Fremsat den 26. oktober 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer og lov om vagtvirksomhed

(Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

§ 1

I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. november 2012, som ændret senest ved lov nr. 495 af 22. maj 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 3, nr. 6, indsættes efter »opbevarer«: », besidder eller anvender«.

§ 2

I lov om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 11. januar 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 3, nr. 2, udgår: »i stilling eller erhverv«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. Tilbagekaldelse, jf. § 14 i lov om vagtvirksomhed, af godkendelser, som er meddelt før den 1. januar 2018, på baggrund af adfærd, der er udvist uden for stilling eller erhverv, og som giver grund til at antage, at den ansatte ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde, jf. § 7, stk. 3, nr. 2, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, kan kun finde sted, hvis adfærden er udvist efter den 1. januar 2018.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Lovens § 1 gælder ikke for Grønland.

Stk. 3. Lovens § 2 gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Politiets kontrol med skytteforeninger

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Vandelsgodkendelse af vagter

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet (aftalepartierne) den 24. marts 2017 indgået en politisk aftale om en ny rocker- og bandepakke (Bandepakke III).

Med lov nr. 672 af 8. juni 2017 om ændring af straffeloven, lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.) og lov nr. 653 af 8. juni 2017 om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe blev en række initiativer fra Bandepakke III vedtaget af Folketinget.

Formålet med dette lovforslag er at styrke indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet yderligere ved at gennemføre de nødvendige lovgivningsinitiativer for at følge op på endnu to initiativer fra den politiske aftale om Bandepakke III.

Derudover har forslaget sammen med en administrativ ændring af reglerne for overladelse af skytteforeningsvåben, hvorefter alle skytteforeningsmedlemmer, der skal overladt våben, skal være vandelsgodkendt, til formål at øge sikkerheden i skytteforeninger. Disse tiltag skal medvirke til at minimere risikoen for, at skytteforeningsvåben falder i de forkerte hænder med de fatale konsekvenser, det kan medføre, sådan som det var tilfældet ved politidrabet i Albertslund den 6. december 2016.

Lovforslaget indeholder forslag om at ændre våbenloven, så politiets nuværende mulighed for uden retskendelse at foretage kontrol af de lokaler, hvor skytteforeninger opbevarer våben, udvides til også at omfatte lokaler, hvor skytteforeningerne besidder eller anvender våben, herunder skytteforeningernes skydebaner og skydepladser.

Lovforslaget indeholder derudover et forslag om at ændre lov om vagtvirksomhed, således at muligheden for at nægte godkendelse af ansættelse af personale i vagtvirksomheder udvides til at omfatte al adfærd, der giver grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde, uanset om adfærden er udvist i eller uden for stilling eller erhverv.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Politiets kontrol med skytteforeninger

2.1.1. Gældende ret

Det følger af våbenlovens § 3, stk. 3, nr. 6, at justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til kontrol af lokaler, hvor skytteforeninger opbevarer våben.

Denne bemyndigelse er udmøntet i våbenbekendtgørelsens § 28, nr. 3, hvorefter politiet, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til kontrol af lokaler, hvor skytteforeninger opbeva?rer våben med henblik på at kontrollere, at opbevaringen af våben sker forskriftsmæssigt i overensstemmelse med våbenbekendtgørelsens §§ 22-26.

Skytteforeningerne omfatter foreninger, der hører under de tre hovedorganisationer, DGI Skydning, Dansk Skytte Union og Dansk Firmaidræt, og som har adgang til at give medlemmer våbenpåtegninger til skydevåben, der er optaget på organisationernes skydeprogrammer, jf. våbenlovens § 2 c, stk. 1.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

I lyset af politidrabet i Albertslund i december 2016, der blev begået med en pistol, som var stjålet fra en skytteforening, har Justitsministeriet i samarbejde med hovedorganisationerne for skytteforeningerne overvejet muligheden for generelt at styrke sikkerheden i skytteforeningerne.

Rigspolitiet har peget på, at der er behov for i videre omfang at sikre, at personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet og andre med kriminel baggrund ikke misbruger skytteforeningerne til at få adgang til skydetræning.

Det følger af den politiske aftale om Bandepakke III, at aftalepartierne er enige om, at sikkerheden i skytteforeninger skal skærpes, bl.a. således at alle medlemmer af skytteforeninger, som har adgang til skydevåben, skal være vandelsgodkendt af politiet.

Kravet om vandelsgodkendelse vil blive fastsat administrativt ved en ændring af våbenbekendtgørelsen.

Det er på baggrund af drøftelser med skytteforeningernes hovedorganisationer derudover Justitsministeriets opfattelse, at det vil kunne bidrage til at opretholde et højt sikkerhedsniveau i foreningerne, hvis politiet har adgang til at kontrol?lere, at skydninger afvikles forsvarligt, og at foreningerne har ansvarlige procedurer for udlevering og håndtering af våben mv.

Det bemærkes endvidere, at der i samarbejde med hovedorganisationer for skytteforningerne vil blive fastsat nærmere retningslinjer for sikkerheden i forhold til anvendelse af skydevåben i foreningerne mv.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at politiets nuværende mulighed for at foretage kontrol af de lokaler, hvor skytteforeninger opbevarer våben, jf. våbenlovens § 3, stk. 3, nr. 6, udvides til også at omfatte lokaler, hvor våben besiddes eller anvendes, herunder skytteforeningernes skydebaner og skydepladser.

Det er hensigten, at politiet bl.a. vil kunne føre kontrol med sikkerheden under såkaldte »åbent hus« arrangementer, hvor personer, der ikke er medlemmer af foreningen, får adgang til foreningens eller medlemmers våben.

Politiet vil endvidere kunne føre kontrol med, at foreningens procedure for udlevering og håndtering af våben er sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning kan medvirke til både at forhindre tyverier af skydevåben i forbindelse med konkrete skydninger i skytteforeningerne og til at sikre, at der i landets skytteforeninger sker en sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af skydninger.

Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.2. Vandelsgodkendelse af vagter

2.2.1. Gældende ret

Det følger af vagtvirksomhedslovens § 7, stk. 3, nr. 2, at godkendelse af ansættelse som vagt kan nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.

Det følger af forarbejderne, at bestemmelsen navnlig tager sigte på handlinger, der ikke har medført strafferetlig tiltale, jf. betænkning nr. 1048/1985 om Vagtvirksomhed side 54, jf. side 45. Bestemmelsen giver således generelt adgang til, at der kan lægges vægt på handlinger, der ikke har medført strafferetlig tiltale, forudsat at adfærden er udvist i stilling eller erhverv. Det følger af forarbejderne, at det f.eks. kan være oplyst, at ansøgeren er afskediget fra en stilling på grund af uredelighed, der ikke har medført straffesag, eller at den pågældende i anden virksomhed på grov måde har tilsidesat hensynet til sine kunder, jf. betænkning nr. 1048/1985 om Vagtvirksomhed side 54, jf. side 45.

Efter vagtvirksomhedslovens § 14, stk. 1, kan en godkendelse af en ansættelse i en vagtvirksomhed tilbagekaldes, hvis den ansatte har udvist adfærd i stilling eller erhverv, der giver grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.

Restaurationsloven indeholder en tilsvarende bestemmelse for autorisation af dørmænd, hvorefter autorisation kan meddeles en person, der ikke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde, jf. § 15 a, stk. 2, nr. 4, i lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010 om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., som senest ændret ved lov nr. 1370 af 16. december 2014. Ifølge bemærkningerne til denne bestemmelse vil der efter en konkret vurdering f.eks. kunne være tale om at nægte at udstede autorisation som dørmand, hvis ansøgeren er psykisk ude af balance, har alkoholproblemer eller andre misbrugsproblemer, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 6064.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale om Bandepakke III, at aftalepartierne er enige om, at der skal foretages et eftersyn af politiets praksis for vandelsgodkendelser af vagter og dørmænd med henblik på bl.a. at sikre, at personer, som er tilknyttet rocker- og bandemiljøet, ikke kan udøve kriminelle aktiviteter som vagter eller dørmænd.

Rigspolitiet har på den baggrund foretaget et eftersyn af politiets praksis for vandelsgodkendelser af vagter og dørmænd. Eftersynet har bl.a. vist, at politiet i forbindelse med en vandelsvurdering ved en ansøgning om godkendelse som vagt eller autorisation som dørmand altid foretager et opslag i Det Centrale Kriminalregister med henblik på at konstatere, om ansøgeren har domme, der kan medføre afslag på ansøgningen. Politiet lægger i den forbindelse bl.a. vægt på det strafbare forholds karakter, risiko for ny kriminalitet i forbindelse med ansættelse som vagt eller dørmand, lovovertrædelsens grovhed og udførelsesmåde, hvorvidt der er tale om førstegangstilfælde eller gentagelse og den pågældendes personlige forhold, herunder om der er sket en ændring heri, efter det kriminelle forhold blev begået.

Ud over domme lægges der ved vandelsvurderingen vægt på, om ansøgeren har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde. Ved vandelsvurderingen af vagter er det en betingelse, at adfærden er udvist i stilling eller erhverv. En autorisation som dørmand kan derimod nægtes, uanset om adfærden er udvist i forbindelse med stilling eller erhverv eller i anden sammenhæng.

Rigspolitiet har på baggrund af eftersynet peget på, at forskellen mellem kravene for godkendelse af vagter og autorisationer af dørmænd medfører, at der er en videre adgang til at nægte autorisation af dørmænd end godkendelse af ansættelse af vagter.

Rigspolitiet bemærker på den baggrund, at der ved godkendelse af en ansættelse som vagt ikke kan lægges vægt på eventuelle oplysninger om vedkommendes personlige forhold som tilhørsforhold til rocker- og bandemiljøet, psykiske problemer og lignende.

Rigspolitiet har peget på, at de uensartede krav til vagter og dørmænd er uhensigtsmæssige bl.a. fordi, at personer, der er godkendt til ansættelse i en vagtvirksomhed, uden anden autorisation kan varetage hvervet som dørmand, jf. § 15 a, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010 om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., som senest ændret ved lov nr. 1370 af 16. december 2014.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Justitsministeriet foreslår, at muligheden for at nægte godkendelse af en ansættelse i en vagtvirksomhed udvides, sådan at godkendelse kan nægtes i alle tilfælde, hvor politiet har oplysninger om, at ansøgeren har udvist adfærd, der giver grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde, uanset om denne adfærd er udvist i stilling eller erhverv eller ej.

Det er hensigten, at der på samme måde, som det er tilfældet ved autorisation af dørmænd, f.eks. vil kunne nægtes godkendelse af en ansættelse i en vagtvirksomhed, hvis den pågældende har tilknytning til kriminelle miljøer, eller hvis vedkommende er psykisk ude af balance, har alkoholproblemer eller andre misbrugsproblemer, og det på den baggrund vurderes, at den pågældende ikke vil kunne udøve erhvervet på en forsvarlig måde. En tilknytning til en rocker- eller bandegruppering vil i sig selv medføre, at det må antages, at ansøgeren ikke vil udøve erhvervet på forsvarlig måde, hvilket indebærer, at den pågældende ikke vil kunne godkendes.

Ændringen medfører, at en godkendelse af en ansættelse i en vagtvirksomhed kan tilbagekaldes efter vagtvirksomhedslovens § 14, stk. 1, hvis den ansatte har udvist adfærd, der giver grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde, uanset om denne adfærd er udvist i eller uden for stilling eller erhverv.

Adgangen til at tilbagekalde en godkendelse af en ansættelse, der er meddelt før den 1. januar 2018, på baggrund af adfærd, der er udvist uden for stilling eller erhverv, begrænses med forslaget til at omfatte tilfælde, hvor den udviste adfærd har fundet sted efter den 1. januar 2018.

Der henvises til lovforslagets § 2 og § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indebærer, at politiets adgang til uden retskendelse at kontrollere skytteforeningers lokaler udvides til også at omfatte lokaler, hvor skytteforeninger besidder og anvender våben.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. august 2017 til den 7. september 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Adoption & Samfund, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CEPOS, CEVEA, Copenhagen Business School, Juridisk Institut, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Militaria Forening, Dansk Skytte Union, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Våbenhandlere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Det Sociale Nævn, DGI Skydning, DI, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen - Team effektiv regulering, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Finans Danmark, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen Danske Revisorer (FDR), Forsikring & Pension, Friluftsrådet, FSD - Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, FSR - danske revisorer, FTF, Fængselsforbundet, Grønlands Hjemmestyre, Hjælp Voldsofre, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, HK Privat, HORESTA, Institut for Menneskerettigheder, ISOBRO, Jagttegnslærerforeningen i Danmark, Justitia, KL, Kraka, Krifa - Kristelige Fagbevægelse, Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsskatteretten, LO, Moderniseringsstyrelsen, Nordisk Våbenforum, Offerrådgivningen, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, samtlige byretter, SAVN, SikkerhedsBranchen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Syddansk Universitet, Juridisk Institut, Sø- og Handelsretten, Udbetaling Danmark, Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, Vagt- og Sikkerhedsindustrien, Vestre Landsret, Vaabenhistorisk Selskab, Østre Landsret, Aalborg Universitet, Juridisk Institut og Aarhus Universitet, Juridisk Institut.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i våbenlovens § 3, stk. 3, nr. 6, har justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation adgang til kontrol af lokaler, hvor skytteforeninger opbevarer våben.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte lokaler, hvor våben besiddes eller anvendes, herunder skytteforeningernes skydebaner og skydepladser.

Ved skytteforeningers skydebaner eller skydepladser forstås baner og pladser, som skytteforeningerne ejer, eller som skytteforeningerne på anden måde har en fast råderet over.

Med den foreslåede ordning vil politiet således fremover også kunne føre kontrol med, at afvikling af skydninger foregår forsvarligt og således, at risikoen for tyverier mv. minimeres.

Det er i den forbindelse hensigten, at politiet bl.a. vil kunne føre kontrol med sikkerheden under såkaldte »åbent hus« arrangementer, hvor personer, der ikke er medlemmer af foreningen, får adgang til foreningens eller andre medlemmers våben.

Politiet vil endvidere kunne føre kontrol med, at foreningens procedure for udlevering af våben er sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

Der er i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring af praksis for politiets kontrol med opbevaring af våben i skytteforeningerne efter de gældende regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i vagtvirksomhedslovens § 7, stk. 3, nr. 2, kan godkendelse af ansættelse i en vagtvirksomhed nægtes, hvis ansøgeren i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte adfærd, der er udvist uden for stilling eller erhverv.

Med den foreslåede ændring vil politiet kunne nægte godkendelse af ansættelse i en vagtvirksomhed også i de tilfælde, hvor politiet har oplysninger om, at ansøgeren uden for stilling eller erhverv har udvist adfærd, der giver grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.

Hensigten med ændringen er, at godkendelse af en ansættelse i en vagtvirksomhed f.eks. vil kunne nægtes, hvis den pågældende har tilknytning til kriminelle miljøer, eller hvis vedkommende er psykisk ude af balance, har alkoholproblemer eller andre misbrugsproblemer, og det på den baggrund vurderes, at den pågældende ikke vil kunne udføre erhvervet på en forsvarlig måde. En tilknytning til en rocker- eller bandegruppering vil i sig selv medføre, at det må antages, at ansøgeren ikke vil udøve erhvervet på forsvarlig måde, hvilket indebærer, at den pågældende ikke vil kunne godkendes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Efter den gældende bestemmelse i vagtvirksomhedslovens § 14, stk. 1, 2. pkt., er der adgang til at tilbagekalde en godkendelse af en ansættelse i en vagtvirksomhed, såfremt betingelsen for godkendelse af en ansættelse efter § 7, stk. 3, nr. 2, ikke længere er til stede.

Det foreslås i stk. 2, at adgangen til at tilbagekalde godkendelser af ansættelse i en vagtvirksomhed, jf. vagtvirksomhedslovens § 14, stk. 1, 2. pkt., som udvides ved den ændring, der foretages ved lovforslagets § 2, begrænses for så vidt angår godkendelser meddelt før den 1. januar 2018.

Med den foreslåede ændring af vagtvirksomhedslovens § 7, stk. 3, nr. 2, vil en tilbagekaldelse således også kunne ske i tilfælde, hvor den ansatte uden for stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at betingelsen for godkendelse af en ansættelse ikke længere er til stede.

Det foreslås, at adgangen til tilbagekaldelse på baggrund af en adfærd, der er udvist uden for stilling eller erhverv, for så vidt angår tilladelser, som er meddelt før 1. januar 2018, hvor ændringen træder i kraft, begrænses til at omfatte adfærd, der er udvist efter den 1. januar 2018.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det bemærkes i forhold til den foreslåede ændring af våbenloven, at Færøerne og Grønland har egne våbenlove.

For så vidt angår den foreslåede ændring af vagtvirksomhedsloven bemærkes det, at Færøerne ved lagtingslov nr. 41 af 10. maj 2006 om kompetence over sager og sagsområder (kompetenceloven) overtog lovgivningskompetencen vedrørende vagtvirksomhed på Færøerne.

Den foreslåede bestemmelse fastslår endvidere, at lovens § 2 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de Grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov