Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 30. november 2017

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Økonomi- og indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4 og 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. oktober 2017 og var til 1. behandling den 26. oktober 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og indenrigsministeren sendte den 4. juli 2017 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2016-17) SOU alm. del - bilag 288. Den 11. oktober 2017 sendte økonomi- og indenrigsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og poltiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomi- og indenrigsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af EL stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances, Radikale Venstres, Alternativets og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler: Med lovforslaget får de eksisterende frikommunenetværk flere forsøgsmuligheder for at tilvejebringe ny viden og praktiske erfaringer med, hvordan deres velfærdsopgaver kan optimeres til gavn for borgerne. S, DF, V, LA, RV, ALT og KF lægger fortsat afgørende vægt på, at frikommunenetværkene i den konkrete forsøgsvirksomhed har fokus på den enkelte borger, og at forsøgene sker med respekt for borgernes retssikkerhed. Forsøg med små, kollektive bofællesskaber med mulighed for boligstøtte til udvalgte målgrupper skal ses som et tilbud om en billig bolig til en gruppe af borgere med et akut boligsocialt behov. Borgeren vil således kunne takke nej til tilbuddet. Samtidig skal det fremhæves, at der med forsøgsmuligheden følger et stort kommunalt ansvar i forhold til at tage udgangspunkt i den enkelte borger og vurdere dennes behov og forudsætninger, når kommunen visiterer udsatte borgere, der ikke på forhånd kender hinanden, til at bo sammen.

Endelig har det været et vigtigt hensyn at sikre, at der med forsøget ikke kun tages hånd om voldsramte kvinder med børn, men at muligheden også gives til fædre i krise, hvilket nu sikres med det stillede ændringsforslag.

I forhold til forsøg med funktionelle tilgængelighedskrav må der ikke herske tvivl om, at forsøgsvirksomheden skal leve op til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Det skal derfor også understreges, at der ikke er tale om en forsøgsvis afskaffelse af tilgængelighedskravene, men en mulighed for at afprøve funktionelle tilgængelighedskrav.

På denne baggrund finder partierne, at der med lovforslaget bliver skabt mulighed for en forsøgsvirksomhed i kommunerne inden for rammer, hvor borgernes retssikkerhed ikke bliver anfægtet.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Såfremt de af Enhedslisten stillede ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Enhedslistens medlemmer af udvalget ønsker ikke, at der gives mulighed for at fravige gældende regler for tilgængelighed. EL deler kritikken fra Danske Handicaporganisationer og Institut for Menneskerettigheder, der påpeger, at det kan svække handicappedes muligheder for at leve et normalt socialt liv, og at det er i strid med handicapkonventionens princip om, at boliger skal være tilgængelige for alle personer, uanset hvilket handicap de måtte have. I realiteten er der tale om et spareforslag. Det samme gælder forslagene om at kunne fravige folkeskolelovens bestemmelser om klasse- og holddannelse og muligheden for at fravige loftet på 28 elever. Der bør heller ikke gives mulighed for at lempe på kravene til uddannede lærere i de kreative fag. Det er alt sammen rigtig dårlige løsninger på det problem, at et flertal i Folketinget har valgt at forringe folkeskolens vilkår gennem den seneste reform og gennem lovindgreb i lærernes lokalaftaler.

Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-3 og 5 stillede ændringsforslag. Såfremt det af Enhedslisten under nr. 5 stillede ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

SF's medlemmer af udvalget har stor sympati for, at man med de eksisterende frikommunenetværk skaber flere forsøgsmuligheder for at tilvejebringe ny viden og praktiske erfaringer med, hvordan kommunernes velfærdsopgaver kan optimeres til gavn for borgerne, og SF kan generelt tilslutte sig de betragtninger, som fremgår af flertallets politiske bemærkninger. Når SF så alligevel vælger at stemme hverken for eller imod lovforslaget, hvis Enhedslistens ændringsforslag nr. 5 forkastes, skyldes det alene store betænkeligheder med de forsøg, der nu gives mulighed for i folkeskolen med hensyn til klassestørrelser.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 1 foreslåede § 9 b ændres i stk. 2, 1. pkt., »hvert barn« til: »hver husstands børn«.

[Præcisering af antal værelser til børn i et kollektivt bofællesskab]

2) I den under nr. 1 foreslåede § 9 b indsættes i stk. 3, 1. pkt., efter »stk. 1«: », eller at den ene person opfylder betingelserne i stk. 1 og den anden opfylder betingelserne i § 9 c, stk. 1«.

[Præcisering af, at et kollektivt bofællesskab kan bestå af en kombination af personer anvist fra botilbud efter §§ 109 og 110 i lov om social service]

3) Efter den under nr. 1 foreslåede § 9 b indsættes:

»§ 9 c. Udbetaling Danmark kan yde boligstøtte, jf. stk. 4-6, til personer med børn med bopæl i en frikommune i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger efter kommunalbestyrelsen i en bopælskommunes anvisning som følge af et akut boligsocialt behov til kollektivt bofællesskab i en privat lejebolig eller bolig efter lov om almene boliger m.v. i forbindelse med et ophold på et botilbud efter § 110 i lov om social service sammen med sine børn. Det kollektive bofællesskab kan bestå af ned til to personer, der hver har et eller flere hjemmeværende børn.

Stk. 2. Det er en betingelse for at yde boligstøtte efter stk. 1, at det kollektive bofællesskab består af et værelse pr. person og et værelse til hver husstands børn. Herudover skal boligerne indeholde et værelse, der kan fungere som fællesrum for begge lejeres familier.

Stk. 3. Det er en betingelse, at begge personer opfylder betingelserne i stk. 1, eller at den ene person opfylder betingelserne i stk. 1 og den anden person opfylder betingelserne i § 9 b, stk. 1. Boligstøtte kan uanset 1. pkt. fortsat ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere midlertidigt er mindre end to som følge af en beboers fraflytning eller død.

Stk. 4. Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen, og beregningen af boligstøtten m.v. opgøres efter §§ 24 i og 24 j i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 5. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1, at der foreligger en individuel lejekontrakt for hver person i bofællesskabet.

Stk. 6. Ansøgning om boligstøtte og udbetaling, omberegning, efterregulering og finansiering af boligstøtte og adgang til at klage m.v. sker i henhold til reglerne om boligsikring og boligydelse i kapitel 1, 2, 4 og 6, §§ 40, 41 og 42 og kapitel 9 og 12-14 i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 7. Ved Udbetaling Danmarks varetagelse af administrationen efter stk. 1 finder lov om Udbetaling Danmark anvendelse, jf. dog stk. 8.

Stk. 8. Personer, der søger om boligstøtte efter stk. 1, skal indsende en ansøgning på en særlig blanket til Udbetaling Danmark. Kommunens afgørelse om, at borgeren har et akut boligsocialt behov, vedlægges ansøgningen.«

[Udvidelse af målgruppen, der kan modtage boligstøtte til kollektive bofællesskaber til to personer]

Af et mindretal (EL):

4) Den under nr. 4 foreslåede § 26 d udgår.

Den foreslåede § 26 e benævnes herefter § 26 d.

[Muligheden for at meddele byggetilladelser til byggearbejder, der fraviger bygningsreglementets krav om adgangsforhold m.v., udgår]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):

5) Nr. 8 udgår.

[Muligheden for at fravige folkeskolelovens bestemmelser om klasse- og holddannelse, loftet på 28 elever pr. klasse og betingelser vedrørende ansættelse af ikkeuddannede lærere udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1, i affattelsen af § 9 b, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for at yde boligstøtte efter stk. 1, at det kollektive bofællesskab består af et værelse pr. kvinde og et værelse til hvert barn. I lovforslagets bemærkninger til § 9 b, stk. 2, fremgår det, at dette skal sikre, at der kan være et rum pr. voksen og et værelse til hver lejers/husstands børn.

Da det har været hensigten, at søskende skulle kunne dele et værelse i det kollektive bofællesskab, foreslås det i § 9 b, stk. 2, at det er en betingelse for at yde boligstøtte efter stk. 1, at det kollektive bofællesskab består af et værelse pr. kvinde og et værelse til hver husstands børn. Lovforslaget bringes dermed i overensstemmelse med frikommunenetværkets ansøgning.

Til nr. 2

Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1, i affattelsen af § 9 b, stk. 3, 1. pkt., at det er en betingelse, at begge kvinder opfylder betingelserne i stk. 1.

Med ændringsforslag nr. 3 foreslås det i affattelsen af § 9 c at udvide målgruppen for lovforslaget, således at der også kan ydes boligstøtte til personer med børn, der anvises som følge af et akut boligsocialt behov til kollektivt bofælleskab til to personer i forbindelse med et ophold på et botilbud efter § 110 i lov om social service sammen med sine børn.

Den nuværende affattelse af § 9 b, stk. 1, 1. pkt., udelukker, at bofællesskabet sammensættes af personer, der henvises efter henholdsvis forslag til § 9 b fra et kvindekrisecenter, og personer, der efter forslaget i ændringsforslag nr. 3 forslås at kunne blive henvist til samme type kollektivt bofællesskab efter ophold i et botilbud efter § 110 i lov om social service sammen med sine børn.

Det foreslås derfor i ændringsforslag nr. 2, at § 9 b, stk. 3, 1. pkt., formuleres således, at det fremgår, at begge kvinder opfylder betingelserne i stk. 1, eller at den ene person opfylder betingelserne i stk. 1 og den anden person opfylder betingelserne i § 9 c, stk. 1.

Dette indebærer, at mindst en af beboerne skal være en kvinde med et eller flere børn med bopæl i kommunerne i frikommunenetværket, som er anvist til boligen som følge af et akut boligsocialt behov i forbindelse med et ophold i et botilbud efter § 109 i serviceloven, men at den anden person kan være en person, der anvises til et kollektivt bofællesskab i forbindelse med et ophold i et botilbud efter § 110 i lov om social service med børn. Dette betyder, at eksempelvis to kvinder med børn, der anvises fra hvert deres botilbud efter henholdsvis §§ 109 eller 110, kan anvises til at bo sammen i et kollektivt bofællesskab. Dermed får kommunerne større mulighed for at anvise personer med børn og finde en konstellation, der passer bedst sammen i et kollektivt bofællesskab.

Bestemmelsen indebærer herudover, at der ikke kan bo andre, f.eks. at der ikke kan ske yderligere indflytning af f.eks. samlevere.

Til nr. 3

I det fremsatte lovforslag er det foreslået i § 1, nr. 1, i affattelsen af § 9 b, at der ydes boligstøtte til kvinder med børn, der anvises til et kollektivt bofællesskab til to personer i forbindelse med et ophold i et botilbud efter § 109 i lov om social service. Med dette ændringsforslag foreslås det at udvide målgruppen for lovforslaget, således at der også kan ydes boligstøtte til personer med børn, der som følge af et akut boligsocialt behov anvises til et kollektivt bofælleskab til to personer i forbindelse med et ophold på et botilbud efter § 110 i lov om social service sammen med sine børn.

Ændringsforslaget har således til formål at udvide målgruppen, så fædre og mødre, der sammen med deres børn har ophold på et botilbud og har et akut boligsocialt behov, også får mulighed for at blive anvist til et lille kollektivt bofællesskab med mulighed for at modtage boligstøtte, uden at de er økonomisk afhængige af hinanden.

Betingelserne og de øvrige rammer svarer herudover til den foreslåede § 9 b i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Efter gældende regler i § 9, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte kan der kun ydes boligstøtte, når boligen er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb. Dette krav fraviges dog i boliger i kollektive bofællesskaber, jf. reglerne i lovens kapitel 4 a. Der kan herudover kun ydes boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, i lovens kapitel 4 a, hvis der er tale om en almen bolig. Herudover kan der ikke efter gældende regler ydes boligstøtte til kollektive bofællesskaber, der består af to personer. §§ 24 g, h, i og j i lov om individuel boligstøtte indeholder en række regler om udbetaling og beregning af boligstøtte til kollektive bofællesskaber.

Efter § 24 h i lov om individuel boligstøtte er det en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, at det kollektive bofællesskab består af tre eller fire personer og er etableret i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger m.v. Boligstøtte kan dog fortsat ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere midlertidigt er mindre end tre som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død, jf. § 24 h, stk. 2.

Efter § 24 h, stk. 3, er det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere. Kommunalbestyrelsen kan dog godkende, at den fælles bolig har samme antal beboelsesrum som antal beboere, hvis bofællesskabet er indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v., og det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at der foreligger en individuel lejekontrakt for hver beboer i bofællesskabet.

Det følger af § 24 i, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, at den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, er den enkelte beboers faktiske boligudgift for sin andel af boligen opgjort efter § 10. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. kvadratmeter bruttoetageareal for 65 m². Bor en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det anførte areal med 20 m². Bor begge forældre i bofællesskabet, forøges arealet hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.

Ved beregning af boligudgiften finder § 14, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte anvendelse, jf. § 24 i, stk. 2. Bor begge forældre i bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter 1. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7. § 15 finder tilsvarende anvendelse for den enkelte bofællesskabsdeltager.

Det fremgår af § 24 j, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, at for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, beregnes boligydelse efter § 21, og boligsikring efter § 22, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1. Efter § 24, stk. 2, finder § 23, stk. 1, og § 33 tilsvarende anvendelse for personer i kollektive bofællesskaber omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6. Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, udbetales som tilskud, jf. § 24 j, stk. 3.

Boligsikring beregnes efter § 22, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr.1, i lov om individuel boligstøtte som forskellen mellem på den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift og på den anden side 18 pct. af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 143.200 kr. Er der mere end et barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen med 37.700 kr. for hvert barn ud over et barn op til og med fire børn. For husstande med to voksne husstandsmedlemmer, hvor begge er under 30 år, forøges indkomstgrænsen med 37.700 kr. for hvert barn til og med tre børn. Boligsikringsmodtageren skal dog af sin boligudgift selv betale mindst 24.100 kr. (egenbetaling). Alle de oplyste satser er for 2017.

For husstande uden børn kan boligsikring ikke overstige 15 pct. af boligudgiften. Dette gælder dog ikke, hvis et husstandsmedlem er førtidspensionist.

Boligydelse, der udbetales til folkepensionister og personer, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, beregnes efter § 21 i lov om individuel boligstøtte som forskellen mellem på den ene side 75 pct. af den årlige boligudgift med et tillæg på 6.600 kr. og på den anden side 22,5 pct. af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 157.000 kr. Er der mere end et barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen med 41.400 kr. for hvert barn ud over et barn op til og med fire børn. Boligydelsesmodtageren skal dog af sin boligudgift mindst selv betale et beløb svarende til 11 pct. af sin husstandsindkomst, dog mindst 16.600 kr. (egenbetaling). Alle de oplyste satser er for 2017.

Den årlige boligudgift, jf. § 14, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, hvoraf boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 80.300 kr. for boligsikringsmodtagere og 88.100 kr. for boligydelsesmodtagere. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet med 5 pct., hvis der er et barn, 10 pct., hvis der to børn, 15 pct., hvis der er tre børn og 20 pct., hvis der er fire eller flere børn. Alle de oplyste satser er for 2017.

Den årlige boligstøtte, jf. § 23, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte kan ikke være større end 42.384 kr. for boligsikringsmodtagere eller 46.476 kr. for boligydelsesmodtagere. Maksimalgrænsen kan forhøjes, f.eks. hvis nogen i husstanden er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor.

Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at samtlige husstandsmedlemmer, der bebor den bolig, hvortil boligstøtte søges, har underskrevet en erklæring om, at de hæfter solidarisk for tilbagebetalingskrav, jf. § 41, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte. Det følger af gældende regler for boligstøtte i kollektive bofællesskaber, at hver ansøger anses for at være en hel husstand. Der er således ikke solidarisk hæftelse mellem beboerne i det kollektive bofællesskab, og de skal derfor ikke underskrive en solidarisk hæftelseserklæring.

Der kan ikke udbetales boligsikring eller boligydelse, hvis det beregnede tilskud (bagatelgrænsen) er mindre end 3.108 kr. for boligsikring og 3.408 kr. for boligydelse, jf. § 33 i lov om individuel boligstøtte. De oplyste satser er for 2017.

Det fremgår af § 15 i lov om individuel boligstøtte, at overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal Udbetaling Danmark efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Udbetaling Danmark kan bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.

Der kan efter § 24 a, stk. 1, nr. 5, i lov om individuel boligstøtte blandt andet ydes boligstøtte til personer, der bor i kollektive bofælleskaber efter § 3, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., som består af mindst fem personer. Tilskud til disse regler reguleres af andre bestemmelser i kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte for disse bofællesskaber end for de bofællesskaber, der er omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6. Efter disse regler er det i modsætning til § 24 a, stk. 1, nr. 5, en betingelse, at der foreligger en individuel lejekontrakt for hver beboer i bofælleskabet som forudsætning for at kunne modtage boligstøtte efter reglerne for kollektive bofællesskaber, jf. § 24 h, stk. 4.

Boligstøtte administreres af Udbetaling Danmark efter § 9 b i lov om individuel boligstøtte, og Udbetaling Danmarks afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen efter lovens kapitel 13.

Staten og kommunen afholder udgifter til boligstøtte efter § 75 i kapitel 14 i lov om individuel boligstøtte.

Kommunens anvisning til de boliger, der stilles til rådighed til påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, skal ske på baggrund af en individuel vurdering af den boligsøgendes behov for en bolig vurderet ud fra den boligsøgendes økonomiske, sociale og boligmæssige situation. Der kan ikke klages over afgørelsen om anvisning.

Det foreslås således i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., at Udbetaling Danmark kan yde boligstøtte, jf. stk. 4, 5 og 6, til personer med børn med bopæl i en frikommune i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger efter kommunalbestyrelsen i en bopælskommunes anvisning som følge af et akut boligsocialt behov til kollektivt bofælleskab i en privat lejebolig eller bolig efter lov om almene boliger i forbindelse med et ophold på et botilbud efter § 110 i lov om social service sammen med sine børn. Det kollektive bofællesskab kan efter forslaget til stk. 1, 2. pkt., bestå af ned til to personer, der hver især har et eller flere børn.

Det er en betingelse, at indflytningen i det kollektive bofællesskab sker i forbindelse med opholdet i botilbuddet efter servicelovens § 110. Der kan således ikke ydes boligstøtte, hvis personen i en periode selv finder en egnet bolig og først herefter flytter i et kollektivt bofælleskab. Der skal således være direkte sammenhæng mellem opholdet i botilbuddet efter servicelovens § 110 og indflytningen i det kollektive bofællesskab. Det er herudover en betingelse, at opholdet på botilbuddet efter servicelovens § 110 har været sammen med personens barn eller børn.

Kommunens anvisning til et kollektivt bofællesskab skal betragtes som en afgørelse. Med kravet om, at afgørelsen skal være begrundet i et akut boligsocialt behov, skal kommunen foretage en individuel vurdering, i forhold til om personen må anses for at være egnet til at bo i bofællesskab.

Frikommunerne foreslår, at bofællesskabet skal bestå af mindst fire værelser, og at bofællesskabet herudover skal indeholde et ekstra værelse, som kan benyttes af beboerne i bofællesskabet.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for at yde boligstøtte efter stk. 1, at det kollektive bofællesskab består af et værelse pr. person og et værelse til hver hustands børn. Dette skal sikre, at der kan være et rum pr. voksen og et værelse til hver lejers/husstands børn.

Herudover skal boligerne indeholde et værelse, der kan fungere som fællesrum for begge lejeres familier. Kravet om fællesrum svarer til det krav, der findes for andre bofællesskaber i almene familieboliger efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, i lov om individuel boligstøtte, og værelset er således et værelse, hvor begge familier kan have fælles aktiviteter. Det er således ikke tilstrækkeligt, at boligen er indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at det er en betingelse, at begge personer opfylder betingelserne i stk. 1, eller at den ene person opfylder betingelserne i stk. 1 og den anden person opfylder betingelserne i § 9 b, stk. 1. Dette indebærer, at begge skal være personer med børn med bopæl i en kommune i frikommunenetværket og anvist til boligen som følge af et akut boligsocialt behov i forbindelse med et ophold i et botilbud efter § 110 i serviceloven eller kvinder med børn, der anvises til et kollektivt bofællesskab i forbindelse med et ophold i et botilbud efter henholdsvis §§ 109 eller 110 i lov om social service. Dette indebærer, at eksempelvis to personer med børn, der anvises fra hvert deres botilbud efter §§ 109 eller 110 i serviceloven, kan anvises til at bo sammen i et kollektivt bofællesskab. Bestemmelsen indebærer herudover, at der ikke kan bo andre, f.eks. at der ikke kan ske yderligere indflytning af f.eks. samlevere.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at boligstøtte uanset 1. pkt. fortsat kan ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af personer midlertidigt er mindre end to som følge af en beboers fraflytning eller død. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 24 h, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte, der gælder for kollektive bofællesskaber for mindst 3 personer. Bestemmelsen betyder, at der fortsat er tale om et kollektivt bofællesskab i boligstøttelovens forstand i indtil 3 måneder, selv om der midlertidigt kun er en beboer i bofællesskabet.

Det foreslås i stk. 4, at den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen, og beregningen af boligstøtten m.v. opgøres efter §§ 24 i og j i lov om individuel boligstøtte. Dette indebærer, at boligudgiften og areal fastsættes efter § 24 i, og boligstøtten beregnes efter § 24 j. Efter § 24 j, stk. 3, udbetales boligstøtten som et tilskud.

Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen, er den enkelte beboers faktiske boligudgift for sin andel af boligen opgjort efter de almindelige regler for fastsættelse af lejen i § 10 i lov om individuel boligstøtte. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. kvadratmeter bruttoetageareal for 65 m² m.v. Når personen bor i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det anførte areal med 20 m².

Ved beregning af den årlige boligudgift finder § 14, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte anvendelse.

§ 15 finder tilsvarende anvendelse for den enkelte bofællesskabsdeltager. Dette indebærer, at Udbetaling Danmark efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold skal vurdere for hver enkelt beboer i bofællesskaber, hvor den pågældendes lejeandel overstiger halvdelen af dennes husstandsindkomst, om boligstøtte kan ydes.

Boligydelse beregnes efter § 21, og boligsikring efter § 22, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1, i lov om individuel boligstøtte. Dette indebærer, at de almindelige regler for beregning af boligydelse, boligstøtte og egenbetaling anvendes.

De kollektive bofællesskaber bliver omfattet af de almindelige regler for maksimumboligstøtte og bagatelgrænse.

Det foreslås i stk. 5, at det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1, at der foreligger en individuel lejekontrakt for hver person i bofællesskabet. Lejekontrakten indsendes af borgeren sammen med ansøgningen. Dette indebærer, at der stilles samme betingelse om lejekontrakt som ved kollektive bofællesskaber efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, jf. § 24 h, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte.

Når der er tale om anvisning til et værelse i et bofællesskab og der skal foreligge en særskilt kontrakt, sikres det, at lejeren ikke sættes i et aftaleretligt eller økonomisk afhængighedsforhold til de andre beboere i bofællesskabet.

Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling af boligstøtte. § 1 i lov om Udbetaling Danmark oplister en række love, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter, herunder lov om individuel boligstøtte. § 1 indeholder ikke den materielle hjemmel til, at Udbetaling Danmark har ansvaret for administrationen af hele eller dele af de nævnte love. Det fremgår således af de i § 1 nævnte love, hvilke dele af de enkelte love som Udbetaling Danmark har kompetence til at varetage administrationen af. Lov om frikommunenetværk er ikke nævnt i bestemmelsen, idet Udbetaling Danmark ikke efter gældende regler administrerer ydelser i henhold til loven.

Der er særlige regler i kapitlerne 3 og 3 a om udveksling af oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark.

Det foreslås i stk. 6, at ansøgning om boligstøtte, udbetaling, omberegning, efterregulering og finansiering af boligstøtte og adgang til at klage m.v. sker i henhold til reglerne om boligsikring og boligydelse i kapitel 1, 2, 4 og 6, §§ 40, 41 og 42 i kapitel 8 og kapitlerne 9 og 12-14 i lov om individuel boligstøtte. Henvisningen til kapitel 8 i lov om individuel boligstøtte betyder ikke, at beboerne i det kollektive bofællesskab skal underskrive en solidarisk hæftelseserklæring, da hver ansøger i det kollektive bofællesskab anses for at være en hel husstand.

Det betyder, at udbetaling af boligstøtte skal behandles som øvrig boligstøtte - herunder at det indgår i beregning af kontanthjælpsloftet.

Det foreslås i stk. 7, at ved Udbetaling Danmarks varetagelse af administrationen efter stk. 1 finder lov om Udbetaling Danmark anvendelse, jf. dog stk. 8.

Det betyder, at de øvrige bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, der gælder generelt, og som henviser specifikt til § 1 i lov om Udbetaling Danmark, finder anvendelse på opgavevaretagelsen.

Der er i henhold til § 13, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark i bekendtgørelse nr. 1309 af 25. november 2015 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. fastsat regler om obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om boligstøtte i Udbetaling Danmark.

Da der med dette lovforslag er tale om en forsøgsordning, der kun gælder enkelte kommuner i en kortere periode, er det uhensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark generelt tilretter de digitale selvbetjeningsløsninger.

Det foreslås derfor i stk. 8, 1. pkt., at personer, der søger om boligstøtte efter stk. 1, skal indsende en ansøgning på en særlig blanket til Udbetaling Danmark. Det betyder, at borgeren ikke skal indsende ansøgning i henhold til bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. Det fremgår af denne bekendtgørelse, at ansøgninger og meddelelser m.v. efter lov om individuel boligstøtte skal indgives til Udbetaling Danmark ved anvendelse af den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening) inden for eget myndighedsområde.

Kommunen skal vejlede borgeren om muligheden for at modtage boligstøtte og udlevere ansøgningsblanketten til borgeren - og herunder vejlede om, at borgeren skal sende kommunens anvisning på grund af et akut boligsocialt behov sammen med ansøgningen. Borgeren kan indsende blanketten via e-Boks eller Digital Post. Forslaget til stk. 8 regulerer ikke, hvordan borgeren skal modtage afgørelsen, herunder om afgørelsen sendes digitalt eller på anden vis. Reglerne for dette følger af de almindelige regler for afsendelse af afgørelser, herunder lov om offentlig digital post.

Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at kommunens afgørelse om, at borgeren har et akut boligsocialt behov, vedlægges ansøgningen.

Personer, der er omfattet af forsøgsordningen, skal således ikke søge om undtagelse til at søge ikkedigitalt efter bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. Udbetaling Danmark lægger kommunens afgørelse uprøvet til grund ved vurderingen af, om der kan ydes boligstøtte.

Ændringsforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at muligheden for at meddele byggetilladelser til byggearbejder, der fraviger bygningsreglementets krav om adgangsforhold m.v., udgår af lovforslaget. Enhedslisten kan ikke støtte, at der slækkes yderligere på reglerne om tilgængelighed ved indretning af boliger, og henviser til, at retten til tilgængelighed er en grundlæggende rettighed i handicapkonventionen.

Til nr. 5

Ændringsforslaget indebærer, at hjemmelen til, at undervisningsministeren kan godkende frikommuneforsøg, der fraviger folkeskolelovens bestemmelser om klasse- og holddannelse, loftet på 28 elever pr. klasse og betingelser vedrørende ansættelse af ikkeuddannede lærere, udgår af lovforslaget. Enhedslisten mener, at muligheden for at kunne fravige folkeskolelovens bestemmelser om klasse- og holddannelse er et brud på princippet om den udelte folkeskole. Enhedslisten ønsker heller ikke, at man skal kunne fravige kravet om, at der som udgangspunkt ikke kan ansættes ikkelæreruddannede til at varetage undervisning i et fag, hvor en af skolens allerede ansatte lærere med f.eks. linjefag kan undervise. Vi skal værne om folkeskolen, ikke forringe dens muligheder for at fastholde elever.

Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Mads Fuglede (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Marianne Bredal (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Julie Skovsby (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Jesper Kiel (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.