L 49 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler.

(Lempelse af bindinger i regelsættet om »Fælles Mål«).

Af: Undervisningsminister Merete Riisager (LA)
Udvalg: Undervisningsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 05-10-2017

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2017)

20171_l49_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2017)

Undervisningsministeren (Merete Riisager):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)

(Lovforslag nr. L 49)

Formålet med dette lovforslag er at lempe omfanget af bindinger i regelsættet om Fælles Mål, som fastsætter de fælles mål for undervisningen i folkeskolen.

Som en del af den politiske aftale fra juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen (folkeskolereformen) ønskede partierne bag folkeskoleloven dels at forenkle de Fælles Mål for folkeskolens undervisning og dels at præcisere dem, således at de bedre kunne anvendes af underviserne i undervisningen, og så det blev mere tydeligt, hvilke færdigheder, kompetencer og metoder eleverne skulle tilegne sig.

I implementeringen af de forenklede Fælles Mål er det tiltænkte hierarki mellem de forskellige niveauer i målene endt med at træde lidt i baggrunden. Der har samtidig været en kritik af antallet af mål. Det er bl.a. blevet fremført, at de forenklede Fælles Mål rummer for mange mål og dermed udgør en for detaljeret regulering af arbejdet med fagenes indhold og ikke efterlader en tilstrækkelig frihed til at kunne anvende undervisernes pædagogiske faglighed bedst muligt.

Med lovforslaget reduceres antallet af lovgivningsmæssigt bindende mål derfor, så det i modsætning til i dag alene er målene for, hvad eleverne skal have tilegnet sig af kompetencer ved afslutningen af bestemte klassetrin (kompetencemål), og færdigheds- og vidensområderne, ud fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges, samt opmærksomhedspunkerne, der er bindende, mens de underliggende færdigheds- og vidensmål gøres vejledende. Kanonlisterne i dansk og historie vil også fortsat være obligatorisk at inddrage i undervisningen.

Med de foreslåede lempelser af bindingsgraden i regelsættet om Fælles Mål vil de overordnede mål for, hvad eleverne skal tilegne sig af kompetencer i de enkelte fag, og dermed det faglige ambitionsniveau, være uændret, men med en øget frihed til lokalt at tilrettelægge undervisningen på baggrund af de faglige prioriteringer.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. december 2017.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.