.

Det foreslås i stk. 6, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem

1) som lønmodtager har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. § 53, stk. 12, i henhold til lov om et indkomstregister inden for 12 sammenhængende måneder, eller

2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017) og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.

Forslaget betyder, at de gældende regler om genoptjening af retten til supplerende dagpenge, opdeles og affattes på ny. Hensigten er, at sammenskrive reglerne om lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende og dermed opnå en forenkling af regelsættet til en vis grad.

Forslaget betyder, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvori medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.

Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at et fuldtidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge. Baggrunden er, at mindsteudbetalingsreglen fra den 1. juli 2017 opgøres månedsvis som to dage pr. måned (14,8 timer). Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer eller 13 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.

Genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 60, stk. 5, vil blive fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge.

Det foreslås som noget nyt i stk. 6, nr. 2, at genoptjening af retten til supplerende dagpenge også kan ske på grundlag af en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, der i et indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017). Det er en forudsætning, at medlemmet i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.

Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love.

Hvis B-indkomsten vedrører et medlem omfattet af forslaget til § 60, stk. 6, nr. 1, om lønmodtagerbeskæftigelse, omregnes B-indkomsten til timer med omregningssatsen på 116,13 kr. (2017 niveau), jf. forslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 12. Hvis medlemmet derimod omfattes af § 60, stk. 6, nr. 2, om selvstændig virksomhed og lønmodtagerbeskæftigelse, omregnes B-indkomsten ikke.

Genoptjeningen skal ske enten efter bestemmelsen i den foreslåede § 60, stk. 6, nr. 1 eller efter nr. 2. Det vil derfor ikke være muligt at kombinere de to genoptjeningsregler.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2, om optjening af ret til dagpenge, nr. 17, ad genoptjening af ret til dagpenge og nr. 45, ad § 63, stk. 3, nr. 3, om genoptjening af ret til dagpenge ved selvforskyldt ledighed, idet indkomstkravet foreslås at være det samme i de nævnte bestemmelser.

Det foreslås i stk. 7, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-6. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, sammenlægning af forbrug af perioder som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende samt medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes det, at der bl.a. bliver fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i tidsbegrænsningen. Det vil også blive fastsat nærmere regler om at undtage arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra tidsbegrænsningen og regler om udløbet af retten til supplerende dagpenge.

Som noget nyt vil der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen blive fastsat regler om opgørelsen af tidsbegrænsningen for medlemmer, som driver selvstændig virksomhed, og om sammenlægning af forbrug af perioden med supplerende dagpenge som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende mv.

Det forventes derudover at ville blive fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvori retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, at der fortsat var ret til supplerende dagpenge.

Det forventes, at der endvidere vil blive fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge, på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, omregning af B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag henholdsvis ikke betales arbejdsmarkedsbidrag, opgørelse af måned med drift af selvstændig virksomhed, hvori der ikke er modtaget dagpenge mv., afviklingen af forlængelsesperioden, samt regler om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til 12 uger. Det foreslås, at der herunder vil blive fastsat regler om tidspunktet for overgang fra den oprindelige periode med ret til supplerende dagpenge til en forlænget periode med ret til supplerende dagpenge samt overgang til en ny periode med ret til supplerende dagpenge.

Det forventes, at der tillige vil blive fastsat regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny periode med supplerende dagpenge. Herunder vil der blive fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, også kan medregnes ved både genoptjening af ret til supplerende dagpenge og forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Det foreslås, at der også vil blive fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.

Det forventes, at der også vil blive fastsat regler om, at genoptjening af retten til supplerende kan ske på grundlag af en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, der i et indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017).

Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til 12 uger. Arbejdsløshedskassen skal i ethvert tilfælde, hvor retten til supplerende dagpenge er opbrugt, opgøre medlemmets løntimer/selvstændig virksomhed inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige forlængelse af den periode, hvori medlemmet kan arbejde på nedsat tid.

Det betyder, at arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge er opbrugt skal orientere medlemmet om muligheden for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge og om omfanget af medlemmets beskæftigelse. Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej.

Det foreslås, at der i den forbindelse vil blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om udbetaling af supplerende dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på månedsoplysningerne. Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget sker for 4 uger ad gangen.

Til nr. 42

Efter de gældende regler i § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. må dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 3, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet,

4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen, eller

5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår videre af gældende regler i § 63, stk. 2, at bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ikke finder anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret. Dog udbetales dagpenge efter den første uge ved ophør på grund af konkurs eller tvangsauktion.

Det foreslås, at § 63, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophæves, affattes på ny og deles op i to stykker. Hensigten er, at sammenskrive reglerne om lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende og dermed til en vis grad opnå en forenkling af regelsættet.

Det foreslås i § 63, stk. 2, at bestemmelsen i nr. 2, om selvforskyldt ledighed ikke finder anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3, jf. § 57 b, samt udtræden af medarbejdende ægtefæller med lønaftale.

I disse tilfælde udbetales dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende ikke for de første 3 uger efter ophøret, dog 1 uge ved konkurs eller tvangsauktion efter § 57 b, stk. 2, nr. 6. Ved ophør på tro og love efter § 57 b, stk. 2, nr. 2, er perioden 2 måneder. Disse regler finder dog ikke anvendelse på medlemmer,

1) der ophører med selvstændig bibeskæftigelse, jf. § 57 a, stk. 2, eller

2) der er indplaceret i en dagpengeperiode uden aktuelt at modtage dagpenge, og som igen anmoder om at få dagpenge.

Det betyder, at reglerne om selvforskyldt ledighed for lønmodtagere fortsat ikke finder anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3, jf. § 57 b, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 34 og 36. Tilsvarende gælder for medarbejdende ægtefæller med lønaftale, som udtræder af ægtefællens virksomhed.

Det bemærkes, at medarbejdende ægtefæller med lønaftale anses for lønmodtagere i relation til optjening af ret til dagpenge efter de foreslåede definitioner,. Denne del af forslaget svarer til gældende regler.

Det betyder videre, at dagpenge i disse tilfælde - som efter gældende regler - ikke udbetales for de første 3 uger efter ophøret (karensperiode). Dog udbetales dagpenge efter den første uge ved ophør på grund af konkurs eller tvangsauktion.

Det foreslås desuden som noget nyt, at ved ophør på tro og love efter den foreslåede bestemmelse i forslagets § 1, nr. 36, ad § 57 b, stk. 2, nr. 2, er karensperioden dog 2 måneder. Det foreslås, at dette imidlertid ikke gælder, hvis medlemmet

1) ophører fra bibeskæftigelse efter lovforslagets § 1, nr. 36, ad jf. § 57 a, stk. 2, eller

2) er indplaceret i en dagpengeperiode uden aktuelt at modtage dagpenge og som igen anmoder om at få dagpenge.

Det foreslås endvidere i § 63, stk. 3, at et medlem, som modtager dagpenge efter ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57 b, maksimalt kan ophøre med en ny virksomhed én gang inden for hver dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1 og 2. Herefter er medlemmet udelukket fra at modtage dagpenge.

Et medlem, som har genoptjent retten til dagpenge efter § 53, stk. 8, jf. forslagets § 1, nr. 17, kan ophøre med en ny virksomhed med ret til dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne i § 60, stk. 6, nr. 1 eller 2, uden samtidig modtagelse af dagpenge.

Det betyder, at hvis et medlem dokumenterer et ophør efter § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden karensperioden på 2 måneder er udløbet, vil medlemmet kunne modtage dagpenge fra dette tidspunkt. Dog kan der ikke udbetales dagpenge for mindst 3 uger fra medlemmets ophør på tro og love.

Dette foreslås at omfatte såvel den ordinære dagpengeperiode på 2 år, som forlængelsesperioden på 1 år (1.924 timer), jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Herefter er medlemmet udelukket fra at modtage dagpenge i den resterende del af dagpengeperioden.

Eksempel:

Et medlem ophører med drift af sin virksomhed pr. 1. januar i året, indplaceres i en ny dagpengeperiode og modtager herefter dagpenge. Efter 8 måneder med dagpenge starter medlemmet en ny virksomhed - eventuel samtidig med modtagelse af dagpenge efter forslaget til § 60. Medlemmets drift af virksomheden ophører efter yderligere 4 måneder. Medlemmet kan igen modtage dagpenge.

Ved en efterfølgende opstart og ophør med drift af en selvstændig virksomhed, vil medlemmet ikke i samme dagpengeperiode - herunder en eventuel forlænget periode med ret til dagpenge på højst 1 år - kunne modtage dagpenge, herunder supplerende dagpenge.

Forslaget betyder videre, at et medlem, som har genoptjent retten til dagpenge efter § 53, stk. 8, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 17, kan ophøre med en ny virksomhed og have ret til dagpenge, hvis medlemmet forinden opfylder betingelserne i § 60, stk. 6, nr. 1 eller 2, og i den periode ikke samtidig har modtaget dagpenge. Stk. 3 og 4 bliver som konsekvens heraf stk. 4 og 5.

Til nr. 43

Efter de gældende regler i § 63, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. pålægges medlemmet ved selvforskyldt ledighed en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,

2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, eller

3) i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Det foreslås i § 63, stk. 3, der bliver stk. 4, at »inden for« ændres til »i«, og at »eller« ophæves i nr. 2.

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af forslaget i § 1, nr. 44, hvor det foreslås, at B-indkomst, der ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, også kan medregnes ved generhvervelse af retten til dagpenge efter selvforskyldt ledighed.

Til nr. 44

Efter de gældende regler i § 63, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. pålægges medlemmet ved selvforskyldt ledighed en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,

2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, eller

3) i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes et nyt nummer stk. 3, nr. 3, hvorefter B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i nr. 1-3.

B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen efter § 52, og under forudsætning af, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed.

Forslaget betyder, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet også kan medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret. Det er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen i gældende lovs § 52 ( 230,08 kr. - 2017).

Denne ændring skal gælde for det meste af 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, og erstattes den 1. oktober 2018 af ændringsforslaget i § 1, nr. 45, hvor spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en omskrevet § 63, stk. 3, jf. forslaget til stk. 3, nr. 3.

Til nr. 45

Efter de gældende regler i § 63, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. pålægges medlemmet ved selvforskyldt ledighed en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,

2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, eller

3) i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 44, om medregning af B-indkomst ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, skal gælde for det meste af 2018, er det af lovtekniske grunde nødvendigt at (gen)affatte § 63, stk. 3, der bliver stk. 4, således at den får en ordlyd, der, med undtagelse af bestemmelsen i nr. 3, svarer til gældende lovs § 63, stk. 3. (Gen)affattelsen medfører ingen indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås, at bestemmelsen nævnt i § 63, stk. 4, nr. 3, om selvstændig virksomhed affattes således, at genoptjening bliver betinget af, at medlemmet har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017), og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge. For et deltidsforsikret medlem skal beløbet være på mindst 148.956 kr. (2017).

Ved opgørelsen indgår som et nyt element, at også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love.

Der vil i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 63, stk. 4, der bliver stk. 5, som ændret ved forslaget i § 1, nr. 46, blive fastsat regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret.

Hvis B-indkomsten vedrører et medlem omfattet af gældende lovs § 63, stk. 3, nr. 1 og 2, omregnes timerne med omregningssatsen efter forslaget til § 53, stk. 12, jf. forslagets § 1, nr. 17 (116,13 kr. - 2017 niveau). Hvis medlemmet derimod omfattes af § 63, stk. 3, nr. 3, som ændres ved nærværende ændringsforslag, omregnes B-indkomsten ikke.

Indkomstkravet følger dermed de foreslåede indkomstkrav i forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 3, om optjening af ret til dagpenge, § 1, nr. 41, ad § 60, stk. 6, om genoptjening af ret til supplerende dagpenge, og § 1, nr. 56, ad § 73, stk. 7, om deltidsforsikredes genoptjening af ret til supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at det præciseres, at løntimerne til genoptjening af dagpengeretten skal være indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden på de seneste 3 måneder eller 12 uger. Det har således ikke betydning, at indtægten hidrører en periode, der ligger forud for optjeningsperioden. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men der har været rejst tvivl om bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter forslaget op på.

Det foreslås ligeledes præciseret, at genoptjeningen sker enten efter bestemmelsen i den foreslåede § 63, stk. 3, nr. 1, 2 eller efter nr. 3. Det vil derfor ikke være muligt at kombinere lønmodtagerbeskæftigelse efter nr. 1 og 2 med indtægt efter nr. 3.

Til nr. 46

Efter de gældende regler i § 63, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af § 63 om selvforskyldt ledighed.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides. Det forventes, at beskæftigelsesministeren også fastsætter regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, og om, at bevarelse af dagpengeretten forudsætter, at medlemmet ikke ophører med selvstændig virksomhed mere end én gang i hver dagpengeperiode.

Til nr. 47

Efter de gældende regler i § 66, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan lønmodtagere, der modtager delpension i henhold til lov om delpension, optages som deltidsforsikrede, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. En fuldtidsforsikret lønmodtager, som overgår til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selvom delpensionen bortfalder. Optager kassen, i henhold til vedtægten, ikke deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, er retten til deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage beskæftigelse uden for kassens faglige område.

Det foreslås i § 66, stk. 2, 1. pkt., »Lønmodtagere« ændres til »Medlemmer«, og i 2. pkt., ændres »et fuldtidsforsikret lønmodtager« til »Et fuldtidsforsikret medlem«.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 1, 48-54, om selvstændiges mulighed for deltidsforsikring. Med forslaget sikres, at der ikke skelnes mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Til nr. 48

Efter de gældende regler i § 67 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betragtes beskæftigelse som deltidsbeskæftigelse, hvis varigheden højst er 30 timer om ugen beregnet i gennemsnit for 4 uger/1 måned.

Det foreslås i § 67, at som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed

1) for månedslønnede er højst 130 timer om måneden, og

2) for uge- og 14-dages-lønnede højst 30 timer om ugen beregnet som et gennemsnit for 4 uger.

Forslaget er en konsekvens af overgang til et månedsbaseret dagpengesystem pr. 1. juli 2017. Dermed sikres, at der er overensstemmelse med, at arbejdstiden for månedslønnede ifølge gældende ret opgøres på baggrund af ugentlig arbejdstid.

Forslaget præciserer hvilket timeantal, der definerer deltidsarbejde. Timetallet opgøres både for uge- og 14-dageslønnede på baggrund af den ugentlige arbejdstid og for månedslønnede på baggrund af den månedlige arbejdstid. Herved kommer definitionen til at svare til det timetal, der gælder ved overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring.

Til nr. 49

Efter de gældende regler i § 68, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse som lønmodtager, og som skriftligt anmoder kassen om at blive overflyttet til deltidsforsikring, overflyttes til deltidsforsikring, medmindre medlemmet samtidig driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets anmodning.

Det foreslås i § 68, stk. 1, at teksten »som lønmodtager«, og », medmindre medlemmet driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang« udgår.

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 1, 48-54, om selvstændiges mulighed for deltidsforsikring. Forslaget betyder, at den del af bestemmelsen, som vedrører, at selvstændig erhvervsdrivende ikke kan optages som deltidsforsikret medlemmer af en arbejdsløshedskasse, ophæves. Herefter skelnes der ikke mellem lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende.

Til nr. 50 og 51

Efter de gældende regler i § 68, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et deltidsforsikret medlem (automatisk) overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet

1) mere end 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger, eller

2) mere end 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger.

Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmet skal oplyse om overgangen til drift af selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang til kassen.

Er der tale om ukontrollabel arbejdstid omregnes indtægten til timer med omregningssatsen i gældende lovs § 52 (230,08 kr. 2017).

Det foreslås i § 68, stk. 3, nr. 1, at »inden for« ændres til: »i«, og »eller« udgår.

Det foreslås videre i § 63, stk. 3, nr. 2, at »inden for« ændres til: »i« og »14-dages-indberetninger.« ændres til: »14-dages-indberetninger, eller«.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forslagets § 1, nr. 52, hvor der indsættes en bestemmelse om, at også B-indkomst, der ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, kan medregnes ved opgørelsen at timerkravet til overflytning til fuldtidsforsikring, jf. forslaget til § 1 nr. 52.

Til nr. 52

Efter de gældende regler i § 68, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et deltidsforsikret medlem (automatisk) overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet;

1) mere end 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger, eller

2) mere end 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger.

Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmet skal oplyse om overgangen til drift af selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang til kassen.

Det foreslås i § 68, stk. 3, at der ved opgørelse af arbejdskravet for automatisk overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring indgår B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnet til timer med omregningssatsen efter § 52, og under forudsætning af, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed.«

Forslaget betyder, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet for automatisk overflytning også kan medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret. Det er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen i gældende lovs § 52 ( 230,08 kr. - 2017).

Den foreslåede ændring skal gælde for det meste af 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, og foreslås erstattet den 1. oktober 2018 af ændringsforslaget i § 1, nr. 53, hvorefter spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet som en del af en omskrevet § 63, stk. 3, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 3, stk. 2, i nærværende forslag.

Til nr. 53

Efter de gældende regler i § 68, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et deltidsforsikret medlem (automatisk) overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet

1) mere end 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger, eller

2) mere end 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger.

Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmet skal oplyse om overgangen til drift af selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang til kassen.

Det foreslås, i § 68, stk. 3, nr. 1 og 2, at et deltidsforsikret medlem skal overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende

1) i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mere end 390 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger, eller mere end 360 løntimer, i en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, jf. dog § 53, stk. 12,

2) ikke er omfattet af nr. 1, og driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, hvis de samlede aktiviteter som lønmodtager eller selvstændig virksomhed efter § 53, stk. 9, nr., 1-3, jf. stk. 10, i perioderne nævnt i nr. 1, overstiger omfanget af beskæftigelsen i § 67.

Som følge af ændringsforslaget i § 1, nr. 52, er det af lovtekniske grunde nødvendigt at (gen)affatte § 68, stk. 3, således, at den får en ordlyd, der på nær bestemmelsen i nr. 2, svarer til gældende lovs § 68, stk. 3. Gen)affattelsen medfører ingen indholdsmæssige ændringer i øvrigt.

Forslaget betyder, at bestemmelsen udvides til at omfatte drift af selvstændig virksomhed. Denne del af bestemmelsen affattes således, at hvis medlemmet ikke har det fornødnes antal løntimer efter den foreslåede bestemmelse i nr. 1, så kan der alligevel ske overflytning, hvis medlemmet har drift af selvstændig virksomhed efter den foreslåede § 57 a, jf. forslagets § 1, nr. 36.

Det foreslås videre, at der sker overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, hvis den samlede aktivitet som lønmodtager eller selvstændig virksomhed overstiger omfanget af beskæftigelsen i § 67, som foreslået ændret ved forslagets § 1, nr. 48. Det foreslås videre, at indkomst omregnes til timer og at indtægten deles ud over et helt regnskabsår ved at dele indtægten med 12. Desuden skal beskæftigelseskravet opgøres inden for perioderne nævnt i § 68, stk. 3, nr. 1.

Til nr. 54

Det fremgår af gældende regler i § 68, stk. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 3.

Det foreslås, at bemyndigelsen i 68, stk. 4,udvides, således, at der også kan fastsættes nærmere regler om omregning af overskud af selvstændig virksomhed eller B-indkomst til timer, jf. § 53, stk. 12, samt om at overflytning af medlemmer omfattet af stk. 3, nr. 2, finder sted, når der foreligger et afsluttet årsregnskab.

Det forventes, at der i medfør af gældende bemyndigelsesbestemmelsen i § 68, stk. 4, i lov om, arbejdsløshedsforsikring m.v., vil blive fastsat regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at hvis B-indkomsten vedrører et medlem omfattet af forslaget til § 68, stk. 3, nr. 2, omregnes denne til timer med omregningssatsen efter forslaget til § 53, stk. 12, jf. forslagets § 1, nr. 17 (116,13 kr. - 2017 niveau).

Til nr. 55

Efter gældende regler i § 73, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring, at når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, kan der udbetales supplerende dagpenge.

Efter § 73, stk. 4, kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at medlemmet herefter i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52.

Det foreslås indsat som et nyt punktum i § 73, stk. 4, at når retten til supplerende dagpenge er udløbet, indgår B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til supplerende dagpenge.

Det Foreslås, at der er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen, jf. § 52 (230,08 kr. - 2017) og medregnes på det tidspunkt, hvor medlemmet oplyser om det på tro og love.

Det forventes, at der med hjemmel i lovens § 73, stk. 5, vil blive fastsat nærmere regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring skal gælde for det meste af 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, og erstattes den 1. oktober 2018 af ændringsforslaget i § 1, nr. 56, hvor spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en omskrevet § 73, stk. 7, jf. forslaget til stk. 3, nr. 2.

Til nr. 56

Efter gældende regler i § 73, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring, at når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, kan der udbetales supplerende dagpenge. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til arbejdslønnen.

Efter § 73, stk. 2, i loven udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge. Et medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge, når arbejdstiden er kortere end 30 timer. En uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen.

Efter § 73, stk. 3, i loven kan der udbetales supplerende dagpenge for 1 måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, når retten til supplerende dagpenge udløber. Dog medfører 1 uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Efter § 73, stk. 4, kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at medlemmet herefter i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger.

Efter § 73, stk. 5, har beskæftigelsesministeren fastsat nærmere regler om bestemmelsen, herunder om arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis, om at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder ikke regler om drift af selvstændig virksomhed og modtagelse af dagpenge. Der er imidlertid i §§ 8-11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed fastsat nærmere regler om ret til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Det fremgår heraf, at selvstændige har mulighed for at modtage dagpenge i op til 78 uger ved drift af selvstændig bibeskæftigelse. Tidsbegrænsningen omfatter såvel fuldtids- som deltidsforsikrede. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioden, indgår i beregningen af de 78 uger. Perioden regnes fra første dag, hvor medlemmet får ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 55, stk. 4, om forbrug af dagpenge ved deltagelse i aktive tilbud, sygdom mm., og samtidig har bibeskæftigelse.

De seneste forkortelser af dagpengeperioden har ikke medført ændringer af tidsbegrænsningen ved selvstændig bibeskæftigelse. Tidsbegrænsningen er således ikke blevet forkortet. Der er i dag stor forskel på at være lønmodtager og selvstændig med hensyn til, hvor længe man kan arbejde på nedsat tid og samtidig modtage dagpenge.

Medlemmer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, har ikke mulighed for at modtage supplerende dagpenge samtidig med driften af virksomheden.

Det bemærkes, at ved lov nr. 624 af 6. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) vedtog Folketinget et nyt regelsæt for lønmodtageres ret til supplerende dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem. Beskæftigelsesministeren fik ved ændringslovens § 14, stk. 4, hjemmel til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af de bestemmelser i ændringsforslaget, som berørte reglerne om supplerende dagpenge i lovens § 60 og 73 i forhold til det månedsbaserede dagpengesystem. Bestemmelserne er sat i kraft den 1. januar 2018, jf. § 2, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017. Det følger af forslagets § 2, at denne ikrafttrædelse af reglerne om supplerende dagpenge bortfalder, og erstattes den 1. oktober 2018 af forslagene til § 60 og 73, i nærværende forlags § 1, nr. 41 og 56, jf. § 3, stk. 1.

Det følger af § 73, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved § 1, nr. 70, i lov nr. 624 af 6. juni 2016, at der ikke kan udbetales dagpenge, når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, kan der udbetales supplerende dagpenge. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til arbejdslønnen.

Supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid. Det er en betingelse for at få supplerende dagpenge, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge. For deltidsforsikrede sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Dette gælder også, selvom medlemmet typisk i start starten af den måned, hvor dagpengene første gang kommer til udbetaling og slutningen af den måned, hvor dagpengeudbetalingen slutter, har deltidsbeskæftigelse i en del af måneden og supplerende dagpenge i resten af måneden.

Efter § 73, stk. 2, udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1. Et medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge, når arbejdstiden er kortere end 30 timer. 1 uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen.

I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 30 timer.

Uger, hvor et deltidsforsikret medlem har arbejdet på fuld tid (30 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.

En uge indgår ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 30 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen. Der er administrativt fastsat nærmere regler om forhold, der medfører tekniske belægninger i uge. Det drejer sig f.eks. dage med sygdom, egen optjent ferie, fri for egen regning og manglende rådighed.

Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste 104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af det månedsbaserede dagpengesystem, hvorefter supplerende dagpenge udbetales i måneder.

Efter § 73, stk. 3, har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.

Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, kan ikke medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der er administrativt fastsat nærmere regler herom.

Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde med mere end 118 løntimer for deltidsforsikrede ret til supplerende dagpenge i yderligere 4 uger, hvori medlemmet kan arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end 27 løntimer eller 2 14-dages-indberetninger med mere end 54 løntimer for deltidsforsikrede ret til yderligere 4 uger med arbejde på nedsat tid og udbetaling af supplerende dagpenge.

Efter § 73, stk. 4, er et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke omfattet af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge efter stk. 2 og 3. Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne for ret til supplerende dagpenge, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.

Det betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.

Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.

Efter § 73, stk. 5, kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes løbende. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52.

Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.

Efter § 73, stk. 6, har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om bestemmelsen, herunder om arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis, om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.

Der er med hjemmel heri bl.a. fastsat nærmere regler om udbetaling af supplerende dagpenge til fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Der er fastsat regler om arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, om at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.

Der er fastsat regler om bl.a. retten til supplerende dagpenge, når et medlem arbejder på nedsat tid, om supplerende dagpenge under arbejdsfordeling, om tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og om genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge. Der er fastsat regler om, at et medlem kun kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i måneden mindst svarer til dagpenge for to dage. Mindsteudbetalingsreglen for deltidsforsikrede svarer dermed til 12 timer pr. måned.

Der er også fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i tidsbegrænsningen, og at arbejdsfordeling eller hjemsendelse er undtaget fra tidsbegrænsningen og udløbet af retten til supplerende dagpenge.

Der er fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med efterreguleringen af dagpengene og uger, der løber over et månedsskifte samt om, at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en evt. forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.

Der er endvidere fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge, afvikling af forlængelsesperioden, samt om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til 12 uger. Der er fastsat nærmere regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny periode med supplerende dagpenge samt fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge.

Der er herunder fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved både genoptjening og den fleksible genoptjening af supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der er også fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.

Det foreslås i § 73, stk. 1, at når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang eller driver medlemmet selvstændig virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 36, kan der udbetales supplerende dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage dagpengene under opstart af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a.

Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen ved, at indtægten ved arbejdet omregnes til timer, jf. § 52.

Forslaget betyder, at der også kan udbetales supplerende dagpenge til et ledigt medlem, der driver selvstændig virksomhed. Definitionen af selvstændig virksomhed fremgår af forslaget til § 57 a, der er affattet ved lovforslagets § 1, nr. 36.

Forslaget indebærer videre, at et ledigt medlem kan modtage dagpenge under opstart og drift af selvstændig virksomhed. Dermed bliver det som noget nyt muligt at iværksætte drift af ny virksomhed (iværksætteri).

Forslaget betyder, at udbetaling af supplerende dagpenge til lønmodtagere sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid og 130 timer, hvilket svarer til de hidtil gældende regler. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden omregnes indtægten til timer. Dette svarer også til gældende regler. Det bemærkes dog, at det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 12, at størrelsen af omregningssatsen ændres.

Forslaget betyder også, at der ved selvstændig virksomhed sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem pågældendes arbejdstid i timer, som er anvendt på selvstændig virksomhed i vedkommende måned og 130 timer. Oplysningerne vil blive afgivet på tro og love og fremgå af pågældendes månedlige dagpengekort.

Supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid. Det er en betingelse for at få supplerende dagpenge, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.

For deltidsforsikrede sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Dette gælder også, selvom medlemmet typisk i start og slutmåneden har deltidsbeskæftigelse i en del af måneden og supplerende dagpenge i resten af måneden. Inden for områder, hvor udbetalingen af dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen under hensyn til arbejdslønnen.

Det foreslås i stk. 2, at når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge.

Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 30 timer. En uge indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen.

For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen efter 1. pkt., uanset om der har været fradrag i dagpenge for den selvstændige virksomhed. Når et medlem starter en ny virksomhed op i løbet af en måned, indgår hele måneden også i opgørelsen. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen. Måneden opgøres i uger, jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i opgørelsen i den måned, hvor ugen afsluttes.

Forslaget er i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget ved lov nr. 624 af 6. juni 2016, jf. § 1, nr. 57 og 70. Det betyder, at lønmodtagere kan modtage supplerende dagpenge i op til 30 uger inden for de seneste 104 uger.

I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid og samtidig har fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 30 timer.

Uger, hvor et deltidsforsikret medlem har arbejdet på fuld tid (30 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder, selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.

Forslaget betyder, at en uge ikke indgår i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 30 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen.

De gældende regler om, hvilke forhold der medfører tekniske belægninger, finder fortsat anvendelse. Et medlem skal dermed have fratrækkes udbetalingen for en måned med mindst 6 timer pr. dag, hvis medlemmet er deltidsforsikret, når medlemmet f.eks. er syg, holder fri for egen regning eller ferie eller ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste 104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder, selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af det månedsbaserede dagpengesystem, hvor supplerende dagpenge udbetales i måneder.

Som noget nyt betyder forslaget, at medlemmer, som driver selvstændig virksomhed omfattes af tidsbegrænsningen på 30 uger inden for 104 uger. Tidsbegrænsningen for selvstændig erhvervsdrivende forkortes således fra 78 uger til 30 uger, som er tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge for lønmodtagere.

Selvstændig virksomhed defineres i overensstemmelse med den foreslåede definition i lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 a.

Forslaget betyder, at der forbruges af tidsbegrænsningen i de måneder, hvori der er udbetalt dagpenge, og hvor virksomheden ikke er ophørt. Det betyder, at hvis der i en given måned er både drift af selvstændig virksomhed og modtagelse af dagpenge, så forbruger denne måned af tidsbegrænsningen. Det gælder uanset, om der har været fradrag i dagpenge for den selvstændige virksomhed. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i tidsbegrænsningen.

Forslaget betyder derudover, at måneden opgøres i uger på samme måde som for lønmodtagere, og at en uge der løber hen over et månedsskifte indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvor ugen afsluttes, hvilket svare til gældende regler for lønmodtagere.

Hvis et medlem starter en ny virksomhed op midt i en måned, forbruger ugerne i denne måned også af tidsbegrænsningen. Dette gælder uanset, om pågældende anses for at drive virksomheden som hoved- eller bibeskæftigelse. Baggrunden for, at forbruget opgøres og regnes i hele måneder er, at det ikke kan kontrolleres i hvilken uge, det selvstændige arbejde ligger. Det er også en konsekvens af, at dagpenge fra den 1. juli 2017 opgøres og udbetales i måneder.

Baggrunden for, at dagpengeretten ved selvstændig virksomhed forbruges i måneder, skal ses i forhold til de nye definitioner af aktiviteter, jf. forslagets § 1, nr. 36, ad § 57 a. Mange honorarmodtagere og freelancere vil, hvis de beskattes som lønmodtagere, fremover få defineret deres indtægt som lønmodtageraktiviteter.

Det foreslås i stk. 3, at et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at få forlænget den periode, hvori medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af:

1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver én månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

2) Måneder, hvor et medlem omfattet af § 57 a, om drift af selvstændig virksomhed, ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden. Der kan i alt forlænges med 12 uger.

Forslaget betyder, at reglerne om lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende er skrevet sammen, og der er derved opnået en vis forenkling af regelsættet.

Forslaget betyder, at ret til forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge kan optjenes som lønmodtager henholdsvis selvstændig bibeskæftigelse og som en kombination mellem deltidsbeskæftigelse som lønmodtager og selvstændig bibeskæftigelse.

Det betyder, at det løbende er muligt at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge for selvstændig virksomhed på samme måde som for lønmodtagere.

Der har ved den lovmæssige udmøntning af ændring af reglerne om supplerende dagpenge som følge af dagpengereformen, jf. lov nr. 624 af 8. juni 2016 været rejst tvivl om afviklingen af den forlængede periode med supplerende dagpenge. Tvivlen har gået på, om forlængelsesperioden skulle relateres til den gældende periode om, at tidsbegrænsningen opgøres inden for en periode på 104 uger.

De optjente uger med ret til forlænget ret til supplerende dagpenge bortfalder ikke på samme måde, som ved forlængelse af den ordinære 2-årige dagpengeperiode. Det skyldes det forhold, at perioden på 104 uger ikke er en referenceperiode. Forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge skal således ikke ske inden for en referenceperiode. Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 73, stk. 8 - og i overensstemmelse med gældende ret - fastsættes nærmere regler herom i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Det betyder, at hvis der er optjent maksimal forlængelse på 12 uger, så kan disse 12 uger benyttes på et hvilket som helst tidspunkt efter udløbet af de ordinære 30 uger, og indtil tidspunktet for eventuel genoptjening af et nyt beskæftigelseskrav i forhold til supplerende dagpenge. Det betyder, at et medlem beholder de uger, som pågældende ikke har gjort brug af, selv om pågældende flere år senere indplaceres i en ny (2-årig) dagpengeperiode.

Hvis medlemmet derimod har genoptjent ret til en ny periode med supplerende dagpenge, så bortfalder uger med ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge. Dette skyldes, at retten til supplerende dagpenge løbende kan genoptjenes.

Hvis pågældende derimod optjener et nyt beskæftigelseskrav til den ordinære 2-årige dagpengeperiode ved arbejde, som ikke er fuldtidsarbejde, bortfalder de 12 uger ikke, da der ikke her er optjent en ny dagpengeret til supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at forlængelsen sker på baggrund af løntimer og B-indkomst, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer.

Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Det er præciseret, at løntimerne skal være indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden på de seneste12 måneder. Det har således ikke betydning, at indtægten hidrører en periode, der ligger forud for optjeningsperioden. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men der har været rejst tvivl om bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter forslaget op på.

Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. I overensstemmelse med gældende ret foreslås, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler herom med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til § 73, stk. 8.

Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer med den nye omregningssats på 116,13 kr. (2017), jf. forslagets § 1, nr. 17, ad forslag til § 53, stk. 10, jf. stk. 12.

Det foreslås videre i stk. 3, nr. 1, at der ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver én månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Det betyder, at en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med 118, 27 henholdsvis 54 løntimer, giver ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, som noget nyt, at forlængelsen kan ske på baggrund af måneder, hvor et medlem omfattet af § 57 a om drift af selvstændig virksomhed, ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden. Der kan i alt forlænges med 12 uger.

Det betyder, at hver (kalender)måned, et medlem har drevet selvstændig virksomhed og ikke har modtaget dagpenge, giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registret i Virk.dk i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden med ret til supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 4, at forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 3, kun kan ske efter nr. 1 eller 2.

Det betyder, at forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge skal ske enten på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, inklusiv ikke-indberetningspligtig B-indkomst, eller på grundlag af (kalender)måneder med selvstændig virksomhed,

For hver periode, der danner grundlag for 4 ugers forlængelse, kan der således kun medregnes enten lønarbejde eller selvstændig virksomhed. Det betyder bl.a., at lønarbejde og selvstændig virksomhed i den samme kalendermåned ikke kan sammenlægges og dermed give ret til yderligere 4 uger med supplerende dagpenge. Det vil således ikke være muligt at kombinere perioder med lønmodtagerbeskæftigelse med perioder med selvstændig virksomhed.

Eksempel:

En person, der i én måned har såvel en selvstændig virksomhed som mindst 118 timers lønmodtagerbeskæftigelse, kan få forlænget perioden med supplerende dagpenge fleksibelt med 4 uger. Hvis personen i stedet kun har 100 timers lønmodtagerbeskæftigelse, kan vedkommende forlænge med 4 uger på baggrund af den selvstændige virksomhed, hvis der ikke er modtaget dagpenge i den pågældende måned - og uanset omfanget af den selvstændige virksomhed.

Det bemærkes, at selvstændig virksomhed ikke kan bruges til fleksibel genoptjening af den almindelige dagpengeperiode.

Det foreslås i stk. 5, at et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 3, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 3, jf. stk. 4, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Det fremgår ikke klart af gældende lov, om det - som ved forlængelse af den almindelige 2-årige dagpengeperiode, jf. gældende lovs § 56 - er muligt at bruge beskæftigelse i forlængelsesperioden til en yderligere forlængelse af retten til supplerende dagpenge med op til i alt 12 uger. Dette er forudsat ved udarbejdelsen af de administrative regler og som forudsat ved Aftale om et tryggere dagpengesystem.

Forslaget betyder, at et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge er udløbet, har ret til yderligere forlængelse, inden for den maksimale forlængelsesperiode på 12 uger, hvis betingelserne for ret til forlængelse i øvrigt er blevet opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 6, at et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke er omfattet af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge efter stk. 2 og 3.

Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, i øvrigt skal opfylde betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.

Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.

Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.

Det foreslås i stk. 7, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening er betinget af, at et medlem

1) som lønmodtager har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger, eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 53, stk. 11, i henhold til lov om et indkomstregister, inden for 12 sammenhængende måneder, eller

2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et indkomstår udgør mindst 148.956 kr. (2017), og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge

Forslaget betyder, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.

Det foreslås i stk. 7, nr. 1, at et deltidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 118 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge. Baggrunden er, at mindsteudbetalingsreglen fremover opgøres månedsvis som to dage pr. måned (14,8 timer). Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 27 løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 54 løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.

Genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 73, stk. 8, vil blive fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge.

Det foreslås som noget nyt i stk. 7, nr. 2, at genoptjening af retten til supplerende dagpenge også kan ske på grundlag en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, der i et indkomstår udgør mindst 148.956 kr. (2017). Det er en forudsætning, at medlemmet i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.

Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love.

Genoptjeningen skal ske enten efter bestemmelsen i den foreslåede § 73, stk. 7, nr. 1 eller efter nr. 2. Det vil derfor ikke være muligt at kombinere de to genoptjeningsregler.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 55, ad nyt pkt. i § 73, stk. 4, , hvor den omtalte type B-indkomst kan medregnes ved opgørelsen af genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge, og som skal være gældende for det meste af 2018.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2, om optjening af ret til dagpenge, nr. 17, ad § 53, stk. 8, om genoptjening af ret til dagpenge, nr. 45, ad § 63, stk. 3, nr. 3, der bliver stk. 4, nr. 3, om genoptjening af ret til dagpenge ved selvforskyldt ledighed, hvor indkomstkravet foreslås at være det samme i de nævnte bestemmelser.

Det foreslås i stk. 8, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvori retten til supplerende dagpenge udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, og medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes det, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i tidsbegrænsningen. Der vil også blive fastsat nærmere regler om at undtage arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra tidsbegrænsningen og regler om udløbet af retten til supplerende dagpenge.

Som noget nyt vil der blive fastsat regler om opgørelsen af tidsbegrænsningen for medlemmer, som driver selvstændig virksomhed og sammenlægning af forbrug af perioden med supplerende dagpenge som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende mv.

Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, herunder en evt. forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.

Det forventes, at der endvidere vil blive fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge, på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, omregning af B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag henholdsvis ikke betales arbejdsmarkedsbidrag, opgørelse af måned med drift af selvstændig virksomhed, hvor der ikke er modtaget dagpenge mv. samt regler om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til 12 uger. Det foreslås, at der herunder vil blive fastsat regler om tidspunktet for overgang fra den oprindelige periode med ret til supplerende dagpenge til en forlænget periode med ret til supplerende dagpenge samt overgang til en ny periode med ret til supplerende dagpenge.

Det forventes, at der tillige vil blive fastsat regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny periode med supplerende dagpenge. Herunder vil der blive fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved både genoptjening og den fleksible genoptjening af supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Det foreslås, at der også vil blive fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.

Der vil også blive fastsat regler om genoptjening af retten til supplerende kan ske på grundlag en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, der i et indkomstår udgør mindst 148.956 kr. (2017).

Der forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til 12 uger.

Til nr. 57

Efter den gældende § 74 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem, som driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden i efterlønsperioden, jf. §§ 74 f og 74 g, først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Der gælder de samme regler for ophør ved overgang til efterløn, som gælder for ophør ved overgang til dagpenge. Det er således en betingelse, at medlemmet kan dokumentere, at virksomheden er afmeldt i offentlige registre, at driftsaktiver og varelager m.v. er afhændet, og at virksomheden ikke umiddelbart kan genetableres.

Det foreslås, at, § 74 c, stk. 1, 2. pkt., affattes således, at et medlem, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i §§ 74 f og 74 g, først kan overgå til efterløn, når virksomheden er ophørt, jf. den foreslåede § 57 b, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 36.

Det bemærkes hertil, at efter den foreslåede § 57 b, stk. 2, betragtes virksomheden som ophørt, hvis blandt andet virksomheden er afmeldt på virk.dk, samt at der er fremvist ophørsbevis fra SKAT.

Afmeldingen indebærer en afmelding af virksomhedens CVR-nummer, og at de skattemæssige forpligtelser er overdraget eller afsluttet, samt at det er oplyst, at pågældende ikke har driftsmidler og varelager, eller at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

I de tilfælde hvor det ikke er muligt for medlemmet at blive afmeldt på virk.dk og få et ophørsbevis, f.eks. fordi det ikke umiddelbart er muligt at sælge eller hjemtage driftsmidler og varelager, kan medlemmet ophøre ved at udfylde en tro- og love-erklæring om, at medlemmet ikke driver virksomhed udover, hvad der anses for afvikling, og medlemmet inden for seks måneder får et ophørsbevis fra virk.dk. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 36, og bemærkningerne hertil og de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.3.

Det foreslås i § 74 c, stk. 1, at der særligt fastsættes regler om, at ved bortforpagtning eller udlejning er det en betingelse, at dette sker ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt, der dækker medlemmets efterløns-periode. Dette er en fravigelse af ophørsreglerne i dagpengesystemet, for så vidt angår bortforpagtning og udlejning, idet der i efterlønsordningen er behov for at kunne fastsætte bortforpagtnings- eller udlejningsperioden fleksibelt, således at den ikke løber længere end indtil folkepensionsalderen.

Til nr. 58

Efter § 74 f, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en selvstændig erhvervsdrivende efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter overgang til efterløn under forudsætning af, at virksomheden nedbringes til nøjagtig 18½ time om ugen. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Ændringerne i dagpengesystemet vil have den konsekvens, at det ikke længere er et krav, at virksomheden skal drives i væsentligt omfang, dvs. minimum 30 timer pr. uge.

Det foreslås i § 74 f, stk. 1, 1. pkt., at timegrænsen i 18½ timers ordningen tilpasses månedsudbetalingen i efterlønsordningen, således at kravet om at nedsætte arbejdstiden til 18½ timer om ugen ændres til, at arbejdstiden nedsættes til 80,17 timer om måneden. Det gældende krav om, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed skal nedsættes til nøjagtig 18½ timer om ugen, anses for opfyldt ved det opregnede månedlige timetal på 80,17. For så vidt angår kravet til omfanget af den selvstændige virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår forud for overgangen til efterløn, er der behov for at fastsætte et andet krav for omfanget af virksomheden forud for overgangen til efterløn end kravet om selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Det foreslås § 74 f, stk. 1, 2. pkt., at det er en betingelse for at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed efter § 74 f, stk. 1, at medlemmet ikke har haft lønarbejde, som overstiger 30 timer om måneden i hver måned i de seneste tre hele regnskabsår inden overgangen til efterløn. Dette indebærer, at den selvstændige virksomhed efter forslaget skal have haft et omfang på mindst 130,33 timer (160,33-30) om måneden, hvilket svarer til det gældende krav for, hvornår selvstændig virksomhed anses for at være af væsentligt omfang.

Ved opgørelsen af løntimer finder den foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse.

Det følger herved, at løntimekravet efter den foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, kan opfyldes på følgende måder:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2) Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. den foreslåede § 53, stk. 11.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 10, at B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet i. Foreligger der indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen, og ligger denne forud for optjeningsperioden, foretages der et fradrag i opgørelsen med et omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede B-indkomst pr. måned.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, 1. pkt., at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Til nr. 59

Efter § 74 f, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en selvstændig erhvervsdrivende efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter overgang til efterløn under forudsætning af, at arbejdstiden i virksomheden nedbringes til højst 962 timer om året. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn.

Ændringerne i dagpengesystemet vil have den konsekvens, at det ikke længere er et krav, at virksomheden skal drives i væsentligt omfang. Det betyder, at der er behov for at fastsætte et andet krav for omfanget af virksomheden forud for overgangen til efterløn, idet der skal gives tilladelse til at fortsætte med at drive virksomhed.

Det foreslås derfor i § 74 f, stk. 2, 1. og 2. pkt., at det er en betingelse for at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed, at medlemmet ikke har haft lønarbejde, som overstiger 30 timer om måneden i hver måned i de seneste tre hele regnskabsår inden overgangen til efterløn. Det foreslåede omfang af selvstændig virksomhed på 130,33 timer (160,33-30) om måneden svarer til det gældende krav for, hvornår selvstændig virksomhed anses for at være i væsentligt omfang.

Ved opgørelsen af løntimer finder den foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse.

Det følger herved, at løntimekravet efter den foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, kan opfyldes på følgende måder:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2) Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. den foreslåede § 53, stk. 11.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 10, at B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet i. Foreligger der indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen, og ligger denne forud for optjeningsperioden, foretages der et fradrag i opgørelsen med et omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede B-indkomst pr. måned.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, 1. pkt., at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Til nr. 60

Efter den gældende § 74 f, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en forudsætning for at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, at virksomheden nedsættes og altid udgør nøjagtig 18½ time per uge. Efter lovens § 74 f, stk. 5, 1.pkt., sker der fradrag i efterlønnen med 18½ time per uge.

Det foreslås, at fradraget i § 74 f, stk. 5, 1. pkt., tilpasses månedsudbetalingen i efterlønsordningen. Det foreslås derfor at fradraget i efterlønnen ændres fra 18½ time om ugen til 80,17 timer om måneden. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 59.

Til nr. 61

Efter den gældende § 74 f, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foretages der et fradrag på mindst 12 timer om ugen for arbejde omfattet af lovens § 74 f, stk. 2.

Det foreslås, at fradraget i § 74 f, stk. 5, 2. pkt., tilpasses månedsudbetalingen i efterlønsordningen, og at det således ændres fra 12 timer per uge til 52 timer om måneden.

Til nr. 62

Det følger af den gældende § 74 f, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at hvis et medlems timeforbrug i virksomheden overstiger det tilladte antal timer pr. uge eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.

Det foreslås, at konsekvensændre bestemmelsen i forhold til månedssystemet i efterlønsordningen. Det vil sige, at henvisningen til timer pr. uge foreslås ændret til timer pr. måned.

Til nr. 63

Efter de gældende § 74 f, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan selvstændig virksomhed i efterlønsperioden ikke medregnes til optjening og genoptjening af dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2.

Det foreslås, at henvisningen i § 74 f, stk. 8, konsekvensændres i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lovens § 53, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 17.

Det betyder, at selvstændig virksomhed i efterlønsperioden ikke medregnes til optjening og genoptjening af dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2 og 8

Til nr. 64

Efter de gældende § 74 g, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan selvstændig virksomhed i efterlønsperioden ikke medregnes til optjening og genoptjening af dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2.

Det foreslås, at henvisningen i § 74 g, stk. 8, konsekvensændres i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lovens § 53, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 17. Det betyder, at selvstændig virksomhed i efterlønsperioden ikke medregnes til optjening og genoptjening af dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2 og 8.

Til nr. 65

Efter den gældende § 74 j, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. får medlemmer, som er født før 1. januar 1956 og som udskyder overgangen til efterløn i mindst to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset og samtidig opfylder et beskæftigelseskrav, lempet fradraget i efterlønnen for pensioner. Der foretages herefter kun fradrag for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold og som udbetales løbende i efterlønsperioden.

Beskæftigelseskravet opfyldes for lønmodtagere, når de i udskydelsesperioden som fuldtidsforsikrede, har fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregisteret. For deltidsforsikrede er kravet mindst 2.496 løntimer. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v., at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved i udskydelsesperioden at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele perioden, det vil sige i sammenlagt 104 uger. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.

I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen af ret til dagpenge på baggrund af løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, samt A- og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed, som bliver omregnet ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017). Ved omregning af indtægt til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. (2017) for deltidsforsikrede. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14 og 17, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3 og 2.3.3.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet for opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 j, stk. 12, 2. pkt., at opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat sker i løntimer, og at disse løntimer defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17. Det følger herved, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2) Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. den foreslåede § 53, stk. 11.

3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, 1. pkt., at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Det foreslås, at det månedlige indkomstloft ikke skal finder anvendelse i forbindelse med opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås i stedet, at loftet for indkomst, der danner grundlag for omregning, opgøres på årsbasis. Det foreslås også, at for perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de enkelte måneder ikke får selvstændig betydning for opfyldelsen af udskydelsesreglen.

Til nr. 66

Det følger af § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 får beregnet efterlønnen med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest et beløb der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids-og deltidsforsikrede.

Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til den dagpengesats, de efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen. Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.

For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 l, stk. 5, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 9, som affattet ved § 1, nr. 70, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer.

Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 70.

Til nr. 67

Det følger af § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 får beregnet efterlønnen med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest et beløb der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids-og deltidsforsikrede.

Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til den dagpengesats, de efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav. For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 2.340 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 l, stk. 6, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 2.340 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 9, som affattet ved § 1, nr. 70, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer.

Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 70.

Til nr. 68

Det følger af § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 får beregnet efterlønnen med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest et beløb der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids-og deltidsforsikrede.

Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til den dagpengesats, de efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav. For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 l, stk. 8, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 9, som affattet ved § 1, nr. 70, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 65.

Til nr. 69

Det følger af § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 får beregnet efterlønnen med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest et beløb der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids-og deltidsforsikrede.

Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til den dagpengesats, de efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav. For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 780 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 624 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 l, stk. 8, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 780 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 9, som affattet ved § 1, nr. 70, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 70.

Til nr. 70

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at opfyldelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere i forhold til udskydelsesreglen opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Som nævnt betyder ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen. Efter de foreslåede § 74 l, stk. 5, 2. pkt., stk. 6, 2. pkt., stk. 7, 2. pkt., og stk. 8, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 66-69, sker opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat i løntimer.

Det foreslås i § 74 l, stk. 9, at disse løntimer defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17. Det fremgår heraf, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Den lave omregningssats har i relation til opfyldelse af udskydelsesreglen den konsekvens, at der vil blive optjent flere timer til udskydelsesreglen ved den samme indkomst, end der vil efter omregningssatsen efter de gældende regler.

Det foreslås, at det månedlige indkomstloft, som finder anvendelse i forbindelse med genoptjening af ret til dagpenge, ikke skal finde anvendelse i forbindelse med opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås i stedet, at loftet for indkomst, der danner grundlag for omregning, opgøres på årsbasis, og at der højst kan medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. . Det foreslås også, at for perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de enkelte måneder ikke får selvstændig betydning for opfyldelsen af udskydelsesreglen.

Til nr. 71

Det fremgår af § 74 m, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, som ikke er overgået til efterløn, kan optjene ret til en skattefri præmie fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning. For personer, der er født før den 1. juli 1959, er de dog en betingelse, at de udskyder overgangen til efter indtil der er mindst 3 år til folkepensionsalderen, og at de opfylder et beskæftigelseskrav.

Det fremgår af § 74 m, stk. 2, at et medlem kan alene optjene ret til skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 2, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.

Til nr. 72

Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn indtil der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.

For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 3, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.

Til nr. 73

Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn indtil der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.

For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 2.340 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 4, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 2.340 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.

Til nr. 74

Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn indtil der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.

For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 5, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer.

Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.

Til nr. 75

Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn indtil der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.

For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 780 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 624 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 6, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 780 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.

Til nr. 76

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at opfyldelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere i forhold til udskydelsesreglen opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Som nævnt betyder ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen. Efter de foreslåede § 74 m, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., stk. 4, 2. pkt., stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 71-75, sker opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat i løntimer.

Det foreslås i § 74 m, stk. 7, at disse løntimer defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17. Det fremgår heraf, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Den lave omregningssats har i relation til opfyldelse af udskydelsesreglen den konsekvens, at der vil blive optjent flere timer til udskydelsesreglen ved den samme indkomst, end der vil efter omregningssatsen efter de gældende regler.

Det foreslås, at det månedlige indkomstloft, som finder anvendelse i forbindelse med genoptjening af ret til dagpenge, ikke skal finde anvendelse i forbindelse med opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås i stedet, at loftet for indkomst, der danner grundlag for omregning, opgøres på årsbasis, og at der højst kan medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. Det foreslås også, at for perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de enkelte måneder ikke får selvstændig betydning for opfyldelsen af udskydelsesreglen.

Til nr. 77

Det følger af § 74 m, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at udskydelsesreglen er opfyldt, har fået indberettet mindst 481 løntimer til indkomstregisteret eller i tilsvarende omfang har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v., at beskæftigelsen til optjening af skattefri præmie for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende optjener skattefri præmie ved uger med selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelse til optjening af skattefri præmie.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet i tilsvarende omfang har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 8, 1. pkt., at optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at udskydelsesreglen er opfyldt, har fået indberettet mindst 481 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 8, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 78, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 78.

Til nr. 78

Det følger af § 74 m, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at udskydelsesreglen er opfyldt, har fået indberettet mindst 481 løntimer til indkomstregisteret eller i tilsvarende omfang har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v., at beskæftigelsen til optjening af skattefri præmie for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende optjener skattefri præmie ved uger med selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Som nævnt betyder ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelse til optjening af skattefri præmie. Efter den foreslåede § 74 m, stk. 8, 1. pkt., som affattet ved § 1, nr. 77, sker optjeningen af skattefri præmie fortsat sker i løntimer.

Det foreslås i § 74 m, stk. 8, 2. pkt., at disse løntimer defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17. Det fremgår heraf, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Den lave omregningssats har i relation til optjening af skattefri præmie den konsekvens, at der vil blive optjent flere timer til præmieoptjeningen ved den samme indkomst, end der vil efter omregningssatsen efter de gældende regler.

Det foreslås i stk. 8, 3. pkt., at det månedlige indkomstloft, som finder anvendelse i forbindelse med genoptjening af ret til dagpenge, ikke skal finde anvendelse i forbindelse med opgørelse af beskæftigelse til optjening af skattefri præmie. Det foreslås i stedet, at loftet for indkomst, der danner grundlag for omregning, opgøres på årsbasis, og at der højst kan medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede.

Det foreslås også i stk. 8, 4. pkt., at for perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de enkelte måneder ikke får selvstændig betydning forfor optjeningen af skattefri præmie.

Til nr. 79

Efter den gældende § 74 n pålægges der ikke karens, når et medlem ophører med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn. Medlemmet får således udbetalt efterløn fra det tidspunkt, hvor medlemmet anses for at være ophørt med virksomheden og overgår til efterløn.

Det er foreslået i § 1, nr. 36, ad § 57 b, at reglerne om ophør ved overgang til dagpenge lempes markant, og det er herunder foreslået, at selvstændige erhvervsdrivende kan ophøre med virksomheden på tro og love, hvis medlemmet ikke driver virksomhed udover, hvad der anses for afvikling, og medlemmet inden for seks måneder får et ophørsbevis fra virk.dk.

Ved ophør på tro og love for at overgå til dagpenge er det foreslået, at der pålægges en karens på 2 måneder, jf. forslagets § 1, nr. 42, ad § 63, stk. 2.

Det i relation til efterløn foreslået i § 1, nr. 57, at der skal gælde de samme regler for ophør med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn, som er foreslået i relation til dagpenge.

Der vil fortsat ikke blive pålagt en karens, når medlemmet dokumenterer ophøret med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn. Det foreslås imidlertid, at der parallelt med forslaget til § 63, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 42, pålægges en karens på indtil 2 måneder ved ophør med selvstændig virksomhed på tro og love. Hvis virksomheden registreres som ophørt inden for 2 måneder efter det angivne ophørstidspunkt, afbrydes karensen og medlemmet vil herefter få udbetalt efterløn.

Det foreslås også, at der ikke kan udbetales efterløn til medlemmet, hvis virksomheden 6 måneder efter den angivne ophørsdato ikke er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen. Når virksomheden registreres som ophørt hos Erhvervsstyrelsen, genoptages udbetalingen af efterløn.

Til nr. 80

Efter gældende regler, jf. § 90 b, stk. 1, skal administrationen af forsikringssystemet i vides muligt omfang ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret.

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad skal baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det foreslås i § 90 b, stk. 1, at administrationen af forsikringssystemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister, og registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser, B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Det betyder, at administrationen af forsikringssystemet fremadrettet i videst muligt omfang også skal ske på grundlag af relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser, B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og oplysninger om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Til nr. 81

Efter gældende regler i § 90 b, stk. 2, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for administrationen af forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det foreslås i § 90 b, stk. 2, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for administrationen af forsikringssystemet kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister, og skattemyndighedernes registre med relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Det betyder, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan få registeradgang til de samme oplysninger, som arbejdsløshedskasserne har adgang til. Styrelsen er 1. klageinstans for arbejdsløshedskassernes afgørelser, ligesom styrelsen efter lovgivningen udøver tilsynet med arbejdsløshedskassernes administration og arbejdsløshedskassernes medlemmer. Adgangen til oplysningerne er nødvendig for, at styrelsen kan løse sine opgaver som såvel klageinstans som tilsynsmyndighed.

Det vurderes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af oplysninger kan ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e. Der henvises i øvrigt til punkt 2.12.2. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 82

Efter gældende regler i § 90 b, stk. 3, har arbejdsløshedskasserne, i det omfang, det er nødvendigt til brug for administrationen af forsikringssystemet, uden samtykke

1) terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,

2) adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister, og

3) adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 83, hvor der i § 90 b, stk. 3, indsættes nye numre 3, 4 og 5, foreslås i § 90 b, stk. 3, nr. 2, at ordet "og" udgår. Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 83

Efter gældende regler i § 90 b, stk. 3, har arbejdsløshedskasserne, i det omfang, det er nødvendigt til brug for administrationen af forsikringssystemet, uden samtykke

1) terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,

2) adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister, og

3) adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det foreslås i § 90 b, stk. 3, nr. 3, at arbejdsløshedskasserne skal have terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser.

Det betyder, at arbejdsløshedskasserne kan få terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser. Denne adgang bliver først aktuel, når SKATs Generelle Udstillings Løsning, kaldet GUL, er færdigudviklet og stilles til rådighed for arbejdsløshedskasserne. GUL er nærmere beskrevet i pkt. 2.13.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Arbejdsløshedskasserne har allerede i dag adgang til momsoplysninger via Det Fælles Datagrundlag (DFDG), som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for arbejdsløshedskasserne.

Det foreslås i § 90 b, stk. 3, nr. 4, at arbejdsløshedskasserne skal have terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen.

Det betyder, at arbejdsløshedskasserne kan indhente relevante og nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen til brug for administrationen af lovgivningen. Det bemærkes, at arbejdsløshedskasserne allerede har adgang til oplysninger herom i Det Centrale Virksomhedsregister og dermed også registreringerne på virk.dk.

Det foreslås i § 90 b, stk. 3, nr. 5, at arbejdsløshedskasserne skal have terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Det betyder, at arbejdsløshedskasserne kan få terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen. Denne adgang bliver først aktuel, når SKATs Generelle Udstillings Løsning, kaldet GUL, er færdigudviklet og stilles til rådighed for arbejdsløshedskasserne. GUL er nærmere beskrevet i pkt. 2.13.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Indtil SKATs GUL løsning kan stilles til rådighed for arbejdsløshedskasserne, vil medlemmet være ansvarlig for at indhente den nødvendige dokumentation for B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen hos SKAT.

Det vurderes, at forslaget om arbejdsløshedskassernes anvendelse af oplysninger på den beskrevne måde sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Der henvises til pkt. 2.13.4. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 84

Efter gældende regler i § 90 b, stk. 6, kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til brug for behandlingen af konkrete klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter denne lov få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret.

Det foreslås i § 90 b, stk. 6, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg gives adgang til de registre, som er nævnt i § 90 b, stk. 3.

Det betyder, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg får adgang til de nye registre, der er nødvendige for udvalgets sagsbehandling.

Ud over adgangen til de nye registre får Beskæftigelsesudvalget med ændringen yderligere adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister, og adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser truffet af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring. Udvalget behandler desuden som 1. instans tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Ved behandlingen af klager over afgørelser truffet af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring vil oplysninger, som fremgår af alle de nævnte registrere, indgå i sagsbehandlingen.

Det vurderes, at dette kan ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Der henvises til pkt. 2.14.3. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 85

Efter gældende regler i § 91, stk. 9, 1. pkt., kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomst-, bopæls- og adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det er et led i Aftale om et tryggere dagpengesystem, oktober 2015, at dagpengesystemet i højere grad skal baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det foreslås derfor i § 91, stk. 9, 1. pkt., at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering endvidere bemyndiges til at indhente oplysninger om moms- og ejerforhold, og at oplysningerne kan anvendes i kontroløjemed og videregives til arbejdsløshedskasserne.

Det betyder, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering endvidere bemyndiges til at indhente oplysninger om moms- og ejerforhold, og at oplysningerne kan anvendes til registersamkørsel i kontroløjemed og videregives til arbejdsløshedskasserne.

Det vurderes, at dette kan ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Der henvises til pkt. 2.12.2. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 86

Efter gældende regler i § 91, stk. 10, finder § 91, stk. 1, 2 og 6-9, anvendelse i en række tilfælde i det omfang, oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret, jf. § 90 b.

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det foreslås i § 91, stk. 10, at indhentning af oplysninger efter stk. 1, 2 og 6-9, finder anvendelse i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes i indkomstregisteret eller fra andre offentlige registre, som arbejdsløshedskassen har adgang til.

Det betyder, at arbejdsløshedskasserne selv skal indhente oplysninger i offentlige registre i det omfang arbejdsløshedskassen har hjemmel hertil, jf. § 90 b. Med forslaget opnås et mere digitalt og registerbaseret dagpengesystem, der er baseret på kontrollerbare oplysninger.

Til nr. 87

Efter gældende regler, jf. § 92 a, stk. 3, har tilsynsrådet 8 medlemmer. Et af medlemmerne udpeges efter indstilling fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke, jf. § 92 a, stk. 3, 3. pkt.

Arbejdsløshedskassernes Samvirke har pr. 1. januar 2017 skiftet navn til Danske A-kasser.

Det forslås derfor, at § 92 a, stk. 3, konsekvensændres således, at det fremgår, at et af medlemmerne udpeges efter indstilling fra Danske A-kasser.

Til § 2

Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (dagpengereformen) blev der bl.a. indført nye regler om supplerende dagpenge for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer i det nye månedsbaseret dagpengesystem, jf. denne lovs § 1, nr. 52-57 og 67-70.

Det følger af den omtalte lovs § 14, stk. 2, at visse ændringer vedrørende dagpengereformen trådte i kraft den 1. juli 2017, dog således, at beskæftigelsesministeren, jf. § 14, stk. 4, kunne fastsætte tidspunktet for bl.a. ændringslovens § 1, nr. 57 og 70, om forhøjelse af timekravet til genoptjening af supplerende dagpenge, og indførelse af løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge.

Beskæftigelsesministeren har ved bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov nr. 624 af 8. juni 2016, sat de omtalte bestemmelser i kraft med ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2018.

Efterfølgende er der mellem regeringen og forligspartierne bag Aftale af 22. oktober 2015 om et tryggere dagpengesystem samt aftale af 17. december 2015 om supplerende dagpenge og overskydende timer indgået supplerende aftale om, at ikrafttrædelsestidspunktet udskydes til 1. oktober 2018.

Som følge af, at ændringsforslagene i nærværende lovforslags § 1, nr. 41 og 56, om supplerende dagpenge til fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer, træder i kraft den 1. oktober 2018, jf. forslagets § 3, stk. 2, er det nødvendigt at ophæve 1, nr. 57 og 70, i lov nr. 624 af 8. juni 2016. Bekendtgørelse nr. 871 af 23. juni 2017, som bl.a. indeholder de administrativt fastsatte regler for de omtalte regler for supplerende dagpenge som følge af § 1, nr. 57 og 70, i lov nr. 624 af 8. juni 2017, vil blive ophævet ved en særlig bekendtgørelse herom.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 40, 41, 55 og 56 og til § 3, stk. 2.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Forslaget betyder, at allerede fra 1. januar 2018 kan reglerne i forslagets § 1, nr. 6, 15, 20, 29, 39, 40, 43, 44, 50-52 og 55, om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret, indgå ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge samt indgå i beregningsgrundlaget for dagpengesatsen. Tilsvarende gælder for forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer, genoptjening af perioden med ret til supplerende dagpenge for deltids- og fuldtidsforsikrede medlemmer, genoptjening af dagpengeretten ved selvforskyldt ledighed og automatisk overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring.

Forslaget betyder videre, at de nævnte ændringer finder anvendelse 6uanset, om indtægten m.v. er erhvervet forud for denne dato.

Desuden træder lovforslagets § 2 om ophævelse af § 1, nr. 57 og 70, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (dagpengereformen) vedrørende bl.a. om supplerende dagpenge, i kraft den 1. januar 2018. Der henvises til bemærkningerne til § 2.

De nævnte bestemmelser erstattes den 1. oktober 2018 af forslagene i nærværende lovforslags § 1, nr. 41 og 56, jf. forslagets § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil nedenfor. I den mellemliggende periode vil bestemmelserne i § 1, nr. 55, 56 og 67-69, i lov nr. 624 af 8. juni 2016, som ændret ved nærværende lovforslags § 1, nr. 39, 40 og 55, være gældende ret.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-5, 7-14, 16-19, 21-28, 30-38, 41, 42, 45-49, 53, 54 og 56-87, træder i kraft den 1. oktober 2018.

Det bemærkes, at forslagene i § 1, nr. 41 og 56, ad forslag til §§ 60, stk. 1 og 73, stk. 1, om tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge, har virkning for medlemmer, der fra og med den 1. oktober 2018 anmoder om dagpenge. Det omfatter såvel personer, der allerede er indplaceret i en dagpengeperiode, som personer, der bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode efter 1. oktober 2018.

Det bemærkes videre, at der ved opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30 uger indgår perioder med supplerende dagpenge forud for den 1. oktober 2018. Det betyder, at personer, som er indplaceret i en periode med supplerende dagpenge fortsætter uændret i denne indplacering.

Forslaget betyder videre, at de nævnte ændringer finder anvendelse uanset om indtægten m.v. er erhvervet forud for denne dato.

Forslaget betyder endeligt, at hovedelementerne om selvstændiges ret til dagpenge, beregning af dagpengesats mv., træder i kraft den 1. oktober 2018.

Af ordensmæssige grunde foreslås det i stk. 3, at regler fastsat i medfør af § 53, stk. 12, § 56 a, stk. 7, § 57, stk. 6, § 59, stk. 3, § 60, stk. 4, § 63, stk. 4, og § 73, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 53, stk. 19, § 56 a, stk. 8, § 57 a, stk. 8, § 57 b, stk. 4, § 59, stk. 4, § 60, stk. 7, § 63, stk. 5, og § 73, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at forslaget i § 1, nr. 9, om ophævelse af reglerne om en fast dagpenge sats på 82. pct. af højeste dagpenge til de medlemmet, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, ikke finder anvendelse for medlemmer, der er indplaceret forud for den 1. oktober 2018.

Forslaget betyder, at medlemmer, som er indplaceret forud for den 1. oktober 2018, og som modtager dagpenge med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtidsforsikret på baggrund af drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, bevarer denne ret efter den 1. oktober 2018 i den resterende del af den igangværende dagpengeperiode herunder en eventuel forlænget dagpengeperiode efter § 55, stk. 2 i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller en eventuel forlænget periode med ret til supplerende dagpenge efter forslaget til § 60, stk. 2, jf. § 1, nr. 41, i nærværende forslag.

Det foreslås i stk. 2, at forslaget i § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 12, om en ny omregningssats finder anvendelse på omregning af indtægt mv. efter den 1. oktober 2018 uanset, om indtægten m.v. er indberettet til indkomstregisteret eller i øvrigt er erhvervet forud for denne dato. Indtægt fra tidligere år, som er blevet omregnet med den dagældende omregningssats skal dog ikke genberegnes med den nye omregningssats. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 53, stk. 12, om, at det er omregningssats i det år, hvor indtægten er indberettet til indkomstregisteret eller omfattet af en årsopgørelse, der skal benyttes.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. oktober 2018 er en mandag. Dagpenge under drift af selvstændig bibeskæftigelse (og supplerende dagpenge) opgøres ugevis.

Det foreslås derfor i stk. 3, at der for medlemmer, som modtager dagpenge samtidig med drift af selvstændig bibeskæftigelse før uge 40 i 2018, indgår disse perioder ikke i opgørelsen af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge efter 1. oktober 2018.

Forslaget skyldes, at drift af selvstændig bibeskæftigelse samtidig med modtagelse af dagpenge skal indfases i reglerne om supplerende dagpenge. Dette vurderes mest hensigtsmæssigt at kunne ske på den foreslåede måde, og uden større administrative omkostninger.

En person kan således helt frem til udløb af uge 40 i 2018 (søndag den 30. september 2018), modtage dagpenge under drift af selvstændig bibeskæftigelse og pr. 1. oktober 2018 overgå til en (ny) periode på 30 uger med supplerende dagpenge uanset forudgående perioder med selvstændig virksomhed. Det er en forudsætning, at pågældende i øvrigt ikke har haft forudgående perioder med supplerende dagpenge som lønmodtager.

Med virkning fra 1. oktober 2018 ændres beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge. Som konsekvens heraf ændres opgørelsen af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesregel og optjening af skattefri præmie tilsvarende, således at al A-og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed m.v. kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Der vil være medlemmer, der indtil den 1. oktober 2018, som har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, uden at der dermed har været overskud i virksomheden.

Det foreslås derfor i stk. 4, at disse medlemmer kan medregne uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Dermed sikres, at medlemmerne kan medregne den hidtidige beskæftigelse i virksomheden til udskydelsesreglen og optjening af skattefri præmie.

Bilag 1

Arbejdsgruppens forslag - Trin 1- Optjening på baggrund af alle typer af indkomst

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov