Tillægsbetænkning afgivet af
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 11. januar 2018
1. Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 9
ændringsforslag til lovforlaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober
2017 og var til 1. behandling den 12. oktober 2017. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget. Udvalget afgav betænkning
den 12. december 2017. Lovforslaget var til 2. behandling den 15.
december 2017, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1
møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har, efter lovforslaget blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, modtaget en skriftlig
henvendelse fra Forsikring & Pension, som erhvervsministeren
har kommenteret over for udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har, efter lovforslaget blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, stillet 6
spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets
spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar
herpå er optrykt som bilag 2 til
tillægsbetænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
For Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget er det vigtigt at styrke forbrugersikkerheden og
øge gennemskueligheden for forbrugeren. Undervejs i
behandlingen af lovforslaget er der blevet fremført
bekymringer, hvad angår den dobbeltrolle,
forsikringsformildere og -mæglere kan have, særlig i
forhold til arbejdsmarkedspensioner, hvor formidleren på den
ene side varetager udbudsprocessen i forbindelse med
indgåelse af en firmapensionsordning og på den anden
side selv kan komme til at stå for rådgivning og
servicering af pensionsordningens medlemmer, og dette kan
indgå som en del af prisen. Bekymringen adresserer derfor de
konsekvenser, denne dobbeltrolle kan have for forbrugerne og
prisgennemskueligheden, i særdeleshed idet
forsikringsformidleren både skal varetage kundens, dvs.
virksomhedens, interesse, men at der samtidig kan være et
økonomisk incitament for forsikringsformidlere i udfaldet af
et udbud.
Omstændighederne omkring
arbejdsmarkedspensioner er særlige, idet kunden er
virksomheden, men selve pensionsordningen vedrører de
ansatte. Bekymringen går derfor på, hvorvidt
forsikringsformidlerens dobbeltrolle kan afstedkomme, at de ansatte
i en virksomhed med arbejdsmarkedspension vil få en fordyret
pension eller vil have svært ved at gennemskue
prissætningen.
Socialdemokratiet har derfor stillet en
række spørgsmål for at få uddybet og
belyst dette forhold - spørgsmål og ministersvar er
optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen. På
baggrund af ministerens besvarelser er Socialdemokratiet blevet
betrygget i, at hensynet til kunden har forrang for
forsikringsformidlerens eventuelle særlige interesser i,
hvilket valg kunden træffer, at en forsikringsmægler
eller uafhængig forsikringsformidler er underlagt et
provisionsforbud, at alle forsikringsformidlere er underlagt
lovforslagets § 12, hvorefter de er forpligtede til at drive
virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god
praksis for virksomhedsområdet, og at det skal fremgå,
hvis der betales et honorar til en forsikringsmægler.
Socialdemokratiet vil dog nøje følge lovens
implementering og konsekvenserne heraf.
På den baggrund, og i respekt for, at
flere af forholdene kan/skal håndteres mellem
arbejdsmarkedsparterne, tilslutter Socialdemokratiet sig
lovforslaget, men opfordrer til, at der udarbejdes en analyse af
markedet for forsikringsformidlere og -mæglere, således
at der skabes et overblik over omkostningsniveauet forbundet med
brugen af forsikringsformidlere og -mæglere, og så der
bliver klarhed over, med hvilken detaljeringsgrad informationer om
omkostningerne forbundet hermed tilgår
forsikringstagerne.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme hverken
for eller imod de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 44
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af
EL):
1) I
stk. 1, 1. pkt., udgår »,
jf. dog stk. 2 og 3«.
[Justering af lovforslaget, som
følge af at lov nr. 1547 af 19. december 2017 er trådt
i kraft før vedtagelsen af nærværende
lovforslag]
2) Stk.
2 og 3 udgår.
[Justering af lovforslaget, som
følge af at lov nr. 1547 af 19. december 2017 er trådt
i kraft før vedtagelsen af nærværende
lovforslag]
Til § 45
3)
Indledningen affattes således:
»I lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017, som
ændret bl.a. ved § 82 i lov nr. 651 af 8. juni 2017,
§ 157 i lov nr. 652 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 665 af
8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 1547 af 19. december 2017 og
senest ved § 34 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages
følgende ændringer:«
[Lovteknisk justering som
følge af lov nr. 1547 af 19. december 2017]
4) Nr. 1, 6,
7 og 9 udgår.
