Skriftlig fremsættelse (3. oktober
2017)
Finansministeren
(Kristian Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
for finansårene 2014-2017, lov om fastsættelse af
udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret
2018, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner
og regioner for finansåret 2019 og lov om fastsættelse
af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for
finansåret 2020 (Konsekvenser af Aftale om tryghed om
boligbeskatningen m.v.)
(Lovforslag nr. L 3)
Lovforslaget
er en uændret udgave af det i august fremsatte lovforslag om
ændring af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for
finansårene 2017-2020 (L 218) dog således, at der i
lovforslagets almindelige bemærkninger oplyses om
høringen.
Lovforslaget
har til formål at ændre de konkrete niveauer for
udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene
2017, 2018, 2019 og 2020.
Budgetlovens
§ 6, stk. 2, fastsætter, at finansministeren i
særlige tilfælde kan fremsætte et forslag til lov
om ændring af de i stk. 1 nævnte love om
fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.
Bestemmelsen tager sigte på en samlet forhøjelse eller
reduktion af de tre udgiftslofter under ét, altså
ændringer i niveauet for de samlede offentlige udgifter.
Forslaget
følger af, at regeringen i 2017 har indgået en
række større politiske aftaler om økonomiske
reformer, herunder Aftale om tryghed om boligbeskatningen af maj
2017, Aftale om flere år på arbejdsmarkedet af juni
2017 og Aftale om udvikling af Nordsøen af marts 2017, som
indebærer væsentlige diskretionære
ændringer af statens indtægter. De foreslåede
udgiftslofter afspejler samtidig de finanspolitiske mål og
sigtepunkter i regeringens 2025-plan Vækst og velstand
2025.
De
foreslåede udgiftslofter afspejler herudover konsekvenserne
af regeringens prioriteringer på finanslovforslaget for 2018.
Finansministeren har endvidere i henhold til budgetlovens § 8
foretaget en række administrative korrektioner af de
gældende lofter som følge af blandt andet pris- og
lønopregning og omprioritering mellem stat, kommuner og
regioner.
Med
lovforslaget foreslås de tre separate udgiftslofter for
henholdsvis stat, kommuner og regioner ændret. Det statslige
udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsudgifter
og indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft er en
øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til
service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellofter
for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale
udviklingsopgaver.
Et udgiftsloft
angives som et beløb opgjort i milliarder kroner med
én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af stat,
kommuner og regioner hver især og må ikke overskrides
med henvisning til en samlet overholdelse af summen af
udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.
Forslaget er
sendt i høring samtidig med fremsættelsen med
høringsfrist den 29. september 2017. Høringssvarene
foreligger og vil blive fremsendt til finansudvalget forud for 1.
behandlingen af forslaget efter genfremsættelsen.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.