Fremsat den 3. oktober 2017 af finansministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020

(Konsekvenser af Aftale om tryghed om boligbeskatningen m.v.)

§ 1

I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017, jf. lovbekendt­gørelse nr. 64 af 13. januar 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, ændres »448,5« til: »448,5«, og »186,3« ændres til: »186,3«.

§ 2

I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 13. januar 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »454,2« til: »460,1«, »195,3« ændres til: »195,7«, og »258,9« ændres til: »264,4«.

2. I § 1, stk. 2, ændres »232,7« til: »246,1«

3. I § 1, stk. 3, ændres »110,2« til: »115,2«, »107,3« ændres til: »112,1«, og »2,9« ændres til: »3,1«.

§ 3

I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 13. januar 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »457,0« til: »466,1«, »200,0« ændres til: »203,8«, og »257,0« ændres til: »262,3«.

2. I § 1, stk. 2, ændres »230,4« til: »245,6«.

3. I § 1, stk. 3, ændres »110,1« til: »115,1«, »107,2« ændres til: »112,1«, og »2,9« ændres til: »3,0«.

§ 4

I lov nr. 1659 af 20. december 2016 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020 foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »457,0« til: »466,6«, »202,9« ændres til: »207,3«, og »254,1« ændres til: »259,3«.

2. I § 1, stk. 2, ændres »240,9« til: »245,1«.

3. I § 1, stk. 3, ændres »112,7« til: »115,0«, »109,8« ændres til: »112,0«, og »2,9« ændres til: »3,0«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for finansåret 2017.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2017, 2018, 2019 og 2020, jf. budgetlovens § 6, stk. 2.

Ændringerne skal ses i lyset af at regeringen i 2017 har indgået en række større politiske aftaler om økonomiske reformer, herunder Aftale om tryghed om boligbeskatningen af maj 2017, Aftale om flere år på arbejdsmarkedet af juni 2017 og Aftale om udvikling af Nordsøen af marts 2017. Aftalerne indebærer væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 6, stk. 2, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 17. De foreslåede udgiftslofter afspejler desuden de finanspolitiske mål og sigtepunkter i regeringens 2025-plan, herunder målet om balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i 2025 og sigtepunktet for den strukturelle saldo på -0,1 pct. af BNP i 2020, jf. regeringens 2025-plan Vækst og velstand 2025. Der er udarbejdet en opdateret mellemfristet 2025-fremskrivning, der afspejler de indgåede politiske aftaler og målsætninger i finanspolitikken m.v. Den opdaterede 2025-fremskrivning er beskrevet i »Opdateret 2025-forløb, august 2017: Grundlag for udgiftslofter 2021« på finansministeriets hjemmeside.

De foreslåede udgiftslofter afspejler endvidere konsekvenserne af de politiske prioriteringer i forbindelse med finanslovforslaget for 2018, herunder forslaget om en omlægning af finansieringen af almene boliger, den afsatte reserve på 500 mio. kr. i 2018 til JobReform fase 2, videreførelsen af en målrettet boligjobordning, løft af de offentlige investeringer samt aftalen om kommunale skattelettelser som en del af Aftale om kommunernes økonomi for 2018.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Budgetloven og udgiftslofter

Budgetlovens § 6, stk. 2, fastsætter, at finansministeren i særlige tilfælde kan fremsætte et forslag til lov om ændring af de i stk. 1 nævnte love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen tager sigte på en samlet forhøjelse eller reduktion af de tre udgiftslofter under ét, altså ændringer i niveauet for de samlede offentlige udgifter.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, åbner mulighed for i særlige tilfælde dels at ændre de gældende udgiftslofter og dels at gøre det på andre tidspunkter end i forbindelse med Folketingets vedtagelse af forslaget til finanslov.

Bestemmelsen kan fx finde anvendelse efter et folketingsvalg, eller når der på baggrund af større politisk besluttede reformer er udarbejdet en ny makroøkonomisk fremskrivning, der giver grundlag for en ændret loftsfastsættelse. Endvidere kan bestemmelsen fx finde anvendelse ved væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter.

2.2. Ændring af de gældende udgiftslofter for 2017-2020

De samlede forslag til ændringer af udgiftslofter for stat, regioner og kommuner fremgår af nedenstående tabel og kan overordnet henføres til:

? Ændringer af udgiftslofterne som følge af Aftale om tryghed om boligbeskatningen, Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, og Aftale om udviklingen af Nordsøen

? Ændringer som følge af de finanspolitiske mål og sigtepunkter i regeringens 2025-plan

? Ændringer af udgiftslofterne som følge af konsekvenserne af tiltag i forbindelse med finanslovforslaget for 2018, herunder administrative korrektioner i henhold til budgetlovens § 8.

Korrektionerne er uddybet i dokumentationsnotatet »Korrektioner af gældende udgiftslofter«, der er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside.

2.2.1. Korrektioner som følge af forlig om tryghed om boligbeskatningen

Med aftale om tryghed om boligbeskatningen af maj 2017 indføres et nyt boligbeskatningssystem. Det foreslås, at det statslige delloft for driftsudgifter nedjusteres med 100 mio. kr. i 2018, 700 mio. kr. i 2019 og 1.100 mio. kr. i 2020 svarende til det skønnede mindreprovenu efter tilbageløb, jf. Aftale om tryghed om boligbeskatningen af maj 2017.

