L 69 Forslag til lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love.

(Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 25-10-2017

Fremsættelse: 25-10-2017

Skriftlig fremsættelse (25. oktober 2017)

20171_l69_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (25. oktober 2017)

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) og forslag til lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.)

(Lovforslag nr. L 68 og L 69)

I januar 2012 fremsatte EU-Kommissionen et forslag til en databeskyttelsespakke. Pakken blev endeligt vedtaget den 14. april 2016. Pakken består bl.a. af en generel forordning fra EU om beskyttelse af personoplysninger, som skal gælde i både den private og offentlige sektor. Forordningen anvendes fra den 25. maj 2018.

Da forordningen har direkte virkning i Danmark, er Danmark forpligtet til at indrette dansk lovgivning i overensstemmelse med forordningens bestemmelser med virkning fra den 25. maj 2018.

Det er på denne baggrund, at hovedlovforslaget til databeskyttelsesloven og følgelovforslaget med konsekvensændringer fremsættes.

Formålet med hovedlovforslaget er at supplere reglerne i databeskyttelsesforordningen, og Justitsministeriet har vurderet, at det er nødvendigt, at der fastsættes en generel lov herom. Forslaget opretholder og fastsætter således supplerende nationale bestemmelser om behandling af person­op?lysninger inden for det nationale råderum, som forordningen giver mulighed for. Forslaget viderefører som det klare udgangspunkt den gældende retstilstand.

Begge lovforslag er baseret på betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen.

Følgelovforslaget skal ses i sammenhæng med hovedlovforslaget. En række danske love indeholder henvisninger til persondataloven, og disse henvisninger skal tilpasses til databeskyttelsesforordningen og den nye databeskyttelseslov. Endvidere skal der ske en ændring af de danske regler, der regulerer behandling af personoplysninger, som fra den 25. maj 2018 vil være reguleret af databeskyttelsesforordningen, og hvor forordningen ikke overlader medlemslandene et nationalt råderum. Der skal derfor foretages en række konsekvensændringer, som fremsættes i dette følgelovforslag.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslagene til det Høje Tings velvillige behandling.