Fremsat den 4. oktober 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven

(Selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri)

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017 foretages følgende ændringer:

1. Efter § 276 indsættes:

»§ 276 a. For indbrudstyveri straffes den, som uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus og uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse.«

2. I § 285, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 276«: », 276 a«.

3. I § 286, stk. 1, indsættes efter »§§ 276,«: »276 a,«.

§ 2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13. oktober 2016, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 799, stk. 1, 1. pkt, indsættes efter »§ 286, stk. 1, jf. § 276,«: »§ 286, stk. 1, jf. § 276 a,«.

§ 3

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 704 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, nr. 6, indsættes efter »§ 276, jf. § 286,«: »§ 276 a, jf. § 286,«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1. Gældende ret

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Indbrudskriminalitet er en alvorlig forbrydelse, der frarøver almindelige borgere den tryghed og sikkerhed, som er forbundet med et hjem. Selvom indbrudskriminaliteten generelt er faldende i Danmark, ønsker regeringen at sætte yderligere ind over for indbrudskriminalitet og dermed fortsat arbejde for færre tilfælde af indbrud i Danmark.

Formålet med lovforslaget er at indsætte en selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri i straffeloven for at markere, at indbrudstyveri adskiller sig fra andre former for tyveri, herunder f.eks. cykeltyveri eller simpelt lommetyveri, da indbrudstyveri er særligt utryghedsskabende for de personer, der udsættes for sådanne forbrydelser. Med lovforslaget indsættes der på den baggrund en selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri i straffelovens § 276 a.

Med lovforslaget lægges der endvidere op til en generel forøgelse af straffen for indbrudstyveri begået i beboelse, hvor der under indbruddet har befundet sig personer i hjemmet, med en tredjedel i forhold til det gældende strafniveau.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1. Gældende ret

2.1.1. Efter straffelovens § 276 straffes for tyveri den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.

Efter straffelovens § 264, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder bl.a. den, som uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted. Ved indbrudstyveri indeholdes ansvaret efter straffelovens § 264 i praksis i det strafferetlige ansvar efter straffelovens § 276.

Straffelovens § 276 omfatter alle former for tyveri, herunder indbrudstyveri.

2.1.2. Tyveri straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276. Straffen kan i medfør af straffelovens § 286, stk. 1, stige til fængsel indtil 6 år, når tyveriet er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening eller under medtagelse af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller på grund af de stjålne genstandes betydelige værdi eller de forhold, under hvilke de befandt sig, eller fordi der er tale om tyveri begået som led i organiseret indbrudskriminalitet, eller fordi der er tale om systematisk eller organiseret afpresning, eller når et større antal forbrydelser er begået.

Er tyveriet af mindre strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af andre grunde, er straffen bøde. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde, jf. straffelovens § 287. Bestemmelsens hovedområde er i praksis simpelt tyveri og bestemmelsen anvendes derfor i praksis som udgangspunkt ikke ved indbrudstyveri, idet denne form for tyveri på grund af sin karakter ikke sædvanligvis anses for at være af mindre strafværdighed efter straffelovens § 287.

2.1.3. Straffen i sager om tyveri, herunder indbrudstyveri, fastsættes- som i andre straffesager - på baggrund af en konkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder tidligere domme, værdien af de stjålne genstande, udførelsen af tyveriet, antallet af gerningsmænd og antallet af foretagne tyverier til samtidig bedømmelse. Som følge af de mange forskelligartede forhold er der imidlertid stor variation i strafniveauet for indbrudstyveri. Det er på den baggrund i øvrigt vanskeligt præcist at angive strafniveauet for disse sager. Som eksempel kan dog nævnes, at sager om indbrudstyveri i 1. gangstilfælde, der i dag ville blive straffet i omegnen af 30 dages fængsel, efter den foreslåede strafskærpelse blive straffet med i omegnen af 40 dages fængsel.

2.1.4. Er der i forbindelse med et tyveri ødelagt, beskadiget eller bortskaffet ting, der tilhører en anden, kan der efter omstændighederne straffes i sammenstød med straffelovens § 291 om hærværk. Efter § 291, stk. 1, er strafferammen for hærværk bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Øves der hærværk af betydeligt omfang eller af mere systematisk eller organiseret karakter, eller er gerningsmanden tidligere straffet for hærværk mv., kan straffen stige til fængsel i 6 år, jf. § 291, stk. 2.

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.1. Indbrudstyveri adskiller sig på flere punkter fra andre former for tyveri, idet et indbrudstyveri for mange kan opleves som værende særligt utryghedsskabende. Dette gør sig navnlig gældende, hvor der er tale om indbrudstyveri i beboelse, hvor der under indbruddet har befundet sig personer i hjemmet.

2.2.2. Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven om indbrudstyveri, hvorefter den, som uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus og uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse, straffes for indbrudstyveri.

Bestemmelsens gerningsindhold svarer således til dele af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, om den, som uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted, og straffelovens § 276, 1. pkt., om den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse.

Den foreslåede bestemmelse om indbrudstyveri omfatter indbrudstyveri i fremmed hus, herunder i beboelse, offentlige og private kontorer, forretninger, fabrikker mv.

Bestemmelsen omfatter derimod ikke tyveri i de tilfælde, hvor en person uberettiget skaffer sig adgang til en privat have, baggård eller lignende uden samtidig at skaffe sig adgang til et fremmed hus. Sådanne tilfælde kan i stedet efter omstændighederne være omfattet af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, og § 276.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af det strafbare område for indbrudstyveri, der således fortsat skal fastlægges i overensstemmelse med anvendelsesområdet for straffelovens § 276. Der tilsigtes heller ingen ændring i de forhold, der i almindelighed anses som skærpende eller formildende omstændigheder.

2.2.3. Der lægges med forslaget endvidere op til, at der skal ske en gennemgående forhøjelse af strafudmålingsniveauet for indbrudstyveri begået i beboelse, hvor der under indbruddet har befundet sig personer i hjemmet, med en tredjedel i forhold til det gældende strafniveau, når straffen fastsættes efter straffelovens § 285, stk. 1.

Der tilsigtes ikke i øvrigt en skærpelse af strafudmålingsniveauet for indbrudstyveri omfattet af den foreslåede § 276 a, herunder for indbrudstyveri, der henføres under straffelovens § 286.

Strafudmålingen vil således fortsat skulle foretages inden for de eksisterende strafferammer i straffelovens §§ 285-287. Der ændres således ikke med forslaget på afgrænsningen af, om et indbrudstyveri skal henføres under straffelovens §§ 285, 286 eller 287. Det forudsættes således, at den hidtidige praksis, hvorefter straffelovens § 287 som udgangspunkt anvendes på simpelt tyveri, og dermed som udgangspunkt ikke anvendes ved indbrudstyveri, fortsætter efter indførelsen af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 276 a.

2.2.4. Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 276 a ikke vil være omfattet af straffelovens §§ 285 og 286 om straffastsættelse for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 276, medmindre der indføres en særskilt henvisning til straffelovens § 276 a i henholdsvis straffelovens §§ 285 og 286.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en henvisning i straffelovens §§ 285 og 286 til straffelovens § 276 a.

2.2.5. Det bemærkes endvidere, at den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 276 a efter de gældende regler ikke vil være omfattet af retsplejelovens § 799, stk. 1, hvorefter ransagning efter retskendelse kan foretages, uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, såfremt det er af afgørende betydning for efterforskningen, hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af bl.a. straffelovens, § 286, stk. 1, jf. § 276, medmindre der indføres en særskilt henvisning til overtrædelse af straffelovens § 276 a, ligesom der efter de gældende regler i udlændingelovens § 22, nr. 6, om udvisning ikke vil være mulighed for udvisning efter den nævnte bestemmelse ved overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 276 a, men alene som hidtil for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 286.

På den baggrund foreslås endvidere, at der indsættes en henvisning i retsplejelovens § 799, stk. 1, til straffelovens § 286, stk. 1, jf. § 276 a, og at der indsættes en henvisning til straffelovens § 276 a, jf. § 286, i udlændingelovens § 22, nr. 6.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre merudgifter, der vurderes at kunne rummes inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske rammer.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for stat, kommuner eller regioner af betydning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. august 2017 til 11. september 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Vestre Landsret, Østre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring og Pension, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Offerrådgivningen i Danmark, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af straffelovens § 276 om tyveri, at den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse straffes for tyveri. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven som § 276 a, hvorefter den, som uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus og uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse, straffes for indbrudstyveri.

Dette medfører, at tilfælde af indbrudstyveri fremover skal straffes efter den foreslåede bestemmelse i § 276 a i straffeloven.

Udtrykket "uberettiget skaffer sig adgang" skal i denne sammenhæng forstås i overensstemmelse med det tilsvarende udtryk i straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1. Det indebærer bl.a., at der skal anlægges en helhedsvurdering af, hvorvidt den pågældende adgang må karakteriseres som værende berettiget. Ved vurderingen heraf kan der lægges vægt på den pågældende lokalitets karakter, den pågældendes adfærd og den sædvanlige færdsel på stedet.

I praksis ses der ofte at være foretaget en opbrydning af en dør eller en lås, indstigning gennem vinduer eller lignende i forbindelse med indbrudstyverier. Ved en helhedsvurdering af, om den pågældende uberettiget har skaffet sig adgang, skal det indgå i vurderingen, om den pågældende har udvist en vis aktivitet med henblik på at skaffe sig uberettiget adgang. Kravene hertil afhænger som anført bl.a. af den pågældende lokalitets karakter. Hvis det er en lejlighed eller en villa, vil det som udgangspunkt være uberettiget, hvis man går ind uden ærinde til beboerne, også selvom døren er uaflåst eller står åben. Det samme gælder, hvor den pågældende skaffer sig adgang under urigtig foregivelse af et retmæssigt ærinde. Det er således f.eks. efter omstændighederne strafbart at ringe på en dørtelefon og bede om at få åbnet døren under påskud af et falsk ærinde.

Med udtrykket "fremmed hus" forstås i denne sammenhæng bl.a. beboelse, men også offentlige og private kontorer, forretninger, fabrikker mv. Med beboelse forstås i denne sammenhæng bl.a. huse, lejligheder, enkeltværelser til beboelse og sommerhuse. Med fremmed hus forstås endvidere bygninger som garager, udhuse og lofts- og kælderrum mv., når der i øvrigt er tale om at skaffe sig uberettiget adgang.

Bestemmelsen omfatter ikke tyveri i de tilfælde, hvor en person uberettiget skaffer sig adgang til en privat have, baggård eller lignende uden samtidig at skaffe sig adgang til et fremmed hus. Sådanne tilfælde kan i stedet efter omstændighederne være omfattet af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, jf. § 276.

Udtrykket "og uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse" skal forstås i overensstemmelse med de tilsvarende udtryk i straffelovens § 276.

Det indebærer bl.a., at den strafbare handling skal rette sig mod en ting, dvs. en fysisk genstand. Det indebærer endvidere, at tingen helt eller delvist skal tilhøre en anden end gerningspersonen, og at tingen skal have en økonomisk værdi. Det indebærer desuden, at det er en betingelse, at tingen ved den strafbare handlings foretagelse er i en andens besiddelse, og endelig at tingen borttages, dvs. fjernes af gerningspersonen fra det sted, hvor den befinder sig, og at borttagelsen sker uden besidderens samtykke.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af straffelovens § 285, stk. 1, 1. pkt., at de i §§ 276 og 278-283 nævnte forbrydelser straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Det foreslås at ændre bestemmelsen til også at omfatte straffelovens § 276 a.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i nr. 1 foreslås at indsætte en ny bestemmelse om indbrudstyveri i straffelovens § 276 a.

Det indebærer, at straffen for overtrædelse af straffelovens § 276 a efter lovændringen kan fastsættes efter straffelovens § 285.

Der lægges med forslaget endvidere op til, at der skal ske en gennemgående forhøjelse af strafudmålingsniveauet for indbrudstyveri, hvor gerningsmanden har haft forsæt med hensyn til, at der under indbrudstyveri begået i beboelse har befundet sig personer i hjemmet, der henføres under straffelovens § 285, stk. 1, med en tredjedel i forhold til det gældende strafniveau. Eksempelvis vil sager om indbrudstyveri i 1. gangstilfælde, der i dag ville blive straffet i omegnen af 30 dages fængsel, efter den foreslåede strafskærpelse blive straffet med i omegnen af 40 dages fængsel.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger bl.a. af straffelovens § 286, stk. 1, at straffen kan stige til fængsel i indtil 6 år, når de i §§ 276, 281 og 282 nævnte forbrydelser er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening eller under medtagelse af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller på grund af de stjålne genstandes betydelige værdi eller de forhold, under hvilke de befandt sig, eller fordi der er tale om tyveri begået som led i organiseret indbrudskriminalitet, eller fordi der er tale om systematisk eller organiseret afpresning, eller når et større antal forbrydelser er begået.

Det foreslås at ændre bestemmelsen til også at omfatte straffelovens § 276 a.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i nr. 1 foreslås at indsætte en ny bestemmelse om indbrudstyveri i straffelovens § 276 a.

Det indebærer, at strafudmåling for overtrædelse af straffelovens § 276 a efter lovændringen kan henføres til straffelovens § 286, stk. 1, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det bemærkes i denne forbindelse, at den gennemgående forhøjelse af strafudmålingsniveauet for indbrudstyveri begået i beboelse, hvor der under indbruddet har befundet sig personer i hjemmet, der henføres under straffelovens § 285, stk. 1, ikke finder anvendelse, når indbrudstyveri begået i beboelse, hvor der under indbruddet har befundet sig personer i hjemmet, henføres under straffelovens § 286, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det følger af retsplejelovens § 799, stk. 1, at såfremt det er af afgørende betydning for efterforskningen, at ransagningen foretages, uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan retten, hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens § 125 a, § 180, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 191, § 192 a, § 192 b, stk. 1-3, § 237, § 262 a, § 286, stk. 1, jf. § 276, § 288 eller 289, ved kendelse træffe bestemmelse herom og om, at reglerne i § 798, stk. 2, 1.-4. pkt., og stk. 3, fraviges. Dette gælder dog ikke med hensyn til ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som nogen, der efter reglerne i § 170 er udelukket fra eller efter reglerne i § 172 er fritaget for at afgive forklaring som vidne i sagen, har rådighed over.

Det foreslås at ændre bestemmelsen til også at omfatte straffelovens § 286, jf. § 276 a.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at det i § 1, nr. 1, foreslås at indsætte en ny bestemmelse om indbrudstyveri i straffelovens § 276 a.

Det indebærer, at muligheden for efter retsplejelovens § 799, stk. 1, at foretage ransagning uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed efter retskendelse, såfremt det er af afgørende betydning for efterforskningen, udvides til også at omfatte overtrædelser af straffelovens § 286, jf. § 276 a.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det følger af udlændingelovens § 22, nr. 6, at en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1, eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens § 119, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 123, § 136, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 193, stk. 1, § 208, stk. 1, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222, § 225, jf. §§ 216 og 222, § 226, § 235,§ 237, § 244, § 245, § 245 a, § 246, § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286, § 279, jf. § 285, hvis forholdet angår socialt bedrageri, § 288, § 289, § 289 a, § 290, stk. 2, § 291, stk. 1, jf. stk. 4, eller § 291, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Det foreslås at ændre bestemmelsen til også at omfatte straffelovens § 276 a.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at det i § 1, nr. 1, foreslås at indsætte en ny bestemmelse om indbrudstyveri i straffelovens § 276 a.

Det indebærer, at muligheden for udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 6 udvides til også at omfatte overtrædelser af straffelovens § 276 a, jf. § 286.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Loven finder anvendelse på forhold, der er begået efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3, stk. 1.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område. For Grønland gælder en særlig kriminallov. Der er derfor ikke foreslået hjemmel til at sætte lovforslaget i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov