Fremsat den 8. november 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Ny kvoteordning)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 6, indsættes efter »bestemmer«: »antal og«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning hel eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Danmark har en lang tradition for at påtage sig et fælles medansvar for nogle af verdens flygtninge, men vi skal ikke tage så mange flygtninge, at det truer sammenhængskraften i vores land.

Siden 1989 har Danmark genbosat ca. 500 kvoteflygtninge årligt. Herudover er der hvert år kommet et antal spontanasylansøgere (det vil sige personer, der opholder sig eller selv indrejser i Danmark og søger asyl), der i de senere år har nået et historisk højt niveau.

Det er regeringens opfattelse, at Danmark de senere år har nået et niveau for antallet af asylansøgere og meddelte opholdstilladelser, at myndighederne er efterladt med en betydelig opgave i forhold til bl.a. asylsagsbehandling og integration. Det har betydning for, om og hvor mange kvoteflygtninge Danmark kan genbosætte. Dette er også baggrunden for regeringens beslutning om at skubbe den resterende del af kvoten for 2014-2016 og ikke at genbosætte kvoteflygtninge i 2017.

Det er regeringens opfattelse, at Danmark fortsat skal genbosætte flygtninge og dermed også fremadrettet støtte den globale genbosætningsindsats for en del af verdens flygtninge.

Grundlaget for menneskesmuglere skal fjernes ved at dæmme op for tilstrømningen af spontane asylansøgere til Europa. Lykkes dette, vil Danmark have langt større mulighed for selv at styre tilstrømningen til landet. Med en markant reduceret tilstrømning, vil Danmark i stedet kunne gøre brug af De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninges (UNHCR) genbosætningsprogram som et instrument til at løfte Danmarks del af ansvaret for håndteringen af udfordringerne i verdens brændpunkter.

Antallet af nytilkomne flygtninge de senere år har imidlertid stillet det danske samfund over for en række udfordringer i forhold til bl.a. integration. I en sådan situation er det vanskeligt også at tage imod kvoteflygtninge. Det er nødvendigt at sikre den rigtige balance mellem antallet af nytilkomne flygtninge og evnen til at integrere, så Danmark fortsat kan være et godt og trygt samfund.

Det er derfor afgørende, at der - så der kan tages hensyn til den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet - er mulighed for mere fleksibelt at kunne fastsætte, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod, f.eks. i en situation, hvor indrejsetallet er højt, eller hvor myndighederne er efterladt med en stor integrationsopgave i forhold til de udlændinge, der allerede befinder sig i landet.

Ingen eller et lavt antal spontanasylansøgere giver bedre mulighed for at modtage kvoteflygtninge, ligesom det vil gøre det i en situation, hvor det går godt med integrationen af de udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark. Lovforslaget lægger således op til, at der indføres en ny ordning for genbosætning af kvoteflygtninge i Danmark, der tager hensyn til den sociale og økonomiske kapacitet hertil i samfundet.

Det foreslås med lovforslaget, at udlændingelovens § 8, stk. 6, ændres, således at udlændinge- og integrationsministeren fremover bestemmer antallet af kvoteflygtninge, der årligt skal meddeles opholdstilladelse i Danmark.

Det forudsættes med lovforslaget, at den årlige kvote for modtagelse af kvoteflygtninge ikke vil kunne overstige 500 personer. Det årlige antal kvoteflygtninge vil dog kunne overstige 500 personer, hvis Danmark i en helt særlig situation i forbindelse med en international aftale indgået med det formål at begrænse flygtningestrømmen til Danmark og/eller Europa skal deltage i strategisk genbosætning af flygtninge fra bestemte områder.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Gældende ret

Siden 1979 er der hvert år givet opholdstilladelse til et antal flygtninge, der genbosættes i Danmark (kvoteflygtninge). På finansloven afsættes årligt en økonomisk ramme til modtagelse af et antal kvoteflygtninge, der siden 1989 har udgjort ca. 500 personer årligt.

Meddelelse af opholdstilladelse til kvoteflygtninge er reguleret i udlændingelovens § 8.

Efter udlændingelovens § 8, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissionær for Flygtninge eller lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf. § 7, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 8, stk. 2, gives der efter ansøgning ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. § 7, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 8, stk. 3, gives der efter ansøgning ud over de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som må antages at ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere.

Det bemærkes, at de enkelte kvoteflygtninge i praksis udvælges blandt UNHCR-flygtninge.

Efter udlændingelovens § 8, stk. 4, skal der ved udvælgelsen af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3, medmindre særlige grunde taler derimod, lægges vægt på udlændingens mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation (integrationspotentiale). Der skal endvidere lægges vægt på hensynet til folkesundheden, medmindre helt særlige grunde taler derimod.

Hvorvidt en person besidder det fornødne integrationspotentiale, bedømmes efter bestemmelsen på baggrund af en konkret vurdering af samtlige foreliggende omstændigheder, hvor vedkommendes sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation indgår med betydelig vægt.

Ved udvælgelsen af kvoteflygtninge er det primære kriterium, om udlændingen opfylder udlændingelovens § 8, stk. 1-3. Udlændingens integrationspotentiale indgår i udvælgelsen som et supplerende kriterium.

Efter udlændingelovens § 8, stk. 5, skal en opholdstilladelse efter stk. 1-3, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at udlændingen medvirker til en særlig sundhedsundersøgelse og giver samtykke til, at helbredsoplysningerne videregives til Udlændingestyrelsen og til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvortil udlændingen visiteres, samt underskriver en erklæring vedrørende vilkårene for genbosætning i Danmark.

Den særlige sundhedsundersøgelse indgår i grundlaget for beslutningen om, hvorvidt genbosætning bør tilbydes til den pågældende eller ej. Derudover kan sundhedsundersøgelsen bidrage til kommunernes forberedelse af de pågældende kvoteflygtninges ankomst til kommunen.

Efter udlændingelovens § 8, stk. 6, bestemmer udlændinge- og integrationsministeren den overordnede fordeling af de udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter stk. 1-3.

Fordeling af kvoten sker på baggrund af en indstilling fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsens indstilling om fordeling af det kommende års kvote foretages almindeligvis på baggrund af UNHCR's årlige prioriteter på området og i øvrigt i tæt dialog med UNHCR.

Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark ikke har nogen aftale eller anden ordning med UNHCR, der juridisk forpligter Danmark til at genbosætte kvoteflygtninge. Genbosætning af kvoteflygtninge i Danmark har tidligere beroet på et politisk ønske om kontinuerligt at tage del i genbosætningsarbejdet uden at tage hensyn til, hvordan det går med bl.a. integrationen af udlændinge i Danmark.

Når udlændinge- og integrationsministeren har fastsat den overordnede fordeling af det kommende års genbosætningskvote, planlægger Udlændingestyrelsen kvoteudvælgelsesrejser for det kommende år.

I 2005 blev der i forbindelse med en ændring af udlændingelovens § 8 indført en fleksibel 3-årig kvote. Det betyder, at der i det enkelte år inden for den 3-årige periode kan bruges færre eller flere pladser afhængigt af det konkrete behov.

Formålet med at indføre 3-årige kvoter var at lette arbejdet med strategisk genbosætning og på smidig vis give mulighed for at overføre pladser til et efterfølgende år, hvis det i et enkelt år har vist sig umuligt at finde et tilstrækkeligt antal personer med det fornødne integrationspotentiale. Det er udgangspunktet, at kvoten opbruges inden for den 3-årige periode, men såfremt det ikke skønnes muligt at opbruge kvoten, skal ubrugte pladser, herunder de tilhørende midler til integration, konverteres til støttemidler, der skal øremærkes til genbosætningsarbejde i tredjelande.

En del af den årlige kvote reserveres til særligt hastende sager vedrørende flygtninge, der risikerer umiddelbar hjemsendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet (hastesager), og til flygtninge med særlige behandlingskrævende sygdomme (Twenty or More-sager). Der har i en årrække været afsat ca. 75 pladser årligt til hastesager og ca. 30 pladser årligt til Twenty or More-sager. Disse sager forelægges skriftligt af UNHCR for Udlændingestyrelsen, som vurderer, hvorvidt de pågældende kan tilbydes genbosætning efter udlændingelovens § 8.

2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Danmark har en lang tradition for at påtage sig et humanitært medansvar for nogle af verdens flygtninge. Siden 1989 har Danmark genbosat ca. 500 flygtninge årligt.

Danmark har i årene 2006-2016 modtaget et stigende antal spontanasylansøgere. I samme periode er der meddelt et stigende antal opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7 samt efter familiesammenføringsreglerne til familiemedlemmer til herboende flygtninge. Dette har stillet det danske samfund over for en række udfordringer i forhold til bl.a. integration.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Danmark de senere år har nået et niveau for antallet af asylansøgere og meddelte opholdstilladelser, således at myndighederne er efterladt med en betydelig opgave i forhold til bl.a. asylsagsbehandling og integration. Det har betydning for, om og hvor mange kvoteflygtninge Danmark kan genbosætte. Dette er også baggrunden for regeringens beslutning om at skubbe den resterende del af kvoten for 2014-2016 og ikke at genbosætte kvoteflygtninge i 2017.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Danmark fortsat, i det omfang der er social og økonomisk kapacitet hertil i samfundet, skal genbosætte flygtninge og dermed også fremadrettet støtte den globale genbosætningsindsats for en del af verdens flygtninge.

Antallet af nytilkomne flygtninge har imidlertid stor betydning for, om integrationen efterfølgende kan lykkes. En vellykket integration er afgørende for, at Danmark fortsat kan være et godt og trygt samfund, der hænger sammen økonomisk, socialt og kulturelt.

Det er derfor nødvendigt, at der bliver skabt den rette balance mellem antallet af flygtninge, som Danmark samlet modtager, og vores evne til at integrere. Danmark har et ansvar for at hjælpe mennesker på flugt, men vi skal ikke tage så mange flygtninge, at det truer sammenhængskraften i vores land.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at det i den forbindelse er afgørende, at antallet af flygtninge, der årligt genbosættes i Danmark, kan fastsættes med den størst mulige fleksibilitet under hensyntagen til den sociale og økonomiske kapacitet hertil i samfundet. Det vil give mulighed for, at Danmark i en situation med f.eks. høje indrejsetal kan vælge ikke at modtage kvoteflygtninge eller alene modtage et begrænset antal kvoteflygtninge i det omfang, der vurderes at være kapacitet hertil.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at den fremtidige kvote for genbosætning af flygtninge i Danmark skal kunne fastsættes fleksibelt af udlændinge- og integrationsministeren, således at der tages hensyn til den sociale og økonomiske kapacitet hertil i samfundet, herunder bl.a., hvor mange spontanasylansøgere mv. der kommer til Danmark, og hvordan de udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark, er integrerede.

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Det foreslås med lovforslaget, at udlændingelovens § 8, stk. 6, ændres, således at udlændinge- og integrationsministeren fremadrettet bestemmer det årlige antal udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter § 8, stk. 1-3.

Det betyder, at der indføres en ny kvoteordning, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren på baggrund af en samlet afvejning af den sociale og økonomiske kapacitet hertil beslutter, hvor mange udlændinge der skal genbosættes i Danmark.

Det forudsættes med lovforslaget, at udlændinge- og integrationsministeren kan beslutte, at op til 500 kvoteflygtninge årligt skal genbosættes i Danmark.

Det årlige antal kvoteflygtninge vil dog kunne overstige 500 personer, hvis Danmark i en helt særlig situation i forbindelse med en international aftale indgået med det formål at begrænse flygtningestrømmen til Danmark og/eller Europa skal deltage i strategisk genbosætning af flygtninge fra bestemte områder.

