Fremsat den 4. oktober 2017 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om naturgasforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

(Øget incitament til konsolidering af naturgasdistributionssektoren og udvidet mulighed for at undtage transmissionsselskabers anlæg fra lov om naturgasforsyning)

§ 1

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 1755 af 27. december 2016, § 3 i lov nr. 662 af 8. juni 2017 og § 3 i lov nr. 663 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan bestemme, at transmissionsselskaber med anlæg, der har tilslutning til det danske transmissionsnet, helt eller delvis kan undtages fra lovens bestemmelser, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande.«

2. I § 35, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Opgørelsen skal endvidere omfatte dokumentation for størrelsen af kommunens indskudskapital i selskabet eller selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen samt dokumentation for rådighedsdatoen. Kommunen skal endvidere godtgøre, at selskabet eller selskaberne ikke er omfattet af stk. 11.«

3. I § 35, stk. 6, ændres »1. juni« til: »1. maj«.

4. I § 35, stk. 7, ændres »med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive« til: »med«.

5. § 35, stk. 11, affattes således:

»Stk. 11. Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, når der ikke er eller har været udøvet distributionsvirksomhed i selskabet eller selskaberne omfattet af stk. 1, og selskabet eller selskaberne er omfattet af § 37 i lov om elforsyning, § 23 i lov om varmeforsyning eller § 2 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.«

6. I § 35 indsættes som stk. 12:

»Stk. 12. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation, jf. stk. 3, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.«

7. I § 37, stk. 3, nr. 3, ændres », og« til: »,«.

8. I § 37, stk. 3, nr. 4, ændres »forrentes.« til: »forrentes, og«.

9. I § 37, stk. 3, indsættes som nr. 5:

»5) forhold, der muliggør differentierede priser ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab.«

§ 2

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 431 af 3. maj 2017, § 4 i lov nr. 663 af 8. juni 2017, § 3 i lov nr. 705 af 8. juni 2017 og lov nr. 711 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 15, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Den enkelte kommunes tilskud efter § 14 reduceres med et beløb svarende til 20 pct. af det af Energitilsynet meddelte nettoprovenu inklusiv forrentning, jf. § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning. Det er dog en betingelse, at kommunen deponerer et beløb svarende til nettoprovenuet inklusiv forrentning fratrukket reduktionen efter 1. pkt. Hvis der ikke sker sådan deponering, fastsættes modregningsprocenten til 60 pct. Frigivelse af det deponerede beløb sker efter stk. 4. Modregning i statstilskuddet til den enkelte kommune sker efter stk. 5.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Dette lovforslag indeholder forslag til ændring af lov om naturgasforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Den 31. maj 2017 indgik regeringen, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti stemmeaftalen »Fremtidig organisering af gasdistribution«. Stemmeaftalen sætter rammerne for regeringens forhandlinger med de kommunale naturgasdistributionsselskaber om en fremtidig organisering af naturgasdistributionssektoren.

Efter stemmeaftalen skal naturgasdistributionsnettet forblive i offentligt eje som aftalt ved politisk aftale af 22. marts 2000 om reformopfølgning på energiområdet mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, og som er genbekræftet ved senere aftaler. Det fremgår samtidig af stemmeaftalen, at der skal arbejdes for dannelsen af et statsligt selskab.

Lovforslaget udmønter de dele af stemmeaftalen, der kræver lovgivning.

Lovforslaget følger også op på regeringens Forsyningsstrategi fra september 2016 »Forsyning for fremtiden - en forsyningssektor for borgere og virksomheder«, som indeholder forslag til en effektiv og konsolideret gassektor.

Formålet med lovforslaget er at øge incitamentet til en konsolidering af gassektoren i overensstemmelse med stemmeaftalen og Forsyningsstrategiens afsnit om en effektiv og konsolideret gassektor.

Det foreslås på den baggrund at ændre reglerne om statens modregning i den enkelte kommunes statstilskud ved afhændelse af aktiviteter i de kommunale gasselskaber. Det foreslås endvidere, at der ved en konsolidering af naturgasdistributionsselskaberne i et statsligt selskab gives mulighed for at fastsætte regler, der muliggør differentierede priser for naturgasdistributionsydelser i en nærmere afgrænset periode. Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte dele af reguleringen ved bekendtgørelse. Det er i lovforslaget lagt til grund, at konsolideringen skal ske inden for rammerne af gældende regler, hvorefter naturgasdistributionsnettet udelukkende kan afstås til staten.

Der er aktuelle drøftelser mellem Polen og Danmark om etablering af et transmissionsanlæg til forsyning af det polske naturgasmarked, som har tilknytning til det danske transmissionsnet. Dele af anlægget på dansk territorium vil være ejet og drevet af det polske transmissionsselskab. Lovforslaget indeholder et forslag, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren har mulighed for at undtage transmissionsselskaber, der har anlæg med tilslutning til det danske transmissionssystem helt eller delvis fra lov om naturgasforsyning, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande. Den forslåede bestemmelse er en udvidelse i forhold til den gældende undtagelsesbestemmelse i § 2, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, hvorefter ministeren kan bestemme, at anlæg, der ikke har direkte indflydelse på det danske gasmarked, helt eller delvis skal undtages fra lov om naturgasforsyning.

2. Baggrund og hovedlinjerne i lovforberedelsen

Det danske naturgasdistributionsnet ejes og drives af tre offentligt ejede naturgasdistributionsselskaber: HMN Gasnet P/S og NGF Nature Energy Distribution A/S, som er kommunalt ejede, regionale selskaber, og Dansk Gas Distribution A/S, som er et statsligt selskab ejet af Energinet.dk. Herudover findes det mindre Aalborg Naturgas Net, som er en del af den kommunale forvaltning i Aalborg Kommune. De kommunale, regionale naturgasdistributionsselskaber indgår i kommunalt ejede, regionale gaskoncernstrukturer, der også kan omfatte andre gasaktiviteter som biogasproduktion og handel med naturgas.

Som en del af den samlede aftale om en opfølgning på »Vækstplan 2014 - Danmark helt ud af krisen« indgik den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti den 17. juni 2014 en aftale om, at der skulle iværksættes en analyse af gassektoren. Analysen, som blev præsenteret i rapporten »En effektiv gassektor« i februar 2016, blev udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af det daværende Klima-, Energi- og Bygningsministerie, Finansministeriet, Skatteministeriet samt det daværende Erhvervs- og Vækstministerie. I analysen påpeges det, at en konsolidering af naturgasdistributionssektoren kan medføre et effektivitetspotentiale og styrke konkurrencen på detailmarkedet for naturgas.

