Tillægsbetænkning afgivet af
Retsudvalget den 16. maj 2018
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober
2017 og var til 1. behandling den 16. november 2017. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Udvalget afgav betænkning den 9. maj 2018. Lovforslaget var
til 2. behandling den 15. maj 2018, hvorefter det blev henvist til
fornyet behandling i Retsudvalget.
Dispensation fra Folketingets
forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra
bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2,
om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af
tillægsbetænkningen, til lovforslaget kommer til 3.
behandling.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1
møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling
af lovforslaget modtaget 1 skriftlig henvendelse fra
RådgivningsDanmark.
Justitsministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlig henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling
af lovforslaget stillet 2 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Et af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar
herpå er optrykt som bilag 2 til
tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, V, LA, og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal i
udvalget (DF, EL, RV, ALT, SF og IA) vil stemme hverken for eller
imod lovforslaget.
Enhedslistens, Radikale Venstres,
Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget
finder det utilfredsstillende, at justitsministeren i sit svar
på spørgsmål 126 afviser at stille et
ændringsforslag, hvormed hensigterne i Socialdemokratiets og
regeringspartiernes betænkningsbidrag bliver skrevet ind i
loven. Det havde efter partiernes opfattelse været
hensigtsmæssigt at ophøje den nye ordning for
Folketingets inddragelse med hensyn til lovforslagets § 5,
stk. 3, fra lovforarbejder til egentlig lovtekst. Partierne noterer
sig dog med tilfredshed, at justitsministeren i sine svar på
spørgsmål 115 og 126 slår fast, at ordningen i
medfør af regeringspartiernes og Socialdemokratiets
betænkningsbidrag vil være juridisk bindende.
Partierne finder det desuden dybt
kritisabelt, at regeringspartierne og Socialdemokratiet ikke stemte
for de ændringsforslag, der ville sikre, at borgerne skal
oplyses om det, når det offentlige anvender borgernes
persondata til at profilere dem, jf. ændringsforslag nr. 4 og
5 i betænkningen over lovforslaget.
Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne
Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Per Nørhave (DF)
Lise Bech (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen
(V) Britt Bager (V) Mads Fuglede (V) Carl Holst (V) Michael Aastrup
Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader
(KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann
(S) Mogens Jensen (S) nfmd.
Rasmus Prehn (S) Morten Bødskov (S) Kaare Dybvad (S) Rosa
Lund (EL) Eva Flyvholm (EL) Josephine Fock (ALT) Sofie Carsten
Nielsen (RV) Zenia Stampe (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Aaja
Chemnitz Larsen (IA)
Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L
68 omdelt efter afgivelse af betænkning
|
Bilagsnr. | Titel |
29 | Betænkning afgivet den 9. maj
2018 | 30 | Betænkning omtrykt den 11. maj
2018 | 31 | Henvendelse af 15/5-18 fra
RådgivningsDanmark |
|
32 | 1. udkast til
tillægsbetænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 68 efter
afgivelse af betænkning
126 | Spm. om ændringsforslag, hvormed
hensigterne i Socialdemokratiets og regeringspartiernes
betænkningsbidrag bliver skrevet ind i loven, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 127 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
15/5-18 fra RådgivningsDanmark, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 126 og
justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske
fra EL, RV, ALT og SF.
Spørgsmål 126:
Vil ministeren stille ændringsforslag,
hvormed hensigterne i Socialdemokratiets og regeringspartiernes
betænkningsbidrag bliver skrevet ind i loven?
Svar:
Nej, det finder jeg ikke behov for. Som det
fremgår af besvarelsen på spørgsmål nr.
115 til L 68 og L 69 vil Retsudvalgets betænkning indgå
som en del af lovforarbejderne til databeskyttelsesloven.
Tilkendegivelsen i betænkningsbidraget, hvorefter et flertal
i de to folketingsudvalg har mulighed for at hindre, at de
pågældende bekendtgørelser udstedes, vil
være en juridisk bindende forudsætning for brugen af
bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 3. Der vil
således ikke være hjemmel i bestemmelsen til at udstede
en bekendtgørelse, hvis et flertal i ét af udvalgene
har udtalt sig herimod. En bekendtgørelse udstedt i strid
med denne juridisk bindende forudsætning kan således
ikke danne grundlag for viderebehandling af personoplysninger. Der
henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål
nr. 115 til L 68 og L 69.