Fremsat den 8. november 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
medarbejderinvesteringsselskaber
(Ophævelse af
revisionsbestemmelse)
§ 1
I lov nr. 1284 af 9. december 2014 om
medarbejderinvesteringsselskaber, som ændret ved §
5 i lov nr. 631 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
1. § 48,
2. pkt., ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Indledning og
baggrund
Med »Aftale om Vækstplan for
Fødevarer« af 2. april 2014, besluttede den
daværende SR-regering sammen med DF, V, LA og K at etablere
en treårig forsøgsordning med
medarbejderinvesteringsselskaber. Formålet med
forsøgsordningen med medarbejderinvesteringsselskaber er
bl.a. at minimere risikoen for tab af arbejdspladser i visse
erhverv, der f.eks. kan skyldes manglende investeringer i
virksomheden og virksomhedens leverandører. Ordningen blev
fastsat i lov nr. 1284 af 9. december 2014 om
medarbejderinvesteringsselskaber, og indebar incitamenter til at
fremme og øge udbuddet af risikovillig kapital.
Formålet med loven var endvidere at give medarbejdere
mulighed for at indskyde lønmidler til gavn for den
virksomhed, medarbejderne er ansat i.
Af lov om medarbejderinvesteringsselskaber
§ 48, 2. pkt. fremgår, at erhvervs- og
vækstministeren skal fremsætte et forslag om revision
af loven senest i folketingsåret 2017-18. Af
bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at ordningen -
og dermed loven - skal evalueres senest 3 år efter
ikrafttræden med hensyn til, om der er opnået den
ønskede effekt i form af øgede investeringer i de
virksomheder, som medarbejderinvesteringsselskaberne skal virke til
gavn for, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L16 som fremsat den 8.
oktober 2014, side 43.
Erhvervsministeriet har gennemført en
evaluering af loven fra den 18. maj-27. juni 2017 (herefter
Evaluering af lov om medarbejderinvesteringsselskaber).
Evalueringen er blandt andet sket ved høring af de
interessenter, der afgav substantielle høringssvar ved
indførelsen af ordningen samt interview med det ene
medarbejderinvesteringsselskab, der er etableret under
ordningen.
Der er oprettet et
medarbejderinvesteringsselskab siden lovens ikrafttræden, som
er Danish Crowns afdeling i Rønne på Bornholm.
Evalueringen af ordningen viser, at der med loven er opnået
den tilsigtede effekt, idet medarbejdere på Danish Crowns
afdeling i Rønne har indskudt midler, der er anvendt til
forbedringer af virksomhedens produktionskapacitet. Ordningen
indeholder den tilsigtede fleksibilitet, bl.a. at
medarbejderinvesteringsselskabet kan vælge mellem lån
og investering af dets midler. Evalueringen konkluderer, at det
medarbejderinvesteringsselskab, der er etableret, har fungeret
efter hensigten og har skabt den ønskede effekt i form af at
bevare og øge investeringer i Danish Crowns slagteri
på Bornholm.
Det kan ikke udelukkes, at der på et
senere tidpunkt kan opstå behov for at etablere flere
medarbejderinvesteringsselskaber, hvorfor muligheden for at oprette
et medarbejderinvesteringsselskab også skal være muligt
fremover.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Gældende
ret på området
Lov om medarbejderinvesteringsselskaber
trådte i kraft den 11. december 2014, og med loven
indførtes muligheden for at stifte
medarbejderinvesteringsselskaber, hvorigennem medarbejdere kan
indskyde lønmidler til gavn for den virksomhed, som
medarbejderne er ansat i. Det er en forudsætning for
etablering af et medarbejderinvesteringsselskab, at der er et behov
for at tilvejebringe finansiering i form af risikovillig kapital
(f.eks. egenkapital eller ansvarlig lånekapital). Denne
kapitalindsprøjtning skal herefter anvendes til at
modernisere og udvikle den virksomhed, medarbejderne er ansat i.