Anbefalingerne fra »En effektiv gassektor« blev lagt til grund i regeringens Forsyningsstrategi »Forsyning for fremtiden - en forsyningssektor for borgere og virksomheder« fra september 2016, som indeholder en række principper og anbefalinger for effektivisering af forsyningssektorerne.

I Forsyningsstrategien foreslår regeringen, at der i første omgang arbejdes for at konsolidere gassektoren bl.a. ved en lempelse af de reguleringsmæssige barrierer for en konsolidering af naturgasdistributionssektoren.

For at sikre en smidig konsolidering af naturgasdistributionssektoren foreslår regeringen i Forsyningsstrategien, at der således i en periode kan anvendes differentierede priser for naturgasdistributionsydelser mellem de geografiske naturgasdistributionsområder, hvori de nuværende selskaber driver naturgasdistributionsvirksomhed.

Det anbefales endvidere at give kommunerne incitament til en konsolidering af naturgasdistributionssektoren. Det foreslås således, at modregningsprocenten ændres fra de eksisterende 100 pct. af provenuet ved en modtagelse af uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af deres naturgasselskaber til 20 pct., hvis kommunen vælger at deponere provenuet fratrukket tilskudsreduktionen og til 60 pct., hvis kommunen vælger ikke at deponere.

Forsyningsstrategien lægger op til, at der herefter skal tages stilling til en styrkelse af konkurrencen og en regulering af sektoren gennem en række andre initiativer.

Anbefalingerne i Forsyningsstrategien blev den 31. maj 2017 fulgt op af stemmeaftalen »Fremtidig organisering af gasdistribution« mellem regeringen, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, som udgør den politiske opfølgning på anbefalingerne i Forsyningsstrategien om en effektiv og konsolideret gassektor. Det fremgår af stemmeaftalen, at regeringen kan gå i dialog med de to kommunalt ejede, regionale naturgasdistributionsselskaber med henblik på at opnå tilslutning til en konsolidering af den danske naturgasdistribution. Det er en del af stemmeaftalen, at »Modregningsreglerne ændres således, at kommunerne modregnes med 20 pct. i deres bloktilskud, såfremt beløbet deponeres og frigives med en tiendedel årligt. Vælger kommunerne derimod at få midlerne stillet til rådighed med det samme, modregnes de med 60 pct. i deres bloktilskud«. Det er endvidere aftalt i stemmeaftalen, at »det skal være muligt at opkræve differentierede tariffer i en overgangsperiode«.

Det forudsættes i stemmeaftalen, at konsolideringen af naturgasdistributionssektoren skal ske i overensstemmelse med den politiske aftale af 22. marts 2000 om reformopfølgning på energiområdet mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, hvorefter naturgasnettet (herunder naturgasdistributionsnettet) og -lagrene skal forblive i offentligt eje. Aftalen er blevet genbekræftet flere gange, senest ved aftale af 18. september 2015 mellem den daværende regering (Venstre), Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre om børsnoteringen af DONG Energy A/S.

Det fremgår desuden af stemmeaftalen, at der skal arbejdes for at danne et statsligt selskab, og at det udelukkende er naturgasdistributionsnettet, der skal købes. Det fremgår endvidere af aftalen, at handlen skal ske på kommercielle vilkår. Det lægges således til grund i dette lovforslag, at konsolideringen af naturgasdistributionsselskaberne skal gennemføres efter § 34 i gældende lov om naturgasforsyning, hvorefter naturgasdistributionsnettet udelukkende kan afstås til den danske stat. Efter § 3 i lov om Energinet.dk varetager Energinet.dk den statslige købepligt. Pligten til statsligt køb omfatter ikke andre gasaktiviteter end naturgasdistributionsnettet.

Det er således regeringens hensigt, at lovforslaget skal øge incitamentet til en konsolidering af naturgasdistributionssektoren, og at konsolideringen skal gennemføres ved statsligt køb af de kommunalt ejede naturgasdistributionsnet.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Øget incitament til en konsolidering af naturgasdistributionssektoren

3.1.1. Differentierede priser

3.1.1.1. Gældende ret

Drift af naturgasdistributionsnet er et naturligt monopol, som er underlagt økonomisk regulering (indtægtsrammeregulering) efter lov om naturgasforsyning. Priserne for naturgasdistributionsselskabernes ydelser skal fastsættes af selskaberne, jf. § 36 a i lov om naturgasforsyning, under hensyn til selskabernes omkostninger, jf. § 37 og inden for rammerne af de respektive selskabers indtægtsrammer, der fastsættes af Energitilsynet, jf. § 37 a. Indtægtsrammerne retter sig mod naturgasdistributionsselskaberne og sætter således en beløbsmæssig ramme for de priser, selskaberne kan opkræve fra forbrugerne for distributionen af naturgas.

Der er forskel på de priser, som gasforbrugere betaler for distribution af naturgas. Prisforskellen skyldes navnlig, at de eksisterende naturgasdistributionsselskaber afvikler deres historiske gæld forskelligt. Den historiske gæld har udgangspunkt i Skt. Hans-aftalen af 23. juni 1999, hvorefter gælden skulle være afviklet i 2014, og er nærmere reguleret i bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber. Tidspunktet og afdragsprofil for den historiske gæld er siden Skt. Hans-aftalen blevet forlænget, således at afviklingen er forskellig for selskaberne. Desuden har bl.a. kundeforhold og driften af selskaberne betydning for priserne.

Der eksisterer ikke inden for den gældende regulering mulighed for, at et naturgasdistributionsselskab kan differentiere priserne efter en geografisk afgrænsning.

Efter § 36 a i lov om naturgasforsyning fastsætter naturgasdistributionsselskaberne priser og betingelser for anvendelse af bl.a. naturgasdistributionsnettet efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Energitilsynet. Det er et krav, at priserne fastsættes efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte brugere af nettet og forbrugere giver anledning til, jf. § 37, stk. 2. Dette har medført, at selskaberne har anmeldt og fået godkendt metoder for prisfastsættelse ud fra forbrug af kubikmeter gas, således at forbrugere med et stort forbrug betaler mindre pr. kubikmeter gas end kunder med et lavt forbrug.

Det er fastsat i § 37, stk. 1, hvilke konkrete omkostninger, der kan indgå i prisfastsættelsen. Priser for naturgasdistributionsselskabernes ydelser til dækning af omkostningerne skal være i overensstemmelse med selskabernes indtægtsramme, som Energitilsynet fastsætter ved en konkret afgørelse efter regler fastsat af energi-, forsynings- og klimaministeren, jf. § 37 a, stk. 2. Indtægtsrammerne fastsætter således selskabernes årlige, maksimalt tilladte indtjening.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere, med hjemmel i § 37, stk. 3, nr. 1-4, fastsætte regler om beregning af driftsmæssige afskrivninger, opgørelsen af selskabernes kapital, herunder indskudskapital, anvendelse og regnskabsmæssig håndtering af beløb, der modtages som økonomisk kompensation og om de satser, der kan anvendes ved indregning af forrentning, herunder at indskudskapitalen ikke forrentes, hvilket er elementer, der kan indgå i fastsættelsen af indtægtsrammer og få indflydelse på prisfastsættelsen.

Ministeren har udmøntet bemyndigelsen til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber. Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at indtægtsrammen er summen af et beløb, der skal dække i alt fem elementer. I indtægtsrammen indgår således et beløb, der dækker driftsomkostninger og afskrivninger, et beløb til afdrag af den historiske gæld, et beløb til forrentning af nye aktiver, et beløb til dækning af visse pålagte omkostninger og omkostninger til nettab samt et beløb, som dækker udgifter til opfyldelse af pålagte energispareforpligtelser.

Det er endvidere fastsat i bekendtgørelsens § 15, stk. 1, at hvis to eller flere selskaber fusioneres, lægges indtægtsrammerne sammen i det nye eller fortsættende selskab for den reguleringsperiode, hvor fusionen finder sted. En fusion mellem to eller flere selskaber vil derfor umiddelbart betyde, at priserne i det nye eller fortsættende selskab vil blive fastsat ud fra en sammenlægning af selskabernes indtægtsrammer for alle elementer i indtægtsrammen i reguleringsperioden, herunder den historiske gæld.

Priser for ydelser fra en kollektiv gasforsyningsvirksomhed må ikke stige som følge af vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheden, jf. § 37, stk. 1, 3. pkt., i lov om naturgasforsyning. Dette krav vil også være gældende for vederlag, som erlægges ved en konsolidering af naturgasdistributionssektoren.

3.1.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af stemmeaftalen af 31. maj 2017, at det skal være muligt at opkræve differentierede tariffer (priser) i en overgangsperiode. I Forsyningsstrategien fra september 2016 anbefales det, at differentieringen skal foretages mellem de geografiske distributionsområder, hvor de nuværende selskaber driver distribution. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer, at stemmeaftalen og Forsyningsstrategien bedst udmøntes ved, at det i en overgangsperiode efter en konsolidering gennem overdragelse af et naturgasdistributionsnet til et statsligt selskab, er muligt at opkræve differentierede priser ud fra de geografiske naturgasdistributionsområder, hvori de nuværende selskaber driver naturgasdistributionsvirksomhed.

Det foreslås på den baggrund, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler om forhold, der muliggør differentierede priser ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab. Det er hensigten, at denne mulighed for prisdifferentiering skal ske gennem fastsættelse af regler om indtægtsrammer i et konsolideret selskab. Det er envidere hensigten, at bemyndigelsen alene skal anvendes inden for rammerne af stemmeaftalen, hvorefter det skal være muligt at opkræve differentierede priser i en overgangsperiode, og Forsyningsstrategien anbefalinger om en differentiering af priser mellem de geografiske naturgasdistributionsområder, hvori de nuværende selskaber driver naturgasdistribution. Baggrunden for forslaget er, at selskaberne blandt andet har forskellig afvikling af den historiske gæld, som det ikke er hensigten, at andre gaskunder skal medvirke til at betale for gennem ensretning af priserne for naturgasdistributionsydelserne i et konsolideret selskab.

Bemyndigelsen giver således mulighed for, at der i indtægtsrammen i et konsolideret selskab kan opereres med forskellige beløbsrammer for de områder, som de nuværende selskaber driver naturgasdistributionsvirksomhed i. Det vil fortsat være Energitilsynet, der skal godkende metoden for prisfastsættelsen af de differentierede priser.

Det forventes, at bemyndigelsen udmøntes ved ændringer i bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber.

Det er en forudsætning, at bemyndigelsen udmøntes i overensstemmelse med EU-retten, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 73/2009 af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (gasdirektivet).

3.1.2. Modregning

3.1.2.1. Gældende ret

Efter § 35, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, skal en kommune, der modtager uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i naturgasselskaber, der er eller i perioden efter den 11. april 2007 har været omfattet af lovens § 2, eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 11. april 2007 har ejet andele i sådanne selskaber, opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen.

Loven finder efter § 2 bl.a. anvendelse på transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas, herunder flydende naturgas (LNG).

Opgørelsen sker med henblik på, at Økonomi- og Indenrigsministeriet kan reducere kommunens statstilskud med hele nettoprovenuet inkl. en beregnet forrentning efter reglerne i § 15 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Kommunerne kan således ikke uden modregning modtage fortjenesten ved uddeling fra eller afståelse af ejerandele i selskaber.

Modregningsreglerne på naturgasområdet er historisk begrundet dels i, at staten har finansieret en meget stor del af de værdier, som naturgasinfrastrukturen i dag udgør, og dels i et væsentligt kommunalt engagement i naturgasforsyningen.

Det er begrænset, hvilke aktiviteter der kan påbegyndes i selskaber omfattet af § 35, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, uanset om kommunen i øvrigt måtte have hjemmel hertil i anden lovgivning. Det følger således af § 35, stk. 9, at en kommune ikke uden tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren må bevare ejerskabet til aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2 eller § 5, stk. 3, som omfatter virksomhed med nær tilknytning til virksomhed omfattet af § 2, når aktiviteterne påbegyndes i selskaber omfattet af § 35, stk. 1, eller selskaber, som disse direkte eller indirekte ejer andele i. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i den forbindelse stille vilkår herunder om, at de anvendte midler skal betragtes som uddelinger fra et naturgasselskab, jf. § 35, stk. 1. Formålet er at undgå, at der i helt eller delvis kommunalt ejede selskaber samles kapital, som stammer fra naturgasselskaber, som derefter anvendes til andre kommunale aktiviteter, uden at der sker reduktion af tilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Der findes lignende regler i lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om kommuners afståelse af vandselskaber. Lov om naturgasforsyning indeholder derfor også regler, som foreskriver, hvad der sker i tilfælde af overlap mellem bestemmelser i lov om naturgasforsyning og de andre love. Et overlap kan opstå, hvis der f.eks. både udøves el- og naturgashandel i samme koncernstruktur.

Lov om naturgasforsyning indeholder således en undtagelsesbestemmelse, jf. § 35, stk. 11, hvorefter regler i andre love finder anvendelse i nærmere angivne tilfælde i stedet for regler i lov om naturgasforsyning. Det gælder, når kommunen kan godtgøre, at selskabet eller selskaberne også er omfattet af § 37 i lov om elforsyning, § 23 l i lov om varmeforsyning eller § 2 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, og at aktiviteterne i selskabet eller selskaberne er finansieret af midler, som ikke stammer fra aktiviteter omfattet af lov om naturgasforsyning.

Undtagelsen er således ikke møntet på uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i de kommunalt ejede, regionale naturgasselskaber, hvor alle aktiviteter er finansieret gennem de oprindelige naturgasforsyningsaktiviteter.

Administrativt foregår modregningen på den måde, at kommunens opgørelse af indskudskapital og nettoprovenu indsendes til Energitilsynet. Opgørelsen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen, jf. § 35, stk. 3, i lov om naturgasforsyning. Kommunen kan i opgørelsen fratrække beløb, som i medfør af § 35, stk. 9, allerede har ført til reduktion af statstilskuddet, jf. § 35, stk. 10. Energitilsynet træffer herefter afgørelse om, hvorvidt opgørelsen og rådighedsdatoen kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i selskabet eller selskaberne, nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen og rådighedsdatoen, jf. § 35, stk. 5.

Ved afståelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdatoen, dvs. den dato hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen, og nettoprovenuet beregnes på grundlag af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele, jf. § 35, stk. 4.

Energitilsynet skal senest den 1. juni hvert år give Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelelse om det af tilsynet godkendte beløb, som en kommune har opnået i nettoprovenu ved uddelingen eller afståelsen samt rådighedsdatoen, jf. § 35, stk. 6. Efter § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud og § 35, stk. 7, i lov om naturgasforsyning, reducerer Økonomi- og Indenrigsministeriet herefter kommunens statstilskud svarende til hele nettoprovenuet inklusiv forrentning fastsat efter § 35, stk. 8.

3.1.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af stemmeaftalen af 31. maj 2017, at »Modregningsreglerne ændres således, at kommunerne modregnes med 20 pct. i deres bloktilskud, såfremt beløbet deponeres og frigives med en tiendedel årligt. Vælger kommunerne derimod at få midlerne stillet til rådighed med det samme, modregnes de med 60 pct. i deres bloktilskud«. På baggrund af stemmeaftalen og Forsyningsstrategien vurderer Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, at reglerne om modregning i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner for uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i naturgasselskaber eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i sådanne selskaber, skal lempes.

Modregningen foreslås således nedsat fra de eksisterende 100 pct. af nettoprovenuet inkl. beregnet forrentning til 20 pct. af nettoprovenuet inkl. beregnet forrentning, hvis kommunen vælger at deponere et beløb svarende til nettoprovenuet inkl. beregnet forrentning fratrukket den årlige tilskudsreduktion. Deponerede beløb foreslås frigivet med en tiendedel årligt. Modregningsprocenten foreslås fastsat til 60 pct., hvis kommunen ikke ønsker at deponere.

Det beløb, som en kommune modtager efter modregning, indgår i opgørelsen af kommunernes samlede indtægter fra overskud, salg mv. i forsyningssektoren. Under hensyn til den generelle styring af kommunernes økonomi, herunder at sikre balance mellem kommunernes forudsatte indtægter og udgifter, foretages der som led i de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL et skøn for kommunernes samlede indtægter fra overskud, salg mv. i forsyningssektoren, der som udgangspunkt modregnes i det samlede statstilskud til kommunerne.

Det overordnede formål med stemmeaftalen er at give et øget incitament til at konsolidere naturgasdistributionen. På den baggrund vurderer Energi- Forsynings- og Klimaministeriet, at modregningsreglernes anvendelsesområde primært skal omfatte aktiviteter i de kommunale gasselskaber, der driver naturgasdistribution. Der foreslås på den baggrund en ændring af reglerne om overlap mellem reglerne i lov om naturgasforsyning og lignende regler i lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om kommuners afståelse af vandselskaber. Forslaget medfører, at de lempelige modregningsregler vil finde anvendelse i kommunale virksomheder og koncernstrukturer, hvor der er eller har været udøvet naturgasdistributionsvirksomhed. Forslaget skal også sikre, at f.eks. en kommunal forsyningskoncern med udelukkende elaktiviteter, der også vælger at udøve aktiviteter inden for handel med naturgas, ikke omfattes af de foreslåede ændringer af regler om modregning i forslagets § 2. Sådanne aktiviteter vil således ikke kunne komme ind under den lempeligere modregning efter regler i lov om naturgasforsyning, men vil fortsat skulle modregnes efter reglerne i lov om elforsyning.

Det foreslås endvidere at fastsætte, at kommuner, når de indsender opgørelser om indskudskapital og nettoprovenu til Energitilsynet, skal lade opgørelserne være ledsaget af dokumentation, og at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler herom herunder om, at der skal indhentes revisorerklæring fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.

Herudover foreslås af administrative hensyn, at fristen for Energitilsynets oversendelse af oplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet ændres, så den svarer til de gældende frister i lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

3.2. Udvidet mulighed for at undtage transmissionsselskabers anlæg fra lov om naturgasforsyning

3.2.1. Gældende ret

Efter § 2, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, kan ministeren bestemme, at transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har direkte indflydelse på det danske naturgasmarked, helt eller delvis kan undtages fra lovens bestemmelser.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 622 af 11. juni 2010 og ifølge bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 154 som fremsat, side 16-17, er det hensigten, at undtagelsesmuligheden skal finde anvendelse for gastransmissionsledninger, der har fysisk tilknytning til dansk landterritorium, men ikke anvendes til forsyning af det danske naturgasmarked. Der kan f.eks. være tale om ledninger, som har til formål at transportere naturgas til andre lande. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 154 som fremsat, side 6, at baggrunden for bestemmelsen er, at det ikke er usandsynligt, at der i årene fremover vil blive etableret større gastransmissionsledninger med en fysisk tilknytning til dansk landterritorium som er uden betydning for det danske naturgasmarked.

Det er siden vedtagelsen af § 2, stk. 6, i lov om naturgasforsyning vedtaget i artikel 6, stk. 5, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerhed og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF (gasforsyningssikkerhedsforordningen), at transmissionssystemoperatører (transmissionsselskaber) skal sikre transport af naturgas i begge retninger (tovejskapacitet) ved grænseoverskridende sammenkoblingspunkter mellem medlemsstaterne, så der senest den 3. december 2013 helt eller delvis kan transporteres fysiske gasstrømme i begge retninger på disse punkter.

Dette krav medfører, at der for transmissionsanlæg mellem Danmark og et andet EU-land som udgangspunkt skal være mulighed for at transportere naturgas i begge retninger og dermed også ind i det danske gastransmissionssystem og ind på det danske naturgasmarked. Denne mulighed kan være gennem fysisk transport af gas eller ved en såkaldt virtuel handelsstrøm. Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, giver ikke mulighed for, at ministeren kan bestemme, at transmissionsselskaber, der ejer sådanne anlæg, kan undtages helt eller delvis fra loven.

3.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den forslåede ordning

Bestemmelsen i § 2, stk. 6, har ikke fundet anvendelse, men det er fortsat sandsynligt, at der vil blive etableret større gastransmissionsanlæg. Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, vurderes ikke at kunne omfatte den situation, hvor et transmissionsanlæg til et andet EU-land etableres med tilknytning til det danske transmissionsnet. Det skyldes, at det ikke kan udelukkes, at anlægget vil kunne få indflydelse på det danske marked gennem fysisk transport eller virtuel handelsstrøm af gas til Danmark.

Der er aktuelle drøftelser mellem Polen og Danmark om etablering af et transmissionsnet fra Danmark til Polen gennem Østersøen, der skal sikre transport af gas til det polske naturgasmarked. Dele af anlægget vil være ejet og drevet af det polske transmissionsselskab, og det vil delvis være beliggende på dansk territorium herunder søterritoriet i den eksklusive zone og på dansk kontinentalsokkelområde, mens den del, der er beliggende på det danske landterritorium, vil være i dansk offentligt eje bortset fra eventuelle mindre anlæg ved kysten, der har som funktion at sikre tilslutning til transmissionsnettet på land. Et sådant anlæg vil efter artikel 6, stk. 5, i gasforsyningssikkerhedsforordningen skulle anlægges med mulighed for at transportere gas i begge retninger ved sammenkoblingspunkter mellem Polen og Danmark, selvom anlægget primært er anlagt for at transportere naturgas til det polske marked.

Det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at kunne bestemme, at anlæg med tilslutning til det danske transmissionsnet helt eller delvis kan undtages fra lov om naturgasforsyning, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande. Der er tale om en udvidelse i forhold til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6. Udvidelsen skal give mulighed for at undtage anlæg, der i den nævnte situation skal opfylde bestemmelsen i artikel 6, stk. 5, i gasforsyningssikkerhedsforordningen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Der forventes ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.

Det forventes, at de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 2-9 og § 2, nr. 1, primært har betydning for de 65 kommuner, der ejer de kommunale naturgasselskaber i en gaskoncernstruktur. Det er ikke muligt at foretage et estimat af de økonomiske konsekvenser for kommunerne, da det vil bero på, i hvilket omfang kommunerne vælger at modtage uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af deres naturgasselskaber. Konsekvenserne er desuden afhængige af det nettoprovenu, der opnås i den forbindelse.

Efter de nuværende regler om modregning vil en kommune, der vælger at modtage uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af naturgasselskaber, blive modregnet med det fulde nettoprovenu i den pågældende kommunes statstilskud. Dette omfatter både afståelse af naturgasdistributionsnet og øvrige gasaktiviteter i selskabet.

Med de foreslåede ændringer vil en kommune, der vælger at modtage uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af naturgasselskaber, blive modregnet med 20 pct. af nettoprovenuet i den pågældende kommunes statstilskud, hvis kommunen vælger at deponere beløbet fratrukket tilskudsreduktionen, hvor beløbet frigives løbende med en tiendedel om året. Hvis en kommune derimod vælger ikke at deponere beløbet, men modtager beløbet med det samme, modregnes kommunen med 60 procent af nettoprovenuet.

Lovforslaget vil med de lempede modregningsregler give mulighed for ekstraordinær indtjening hos de pågældende kommuner og forventes derfor at påvirke deres økonomi i positiv retning. Det ændrede modregningsgrundlag vil dog først få betydning for de pågældende kommunernes økonomi, i det øjeblik kommunerne vælger at modtage midler.

Beløb, som en kommune modtager efter reduktion i deres statstilskud, indgår i opgørelsen af kommunernes samlede indtægter fra overskud, salg mv. i forsyningssektoren. Der foretages som led i de årlige økonomiforhandllinger mellem regeringen og KL et skøn for kommunernes samlede indtægter fra overskud, salg mv. i forsyningssektoren, der som udgangspunkt modregnes i det samlede statstilskud til kommunerne under et.

Det må forventes, at de foreslåede ændringer af modregningsreglerne vil skabe et øget incitament til afståelse m.v. af naturgasselskaber, hvilket vil påvirke kommunernes samlede statstilskud.

Lovforslaget indebærer endvidere, at kommunerne skal dokumentere opgørelsen af nettoprovenu, indskudskapital og rådighedsdato ved afståelse af ejerandele eller uddelingen fra naturgasselskaber og indsende oplysninger herom til Energitilsynet. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om dette. Det vurderes ikke, at det vil medføre særskilte meromkostninger til administrativ sagsbehandling for kommunerne, da de også efter gældende lov skal indsende oplysninger. I den forbindelse er de omfattet af den almindelige forpligtelse til at medvirke til sagens oplysning, ligesom det er valgfrit for kommunerne at afstå deres naturgasaktiviteter.

Med den foreslåede ændring forventes det, at naturgasselskaberne og disses ejerkommuner vil afstå deres ejerandele samt evt. foretage uddelinger fra selskaberne. For staten vil ændringen af modregningsprocenten derfor indebære, at statens tilskud til kommunerne i fremtiden bliver lavere, idet kommunernes egne indtægter forventes at stige.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre begrænsede øgede administrative konsekvenser for staten i forbindelse med Energitilsynets godkendelse m.v. af differentierede priser for distributionsydelser. Det forventes, at Energitilsynets omkostninger hertil gebyrfinansieres. Lovforslaget forventes ikke at medføre øvrige konsekvenser for staten.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har til formål at etablere de overordnede rammer for at samle naturgasdistributionsnettet i Danmark i et statsligt selskab. Med lovforslagets § 1, nr. 9, gives der hjemmel til at opkræve differentierede priser i en overgangsperiode ved fusion m.v. af to eller flere naturgasdistributionsselskaber. Det er hensigten, at de nærmere regler og vilkår for prisdifferentiering vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Det vil endvidere fortsat være det enkelte naturgasdistributionsselskab, der fastsætter tariffer efter metoder, som er godkendt af Energitilsynet. Dette kan påvirke tarifferne for den elkelte kunde i op- eller nedadgående retning.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget medfører ikke i sig selv EU-retlige konsekvenser. Den foreslåede § 2, stk. 7, i lov om naturgasforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1, er bl.a. en følge af ændrede EU-regler. Energi-, forsynings- og klimaministeren skal endvidere ved afgørelse truffet efter den foreslåede § 2, stk. 7, i lov om naturgasforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1, og ved udmøntningen af bestemmelsen i den foreslåede § 37, stk. 3, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 9 sikre, at dette er i overensstemmelse med EU-retten.

Det vil være en forudsætning for at undtage transmissionsselskabers anlæg fra lov om naturgasforsyning, efter den foreslåede § 2, stk. 7, i lov om naturgasforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1, at de pågældende selskaber driver relevante anlæg i overensstemmelse med EU-retten, herunder gasdirektivet, gasforsyningssikkerhedsforordningen og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005, for den del af anlægget, der er beliggende på dansk område (gasforordningen).

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni 2017 til den 14. august 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CO-industri, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske Advokater, DANVAK, Datatilsynet, De frie Energiselskaber, Debra - Energibranchen, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, DONG Energy A/S, E. ON Danmark A/S, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Eniig , Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, FSR Danske revisorer, GTS (Godkendt Teknologisk service), HOFOR A/S, HMN Naturgas I/S, KL, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Universitet, LCA Center, Miljøpartiet De Grønne, Mærsk Olie og Gas A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, SE, Statoil A/S, Syd Energi, TREFOR, Teknologisk Institut, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Aalborg Kommune, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, kan ministeren undtage naturgastransmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har direkte indflydelse på det danske naturgasmarked, helt eller delvis fra regler i lov om naturgasforsyning.

Det foreslås i § 2, stk. 7, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan bestemme, at transmissionsselskaber med anlæg, der har tilslutning til det danske transmissionsnet, helt eller delvis kan undtages fra lovens bestemmelser, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande.

Det indebærer, at det bliver muligt for ministeren at undtage anlæg, der er tilsluttet det danske transmissionsnet, helt eller delvis fra lov om naturgasforsyning, når anlægget er etableret med det formål at forsyne andre lande med gas. Det kan dog ikke udelukkes, at anlægget kan anvendes til at transportere gas til Danmark, f.eks. af markedsmæssige årsager eller ved en forsyningskrise, og dermed have indflydelse på det danske marked.

Det er hensigten, at dispensationsmuligheden skal omfatte anlæg etableret på det danske søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde samt eventuelle mindre anlæg ved kysten, der har som funktion at sikre tilslutning til transmissionsnettet på land.

En undtagelse kan meddeles efter ansøgning fra det pågældende transmissionsselskab. Det vil således bero på en konkret vurdering af det enkelte anlægsprojekt, hvilke bestemmelser det pågældende transmissionsselskab meddeles tilladelse til at fravige. I vurderingen heraf vil energi-, forsynings- og klimaministeren skulle tage EU-retlige forpligtelser, herunder statsstøttereglerne, i betragtning.

Det foreslås, at en eventuel dispensation vil være betinget af, at gastransmissionsselskabets anlæg drives i overensstemmelse med bestemmelserne i gasdirektivet, gasforordningen og gasforsyningssikkerhedsforordningen for den del af ledningen, der er omfattet af det geografiske anvendelsesområde for lov om naturgasforsyning. Det svarer til, hvad der gælder for tilladelser meddelt efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6.

Til nr. 2

§ 35 i lov om naturgasforsyning indeholder regler om modregning i det kommunale tilskud fra staten, når en kommune modtager uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele i selskaber omfattet af § 35. stk. 1. Kommuner skal i henhold til § 35, stk. 3, 1. pkt. indsende opgørelser over størrelsen af kommunens indskudskapital i selskabet eller selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen til Energitilsynet efter regler fastsat af tilsynet. Opgørelsen skal efter § 35, stk. 3, 2. pkt. omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen).

Det foreslås i § 35, stk. 3, 3. pkt., at opgørelsen også skal omfatte dokumentation for størrelsen af kommunens indskudskapital i selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen samt dokumentation for rådighedsdatoen.

Det indebærer, at kommunerne skal kunne dokumentere de oplysninger om indskudskapital, nettoprovenu og rådighedsdato, der skal danne grundlag for Energitilsynets godkendelse af beløbene efter § 35, stk. 5.

Det foreslås i § 35, stk. 3, 4. pkt., at kommunen endvidere skal godtgøre, at selskabet eller selskaberne ikke er omfattet af stk. 11.

Det indebærer, at kommunen skal godtgøre, at bestemmelsen i § 35, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, der undtager visse udlodninger og vederlag fra de lempeligere modregningsregler, ikke finder anvendelse for det nettoprovenu og den indskudskapital, der er omfattet af opgørelsen.

Forslaget har til formål at sikre, at der er et dokumenteret grundlag for Energitilsynet at træffe afgørelse på i forbindelse med, at tilsynet skal træffe afgørelse om, hvorvidt opgørelsen og rådighedsdatoen kan godkendes, og om opgørelsen er omfattet af de lempeligere modregningsregler. Dokumentationen kan være i form af en revisorerklæring eller lignende.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om dokumentationskrav.

Til nr. 3

Efter § 35, stk. 6, i lov om naturgasforsyning skal Energitilsynet senest den 1. juni hvert år give Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af de af Energitilsynet godkendte beløb, som en kommune har opnået i nettoprovenu ved uddeling eller afståelse samt rådighedsdatoen.

Det foreslås, at § 35, stk. 6, ændres, således at tidspunktet for Energitilsynets indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet, af det beløb som en kommune har opnået i nettoprovenu ved uddeling eller afståelse, ændres fra 1. juni til 1. maj.

Fremrykningen af indberetningsdatoen til den 1. maj skyldes administrative hensyn, således at datoen svarer til de gældende indberetningsdatoer efter lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om kommuners afståelse af vandselskaber, jf. f.eks. § 37, stk. 10, i lov om elforsyning.

Til nr. 4

Efter § 35, stk. 7, i lov om naturgasforsyning, skal Økonomi- og Indenrigsministeriet reducere kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med det i § 35, stk. 6, i lov om naturgasforsyning nævnte beløb, inklusiv forrentning som nævnt i § 35, stk. 8. Henvisningen til § 35, stk. 6, og reglen i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner medfører, at der skal ske en reduktion svarende til det fulde nettoprovenu inklusiv forrentning eller en såkaldt 100 pct. modregning.

Det foreslås, at § 35, stk. 7, ændres, således at Økonomi- og Indenrigsministeriet reducerer kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med forrentning som nævnt i § 35, stk. 8, i lov om naturgasforsyning.

Det indebærer, at der skal ske en reduktion af kommunens statstilskud efter de lempeligere modregningsregler i § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud med forrentning, som nævnt i § 35 stk. 8, i lov om naturgasforsyning.

Den foreslåede ændring af § 35, stk. 7, i lov om naturgasforsyning er en konsekvens af forslag til ændring af reglerne om reduktion i statens tilskud til kommunerne for naturgassektoren i § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne, jf. lovforslagets § 2.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 35, stk. 11, i lov om naturgasforsyning finder stk. 1-10 ikke anvendelse, når kommunen kan godtgøre, at selskabet eller selskaberne også er omfattet af § 37 i lov om elforsyning, § 23 l i lov om varmeforsyning eller § 2 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber. Det er desuden et krav, at kommunen kan godtgøre, at aktiviteterne i selskabet eller selskaberne er finansieret af midler, som ikke stammer fra aktiviteter omfattet af lov om naturgasforsyning. Bestemmelsen medfører, at § 35, stk. 1-10, i lov om naturgasforsyning om 100 pct. modregning ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor der er overlap mellem bestemmelserne i § 35 og tilsvarende regler i lov om elforsyning, lov om varmeforsyning eller lov om kommuners afståelse af vandselskaber, når det kan godtgøres, at midlerne ikke stammer fra aktiviteter omfattet af lov om naturgasforsyning. Det vil sige, at de andre love finder anvendelse.

Det foreslås, at § 35, stk. 11, nyaffattes på grund af de foreslåede lempeligere modregningsregler for naturgasselskaber, hvorefter reglerne om modregning af beløb omfattet af § 35 i lov om naturgasforsyning bliver mere lempelige end reglerne for beløb omfattet af de andre love. Der er ikke tilsigtet ændring af bestemmelsens anvendelsesområde.

Det foreslås herefter, at reglerne i § 35, stk. 1-10, ikke finder anvendelse, når der ikke er eller har været udøvet naturgasdistributionsvirksomhed i selskabet eller selskaberne omfattet af § 35, stk. 1, og selskabet eller selskaberne er omfattet af § 37 i lov om elforsyning, § 23 i lov om varmeforsyning eller § 2 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber. Begge betingelser skal være opfyldt, for at § 35, stk. 11, i lov om naturgasforsyning finder anvendelse.

Forslaget har særligt til hensigt at sikre, at indtægter fra de kommunalt ejede, regionale naturgasselskaber kan modregnes efter de foreslåede lempeligere regler i lovforslagets § 1, nr. 4 og § 2, nr. 1.

Ved at stille krav om at der skal være eller have været udøvet naturgasdistributionsvirksomhed i selskabet eller selskaberne, vil dette lovforslags lempede modregningsregler ikke finde anvendelse i de situationer, hvor eksempelvis en kommunal forsyningskoncern med udelukkende elaktiviteter også vælger at udøve aktiviteter inden for handel med naturgas.

Derimod vil bestemmelsen i § 35 også finde anvendelse på uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i de kommunalt ejede, regionale naturgasselskaber i de tilfælde, hvor enkelte af selskabernes aktiviteter også måtte være omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning eller lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Efter § 35, stk. 9, kan en kommune dog ikke uden tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren bevare ejerskab til aktiviteter, som er omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning eller lov om kommuners afståelse af vandselskaber, hvis aktiviteterne varetages i selskaber omfattet af § 35, stk. 1, eller selskaber, som disse direkte eller indirekte ejer andele i. En kommune kan derfor eksempelvis ikke varetage aktiviteter omfattet af lov om varmeforsyning i et kommunalt ejet regionalt naturgasselskab uden særskilt tilladelse.

Til nr. 6

Det foreslås i § 35, stk. 12, i lov om naturgasforsyning, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om dokumentation efter stk. 3, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.

Bestemmelsen er ny og skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 35, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2, hvorefter der indføres et dokumentationskrav ved indsendelsen af kommunens oplysninger om indskudskapital og nettoprovenu og et krav om, at kommunen skal godtgøre, at § 35, stk. 11, jf. dette lovforslags § 1, stk. 5, ikke finder anvendelse.

Det er hensigten, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte nærmere regler om den dokumentation, der skal fremlægges, herunder at der skal indsendes en erklæring fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor som dokumentation for oplysningernes rigtighed.

Til nr. 7

Energi-, forsynings- og klimaministeren er efter § 37, stk. 3, i lov om naturgasforsyning bemyndiget til at fastsætte regler om elementer, der kan indgå i indtægtsrammereguleringen.

Bemyndigelsen er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber.

Den foreslåede ændring af § 37, stk. 3, nr. 3, er en sproglig konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter der indsættes et nr. 5, i § 37, stk. 3, i lov om naturgasforsyning.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet materielle ændringer af bemyndigelsen.

Til nr. 8

Energi-, forsynings- og klimaministeren er efter § 37, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, bemyndiget til at fastsætte regler om elementer, der kan indgå i indtægtsrammereguleringen.

Bemyndigelsen er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber.

Den foreslåede ændring af § 37, stk. 3, nr. 4, er en sproglig konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter der indsættes et nr. 5, i § 37, stk. 3, i lov om naturgasforsyning.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet materielle ændringer af bemyndigelsen.

Til nr. 9

§ 37, stk. 3, i lov om naturgasforsyning indeholder en bemyndigelse, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte en række regler, der kan indgå i indtægtsrammereguleringen.

Bemyndigelsen er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber.

Med den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 3, nr. 5, vil energi-, forsynings- og klimaministeren kunne fastsætte regler om forhold, der muliggør differentierede priser ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab.

Det er hensigten, at bemyndigelsen alene skal anvendes til at muliggøre differentierede priser i en overgangsperiode, som det er aftalt i stemmeaftalen af 31. maj 2017, og at differentieringen alene skal foretages mellem de geografiske distributionsområder, hvor de nuværende selskaber driver distribution, som det er anbefalet i Forsyningsstrategien. Det er således ikke hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til differentiering efter andre kriterier.

Den eller de konkrete overgangsperioder, der fastsættes, vil være afhængig af de forhold, som skal danne grundlag for prisdifferentieringen. Et forhold kan eksempelvis være afviklingen af den historiske gæld. Der kan således eksempelvis være tale om en periodeafgrænsning af prisdifferentieringen frem til og med 2023, hvor selskabernes historiske gæld forventes at være afdraget. Afgrænsning efter de geografiske områder, hvori hvert af de nuværende selskaber driver distributionsvirksomhed, skyldes at priserne for selskabernes ydelser fastsættes inden for disse områder.

Bestemmelsen indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der muliggør differentierede priser i en periode efter en statslig overtagelse af naturgasdistributionsnet fra kommunerne til et statsligt selskab.

Overdragelse af naturgasdistributionsnet til et statsligt selskab omfatter endvidere overdragelse af nettet ved afståelse af ejerandele i naturgasdistributionsselskaber, der ejer et net omfattet af statens købepligt, jf. § 34, i lov om naturgasforsyning.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte regler om indtægtsrammer for et konsolideret statsligt selskab ved overdragelse af distributionsnet til selskabet. Det skal i indtægtsrammereguleringen være muligt at fastsætte forskellige beløbsrammer gældende for de områder, hvori de nuværende selskaber driver naturgasdistributionsvirksomhed. Med beløbsrammer skal forstås en hel eller delvis opdeling af indtægtsrammen, som skal omfatte de omkostninger i indtægtsrammen, der skal danne grundlag for en differentiering af prisen. Beløbsrammen kan fastsættes ud fra selskabernes afvikling af den historiske gæld samt andre forhold, som er af betydning for naturgasdistributionsydelserne fra de nuværende selskaber. De andre forhold, der kan begrunde fastsættelsen af beløbsrammer, vil være elementer, som i øvrigt kan indgå i selskabernes indtægtsrammer som fastsat i bekendtgørelse om indtægtsrammer om åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber. Reglerne om beløbsrammer fastsættes i bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber, så beløbsrammerne gælder for et nærmere fastsat begrænset tidsrum.

Det er endvidere hensigten, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om en differentieret afvikling af gældsforpligtigelser i et konsolideret selskab, der tager udgangspunkt i de nuværende selskabers historiske gæld og tidspunktet for afvikling af denne. De nuværende selskaber har forskellige tidspunkter for afvikling af deres historiske gæld, og en differentieret afvikling af gælden i et konsolideret selskab vurderes at være en forudsætning for at opretholde differentierede priser i en overgangsperiode.

Det er hensigten, at selskaberne kan anmelde metoder, der muliggør fastsættelsen af en differentieret pris for naturgasdistributionsydelserne til Energitilsynet, som tilsynet kan godkende, jf. § 36 a, i lov om naturgasforsyning. Energitilsynet kan herefter vurdere den konkrete anmeldte metode til fastsættelse af priser, som bl.a. kan være helt eller delvist baseret på de beløbsrammer, som tilsammen udgør indtægtsrammen for selskaberne.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner reduceres den enkelte kommunes statstilskud opgjort efter § 14 i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Energitilsynet har truffet i medfør af naturgasforsyningslovens § 35, stk. 5, samt rentetilskrivning efter § 35, stk. 7 og 8. Dette medfører, at der foretages en reduktion af kommunens statstilskud svarende til det fulde nettoprovenu tilskrevet renter. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne affattes således, at den enkelte kommunes tilskud efter § 14 reduceres med et beløb svarende til 20 pct. af det af Energitilsynet meddelte nettoprovenu inklusiv forrentning, jf. § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning. Det er dog en betingelse, at kommunen deponerer et beløb svarende til nettoprovenuet inklusiv forrentning fratrukket reduktionen efter 1. pkt. Hvis der ikke sker sådan deponering, fastsættes modregningsprocenten til 60 pct. Frigivelse af det deponerede beløb sker efter § 15, stk. 4. Modregningen i statstilskuddet til den enkelte kommune sker efter § 15, stk. 5.

Efter den gældende § 15, stk. 6, vil statens tilskud blive reduceret med et beløb svarende til 100 pct. af nettoprovenuet. Forslaget til § 15, stk. 6, 1. og 2. pkt. indebærer, at reglerne om modregning lempes, så den enkelte kommunes statstilskud reduceres med et beløb svarende til 20 procent af nettoprovenuet inklusiv beregnet forrentning. Det er dog en betingelse, at kommunen deponerer nettoprovenuet, inklusiv forrentning, fratrukket tilskudsreduktionen ved salg af naturgasaktiviteter omfattet af bestemmelserne i § 35 i lov om naturgasforsyning.

Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i § 44 i lov om kommunernes styrelse. Efter denne bestemmelse skal midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, indsættes i et pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsmidler, som fondes midler kan anbringes i.

Forslaget til § 15, stk. 6, 3. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indebærer, at den enkelte kommunes statstilskud reduceres med et beløb svarende til 60 pct. af nettoprovenuet inklusiv beregnet forrentning, såfremt kommunen vælger ikke at deponere, jf. det foreslåede 1. og 2. punktum.

Forslaget til § 15, stk. 6, 4. pkt., indebærer, at deponerede beløb frigives med en tiendedel årligt. Tilskrevne renter til de deponerede beløb vil endvidere kunne frigøres løbende i deponeringsperioden. Det deponerede beløb kan hertil med økonomi- og indenrigsministrens godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt kommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld.

Forslaget til § 15, stk. 6, 5. pkt., indebærer, at modregningen i den enkelte kommunes statstilskud sker fra oktober måned i det år, hvor nettoprovenuet inklusiv beregnet forrentning er meddelt af Energitilsynet. Hvis det beløb, der skal modregnes i statstilskuddet, overstiger statstilskuddet til den enkelte kommune for månederne oktober-december i dette år, reduceres statstilskuddet i de følgende år, indtil det fulde beløb er modregnet.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Det fremgår af § 65 i lov om naturgasforsyning og § 43 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at lovene ikke gælder for Færøerne og Grønland, og lovene indeholder ikke en anordningshjemmel. Det foreslåede gælder derfor heller ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov