Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 5. december 2017
Forslag
til
Lov om ændring af fiskeriloven
(Oplysning om den sidste tredjedel af
ejerkredsen i erhvervsfiskerselskaber)
§ 1
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 764 af 19. juni 2017, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 16 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Ministeren for fiskeri og ligestilling fastsætter regler om
afgivelse af oplysninger om den sidste tredjedel af ejerkredsen i
aktie- og anpartsselskaber registreret efter stk. 1, hvor den
sidste tredjedel er ejet af personer eller et eller flere
selskaber, der ikke er godkendt som berettiget til at drive
selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
2. I
§ 16, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »stk. 1 og 4« til: »stk. 1 og
5«.
3. I
§ 39, stk. 4, ændres
»§ 16, stk. 4,« til: »§ 16, stk.
5,«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. Regler fastsat i
medfør af fiskerilovens § 16, stk. 3, jf.
lovbekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2017, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye
regler.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.