Tillægsbetænkning afgivet af
Skatteudvalget den 14. december 2017
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har under den fornyede
behandling af lovforslaget stillet 1 ændringsforslag.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. oktober
2017 og var til 1. behandling den 25. oktober 2017. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Udvalget afgav betænkning den 16. november 2017. Lovforslaget
var til 2. behandling den 23. november 2017, hvorefter det blev
henvist til fornyet behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1
møde.
Samråd
Udvalget har stillet 3
spørgsmål til skatteministeren til mundtlig
besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget
den 14. december 2017.
3. Indstilling og politiske
bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Alternativets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget noterer sig, at Aserbajdsjan i
øjeblikket øjensynligt er part i en omfattende sag om
hvidvask og korruption. Det er et ønske fra ALT og SF, at
dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Aserbajdsjan rent
faktisk bidrager til at forbedre skatteforholdene i Aserbajdsjan,
så EU's tre principper om gennemskuelighed, fair
skatteforhold og overholdelse af OECD-regler i højere grad
overholdes. ALT og SF opfordrer skatteministeren til at holde
nøje øje med, at dobbeltbeskatningsaftalen med
Aserbajdsjan rent faktisk respekteres, og at oplysninger udleveres
som ønsket som beskrevet i OECD's BEPS-regler. ALT og SF vil
gerne have en årlig orientering fra skatteministeren om
dette.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
1)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 2
Loven træder i kraft den 31. december
2017.«
[Ændring af
ikrafttrædelsesbestemmelsen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter lovforslagets § 1 gælder
bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Aserbajdsjan her i landet. Efter lovforslagets § 2 som fremsat
fastsætter skatteministeren tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Dette vil skulle ske ved udstedelse af
bekendtgørelse herom.
Baggrunden for dette er, at en
dobbeltbeskatningsoverenskomst først træder i kraft,
når begge lande har tiltrådt den.
Erfaringsmæssigt kan der gå ganske lang tid, før
begge lande har tiltrådt. Derfor sættes loven ikke i
kraft umiddelbart efter vedtagelsen, idet overenskomstens
bestemmelser som nævnt først gælder, når
begge lande har tiltrådt.
I det foreliggende tilfælde har
Aserbajdsjan tiltrådt overenskomsten før Danmark. Det
hensyn, der ligger bag lovforslagets
ikrafttrædelsesbestemmelse, er således ikke til stede.
Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 31.
december 2017.
Regeringen vil foranledige, at
myndighederne i Aserbajdsjan underrettes herom, således at
dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan træde i kraft og finde
anvendelse fra og med 2018.
Det kan tilføjes, at det på
grund af processen for behandling af lovforslaget og det deraf
følgende tidspunkt for lovforslagets endelige vedtagelse vil
være vanskeligt at få loven sat i kraft inden
årets udgang, hvis ikrafttrædelsesbestemmelsen ikke
ændres, som det her er foreslået.
Hvis loven ikke er trådt i kraft
inden årets udgang, vil dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke
kunne træde i kraft og finde anvendelse fra og med 2018, men
først fra og med 2019.
Dennis Flydtkjær (DF) Hans
Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær
Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF)
Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mads
Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders
Johansson (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen
(S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard
Thomsen (S) fmd. Claus
Larsen-Jensen (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Anders
Stjernholm (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV)
Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | ? 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 63 efter betænkningsafgivelse
Bilagsnr. | Titel | 4 | Betænkning afgivet den 16. november
2017 | 5 | Ændringsforslag til 3. behandling,
fra skatteministeren | 6 | 1. udkast til
tillægsbetænkning |
|
Oversigt over
samrådsspørgsmål vedrørende L 63 efter
betænkningsafgivelse
Samråds-spm.nr. | Titel | A | Samrådsspm. om, hvilke konsekvenser
i form af sanktioner m.v. ministeren forestiller sig, det skal
have, hvis et land eller territorie optages på EU's sortliste
over skattely, til skatteministeren | B | Samrådsspm., om ministeren mener, at
Danmark - og andre EU-lande - kan have dobbeltbeskatningsaftaler
med lande på EU's sortliste over skattely, til
skatteministeren | C | Samrådsspm., om det er ministerens
vurdering, at Aserbajdsjan kan tænkes optaget på EU's
sortliste over skattely, til skatteministeren |
|