Der afsættes årligt på finansloven en økonomisk ramme til modtagelse af kvoteflygtninge. Det forudsættes imidlertid med lovforslaget, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte en kvote, der afviger fra den økonomiske ramme.

Det bemærkes, at overskydende midler fra et år, hvor udlændinge- og integrationsministeren har besluttet at genbosætte færre udlændinge, end der på finansloven er afsat midler til, med lovforslaget som udgangspunkt ikke forudsættes anvendt på genbosætningsarbejde i tredjelande.

2.3.2. Det forudsættes med lovforslaget, at genbosætningskvoten fastsættes årligt af udlændinge- og integrationsministeren. Det medfører, at der fremadrettet ikke opereres med flerårige kvoter.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at udlændinge- og integrationsministeren i almindelighed midt på året træffer beslutning om, hvor mange udlændinge der skal genbosættes i Danmark det pågældende år.

Det bemærkes endvidere i den forbindelse, at hvis f.eks. indrejsetallene giver anledning til en sådan tvivl, at udlændinge- og integrationsministeren udsætter beslutningen til senere på året, vil de udvalgte kvoteflygtninge i en række tilfælde på grund af sagsbehandlingstid til bl.a. planlægning og afholdelse af kvoterejser, efterfølgende gennemgang af sagerne samt afholdelse af før-afrejse-kursus i en række tilfælde ikke kunne nå at få en opholdstilladelse samt indrejse i Danmark inden årets udgang. De pågældende udvalgte kvoteflygtninge vil således i en række tilfælde først blive meddelt en opholdstilladelse samt indrejse i Danmark det efterfølgende kalenderår. Det samme vil gøre sig gældende i tilfælde, hvor ministeren beslutter at modtage et større antal kvoteflygtninge.

2.3.3. Udlændinge- og integrationsministeren skal ved beslutningen om, hvor mange udlændinge der skal genbosættes i Danmark, lægge vægt på den sociale og økonomiske kapacitet hertil i samfundet.

Ved vurderingen af den sociale og økonomiske kapacitet skal udlændinge- og integrationsministeren bl.a. lægge vægt på antallet af spontanasylansøgere, der er kommet til Danmark de foregående år, antallet af opholdstilladelser meddelt til udlændinge de foregående år og på, hvordan de udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark, er integrerede. Der henvises til pkt. 2.3.4 - 2.3.5 nedenfor.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med lovforslaget, at udlændinge- og integrationsministeren foretager en samlet afvejning af de forskellige kriterier ved vurderingen af den sociale og økonomiske kapacitet, og hvor mange udlændinge der på den baggrund skal genbosættes i Danmark.

Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke er til hinder for, at andre momenter end de ovenfor nævnte indgår i vurderingen af, om og hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod et givent år. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis Danmark har ekstraordinært mange afviste asylansøgere i udrejseposition eller i en årrække har haft en stor gruppe af afviste asylansøgere, som der ikke er udsigt til vil forlade Danmark, i udrejseposition.

Udlændinge- og integrationsministeren vil i forbindelse med beslutningen om, hvor mange udlændinge der skal genbosættes i Danmark et givent år, efter lovforslaget samtidig skulle tage stilling til, hvor mange af den samlede gruppe af kvoteflygtninge der skal genbosættes fra den særlige gruppe af flygtninge med særlige behandlingskrævende sygdomme (Twenty or More-sager) samt fra gruppen af flygtninge, der risikerer umiddelbar tilbagesendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet (hastesager).

2.3.4. I forhold til kriteriet om antallet af spontanasylansøgere, der er kommet til Danmark de foregående år, og antallet af opholdstilladelser meddelt til udlændinge de foregående år bemærkes det, at det i tilfælde, hvor Danmark flere år i træk har modtaget et stort antal spontanasylansøgere, forudsættes med lovforslaget, at Danmark ikke genbosætter kvoteflygtninge eller alene genbosætter et begrænset antal kvoteflygtninge. Det samme forudsættes med lovforslaget at gøre sig gældende, hvis Danmark i kølvandet på høje indrejsetal gennem en årrække har eller må forventes at komme til at meddele et stigende antal opholdstilladelser til udlændinge efter udlændingelovens § 7 samt som følge heraf familiesammenføring til familiemedlemmer til herboende flygtninge.

Hvis Danmark endvidere befinder sig i en ekstraordinær situation, hvor der er eller har været et ekstraordinært pres på modtagekapaciteten i kommunerne og på danske myndigheder i øvrigt, forudsættes det desuden med lovforslaget, at Danmark ikke genbosætter udlændinge eller alene genbosætter et begrænset antal udlændinge.

2.3.5. I forhold til kriteriet om, hvordan de udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark, er integrerede, bemærkes det, at det efter lovforslaget er afgørende, at det går godt og samtidig fremad med integrationen i Danmark, således at der er såvel social som økonomisk kapacitet i samfundet til at genbosætte et antal kvoteflygtninge.

Spørgsmålet om, hvordan det går med integrationen, udgør en samlet vurdering af en række forskellige faktorer i samfundet.

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse bør det bl.a. indgå i vurderingen af, hvordan det går med integrationen, hvor mange udlændinge der er i beskæftigelse, ligesom det bør indgå, hvor mange udlændinge der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og om der er tale om en udvikling i positiv retning mod, at endnu flere udlændinge kommer i beskæftigelse eller under uddannelse. Det vil endvidere i den forbindelse være et vigtigt element, hvor mange udlændinge der er på offentlig forsørgelse, og om der er tale om en udvikling i positiv retning mod, at endnu færre er på offentlig forsørgelse.

Det bør efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse endvidere indgå, hvor mange udlændinge der kan tale dansk og begå sig i det danske sprog, og om der er tale om en udvikling i positiv retning, således at flere f.eks. består en prøve i dansk. Det er derudover et vigtigt element i vurderingen af, hvordan det går med integrationen, hvor stor en andel udlændinge der begår kriminalitet, og om der er tale om en positiv udvikling i retning mod, at færre udlændinge dømmes for strafbare handlinger.

Det vil efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse endvidere kunne indgå som elementer, hvor stor en andel udlændinge der føler sig anerkendt i det danske samfund og deltager i samfundslivet, hvor stor en andel udlændinge der oplever forskelsbehandling på baggrund af deres etniske baggrund, og hvor stor en andel udlændinge der oplever begrænsninger i deres selvbestemmelse over eget liv f.eks. i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle, uddannelse og venner, og om der er tale om en udvikling i positiv retning mod bl.a., at endnu flere udlændinge f.eks. deltager i foreningslivet og oplever at have selvbestemmelse over eget liv samt færre, der oplever forskelsbehandling. Herudover vil det kunne indgå i vurderingen, hvordan udviklingen er i forhold til udsatte boligområder, herunder hvor mange ghettoområder der er i Danmark.

Det bemærkes, at der med lovforslaget lægges op til, at der ved vurderingen af, hvordan det går med integrationen, foretages en samlet vurdering af de ovennævnte forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at det efter lovforslaget ikke er en forudsætning, at der er en udvikling i positiv retning i alle de ovennævnte forhold, før udlændinge- og integrationsministeren kan beslutte, at Danmark skal genbosætte kvoteflygtninge.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. september 2017 til den 9. oktober 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Fredsfonden, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/ Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community, International Organization for Migration, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen LO, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond, Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Udlændingenævnet, Ungdommens Røde Kors, UNHCR Regional Repræsentation for Northern Europe, UNICEF Danmark, Work-live-stay Southern Denmark, Ægteskab Uden Grænser og 3F.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1

Til nr. 1

Siden 1989 er der hvert år meddelt opholdstilladelse til ca. 500 flygtninge årligt, der genbosættes i Danmark (kvoteflygtninge). Danmark har ingen international eller anden juridisk forpligtelse til at genbosætte kvoteflygtninge. Genbosætning af kvoteflygtninge har tidligere beroet på et politisk ønske om kontinuerligt at tage del i genbosætningsarbejdet.

Det foreslås med lovforslaget, at udlændingelovens § 8, stk. 6, ændres, således at udlændinge- og integrationsministeren fremadrettet bestemmer antal og den overordnede fordeling af de udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter stk. 1-3.

Det betyder, at udlændinge- og integrationsministeren på baggrund af en samlet afvejning af den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet fremadrettet beslutter, hvor mange udlændinge der skal genbosættes i Danmark.

Det forudsættes med lovforslaget, at udlændinge- og integrationsministeren kan beslutte, at op til 500 kvoteflygtninge årligt skal genbosættes i Danmark.

Det årlige antal kvoteflygtninge vil dog kunne overstige 500 personer, hvis Danmark i en helt særlig situation i forbindelse med en international aftale indgået med det formål at begrænse flygtningestrømmen til Danmark og/eller Europa skal deltage i strategisk genbosætning af flygtninge fra bestemte områder.

Det forudsættes med lovforslaget, at genbosætningskvoten fastsættes årligt af udlændinge- og integrationsministeren. Det medfører, at der fremadrettet ikke opereres med flerårlige kvoter.

Udlændinge- og integrationsministeren skal ved beslutningen om, hvor mange udlændinge der skal genbosættes i Danmark, lægge vægt på den sociale og økonomiske kapacitet hertil i samfundet.

Ved vurderingen af den sociale og økonomiske kapacitet skal udlændinge- og integrationsministeren bl.a. lægge vægt på antallet af spontanasylansøgere, der er kommet til Danmark de foregående år, antallet af opholdstilladelser meddelt til udlændinge de foregående år og på, hvordan de udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark, er integrerede.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med lovforslaget, at udlændinge- og integrationsministeren foretager en samlet afvejning af de forskellige kriterier ved vurderingen af den sociale og økonomiske kapacitet, og hvor mange udlændinge der på den baggrund skal genbosættes i Danmark.

Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke er til hinder for, at andre momenter indgår i vurderingen af, om og hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod et givent år. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis Danmark har ekstraordinært mange afviste asylansøgere i udrejseposition eller i en årrække har haft en stor gruppe af afviste asylansøgere, som der ikke er udsigt til vil forlade Danmark, i udrejseposition.

Udlændinge- og integrationsministeren vil i forbindelse med beslutningen om, hvor mange udlændinge der skal genbosættes i Danmark et givent år, samtidig skulle tage stilling til, hvor mange af den samlede gruppe af kvoteflygtninge der skal genbosættes fra den særlige gruppe af flygtninge med særlige behandlingskrævende sygdomme (Twenty or More-sager) samt fra gruppen af flygtninge, der risikerer umiddelbar tilbagesendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet (hastesager).

I forhold til kriteriet om antallet af spontanasylansøgere, der er kommet til Danmark de foregående år, og antallet af opholdstilladelser meddelt til udlændinge de foregående år bemærkes det, at det i tilfælde, hvor Danmark flere år i træk har modtaget et stort antal spontanasylansøgere, forudsættes med lovforslaget, at Danmark ikke genbosætter kvoteflygtninge eller alene genbosætter et begrænset antal kvoteflygtninge. Det samme forudsættes med lovforslaget at gøre sig gældende, hvis Danmark i kølvandet på høje indrejsetal gennem en årrække har eller må forventes at komme til at meddele et stigende antal opholdstilladelser til udlændinge efter udlændingelovens § 7 samt som følge heraf familiesammenføring til familiemedlemmer til herboende flygtninge.

Det forudsættes endvidere med lovforslaget, at det i en situation, hvor indrejsetallet af spontanasylansøgere og andre udlændinge uden opholdsgrundlag i Danmark pludselig stiger markant, kan besluttes, at Danmark ikke skal tage imod kvoteflygtninge. Det forudsættes herunder, at en allerede truffet beslutning om at genbosætte et antal kvoteflygtninge kan udsættes eller ophæves i det omfang, det er praktisk muligt. En umiddelbar indikator for, at der inden for nærmeste fremtid vil være en betydelig opgave for myndighederne med bl.a. integration af en række udlændinge, der medfører en begrænset social og økonomisk genbosætningskapacitet i Danmark, kan være en pludselig stigning i antallet af spontanasylansøgere.

Hvis Danmark endvidere befinder sig i en ekstraordinær situation, hvor der er eller har været et ekstraordinært pres på modtagekapaciteten i kommunerne og på danske myndigheder i øvrigt, forudsættes det desuden med lovforslaget, at Danmark ikke genbosætter udlændinge eller alene genbosætter et begrænset antal udlændinge.

I forhold til kriteriet om, hvordan de udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark, er integrerede, bemærkes det, at det efter lovforslaget er afgørende, at det går godt og samtidig fremad med integrationen i Danmark, således at der er såvel social som økonomisk kapacitet i samfundet til at genbosætte et antal kvoteflygtninge.

Spørgsmålet om, hvordan det går med integrationen, udgør en samlet vurdering af en række forskellige faktorer i samfundet.

Efter lovforslaget bør det bl.a. indgå, hvor mange udlændinge der er i beskæftigelse, ligesom det bør indgå, hvor mange udlændinge der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og om der er tale om en udvikling i positiv retning mod, at endnu flere udlændinge kommer i beskæftigelse eller under uddannelse. Det vil endvidere i den forbindelse være et vigtigt element, hvor mange udlændinge der er på offentlig forsørgelse, og om der er tale om en udvikling i positiv retning mod, at endnu færre er på offentlig forsørgelse.

Efter lovforslaget bør det endvidere indgå, hvor mange udlændinge der kan tale dansk og begå sig i det danske sprog, og om der er tale om en udvikling i positiv retning, således at flere f.eks. består en prøve i dansk. Det er derudover et vigtigt element i vurderingen af, hvordan det går med integrationen, hvor stor en andel udlændinge der begår kriminalitet, og om der er tale om en positiv udvikling i retning mod, at færre udlændinge dømmes for strafbare handlinger.

Der vil efter lovforslaget endvidere kunne indgå elementer som, hvor stor en andel udlændinge der føler sig anerkendt i det danske samfund og deltager i samfundslivet, hvor stor en andel udlændinge der oplever forskelsbehandling på baggrund af deres etniske baggrund, og hvor stor en andel udlændinge der oplever begrænsninger i deres selvbestemmelse over eget liv f.eks. i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle, uddannelse og venner, og om der er tale om en udvikling i positiv retning mod bl.a., at endnu flere udlændinge f.eks. deltager i foreningslivet og oplever at have selvbestemmelse over eget liv samt færre, der oplever forskelsbehandling. Herudover vil det kunne indgå i vurderingen, hvordan udviklingen er i forhold til udsatte boligområder, herunder hvor mange ghettoområder der er i Danmark.

Herudover vil der særskilt kunne lægges vægt på, hvordan det går med integrationen af flygtninge og familiesammenførte til herboende flygtninge. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på, hvor mange personer der er omfattet af integrationsprogrammet, herunder hvor mange der deltager i danskundervisning og består en danskprøve, hvor mange der vurderes at være jobparate, og hvor mange der er i virksomhedsrettet aktivering.

Det bemærkes, at der med lovforslaget lægges op til, at der ved vurderingen af, hvordan det går med integrationen, foretages en samlet vurdering af de ovennævnte forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at det efter lovforslaget ikke er en forudsætning, at der er en udvikling i positiv retning i alle de ovennævnte forhold, før udlændinge- og integrationsministeren kan beslutte, at Danmark skal genbosætte kvoteflygtninge.

§ 2

Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Det indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren fra kalenderåret 2018 bestemmer, hvor mange udlændinge der skal genbosættes i Danmark.

§ 3

Det fremgår af udlændingelovens § 66, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås med bestemmelsen i lovforslagets § 3, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning hel eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Det indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning hel eller delvis kan sættes i kraft for disse landsdele med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov