Skriftlig fremsættelse (4. oktober
2017)
Energi-, forsynings- og
klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi (Indsættelse
af frister for tilsagn om støtte, nettilslutning og
ansøgning om udbetaling af støtte samt puljer i visse
støtteordninger, midlertidig drift af
elproduktionsanlæg på havet uden
elproduktionstilladelse, ophævelse af solcellepuljen 2017 og
nedjustering af balancegodtgørelse m.v.)
(Lovforslag nr. L 39)
Lovforslaget indeholder forslag om at
tydeliggøre den tidsmæssige afgrænsning af en
række af VE-lovens støtteordninger omfattet af EU's
statsstøtteregler. Hver af ordningerne har i medfør
af de bagvedliggende EU-retlige grundlag en udløbsdato, der
indebærer, at der ikke lovligt kan gives tilsagn om
støtte efter udløbet, uden det er i strid med
EU-retten. Disse tidsmæssige afgrænsninger af
støtteordningerne fremgår ikke af VE-lovens
bestemmelser. Det foreslås derfor, at fristerne for at
opnå tilsagn om støtte indsættes i VE-loven i
overensstemmelse med tidspunktet for deres udløb i henhold
til det EU-retlige grundlag. Med forslaget bringes der
overensstemmelse mellem de EU-retlige grundlag og VE-loven, og
potentielle støttemodtagere vil blive opmærksomme
på, at der alene kan gives tilsagn om støtte indtil
udløb af statsstøtten. For den grønne ordning
medfører statsstøttegodkendelse tillige, at der
indsættes en nettilslutningsfrist. For alle ordninger
indsættes der yderligere frist for ansøgning om
udbetaling, således at der ikke flere år efter
ordningen er udløbet kan ansøges om udbetaling af
støtte.
Endvidere foreslås en mulighed for
midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden
elproduktionstilladelse indsat, således at
elproduktionsanlæg på havet, såsom en
havvindmøllepark, i særlige tilfælde kan drives
midlertidigt uden elproduktionstilladelse. Dette vil eksempelvis
være tilfældet, hvis et realkreditlån i en
havvindmøllepark misligholdes, og realkreditinstituttet som
ufyldestgjort panthaver overtager og driver anlægget i en
begrænset periode. Ændringen er et nødvendigt
supplement til muligheden for efter lov om elforsyning at give
dispensation til at drive elproduktionsanlæg over 25 MW uden
bevilling i disse særlige tilfælde. Ændringen vil
ligeledes sikre driften af elproduktionsanlæg på havet
på 25 MW eller derunder i disse situationer.
Lovforslaget indeholder endvidere
indsættelse af frister for nettilslutning og ansøgning
om udbetaling af forhøjet pristillæg i en række
overgangsordninger fra 2013 for solcelleanlæg. Med
indsættelse af fristerne tidsbegrænses muligheden for
at ansøge om udbetaling af forhøjet pristillæg,
således at der ikke flere år efter, at ordningerne er
lukket, fortsat kan søges om udbetaling af pristillæg.
Med ændringen har potentielle modtagere af støtte
efter en af disse ordninger haft mere end 4 år til at
få anlægget nettilsluttet og ansøge om
udbetaling af det forhøjede pristillæg.
Derudover forslås det med
lovforslaget, at solcellepuljen for 2017 ophæves. Puljen
giver visse ejere af solcelleanlæg mulighed for at modtage
forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet
på solcelleanlæg. Ophævelse af puljen vil
begrænse en ikke-omkostningseffektiv udbygning med vedvarende
energi. Denne del af lovforslaget er først sendt i
høring i dag. Dette skyldes, at regeringen har ønsket
politisk opbakning til ophævelse af puljen, da
ophævelsen er en del af forhandlingerne om en ny
støttemodel til vedvarende energi, der skal gælde i
årene 2018-2020.
Desuden er formålet med lovforslaget
at indsætte en pulje på 1 MW i en række
støtteordninger for små biogasanlæg,
særlige biomasseanlæg, og anlæg, der alene
anvender solenergi til fremstilling af elektricitet (f.eks.
solfangere, men ikke solcelleanlæg), bølgekraft,
vandkraft eller andre vedvarende energikilder, bortset fra biogas,
biomasse og vindkraft. Forslaget skal sikre, at der ikke sker en
uforudset og ukontrolleret udbygning under
støtteordningerne.
Endeligt foreslås
balancegodtgørelsen nedjusteret. Godtgørelsen gives i
kompensation for de udgifter, som vindmølleejere har,
når de afsætter den strøm de producerer på
elmarkedet, og skal i gennemsnit dække vindmølleejeres
balanceringsomkostninger. Danmark er ifølge
Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser forpligtet til
at nedjustere balancegodtgørelsen, hvis der sker
overkompensation. I forbindelse med den løbende kontrol er
der fundet grundlag for at nedjustere balancegodtgørelsen.
Nedjusteringen skal sikre overensstemmelse med Europa-Kommissionens
godkendelser af ordningen.
Lovforslaget vil træde i kraft 1.
januar 2018.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.