Skriftlig fremsættelse (14. november
2017)
Beskæftigelsesministeren (Troels Lund
Poulsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Et nyt dagpengesystem
for fremtidens arbejdsmarked)
(Lovforslag nr. L 88)
Lovforslaget udmønter Aftale om et
nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, som regeringen
(Venstre, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance) har
indgået med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti den 18. maj
2017.
Aftale om et nyt dagpengesystem for
fremtidens arbejdsmarked bygger direkte på anbefalingerne fra
arbejdsgruppen for selvstændige i dagpengesystemet.
Formålet med lovforslaget er at
gennemføre en række justeringer af dagpengesystemet,
så det bliver mere moderne og fleksibelt, og kan
håndtere nye, skiftende og sammensatte
beskæftigelsesformer. Samtidig er der brug for et mere enkelt
og klart regelsæt, som giver større vished og
forudsigelighed om rettigheder for de selvstændige og
atypiske beskæftigede.
Dagpengesystemet skal i højere grad
baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare
oplysninger. Yderligere er der et behov for at harmonisere reglerne
for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.
Samtidig skal dagpengesystemet understøtte og tilskynde til,
at borgerne vender tilbage i beskæftigelse uanset hvilken
beskæftigelsesform, der er tale om.
Lovforslagets hovedpunkter er
følgende:
- Fokus på aktiviteten fremfor
personens status som enten lønmodtager eller
selvstændig erhvervsdrivende.
- Dagpenge optjenes ved en summering af al
A- og B-indkomst og overskud i selvstændig virksomhed.
- Dagpengesatsen beregnes ved en summering
af al A- og B-indkomst og overskud i selvstændig
virksomhed.
- Definitioner på hoved- og
bibeskæftigelse baseres på objektive kriterier fremfor
et skøn.
- Det bliver nemmere at ophøre med
selvstændig virksomhed fx ved:
- Afmelding på virk.dk og fremvisning
af et ophørsbevis.
- Tro og love-erklæring om
ophør hvis det ikke er muligt at fremvise et
ophørsbevis.
- Konsekvensændringer af
efterlønsordningen som følge af
ovenstående.
Det skønnes, at det samlede
lovforslag vil medføre merudgifter for det offentlige
(før skat og tilbageløb, inkl. IT-udgifter i STAR)
på 1,0 mio. kr. i 2017, 6,2 mio. kr. i 2018, 19,6 mio. kr. i
2019, 30,5 mio. kr. i 2020, 32,7 mio. kr. i 2021 og 34,4 mio. kr.
fuldt indfaset i 2025, jf. tabel 1. Heraf vil staten samlet set
have merudgifter på 1,0 mio. kr. i 2017, 4,3 mio. kr. i 2018,
15,0 mio. kr. i 2019, 22,9 mio. kr. i 2020, 25,0 mio. kr. i 2021 og
26,5 mio. kr. fuldt indfaset i 2025, og kommunerne vil samlet set
have merudgifter på 1,8 mio. kr. i 2018, 4,6 mio. kr. i 2019,
7,6 mio. kr. i 2020, 7,7 mio. kr. i 2021 og 7,8 mio. kr. fuldt
indfaset i 2025.
Det foreslås, at lovforslaget
træder i kraft 1. oktober 2018. Det foreslås dog, at
B-indkomst, der er lønmodtagerbeskæftigelse, og som
ikke kan indberettes til eIndkomst, allerede fra 1. januar 2018 kan
indgå i indtægtsgrundlaget til optjening af ret til
dagpenge og satsberegning.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.