Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 18. januar 2018
1. Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. november
2017 og var til 1. behandling den 23. november 2017. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
erhvervsministeren sendte den 25. september 2017 dette udkast til
udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 270 (folketingsåret
2016-17). Den 14. november 2017 sendte erhvervsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Skovdyrkerne,
som ministeren har kommenteret over for udvalget.
Deputationer
Endvidere har Johan Gaunitz,
Jægerspris, mundtligt over for udvalget redegjort for sin
holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16
spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
4, stk. 2, ændres »stk. 3 og 4« til:
»stk. 3-6«.«
[Henvisning til yderligere
dækningsberettigede indirekte skader]
2) I
den under nr. 17 foreslåede
ændring af § 9 ændres
»Behandling af stormflodssager og sager om
oversvømmelse fra vandløb og søer«
»til: »behandling af stormflodssager og om betaling for
taksation i sager om oversvømmelse fra vandløb og
søer«.
[Korrektion af tekst, der
ændres]
Bemærkninger
Til nr. 1
Af den gældende § 4, stk. 2,
fremgår det, at erstatning ikke ydes til indirekte tab, jf.
dog stk. 3 og 4. Det gældende stk. 3 vedrører
erstatning til privatpersoner for omkostninger i tilknytning til
genhusning, herunder opmagasinering og flytning, mens det
gældende stk. 4, der bliver stk. 6, vedrører
erstatning til privatpersoner for omkostninger som følge af
skimmelsvamp opstået i forbindelse med stormflod eller
oversvømmelse.
Det foreslås, at der også
henvises til de nye stk. 4 og 5, som foreslås indsat ved
lovforslagets § 1, nr. 11. Stk. 4 vedrører erstatning
for opmagasinering uden samtidig genhusning, og stk. 5
vedrører erstatning for ekstra byggeomkostninger, hvis disse
er nødvendige for at opfylde de krav, som stilles af
byggemyndigheder i henhold til byggelovgivningen, når en
beskadiget bygning skal genopføres eller repareres.
§ 4, stk. 2, vil herefter henvise til
de i loven eksplicitte bestemmelser, hvorefter der ydes erstatning
for indirekte tab, idet der fortsat henvises til det gældende
stk. 4, der bliver stk. 6. På den måde sikres det, at
det i loven er klart, hvilke omkostninger der er indirekte tab.
Til nr. 2
I den i det fremsatte lovforslag
foreslåede ændring af § 9 er der ved en fejl ikke
kommet al den tekst med i den gældende bestemmelse, der skal
ændres. Formålet med forslaget er, at der skal
gælde det samme for stormflodssager og sager om
oversvømmelse fra vandløb og søer.
Det foreslås, at der rettes op
herpå ved at indsætte den manglende tekst,
således at der fremover gælder det samme for både
stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb
og søer med hensyn til fastsættelse af betaling for
sagsbehandling og taksation.
Hans Kristian Skibby (DF) Mette
Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Per
Nørhave (DF) Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten
Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V)
Villum Christensen (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Anders Johansson (KF) Erik
Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S)
Kaare Dybvad (S) Morten Bødskov (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas
Jensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning
Hyllested (EL) René Gade (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech
Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | ? 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 87
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra erhvervsministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget | 4 | Henvendelse af 30/11-17 fra
Skovdyrkerne | 5 | 1. udkast til betænkning | 6 | Ændringsforslag, fra
erhvervsministeren |
|
7 | 2. udkast til betænkning | 8 | Henvendelse af 9/1-18 fra Johan Gaunitz,
Jægerspris | 9 | Meddelelse om udskydelse af
betænkningsafgivelse |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 87
Spm.nr. | Titel | 1 | MFU spm., om det er teknisk muligt, at det
foreslåede kriterie for erklæring af et landsdels
stormfald suppleres med, at et stormfald på mindst 250.000
m3 også kan udløse
ordningen i den pågældende landsdel, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 2 | MFU spm., om det er teknisk muligt med
hensyn til stormfald at opdele de fire foreslåede jyske
landsdele i ca. otte landsdele, således at de jyske landsdele
størrelsesmæssigt bedre harmonerer med landsdelene
på øerne, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
30/11-17 fra Skovdyrkerne, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå | 4 | Spm., om ministeren ikke mener, at det er
formålstjenligt fortsat af have en høj skovbrugsfaglig
viden med stemmeret repræsenteret i Stormrådet, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 5 | Spm., om ministeren mener, at det ville
være fagligt og dokumenterbart forsvarligt at mindske eller
underopdele landet i mindre landsdele, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 6 | Spm., om ministeren - i skematisk form -
for hver enkelt af anbefalingerne fra Udvalget til evaluering af
stormflods-, oversvømmelses- og stormflodsordningerne vil
redegøre for, om anbefalingen er efterkommet i lovforslaget,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 7 | Spm. om, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om, hvilke vandløb og
søer der omfattes af loven, med henvisning til at der
ifølge lovforslaget er behov for en mere teknisk definition
af vandløb, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 8 | Spm. om, hvad betegnelsen andre
følgeskader på side 8, 1. søjle, 4. afsnit,
dækker over, herunder om f.eks. skimmelsvamp er en
følgeskade, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 9 | MFU spm., om ministeren er enig i, at
definitionen på en 20-årshændelse løbende
vil ændre sig baseret på vandstandsopgørelser
hvert 5. år, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
|
10 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
9/1-18 fra Johan Gaunitz, Jægerspris, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå | 11 | MFU spm., om det er udtryk for en regional
balance, når årshugsten i perioden 2009-2016 ved
anvendelse af NUTS 3-opdelingen differentierer fra 72.000 m3 til 649.000 m3 i de otte landsdele, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 12 | MFU spm. om forudsætningen for at
modtage tilskud ved stormfald, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 13 | MFU spm., om der fra oprindelig
ikrafttræden af lov om stormflod og stormfald og indtil
kommunalreformen i 2007 har været en alment kendt og
accepteret inddeling af Danmark i landsdele, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 14 | MFU spm., om det i forbindelse med
lovforslagets udarbejdelse har været overvejet at fokusere
på kriteriet årshugst med henblik på at
opnå en nogenlunde ensartethed i afgrænsning af
landsdele, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 15 | MFU spm., om det er Erhvervsministeriets
opfattelse, o, at den statistiske opdeling - NUTS 3 - i landsdele
er hensigtsmæssig i situationer svarende til stormen Allan,
og begrundelsen herfor, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 16 | MFU spm. om det nævnte eksempel i
notatet af 30. november 2017 fra Skovdyrkerne, jf. L 87 - bilag 4,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
|