Fremsat den 9. november 2017 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og forskellige andre love
(Modelparametre for erhvervsuddannelser til
brug for beregning af praktikpladsafhængigt
arbejdsgiverbidrag, indførelse af modregningsadgang,
ændring af klageproces m.v.)
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 706 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændringer:
1. Kapitel 5
d affattes således:
»Kapitel 5 d
Bonus for praktikpladser inden for
fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i
praktikpladser
§ 15 g. Til arbejdsgivere
omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
overensstemmelse med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af
§ 21 f, stk. 3, en bonus pr. praktikårselev, jf. stk. 3,
med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i
medfør af lov om erhvervsuddannelser samt uddannelser, der
er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.
Stk. 2. Der kan
alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser,
der er omfattet af stk. 4.
Stk. 3. En
praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1
kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til §
66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene
kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af
praktikårselever, der kan udløse bonus.
Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31.
december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.
Stk. 4. Der
foretages i året efter bonusåret en opgørelse
af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for
bonusåret. Det er alene uddannelserne på listen over
fordelsuddannelser for bonusåret, som undervisningsministeren
godkender og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår
i opgørelsen. Følgende betingelser skal være
opfyldt:
1) Andelen af
uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at
påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen,
og som efter 3 måneder ikke har indgået en
uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10
pct. i bonusåret.
2) Andelen af
elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke
overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for
samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.
Stk. 5. Bonus
pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje
på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal
bonusudløsende praktikårselever i bonusåret.
Bonus kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr.
praktikårselev.
§ 15 h. Til arbejdsgivere
omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
overensstemmelse med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af
§ 21 f, stk. 3, en bonus pr. praktikårselev, jf. §
15 g, stk. 3, med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet
i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt uddannelser, der
er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.
Stk. 2. Det er
en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren har en
måluddannelsesratio i henhold til § 21 a. Det er
endvidere en betingelse, at arbejdsgiveren i bonusåret har
haft merbeskæftigelse målt i praktikårselever i
perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der
overstiger gennemsnittet af den pågældende
arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de
foregående 3 år. For en arbejdsgiver, der har oprettet
sin virksomhed i et af de 3 foregående år, udregnes
gennemsnittet efter 2. pkt. som en forholdsmæssig del af det
antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de
år, hvor virksomheden har eksisteret.
Stk. 3. Bonus
ydes for merbeskæftigelse målt i
praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver
har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med
den 31. december, der overstiger arbejdsgiverens
måluddannelsesratio, jf. § 21 a. Til brug for beregning
af det bonusudløsende antal praktikårselever omregnes
måluddannelsesratio til praktikårselever ved at
multiplicere ratioen med antallet af erhvervsuddannede
årsværk, jf. stk. 4, vægtet med deres
modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6.
Stk. 4. Ved
erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere
medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest
fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og
som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til
én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår.
Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse
efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i
en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder
ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive
beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede
antal erhvervsuddannede årsværk.
Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af
arbejdsgivernes ATP-bidrag.
Stk. 5. Bonus
pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje
på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal
bonusudløsende praktikårselever i bonusåret.
Bonus kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr.
praktikårselev.
§ 15 i.
Undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelser oprettet i
medfør af lov om erhvervsuddannelser og hvilke uddannelser
godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, der i det kommende
kalenderår er fordelsuddannelser, på baggrund af
ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer og
på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen efter
og udbuddet af faglært arbejdskraft. Godkendte
fordelsuddannelser forbliver fordelsuddannelser, så
længe de opfylder betingelserne i § 15 g, stk. 4, og
regler udstedt i medfør af § 21 f, stk. 4, 2. pkt.,
eller indtil uddannelsen efter høring af arbejdsgivernes
brancheorganisationer ophører med at være
fordelsuddannelse det førstkommende kalenderår.
Stk. 2.
Undervisningsministeren offentliggør årligt en
revideret liste over godkendte fordelsuddannelser på
Undervisningsministeriets hjemmeside.«
2. I
§ 18, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »finansieringsbidrag« til:
»bidrag«.
3. § 21,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra
forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der
til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om
renter og andre forhold ved forsinket betaling.«
4. I
§ 21, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »regler om opkrævning«:
», modregning«.
5. § 21 f,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Sker indbetaling efter stk. 1 ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra
forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der
til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om
renter og andre forhold ved forsinket betaling.«
6. I
§ 27 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Klage i henhold til stk. 1 indgives til enten Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Myndigheden vurderer, om der er grundlag for at give klager helt
eller delvis medhold. Giver myndigheden ikke klager fuldt ud
medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for
afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn,
der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.«
7. Som
bilag 1 indsættes bilag 1 til
denne lov.
§ 2
I lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni
2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 706 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændringer:
1. § 13,
stk. 19, affattes således:
»Stk. 19.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.«
2. I
§ 13, stk. 22, 1. pkt.,
indsættes efter »beregningsperioder«: »,
modregning«.
§ 3
I lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring
af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om
erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love
(Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.), foretages
følgende ændringer:
1. § 1,
nr. 21, ophæves.
2. § 1,
nr. 26, ophæves.
§ 4
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 827 af 23. juni 2017, foretages følgende
ændringer:
1. § 45,
stk. 11, affattes således:
»Stk. 11.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.«
2. I
§ 45, stk. 14, 1. pkt.,
indsættes efter »beregningsperioder«: »,
modregning«.
§ 5
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som
ændret ved § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændringer:
1. § 80 a,
stk. 11, affattes således:
»Stk. 11.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.«
2. I
§ 80 a, stk. 14, 1. pkt.,
indsættes efter »beregningsperioder«: »,
modregning«.
§ 6
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. § 85 c,
stk. 20, affattes således:
»Stk. 20.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren fra forfaldsdagen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.«
2. I
§ 85 c, stk. 23, 1. pkt.,
indsættes efter »beregningsperioder«: »,
modregning«.
§ 7
I lov nr. 613 af 8. juni 2016 om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede foretages følgende
ændringer:
1. § 11,
stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Sker indbetaling af ordinært bidrag
ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale
renter af bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat
i medfør af § 5 i lov om renter og andre forhold ved
forsinket betaling.«
2. I
§ 11, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »renteloven« til: »lov om renter og
andre forhold ved forsinket betaling«.
§ 8
I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017, som
ændret ved § 6 i lov nr. 285 af 29. marts 2017,
foretages følgende ændring:
1. § 55,
stk. 3, 4. pkt., affattes således:
»Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt,
skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af bidraget
med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af
§ 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket
betaling.«
§ 9
I lov om barselsudligning på det private
arbejdsmarked (barselsudligningsloven), jf. lov nr. 417 af 8. maj
2006, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 288 af 29.
marts 2017, foretages følgende ændring:
1. § 10,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra
forfaldsdatoen betale renter af bidraget med den rentesats, der til
enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter
og andre forhold ved forsinket betaling.«
§ 10
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret
ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages
følgende ændringer:
1. § 9,
stk. 9, affattes således:
»Stk. 9.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.«
2. I
§ 9, stk. 12, 1. pkt.,
indsættes efter »beregningsperioder«: »,
modregning«.
§ 11
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 826 af 23. juni 2017, foretages
følgende ændringer:
1. § 66,
stk. 11, affattes således:
»Stk. 11.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.«
2. I
§ 66, stk. 14, 1. pkt.,
indsættes efter »beregningsperioder«: »,
modregning«.
§ 12
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. Loven finder
ikke anvendelse på klager indgivet før lovens
ikrafttræden til det ankenævn, der er nedsat i henhold
til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. For
sådanne klager finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
§ 13
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men lovens § 10 kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
»Bilag
1
Modelparametre i det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag
Uddannelse | Modelparameter | Anlægsgartner | 1,07 | Anlægsstruktør,
bygningstruktør og brolægger | 1,09 | Autolakerer | 0,94 | Automatik- og procesuddannelsen | 1,16 | Bager og konditor | 0,96 |
Beklædningshåndværker | 0,58 | Beslagsmed | 0,97 | Boligmontering | 1,13 | Buschauffør i kollektiv
trafik | 1,25 | Bygningsmaler | 0,91 | Bådmekaniker | 0,97 | Cnc-tekniker | 0,97 | Cykel- og motorcykelmekaniker | 0,97 | Data- og
kommunikationsuddannelsen | 1,12 | Den pædagogiske
assistentuddannelse | 0,57 | Detailhandelsuddannelsen med
specialer | 0,97 | Detailslagter | 0,99 | Digital media uddannelsen | 1,22 | Dyrepasser | 0,87 | EUD uspecificeret | 0,97 | Ejendomsservicetekniker | 1,33 | Elektriker | 1,15 | Elektronik- og
svagstrømsuddannelsen | 1,26 | Elektronikoperatør | 0,97 | Entreprenør- og
landbrugsmaskinuddannelsen | 1,17 | Ernæringsassistent | 1,06 | Eventkoordinator | 0,97 | Film- og
tv-produktionsuddannelsen | 1,23 | Finansuddannelsen | 1,13 | Finmekaniker | 1,14 | Fitnessinstruktør | 0,97 | Flymekaniker | 1,15 | Forsyningsoperatør | 0,97 | Fotograf | 0,87 | Frisør | 0,86 | Frontline PC-supporter | 0,97 | Frontline radio-tv supporter | 0,97 | Gartner | 1,04 | Gastronom | 0,97 | Glarmester | 1,13 | Grafisk tekniker | 1,20 | Greenkeeper | 0,91 | Guld- og sølvsmed | 0,83 | Handelsuddannelse med specialer | 1,18 | Havne- og terminaluddannelsen | 0,97 | Hospitalsteknisk assistent | 0,75 | Industrioperatør | 1,04 | Industrislagter | 0,76 | Industriteknikeruddannelsen | 1,11 | Karrosseriuddannelsen | 1,14 | Kontoruddannelse med specialer | 1,05 | Kosmetiker | 1,23 | Kranfører | 0,97 | Køletekniker | 1,12 | Laboratorietandtekniker | 0,96 | Lager- og terminaluddannelsen | 1,02 | Landbrugsuddannelsen | 1,09 | Lastvognsmekaniker | 1,03 | Lufthavnsuddannelsen | 1,00 | Maritime
håndværksfag | 1,14 | Maskinsnedker | 1,00 | Mediegrafiker | 1,00 | Mejerist | 0,89 | Metalsmed | 0,97 | Murer | 1,03 | Ortopædist | 0,97 | Overfladebehandler | 0,97 | Personvognsmekaniker | 1,10 | Plastmager | 0,93 | Procesoperatør | 1,06 | Produktør | 0,97 | Receptionist | 0,94 | Redder | 1,14 | Serviceassistent | 1,00 | Sikkerhedsvagt | 1,17 | Skibsmekaniker | 0,97 | Skibsmontør | 0,95 | Skiltetekniker | 0,96 | Skorstensfejer | 0,97 | Skov- og naturtekniker | 1,00 | Smed | 1,01 | Snedker | 1,21 | Social- og
sundhedsassistentuddannelsen | 1,02 | Social- og
sundhedshjælperuddannelsen | 0,97 | Stenhugger | 0,97 | Stukkatør | 0,97 | Støberitekniker | 0,97 | Tagdækker | 1,04 | Tandklinikassistent | 0,61 | Tarmrenser | 0,99 | Teater-, udstillings- og
eventtekniker | 1,41 | Teknisk designer | 1,17 | Teknisk isolatør | 0,79 | Tjener | 0,97 | Togklargøringsuddannelsen | 0,97 | Træfagenes byggeuddannelse | 1,09 | Turistbuschauffør | 0,97 | Urmager | 1,10 | VVS-energi | 1,06 | Vejgodstransportuddannelsen | 1,15 | Veterinærsygeplejerske | 1,16 | Vindmølleoperatør | 0,97 | Værktøjsuddannelsen | 1,10 |
|
«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1 Lovforslagets hovedpunkter
1.2. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Modelparametre i det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til loven)
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2. Skolebaseret uddannelse uden praktik i en
virksomhed i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.3. Modregning
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag
2.3.1.2. Lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse
2.3.1.3. Barselsloven
2.3.1.4. Lov om aktiv socialpolitik
2.3.1.5. Lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
2.3.1.6. Lov om Lønmodtagernes
Garantifond
2.3.1.7. Lov om sygedagpenge
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.4. Klageproces (indførelse af obligatorisk
remonstration)
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.5. Rentebestemmelser
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag
2.5.1.2. Lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse
2.5.1.3. Barselsloven
2.5.1.4. Lov om aktiv socialpolitik
2.5.1.5. Lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
2.5.1.6. Lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede
2.5.1.7. Lov om arbejdsskadesikring
2.5.1.8. Lov om barselsudligning på det
private arbejdsmarked (barselsudligningsloven)
2.5.1.9. Lov om Lønmodtagernes
Garantifond
2.5.1.10. Lov om sygedagpenge
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser
for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser,
lov om folkeskolen og forskellige andre love
(Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.) blev anden del af
de praktikpladsrelevante elementer i "Trepartsaftale om
tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og
praktikpladser" fra august 2016 udmøntet på
lovniveau.
Med lovændringen er der blevet indført et nyt
praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag (praktikpladsafhængigt AUB-bidrag). Efter
denne ordning belønnes de virksomheder, der bidrager til at
uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, mens de virksomheder, der
ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne
erhvervsuddannet arbejdskraft, omvendt pålægges et
større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Som led i beregningen af det praktikpladsafhængige
arbejdsgiverbidrag skal arbejdsgivere, hvis uddannelsesratio er
lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, betale et
merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler
for at opfylde sin måluddannelsesratio. Ved denne
årlige opgørelse vægtes hver erhvervsuddannelse
med en såkaldt modelparameter. Denne modelparameter
udtrykker, arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil
være en stigende eller faldende efterspørgsel efter
arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden
i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft.
Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament
for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elever, som der
forventes øget efterspørgsel efter.
De vedtagne modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser er
fastsat i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Modelparametrene i bilag 1 er midlertidige og vil blive genberegnet
og fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der forventes fremsat
i Folketingssamlingen 2017/18, jf. forarbejderne til lov nr. 706 af
8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen
og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til
AUB m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat den
26. april 2017.
Med dette lovforslag lægges der op til at ændre
bilag 1 med sigte på at fastlægge de endelige
modelparametre for 2018.
Det foreslås også, at skolebaseret uddannelse uden
praktik i en virksomhed ikke skal indgå i modellen for det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag.
Lovforslaget indeholder endvidere teknisk begrundede forslag om
adgang til modregning i forhold til de øvrige ordninger
under "Samlet Betaling", som administreres af Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP), forslag om en ændret klageproces
i form af indførelse af obligatorisk remonstration samt
forslag om justering af rentebestemmelserne i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love.
1.1 Lovforslagets hovedpunkter
Der fastsættes i det praktikpladsafhængige bidrag
for hver arbejdsgiver en måluddannelsesratio, der er et
udtryk for det forhold mellem praktikårselever og
erhvervsuddannede årsværk, som arbejdsgiverne skal
præstere for at sikre opfyldelse af trepartsaftalens
mål om 8.000-10.000 flere praktikpladser, jf. nærmere
herom § 21 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 26.
januar 2017, som ændret ved lov nr. 706 af 8. juni 2017.
Efter § 21 a, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, skal alle arbejdsgivere omfattet af loven betale
et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren
mangler for at opfylde sin måluddannelsesratio. Merbidraget
betales årligt til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til
finansiering af en bonus for praktikpladser inden for de
såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, en bonus for
merbeskæftigelse i praktikpladser, jf. § 15 h, samt et
tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c.
Merbidraget opkræves første gang medio 2019 på
baggrund af virksomhedernes opfyldelse af
måluddannelsesratioen i 2018.
Efter § 21 a, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag vægtes de forskellige typer af
erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever,
som anvendes ved beregningen af det praktikpladsafhængige
arbejdsgiverbidrag, med en modelparameter.
De vedtagne modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser er
fastsat i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Med nærværende lovforslag lægges der op til at
indsætte et nyt bilag 1 til loven med sigte på at
fastlægge nye modelparametre for erhvervsuddannelserne til
brug for beregning af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige
AUB-bidrag for 2018. Modelparametrene genberegnes og
fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk
Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark
(LO).
Det foreslås, at skolebaseret uddannelse uden praktik i en
virksomhed ikke skal indgå i modellen for det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag.
Det foreslås tillige, at der indsættes udtrykkelig
lovhjemmel til modregning i evt. udbetalinger til arbejdsgiverne
fra det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i relation til de
øvrige ordninger i "Samlet Betaling", som ved lov eller med
hjemmel i lov er henlagt til administration i Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Det foreslås endvidere, at der sker en ændring af
den nuværende klageproces, hvorefter klager over
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets
Tillægspensions afgørelser efter lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inden for en nærmere frist
kan indbringes for ATP's ankenævn. Det foreslås, at der
indføres obligatorisk remonstration, dvs. at den, der
måtte ønske at klage over en afgørelse til
ankenævnet, vil skulle sende klagen til den myndighed, der
har truffet afgørelsen med henblik på denne myndigheds
revurdering. Såfremt myndigheden ikke giver klager fuldt ud
medhold, vil myndigheden skulle sende klagen og begrundelsen for
afgørelsen og genvurderingen videre til
ankenævnet.
Endelig foreslås det, at rentebestemmelserne i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love
justeres, således at det er den til enhver tid gældende
rentesats fastsat i medfør af renteloven, der vil finde
anvendelse på ubetalte, forfaldne krav.
1.2. Lovforslagets baggrund
Den 19. august 2016 indgik den daværende regering
(Venstre) og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen
i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner) "Trepartsaftale om
tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og
praktikpladser" (trepartsaftalen).
Af trepartsaftalen følger en række initiativer, der
har til hensigt at understøtte, at virksomhederne kan
få den nødvendige arbejdskraft på alle
uddannelsesniveauer. Det er i den forbindelse i trepartsaftalen
forudsat, at virksomhederne skal oprette flere praktikpladser, at
flere unge skal vælge og gennemføre en
erhvervsuddannelse, og at der skal være gode muligheder for
løbende opkvalificering, så lønmodtagerne har
gode muligheder for at få og fastholde beskæftigelse
samt - hvis ønsket - at gennemføre brancheskift.
Ved lov nr. 1747 af 27. december 2016 om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser
(Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for
2017 m.v.) blev første del af de praktikpladsrelevante
elementer i trepartsaftalen udmøntet.
Ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 blev anden del af
trepartsaftalen udmøntet på lovniveau.
Det blev med lov nr. 706 af 8. juni 2017 i regi af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag etableret et
praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.
Sigtet med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er at
belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne
erhvervsuddannet arbejdskraft, samt at pålægge de
arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at
uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for
den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag består af et
merbidrag, som betales af arbejdsgivere, der ikke bidrager
tilstrækkeligt til uddannelsen af elever, jf. § 21 a.
Dette merbidrag finansierer en bonus for praktikpladser inden for
de såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, en bonus for
merbeskæftigelse i praktikpladser, jf. § 15 h, samt et
tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c.
Med henblik på at sikre, at kredsløbet hvert år
går i nul, er der endvidere etableret en ordning
vedrørende over- og underskudsdeling, jf. §§ 21 d
og 21 e.
Det er i trepartsaftalen forudsat, at den årlige
opgørelse af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige
AUB-bidrag tager højde for, om en virksomhed forbruger
arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i
forhold til udbud, samt om virksomheden bidrager til at uddanne
erhvervsuddannede, der er høj efterspørgsel efter. I
den tekniske arbejdsgruppe, som blev nedsat i aftalen, blev det
foreslået, at der skulle indgå en modelparameter, som
tager højde for det forventede udbud og efterspørgsel
fastsat for hver enkelt erhvervsuddannelse. Modelparametrene
udgør en vægtning af de enkelte erhvervsuddannelser og
er således udtryk for en forventning til, om der vil
være en stigende eller faldende efterspørgsel efter
arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden
i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft.
Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament
for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elever, som der
forventes øget efterspørgsel efter.
Det blev endvidere aftalt i afrapporteringen fra den tekniske
arbejdsgruppe, at modelparameteren for de enkelte
erhvervsuddannelser årligt skal genberegnes af Dansk
Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark og oversendes
til undervisningsministeren.
Det blev ligeledes aftalt, at undervisningsministeren herefter
skal sende modelparametrene i høring i Rådet for
grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på
rådets indstilling til forslaget.
Det bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som
blev indsat ved lov nr. 706 af 8. juni 2017, indeholder nogle
midlertidige modelparametre for 2018. Det fremgår af
således af forarbejderne til lov nr. 706 af 8. juni 2017 om
ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om
erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love
(Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.), jf.
Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat den 26. april 2017,
at modelparametrene i bilag 1 er midlertidige og vil blive
genberegnet og fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der
forventedes fremsat i Folketingssamlingen 2017/18. Det
fremgår endvidere, at modelparametrene herefter vil blive
genberegnet årligt, og der forventes således fremsat
lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede
bilag 1 hvert år.
Lovforslaget indebærer forslag om et nyt bilag 1 til loven
samt forslag til mindre justeringer af loven som følge af
indførelsen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag,
som træder i kraft den 1. januar 2018.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Modelparametre i det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag (bilag 1 til loven)
2.1.1. Gældende ret
Den 1. januar 2018 træder § 1, nr. 16 og 22, i lov
nr. 706 af 8. juni 2017 i kraft. Ved disse bestemmelser
indsættes bl.a. § 15 h og § 21 a i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, der opfylder
betingelsen i stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af
kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for
fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser
og § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet
årsværk, jf. dog § 21 b om fritagelse for
merbidrag for arbejdsgivere, der forgæves har søgt
efter elever. Merbidraget beregnes i overensstemmelse med stk.
3-10.
Merbidraget opkræves første gang medio 2019.
Størrelsen af merbidraget i 2018 (bidragsåret) vil
imidlertid først kunne beregnes i 2019 (året efter
bidragsåret), da merbidraget afhænger af den enkelte
arbejdsgivers opfyldelse af sin måluddannelsesratio samt
mulighed for fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere, der
forgæves har søgt efter elever i bidragsåret,
jf. nedenfor.
Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en
arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens
måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag
for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at
opfylde måluddannelsesratioen.
En praktikårselev svarer til en elev i en
uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 15 g,
stk. 3.
Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4,
og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a,
stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med
modelparametre.
Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at
måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for
beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever
ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede
årsværk vægtet med deres modelparameter, jf. stk.
6, som omtales nedenfor.
Det følger af § 15 h, stk. 4, at der ved
erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere
medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest
fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, om
fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver
har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, og som
tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én
persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Alle
erhvervsuddannede medarbejdere, herunder
ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive
beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede
antal erhvervsuddannede årsværk.
Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af
arbejdsgivernes ATP-bidrag.
Efter § 21 a, stk. 4, beregnes en arbejdsgivers
uddannelsesratio på baggrund af forholdet mellem antallet af
praktikårselever og antallet af erhvervsuddannede
årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I
beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede
årsværk og praktikårselever med en
modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1
kalenderår opgøres i det efterfølgende
år.
En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes i henhold
til § 21 a, stk. 5.
Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, beregnes en arbejdsgivers
måluddannelsesratio af en vægtet ratio bestående
af summen af en brancheratio (bestemmelsens litra a), som skal
udgøre 25 pct., og en uddannelsesratio for det samlede
arbejdsmarked (bestemmelsens litra b), som skal udgøre 75
pct. I beregningen vægtes de forskellige typer af
erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med
deres respektive modelparameter, jf. stk. 6.
Det følger endvidere af § 21 a, stk. 5, nr. 2, at
den vægtede ratio efter bestemmelsens nr. 1 herefter
multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de
forventede udbetalinger af bonus efter kapitel 5 d om bonus for
praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for
merbeskæftigelse i praktikpladser og tilskud i medfør
af § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet
årsværk. Efter bestemmelsen fordeles de forventede
udbetalinger mellem henholdsvis den private, den kommunale, den
regionale og den statslige sektor, jf. herved § 21 a, stk. 10,
som summen af de budgetterede udgifter til den nævnte bonus
og tilskud i kalenderåret multipliceret med hver sektors
andel af erhvervsuddannede årsværk i året
før kalenderåret i forhold til det samlede antal
erhvervsuddannede årsværk i året før
kalenderåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes
herefter svarende til de forventede sektorspecifikke udbetalinger.
For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til effekten
af et merbidrag for 900 praktikårselever. Kan den
sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det
foregående års faktor.
De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og
praktikårselever vægtes med en modelparameter, jf.
§ 21 a, stk. 6. Modelparametre for erhvervsuddannelser er
fastsat i bilag 1. Det samme vil være tilfældet for
uddannelser, som måtte blive godkendt i medfør af
§ 21 f, stk. 4, om sidestillede uddannelser. Det følger
af § 21 a, stk. 6, 3. og 4. pkt., at undervisningsministeren
offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem
tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for
administrationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr.
15. marts i bonusåret, anvendes det foregående
års modelparameter.
Det følger desuden af § 21 a, stk. 6, 5. pkt., at
der for nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter
efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil
sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige
merbidragssats på 27.000 kr.
Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk.
7, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en
arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst
uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en
modelparameter på 1,0, jf. stk. 8.
Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder
de vedtagne modelparametre. Det fremgår af note 1 til bilag
1, at de vedtagne modelparametre er midlertidige og vil blive
genberegnet og fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der
forventes fremsat i folketingsåret 2017-18.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er i den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at
modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et
samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen
i Danmark. Det er ligeledes aftalt, at undervisningsministeren
herefter skal sende modelparametrene i høring i Rådet
for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte
på rådets indstilling til forslaget. Der forventes
således fremsat lovforslag med henblik på at opdatere
det foreslåede bilag 1 hvert år.
Undervisningsministeriet har den 2. juni 2017 modtaget en
genberegning af modelparametrene til brug for 2018 fra Dansk
Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.
Undervisningsministeriet har endvidere den 13. juni 2017
modtaget en indstilling fra Rådet for grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser, som tilkendegiver, at rådet ikke
har bemærkning til det fremsendte materiale og tager
materialet til efterretning. Efter indstillingen fra Rådet
for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har der
været en justering af modelparametrene, idet
erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen ikke
indgår i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. På
baggrund af justeringen har Dansk Arbejdsgiverforening og
Landsorganisationen i Danmark fremsendt de justerede modelparametre
den 13. juni 2017, der alene har karakter af en teknisk justering
(det foreslåede bilag 1).
Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene
i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres
i overensstemmelse med den genberegning af modelparametrene, som
Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark har
foretaget, samt den indstilling, som Rådet for
grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har afgivet
herom.
Konkret er de foreslåede modelparametre beregnet af Dansk
Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark på
baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der
forventes at være høj henholdsvis lav
efterspørgsel efter på 10 års sigt. Beregningen
er baseret på dels en fremskrivning af arbejdsudbuddet efter
DREAM's (Danish Rational Economic Agents Model) fremskrivning af
arbejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannet uddannelse som
højest fuldførte uddannelse, dels fremskrivning af
virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft, baseret
på en antagelse om, at virksomhedernes behov for
erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste
20 års udvikling vil fortsætte i de kommende 10
år, dels endelig på forskellen på udbuds- og
efterspørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk
for det forventede mismatch på arbejdsmarkedet.
Inddragelsen af modelparametre for de enkelte
erhvervsuddannelser - en vægtning - i beregningen af
arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag
indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren
har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel
efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til
at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj
efterspørgsel efter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og
bemærkningerne hertil.
2.2. Skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed
i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
2.2.1 Gældende ret
Den 1. januar 2018 træder § 15 g, stk. 3, og §
15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i kraft,
jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 8. juni 2017.
Det følger af § 15 g, stk. 3, at en
praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1
kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til §
66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene
kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af
praktikårselever, der kan udløse bonus.
Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31.
december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus. Heraf
følger, at skolebaseret uddannelse uden praktik i en
virksomhed ikke indgår i definitionen på en
praktikårselev.
Det følger af § 15 h, stk. 4, at der ved
erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere
medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest
fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og
som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til
én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Alle
erhvervsuddannede medarbejdere, herunder
ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive
beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede
antal erhvervsuddannede årsværk.
Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af
arbejdsgivernes ATP-bidrag. Heraf følger, at skolebaseret
uddannelse uden praktik i en virksomhed indgår i definitionen
på erhvervsuddannet årsværk.
Definitionen på begrebet "erhvervsuddannede
årsværk" vil finde anvendelse ved beregningen af
praktikpladsbonus efter § 15 h, tilskud pr. erhvervsuddannet
årsværk efter § 21 c, merbidrag efter § 21 a
samt underskudsdeling efter § 21 e i det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Disse bestemmelser
træder også i kraft den 1. januar 2018, jf. § 7,
stk. 4, i lov nr. 706 af 8. juni 2017.
Det følger af § 21 a, stk. 6, at de forskellige
typer af erhvervsuddannede årsværk og
praktikårselever vægtes med en modelparameter.
Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1. Det
samme vil være tilfældet for uddannelser, som
måtte blive godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4,
om sidestillede uddannelser. Det følger af § 21 a, stk.
6, 3. og 4. pkt., at undervisningsministeren offentliggør en
oversigt over sammenhængen mellem tidligere og
nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen
af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts,
anvendes det foregående års modelparameter.
Det følger desuden af § 21 a, stk. 6, 5. pkt., at
der for nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter
efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil
sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige
merbidragssats på 27.000 kr.
Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk.
7, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en
arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst
uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en
modelparameter på 1,0, jf. stk. 8.
Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder
de vedtagne modelparametre.
Det følger af forarbejderne til lov nr. 706 af 8. juni
2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
og lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige
andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.), jf.
Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat den 26. april 2017,
at modelparametrene udregnes af Dansk Arbejdsgiverforening og
Landsorganisationen i Danmark og vil skulle udtrykke forventninger
til fremtidigt mismatch på arbejdsmarkedet mellem udbud og
efterspørgsel af de enkelte uddannelser. Inddragelsen af
modelparametrene indebærer, at der tages højde for, om
arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj
efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om
arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet
arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter.
Det følger videre af forarbejderne, at modelparametrene,
som Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark
udregner, vil blive beregnet på baggrund af en
mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes at
være henholdsvis høj og lav efterspørgsel efter
på 10 års sigt. Modellen indeholder de tre elementer
udbudsfremskrivning, efterspørgselsfremskrivning og
mismatch-udtryk.
Med andre ord er det elever og medarbejdere med uddannelser
nævnt i bilag 1, der indgår i beregningen af
henholdsvis praktikårselever og erhvervsuddannede
årsværk i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.
Specialer inden for erhvervsuddannelser og gamle uddannelser, der
fortsat er erhvervsuddannelser, er grupperet, så de svarer
til strukturen i bilag 1.
Pr. 1. januar 2018 vil skolebaseret uddannelse uden praktik i en
virksomhed som følge af definitionen på
"erhvervsuddannede årsværk" indgå i beregningen
af uddannelsesratio efter § 21 a, stk. 4,
måluddannelsesratio efter § 21 a, stk. 5,
praktikpladsbonus efter § 15 h, tilskud pr. erhvervsuddannet
årsværk efter § 21 c, merbidrag efter § 21 a
samt underskudsdeling efter § 21 e i det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at skolebaseret uddannelse uden praktik i en
virksomhed ikke skal indgå i den incitamentsstruktur, som det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag udgør, idet
virksomhederne ikke har mulighed for at indgå
uddannelsesaftaler med elever på disse uddannelser. For tiden
er der tale om uddannelserne byggemontagetekniker og
web-integrator, jf. bekendtgørelse nr. 212 af 8. marts 2016
om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker og
bekendtgørelse nr. 279 af 15. marts 2016 erhvervsuddannelsen
til web-integrator.
Det foreslås på den baggrund, at definitionen
på begrebet "erhvervsuddannet årsværk" i §
15 h, stk. 4, justeres, således at elementet
"erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse"
ikke omfatter skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed.
Af lovtekniske årsager nyaffattes hele kapitel 5 d i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det er dog alene indholdet i
§ 15 h, stk. 4, der foreslås ændret i forhold til
den vedtagne bestemmelse.
Den foreslåede ændring af definitionen på
begrebet "erhvervsuddannet årsværk" indebærer, at
medarbejdere med en skolebaseret uddannelse uden praktik i en
virksomhed ikke vil tælle med ved opgørelsen af
erhvervsuddannede årsværk og således ikke
indgå i udregningen af måluddannelsesratioen eller
virksomhedens uddannelsesratio. Tilsvarende vil medarbejdere med en
skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed med det
foreslåede heller ikke indgå i opgørelse af de
erhvervsuddannede årsværk, som arbejdsgiveren modtager
tilskud for efter § 21 c. Hensigten med dette tilskud er at
øge det økonomiske incitament til at ansætte
erhvervsuddannet arbejdskraft, der potentielt kan forestå
oplæring af erhvervsuddannelseselever med en
uddannelsesaftale i virksomheden. Udbetaling af tilskud for disse
erhvervsuddannede bidrager således ikke til at opfylde
trepartsaftalens målsætning om flere
praktikpladser.
Skolebaserede uddannelser uden praktik i en virksomhed
indgår således efter forslaget ikke i det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag, og følgelig vil
skolebaserede uddannelser uden praktik i en virksomhed heller ikke
skulle fremgå af bilag 1 til loven.
Herefter vil medarbejdere med en højeste fuldført
uddannelse, der er skolebaseret uden praktik i en virksomhed,
hverken indgå i beregningen af uddannelsesratio efter §
21 a, stk. 4, måluddannelsesratio efter § 21 a, stk. 5,
praktikpladsbonus efter § 15 h, tilskud pr. erhvervsuddannet
årsværk efter § 21 c, merbidrag efter § 21 a
samt underskudsdeling efter § 21 e i det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
2.3. Modregning
2.3.1. Gældende ret
Arbejdsmarkedets Tillægspension står i dag for
opkrævningen af en række bidrag fra arbejdsgivere med
hjemmel i love på Beskæftigelsesministeriets og
Undervisningsministeriets områder. Det drejer sig om
opkrævninger af arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag (AUB), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES),
Barsel.dk, Finansieringsbidrag (FIB) samt Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede (AFU). Opkrævningen sker med hjemmel i §
18, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, § 13,
stk. 13 og 14, i lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, § 45, stk. 5, i barselsloven, § 80 a,
stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, § 85 c, stk. 14, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 3, stk. 2, i lov om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, § 55, stk. 3, i lov
om arbejdsskadesikring, § 4, stk. 3, i lov om barselsudligning
på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), §
9, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, og §
66, stk. 5, i lov om sygedagpenge.
Til opkrævningen anvendes fællesopkrævningen
"Samlet Betaling", som bl.a. har til formål at lette
arbejdsgiverens administrative byrder ved at samle disse
bidragsopkrævninger under ét. Nærmere regler om
bidragsopkrævning via "Samlet Betaling" er fastsat i
bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
Der kan opstå overdækning i en
fællesopkrævning, fx som følge af justerede
indberetninger fra arbejdsgiverne. Efter bekendtgørelsens
§ 3, stk. 1, tilbagebetales overskydende bidrag m.v., der
indgår i fællesopkrævningen, til arbejdsgiveren,
når der er tale om beløb på 300 kr. eller
derover. Opkræves bidragene samlet, skal beløbet
forstås som den samlede sum af bidragene. Det følger
af § 3, stk. 2, at overskydende bidrag mv. på under 300
kr. modregnes i det følgende kvartals forventede krav
på bidrag mv., medmindre arbejdsgiveren anmoder om at
få beløbet tilbagebetalt. Er der intet forventet krav
på bidrag mv. i det følgende kvartal, tilbagebetales
beløbet til arbejdsgiveren.
2.3.1.1. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Den 1. juli 2017 trådte § 21 f i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i kraft, jf. § 7, stk. 2, i
lov nr. 706 af 8. juni 2017. § 21 f, stk. 1-3, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har virkning fra den 1. januar
2018, jf. § 7, stk. 10, i lov nr. 706 af 8. juni 2017.
Det følger af § 21 f, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning
og udbetaling i relation til bonusordningerne efter kapitel 5 d,
merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningen efter
§ 21 b, tilskudsordningen efter § 21 c og over- og
underskudsdelingsordningerne efter §§ 21 d og 21 e
gennemføres som en samlet opgørelse til de
berørte arbejdsgivere. Det følger også, at
lovens § 18, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 21,
stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse i relation til opkrævning efter 1. pkt.
Efter § 18, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan bidrag efter loven opkræves sammen med
finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension
opkræves fra arbejdsgiverne. Det følger endvidere af
bestemmelsen, at de beføjelser, der tilkommer
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende
opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan
udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i
forbindelse med en fælles opkrævning.
Henvisningen i § 21 f, stk. 1, til § 18, stk. 4,
indebærer, at opkrævninger/udbetalinger m.v. efter
§ 21 f, stk. 1, 1. pkt., vil kunne indgå i en
fælles opkrævning foretaget af Arbejdsmarkedets
Tillægspension (dvs. sammen med andre arbejdsgiverbidrag, som
opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension). Konkret
foretages den fælles opkrævning via
fællesopkrævningen "Samlet Betaling".
Efter § 21, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag fastsætter beskæftigelsesministeren
efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling
fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning og
betaling af bidrag, der indgår i en
fællesopkrævning (dvs. via "Samlet Betaling"), jf.
§ 18, stk. 4. Denne bemyndigelse er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., som
er nævnt i afsnit 2.3.1.
Efter § 26, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan der til brug for beregning, opkrævning
og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning
(dvs. via "Samlet Betaling"), jf. lovens § 18, stk. 4, i
nødvendigt omfang videregives oplysninger om arbejdsgiveren
fra de ordninger, der er omfattet af en fælles
opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne
videregivelse kan ske i elektronisk form.
Sker indbetaling efter § 21 f, stk. 1, ikke rettidigt, kan
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge
arbejdsgiveren at betale renter af bidragene med 8 pct. plus
referencerenten fra forfaldsdatoen, jf. § 21 f, stk. 2.
Det følger af § 21 f, stk. 3, 1. og 3. pkt., at
bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan
fastsætte nærmere regler om opkrævning og
udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang
praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser,
som godkendes efter stk. 4, og om administration af de omfattede
ordninger i øvrigt. Der kan endvidere fastsættes
regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og
udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om
tilbagebetaling, modregning og afskæring af
efterregulering.
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder ikke
særskilt bestemmelse om modregning mellem ind- og
udbetalinger i ordningerne omfattet af en
fællesopkrævning (dvs. via "Samlet Betaling"), herunder
modregning mellem udbetalinger i forbindelse med det
praktikpladsafhængige bidrag (dvs. bonus for praktikpladser
inden for de såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g,
bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser, jf. § 15 h,
et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21
c, samt overskudsdeling, jf. § 21 d) og bidrag til de
øvrige ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
administrerer.
2.3.1.2. Lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse
Det følger af § 13, stk. 1, i lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (herefter benævnt
godtgørelsesloven), at der for deltagere, som er
beskæftigede lønmodtagere, og som modtager fuld
godtgørelse efter § 5 ved deltagelse i uddannelser
omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, indbetales
det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1,
sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10.
oktober 2014 med senere ændringer, jf. dog
godtgørelseslovens § 13, stk. 3 og 4.
Af godtgørelseslovens § 13, stk. 3, 1. pkt.,
fremgår, at deltagere, der er medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, betaler 1/3 af bidraget,
arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 af bidraget, mens private
arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om
afgift af lønsum m.v., betaler 1/3 af bidraget.
Af godtgørelseslovens § 13, stk. 4, 1. pkt.,
fremgår, at deltagere der ikke er medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, betaler halvdelen af bidraget, mens
private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov
om afgift af lønsum m.v., betaler halvdelen af bidraget.
Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget efter
godtgørelseslovens § 13, stk. 3 og 4, jf. ovenfor, skal
private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov
om afgift af lønsum m.v., betale et finansieringsbidrag.
Visse private arbejdsgivere kan undtages. Dette følger af
godtgørelseslovens § 13, stk. 11 og 12.
Finansieringsbidraget indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som forestår opkrævning og
inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Finansieringsbidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension sammen med andre finansieringsbidrag, der
opkræves af fra arbejdsgiverne af Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Dette følger af
godtgørelseslovens § 13, stk. 13 og 14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension finansieringsbidraget fra
arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets
Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra
arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde
svarer til den periode som betaling af finansieringsbidrag
vedrører. Bidraget udgår årligt det af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
undervisningsministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver
gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til
årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette følger af
godtgørelseslovens § 13, stk. 16 og 17.
Det følger af godtgørelseslovens § 13, stk.
22, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v.,
herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens
indbetaling.
Godtgørelsesloven indeholder ikke særskilt
bestemmelse om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne
omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via "Samlet
Betaling").
2.3.1.3. Barselsloven
Det følger af barselslovens § 44, stk. 1, at der ved
udbetaling af barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark til
lønmodtagere, der er fyldt 16 år, indbetales det
dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15 sammenholdt
med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det fremgår af barselslovens § 44, stk. 3, at
lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens de resterende
2/3 af bidraget betales af Udbetaling Danmark.
Til dækning af Udbetaling Danmarks del af ATP-bidraget
efter barselslovens § 44, stk. 3, jf. ovenfor, skal private
arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om
afgift af lønsum m.v., betale et finansieringsbidrag. Visse
private arbejdsgivere kan undtages. Dette følger af
barselslovens § 45, stk. 3 og 4.
Finansieringsbidraget indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som forestår opkrævning og
inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Finansieringsbidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension sammen med andre finansieringsbidrag, der
opkræves af fra arbejdsgiverne af Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. barselslovens § 45, stk. 5 og 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget
beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag
af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis
længde svarer til den periode som betaling af
finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør
årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte
finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et
beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette
følger af barselslovens § 45, stk. 8 og 9.
Det følger af barselslovens § 45, stk. 14, 1. pkt.,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter
nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af
finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for
arbejdsgiverens indbetaling.
Barselsloven indeholder ikke særskilt bestemmelse om
modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en
fællesopkrævning (dvs. via "Samlet Betaling").
2.3.1.4. Lov om aktiv socialpolitik
Det følger af § 79, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at der ved udbetaling af
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb til
en person indbetales et bidrag af kommunen til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Det fremgår af § 80, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at ydelsesmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens
de resterende 2/3 af bidraget betales af kommunen.
Til dækning af kommunens del af ATP-bidraget efter §
80, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. ovenfor, skal private
arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om
afgift af lønsum m.v., betale et finansieringsbidrag. Visse
private arbejdsgivere kan undtages. Dette følger af §
80 a, stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Finansieringsbidraget indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som forestår opkrævning og
inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Finansieringsbidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension sammen med andre finansieringsbidrag, der
opkræves fra arbejdsgiverne af Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 80 a, stk. 5 og 6, i lov om aktiv
socialpolitik.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget
beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag
af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis
længde svarer til den periode som betaling af
finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør
årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte
finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et
beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette
følger af § 80 a, stk. 8 og 9, i lov om aktiv
socialpolitik.
Det følger af § 80 a, stk. 14, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik., at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter nærmere regler om beregningsperioder og
indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og
frist for arbejdsgiverens indbetaling.
Lov om aktiv socialpolitik indeholder ikke særskilt
bestemmelse om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne
omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via "Samlet
Betaling").
2.3.1.5. Lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Det følger af § 85 c, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at der for medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, der modtager dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. eller dagpenge efter artikel
64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger,
indbetales, jf. § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, et bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, der udgør det dobbelte af det bidrag,
der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Det fremgår af § 85 c, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmet betaler 1/3 af
bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 af bidraget,
mens private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven
eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3 af
bidraget.
Dog betaler medlemmet 1/3 af bidraget og staten 2/3 af bidraget,
når medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8
a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter
kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Dette følger af § 85 c, stk. 5, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget efter
§ 85 c, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. ovenfor, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter
momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale et
finansieringsbidrag. Visse private arbejdsgivere kan undtages.
Dette følger af § 85 c, stk. 12 og 13, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Finansieringsbidraget indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som forestår opkrævning og
inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Finansieringsbidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension sammen med andre finansieringsbidrag, der
opkræves af fra arbejdsgiverne af Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 85 c, stk. 14 og 15, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget
beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag
af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis
længde svarer til den periode som betaling af
finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør
årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte
finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et
beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette
følger af § 85 c, stk. 17 og 18, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det følger af § 85 c, stk. 23, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter
nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af
finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for
arbejdsgiverens indbetaling.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder ikke
særskilt bestemmelse om modregning mellem ind- og
udbetalinger i ordningerne omfattet af en
fællesopkrævning (dvs. via "Samlet Betaling").
2.3.1.6. Lov om Lønmodtagernes Garantifond
Det følger af § 9, stk. 9, i lov om
Lønmodtagernes Garantifond, at hvis finansieringsbidraget
ikke betales rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter heraf med
1½ pct. for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen. Efter lovens § 9, stk. 5, fastsættes
finansieringsbidraget af Lønmodtagernes Garantifond, mens
det følger af § 9, stk. 6, at dette bidrag skal betales
årligt. Selve pligten, der påhviler private
arbejdsgivere, til at betale bidrag fremgår af lovens §
9, stk. 1.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Lønmodtagernes Garantifond og
Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om
beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v.,
herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.
Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund
af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og
eventuelle ekspeditionsgebyrer, jf. § 9, stk. 12, i lov om
Lønmodtagernes Garantifond.
Lov om Lønmodtagernes Garantifond indeholder ikke
særskilt bestemmelse om modregning mellem ind- og
udbetalinger i ordningerne omfattet af en
fællesopkrævning (dvs. via "Samlet Betaling").
2.3.1.7. Lov om sygedagpenge
Det følger af § 65, stk. 1, i lov om sygedagpenge,
at der ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere, der
er fyldt 16 år, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er
fastsat efter § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det fremgår af § 65, stk. 3, i lov om sygedagpenge,
at lønmodtager betaler 1/3 af bidraget, mens de resterende
2/3 af bidraget betales af kommunen.
Til dækning af kommunens del af ATP-bidraget efter §
65, stk. 3, i lov om sygedagpenge, jf. ovenfor, skal private
arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om
afgift af lønsum m.v., betale et finansieringsbidrag. Visse
private arbejdsgivere kan undtages. Dette følger af §
66, stk. 3 og 4, i lov om sygedagpenge.
Finansieringsbidraget indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som forestår opkrævning og
inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Finansieringsbidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension sammen med andre finansieringsbidrag, der
opkræves af fra arbejdsgiverne af Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 66, stk. 5 og 6, i lov om
sygedagpenge.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget
beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag
af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis
længde svarer til den periode som betaling af
finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør
årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte
finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et
beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette
følger af § 66, stk. 8 og 9, i lov om sygedagpenge.
Det følger af § 66, stk. 14, 1. pkt., i lov om
sygedagpenge, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter
nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af
finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for
arbejdsgiverens indbetaling.
Lov om sygedagpenge indeholder ikke særskilt bestemmelse
om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af
en fællesopkrævning (dvs. via "Samlet Betaling").
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med etableringen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
pr. 1. januar 2018 indføres der i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag en ordning, der ikke alene indebærer mulige
opkrævninger hos arbejdsgiverne i form af merbidrag, jf.
denne lovs § 21 a, og underskudsdeling, jf. § 21 e, men
også mulige udbetalinger til arbejdsgiverne i form af bonus
for praktikpladser inden for de såkaldte fordelsuddannelser,
jf. § 15 g, bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser,
jf. § 15 h, et tilskud pr. erhvervsuddannet
årsværk, jf. § 21 c, samt overskudsdeling, jf.
§ 21 d.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har i
medfør af § 3, stk. 6, overladt administrationen af
ordningerne efter loven til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det er hensigten, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
også vil skulle administrere det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag.
Arbejdsmarkedets Tillægspension står i dag som
nævnt for opkrævning af arbejdsgiverbidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring (AES), Barsel.dk, Finansieringsbidrag (FIB) samt
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), og der kan
opstå overdækning i de bidragsopkrævninger, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension foretager via "Samlet
Betaling", fx som følge af justerede indberetninger fra
arbejdsgiverne.
Med indførelsen af det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag vil der være tilfælde, hvor en arbejdsgiver
har krav på ikke-bagatelagtige udbetalinger efter lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og samtidig skal betale et
ikke-bagatelagtigt, skyldigt beløb efter en af de
øvrige ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
administrerer. Sådanne tilfælde vil opstå fra
medio 2019, når en arbejdsgiver har beløb til gode fra
ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og
samtidig skylder forfaldne bidrag efter de øvrige ordninger
omfattet af bekendtgørelse om fællesopkrævning
af visse arbejdsgiverbidrag mv.
Der er ikke efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og de
øvrige sektorlove, hvor Arbejdsmarkedets
Tillægspension opkræver arbejdsgiverbidrag,
særskilte bestemmelser om modregning mellem ind- og
udbetalinger i ordningerne omfattet af en
fællesopkrævning (dvs. via "Samlet Betaling").
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes
udtrykkelig hjemmel i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til
fastsættelse af regler om modregning mellem ind- og
udbetalinger i ordningerne omfattet af en
fællesopkrævning (dvs. via "Samlet Betaling"), herunder
i evt. udbetalinger til en arbejdsgiver fra det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag med forfaldne fordringer mod
samme arbejdsgiver i de øvrige ordninger i "Samlet
Betaling", herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Barsel.dk,
Finansieringsbidrag og Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
m.fl. Der er tale om ordninger, som alle ved lov eller med hjemmel
i lov er henlagt til administration i Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Det foreslås samtidig, at der indsættes tilsvarende
udtrykkelige hjemler til fastsættelse af regler om modregning
mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en
fællesopkrævning (dvs. via "Samlet Betaling") i lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, som ændret
ved § 5 i lov nr. 706 af 8. juni 2017, samt følgende
fem love på Beskæftigelsesministeriets område:
Barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni
2017, lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
269 af 21. marts 2017, som ændret ved § 8 i lov nr. 674
af 8. juni 2017, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som ændret
ved § 1 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, lov om
Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr.
686 af 20. juni 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1569
af 15. december 2015, og lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 826 af 23. juni 2017.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, § 2, nr. 2,
§ 4, nr. 2, § 5, nr. 2, § 6, nr. 2, § 10, nr.
2, og § 11, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.
2.4. Klageproces (indførelse af obligatorisk
remonstration)
2.4.1. Gældende ret
Det følger af § 27 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at klagesager over Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions
afgørelser efter loven, inden for en frist på 4 uger
fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for
det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 28 nedsatte ankenævn (dvs. ATP's ankenævn).
Der er således i dag ikke tale om, at en klager skal sende
sin klage til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller
Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på
revurdering af den trufne afgørelse, inden klagen evt.
sendes videre til ATP's ankenævn.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag må i dag i et relativt
stort antal klager vedrørende lønrefusion, tilskud
til befordringsudgifter m.v. bede ATP's ankenævn om at
hjemvise klagen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bl.a.
på grund af oplysninger, som klager indsender til
ankenævnet sammen med klagen, og som Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke hidtil har været bekendt med.
Med henblik på at effektivisere klageprocessen og
undgå den ekstra sagsgang, foreslås det at ændre
klageprocessen, således at der indføres en ordning med
obligatorisk remonstration. Dette forslag indebærer, at en
klage over en afgørelse truffet af Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension efter
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal sendes til den
myndighed, som har truffet afgørelsen. Denne myndighed vil
så skulle foretage en revurdering af den trufne
afgørelse på det foreliggende grundlag, dvs.
også på baggrund af eventuelle oplysninger som klager
måtte vedlægge klagen. Såfremt myndigheden ikke
giver klager fuldt ud medhold, vil myndigheden skulle sende klagen,
begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til
ankenævnet.
Det foreslåede vil desuden lette klagesagsbehandlingen,
når det praktikpladsafhængige AUB-bidrag træder i
kraft den 1. januar 2018, jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 706 af 8.
juni 2017, idet der må forudses tilfælde, hvor data til
brug for beregningen af det nye bidrag vil skulle berigtiges i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende
uddannelsesniveau, jf. § 26 b i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Forslaget indebærer ingen ændring af den
gældende klagefrist, hvorefter en afgørelse efter
loven inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor
afgørelsen er meddelt, kan indbringes for ankenævnet.
Forslaget om obligatorisk remonstration indebærer, at den
gældende klagefrist i givet fald vil være overholdt,
såfremt klagen indbringes for den myndighed, der har truffet
afgørelsen, inden for 4 uger fra den dag hvor
afgørelsen er meddelt. Hvis en klage uanset
klagevejledningen fejlagtigt indgives til rekursmyndigheden, vil
klagen normalt skulle anses for rettidig, såfremt den er
kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb, jf.
forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og
bemærkningerne hertil.
2.5. Rentebestemmelser
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Det følger af § 21, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at såfremt indbetaling af bidrag efter
lovens § 18 ikke sker rettidigt, kan Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale
renter af bidragene med 1 1/2 pct. for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdagen.
Den 1. januar 2018 træder § 1, nr. 21, i lov nr. 706
af 8. juni 2017 om ændring af § 21, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i kraft. Den kommende
ændring indebærer, at såfremt indbetaling ikke
sker rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene
med 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen. Den kommende
ændring har udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens
"Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og
renter ved forsinket betaling". Vejledningen angiver i kapitel 3 om
morarenter, at myndigheder i mora skal betale 8 pct. plus
referencerenten. Referencerente svarer til Nationalbankens
officielle udlånsrente, der pr. 20. januar 2015 er fastsat
til 0,05 pct.
Efter § 21 f, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene i
ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag med 8 pct.
plus referencerenten fra forfaldsdatoen, dersom indbetaling ikke
sker rettidigt. Dette svarer til den justerede rentebestemmelse i
§ 21, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som
træder i kraft den 1. januar 2018. § 21 f, stk. 2
trådte i kraft den 1. juli 2017 og har virkning fra den 1.
januar 2018, jf. § 7, stk. 2 og 10, i lov nr. 706 af 8. juni
2017.
2.5.1.2. Lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse
Det følger af § 13, stk. 19, i lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (herefter benævnt
godtgørelsesloven), at arbejdsgiveren skal betale renter af
finansieringsbidraget med 1 1/2 pct. for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdagen, hvis indbetaling af
finansieringsbidraget ikke sker rettidigt.
For nærmere vedrørende regelgrundlaget for
finansieringsbidraget i godtgørelsesloven henvises til
afsnit 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.
2.5.1.3. Barselsloven
Efter § 45, stk. 11, i barselsloven skal arbejdsgiveren,
hvis finansieringsbidraget ikke indbetales rettidigt, betale renter
af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver
påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
2.5.1.4. Lov om aktiv socialpolitik
Efter § 80 a, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik skal
arbejdsgiveren, hvis finansieringsbidraget ikke indbetales
rettidigt, betale renter af finansieringsbidraget med 1½
pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
2.5.1.5. Lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Efter § 85 c, stk. 20, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. skal arbejdsgiveren, hvis
finansieringsbidraget ikke indbetales rettidigt, betale renter af
finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdagen.
2.5.1.6. Lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede
Det følger af § 11, stk. 2, 1. pkt., i lov om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, at sker indbetaling af
ordinært bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale
renter af bidraget med 1 ½ pct. for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdatoen.
2.5.1.7. Lov om arbejdsskadesikring
Ifølge § 55, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring
kan sikringspligtige arbejdsgiveres bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring opkræves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension sammen med andre bidrag, der opkræves
fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende opkrævning
af bidrag i medfør af lov om arbejdsskadesikring, kan
udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i
forbindelse med en fælles opkrævning. Ved forsinket
betaling pålægges renter og rykkergebyr efter lov om
renter og andre forhold ved forsinket betaling. Restancer for
bidrag kan indgå i en fællesopkrævning.
Det følger af § 6 i bekendtgørelse nr. 1021
af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv., at såfremt ovennævnte bidrag
ikke indbetales rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdagen
betale renter med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i
medfør af § 5 i lov om renter og andre forhold ved
forsinket betaling.
2.5.1.8. Lov om barselsudligning på det private
arbejdsmarked (barselsudligningsloven)
Det følger af § 10, stk. 4, i lov om
barselsudligning på det private arbejdsmarked, at sker
indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale
renter med 1 ½ pct. for hver påbegyndt måned fra
kvartalets udløb. Bestemmelsen svarer til § 17, stk. 3,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
2.5.1.9. Lov om Lønmodtagernes Garantifond
Det følger af § 9, stk. 9, i lov om
Lønmodtagernes Garantifond, at sker indbetaling af
finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale
renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver
påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
2.5.1.10. Lov om sygedagpenge
Efter § 66, stk. 11, i lov om sygedagpenge skal
arbejdsgiveren, hvis finansieringsbidraget ikke indbetales
rettidigt, betale renter af finansieringsbidraget med 1½
pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at rentebestemmelserne i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag justeres, således at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan pålægge
arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af bidragene
efter loven med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i
medfør af § 5 i lov om renter og andre forhold ved
forsinket betaling (renteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
459 af 13. maj 2014.
Der er i forhold til den gældende bestemmelse i § 21,
stk. 2, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om 1 ½ pct.
tale om en sænkning af morarenten, og den kommende
ændring vil gælde for alle arbejdsgivere omfattet af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, dvs. både
offentlige og private arbejdsgiver.
Forslaget har baggrund i et ønske om at sikre
koordination og ensretning af alle ordningerne i "Samlet
Betaling".
Det foreslås derfor også at ændre
rentebestemmelsen i § 13, stk. 19, i lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse, samt rentebestemmelserne i følgende otte
love på Beskæftigelsesministeriets område:
Barselslovens § 45, stk. 11, § 80 a, stk. 11, i lov om
aktiv socialpolitik, § 85 c, stk. 20, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., § 11, stk. 2, 1. pkt., i
lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, § 55, stk. 3,
4. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, § 10, stk. 4, i lov om
barselsudligning på det private arbejdsmarked
(barselsudligningsloven), § 9, stk. 9, i lov om
Lønmodtagernes Garantifond, og § 66, stk. 11, i lov om
sygedagpenge. Forslaget vil indebære, at alle arbejdsgivere,
der ikke rettidigt betaler bidrag efter de nævnte love, vil
blive pålagt den samme rentesats efter § 5 i lov om
renter og andre forhold ved forsinket betaling. Det drejer sig om
bidrag efter § 13, stk. 22, i lov om godtgørelse og
tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, barselslovens § 45, stk. 14, § 80 a,
stk. 14 i lov om aktiv socialpolitik, § 85 c, stk. 23, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 3, stk. 4, i lov om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, § 56, stk. 2, i lov
om arbejdsskadesikring, § 4, stk. 4 i lov om barselsudligning
på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), §
9, stk. 14 i lov om Lønmodtagernes Garantifond samt §
66, stk. 14 i lov om sygedagpenge.
Med forslaget om at ensrette rentebestemmelserne i lovene for de
respektive ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
administrerer, sikres det, at arbejdsgiverne pålægges
den samme morarente for bidrag til alle ordningerne, samt at
rentesatsen altid vil være i overensstemmelse med den til en
hver tid gældende rentesats i § 5 i lov om renter og
andre forhold ved forsinket betaling. Ved at indsætte en
henvisning til § 5 i lov om renter og andre forhold ved
forsinket betaling i rentebestemmelserne på de enkelte
ordninger, følger lovforslaget desuden
Moderniseringsstyrelsens anbefalinger i "Vejledning om
betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved
forsinket betaling".
Ud over en ensretning af reglerne ved forsinket betaling under
en af de nævnte ordninger, vil arbejdsgiverne opnå
større gennemskuelighed i forhold til rentesatserne under
fællesopkrævningen (via fællesopkrævningen
"Samlet Betaling"), ligesom de foreslåede ændringer
indebære en sænkning af morarenten til gavn for
arbejdsgiverne.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 5, § 2,
nr. 1, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1, § 6, nr. 1, § 7,
nr. 1 og 2, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr. 1, og
§ 11, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Økonomisk berøres det offentlige som arbejdsgiver
af lovforslagets § 1 på samme måde som
arbejdsgivere i det private erhvervsliv. Samlet set vil det
praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for
hver enkelt sektor (privat sektor, kommunal sektor, regional sektor
og statslig sektor, jf. § 21 a, stk. 10), men der vil
være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver
sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne
en tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser.
Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig
til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens
medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker
omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor, men
det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og
derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for det
offentlige.
Lovforslagets § 1, nr. 6, indebærer en forenkling af
administrationen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
Arbejdsmarkedets Tillægspension og ATP's ankenævn, idet
klage efter forslaget vil skulle sendes direkte til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag hhv. Arbejdsmarkedets Tillægspension, alt
efter hvem der har truffet den oprindelige afgørelse. Det
forventes, at forslaget vil indebære, at flere klager vil
kunne behandles hurtigere og med mindre ressourceforbrug til
følge hos den klagebehandlende myndighed. Offentlige
arbejdsgivere vil desuden blive påvirket på samme
måde som private arbejdsgivere af det foreslåede §
1, nr. 6.
Lovforslagets § 2, §§ 4-7 og §§ 9-11 om
ændring af rentesatsen i barselsloven, lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om aktiv
socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om barselsudligning
på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), lov om
Lønmodtagernes Garantifond og lov om sygedagpenge vil have
en positiv økonomisk konsekvens for det offentlige som
arbejdsgiver, idet morarenten ved det foreslåede vil blive
sænket.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Økonomisk berøres erhvervslivet som arbejdsgivere
af lovforslagets § 1 på samme måde som
arbejdsgivere i det offentlige. Samlet set vil det
praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for
hver enkelt sektor (privat sektor, kommunal sektor, regional sektor
og statslig sektor, jf. § 21 a, stk. 10), men der vil
være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver
sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne
en tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser.
Både private og offentlige arbejdsgivere skal forholde sig
til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens
medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker
omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor, men
det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og
derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for
erhvervslivet.
Lovforslagets § 1, nr. 6, indebærer en forenkling for
arbejdsgiverne, idet klage efter forslaget vil skulle sendes
direkte til den myndighed, her Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
eller Arbejdsmarkedets Tillægspension, alt efter hvem der har
truffet afgørelsen. Det forventes, at forslaget vil
indebære, at flere klager vil kunne behandles hurtigere og
med mindre ressourceforbrug til følge hos arbejdsgiverne
samlet set.
Lovforslagets § 2, §§ 4-7 og §§ 9-11 om
ændring af rentesatsen i barselsloven, lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om aktiv
socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om barselsudligning
på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), lov om
Lønmodtagernes Garantifond og lov om sygedagpenge vil have
en positiv økonomisk konsekvens for erhvervslivet, idet
morarenten ved det foreslåede vil blive sænket.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets § 1, nr. 6, indebærer en forenkling for
borgerne, idet klage efter forslaget vil skulle sendes direkte til
den myndighed, her Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som har truffet
afgørelsen. Når borgeren henvender sig med en klage,
vil den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurdere, om
der er nye oplysninger, som giver grundlag for at ændre
afgørelsen. I den forbindelse vil klager modtage vejledning
og få mulighed for at stille spørgsmål til de
forhold, der ligger til grund for afgørelsen henholdsvis
klagen. Det forventes, at forslaget vil indebære, at flere
klager vil kunne behandles hurtigere og med mindre ressourceforbrug
til følge hos borgerne samlet set, da færre borgere
som følge af forslaget vil skulle indsende ekstra
oplysninger til ankenævnet, udover det der følger af
klagen. Baggrunden herfor er, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
og Arbejdsmarkedets Tillægspension har adgang til flere
oplysninger om sagen, end ankenævnet har.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden den 30. august 2017 til
den 27. september 2017 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, B-SOSU,
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent
Organisation, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø,
Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Erhvervsskoler og -Gymnasier-Lederne, Danske Erhvervsskoler og
-Gymnasier-Bestyrelserne, Danske Handicaporganisationer, Danske
Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet,
Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Dialogforum for
Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Erhvervsskolelederne,
Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af tekniske og administrative
tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd,
Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Håndværksrådet, Institut
for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom, Landbrug &
Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske
område, Landselevbestyrelsen for social- og
sundhedsområdet, Landsorganisationen i Danmark,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne,
Netværket for kostafdelinger, Rigsrevisionen, Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU),
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for
Ungdomsuddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
(VEU-Rådet), Studievalg Danmark og UU Danmark.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen for det offentlige under
ét. | Ingen for det offentlige under
ét. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forenklet klageproces. | Ingen. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen for erhvervslivet under
ét. | Ingen for erhvervslivet under
ét. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Forenklet klageproces. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Forenklet klageproces. | Ingen. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter kapitel 5 c (§§ 15 e og 15 f)
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der etableret en
midlertidig ordning for 2017 med bonus til arbejdsgivere pr.
praktikårselev med uddannelsesaftale inden for
fordelsuddannelserne og bonus til arbejdsgivere for
merbeskæftigelse i praktikpladser.
Kapitel 5 c blev indført ved § 1,
nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016 om ændring af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser
(Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for
2017 m.v.).
Med lov nr. 706 af 8. juni 2017 blev det
vedtaget at indsætte et nyt kapitel 5 d (nye §§ 15
g, 15 h og 15 i) om bonus for praktikpladser inden for
fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det foreslås med
dette lovforslag, at nyaffatte kapitel 5
d. Der er af lovtekniske grunde tale om en nyaffattelse af
hele kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som
affattet ved lov nr. 706 af 8. juni 2017, jf. nederst.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 15 g i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag vedrørende bonus til arbejdsgivere, der
tager elever inden for fordelsuddannelserne.
Det foreslås i stk.
1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse
med de foreslåede stk. 2-5 og regler fastsat i medfør
af § 21 f, stk. 3, yder en bonus til arbejdsgivere omfattet af
§ 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pr.
praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser
oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt
uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk.
4.
I relation til henvisningen til § 21 f,
stk. 3, følger det af denne bestemmelse, at bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bl.a. kan fastsætte
nærmere regler om opkrævning og udbetaling efter stk. 1
og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og
administrative betingelser i relation til uddannelser, som
godkendes efter stk. 4, samt om administration af de omfattede
ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes regler
om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter 15 h.
Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af
mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere
efterregulering samt om tilbagebetaling, modregning og
afskæring. I relation til henvisningen til § 21 f, stk.
4, følger det af denne bestemmelse, at
undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante
brancheorganisationer kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for
uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk.
1, bortset fra farmakonomuddannelsen kan indgå i det samlede
kompleks af ordninger efter stk. 1 med de retsvirkninger, der for
disse ordninger i øvrigt følger af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Baggrunden for det foreslåede er
ønsket i "Trepartsaftale om tilstrækkelig og
kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" om, at
der på baggrund af en pulje på 20 mio. kr.
indføres en permanent bonus på maksimalt 5.000 kr. til
arbejdsgivere, der tager elever inden for fordelsuddannelserne.
Det foreslåede indebærer, at der
kan ydes en bonus på 5.000 kr. til arbejdsgiver, der tager
elever inden for fordelsuddannelserne.
Der vil med henvisningen til lovens § 2
alene kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven. Dette
svarer til den midlertidige fordelsbonusordning efter § 15 e,
stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som blev
indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december
2016.
Det foreslås i stk.
2, at der alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for
de uddannelser, der er fordelsuddannelser omfattet af det
foreslåede stk. 4, hvori opstilles betingelser for bonus,
samt eventuelle betingelser fastsat i regler udstedt i
medfør af § 21 f, stk. 4, 2. pkt., hvoraf det
følger, at undervisningsministeren efter anmodning fra de
relevante brancheorganisationer kan godkende, at uddannelsesaftaler
inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf.
§ 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannelsen kan indgå
i det samlede kompleks af ordninger efter stk. 1 med de
retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt
følger af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Baggrunden for det foreslåede er de af
"Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft
i hele Danmark og praktikpladser" opstillede kriterier for
fordelsbonus, som er nærmere beskrevet i relation til det
foreslåede stk. 4 nedenfor.
Det foreslåede indebærer, at de
uddannelser, der ikke er godkendt som fordelsuddannelser, men som i
øvrigt opfylder de fastsatte betingelser, ikke vil kunne
udløse bonus.
Det foreslåede stk.
3 fastlægger, at en praktikårselev svarer til en
elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed.
Praktikårselev er et begreb, som foreslås anvendt til
at beskrive uddannelsesaftalernes volumen. Begrebet blev
indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december
2016, og finder allerede anvendelse i relation til den
midlertidige, statslige fordelsbonus i lovens § 15 e.
Det foreslås, at praktikårselever
vil blive opgjort ved at se på antallet af dage i et
kalenderår, som en uddannelsesaftales varighed dækker,
dvs. er i kraft, herunder også omfattede skoleperioder.
Bonusåret er efter forslaget perioden fra den 1. januar til
og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes
bonus.
Eksempel: Ansætter en virksomhed en elev
i en ordinær uddannelsesaftale, der træder i kraft den
1. oktober 2019, vil eleven efter forslaget indgå i
virksomhedens praktikårselevberegning for 2019 med (31 dage +
30 dage + 31 dage) = 92/365 = 0,25 praktikårselever.
Ansætter virksomheden to elever i ordinær aftale fra
den 1. oktober 2019, vil disse to elever tilsammen udløse
(0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever.
Det foreslås endvidere, at
uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66
r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ikke indgår i
beregningen af praktikårselever, dvs. at disse
uddannelsesaftaler ikke vil kunne udløse bonus. Det
følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,
at en skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf.
lovens § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en
uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis
praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens
produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser følger, at for en elev i
produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse finder eventuel
praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb
sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden
og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage
i virksomhedens produktion m.v. Baggrunden for forslaget er, at
bonusordningen ikke skal understøtte aktivitet i
skolepraktik.
Det foreslås i stk.
4, at der i året efter bonusåret foretages en
opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan
udløse bonus for bonusåret. Det foreslås i den
forbindelse, at den enkelte fordelsuddannelse kan udløse
bonus, hvis uddannelsen opfylder følgende betingelser:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som
har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet
på fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke
har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver,
må ikke overstige 10 pct. i bonusåret.
2) Andelen af elever i skolepraktik på
fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af
praktik og skolepraktik for samtlige elever på
fordelsuddannelsen i bonusåret.
Det bemærkes, at opgørelsen af de
fordelsuddannelser, der kan udløse bonus, vil blive
foretaget i samarbejde mellem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
Styrelsen for It og Læring.
Ved uddannelsesaktive elever, jf. det
foreslåede nr. 1, forstås
elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af
grundforløbets anden del enten er i uddannelsesaftale,
skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende. Elever,
som tre måneder efter færdiggørelsen af
grundforløbets anden del hverken er i uddannelsesaftale,
skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende,
indgår således ikke i opgørelsen.
Andelen af uddannelsesaktive elever, jf. det
foreslåede nr. 1, som har kvalificeret sig til at
påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen,
og som efter tre måneder ikke har indgået en
uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10
pct. i bonusåret. Ved opgørelsen vil der kun
indgå data vedrørende uddannelsesaftaler indgået
fra den 1. januar til den 31. december i bonusåret.
Andelen af elever i skolepraktik på den
enkelte fordelsuddannelse, jf. det foreslåede nr. 2, i bonusåret vil
beregningsteknisk blive opgjort på samme måde som
uddannelsesaftaler gør i begrebet praktikårselev. En
praktikårselev er en beregnet måleenhed for tid i
uddannelsesaftaler i løbet af et kalenderår, jf.
ovenfor. På samme måde vil andelen af elever i
skolepraktik således blive opgjort ved at se på
antallet af dage i et kalenderår, som eleverne er i
skolepraktik.
Andelen af elever i skolepraktik på den
enkelte fordelsuddannelse, jf. det foreslåede nr. 2, i
bonusåret må efter forslaget ikke overstige 15 pct. af
omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på
den enkelte fordelsuddannelse i bonusåret. Ved
opgørelsen af omfanget af virksomhedspraktik og skolepraktik
for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret
vil der kun indgå data for virksomhedspraktik og skolepraktik
afviklet fra den 1. januar til den 31. december i
bonusåret.
Det bemærkes, at det alene er
uddannelserne på den liste over fordelsuddannelser for
bonusåret, som undervisningsministeren godkender og
offentliggør efter den foreslåede § 15 i, der
indgår i opgørelsen af bonus.
Det foreslås i stk.
5, at bonus pr. praktikårselev beregnes
forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som
divideres med det samlede antal bonusudløsende
praktikårselever i bonusåret. Bonus kan efter forslaget
maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.
Som anført i relation til det
foreslåede stk. 1 ovenfor er baggrunden for det
foreslåede ønsket i "Trepartsaftale om
tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og
praktikpladser" om, at der på baggrund af en pulje på
20 mio. kr. indføres en permanent bonus på maksimalt
5.000 kr. til arbejdsgivere, der tager elever inden for
fordelsuddannelserne.
Forslaget indebærer, at såfremt
udgifterne overstiger den afsatte pulje, vil der ske en
forholdsmæssig reduktion af bonusbeløbet til den
enkelte arbejdsgiver. Såfremt der samlet set ville have
været udgifter for 24,5 mio. kr. ved en bonus på 5.000
kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårselev
i eksemplet blive reduceret til ca. 4.080 kr. ((20/24,5)*5.000).
Såfremt en arbejdsgiver har 0,5 praktikårselev,
udgør bonussen i eksemplet ca. 2.040 kr. (4.080*0,5).
Det bemærkes, at der ikke stilles krav
om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af fordelsbonus.
Dette skyldes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller
får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative
systemer, til alle relevante oplysninger til afgørelse af,
om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal
have fordelsbonus.
Det foreslås endvidere at indsætte
en ny § 15 h i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende bonus til
arbejdsgivere, som opfylder deres måluddannelsesratio og
ansætter flere elever sammenlignet med de tre
foregående år.
Det foreslås i stk.
1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse
med de foreslåede stk. 2-5 og regler fastsat i medfør
af § 21 f, stk. 3, yder en bonus til arbejdsgivere omfattet af
§ 2 pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for
uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser
samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f,
stk. 4, omtalt ovenfor. Der vil med henvisningen til lovens §
2 alene kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.
Det foreslås i stk.
2, 1. pkt., at det skal være en betingelse for retten
til bonus, at arbejdsgiveren har en måluddannelsesratio i
henhold til § 21 a om merbidrag, som træder i kraft den
1. januar 2018, jf. § 1, nr. 22, og § 7, stk. 4, i lov
nr. 706 af 8. juni 2017.
Det er endvidere efter det foreslåede
stk. 2, 2. pkt., en betingelse for
retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har haft
merbeskæftigelse målt i praktikårselever i
perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der
overstiger gennemsnittet af den pågældende
arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de
foregående tre år. Med merbeskæftigelse
forstås således, at den pågældende
arbejdsgiver fx i 2019 har flere elever ansat, målt som
praktikårselever, sammenlignet med den pågældende
arbejdsgivers gennemsnitlige antal praktikårselever i
perioden 2016-2018.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at gennemsnittet for en
arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i et af de tre
foregående år, udregnes som en forholdsmæssig del
af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i
de år, hvor virksomheden har eksisteret. Det bemærkes,
at det vil være virksomhedens CVR-nummer, der vil blive
anvendt i forbindelse med udregningen af det nævnte
gennemsnit.
Det foreslås i stk.
3, at bonus ydes for merbeskæftigelse målt i
praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver
har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med
den 31. december, der overstiger arbejdsgiverens
måluddannelsesratio. Til brug for beregning af det
bonusudløsende antal praktikårselever omregnes
måluddannelsesratio til praktikårselever ved at
multiplicere ratioen med antallet af erhvervsuddannede
årsværk vægtet med deres modelparameter i §
21 a, stk. 6. De realiserede praktikårselever vægtes
også med deres modelparameter i § 21 a, stk. 6.
Det foreslåedes virkning kan illustreres
med følgende eksempel: Ansætter en virksomhed en elev
i en ordinær uddannelsesaftale, der træder i kraft 1.
oktober 2019, vil eleven efter forslaget indgå i
virksomhedens praktikårselevberegning for 2019 med (31 dage +
30 dage + 31 dage) = 92/365 = 0,25 praktikårselever.
Ansætter virksomheden to elever i ordinær aftale fra 1.
oktober 2019, vil disse to elever tilsammen udløse
(0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever. Praktikårseleverne
vægtes med en modelparameter. Såfremt modelparameteren
er 0,92, vil de 0,5 praktikårselever efter vægtning
udgøre 0,46 praktikårselever. Såfremt
modelparameteren er 1,06, vil de 0,5 praktikårselever efter
vægtning udgøre 0,53 praktikårselever.
Det foreslås i stk.
4, 1. pkt., at begrebet "erhvervsuddannet
årsværk" afgrænses således, at der herved
forstås en eller flere medarbejdere, som har en
erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse,
jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, om medarbejdere med uoplyst
uddannelsesbaggrund, og som tilsammen har en
beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons
fuldtidsarbejde i et helt kalenderår.
Efter det foreslåede 2. pkt., omfatter erhvervsuddannelse som
højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. ikke
skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Det
foreslåede er nyt i forhold til det vedtagne kapitel 5 d, jf.
§ 1, nr. 16, i lov nr. 706 af 8. juni 2017.
Erhvervsuddannelserne tilrettelægges i
almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest
efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem
skoleundervisning og praktikuddannelse, jf.
erhvervsuddannelseslovens § 2, stk. 1. Skolebaserede
uddannelser uden praktik i en virksomhed er i modsætning
hertil en særlig tilrettelæggelsesform, hvor
erhvervsuddannelsen består af et grundforløb, der
ligesom andre erhvervsuddannelser tages på en erhvervsskole,
samt et hovedforløb, der udelukkende består af
skoleforløb, dvs. uden praktik i en virksomhed. Det
foreslåede skal derfor ses på den baggrund, at
virksomhederne ikke har mulighed for at indgå
uddannelsesaftaler med elever på uddannelser, der udelukkende
består af skoleforløb (skolebaserede uddannelser uden
praktik i en virksomhed), hvorfor disse uddannelser ikke skal
indgå i den incitamentsstruktur, som det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag udgør. For tiden er
der tale om uddannelserne byggemontagetekniker og web-integrator,
jf. bekendtgørelse nr. 212 af 8. marts 2016 om
erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker og
bekendtgørelse nr. 279 af 15. marts 2016 erhvervsuddannelsen
til web-integrator.
Det foreslås endvidere i stk. 4, 3. pkt., at alle erhvervsuddannede
medarbejdere, herunder ikke-fuldtidsbeskæftigede,
indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i
beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede
årsværk. Beskæftigelsesgraden foreslås
udregnet på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.
Den foreslåede, nye definition på
begrebet "erhvervsuddannede årsværk" i det
foreslåede stk. 4, vil - ud over ved beregningen af bonus
efter det foreslåede § 15 h - også finde
anvendelse ved beregningen af tilskud pr. erhvervsuddannet
årsværk efter lovens § 21 c, merbidrag efter
§ 21 a samt underskudsdeling efter § 21 e i det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Disse bestemmelser
træder i kraft den 1. januar 2018, jf. § 7, stk. 4, i
lov nr. 706 af 8. juni 2017. Der henvises i denne forbindelse til
afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk.
5, at bonus pr. praktikårselev beregnes
forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som
divideres med det samlede antal bonusudløsende
praktikårselever i bonusåret. Bonus kan efter forslaget
maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.
Forslaget indebærer, at såfremt
udgifterne overstiger den afsatte pulje, vil der ske en
forholdsmæssig reduktion af bonusbeløbet til den
enkelte arbejdsgiver. Såfremt der samlet set ville have
været udgifter for 30 mio. kr. ved en bonus på 15.000
kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårselev
i eksemplet blive reduceret til ca. 10.000 kr. ((20/30)*15.000).
Såfremt en arbejdsgiver har 0,5 praktikårselev,
udgør bonussen i eksemplet ca. 5.000 kr. (10.000*0,5).
Det bemærkes, at der ikke stilles krav
om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af praktikbonus.
Dette skyldes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller
får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative
systemer, til alle relevante oplysninger til afgørelse af,
om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal
have praktikbonus.
Det foreslås endelig at indsætte
en ny § 15 i i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende proceduren for
godkendelse af fordelsuddannelser.
Det foreslås i stk.
1, 1. pkt., at undervisningsministeren godkender, hvilke
uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser
samt uddannelser, der i medfør af § 21 f, stk. 4, der i
det kommende kalenderår er fordelsuddannelser.
Det er hensigten, at undervisningsministeren
foretager godkendelser af fordelsuddannelser på baggrund af
ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer samt
på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen og
udbuddet efter faglært arbejdskraft.
Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at godkendte fordelsuddannelser
forbliver fordelsuddannelser, så længe de opfylder
betingelserne i det foreslåede § 15 g, stk. 4, og regler
udstedt i medfør af § 21 f, stk. 4, 2. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller indtil uddannelsen efter
høring af arbejdsgivernes brancheorganisationer
ophører med at være fordelsuddannelse det
førstkommende kalenderår. Det forudsættes i den
forbindelse, at Undervisningsministeriet hvert år
iværksætter en høring af de relevante
brancheorganisationer.
Det følger af pkt. 38 i "Trepartsaftale
om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark
og praktikpladser", at Undervisningsministeriet skulle
nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne af
trepartsaftalen skulle fremlægge et forslag til grundlaget
for den fremtidige model for blandt andet udpegning af en
årlig positivliste over forventede fordelsuddannelser. Den
tekniske arbejdsgruppe fremlagde i overensstemmelse hermed et
sådant forslag ultimo november 2016.
Det fremgår af den tekniske
arbejdsgruppes forslag, at der er taget udgangspunkt i
trepartsaftalens forudsætning om, at både
dimensionering af erhvervsuddannelser, jf. herved § 2, nr. 2,
i lov nr. 706 af 8. juni 2017, og den fremtidige udvælgelse
af fordelsuddannelse skal afspejle de forventede fremtidige behov
inden for forskellige fagområder. Arbejdsgruppen har på
den baggrund lagt op til en samlet model, hvor den samme beregnede
parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet
efter faglært arbejdskraft indgår i grundlaget for
både udpegning af fordelsuddannelser og i forhold til
dimensionering af erhvervsuddannelser. Arbejdsgruppen har
således foreslået, at positivlisten over forventede
fordelsuddannelser kommer til at bygge på værdierne i
den omtalte beregnede parameter for forholdet mellem
efterspørgslen og udbuddet efter faglært
arbejdskraft.
Den foreslåede stk. 1 er overvejende
baseret på arbejdsgruppens anbefaling. En nærmere
beskrivelse af den tekniske arbejdsgruppes samlede model, herunder
den beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen
og udbuddet efter faglært arbejdskraft, fremgår af
forarbejderne til § 2, nr. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017 om
ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om
erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love
(Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.), jf.
Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat den 26. april 2017,
som indeholder forslag om fremtidig dimensionering af
erhvervsuddannelser.
I stk. 2,
foreslås det, at undervisningsministeren årligt
offentliggør en revideret liste over godkendte
fordelsuddannelser på Undervisningsministeriets hjemmeside,
dvs. de uddannelser, som potentielt vil kunne udløse
fordelsbonus.
Den foreslåede indebærer, at
listen alene fastlægger, hvilke uddannelser, der potentielt
vil kunne udløse bonus, men giver således ikke
sikkerhed herfor, da dette først opgøres i året
efter bonusåret. Der henvises i den henseende til de
kriterier, der efter forslaget vil skulle være opfyldt for,
at bonus udløses, jf. det foreslåede § 15 g, stk.
4, ovenfor (dvs. krav til andelen af elever, der har indgået
en uddannelsesaftale efter fuldført grundforløb samt
krav til andelen af elever i skolepraktik). Begge kriterier skal
være opfyldt, såfremt fordelsuddannelsen skal kunne
udløse fordelsbonus og fortsat være en
fordelsuddannelse. Hertil kommer eventuelle kriterier for
uddannelser godkendt efter § 21, stk. 4, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det er hensigten, at Undervisningsministeriet
på årlig basis tilrettelægger og
gennemfører godkendelses- og ansøgningsproceduren for
fordelsuddannelser, herunder om ansøgning om at en
fordelsuddannelse ophører med at være
fordelsuddannelse. Der vil i den henseende indgå en proces,
som de faglige udvalg og de relevante arbejdsgiverforeningers
brancheorganisationer eller sammenslutninger skal følge i
forbindelse med den årlige udpegning af
fordelsuddannelser.
Det foreslås, som anført ovenfor,
at nyaffatte hele kapitel 5 d. Det er alene det foreslåede
§ 15 h, stk. 4, 2. pkt., som er nyt i forhold til kapitel 5 d
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved lov
nr. 706 af 8. juni 2017, og der er ikke tilsigtet andre
ændringer i kapitlet end denne.
Baggrunden for nyaffattelsen er alene
lovteknisk og skyldes, at § 15 i trådte i kraft den 1.
juli 2017, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017,
mens §§ 15 g og h i kapitel 5 d, som affattet lov nr. 706
af 8. juni 2017, først træder i kraft den 1. januar
2018, jf. denne lovs § 7, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det foreslås, at der foretages en
sproglig justering af § 18, stk. 4, 1.
pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
således at ordet "finansieringsbidrag" ændres til det
mere generiske "bidrag".
Dette sker med henblik på at undgå
misforståelser, idet ét af de bidrag, der i dag er
omfattet af "Samlet Betaling", er navngivet "Finansieringsbidrag"
(FIB). "Samlet Betaling" er den fællesopkrævning, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender ved opkrævning
af diverse arbejdsgiverbidrag, og som bl.a. har til formål at
lette arbejdsgiverens administrative byrder ved at samle disse
bidragsopkrævninger under ét. Nærmere regler om
bidragsopkrævning via "Samlet Betaling" er fastsat i
bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
Med den foreslåede ændring til
ordet "bidrag" tydeliggøres det, at bestemmelsen
vedrører alle de bidrag, der er omfattet af "Samlet
Betaling".
Forslaget indebærer således ikke
nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.
Til nr. 3
Det følger af § 21, stk. 2, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt indbetaling
af bidrag efter lovens § 18 ikke sker rettidigt, kan
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge
arbejdsgiveren at betale renter af bidragene med 1 1/2 pct. for
hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Den 1. januar 2018 træder § 1, nr.
21, i lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af § 21,
stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i kraft. Den
kommende ændring indebærer, at såfremt
indbetaling ikke sker rettidigt, kan Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale
renter af bidragene med 8 pct. plus referencerenten fra
forfaldsdatoen. Den kommende ændring har udgangspunkt i
Moderniseringsstyrelsens "Vejledning om betalingsfrister og
opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling".
Vejledningen angiver i kapitel 3 om morarenter, at myndigheder i
mora skal betale 8 pct. plus referencerenten. Referencerente svarer
til Nationalbankens officielle udlånsrente, der pr. 1. januar
2014 er fastsat til 0,20 pct. Der er i forhold til den
gældende bestemmelse om 1 ½ pct. tale om en
sænkning af morarenten, og den kommende ændring vil
gælde for alle arbejdsgivere omfattet af loven, dvs.
både offentlige og private arbejdsgiver.
Det foreslås i nr. 3, at § 21, stk. 2, affattes således, at
såfremt indbetaling ikke sker rettidigt, kan Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale
renter af bidragene med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling, fra forfaldsdatoen. Forslaget
indebærer, at det er den til enhver tid gældende
rentesats fastsat i medfør af renteloven, der vil finde
anvendelse, såfremt indbetaling af bidrag efter lovens §
18, stk. 1, om ordinært arbejdsgiverbidrag og § 18, stk.
2, om VEU-bidrag ikke sker rettidigt.
Forslaget har baggrund i et ønske om at
sikre koordination og ensretning af alle ordningerne i "Samlet
Betaling". Rentesatsen i § 5 i lov om renter og andre forhold
ved forsinket betaling er på indeværende tidspunkt
fastsat til 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen. Der vil
således ikke være tale om en umiddelbar ændring
af rentesatsen efter § 21, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i forhold til den rentesats, der blev vedtaget
ved lov nr. 706 af 8. juni 2017.
Bestemmelsen vil gælde for alle
arbejdsgivere omfattet af loven, dvs. både offentlige og
private arbejdsgivere.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.5
i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Den 1. juli 2017 trådte § 21 f i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i kraft, jf. § 7,
stk. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017. § 21 f, stk. 1-3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har virkning fra den 1. januar
2018, jf. § 7, stk. 10, i lov nr. 706 af 8. juni 2017.
Det følger af § 21 f, stk. 1, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning
og udbetaling i relation til bonusordningerne efter kapitel 5 d,
merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningen efter
§ 21 b, tilskudsordningen efter § 21 c og over- og
underskudsdelingsordningerne efter §§ 21 d og 21 e
gennemføres som en samlet opgørelse til de
berørte arbejdsgivere. Det følger også, at
lovens § 18, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 21,
stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse i relation til opkrævning efter 1. pkt.
Efter § 18, stk. 4, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bidrag efter loven
opkræves sammen med finansieringsbidrag, der af
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra
arbejdsgiverne. Det følger endvidere af bestemmelsen, at de
beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af
denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension i forbindelse med en fælles
opkrævning.
Henvisningen i § 21 f, stk. 1, til §
18, stk. 4, indebærer, at opkrævninger og udbetalinger
m.v. efter § 21 f, stk. 1, 1. pkt., vil kunne indgå i en
fællesopkrævning foretaget af Arbejdsmarkedets
Tillægspension (dvs. sammen med andre arbejdsgiverbidrag, som
opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension). Konkret
foretages den fælles opkrævning via
fællesopkrævningen "Samlet Betaling".
Efter § 21, stk. 3, 1. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets
Tillægspension regler om opkrævning og betaling af
bidrag, der indgår i en fælles opkrævning (dvs.
via "Samlet Betaling"), jf. § 18, stk. 4. Denne bemyndigelse
er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., jf.
afsnit 2.2.1. I bekendtgørelsens § 3, stk. 2, er det
bestemt, at overskydende bidrag mv. på under 300 kr.
modregnes i det følgende kvartals forventede krav på
bidrag mv., medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få
beløbet tilbagebetalt. Er der intet forventet krav på
bidrag mv. i det følgende kvartal, tilbagebetales
beløbet til arbejdsgiveren.
Sker indbetaling efter § 21 f, stk. 1,
ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fra den 1.
januar 2018 pålægge arbejdsgiveren at betale renter af
bidragene med 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen, jf.
§ 21 f, stk. 2.
Det følger af § 21 f, stk. 3, 1.
og 3. pkt., at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og
udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang
praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser,
som godkendes efter stk. 4, og om administration af de omfattede
ordninger i øvrigt. Der kan endvidere fastsættes
regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og
udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om
tilbagebetaling, modregning og afskæring af
efterregulering.
Med indførelsen af det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag pr. 1. januar 2018
indføres en ordning, der ikke alene indebærer mulige
opkrævninger hos arbejdsgiverne i form af merbidrag, jf.
§ 21 a, og underskudsdeling, jf. § 21 e, men også
mulige udbetalinger til arbejdsgiverne i form af bonus for
praktikpladser inden for de såkaldte fordelsuddannelser, jf.
§ 15 g, bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser, jf.
§ 15 h, et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk,
jf. § 21 c, samt overskudsdeling, jf. § 21 d.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag har i medfør af § 3, stk. 6, overladt
administrationen af ordningerne efter loven til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Det er hensigten, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension også vil skulle administrere det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
opkræver i dag arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag (AUB), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES),
Barsel.dk, Finansieringsbidrag (FIB) samt Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede (AFU), og der kan i den forbindelse opstå
overdækning i de bidragsopkrævninger, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension foretager via "Samlet
Betaling", fx som følge af justerede indberetninger fra
arbejdsgiverne. Der er tale om ordninger, som alle ved lov eller
med hjemmel i lov er henlagt til administration i Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Med indførelsen af det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil der være
tilfælde, hvor en arbejdsgiver har krav på
ikke-bagatelagtige udbetalinger efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og samtidig skal betale et ikke-bagatelagtigt,
skyldigt beløb efter en af de øvrige ordninger, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer. Sådanne
tilfælde vil opstå fra medio 2019, når en
arbejdsgiver har beløb til gode fra ordningen med det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag og samtidig skylder
forfaldne bidrag efter de øvrige ordninger omfattet af
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv.
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
indeholder ikke særskilt bestemmelse om modregning mellem
ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en
fællesopkrævning (dvs. via "Samlet Betaling").
Det foreslås på den baggrund at
formulere bemyndigelsen i § 21, stk. 3,
1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
således at det fremgår af bemyndigelsen, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets
Tillægspension tillige fastsætter regler om modregning
for så vidt angår bidrag, der indgår i en
fælles opkrævning.
Formålet med forslaget er således
at indføre udtrykkelig hjemmel i § 21, stk. 3, 1. pkt.,
til at foretage modregning mellem de af "Samlet Betaling" omfattede
ordninger, herunder i evt. udbetalinger til en arbejdsgiver fra det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag med forfaldne fordringer mod
samme arbejdsgiver i de øvrige ordninger i "Samlet Betaling"
(og vice versa), dvs. pt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
Barsel.dk, Finansieringsbidrag og Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede. Herved tydeliggøres det, at virksomhedernes
indbetalinger bruges til at dække de samlede krav på
tværs af ordningerne i fællesopkrævningen
forholdsmæssigt med de indbetalte beløb.
Det forventes, at den supplerende bemyndigelse
vil blive udnyttet til at tilpasse den eksisterende
bekendtgørelse om fællesopkrævning fra visse
arbejdsgiverbidrag mv. med sigte på, at der fastsættes
regler om modregning i udbetalinger til en arbejdsgiver fra den nye
ordning vedrørende det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag med forfaldne fordringer mod den samme arbejdsgiver i de
øvrige ordninger i "Samlet Betaling" og vice versa.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 21 f, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale
renter af bidragene i ordningen med det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag med 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen,
dersom indbetaling ikke sker rettidigt. § 21 f, stk. 2
trådte i kraft den 1. juli 2017 og har virkning fra den 1.
januar 2018, jf. § 7, stk. 2 og 10, i lov nr. 706 af 8. juni
2017.
Det foreslås i nr. 5, at § 21 f, stk. 2, affattes således,
at såfremt indbetaling efter stk. 1 ikke sker rettidigt, kan
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge
arbejdsgiveren at betale renter af bidragene med den rentesats, der
til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om
renter og andre forhold ved forsinket betaling, fra forfaldsdatoen.
Forslaget indebærer, at det er den til enhver tid
gældende rentesats fastsat i medfør af renteloven, der
vil finde anvendelse, såfremt indbetaling af bidrag efter
lovens § 21 f, stk. 1, ikke sker rettidigt.
Forslaget har baggrund i et ønske om at
sikre koordination og ensretning af alle ordningerne i "Samlet
Betaling". Rentesatsen i § 5 i lov om renter og andre forhold
ved forsinket betaling er på indeværende tidspunkt
fastsat til 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen. Der vil
således ikke være tale om en umiddelbar ændring
af rentesatsen efter § 21 f, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i forhold til den rentesats, der blev vedtaget
ved lov nr. 706 af 8. juni 2017.
Bestemmelsen vil gælde for alle
arbejdsgivere omfattet af loven, dvs. både offentlige og
private arbejdsgivere.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af § 27 i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at klager over Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions
afgørelser efter loven, inden for en frist på 4 uger
fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for
det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 28 nedsatte ankenævn (dvs. ATP's ankenævn).
Der er således i dag ikke tale om, at en
klager skal sende sin klage til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
eller Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på en
revurdering af den trufne afgørelse, inden klagen evt.
sendes videre til ATP's ankenævn.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag må i
dag i et relativt stort antal klagesager vedrørende
lønrefusion, tilskud til befordringsudgifter m.v. bede ATP's
ankenævn om at hjemvise klagen til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag fx på grund af oplysninger, som klager
indsender til ankenævnet sammen med klagen, og som
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke hidtil har været
bekendt med.
Med henblik på at effektivisere
klageprocessen og undgå den ekstra sagsgang, foreslås
det, at der indsættes et nyt stk.
2 i § 27, hvorefter klage i henhold til stk. 1 indgives
til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Efter forslaget vurderer myndigheden, om der
er grundlag for at give klager helt eller delvis medhold, og hvis
myndigheden ikke giver klager fuldt ud medhold, skal myndigheden
sende klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen
videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til §
28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Med "fuldt ud medhold" forstås det
almindelige begreb, som er fastlagt i forvaltningslovens
§§ 22, 23 og 25, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af
22. april 2014, samt i den forvaltningsretlige litteratur og
praksis.
Nærværende forslag
indebærer, at der indføres en ordning med obligatorisk
remonstration.
Det foreslåede vil desuden lette
klagesagsbehandlingen, når det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag træder i kraft den 1. januar 2018, jf. § 7,
stk. 4, i lov nr. 706 af 8. juni 2017, idet der må forudses
tilfælde, hvor data til brug for beregningen af det nye
bidrag vil skulle berigtiges i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
register vedrørende uddannelsesniveau, jf. § 26 b i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Forslaget indebærer ingen ændring
af den gældende klagefrist, hvorefter en afgørelse
efter loven inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor
afgørelsen er meddelt, kan indbringes for ankenævnet.
Forslaget om obligatorisk remonstration indebærer, at den
gældende klagefrist i givet fald vil være overholdt,
såfremt klagen indbringes for den myndighed, der har truffet
afgørelsen, inden for 4 uger fra den dag, hvor
afgørelsen er meddelt. Hvis en klage uanset
klagevejledningen fejlagtigt indgives til rekursmyndigheden, vil
klagen normalt skulle anses for rettidig, såfremt den er
kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb, jf.
forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Den 1. januar 2018 træder § 1, nr.
16 og 22, i lov nr. 706 af 8. juni 2017 i kraft. Ved disse
bestemmelser indsættes bl.a. §§ 15 g, 15 h og
§ 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efter § 21 a, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, der
opfylder betingelsen i stk. 2, et årligt merbidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i
medfør af kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for
fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser
og § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet
årsværk, jf. dog § 21 b om fritagelse for
merbidrag for arbejdsgivere, der forgæves har søgt
efter elever. Merbidraget beregnes i overensstemmelse med stk.
3-10.
Til brug for beregningen af merbidraget
anvendes modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. nedenfor.
Merbidraget opkræves første gang
medio 2019. Størrelsen af merbidraget i 2018
(bidragsåret) vil imidlertid først kunne beregnes i
2019 (året efter bidragsåret), da merbidraget
afhænger af den enkelte arbejdsgivers opfyldelse af sin
uddannelsesratio samt mulighed for fritagelse for merbidrag for
arbejdsgivere, der forgæves har søgt efter elever m.v.
i bidragsåret, jf. nedenfor.
Det følger af § 21 a, stk. 2, at
såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end
arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren
betale et merbidrag for hver praktikårselev, som
arbejdsgiveren mangler for at opfylde
måluddannelsesratioen.
En praktikårselev svarer til en elev i
en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 15
g, stk. 3.
Uddannelsesratioen beregnes i henhold til
§ 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i
henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår
en vægtning med modelparametre.
Det følger videre af § 21 a, stk.
2, at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for
beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever
ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede
årsværk vægtet med deres modelparameter, jf. stk.
6 nedenfor.
Det følger af § 15 h, stk. 4, at
der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en
eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den
højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a,
stk. 7 og 8, om fastsættelse af uddannelsesniveau, når
en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst
uddannelsesbaggrund, og som tilsammen har en
beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons
fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Alle erhvervsuddannede
medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår
med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af
virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk.
Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af
arbejdsgivernes ATP-bidrag.
Efter § 21 a, stk. 4, beregnes en
arbejdsgivers uddannelsesratio på baggrund af forholdet
mellem antallet af praktikårselever og antallet af
erhvervsuddannede årsværk hos den
pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de
forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og
praktikårselever med en modelparameter, jf. stk. 6.
Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det
efterfølgende år.
En arbejdsgivers måluddannelsesratio
beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5.
Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, beregnes en
arbejdsgivers måluddannelsesratio af en vægtet ratio
bestående af summen af en brancheratio (bestemmelsens litra
a), som skal udgøre 25 pct., og en uddannelsesratio for det
samlede arbejdsmarked (bestemmelsens litra b), som skal
udgøre 75 pct. I beregningen vægtes de forskellige
typer af erhvervsuddannede årsværk og
praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf.
stk. 6.
Det følger af endvidere af § 21 a,
stk. 5, nr. 2, at den vægtede ratio efter bestemmelsens nr. 1
herefter multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de
forventede udbetalinger af bonus efter kapitel 5 d om bonus for
praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for
merbeskæftigelse i praktikpladser og tilskud i medfør
af § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet
årsværk. Efter bestemmelsen fordeles de forventede
udbetalinger mellem henholdsvis den private, den kommunale, den
regionale og den statslige sektor, jf. herved § 21 a, stk. 10,
som summen af de budgetterede udgifter til den nævnte bonus
og tilskud i kalenderåret multipliceret med hver sektors
andel af erhvervsuddannede årsværk i året
før kalenderåret i forhold til det samlede antal
erhvervsuddannede årsværk i året før
kalenderåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes
herefter svarende til de forventede sektorspecifikke udbetalinger.
For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til effekten
af et merbidrag for 900 praktikårselever. Kan den
sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det
foregående års faktor.
De forskellige typer af erhvervsuddannede
årsværk og praktikårselever vægtes med en
modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6. Modelparametre for
erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1. Det samme vil være
tilfældet for uddannelser, som måtte blive godkendt i
medfør af § 21 f, stk. 4, om sidestillede uddannelser.
Det følger af § 21 a, stk. 6, 3. og 4. pkt., at
undervisningsministeren offentliggør en oversigt over
sammenhængen mellem tidligere og nuværende
erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen.
Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det
foregående års modelparameter.
Det følger af desuden af § 21 a,
stk. 6, 5. pkt., at der for nyoprettede uddannelser, som ikke har
en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter
på 1,0. Det vil sige en vægt, der ikke påvirker
den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.
Det samme gør sig gældende efter
§ 21 a, stk. 7, om fastsættelse af uddannelsesniveauet,
hvor en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst
uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en
modelparameter på 1,0, jf. stk. 8.
Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag indeholder de vedtagne modelparametre.
Det fremgår af note 1 til bilag 1, at de
vedtagne modelparametre er midlertidige og vil blive genberegnet og
fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der forventes fremsat i
folketingsåret 2017-18.
Det bemærkes, at det i afrapporteringen
fra den tekniske arbejdsgruppe, som blev nedsat i trepartsaftalen,
er forudsat, at modelparametrene genberegnes og fastsættes
årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og
Landsorganisationen i Danmark og efter indstilling fra Rådet
for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Modelparameteren for de enkelte uddannelser vil skulle beregnes af
Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark og
oversendes til undervisningsministeren. Undervisningsministeren vil
herefter sende modelparametrene i høring i Rådet for
grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). Der
forventes således fremsat lovforslag med henblik på at
opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.
Undervisningsministeriet har den 2. juni 2017
modtaget en genberegning af modelparametrene til brug for 2018 fra
Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark (det
foreslåede bilag 1).
Undervisningsministeriet har endvidere den 13.
juni 2017 modtaget en indstilling fra Rådet for
grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, som tilkendegiver,
at rådet ikke har bemærkninger til det fremsendte
materiale og tager materialet til efterretning. Efter indstillingen
fra Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
har der været en justering af modelparametrene idet
erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen ikke
indgår i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. På
baggrund af justeringen har Dansk Arbejdsgiverforening og
Landsorganisationen i Danmark fremsendt de justerede modelparametre
den 13. juni, der alene har karakter af en teknisk justering.
Det foreslås således at
indsætte et nyt bilag 1 til lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med sigte på at
fastsætte de modelparametre, der skal være
gældende for 2018. Konkret er de foreslåede
modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverforening og
Landsorganisationen i Danmark på baggrund af en
mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes at
være høj henholdsvis lav efterspørgsel efter
på 10 års sigt. Beregningen er baseret på dels en
fremskrivning af arbejdsudbuddet efter DREAM's (Danish Rational
Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken for personer
med en erhvervsuddannet uddannelse som højest
fuldførte uddannelse, dels fremskrivning af virksomhedernes
behov for erhvervsuddannet arbejdskraft, baseret på en
antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede
medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års
udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år, dels
endelig på forskellen på udbuds- og
efterspørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk
for det forventede mismatch på arbejdsmarkedet.
Inddragelsen af modelparametre for de enkelte
erhvervsuddannelser - en vægtning - i beregningen af
arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag
indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren
har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel
efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til
at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj
efterspørgsel efter.
Der tilsigtes med det foreslåede ikke
ændringer i, at der for nyoprettede uddannelser, der ikke har
fået fastsat en modelparameter i medfør af bilag 1 til
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6,
5. pkt., anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige en
vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige
merbidragssats på 27.000 kr.
Der tilsigtes heller ikke ændringer i
forhold til, at der for medarbejdere med uoplyst
uddannelsesbaggrund, hvor uddannelsesniveauet i stedet
fastsættes som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet
efter andre kriterier, jf. § 21 a, stk. 7 og 8, ligeledes
anvendes en modelparameter på 1,0. Dette indebærer, at
de foreslåede modelparametres forventninger til fremtidigt
mismatch på arbejdsmarkedet mellem udbud og
efterspørgsel af de enkelte uddannelser ikke vil indgå
i relation til udenlandske erhvervsuddannede, der er indplaceret
efter regler i § 21 a, stk. 7.
For så vidt angår skolebaserede
uddannelser uden praktik i en virksomhed henvises til afsnit 2.2 i
de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til
§ 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Til nr. 1
Det følger af § 13, stk. 11, i lov
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at private
arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om
afgift af lønsum m.v., skal betale et finansieringsbidrag
til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget efter
§ 13, stk. 3 og 4.
Det følger af § 13, stk. 19, i lov
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at såfremt
indbetaling af finansieringsbidrag ikke sker rettidigt, skal
arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½
pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Det foreslås, at § 13, stk. 19, affattes således,
at såfremt indbetaling af finansieringsbidrag ikke sker
rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.
Forslaget indebærer, at det er den til
enhver tid gældende rentesats fastsat i medfør af
renteloven, der vil finde anvendelse, såfremt indbetaling af
finansieringsbidrag efter lovens § 13, stk. 1, ikke sker
rettidigt.
Forslaget har baggrund i et ønske om at
sikre koordination og ensretning af alle ordningerne i "Samlet
Betaling". Rentesatsen i § 5 i lov om renter og andre forhold
ved forsinket betaling er på indeværende tidspunkt
fastsat til 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen.
Det foreslåede indebærer en
sænkning af morarenten.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 13, stk. 22, i lov
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
undervisningsministeren og Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter nærmere regler om beregningsperioder og
indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og
frist for arbejdsgiverens indbetaling. Ministeren kan herunder
fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
kan give henstand med indbetaling, opkræve et
ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende
betaling og eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle
ekspeditionsgebyrer.
Denne bemyndigelse er bl.a. udnyttet i
bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. I
bekendtgørelsens § 3, stk. 2, er det bestemt, at
overskydende bidrag mv. på under 300 kr. modregnes i det
følgende kvartals forventede krav på bidrag mv.,
medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet
tilbagebetalt. Er der intet forventet krav på bidrag mv. i
det følgende kvartal, tilbagebetales beløbet til
arbejdsgiveren.
Med indførelsen af det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. lov nr. 706 af 8. juni 2017, vil der
være tilfælde, hvor en arbejdsgiver har krav på
ikke-bagatelagtige udbetalinger efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og samtidig skal betale et ikke-bagatelagtigt,
skyldigt beløb efter en af de øvrige ordninger, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer. Sådanne
tilfælde vil opstå fra medio 2019, når en
arbejdsgiver har beløb til gode fra ordningen med det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag og samtidig skylder
forfaldne bidrag efter de øvrige ordninger omfattet af
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv.
Godtgørelsesloven indeholder ikke
særskilt bestemmelse om modregning mellem ind- og
udbetalinger i ordningerne omfattet af en
fællesopkrævning (dvs. via "Samlet Betaling"). "Samlet
Betaling" er den fællesopkrævning, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension anvender ved opkrævning af diverse
arbejdsgiverbidrag, og som bl.a. har til formål at lette
arbejdsgiverens administrative byrder ved at samle disse
bidragsopkrævninger under ét.
Det foreslås på den baggrund at
formulere bemyndigelsen i § 13, stk. 22,
1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, således at det fremgår af
bemyndigelsen, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets
Tillægspension tillige fastsætter regler om
modregning.
Formålet med forslaget er således
at indføre udtrykkelig hjemmel i § 13, stk. 22, 1.
pkt., til at foretage modregning mellem de af "Samlet Betaling"
omfattede ordninger. Herved tydeliggøres det, at
virksomhedernes indbetalinger bruges til at dække de samlede
krav på tværs af ordningerne i
fællesopkrævningen forholdsmæssigt med de
indbetalte beløb. Det forventes, at den præciserede
bemyndigelse vil blive udnyttet til at tilpasse den eksisterende
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i
de almindelige bemærkninger.
Til §
3
Til nr. 1
Det foreslås i nr.
1, at ophæve § 1, nr. 21, i lov nr. 706 af 8.
juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen
og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til
AUB m.v.).
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af forslagets § 1, nr. 3, om at nyaffatte §
21, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Til nr. 2
I nr. 2
foreslås det at ophæve § 1, nr. 26, i lov nr. 706
af 8. juni 2017, hvor bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag indsættes pr. 1. januar 2018. Bilag 1 som
indsat ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 indeholder de vedtagne
modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser til brug for
beregning af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af forslagets § 1, nr. 7, om at indsætte et
nyt bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Til §
4
Til nr. 1
Det følger af § 45 i barselsloven,
at 2/3 af det ATP-bidrag, der efter § 44 i barselsloven skal
indbetales af Udbetaling Danmark for en modtager af
barselsdagpenge, dækkes af private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum
m.v., via et finansieringsbidrag. Finansieringsbidraget
fastsættes en gang årlig af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Finansieringsbidraget skal indbetales til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, og kan opkræves sammen
med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets
Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne, jf. §
45, stk. 5 og 6, i barselsloven.
Det følger af § 45, stk. 11, i
barselsloven, at såfremt indbetaling af finansieringsbidrag
ikke sker rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af
finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdagen.
Det foreslås at affatte § 45, stk.
11, således, at såfremt indbetaling af
finansieringsbidrag ikke sker rettidigt, skal arbejdsgiveren fra
forfaldsdatoen betale renter af finansieringsbidraget med den
rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af §
5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling.
Forslaget indebærer, at det er den til
enhver tid gældende rentesats fastsat i medfør af
renteloven, der vil finde anvendelse, såfremt indbetaling af
finansieringsbidrag efter lovens § 45 ikke sker rettidigt.
Forslaget har baggrund i et ønske om at
sikre koordination og ensretning af alle ordningerne i "Samlet
Betaling". Rentesatsen i § 5 i lov om renter og andre forhold
ved forsinket betaling er på indeværende tidspunkt
fastsat til 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen.
Det foreslåede indebærer en
sænkning af morarenten.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 45, stk. 14, i
barselsloven, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter
nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af
finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for
arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav
på grund af manglende betaling samt eftergive
finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Denne bemyndigelse er bl.a. udnyttet i
bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. I
bekendtgørelsens § 3, stk. 2, er det bestemt, at
overskydende bidrag mv. på under 300 kr. modregnes i det
følgende kvartals forventede krav på bidrag mv.,
medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet
tilbagebetalt. Er der intet forventet krav på bidrag mv. i
det følgende kvartal, tilbagebetales beløbet til
arbejdsgiveren.
Med indførelsen af det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. lov nr. 706 af 8. juni 2017, vil der
være tilfælde, hvor en arbejdsgiver har krav på
ikke-bagatelagtige udbetalinger efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og samtidig skal betale et ikke-bagatelagtigt,
skyldigt beløb efter en af de øvrige ordninger, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer. Sådanne
tilfælde vil opstå fra medio 2019, når en
arbejdsgiver har beløb til gode fra ordningen med det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag og samtidig skylder
forfaldne bidrag efter de øvrige ordninger omfattet af
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv.
Barselsloven indeholder ikke særskilt
bestemmelse om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne
omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via "Samlet
Betaling"). "Samlet Betaling" er den fællesopkrævning,
som Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender ved
opkrævning af diverse arbejdsgiverbidrag, og som bl.a. har
til formål at lette arbejdsgiverens administrative byrder ved
at samle disse bidragsopkrævninger under ét.
Det foreslås på den baggrund at
formulere bemyndigelsen i § 45, stk. 14,
1. pkt., i lov om sygedagpenge, således at det
fremgår af bemyndigelsen, at beskæftigelsesministeren
efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension tillige
fastsætter regler om modregning.
Formålet med forslaget er således
at indføre udtrykkelig hjemmel i § 45, stk. 14, 1.
pkt., til at foretage modregning mellem de af "Samlet Betaling"
omfattede ordninger. Herved tydeliggøres det, at
virksomhedernes indbetalinger bruges til at dække de samlede
krav på tværs af ordningerne i
fællesopkrævningen forholdsmæssigt med de
indbetalte beløb. Det forventes, at den præciserede
bemyndigelse vil blive udnyttet til at tilpasse den eksisterende
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i
de almindelige bemærkninger.
Til §
5
Til nr. 1
Det følger af § 80 a i lov om
aktiv socialpolitik, at 2/3 af det ATP-bidrag, der efter
§§ 79 og 80 i lov om aktiv socialpolitik skal indbetales
for en modtager af ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb, dækkes af private arbejdsgivere,
der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af
lønsum m.v., via et finansieringsbidrag.
Finansieringsbidraget fastsættes en gang årligt af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Finansieringsbidraget skal indbetales til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, og det kan opkræves
sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets
Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne, jf. §
80 a, stk. 5 og 6, i lov om aktiv socialpolitik.
Det følger af § 80 a, stk. 11, i
lov om aktiv socialpolitik, at såfremt indbetaling af
finansieringsbidrag ikke sker rettidigt, skal arbejdsgiveren betale
renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver
påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Det foreslås, at § 80 a, stk. 11, affattes således,
at såfremt indbetaling af finansieringsbidrag ikke sker
rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.
Forslaget indebærer, at det er den til
enhver tid gældende rentesats fastsat i medfør af
renteloven, der vil finde anvendelse, såfremt indbetaling af
finansieringsbidrag efter lovens § 80 a ikke sker
rettidigt.
Forslaget har baggrund i et ønske om at
sikre koordination og ensretning af alle ordningerne i "Samlet
Betaling". Rentesatsen i § 5 i lov om renter og andre forhold
ved forsinket betaling er på indeværende tidspunkt
fastsat til 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen.
Det foreslåede indebærer en
sænkning af morarenten.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 80 a, stk. 14, i
lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter nærmere regler om beregningsperioder og
indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og
frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler
bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved
påkrav på grund af manglende betaling og eftergive
finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Denne bemyndigelse er bl.a. udnyttet i
bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. I
bekendtgørelsens § 3, stk. 2, er det bestemt, at
overskydende bidrag mv. på under 300 kr. modregnes i det
følgende kvartals forventede krav på bidrag mv.,
medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet
tilbagebetalt. Er der intet forventet krav på bidrag mv. i
det følgende kvartal, tilbagebetales beløbet til
arbejdsgiveren.
Med indførelsen af det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. lov nr. 706 af 8. juni 2017, vil der
være tilfælde, hvor en arbejdsgiver har krav på
ikke-bagatelagtige udbetalinger efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og samtidig skal betale et ikke-bagatelagtigt,
skyldigt beløb efter en af de øvrige ordninger, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer. Sådanne
tilfælde vil opstå fra medio 2019, når en
arbejdsgiver har beløb til gode fra ordningen med det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag og samtidig skylder
forfaldne bidrag efter de øvrige ordninger omfattet af
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv.
Lov om aktiv socialpolitik indeholder ikke
særskilt bestemmelse om modregning mellem ind- og
udbetalinger i ordningerne omfattet af en
fællesopkrævning (dvs. via "Samlet Betaling"). "Samlet
Betaling" er den fællesopkrævning, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension anvender ved opkrævning af diverse
arbejdsgiverbidrag, og som bl.a. har til formål at lette
arbejdsgiverens administrative byrder ved at samle disse
bidragsopkrævninger under ét.
Det foreslås på den baggrund at
formulere bemyndigelsen i § 80 a, stk.
14, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at
det fremgår af bemyndigelsen, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Arbejdsmarkedets Tillægspension tillige fastsætter
regler om modregning.
Formålet med forslaget er således
at indføre udtrykkelig hjemmel i § 80 a, stk. 14, 1.
pkt., til at foretage modregning mellem de af "Samlet Betaling"
omfattede ordninger. Herved tydeliggøres det, at
virksomhedernes indbetalinger bruges til at dække de samlede
krav på tværs af ordningerne i
fællesopkrævningen forholdsmæssigt med de
indbetalte beløb. Det forventes, at den præciserede
bemyndigelse vil blive udnyttet til at tilpasse den eksisterende
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i
de almindelige bemærkninger.
Til §
6
Til nr. 1
Det følger af § 85 c i lov om
aktiv socialpolitik, at 1/3 af det ATP-bidrag, der efter 85 c, stk.
1, jf. stk. 3 og 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
skal indbetales for en modtager af arbejdsløshedsdagpenge,
dækkes af private arbejdsgivere, der er registreret efter
momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., via et
finansieringsbidrag. Finansieringsbidraget fastsættes en gang
årlig af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Finansieringsbidraget skal indbetales til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, og det kan opkræves
sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets
Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne, jf. §
85 c, stk. 14 og 15, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Det følger af § 85 c, stk. 20, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at såfremt
indbetaling af finansieringsbidrag ikke sker rettidigt, skal
arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½
pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Det foreslås, at § 85 c, stk. 20, affattes således,
at såfremt indbetaling af finansieringsbidrag ikke sker
rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdagen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.
Forslaget indebærer, at det er den til
enhver tid gældende rentesats fastsat i medfør af
renteloven, der vil finde anvendelse, såfremt indbetaling af
finansieringsbidrag efter lovens § 85 c ikke sker
rettidigt.
Forslaget har baggrund i et ønske om at
sikre koordination og ensretning af alle ordningerne i "Samlet
Betaling". Rentesatsen i § 5 i lov om renter og andre forhold
ved forsinket betaling er på indeværende tidspunkt
fastsat til 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen.
Det foreslåede indebærer en
sænkning af morarenten.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 85 c, stk. 23, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter
nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af
finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for
arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav
på grund af manglende betaling samt eftergive
finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Denne bemyndigelse er bl.a. udnyttet i
bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. I
bekendtgørelsens § 3, stk. 2, er det bestemt, at
overskydende bidrag mv. på under 300 kr. modregnes i det
følgende kvartals forventede krav på bidrag mv.,
medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet
tilbagebetalt. Er der intet forventet krav på bidrag mv. i
det følgende kvartal, tilbagebetales beløbet til
arbejdsgiveren.
Med indførelsen af det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. lov nr. 706 af 8. juni 2017, vil der
være tilfælde, hvor en arbejdsgiver har krav på
ikke-bagatelagtige udbetalinger efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og samtidig skal betale et ikke-bagatelagtigt,
skyldigt beløb efter en af de øvrige ordninger, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer. Sådanne
tilfælde vil opstå fra medio 2019, når en
arbejdsgiver har beløb til gode fra ordningen med det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag og samtidig skylder
forfaldne bidrag efter de øvrige ordninger omfattet af
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
indeholder ikke særskilt bestemmelse om modregning mellem
ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en
fællesopkrævning (dvs. via "Samlet Betaling"). "Samlet
Betaling" er den fællesopkrævning, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension anvender ved opkrævning af diverse
arbejdsgiverbidrag, og som bl.a. har til formål at lette
arbejdsgiverens administrative byrder ved at samle disse
bidragsopkrævninger under ét.
Det foreslås på den baggrund at
formulere bemyndigelsen i § 85 c, stk.
23, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
således at det fremgår af bemyndigelsen, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Arbejdsmarkedets Tillægspension tillige fastsætter
regler om modregning.
Formålet med forslaget er således
at indføre udtrykkelig hjemmel i § 85 c, stk. 23, 1.
pkt., til at foretage modregning mellem de af "Samlet Betaling"
omfattede ordninger. Herved tydeliggøres det, at
virksomhedernes indbetalinger bruges til at dække de samlede
krav på tværs af ordningerne i
fællesopkrævningen forholdsmæssigt med de
indbetalte beløb. Det forventes, at den præciserede
bemyndigelse vil blive udnyttet til at tilpasse den eksisterende
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i
de almindelige bemærkninger.
Til §
7
Til nr. 1
Det følger af § 11, stk. 2, i lov
om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, at såfremt
indbetaling af ordinært bidrag ikke sker rettidigt, skal
arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1½ pct. for
hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen. Sker
indbetaling af øvrige restancer til fonden ikke rettidigt,
betales renter af restancerne i medfør af renteloven.
Det foreslås at affatte § 11, stk. 2, 1. pkt., således, at
såfremt indbetaling af ordinært bidrag ikke sker
rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i
medfør af § 5 i lov om renter og andre forhold ved
forsinket betaling.
Forslaget indebærer, at det er den til
enhver tid gældende rentesats fastsat i medfør af
renteloven, der vil finde anvendelse, såfremt indbetaling af
finansieringsbidrag efter lovens § 3, stk. 1, ikke sker
rettidigt.
Forslaget har baggrund i et ønske om at
sikre koordination og ensretning af alle ordningerne i "Samlet
Betaling". Rentesatsen i § 5 i lov om renter og andre forhold
ved forsinket betaling er på indeværende tidspunkt
fastsat til 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen.
Det foreslåede indebærer en
sænkning af morarenten.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 11, stk. 2, i lov
om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, at såfremt
indbetaling af ordinært bidrag ikke sker rettidigt, skal
arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1½ pct. for
hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen. Sker
indbetaling af øvrige restancer til fonden ikke rettidigt,
betales renter af restancerne i medfør af renteloven.
Det foreslås at ændre § 11, stk. 2, 2. pkt., således, at
såfremt indbetaling af øvrige restancer til fonden
ikke sker rettidigt, betales renter af restancerne i medfør
af lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling.
Det foreslåede svarer til gældende
praksis og indebærer alene en præcisering af
bestemmelsen således, at der specifikt henvises til den
korrekte lovtitel.
Forslaget har baggrund i et ønske om at
sikre koordination og ensretning af alle ordningerne i "Samlet
Betaling".
Den foreslåede ændring er
redaktionel, og der er ikke tilsigtet ændringer i
retstilstanden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i
de almindelige bemærkninger.
Til §
8
Til nr. 1
Det følger af § 55, stk. 1, i lov
om arbejdsskadesikring, at sikringspligtige arbejdsgivere, jf.
lovens § 48, stk. 1, og frivilligt sikrede efter § 48,
stk. 2, skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det følger af § 55, stk. 3, 4.
pkt., i lov om arbejdsskadesikring, at der ved forsinket betaling
pålægges renter og rykkergebyr efter lov om renter ved
forsinket betaling m.v.
Det foreslås, at § 55, stk. 3, 4. pkt., affattes
således, at såfremt indbetaling af bidrag ikke sker
rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i
medfør af § 5 i lov om renter og andre forhold ved
forsinket betaling.
Det foreslåede svarer til gældende
praksis og indebærer alene en præcisering af
bestemmelsen således, at der specifikt henvises til den
korrekte lovtitel og den relevante § 5 i den gældende
rentelov.
Forslaget har baggrund i et ønske om at
sikre koordination og ensretning af alle ordningerne i "Samlet
Betaling". Rentesatsen i § 5 i lov om renter og andre forhold
ved forsinket betaling er på indeværende tidspunkt
fastsat til 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen.
Den foreslåede ændring er
redaktionel, og der er ikke tilsigtet ændringer i
retstilstanden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i
de almindelige bemærkninger.
Til §
9
Til nr. 1
Det følger af § 10, stk. 4, i
barselsudligningsloven, at såfremt indbetaling af bidrag
efter loven ikke sker rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter
med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra
kvartalets udløb.
Det foreslås, at § 10, stk. 4, affattes således, at
såfremt indbetaling af bidrag ikke sker rettidigt, skal
arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af bidraget med den
rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af §
5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling
Forslaget indebærer, at det er den til
enhver tid gældende rentesats fastsat i medfør af
renteloven, der vil finde anvendelse, såfremt indbetaling af
finansieringsbidrag efter lovens § 4 ikke sker rettidigt.
Forslaget har baggrund i et ønske om at
sikre koordination og ensretning af alle ordningerne i "Samlet
Betaling". Rentesatsen i § 5 i lov om renter og andre forhold
ved forsinket betaling er på indeværende tidspunkt
fastsat til 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen.
Det foreslåede indebærer en
sænkning af morarenten.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i
de almindelige bemærkninger.
Til §
10
Til nr. 1
Det følger af § 9, stk. 1, i lov
om Lønmodtagernes Garantifond, at private arbejdsgivere skal
betale bidrag til dækning af Lønmodtagernes
Garantifonds udgifter. Reguleringen af betalingen af dette bidrag
fremgår af § 9, stk. 2-12, og af de nærmere
regler, som beskæftigelsesministeren i medfør af stk.
12 kan fastsætte efter forhandling med Lønmodtagernes
Garantifond og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det følger af § 9, stk. 9, i lov
om Lønmodtagernes Garantifond, at såfremt indbetaling
af finansieringsbidrag ikke sker rettidigt, skal arbejdsgiveren
betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver
påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Det foreslås at affatte § 9, stk. 9, således, at
såfremt indbetaling af finansieringsbidrag ikke sker
rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.
Forslaget indebærer, at det er den til
enhver tid gældende rentesats fastsat i medfør af
renteloven, der vil finde anvendelse, såfremt indbetaling af
finansieringsbidrag efter lovens § 9, stk. 1, ikke sker
rettidigt.
Forslaget har baggrund i et ønske om at
sikre koordination og ensretning af alle ordningerne i "Samlet
Betaling". Rentesatsen i § 5 i lov om renter og andre forhold
ved forsinket betaling er på indeværende tidspunkt
fastsat til 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen.
Det foreslåede indebærer en
sænkning af morarenten.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 9, stk. 12, i lov
om Lønmodtagernes Garantifond, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Lønmodtagernes Garantifond og Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsætter nærmere regler om
beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v.,
herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.
Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund
af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og
eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Denne bemyndigelse er bl.a. udnyttet i
bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. I
bekendtgørelsens § 3, stk. 2, er det bestemt, at
overskydende bidrag mv. på under 300 kr. modregnes i det
følgende kvartals forventede krav på bidrag mv.,
medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet
tilbagebetalt. Er der intet forventet krav på bidrag mv. i
det følgende kvartal, tilbagebetales beløbet til
arbejdsgiveren.
Med indførelsen af det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. lov nr. 706 af 8. juni 2017, vil der
være tilfælde, hvor en arbejdsgiver har krav på
ikke-bagatelagtige udbetalinger efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og samtidig skal betale et ikke-bagatelagtigt,
skyldigt beløb efter en af de øvrige ordninger, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer. Sådanne
tilfælde vil opstå fra medio 2019, når en
arbejdsgiver har beløb til gode fra ordningen med det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag og samtidig skylder
forfaldne bidrag efter de øvrige ordninger omfattet af
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv.
Lov om Lønmodtagernes Garantifond
indeholder ikke særskilt bestemmelse om modregning mellem
ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en
fællesopkrævning (dvs. via "Samlet Betaling"). "Samlet
Betaling" er den fællesopkrævning, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension anvender ved opkrævning af diverse
arbejdsgiverbidrag, og som bl.a. har til formål at lette
arbejdsgiverens administrative byrder ved at samle disse
bidragsopkrævninger under ét.
Det foreslås på den baggrund at
formulere bemyndigelsen i § 9, stk. 12,
1. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond,
således at det fremgår af bemyndigelsen, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Lønmodtagernes Garantifond og Arbejdsmarkedets
Tillægspension tillige fastsætter regler om
modregning.
Formålet med forslaget er således
at indføre udtrykkelig hjemmel i § 9, stk. 12, 1. pkt.,
til at foretage modregning mellem de af "Samlet Betaling" omfattede
ordninger. Herved tydeliggøres det, at virksomhedernes
indbetalinger bruges til at dække de samlede krav på
tværs af ordningerne i fællesopkrævningen
forholdsmæssigt med de indbetalte beløb. Det
forventes, at den præciserede bemyndigelse vil blive udnyttet
til at tilpasse den eksisterende bekendtgørelse om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i
de almindelige bemærkninger.
Til §
11
Til nr. 1
Det følger af § 66 i lov om
sygedagpenge, at 2/3 af det ATP-bidrag, der efter § 65 i lov
om sygedagpenge skal indbetales af kommunen for en modtager af
sygedagpenge, dækkes af private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum
m.v., via et finansieringsbidrag. Finansieringsbidraget
fastsættes en gang årlig af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Finansieringsbidraget skal indbetales til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, og kan opkræves sammen
med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets
Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne, jf. §
66, stk. 5 og 6, i lov om sygedagpenge.
Det følger af § 66, stk. 11, i lov
om sygedagpenge, at såfremt indbetaling af
finansieringsbidrag ikke sker rettidigt, skal arbejdsgiveren betale
renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver
påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Det foreslås at affatte § 66, stk. 11, således, at
såfremt indbetaling af finansieringsbidrag ikke sker
rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.
Forslaget indebærer, at det er den til
enhver tid gældende rentesats fastsat i medfør af
renteloven, der vil finde anvendelse, såfremt indbetaling af
finansieringsbidrag efter lovens § 66 ikke sker rettidigt.
Forslaget har baggrund i et ønske om at
sikre koordination og ensretning af alle ordningerne i "Samlet
Betaling". Rentesatsen i § 5 i lov om renter og andre forhold
ved forsinket betaling er på indeværende tidspunkt
fastsat til 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen.
Det foreslåede indebærer en
sænkning af morarenten.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 66, stk. 14, i lov
om sygedagpenge, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter nærmere regler om beregningsperioder og
indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og
frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler
bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved
påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive
finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Denne bemyndigelse er bl.a. udnyttet i
bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. I
bekendtgørelsens § 3, stk. 2, er det bestemt, at
overskydende bidrag mv. på under 300 kr. modregnes i det
følgende kvartals forventede krav på bidrag mv.,
medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet
tilbagebetalt. Er der intet forventet krav på bidrag mv. i
det følgende kvartal, tilbagebetales beløbet til
arbejdsgiveren.
Med indførelsen af det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. lov nr. 706 af 8. juni 2017, vil der
være tilfælde, hvor en arbejdsgiver har krav på
ikke-bagatelagtige udbetalinger efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og samtidig skal betale et ikke-bagatelagtigt,
skyldigt beløb efter en af de øvrige ordninger, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer. Sådanne
tilfælde vil opstå fra medio 2019, når en
arbejdsgiver har beløb til gode fra ordningen med det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag og samtidig skylder
forfaldne bidrag efter de øvrige ordninger omfattet af
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv.
Lov om sygedagpenge indeholder ikke
særskilt bestemmelse om modregning mellem ind- og
udbetalinger i ordningerne omfattet af en
fællesopkrævning (dvs. via "Samlet Betaling"). "Samlet
Betaling" er den fællesopkrævning, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension anvender ved opkrævning af diverse
arbejdsgiverbidrag, og som bl.a. har til formål at lette
arbejdsgiverens administrative byrder ved at samle disse
bidragsopkrævninger under ét.
Det foreslås på den baggrund at
formulere bemyndigelsen i § 66, stk. 14,
1. pkt., i lov om sygedagpenge, således at det
fremgår af bemyndigelsen, at beskæftigelsesministeren
efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension tillige
fastsætter regler om modregning.
Formålet med forslaget er således
at indføre udtrykkelig hjemmel i § 66, stk. 14, 1.
pkt., til at foretage modregning mellem de af "Samlet Betaling"
omfattede ordninger. Herved tydeliggøres det, at
virksomhedernes indbetalinger bruges til at dække de samlede
krav på tværs af ordningerne i
fællesopkrævningen forholdsmæssigt med de
indbetalte beløb. Det forventes, at den præciserede
bemyndigelse vil blive udnyttet til at tilpasse den eksisterende
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i
de almindelige bemærkninger.
Til §
12
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Den foreslåede ikrafttrædelse den
1. januar 2018 vil i relation til lovforslagets §§ 1 og 3
indebære, at arbejdsgiveren vil kende den vægtning af
erhvervsuddannelser, som efter forslaget vil ligge til grund ved
beregning af flere elementer i det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag, som træder i kraft den 1. januar 2018, jf. §
7, stk. 4, i lov nr. 706 af 8. juni 2017.
For så vidt angår lovforslagets
§ 1, nr. 4, § 2, nr. 2, § 4, nr. 2, § 5, nr. 2,
§ 6, nr. 2, § 10, nr. 2, og § 11, nr. 2, om
bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang,
vil ikrafttrædelsestidspunktet indebære, at
bestemmelsen vil kunne finde anvendelse i relation til modregning i
ydelser, der udbetales den 1. januar 2018 eller senere.
Det foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt indebærer i relation til
lovforslagets § 2, §§ 4-7 og §§ 9-11 om
ændring af rentesatsen i barselsloven, lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om aktiv
socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om barselsudligning
på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), lov om
Lønmodtagernes Garantifond og lov om sygedagpenge, at den
foreslåede sænkning af morarenten vil få virkning
for renter, der påløber fra og med den 1. januar
2018.
For så vidt angår lovforslagets
§ 8 er der tale om en redaktionel ændring.
I stk. 2,
foreslås det, at loven ikke skal finde anvendelse på
klager indgivet før lovens ikrafttræden til det
ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette indebærer, at
den foreslåede remonstrationsordning først vil finde
anvendelse for klager indgivet den 1. januar 2018 eller senere.
Det foreslås i den forbindelse, at de
hidtil gældende regler vil finde anvendelse for klager
indgivet før lovens ikrafttræden, dvs. fx klager over
manglende eller mangelfuld udbetaling af lønrefusion,
befordringstilskud og mobilitetsfremmende ydelser efter
§§ 4 og 6 samt kapitel 4 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Sådanne indgivne klager vil skulle
færdigbehandles af ATP's ankenævn efter de regler, der
gælder før lovens ikrafttræden, jf. afsnit 2.4.
Mangler der fx oplysninger til brug for sagens oplysning, indhentes
disse af ankenævnet hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til
brug for sagens afgørelse. Sagen vil også kunne
hjemvises. Den foreslåede overgangsordning har baggrund i
ordenshensyn.
Til §
13
Bestemmelsen angår lovens territoriale
gyldighed.
Bestemmelsen fastslår, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men
lovens § 10 (lov om Lønmodtagernes Garantifond) kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Det bemærkes i den forbindelse, at
hverken lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse gælder for
Færøerne og Grønland, jf. § 42 i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og § 28 i lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Heller ikke lovene under
Beskæftigelsesministeriets ressort, som foreslås
ændret ved dette lovforslags §§ 4-9 og 11, dvs.
barselsloven, lov om aktiv socialpolitik, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om Arbejdsmarkedets Fond
for Udstationerede, lov om arbejdsskadesikring, lov om
barselsudligning på det private arbejdsmarked
(barselsudligningsloven) og lov om sygedagpenge, gælder for
Færøerne og Grønland i dag, jf. barselslovens
§ 60, § 118 i lov om aktiv socialpolitik, § 105 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 15 i lov om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, § 90 i lov om
arbejdsskadesikring, § 13, stk. 2, i lov om barselsudligning
på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven) og
§ 83 i lov om sygedagpenge.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 706 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. Kapitel 5 d affattes således: | Kapitel 5 d Bonus for
praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for
merbeskæftigelse i praktikpladser § 15 g. Til
arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5 og regler fastsat
i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr.
praktikårselev, jf. stk. 3, med uddannelsesaftale inden for
uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser
samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f,
stk. 4. Stk. 2. Der kan
alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser,
der er omfattet af stk. 4. Stk. 3. En
praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1
kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til §
66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene
kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af
praktikårselever, der kan udløse bonus.
Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31.
december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus. Stk. 4. Der
foretages i året efter bonusåret en opgørelse
af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for
bonusåret. Det er alene uddannelserne på listen over
fordelsuddannelser for bonusåret, som undervisningsministeren
godkender og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår
i opgørelsen. Følgende betingelser skal være
opfyldt: 1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som
har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet
på fordelsuddannelsen, og som efter 3 måneder ikke har
indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må
ikke overstige 10 pct. i bonusåret. 2) Andelen af elever i skolepraktik på
fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af
praktik og skolepraktik for samtlige elever på
fordelsuddannelsen i bonusåret. Stk. 5. Bonus
pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje
på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal
bonusudløsende praktikårselever i bonusåret.
Bonus kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr.
praktikårselev. § 15 h. Til
arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5 og regler fastsat
i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr.
praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med
uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af
lov om erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i
medfør af § 21 f, stk. 4. Stk. 2. Det er
en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren har en
måluddannelsesratio i henhold til § 21 a. Det er
endvidere en betingelse, at arbejdsgiveren i bonusåret har
haft merbeskæftigelse målt i praktikårselever i
perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der
overstiger gennemsnittet af den pågældende
arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de
foregående 3 år. For en arbejdsgiver, der har oprettet
sin virksomhed i et af de 3 foregående år, udregnes
gennemsnittet efter 2. pkt. som en forholdsmæssig del af det
antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de
år, hvor virksomheden har eksisteret. Stk. 3. Bonus
ydes for merbeskæftigelse målt i
praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver
har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med
den 31. december, der overstiger arbejdsgiverens
måluddannelsesratio, jf. § 21 a. Til brug for beregning
af det bonusudløsende antal praktikårselever omregnes
måluddannelsesratio til praktikårselever ved at
multiplicere ratioen med antallet af erhvervsuddannede
årsværk, jf. stk. 4, vægtet med deres
modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6. Stk. 4. Ved
erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere
medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest
fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og
som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til
én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Alle
erhvervsuddannede medarbejdere, herunder
ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive
beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede
antal erhvervsuddannede årsværk.
Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af
arbejdsgivernes ATP-bidrag. Stk. 5. Bonus
pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje
på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal
bonusudløsende praktikårselever i bonusåret.
Bonus kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr.
praktikårselev. § 15 i.
Undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelser oprettet i
medfør af lov om erhvervsuddannelser og hvilke uddannelser
godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, der i det kommende
kalenderår er fordelsuddannelser, på baggrund af
ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer og
på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen efter
og udbuddet af faglært arbejdskraft. Godkendte
fordelsuddannelser forbliver fordelsuddannelser, så
længe de opfylder betingelserne i § 15 g, stk. 4, og
regler udstedt i medfør af § 21 f, stk. 4, 2. pkt.,
eller indtil uddannelsen efter høring af arbejdsgivernes
brancheorganisationer ophører med at være
fordelsuddannelse det førstkommende kalenderår. Stk. 2.
Undervisningsministeren offentliggør årligt en
revideret liste over godkendte fordelsuddannelser på
Undervisningsministeriets hjemmeside. | | »Kapitel 5 d Bonus for
praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for
merbeskæftigelse i praktikpladser § 15 g. Til
arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5 og regler fastsat
i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr.
praktikårselev, jf. stk. 3, med uddannelsesaftale inden for
uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser
samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f,
stk. 4. Stk. 2. Der kan
alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser,
der er omfattet af stk. 4. Stk. 3. En
praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1
kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til §
66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene
kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af
praktikårselever, der kan udløse bonus.
Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31.
december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus. Stk. 4. Der
foretages i året efter bonusåret en opgørelse
af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for
bonusåret. Det er alene uddannelserne på listen over
fordelsuddannelser for bonusåret, som undervisningsministeren
godkender og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår
i opgørelsen. Følgende betingelser skal være
opfyldt: 1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som
har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet
på fordelsuddannelsen, og som efter 3 måneder ikke har
indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må
ikke overstige 10 pct. i bonusåret. 2) Andelen af elever i skolepraktik på
fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af
praktik og skolepraktik for samtlige elever på
fordelsuddannelsen i bonusåret. Stk. 5. Bonus
pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje
på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal
bonusudløsende praktikårselever i bonusåret.
Bonus kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr.
praktikårselev. § 15 h. Til
arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5 og regler fastsat
i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr.
praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med
uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af
lov om erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i
medfør af § 21 f, stk. 4. Stk. 2. Det er
en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren har en
måluddannelsesratio i henhold til § 21 a. Det er
endvidere en betingelse, at arbejdsgiveren i bonusåret har
haft merbeskæftigelse målt i praktikårselever i
perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der
overstiger gennemsnittet af den pågældende
arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de
foregående 3 år. For en arbejdsgiver, der har oprettet
sin virksomhed i et af de 3 foregående år, udregnes
gennemsnittet efter 2. pkt. som en forholdsmæssig del af det
antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de
år, hvor virksomheden har eksisteret. Stk. 3. Bonus
ydes for merbeskæftigelse målt i
praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver
har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med
den 31. december, der overstiger arbejdsgiverens
måluddannelsesratio, jf. § 21 a. Til brug for beregning
af det bonusudløsende antal praktikårselever omregnes
måluddannelsesratio til praktikårselever ved at
multiplicere ratioen med antallet af erhvervsuddannede
årsværk, jf. stk. 4, vægtet med deres
modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6. Stk. 4. Ved
erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere
medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest
fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og
som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til
én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår.
Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse
efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i
en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder
ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive
beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede
antal erhvervsuddannede årsværk.
Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af
arbejdsgivernes ATP-bidrag. Stk. 5. Bonus
pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje
på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal
bonusudløsende praktikårselever i bonusåret.
Bonus kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr.
praktikårselev. § 15 i.
Undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelser oprettet i
medfør af lov om erhvervsuddannelser og hvilke uddannelser
godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, der i det kommende
kalenderår er fordelsuddannelser, på baggrund af
ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer og
på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen efter
og udbuddet af faglært arbejdskraft. Godkendte
fordelsuddannelser forbliver fordelsuddannelser, så
længe de opfylder betingelserne i § 15 g, stk. 4, og
regler udstedt i medfør af § 21 f, stk. 4, 2. pkt.,
eller indtil uddannelsen efter høring af arbejdsgivernes
brancheorganisationer ophører med at være
fordelsuddannelse det førstkommende kalenderår. Stk. 2.
Undervisningsministeren offentliggør årligt en
revideret liste over godkendte fordelsuddannelser på
Undervisningsministeriets hjemmeside.« | | | | §
18. --- | | | Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4. Bidrag
kan opkræves sammen med finansieringsbidrag, der af
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra
arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i
medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension i forbindelse med en fælles
opkrævning. Restancer for bidrag kan indgå i en
fælles opkrævning. | | 2. I § 18, stk. 4, 1. pkt., ændres
»finansieringsbidrag« til: »bidrag«. | | | | § 21.
--- | | | Stk. 2. Sker
indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene
med 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdagen. | | 3. § 21, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2.
Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra
forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der
til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om
renter og andre forhold ved forsinket betaling.« | Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets
Tillægspension regler om opkrævning og betaling af
bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf.
§ 18, stk. 4. Det kan ved disse regler bestemmes, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
betalingen og eftergive bidrag og renter. Stk. 4.
--- | | 4. I § 21, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »regler om opkrævning«: »,
modregning«. | | | | | | 5. § 21 f, stk. 2, affattes
således: | | | »Stk. 2.
Sker indbetaling efter stk. 1 ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra
forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der
til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om
renter og andre forhold ved forsinket betaling.« | | | | § 27.
--- | | 6. I § 27 indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Klage i henhold til stk. 1 indgives til enten Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Myndigheden vurderer, om der er grundlag for at give klager helt
eller delvis medhold. Giver myndigheden ikke klager fuldt ud
medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for
afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn,
der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.« | | | | | | 7. Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne
lov. | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni
2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 706 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændringer: | | | | § 13.
--- | | | Stk. 2-18.
--- | | | Stk. 19. Sker
indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½
pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Stk. 20-21.
--- | | 1. § 13, stk. 19, affattes
således: »Stk. 19.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.« | Stk. 22.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med ministeren for børn, undervisning og ligestilling og
Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om
beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v.,
herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav
på grund af manglende betaling og eftergive
finansieringsbidrag, renter og eventuelle
ekspeditionsgebyrer. Stk. 23.
--- | | 2. I § 13, stk. 22, 1. pkt., indsættes
efter »beregningsperioder«: »,
modregning«. | | | | | | § 3 | | | | | | I lov nr. 706 af 8. juni 2017 om
ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om
erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love
(Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.), foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. § 1, nr. 21, ophæves. | | | | | | 2. § 1, nr. 26, ophæves. | | | | | | § 4 | | | | | | I barselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017, foretages
følgende ændringer: | | | | §45.
--- | | | Stk. 2-10.
--- | | | Stk. 11. Sker
indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½
pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Stk. 12-13.
--- | | 1. § 45, stk. 11, affattes
således: »Stk. 11.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.« | Stk. 14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om
beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v.,
herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.
Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund
af manglende betaling og eftergive finansieringsbidrag, renter og
eventuelle ekspeditionsgebyrer. Stk. 15.
--- | | 2. I § 45, stk. 14, 1. pkt., indsættes
efter »beregningsperioder«: »,
modregning«. | | | | | | § 5 | | | | | | I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som
ændret ved § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændringer: | | | | § 80 a.
--- | | | Stk. 2-10.
--- | | | Stk. 11. Sker
indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½
pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Stk. 12-13.
--- | | 1. § 80 a, stk. 11, affattes
således: »Stk. 11.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.« | Stk. 14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om
beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v.,
herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.
Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund
af manglende betaling og eftergive finansieringsbidrag, renter og
eventuelle ekspeditionsgebyrer. Stk. 15.
--- | | 2. I § 80 a, stk. 14, 1. pkt.,
indsættes efter »beregningsperioder«: »,
modregning«. | | | | | | § 6 | | | | | | I lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer: | | | | § 85 c.
--- | | | Stk. 2-19.
--- | | | Stk. 20. Sker
indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½
pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Stk. 21-22.
--- | | 1. § 85 c, stk. 20, affattes
således: »Stk. 20.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren fra forfaldsdagen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.« | Stk. 23.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om
beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v.,
herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.
Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund
af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og
eventuelle ekspeditionsgebyrer. Stk. 24.
--- | | 2. I § 85 c, stk. 23, 1. pkt.,
indsættes efter »beregningsperioder«: »,
modregning«. | | | | | | § 7 | | | | | | I lov nr. 613 af 8. juni 2016 om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede foretages følgende
ændringer: | | | | § 11.
--- | | | Stk. 2. Sker
indbetaling af ordinært bidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1½ pct. for
hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen. Sker
indbetaling af øvrige restancer til fonden ikke rettidigt,
betales renter af restancerne i medfør af renteloven. | | 1. § 11, stk. 2, 1. pkt., affattes
således: »Sker indbetaling af ordinært
bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen
betale renter af bidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.« | | | 2. I § 11, stk. 2, 2. pkt., ændres
»renteloven« til: »lov om renter og andre forhold
ved forsinket betaling«. | Stk. 3.
--- | | | | | | | | § 8 | | | | | | I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017, som
ændret ved § 6 i lov nr. 285 af 29. marts 2017,
foretages følgende ændring: | | | | § 55.
--- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. Bidraget
opkræves fire gange årligt. Bidraget kan opkræves
af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre bidrag,
der opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der
tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende
opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan
udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i
forbindelse med en fælles opkrævning. Ved forsinket
betaling pålægges renter og rykkergebyr efter lov om
renter ved forsinket betaling m.v. Restancer for bidrag kan
indgå i en fællesopkrævning. Stk. 4-7.
--- | | 1. § 55, stk. 3, 4. pkt., affattes
således: »Sker indbetaling af bidrag ikke
rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i
medfør af § 5 i lov om renter og andre forhold ved
forsinket betaling.« | | | | | | § 9 | | | | | | I lov om barselsudligning på det
private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), jf. lov nr. 417 af
8. maj 2006, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 288 af
29. marts 2017, foretages følgende ændring: | | | | § 10.
--- | | | Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4. Sker
indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale
renter med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra
kvartalets udløb. | | 1. § 10, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4.
Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra
forfaldsdatoen betale renter af bidraget med den rentesats, der til
enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter
og andre forhold ved forsinket betaling.« | | | | | | § 10 | | | | | | I lov om Lønmodtagernes Garantifond,
jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som
ændret ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015,
foretages følgende ændringer: | | | | § 9.
--- | | | Stk. 2-8.
--- | | | Stk. 9. Sker
indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½
pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Stk. 10-11.
--- | | 1. § 9, stk. 9, affattes
således: »Stk. 9.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.« | Stk. 12.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med Lønmodtagernes Garantifond og Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og
indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og
frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler
bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved
påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive
finansieringsbidrag, renter og eventuelle
ekspeditionsgebyrer. Stk. 13.
--- | | 2. I § 9, stk. 12, 1. pkt., indsættes
efter »beregningsperioder«: »,
modregning«. | | | | | | § 11 | | | | | | I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 826 af 23. juni 2017, foretages
følgende ændringer: | | | | § 66.
--- | | | Stk. 2-10.
--- | | | Stk. 11. Sker
indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½
pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Stk. 12-13.
--- | | 1. § 66, stk. 11, affattes
således: »Stk. 11.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling.« | Stk. 14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om
beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v.,
herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.
Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund
af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og
eventuelle ekspeditionsgebyrer. Stk. 15.
--- | | 2. I § 66, stk. 14, 1. pkt., indsættes
efter »beregningsperioder«: »,
modregning«. | | | | | | § 12 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2018. | | | Stk. 2. Loven
finder ikke anvendelse på klager indgivet før lovens
ikrafttræden til det ankenævn, der er nedsat i henhold
til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. For
sådanne klager finder de hidtil gældende regler
anvendelse. | | | | | | § 13 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men lovens § 10 kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger. | | | | | | |
|