[Justering af lovforslaget, som
følge af at lov nr. 1547 af 19. december 2017 er trådt
i kraft før vedtagelsen af nærværende
lovforslag]
5) Nr. 2
affattes således:
»2. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4.
selskabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af
Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983
(7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side 1, dele af
Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984
(8. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20,
Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986
(bankregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1986, nr. L 372, side 1,
Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989
(offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for
filialer fra ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40,
Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991
(forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side
7, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29.
juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af
16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv),
EF-Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af
oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side 27,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april
2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Tidende
2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens I-direktivet),
EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj
2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv),
EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring
af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter,
for så vidt angår visse frister
(udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5.
september 2007 om ændring af Rådets direktiv
92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og
2006/48/EF, hvad angår procedurereglerne og kriterierne for
tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse
af kapitalandele i den finansielle sektor
(kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13.
november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om
ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og
2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF
(betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af
13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser
om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr.
L 302, side 32, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1, Kommissionens
direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for
så vidt angår organisatoriske krav,
interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og
indholdet af aftalen mellem en depositar og et
administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8.
juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om
ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning
(EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L
174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv
98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt
angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et
finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 326, side 113, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.
juni 2013 (CRD IV), EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11.
december 2013 om ændring af direktiv 2009/138/EF (Solvens II)
for så vidt angår datoerne for dets
gennemførelse og anvendelse og datoen for ophævelse af
visse direktiver (Solvens I), EU-Tidende 2013, nr. L 341, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af
4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast
ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010
(boligkreditdirektivet), EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16.
april 2014 om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet
mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at optjene og
bevare supplerende pensionsrettigheder, EU-Tidende 2014, nr. L 128,
side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv
2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU)
nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår
de beføjelser, der er tillagt den europæiske
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den
europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapirtilsynsmyndighed), EU-Tidende 2014, nr. L 153, side
1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU
af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger, (DGSD), EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 149, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et
regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter
(BRRD), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II),
EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om
ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for
så vidt angår depositarfunktioner,
aflønningspolitik og sanktioner (UCITS V-direktivet),
EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side
73, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97
af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution, EU-Tidende 2016, nr.
L 26, side 19. I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser
fra Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold
af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om
investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem
kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer
ved kontroller og undersøgelser på stedet samt
udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 16, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn
på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et
europæisk udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010
af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring
af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L
331, side 48, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af
afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr. L
331, side 84, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale
iværksætterfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 18,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af
17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Tidende
2013, nr. L 115, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), EU-Tidende
2013, nr. L 176, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side
84, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central
information om sammensatte og forsikringsbaserede
investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er), EU-Tidende
2014, nr. L 352, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten
gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således
udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke
forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.««
[Lovteknisk justering, som tager
højde for § 1, nr. 2, i lov nr. 1547 af 19. december
2017]
6) I
den under nr. 10 foreslåede
affattelse af § 361 udgår
stk. 1, nr.
6.
Nr. 7-9 bliver herefter nr. 6-8.
[Bestemmelsen foreslås i
stedet indsat i § 362, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,
jf. ændringsforslag nr. 7]
7) Nr.
12 affattes således:
»12. I §
362 indsættes som stk.
4-7:
»Stk. 4.
Genforsikringsformidlere, jf. lov om forsikringsformidling, betaler
årligt et beløb på 33.500 kr. til
Finanstilsynet.
Stk. 5.
Forsikringsformidlere, jf. lov om forsikringsformidling, betaler
årligt 3,0 promille af deres provision og andre vederlag, jf.
dog stk. 6 og 7. Der betales altid en minimumsafgift på 2.000
kr.
Stk. 6. En
forsikringsformidler, jf. lov om forsikringsformidling, der betaler
afgift efter §§ 363 eller 363 a, skal ikke betale afgift
efter stk. 5.
Stk. 7. En
forsikringsformidler, jf. lov om forsikringsformidling, som er det
administrerende selskab i et
forsikringsadministrationsfællesskab, skal ikke betale afgift
efter stk. 5.««
[Der er indsat et nyt stk. 4 som
følge af ændringsforslag nr. 6. Desuden er der
ændret i det, som bliver stk. 7, som følge af
Forsikring & Pensions henvendelse til Erhvervs-, Vækst-
og Eksportudvalget af 19. december 2017, jf.
udvalgsspørgsmål nr. 17]
Til § 46
8)
Paragraffen udgår.
[Justering af lovforslaget, som
følge af at lov nr. 1547 af 19. december 2017 er trådt
i kraft før vedtagelsen af nærværende
lovforslag]
Til § 47
9) Stk.
2 udgår.
[Justering af lovforslaget, som
følge af at lov nr. 1547 af 19. december 2017 er trådt
i kraft før vedtagelsen af nærværende
lovforslag]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ved afgivelse
af betænkning over forslag til lov om forsikringsformidling
den 12. december 2017 var det forventningen, at lovforslaget ville
blive vedtaget før årsskiftet. Ud fra den forventning
blev der udarbejdet en række ændringsforslag som
følge af vedtagelsen af lov nr. 1547 af 19. december 2017.
Ved andenbehandlingen den 15. december 2017 blev
ændringsforslagene vedtaget.
I og med at
lovforslaget ved andenbehandlingen blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, og tredjebehandlingen som følge heraf
blev udsat til efter ikrafttrædelsen af lov nr. 1547 af 19.
december 2017, foretages nu endnu engang en række
ændringer af lovforslaget, henset til at disse ikke
længere er relevante ud fra det tidsmæssige perspektiv.
Bl.a. vil der ikke længere blive indsat ændringer i
lovforslaget, som skal træde i kraft i begyndelsen af januar
2018, hvorfor ikrafttrædelsesbestemmelsen foreslås
ændret.
Til nr. 3
I indledningen
til ændringen af lov om finansiel virksomhed stod samme
ændringslov to gange. Det foreslås ændret,
samtidig med at seneste ændringslov indsættes.
Til nr. 4
Ved afgivelse
af betænkning over forslag til lov om forsikringsformidling
den 12. december 2017 var det forventningen, at lovforslaget ville
blive vedtaget før årsskiftet. Ud fra den forventning
blev der udarbejdet en række ændringsforslag som
følge af vedtagelsen af lov nr. 1547 af 19. december 2017.
Ved andenbehandlingen den 15. december 2017 blev
ændringsforslagene vedtaget.
I og med, at
lovforslaget ved andenbehandlingen blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, og tredjebehandlingen som følge heraf
blev udsat til efter ikrafttrædelsen af lov nr. 1547 af 19.
december 2017, foreslås det at lade de fire ændringer
udgå, som var en gengivelse af ændringer i lov nr. 1457
af 19. december 2017, som alene var foretaget af rent lovtekniske
årsager.
Til nr. 5
Den
foreslåede nyaffattelse af fodnoten til lovens titel er af
rent lovteknisk karakter, således at denne tager højde
for § 1, nr. 2, i lov nr. 1547 af 19. december 2017.
Til nr. 6
Det
foreslås at lade § 361, stk. 1, nr. 6, i lov om
finansiel virksomhed udgå for i stedet at indsætte
denne som § 362, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Ændringen skyldes, at genforsikringsformidlere ikke er
omfattet af lov om finansiel virksomhed, som er
forudsætningen for opremsningen af virksomheder i § 361,
stk. 1.
Til nr. 7
I den allerede
foreslåede ændring af § 362 i lov om finansiel
virksomhed foreslås indsat endnu et stykke, som stk. 4,
hvilket medfører, at de foreslåede stk. 4-6 i stedet
foreslås indsat som stk. 5-7. Derfor foreslås
ændringen nyaffattet.
§ 361 i
lov om finansiel virksomhed er netop nyaffattet med en ændret
opsætning, jf. § 1, nr. 71, i lov nr. 1547 af 19.
december 2017. I bestemmelsen fremgår af stk. 1, nr. 6, at
genforsikringsmæglerselskaber omfattet af lov om finansiel
virksomhed årligt betaler 33.500 kr. i grundbeløb til
Finanstilsynet. Denne type virksomheder er imidlertid ikke omfattet
af lov om finansiel virksomhed, hvorfor det ikke findes
hensigtsmæssigt, at de er nævnt i § 361, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed. I stedet foreslås bestemmelsen
indsat i § 362, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det
fremgår af de specielle bemærkninger til nyaffattelsen
af § 361 i lov om finansiel virksomhed, Folketingstidende
2017-18, sektion A, L 10 som fremsat, side 98, at det nye §
361, stk. 1, nr. 6, er en videreførelse af § 361, stk.
1, nr. 11. Nummeret blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed ved lov nr. 1383 af 20. december 2004
(lovforslag nr. L 64 af 27. oktober 2004) og siden ændret ved
lov nr. 116 af 27. februar 2006 (lovforslag nr. L 46 af 2. november
2005).
Den
årlige faste afgift på 33.500 kr. er angivet i
2016-niveau.
Desuden
foreslås genforsikringsmæglerselskaber ændret til
genforsikringsformidlere.
Endelig
foreslås en ændring i det foreslåede stk. 7 i
forhold til lovforslagets optryk efter andenbehandlingen,
således at der kommer til at stå
forsikringsadministrationsfællesskab i stedet for
forsikringsadministrationsselskab. Ændringen er alene af
sproglig karakter, idet det hele tiden har været meningen, at
der skulle stå
forsikringsadministrationsfællesskab.
Til nr. 8
Ved afgivelse
af betænkning over forslag til lov om forsikringsformidling
den 12. december 2017 var det forventningen, at lovforslaget ville
blive vedtaget før årsskiftet. Ud fra den forventning
blev der udarbejdet en række ændringsforslag som
følge af vedtagelsen af lov nr. 1547 af 19. december 2017.
Ved andenbehandlingen den 15. december 2017 blev
ændringsforslagene vedtaget.
I og med, at
lovforslaget ved andenbehandlingen blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, og tredjebehandlingen som følge heraf
blev udsat til efter ikrafttrædelsen af lov nr. 1547 af 19.
december 2017, er det ikke længere lovteknisk muligt i
ændringsloven at ophæve bestemmelser i loven, som er
trådt i kraft. Det foreslås derfor at lade
lovforslagets § 46 udgå, som af lovtekniske
årsager foreslog at ophæve en række
ændringer i lov nr. 1547 af 19. december 2017.
Til nr. 9
Der henvises
til bemærkninger til ændringsforslag nr. 4, hvor fire
ændringer foreslås at udgå. Det er disse
ændringer, som ellers var foreslået at kunne
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger. Da ændringerne foreslås at udgå,
foreslås territorialbestemmelsen for den del også at
udgå.
Hans Kristian Skibby (DF) Mette
Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Per
Nørhave (DF) Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten
Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V)
Villum Christensen (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Anders Johansson (KF) Erik
Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S)
Kaare Dybvad (S) Morten Bødskov (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas
Jensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning
Hyllested (EL) René Gade (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech
Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
| Socialdemokratiet (S) | 46 | |
| Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
| Enhedslisten (EL) | 14 | |
| Liberal Alliance (LA) | 13 | |
| Alternativet (ALT) | 10 | |
| Radikale Venstre (RV) | ? 8 | |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
| Tjóðveldi (T) | 1 | |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 8 omdelt efter afgivelse af
betænkning
Bilagsnr. | Titel | 11 | Betænkning afgivet 12/12-17 | 12 | Ny tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget, efter at lovforslaget er henvist til fornyet
udvalgsbehandling | 13 | 1. udkast til
tillægsbetænkning | 14 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget, efter at lovforslaget er henvist til fornyet
udvalgsbehandling | 15 | Henvendelse af 20/12-17 fra Forsiking
& Pension | 16 | Ændringsforslag, fra
erhvervsministeren | 17 | 2. udkast til
tillægsbetænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 8 omdelt efter
afgivelse af betænkning
17 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
20/12-17 fra Forsikring & Pension, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 18 | Spm., om ministeren vil redegøre
for, om en uafhængig forsikringsformidler, der både
varetager udbudsprocessen i forbindelse med indgåelse af en
firmapensionsordning og samtidig selv tilbyder varetagelse af den
efterfølgende servicering af pensionsordningens medlemmer,
er økonomisk uafhængig, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 19 | Spm., om ministeren vil redegøre
for, hvordan lovforslaget sikrer, at
arbejdsmarkedspensionsselskaber, hvis service- og
rådgivningsdel ikke lader sig skille fra deres pensions- og
forsikringsopgaver, ikke afskæres fra at byde ind i en
udbudsproces varetaget af forsikringsmæglere, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 20 | Spm., om ministeren vil oplyse det
gennemsnitlige honorar til forsikringsmæglere for deres
service og rådgivning i tilknytning til pensionsordninger,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 21 | Spm. om, hvilke oplysninger den enkelte
pensionskunde i et pensionsselskab typisk får om de
omkostninger, som vedkommende betaler for sin pensionsordning, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 22 | Spm., om lovforslaget sikrer, at de enkelte
pensionskunder i et pensionsselskab med tilknyttet
mæglerbetjening oplyses om de samlede omkostninger, hvis de
var direkte serviceret og rådgivet af pensionsselskabet, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
Nogle af
udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes
svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra
udvalget:
Spørgsmål
5:
Hvordan sikrer den nye lov, at det ikke kun er
kommercielle pensionsselskaber, som deltager i, og vinder
udbudsrunder om pensionsordninger til ansatte på en
virksomhed.
Svar:
Formålet med lovforslaget er, at sikre
en høj forbrugerbeskyttelse, og det medfører blandt
andet, at flere aktører på markedet skal have
tilladelse og herefter vil være underlagt tilsyn af
Finanstilsynet. Der vil endvidere blive stillet større krav
til aktørernes adfærd i form af god skik regler,
aflønningsregler og kompetencekrav.
Lovforslaget indeholder ikke regler om,
hvordan andre end kommercielle pensionsselskaber, f.eks.
medlemsejede arbejdsmarkedspensionskasser, deltager i og vinder
udbudsrunder om pensionsordninger til ansatte på en
virksomhed.
Det vil således også med den nye
lovgivning være op til den enkelte virksomhed, at vurdere, om
den ønsker, at andre end kommercielle pensionsselskaber skal
deltage i en udbudsrunde, og der gives ikke med loven nogen
særstatus til nogen pensionsselskaber frem for andre. Dermed
får virksomheden mulighed for at sikre sig et udbud, der
bedst muligt passer til virksomhedens behov.
Jeg gør opmærksom på, at
lovforslaget ikke regulerer forholdet mellem virksomheder og
medarbejdere, herunder heller ikke i forhold til de pensionstilbud,
en virksomhed måtte vælge at tilbyde sine medarbejdere
som led i et ansættelsesforhold.
I Danmark er der en tradition for, at
forholdene mellem arbejdsgiver og arbejdstager som udgangspunkt
ikke reguleres ved lov, men i stedet aftales mellem parterne. I de
tilfælde, hvor en virksomhed tilbyder de ansatte visse goder,
f.eks. en pensionsopsparing, vil det traditionelt i Danmark
være op til parterne - dvs. arbejdstager og arbejdsgiver - at
forhandle en sådan ordning. I den forbindelse vil
medarbejderne kunne vurdere, om tilbuddet om en pensionsordning er
attraktivt, eller om det bør justeres.
Spørgsmål
6:
Hvordan sikrer den nye lov, at mæglere
ikke reelt kan holde de bedste og billigste
arbejdsmarkedspensionsselskaber fra at vinde udbudsrunder ved at
stille særlige tekniske krav.
Svar:
Forsikringsformidlere er underlagt kravet i
lovforslagets § 12, hvorefter de er forpligtede til at drive
virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god
praksis for virksomhedsområdet.
De særlige regler for uafhængige
forsikringsformidler i lovforslagets § 16 medfører
desuden, at forsikringsformidleren alene skal handle i den enkelte
kundes interesse og ikke lade sig påvirke af egne eller
tredjemands interesser. Derudover vil der i den kommende god
skik-bekendtgørelse være regler om, at alle
forsikringsformidlere skal sikre sig, at de produkter, der
tilbydes, er i overensstemmelse med kundens krav og behov. Det vil
i den forbindelse ikke være i overensstemmelse med reglerne i
hverken lovforslaget eller den kommende bekendtgørelse, hvis
en uafhængig forsikringsformidler søger reelt at holde
de bedste og billigste tilbud ude af en udbudsrunde, selv om de
reelt matcher kundens behov, ved at stille særlige tekniske
krav.
Hvis en virksomhed henvender sig til en
uafhængig forsikringsformidler, skal virksomheden i
fællesskab med forsikringsformidleren fastlægge
rammerne for udbuddet. Hvis der ydes rådgivning, skal
forsikringsformidleren give en individuel anbefaling, der
forklarer, hvorfor et bestemt produkt bedst opfylder virksomhedens
krav og behov. Da det er virksomheden, der er kunden, vil udbuddet
afhænge af virksomhedens krav og behov. Den uafhængige
forsikringsformidler er forpligtet til at fastlægge kundens
krav og behov og udarbejde udbuddet i overensstemmelse hermed. Det
vil således være virksomhedens krav og behov, der er
afgørende for kravene i udbudsmaterialet.
Hvis der opstår mistanke om, at en
uafhængig forsikringsformidler ikke overholder reglerne i
lovforslagets § 16 eller i den kommende bekendtgørelse
om god skik for forsikringsdistributører, kan der rettes
henvendelse til Finanstilsynet. Såfremt tilsynet finder, at
en uafhængig forsikringsformidler ikke overholder reglerne,
kan Finanstilsynet give påtaler og påbud, ligesom flere
af bestemmelserne er strafbelagt med bødestraf.
Spørgsmål
7:
Hvordan sikrer den nye lovgivning, at der ikke
indgås aftaler mellem mæglere og virksomheder, der
betyder krydssubsidiering af priser mellem forskellige udbud, som
mægleren varetager for virksomheden.
Svar:
Hvis en virksomhed henvender sig til en
forsikringsformidler, er det virksomheden, der er kunde hos
forsikringsformidleren. Forsikringsformidleren skal derfor varetage
virksomhedens interesser. Såfremt det er i virksomhedens
interesse at tage imod et samlet tilbud, der indeholder en rabat
som følge af, at man køber mere end ét produkt
i samme forsikringsselskab, skal forsikringsformidleren
således tage hensyn til dette.
Hvis en virksomhed f.eks. køber
både et pensionsprodukt til sine medarbejdere og en
forsikring af indboet i sine kontorlokaler, kan virksomheden
vælge at lægge vægt på den samlede pris for
de to produkter, når virksomheden drøfter et udbud med
sin forsikringsformidler. I det tilfælde skal formidleren
tage hensyn til kundens behov og lægge vægt på
den samlede pris.
I hvilket omfang medarbejderne i virksomheden
i det ovenstående eksempel er tilfredse med pensionsordningen
er et spørgsmål, der skal afklares mellem virksomheden
og dens medarbejdere. Hverken forsikringsdistributionsdirektivet
eller forslaget til lov om forsikringsformidling regulerer
forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstagere.
