Betænkning afgivet af
Undervisningsudvalget den 23. januar 2018
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november
2017 og var til 1. behandling den 1. december 2017. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Undervisningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
undervisningsministeren sendte den 30. august 2017 dette udkast til
udvalget, jf. UNU alm. del - bi?lag 143 (folketingsåret
2016-17). Den 9. november 2017 sendte undervisningsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af ALT) indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (ALT) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved
3. behandling.
Alternativets medlemmer af udvalget er
naturligvis positive over for at finde løsninger på de
udfordringer, som eux'en står over for. ALT tror dog ikke
på, at dette lovforslag indholder de rigtige
løsninger. Det bekymrer, at der ikke tages udgangspunkt i
den del af Rambøllrapporten, »Evaluering af
eux«, 2017, der handler om håndværket. I
rapporten kan man f.eks. læse, at »nogle eux-elever
ikke har tilstrækkeligt flair for værkstedsfagene; at
de »kæmper med, at hænderne ikke sidder godt nok
på«. På disse skoler er der overvejelser om,
hvorvidt det er resultatet af en skæv markedsføring af
eux, hvor studenterhuen er fremhævet på bekostning af
håndværket«. Alternativet er nervøs for,
at dette lovforslag understreger et for stort fokus på
faglighed i forståelsen »det boglige« - og ikke
det håndværksfaglige.
Med lovforslaget pålægges
skolerne desuden mere administrativt arbejde, uden at der er
sikkerhed for, at udfordringerne løses. Med dette lovforslag
pålægges skolerne et nyt ressourcekrævende
udviklingsarbejde. Eux'en er allerede nu sammensat som en unik
pakke. Det bør overvejes, hvordan eleverne kommer mere og
bedre i spil, f.eks. når de afslutter uddannelsen.
Afslutningsvis mener ALT, at der skal tilføres flere
ressourcer til erhvervsuddannelserne, så de kan komme i gang
med at udvikle frem for at afvikle.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
nfmd. Alex Ahrendtsen (DF)
Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF) Marie Krarup (DF)
Tilde Bork (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E.
Jørgensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane
Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Brigitte Klintskov
Jerkel (KF) Annette Lind (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Jan Johansen
(S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Eva
Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Schnoor
(ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Marlene
Borst Hansen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | ? ?? ?8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 82
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra undervisningsministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Udkast til betænkning |
|