L 3 Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020.

(Konsekvenser af aftale om tryghed om boligbeskatningen m.v.).

Af: Finansminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 03-10-2017

Fremsættelse: 03-10-2017

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2017)

20171_l3_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2017)

Finansministeren (Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020 (Konsekvenser af Aftale om tryghed om boligbeskatningen m.v.)

(Lovforslag nr. L 3)

Lovforslaget er en uændret udgave af det i august fremsatte lovforslag om ændring af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2017-2020 (L 218) dog således, at der i lovforslagets almindelige bemærkninger oplyses om høringen.

Lovforslaget har til formål at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2017, 2018, 2019 og 2020.

Budgetlovens § 6, stk. 2, fastsætter, at finansministeren i særlige tilfælde kan fremsætte et forslag til lov om ændring af de i stk. 1 nævnte love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen tager sigte på en samlet forhøjelse eller reduktion af de tre udgiftslofter under ét, altså ændringer i niveauet for de samlede offentlige udgifter.

Forslaget følger af, at regeringen i 2017 har indgået en række større politiske aftaler om økonomiske reformer, herunder Aftale om tryghed om boligbeskatningen af maj 2017, Aftale om flere år på arbejdsmarkedet af juni 2017 og Aftale om udvikling af Nordsøen af marts 2017, som indebærer væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter. De foreslåede udgiftslofter afspejler samtidig de finanspolitiske mål og sigtepunkter i regeringens 2025-plan Vækst og velstand 2025.

De foreslåede udgiftslofter afspejler herudover konsekvenserne af regeringens prioriteringer på finanslovforslaget for 2018. Finansministeren har endvidere i henhold til budgetlovens § 8 foretaget en række administrative korrektioner af de gældende lofter som følge af blandt andet pris- og lønopregning og omprioritering mellem stat, kommuner og regioner.

Med lovforslaget foreslås de tre separate udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner ændret. Det statslige udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsudgifter og indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver.

Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskrides med henvisning til en samlet overholdelse af summen af udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.

Forslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen med høringsfrist den 29. september 2017. Høringssvarene foreligger og vil blive fremsendt til finansudvalget forud for 1. behandlingen af forslaget efter genfremsættelsen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.