I Danmark er der en tradition for, at
forholdene mellem arbejdsgiver og arbejdstager som udgangspunkt
ikke reguleres ved lov, men aftales mellem parterne. Der
ændres ikke ved dette princip med lovforslaget.
I de tilfælde, hvor en virksomhed
tilbyder de ansatte visse goder, fx en pensionsopsparing, vil det
traditionelt i Danmark være op til parterne at forhandle en
sådan ordning. I den forbindelse vil medarbejderne kunne
vurdere om tilbuddet om en pensionsordning er attraktivt eller om
det bør justeres.
Spørgsmål
8:
Hvordan kan mæglere reelt agere uvildigt
i lovens forstand, når de på en og samme tid,
både skal tjene en virksomhedskunde, som hyrer dem til et
udbud, som er i virksomhedens interesse jf. 1), 2) og 3), og
varetage interesserne for de pensionskunder, som udgøres af
de ansatte på en virksomhed.
Svar:
Når en uafhængig
forsikringsformidler betjener en virksomhed, er det virksomheden,
som formidleren skal betjene uvildigt.
Lovforslagets § 16 fastsætter de
krav, der stilles til de forsikringsformidlere, der ønsker
at betegne sig som uafhængige. Lovforslagets § 16 har
til hensigt at sikre, at formidleren er uvildig i sin relation til
kunden - i dette tilfælde virksomheden. Formidleren skal i
den henseende agere fuldstændigt uafhængigt og ikke
have interesse i, hvilket pensionsselskab, der vinder udbuddet.
Hverken forsikringsdistributionsdirektivet
eller forslaget til lov om forsikringsformidling regulerer
forholdet mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager. Der er i
Danmark praksis for, at dette forhold ikke reguleres ved lov, men
via forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Lovforslaget
ændrer ikke ved dette forhold.
Spørgsmål
9:
Kan mæglere med den nye lovgivning
på samme tid kunne varetage både udbud af ansattes
pensionsordning på vegne af en virksomhed samt
efterfølgende betjene de samme ansattes pensionsordning med
service og rådgivning i stedet for pensionsselskabet.
Svar:
Lovforslaget ændrer ikke på den
gældende retsstilling på dette område.
Uafhængige forsikringsformidlere kan
derfor fortsat varetage udbud af en virksomheds pensionstilbud til
virksomhedens ansatte og efterfølgende betjene de samme
ansatte med service og rådgivning om deres pensionsordning,
hvis en sådan service er inkluderet i det samlede tilbud
virksomheden har købt til sine ansatte.
Spørgsmål
18:
Ministeren bedes redegøre for, om en
uafhængig forsikringsformidler, der både varetager
udbudsprocessen i forbindelse med indgåelse af en
firmapensionsordning og samtidig selv tilbyder varetagelse af den
efterfølgende servicering af pensionsordningens medlemmer,
er økonomisk uafhængig. Herunder om det vurderes, at
forsikringsformidleren kan have en økonomisk interesse i, at
virksomheden vælger de bud, hvor forsikringsformidleren
varetager den løbende servicering, og om dette i så
fald er i overensstemmelse med lovens overordnede formål?
Svar:
Vurderingen af, om en forsikringsmægler
eller en uafhængig forsikringsformidler er uafhængig i
lovforslagets forstand, skal foretages i forhold til de
pensionsselskaber eller pensionskasser, der er kundens (dvs.
virksomhedens) modpart.
En forsikringsformidler, der betegner sig som
uafhængig eller som forsikringsmægler, skal handle som
kundens uvildige rådgiver. Det indebærer, at det er
kundens interesser og forhold, som er afgørende for de
ydelser, som formidleren foreslår i forbindelse med et udbud.
Dette hensyn har forrang for forsikringsformidlerens eventuelle
særlige interesser i, hvilket valg kunden træffer.
En forsikringsmægler eller
uafhængig forsikringsformidler er endvidere underlagt et
provisionsforbud. Det betyder, at det er forbudt for formidleren at
modtage provisioner eller anden betaling fra forsikringsselskaber.
Det er i overensstemmelse med lovforslaget, at en uafhængig
forsikringsformidler yder løbende rådgivning af
pensionstagere i en firmapensionsordning, hvor mægleren har
forestået udbuddet for virksomheden. Det er dog et krav, at
det er aftalt med kunden, og at det honorar, som
forsikringsformidleren får for denne service, er aftalt
på forhånd.
Det er kundens interesser og forhold, som er
afgørende for formidlingens indhold. Det vil derfor ikke
være i overensstemmelse med lovforslaget, hvis en
uafhængig forsikringsformidler foreslår en
indgåelse af en firmapensionsaftale, som den tilbyder at
servicere, hvis det er et udslag af formidlerens egne interesser,
og ikke af kundens.
En forsikringsmægler eller
uafhængig forsikringsformidler må således fx ikke
designe et udbud for en kunde, så det indeholder
løbende servicering af en pensionsordnings medlemmer, hvis
ikke det er i kundens interesse og fx er efterspurgt af kunden.
Hvis kunden, f.eks. en virksomhed, ønsker at tilbyde sine
ansatte en sådan rådgivning, er det omvendt i
overensstemmelse med lovforslaget, at virksomheden indgår
aftale med sin forsikringsmægler eller uafhængige
forsikringsformidler om at varetage denne rådgivning,
såfremt virksomheden finder det hensigtsmæssigt.
Spørgsmål
19:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan
lovforslaget sikrer, at arbejdsmarkedspensionsselskaber, hvis
service- og rådgivningsdel ikke lader sig skille fra deres
pensions- og forsikringsopgaver, ikke afskæres fra at byde
ind i en udbudsproces varetaget af forsikringsmæglere?
Herunder om ministeren mener, at det i den forbindelse kan have
betydning, at de forsikringsmæglere, der tilrettelægger
udbuddet, har en interesse i at varetage den efterfølgende
service- og rådgivning i tilknytning til
pensionsordningen?
Svar:
Lovforslaget indeholder ikke regler om, hvilke
pensionsselskaber eller pensionskasser, der kan deltage i
udbudsrunder, når en virksomhed ønsker at inkludere
pensionsordninger i lønpakken til de ansatte på
virksomheden.
Udgangspunktet er således, at private
virksomheder generelt kan vælge de leverandører, de
foretrækker. Det gælder også, hvis de
ønsker at købe pensionsprodukter til deres ansatte.
Vælger en virksomhed at anvende en forsikringsformidler ved
valg af pensionsprodukt, er der imidlertid regler for, hvordan
formidleren skal agere i forhold til virksomheden.
Alle forsikringsformidlere er underlagt
lovforslagets § 12, hvorefter de er forpligtede til at drive
virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god
praksis for virksomhedsområdet. En forsikringsformidler, der
betegner sig som »uafhængig« eller som
»forsikringsmægler«, er endvidere underlagt
reglerne i lovforslagets § 16, hvorefter formidleren skal
handle som kundens uvildige rådgiver. Det indebærer, at
det er kundens interesser og forhold, som er afgørende for
formidlingens indhold. Dette hensyn har forrang for
forsikringsformidlerens eventuelle særlige interesser i,
hvilke valg kunden træffer.
Hvis en virksomhed henvender sig til en
uafhængig forsikringsformidler med henblik på at
få etableret en firmapensionsaftale, skal virksomheden i
fællesskab med forsikringsformidleren fastlægge
rammerne for udbuddet og aftale hvilke ydelser,
forsikringsformidleren skal levere. Da det er virksomheden, der er
kunden, vil udbuddet afhænge af virksomhedens krav og behov.
Det vil sige, at det som i dag er op til kunden at bestemme, hvilke
pensionsselskaber der skal deltage i udbuddet, og om
forsikringsformidleren alene skal stå for udbuddet eller
tillige efterfølgende skal yde rådgivning og servicere
pensionstagerne.
Hvis en virksomhed ønsker at tilbyde
sine ansatte service og rådgivning i forbindelse med en
pensionsordning, vil det skulle afspejles i det udbud,
forsikringsformidleren tilrettelægger. Har virksomheden ikke
ønske om at tilbyde sine medarbejdere dette, skal det
ligeledes afspejles i tilrettelæggelsen af udbuddet.
Det vil ikke være i overensstemmelse med
lovforslaget, hvis en uafhængig forsikringsformidler
foreslår indgåelse af en firmapensionsaftale, som denne
skal servicere, hvis dette forslag ikke alene er baseret på
virksomhedskundens interesser og ønsker.
Spørgsmål
20:
Ministeren bedes oplyse det gennemsnitlige
honorar til forsikringsmæglere for deres service og
rådgivning i tilknytning til pensionsordninger. Svaret bedes
angivet i procent af præmierne til pensionsordningen i 2015.
Ministeren bedes sammenligne disse med den årlige
omkostningsprocent af præmierne (Jf. Finanstilsynet
nøgletal) i Industriens Pension og PensionDanmark.
Svar:
Finanstilsynet er ikke i besiddelse af
oplysninger om forsikringsmæglernes gennemsnitlige honorar
for deres service og rådgivning i tilknytning til
pensionsordninger. Forsikringsmæglerens honorar aftales med
den virksomhed, som indgår aftale med mægleren om, at
denne skal servicere virksomhedens pensionsordning, og
mæglernes indtjening er som andre liberale erhverv ikke
underlagt særlige regler.
Spørgsmål
21:
Ministeren bedes beskrive, hvilke oplysninger
den enkelte pensionskunde i et pensionsselskab typisk får om
de omkostninger, som vedkommende betaler for sin pensionsordning -
herunder omkostninger i forbindelse med en eventuel
mæglerbetjening/servicering.
Svar:
De oplysninger, som den enkelte pensionskunde
skal modtage, fremgår af bekendtgørelse om information
om livsforsikringsaftaler.
Heraf fremgår blandt andet, at
pensionskunden i forbindelse med indgåelse af en
livsforsikringsaftale skal have oplysninger om præmien for
ydelserne og betingelser for indbetaling heraf samt oplysninger om
de omkostninger til administrationen af ordningen, der
opkræves hos kunden. Hvis der betales et honorar til en
forsikringsmægler, skal dette også fremgå af
oversigten.
Spørgsmål
22:
Ministeren bedes redegøre for, om
lovforslaget sikrer, at de enkelte pensionskunder i et
pensionsselskab med tilknyttet mæglerbetjening oplyses om,
samlede omkostninger, hvis de var direkte serviceret og
rådgivet af pensionsselskabet?
Svar:
Jf. min besvarelse af spørgsmål
21 skal pensionskunder i forbindelse med indgåelse af en
livsforsikringsaftale have oplysninger om præmien for
ydelserne og betingelser for indbetaling heraf samt oplysninger om
de omkostninger til administrationen af ordningen, der
opkræves hos kunden. Hvis der betales et honorar til en
forsikringsmægler, skal dette også fremgå af
oversigten.
Lovforslaget indeholder ikke regler om, at
pensionskunden skal oplyses om omkostninger ved eventuelle
alternative produkter eller løsninger. Der stilles
således ikke krav om, at pensionskunder i et pensionsselskab
med tilknyttet mæglerbetjening oplyses om samlede
omkostninger, hvis de var direkte serviceret og rådgivet af
pensionsselskabet.
Som anført i min besvarelse af
spørgsmål 19 er kundernes interesser generelt sikret
ved, at en uafhængig forsikringsformidler skal handle i den
enkelte kundes interesse og ikke må lade sig påvirke af
egne eller tredjemands interesser. Det vil således ikke
være i overensstemmelse med lovforslaget, hvis en
uafhængig forsikringsformidler foreslår indgåelse
af en firmapensionsaftale, som formidleren tilbyder at servicere,
hvis dette forslag er påvirket af formidlerens egne og ikke
af kundens interesser.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4.
selskabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af
Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983
(7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side 1, dele af
Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984
(8. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20,
Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986
(bankregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1986, nr. L 372, side 1,
Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989
(offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for
filialer fra ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40,
Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991
(forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side
7, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29.
juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af
16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv),
EF-Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af
oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side 27,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april
2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Tidende
2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens I-direktivet),
EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj
2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv),
EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring
af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter,
for så vidt angår visse frister
(udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5.
september 2007 om ændring af Rådets direktiv
92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og
2006/48/EF, hvad angår procedurereglerne og kriterierne for
tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse
af kapitalandele i den finansielle sektor
(kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13.
november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om
ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og
2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF
(betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af
13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser
om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr.
L 302, side 32, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1, Kommissionens
direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for
så vidt angår organisatoriske krav,
interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og
indholdet af aftalen mellem en depositar og et
administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8.
juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om
ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning
(EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L
174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv
98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt
angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et
finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 326, side 113, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.
juni 2013 (CRD IV), EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11.
december 2013 om ændring af direktiv 2009/138/EF (Solvens II)
for så vidt angår datoerne for dets
gennemførelse og anvendelse og datoen for ophævelse af
visse direktiver (Solvens I), EU-Tidende 2013, nr. L 341, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af
4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast
ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010
(boligkreditdirektivet), EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16.
april 2014 om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet
mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at optjene og
bevare supplerende pensionsrettigheder, EU-Tidende 2014, nr. L 128,
side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv
2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU)
nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår
de beføjelser, der er tillagt den europæiske
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den
europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapirtilsynsmyndighed), EU-Tidende 2014, nr. L 153, side
1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU
af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger, (DGSD), EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 149, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et
regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter
(BRRD), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II),
EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om
ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for
så vidt angår depositarfunktioner,
aflønningspolitik og sanktioner (UCITS V-direktivet),
EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side
73, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97
af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution, EU-Tidende 2016, nr.
L 26, side 19. I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser
fra Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold
af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om
investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem
kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer
ved kontroller og undersøgelser på stedet samt
udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 16, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn
på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et
europæisk udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010
af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring
af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L
331, side 48, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af
afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr. L
331, side 84, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale
iværksætterfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 18,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af
17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Tidende
2013, nr. L 115, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), EU-Tidende
2013, nr. L 176, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side
84, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central
information om sammensatte og forsikringsbaserede
investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er), EU-Tidende
2014, nr. L 352, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten
gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således
udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke
forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.