2.2.2. Korrektioner som følge af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet af juni 2017 indeholder en række initiativer, der har betydning for de gældende udgiftslofter og for statens indtægter.

Det foreslås på den baggrund, at det statslige delloft for driftsudgifter opjusteres med 15 mio. kr. i 2018, 25 mio. kr. i 2019 og 35 mio. kr. i 2020. Det statslige delloft for indkomstoverførsler opjusteres med 88 mio. kr. i 2018, 273 mio. kr. i 2019 og 443 mio. kr. i 2020.

2.2.3. Korrektioner som følge af Aftale om udvikling af Nordsøen

Aftale om udviklingen af Nordsøen af marts 2017 indeholder en række initiativer med betydning for de gældende udgiftslofter og for de statslige indtægter, herunder primært justeringer af en række skatteudgifter med henblik på at lempe investeringsvilkårene ved produktion af olie og gas i Nordsøen, samt afsættelse af en pulje til grønne initiativer i relation til olie og gasindvinding. Initiativerne finansieres af tiltag på indtægtssiden i form af en udbyttepolitik for Vækstfonden og Dansk Eksportkredit samt en udfasning af forskudsmomsordningen.

Det foreslås på den baggrund, at det statslige delloft for driftsudgifter opjusteres med 10 mio. kr. i 2017 og nedjusteres med 70 mio. kr. i 2018, 245 mio. kr. i 2019 og 110 mio. kr. i 2020 svarende til nettoeffekten af initiativerne og finansieringselementerne i aftalen.

2.2.4. Korrektioner som følge af de finanspolitiske mål og sigtepunkter i regeringens 2025-plan

Finanspolitikken vil i de kommende år blive tilrettelagt efter det operationelle mål, at der skal være balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i 2025, jf. Vækst og velstand 2025. Samtidig tilrettelægges finanspolitikken frem mod 2020 ud fra et sigtepunkt om et strukturelt underskud på ca. 0,1 pct. af BNP. Det er lidt lempeligere end 2020-planens mål om strukturel balance i 2020.

Med henblik på, at udgiftslofterne i perioden 2018-2020 understøtter de finanspolitiske målsætninger og pejlemærker i Vækst og Velstand 2025 foreslås det på den baggrund, at det statslige delloft for driftsudgifter nedjusteres med 1 mia. kr. i 2018, og opjusteres med 1,5 mia. kr. i 2019 og 2 mia. kr. i 2020.

2.2.5. Korrektioner som følge af finanslovforslaget for 2018

Endeligt afspejler de foreslåede udgiftslofter regeringens politiske prioriteringer i forbindelse med finanslovforslaget for 2018, herunder regeringens forslag om en omlægning af finansieringen af almene boliger, den afsatte reserve på 500 mio. kr. i 2018 til JobReform fase 2, videreførelsen af en målrettet boligjobordning, løft af de offentlige investeringer samt aftalen om kommunale skattelettelser som en del af Aftale om kommunernes økonomi for 2018.

Det foreslås på den baggrund, at det statslige delloft for driftsudgifter nedjusteres med 1.277 mio. kr. i 2018 og opjusteres med 63 mio. kr. i 2019 og 228 mio. kr. i 2020.

I forbindelse med forslaget til finanslov for 2018 er der i henhold til budgetlovens § 8 endvidere foretaget en række administrative korrektioner af de gældende lofter som følge af bl.a. pris- og lønopregning og omprioriteringer. Disse ændringer er afspejlet i forslaget til udgiftslofterne for 2018-2020, jf. tabel 1.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Danmarks Nationalbank, Formandskabet for De Økonomiske Råd og Rigsrevisionen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen ændrer det samlede statslige udgiftsloft samt det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret 2017.

Det bemærkes, at opjusteringen af det samlede statslige udgiftsloft samt det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret 2017 ikke medfører, at udgiftsloftet opgjort i mia. kr. med én decimal ændrer sig i forhold til de udgiftslofter, der er fastsat i lovens § 4, stk. 1.

Aftalen indebærer imidlertid omprioritering mellem de statslige indtægter og udgifter, herunder skatteudgifter, i alle årene 2017-2020, hvilket er afspejlet i lovforslaget, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 6, stk. 2, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 17.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 2

Til nr. 1-3

Bestemmelserne ændrer det samlede statslige udgiftsloft samt det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft indkomstoverførsler for finansåret 2018.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 3

Til nr. 1-3

Bestemmelserne ændrer det samlede statslige udgiftsloft samt det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft indkomstoverførsler for finansåret 2019.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 4

Til nr. 1-3

Bestemmelserne ændrer det samlede statslige udgiftsloft samt det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft indkomstoverførsler for finansåret 2020.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 5

Bestemmelsen fastsætter i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finansministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gældende udgiftslofter for 2018-2020 samt forslaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår 2021 til grund for budgetteringen af forslagene til finanslove for finansårene 2018 til 2021.

Det er således nødvendigt, at loven træder i kraft samtidig med finansloven for 2018, så de på finansloven indeholdte udgiftslofter svarer til de gældende udgiftslofter.

Bestemmelsen fastsætter i stk. 2, at § 1 har virkning for finansåret 2017.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov