Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 12. december 2017
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
frikommunenetværk
(Yderligere forsøgsmuligheder for
frikommunenetværkene)
§ 1
I lov nr. 658 af 8. juni 2017 om
frikommunenetværk foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 9 indsættes i kapitel
4:
Ȥ 9 a. Udbetaling
Danmark kan yde boligstøtte, jf. stk. 3-5, til personer med
bopæl i en frikommune i frikommunenetværket om billige
boliger og fleksible boligløsninger, der som følge af
et akut boligsocialt behov efter kommunalbestyrelsen i en
bopælskommunes afgørelse anvises til et kollektivt
bofællesskab etableret i almene ungdomsboliger efter §
27, stk. 3. Det er en betingelse, at det kollektive
bofællesskab består af mindst tre personer.
Stk. 2. Det er
en betingelse, at samtlige personer i det kollektive
bofællesskab opfylder betingelserne i stk. 1.
Stk. 3. Den
boligudgift, der lægges til grund ved
boligstøtteberegningen, og beregningen af
boligstøtten m.v. opgøres efter §§ 24 i og
24 j i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 4. §
24 h, stk. 2-4, i lov om individuel boligstøtte finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Ansøgning om og udbetaling, omberegning, efterregulering og
finansiering af boligstøtte og adgang til at klage m.v. sker
i henhold til reglerne om boligsikring og boligydelse i kapitel 1,
2, 4 og 6, §§ 40, 41 og 42 og kapitel 9 og 12-14 i lov om
individuel boligstøtte.
Stk. 6. Ved
Udbetaling Danmarks varetagelse af administrationen efter stk. 1
finder lov om Udbetaling Danmark anvendelse, jf. dog stk. 7.
Stk. 7.
Personer, der søger om boligstøtte efter stk. 1, skal
indsende en ansøgning på en særlig blanket til
Udbetaling Danmark. Kommunens afgørelse om, at borgeren har
et akut boligsocialt behov, vedlægges ansøgningen.
§ 9 b. Udbetaling Danmark kan
yde boligstøtte, jf. stk. 4-6, til kvinder med børn
med bopæl i en frikommune i frikommunenetværket om
billige boliger og fleksible boligløsninger efter
kommunalbestyrelsen i en bopælskommunes anvisning som
følge af et akut boligsocialt behov til et kollektivt
bofælleskab i en privat lejebolig eller bolig efter lov om
almene boliger i forbindelse med et ophold i et botilbud efter
§ 109 i lov om social service. Det kollektive
bofællesskab kan bestå af ned til to kvinder, der hver
har et eller flere hjemmeværende børn.
Stk. 2. Det er
en betingelse for at yde boligstøtte efter stk. 1, at det
kollektive bofællesskab består af et værelse pr.
kvinde og et værelse til hver husstands børn.
Herudover skal boligerne indeholde et værelse, der kan
fungere som fællesrum for begge lejeres familier.
Stk. 3. Det er
en betingelse, at begge kvinder opfylder betingelserne i stk. 1,
eller at den ene person opfylder betingelserne i stk. 1 og den
anden opfylder betingelserne i § 9 c, stk. 1.
Boligstøtte kan uanset 1. pkt. fortsat ydes i indtil 3
måneder, såfremt antallet af beboere midlertidigt er
mindre end to som følge af en beboers fraflytning eller
død.
Stk. 4. Den
boligudgift, der lægges til grund ved
boligstøtteberegningen, og beregningen af
boligstøtten m.v. opgøres efter §§ 24 i og
24 j i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 5. Det er
en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1, at
der foreligger en individuel lejekontrakt for hver kvinde i
bofællesskabet.
Stk. 6.
Ansøgning om og udbetaling, omberegning, efterregulering og
finansiering af boligstøtte og adgang til at klage m.v. sker
i henhold til reglerne om boligsikring og boligydelse i kapitel 1,
2, 4 og 6, §§ 40, 41 og 42 og kapitel 9 og 12-14 i lov om
individuel boligstøtte.
Stk. 7. Ved
Udbetaling Danmarks varetagelse af administrationen efter stk. 1
finder lov om Udbetaling Danmark anvendelse, jf. dog stk. 8.
Stk. 8. Kvinder,
der søger om boligstøtte efter stk. 1, skal indsende
en ansøgning på en særlig blanket til Udbetaling
Danmark. Kommunens afgørelse om, at borgeren har et akut
boligsocialt behov, vedlægges ansøgningen.
§ 9 c. Udbetaling Danmark kan
yde boligstøtte, jf. stk. 4-6, til personer med børn
med bopæl i en frikommune i frikommunenetværket om
billige boliger og fleksible boligløsninger efter
kommunalbestyrelsen i en bopælskommunes anvisning som
følge af et akut boligsocialt behov til kollektivt
bofællesskab i en privat lejebolig eller bolig efter lov om
almene boliger m.v. i forbindelse med et ophold på et
botilbud efter § 110 i lov om social service sammen med sine
børn. Det kollektive bofællesskab kan bestå af
ned til to personer, der hver har et eller flere
hjemmeværende børn.
Stk. 2. Det er
en betingelse for at yde boligstøtte efter stk. 1, at det
kollektive bofællesskab består af et værelse pr.
person og et værelse til hver husstands børn.
Herudover skal boligerne indeholde et værelse, der kan
fungere som fællesrum for begge lejeres familier.
Stk. 3. Det er
en betingelse, at begge personer opfylder betingelserne i stk. 1,
eller at den ene person opfylder betingelserne i stk. 1 og den
anden person opfylder betingelserne i § 9 b, stk. 1.
Boligstøtte kan uanset 1. pkt. fortsat ydes i indtil 3
måneder, såfremt antallet af beboere midlertidigt er
mindre end to som følge af en beboers fraflytning eller
død.
Stk. 4. Den
boligudgift, der lægges til grund ved
boligstøtteberegningen, og beregningen af
boligstøtten m.v. opgøres efter §§ 24 i og
24 j i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 5. Det er
en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1, at
der foreligger en individuel lejekontrakt for hver person i
bofællesskabet.
Stk. 6.
Ansøgning om boligstøtte og udbetaling, omberegning,
efterregulering og finansiering af boligstøtte og adgang til
at klage m.v. sker i henhold til reglerne om boligsikring og
boligydelse i kapitel 1, 2, 4 og 6, §§ 40, 41 og 42 og
kapitel 9 og 12-14 i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 7. Ved
Udbetaling Danmarks varetagelse af administrationen efter stk. 1
finder lov om Udbetaling Danmark anvendelse, jf. dog stk. 8.
Stk. 8.
Personer, der søger om boligstøtte efter stk. 1, skal
indsende en ansøgning på en særlig blanket til
Udbetaling Danmark. Kommunens afgørelse om, at borgeren har
et akut boligsocialt behov, vedlægges
ansøgningen.«
2. I
§ 25, stk. 1, indsættes
efter »fleksible boligløsninger«: »og i
frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på
det specialiserede socialområde«.
3. I
§ 26, stk. 1, indsættes
efter »fleksible boligløsninger«: »og i
frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på
det specialiserede socialområde«.
4.
Efter § 26 indsættes:
Ȥ 26 a.
Kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om
billige boliger og fleksible boligløsninger kan beslutte at
stille en kommunalt ejet ubebygget fast ejendom vederlagsfrit til
rådighed for kommunen, en almen boligorganisation, en
selvejende institution eller en privat bygherre til etablering af
skæve boliger til særligt udsatte grupper omfattet af
§ 149 a i lov om almene boliger m.v.
Stk. 2. Den
råderet, som kommunen giver til bygherren over grunden efter
stk. 1, skal have en varighed af mindst 30 år, jf. dog stk.
3.
Stk. 3. Hvis
bygherren er en privat bygherre, skal bygherren efter boligernes
færdiggørelse overdrage boligerne enten til kommunen,
en almen boligorganisation eller en selvejende institution.
§ 26 b. Kommunalbestyrelsen i
en frikommune i frikommunenetværket om billige boliger og
fleksible boligløsninger kan efter ansøgning fra en
almen boligorganisation eller selvejende institution yde
startboligbidrag til almene ungdomsboliger i almene
boligorganisationers afdelinger og til almene ungdomsboliger ejet
af en selvejende institution med henblik på finansiering af
en tilknyttet social vicevært i disse boliger for unge fra 18
til og med 24 år efter § 101 a i lov om almene boliger
m.v.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til mindre ombygning af
eksisterende boliger i forbindelse med deres udlejning som
startboliger.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan betinge startboligbidraget af, at
kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten. Kommunen
betaler lejen for ledige almene ungdomsboliger fra det tidspunkt,
den pågældende bolig er ledig, og indtil udlejningen
sker. Kommunen garanterer endvidere for lejerens opfyldelse af de
kontraktmæssige forpligtelser til istandsættelse af
boligen ved fraflytning.
Stk. 4. §
4, stk. 4, § 85, stk. 3, og § 87, stk. 4, i lov om leje
af almene boliger og bekendtgørelse om støtte m.v.
til startboliger til unge finder tilsvarende anvendelse for
startboliger, som kommunen har ydet tilskud til efter stk. 1.
§ 26 c. Kommunalbestyrelsen i
en kommune i frikommunenetværket om billige boliger og
fleksible boligløsninger kan efter ansøgning fra en
almen boligorganisation indgå aftale om at udleje ledige
almene familie- og ungdomsboliger som inklusionsboliger med
kommunalt tilskud efter stk. 2. Inklusionsboligerne udlejes til
psykisk og socialt sårbare personer, der i en periode har
behov for en bolig med tilknyttede sociale
støttefunktioner.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til inklusi?onsboliger efter
stk. 1 til ombygning, huslejenedsættelse og sociale
støttefunktioner (social vicevært).
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen har anvisningsretten til ledige
inklusionsboliger efter stk. 1. Udlejningen af en inklusionsbolig
skal ske tidsbegrænset for en periode ikke over 2 år.
Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis forlænge den aftalte
lejeperiode, hvis lejeren fortsat skønnes at have behov for
inklusionsboligen. Kommunalbestyrelsen er efter lejeperiodens
udløb forpligtet til at anvise lejeren en anden bolig.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen betaler lejen for ledige inklusionsboliger og
garanterer for lejerens opfyldelse af de kontraktmæssige
forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte
boligen ved fraflytning.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan forlange, at den almene boligorganisation
opsiger lejemålet, hvis lejeren ikke længere har behov
for inklusionsboligen eller har behov for et botilbud efter lov om
social service. Opsigelsen skal ske fra det tidspunkt, hvor
kommunalbestyrelsen stiller en anden bolig til rådighed for
lejeren eller visiterer denne til et botilbud efter lov om social
service.
Stk. 6.
§§ 39, 40 og 64-68, § 69 og §§ 70-77 samt
§ 87, stk. 1-3, i lov om leje af almene boliger finder ikke
anvendelse på en lejeaftale ved udlejning af
inklusionsboliger efter stk. 1.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsens tilsagn om støtte til inklusionsboliger
efter stk. 1 kan ikke ydes efter den 31. december 2021.
§ 26 d. Kommunalbestyrelsen i
en frikommune i frikommunenetværket om billige boliger og
fleksible boligløsninger kan meddele byggetilladelse til
byggearbejder, der fraviger bygningsreglementets krav om
adgangsforhold, bygningers indretning og elevatorer, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Det er
en betingelse for fravigelse af bygningsreglementets krav om
adgangsforhold, bygningers indretning og elevatorer, jf. stk. 1, at
der udarbejdes en tilgængelighedsstrategi for byggeriet,
hvorved det dokumenteres, at det overordnede formål med
bygningsreglementets krav om adgangsforhold, bygningers indretning
og elevatorer er opfyldt, inden der kan meddeles
byggetilladelse.
Stk. 3. En
tilladelse efter stk. 1 kan meddeles både ved
opførelse af ny bebyggelse og ved ombygning af eksisterende
bebyggelse, hvorved der etableres nye boligenheder.
Stk. 4. Der kan
alene meddeles byggetilladelse efter stk. 1 til bebyggelse, der er
omfattet af lov om almene boliger.
§ 26 e. Kommunalbestyrelsen i
en frikommune i frikommunenetværket om billige boliger og
fleksible boligløsninger kan meddele byggetilladelse til
boliger, der opstilles midlertidigt. Byggetilladelsen gælder
i 30 år, selv om der sker fornyet opstilling af boligen, jf.
dog stk. 3.
Stk. 2. Boligen
skal opfylde betingelserne i byggetilladelsen i hele perioden.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal behandle bebyggelsesregulerende forhold
ved fornyet opstilling af boligen.
Stk. 4. Der kan
meddeles byggetilladelse efter stk. 1 til boliger, der er omfattet
af lov om almene boliger.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen anviser ledige boliger, hvortil der meddeles
byggetilladelse efter stk. 1, til socialt udsatte unge.
Stk. 6. For
boliger omfattet af lov om almene boliger, hvortil der meddeles
tilladelse efter stk. 1, reguleres lejeforholdet af reglerne i lov
om leje af almene boliger. For øvrige boliger, hvortil der
meddeles tilladelse efter stk. 1, skal det fremgå af
lejekontrakten, at lejeforholdet er omfattet af reglerne i lov om
leje.«
5. I
§ 27, stk. 1, indsættes
efter »fleksible boligløsninger«: »og i
frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på
det specialiserede socialområde«.
6. I
§ 27 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om
billige boliger og fleksible boligløsninger kan beslutte at
yde tilsagn til etablering af almene ungdomsboliger ved nybyggeri
eller ombygning efter § 115, stk. 1 eller 5, i lov om almene
boliger, der indrettes som kollektive bofællesskaber efter
§ 3, stk. 2 og 4, i lov om almene boliger. Stk. 1 og 2 og
§ 51 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. for almene
familieboliger finder tilsvarende anvendelse for almene
ungdomsboliger, som udlejes som kollektive
bofællesskaber.«
7.
Efter kapitel 6 indsættes:
»Kapitel 6 a
Sundhedsministerens område
§ 27 a. Kommunalbestyrelsen i
en frikommune i frikommunenetværket om nye samarbejdsformer
på det somatiske akutområde kan delegere ansvaret for
tildeling af hjemmesygepleje efter lægehenvisning, jf. §
138 i sundhedsloven, som udføres i den fælles
kommunale akutfunktion, til de øvrige kommunalbestyrelser i
netværket.
§ 27 b. I
frikommunenetværket om nye samarbejdsformer på det
somatiske akutområde kan sundhedsministeren godkende
frikommuneforsøg, der fraviger reglerne om oplagring og
udlevering af lægemidler i lægemiddellovens § 39,
stk. 1.«
8.
Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Undervisningsministerens område
§ 29 a.
Undervisningsministeren kan godkende frikommuneforsøg,
hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i
frikommunenetværket om børn som vores vigtigste
ressource kan fravige bestemmelserne i folkeskolelovens § 17,
stk. 1, § 25 og § 25 a, stk. 1 og 5.
Stk. 2.
Forsøg efter stk. 1 kan ikke iværksættes
på samtlige folkeskoler i den pågældende
frikommune. Elever på skoler, der er omfattet af
forsøg efter stk. 1, herunder elever, der hører til
den pågældende skoles distrikt, har krav på at
blive overflyttet til en anden folkeskole i kommunen, såfremt
eleven eller dennes forældre ikke ønsker at være
omfattet af forsøget.
§ 29 b.
Undervisningsministeren kan godkende frikommuneforsøg,
hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i
frikommunenetværket om børn som vores vigtigste
ressource kan fravige folkeskolelovens § 28, stk.
2.«
9.
Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Tværministerielle forsøg
§ 30 a. Kommunalbestyrelsen i
en frikommune i frikommunenetværket om en mere fleksibel og
effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af
integrationsområdet, kan ud fra en konkret vurdering tilbyde
psykologbehandling til personer, der modtager sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge, hvis sygedagpengemodtageren har vanskeligt ved
at få dækket sit behandlingsbehov gennem eksisterende
behandlingstilbud.
Stk. 2. Det er
en betingelse for at få tilbudt behandling efter stk. 1, at
en autoriseret psykolog ansat i jobcenteret eller en alment
praktiserende læge har vurderet, at sygedagpengemodtageren
opfylder kriterierne for en eller flere af følgende
diagnoser i henhold til ICD-10-klassifikationen:
1) Belastnings-
eller tilpasningsreaktion (ICD-10 F43).
2) Let til
moderat angst (ICD-10 F40-F42).
3) Let til
moderat depression (ICD-10 F32, F33).
Stk. 3.
Psykologbehandlingen er frivillig for sygedagpengemodtageren.
Behandlingen udføres af autoriserede psykologer ansat i
jobcenteret og kan udgøre et eller flere
behandlingsforløb med op til 12 konsultationer.
Stk. 4.
Kommunens sagsbehandler i forvaltningen kan kun indhente
helbredsoplysninger fra behandlingsforløbet, hvis
sygedagpengemodtageren giver samtykke hertil.
Stk. 5. Den
autoriserede psykolog, som har udført psykologbehandlingen,
kan indgå i flere behandlingsforløb med samme
sygedagpengemodtager, men kan ikke deltage i behandlingen af andre
sager inden for den offentlige forvaltning vedrørende samme
sygedagpengemodtager eller dennes familie.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.