Medarbejderne får mulighed for en forrentning af de indskudte
lønmidler, og samtidig sker der en udskydelse af
skattebetalingen, så der først betales skat af de
indskudte lønmidler, når der udbetales midler fra
selskabet.
2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
På baggrund af konklusionerne fra
Evaluering af lov om medarbejderinvesteringsselskaber og henset
til, at der er oprettet et enkelt medarbejderinvesteringsselskab,
og at der er generel opbakning til ordningen, vurderes det, at den
nuværende ordning med medarbejderinvesteringsselskaber
bør opretholdes. Det vurderes, at ordningen har fungeret
efter hensigten og har skabt den ønskede effekt i form af at
bevare og øge investeringer i Danish Crowns afdeling i
Rønne. Det vurderes, at det vil være
uhensigtsmæssigt at afskaffe muligheden for at etablere
medarbejderinvesteringsselskaber - særligt i lyset af, at man
ikke kender de fremtidige samfundsøkonomiske vilkår,
adgangen til kapital og erhvervslivets behov. På baggrund
heraf vurderes det, at der samlet set vil være en
samfundsmæssig værdi i at bevare ordningen med
medarbejderinvesteringsselskaber i den eksisterende form.
2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at lovens
revisionsbestemmelse i § 48, 2. pkt., ophæves, og at
ordningen om medarbejderinvesteringsselskaber videreføres
uden ændringer.
3. De
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
4. De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Lovforslaget medfører ikke
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
5. De
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser.
6. De
administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Forholdet til
EU-retten.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra
den 6. september til den 9. oktober 2017 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
3F, Advokatrådet, Akademikernes
Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Bygge- Anlægs-
og Trækartellet (BAT), Børsmæglerforeningen,
Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS, Copenhagen
Business School, Danish Venture Capital and Private Equity
Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, DI, Dansk
Investor Relations Forening - DIRF, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning -
Videncenteret for Landbrug, Dansk Management Råd, Dansk
Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime,
Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det
Kooperative Fællesforbund, Det Nationale Netværk af
Virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds Sekretariat,
Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Foreningen af J. A. K.
Pengeinstitutter, Foreningen Danske Revisorer, Formanden for
Forbrugerklagenævnet, Foreningen Freelance Bogholdere,
Forsikring & Pension, FSR - Danske Revisorer, FTF,
Fødevareforbundet NNF, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden for
indskydere og investorer, HK, HK Handel, HORESTA,
Håndværksrådet, IFR -
Investeringsforeningsrådet, Ingeniørforeningen i
Danmark, IT-branchen, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Kommunekredit, KL, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og
Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscenter,
Landsdækkende Banker, Ledernes Hovedorganisation, Liberale
Erhvervs Råd, LO - Landsorganisationen i Danmark, Lokale
Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, NASDAQ OMX
Copenhagen A/S, OXFAM IBIS, Realkreditrådet, Revisortilsynet,
Regionale Bankers Forening, Revifora - foreningen for revision,
økonomi og ledelse, Rigsombudsmanden i Grønland,
Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sikkerhedsbranchen, SKAT,
Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet, Syddansk Universitet, Team Effektiv Regulering,
Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securities og
værdipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet og
Aarhus Universitet.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/ Merudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Ingen. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt x) | Ja | Nej x |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Det foreslås, at lovens
revisionsbestemmelse i § 48, 2. pkt., ophæves. Der er
fra den 18. maj - 27. juni 2017 gennemført en evaluering af
loven, der har vist, at ordningen fungerer efter hensigten, og den
videreføres derfor uden ændringer.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juli 2018.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov nr. 1284 af 9. december 2014 om
medarbejderinvesteringsselskaber, jf. som ændret ved § 5
i lov nr. 631 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring: | | | | § 48. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Erhvervs- og vækstministeren fremsætter
forslag om revision af loven senest i folketingsåret
2017-18. | | 1. § 48, 2. pkt., ophæves. | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. juli
2018. |
|