Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 12. december 2017

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. november 2017 og var til 1. behandling den 28. november 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 12. september 2017 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 249. Den 9. november 2017 sendte udlændinge- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Tim Whyte og flere medunderskrivere.

Udlændinge- og integrationsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 17 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtter lovforslaget. Danmark skal hjælpe, når mennesker sendes på flugt. Det har vi altid gjort, det gør vi, og det skal vi fortsætte med. Samtidig er det nødvendigt at have en udlændingepolitik i Danmark, som gør, at vi kan få integrationen til at fungere herhjemme.

Socialdemokratiet har den helt grundlæggende holdning, at Danmark skal modtage kvoteflygtninge. Derfor er det også vigtigt, at lovforslaget pålægger den til enhver tid siddende regering hvert år at budgettere med modtagelse af kvoteflygtninge på finansloven. Socialdemokratiets klare holdning er, at Danmark som udgangspunkt årligt genbosætter 500 kvoteflygtninge. Baggrunden for, at Socialdemokratiet støtter et midlertidigt stop for modtagelse af kvoteflygtninge, er, at Danmark i de seneste år har taget imod et ekstraordinært stort antal spontane asylansøgere og familiesammenførte. Socialdemokratiet mener, at antallet af nytilkomne udlændinge har en betydning for vores mulighed for at sikre en vellykket integration. Og når antallet har betydning for vores evne til at integrere nye medborgere i det danske samfund, gælder det jo alle flygtninge - også kvoteflygtninge - og familiesammenførte. Alene de sidste 3 år er der kommet næsten 30.000 asylansøgere til Danmark, og i de næste 2-3 år kan vi forvente over 10.000 familiesammenføringer.

Det internationale asylsystem er i dag dysfunktionelt, og de europæiske samfund presses derfor ikke kun af flygtninge med reelt beskyttelsesbehov, men også af økonomiske migranter. Der er derfor behov for en fundamental nytænkning af asylsystemet, så FN-kvotesystemet bliver omdrejningspunktet.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget, da partiet konstaterer, at det allerede i praksis forholder sig sådan, at udlændinge- og integrationsministeren år for år kan bestemme, hvor mange kvoteflygtninge der skal genbosættes i Danmark. Der er således intet nyt i, at den til enhver tid siddende udlændinge- og integrationsminister har mulighed for årligt at fastsætte antallet af kvoteflygtninge ud fra en vurdering af bl.a. den øvrige asyltilstrømning, familiesammenføringer og integrationen generelt. Socialdemokratiet noterer sig i den forbindelse ministerens besvarelser under behandlingen af lovforslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at lovforslaget ikke reelt er et opgør med kvoteflygtningeordningen, at det ikke er den nuværende udlændinge- og integrationsministers intention at stoppe for modtagelsen af kvoteflygtninge, og at det er regeringens opfattelse, at Danmark fortsat skal genbosætte flygtninge og dermed også fremadrettet støtte den globale genbosætningsindsats for en del af verdens flygtninge.

Socialdemokratiet finder dog beskrivelsen i bemærkningerne af den fremtidige praksis for modtagelse af kvoteflygtninge for upræcis. Socialdemokratiet frygter, at dette kan føre til en uhensigtsmæssig vilkårlighed i fastsættelsen af antallet af kvoteflygtninge, og at praksis fremover bliver, at Danmark som udgangspunkt ikke genbosætter kvoteflygtninge eller alene genbosætter et begrænset antal, mens det vil være en undtagelse, at Danmark genbosætter de 500 kvoteflygtninge, som i dag er udgangspunktet.

For Socialdemokratiet vil udgangspunktet som nævnt fortsat være, at Danmark skal modtage 500 kvoteflygtninge årligt. Socialdemokratiet har hele tiden understreget, at suspensionen af kvoteflygtninge skulle være midlertidig, og at Socialdemokratiet grundlæggende bakker op om ordningen, hvor Danmark efter aftale med FN´s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) årligt modtager et antal flygtninge. Socialdemokratiet noterer sig således også, at regeringen i et svar til udvalget har oplyst, at der årligt vil blive afsat en økonomisk ramme på finansloven til modtagelse af 500 kvoteflygtninge (svar på spm. 6).

Derudover mener Socialdemokratiet, at fastsættelsen af kvotens årlige størrelse ikke kun skal ske på baggrund af en snæver vurdering fra udlændinge- og integrationsministeren, men at det sker efter forudgående drøftelser med kommunerne, som sidder med størstedelen af integrationsansvaret i praksis.

Endelig mener Socialdemokratiet, at der skal tages særligt hensyn til de kvoteflygtninge, som er meget udsatte og særlig sårbare. Denne lille gruppe af de svageste flygtninge - altså dem med behandlingskrævende sygdomme og personer med handicap - skal vi være særlig opmærksomme på. Her bør der kunne findes en løsning, som ikke nødvendigvis skal være den samme som for den store gruppe af kvoteflygtninge.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af EL stillede ændringsforslag.

Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget, som indebærer en svækkelse af FN's helt nødvendige kvoteflygtningesystem. Systemet er en vigtig hjælp til de mennesker, som ikke har råd til at betale en menneskesmugler, eller som ikke er i stand til at begive sig ud på den farefulde færd fra et hjemland med undertrykkelse eller krig til f.eks. Europa.

Den til enhver tid siddende minister med ansvar for flygtningeområdet får med dette lovforslag kompetence til år efter år at beslutte, at Danmark ikke skal tage kvoteflygtninge. Det skal ske på baggrund af et skøn over en række forskellige faktorer i samfundet. Disse faktorer er ikke entydigt målelige, og det vil - alt efter ministerens politiske opfattelse - være muligt at bruge dem som argument både for og imod at tage kvoteflygtninge.

EL, ALT, RV og SF havde gerne set et ressourcestærkt land som Danmark som medlem af den gruppe af lande, der hjælper UNHCR med at aftage nogle af verdens mest trængende flygtninge og give disse mennesker et fremtidsperspektiv. En effektiv håndsrækning forudsætter, at UNHCR kan langtidsplanlægge og vide med sikkerhed, at Danmark inden for en overskuelig tidshorisont, der omfatter det nærmeste antal år, vil tage et antal kvoteflygtninge. En vedtagelse af dette lovforslag indebærer, at Danmark ikke vil befinde sig blandt de lande, UNHCR fremover kan regne med og planlægge efter.

Enhedslisten har stillet ændringsforslag om, at Folketinget hvert år vedtager antallet af kvoteflygtninge efter indstilling fra ministeren. En eventuel vedtagelse af dette ændringsforslag vil indebære en lille forbedring i forhold til det foreliggende lovforslag, eftersom der dermed sikres en offentlig og parlamentarisk debat om antallet af kvoteflygtninge, og EL, ALT, RV og SF indstiller dette ændringsforslag til vedtagelse. Uanset en eventuel vedtagelse af ændringsforslaget indstiller EL, ALT, RV og SF det samlede lovforslag til forkastelse, da det repræsenterer en markant forringelse i forhold til den gældende lovgivning.

Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af DF stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener grundlæggende, at der er behov for en større omlægning af dansk asylpolitik, så der indføres et asylstop, samtidig med at Danmark årligt vurderer, om det er hensigtsmæssigt at tage imod op til 500 FN kvoteflygtninge. Dette lovforslag åbner for, at Danmark enkelte år kan tage imod et stort antal flygtninge via internationale kvotesystemer.

DF mener, at lovforslaget åbner for, at den til enhver tid siddende minister kan tage et ukendt antal kvoteflygtninge på et enkelt år. Dette er uholdbart.

Dansk Folkeparti er bekymret for, at den til enhver tid siddende regering vil kunne indgå aftaler med eksempelvis EU, der vil indebære, at Danmark tager imod et større antal kvoteflygtninge. Beslutningen om at tage et større antal kvoteflygtninge vil kunne gennemføres uden om Folketinget. Det er vigtigt med en effektiv parlamentarisk kontrol af asylpolitikken. Det er DF's opfattelse, at lovforslaget svækker den parlamentariske kontrol. Der henvises iøvrigt til DF's ordførertale ved førstebehandlingen.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og SF):

1) Nr. 1 udgår, og i stedet indsættes:

»1. I § 8 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Folketinget beslutter efter indstilling fra udlændinge- og integrationsministeren antallet af udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter stk. 1-3.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.«

[Folketinget beslutter antallet af kvoteflygtninge]

Af et mindretal (DF):

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 8, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»Antallet efter 1. pkt. kan ikke overstige 500 personer årligt.««

[Loft over antallet af kvoteflygtninge]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 8 indsættes et nyt stk. 6, hvorefter Folketinget efter indstilling fra udlændinge- og integrationsministeren beslutter antallet af udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter stk. 1-3. Ændringsforslaget betyder, at det fremadrettet er Folketinget, der efter indstilling fra udlændinge- og integrationsministeren bestemmer antallet af kvoteflygtninge, der årligt genbosættes i Danmark.

Til nr. 2

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 8, stk. 6, indsættes et 2. pkt., hvorefter antallet af udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter § 8, stk. 1-3, ikke kan overstige 500 personer årligt.

Den foreslåede ændring indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren kan beslutte, at maksimalt 500 personer årligt kan genbosættes i Danmark. Den foreslåede ændring ændrer ikke ved, at udlændinge- og integrationsministeren ved beslutningen om, hvor mange udlændinge der skal genbosættes i Danmark, skal lægge vægt på den sociale og økonomiske kapacitet hertil i samfundet.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Pernille Bendixen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Mads Fuglede (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Rune Lund (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Josephine Fock (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.