Fremsat den 16. maj 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven
(Freds- og ærekrænkelser
m.v.)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 977 af 9. august 2017 som ændret bl.a. ved lov nr. 257 af
10. april 2018 og senest ved lov nr. 358 af 29. april 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 96, stk. 5, ændres
»de retsfølger, der omtales i § 273« til:
»mortifikation efter § 270«.
2. I
§ 97 b, stk. 3, udgår
»og § 273, stk. 2,«.
3. I
§ 193, stk. 1, ændres
»informationssystemer« til: »samfundsvigtige
datasystemer«.
4. §
263 affattes således:
»§ 263. Med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes
den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens datasystem
eller data, som er bestemt til at bruges i et datasystem.
Stk. 2. Med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes
den, der, uden at forholdet er omfattet af stk. 1, uberettiget
1) åbner
et brev eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller
gør sig bekendt med indholdet, eller
2) ved
hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager
udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale
mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som den
pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den
pågældende uberettiget har skaffet sig adgang.
Stk. 3.
Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1 eller 2, med
forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med
oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under
andre særligt skærpende omstændigheder, kan
straffen stige til fængsel indtil 6 år. På samme
måde straffes de forhold, der er nævnt i stk. 1,
når der er tale om overtrædelser af mere systematisk
eller organiseret karakter.«
5. § 263
a affattes således:
Ȥ 263 a. Med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder straffes den, der uberettiget
1)
erhvervsmæssigt sælger eller i en videre kreds udbreder
et adgangsmiddel til et datasystem,
2) videregiver
et større antal adgangsmidler til et datasystem eller
3) skaffer sig
eller videregiver et adgangsmiddel til et datasystem,
a) der er
samfundsvigtigt, jf. § 193,
b) der behandler
oplysninger, som er omfattet af artikel 9, stk. 1, eller artikel 10
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger, eller
c) hvortil
adgangen er forbeholdt betalende brugere.
Stk. 2.
Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1, under
særligt skærpende omstændigheder, kan straffen
stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt
skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde,
hvor videregivelsen m.v. sker i særligt stort omfang eller
indebærer særlig risiko for betydelig skade eller
omfattende misbrug, eller hvor både stk. 1, nr. 1 og nr. 3,
litra c, er overtrådt.«
6. §
264 affattes således:
»§ 264. Med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der
uberettiget
1) skaffer sig
adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt
sted,
2) skaffer sig
adgang til andres gemmer eller
3) undlader at
forlade fremmed område efter at være opfordret
dertil.
Stk. 2.
Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2,
med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt
med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder, eller
foreligger der i øvrigt særligt skærpende
omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6
år. Som særligt skærpende omstændighed
anses navnlig tilfælde, hvor forholdet er begået under
sådanne omstændigheder, at det påfører
andre en betydelig skade eller indebærer en særlig
risiko herfor.«
7. I
§ 264 a, 1. pkt., ændres
»som« til: »der«.
8.
Efter § 264 a indsættes:
Ȥ 264 b. Den, der
uberettiget ved hjælp af en gps eller et andet lignende
apparat registrerer en andens færden, straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder.«
9. I
§ 264 c ændres »og 264
a« til: », 264 a og 264 b«, og »skaffer sig
eller uberettiget udnytter« ændres til:
»uberettiget skaffer sig eller udnytter«.
10. I
§ 264 d, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »den, der« til: »den,
som«.
11. § 266
c ophæves.
12. §§ 267-274 ophæves, og i
stedet indsættes:
Ȥ 267. Den, der
fremsætter eller udbreder udtalelse eller anden meddelelse
eller foretager en handling, der er egnet til at krænke
nogens ære, straffes for ærekrænkelse med
bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. dog
§§ 268 og 269.
Stk. 2. Dette
gælder dog ikke, hvis ærekrænkelsen angår
en afdød og er begået senere end 20 år efter
dødsfaldet, medmindre forholdet er omfattet af §
268.
§ 268. Den straf, der er
nævnt i § 267, kan stige til fængsel indtil 2
år, hvis
1) en alvorlig
beskyldning er usand, eller
2) en
beskyldning er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et
massemedie, og beskyldningen er egnet til væsentligt at skade
den forurettede.
§ 269. En
ærekrænkelse er straffri, hvis den fremkom i en
sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til den.
Stk. 2. Ved
vurderingen efter stk. 1 skal der blandt andet tages hensyn til, om
sandheden af en beskyldning bevises, eller om der var et
tilstrækkeligt faktuelt grundlag for
ærekrænkelsen, og om fremsættelsen eller
udbredelsen heraf skete i god tro og til varetagelse af en
anerkendelsesværdig interesse.
Stk. 3. Der kan
ikke føres bevis for en strafbar handling, hvis den,
beskyldningen rettes mod, er frifundet for handlingen ved endelig
dom.
§ 270. Er en beskyldning
ubeføjet, optages der efter forurettedes påstand en
bemærkning herom i domsslutningen.
§ 271. Ved dom for
overtrædelse af §§ 264 d, 267 eller 268 kan det
samtidig bestemmes, at en udtalelse, en meddelelse eller et billede
skal slettes, hvis det er muligt.
Stk. 2.
Forpligtelsen efter stk. 1 påhviler den, der dømmes
for overtrædelsen. Har denne ikke rådighed over
udtalelsen, meddelelsen eller billedet, kan forpligtelsen
pålægges den, som har en sådan
rådighed.«
13. §
275 affattes således:
Ȥ 275. Forbrydelserne i
dette kapitel er undergivet privat påtale bortset fra
§§ 266-266 b.
Stk. 2. Efter
forurettedes anmodning kan offentlig påtale ske i sager
1) efter
§§ 263-264 d og § 268,
2) hvor en
person beskyldes for et forhold, der kunne eller kan medføre
fortabelse af offentlig stilling eller hverv, eller
3) når en
alvorlig beskyldning er udbredt anonymt.«
14. § 301
a ophæves.
§ 2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1101 af 22. september 2017, som senest ændret ved lov nr.
130 af 27. februar 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 31 b indsættes:
Ȥ 31 c. Retten kan i
private straffesager om straffelovens §§ 264 d, 267 og
268 efter anmodning under et særskilt retsmøde forud
for hovedforhandlingen træffe afgørelse om
1) referatforbud
efter § 30, eller
2) navneforbud
efter § 31, stk. 1.«
2. I
§ 32 b, stk. 1, ændres
»Overtrædelse af« til: »Med bøde
straffes den, der overtræder«, og »straffes med
bøde« udgår.
3. I
§ 32 b, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »et« til: »rettens«.
4. I
§ 339 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på retsmøder efter
§ 31 c.«
5. § 684,
stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6)
mortifikation efter § 270 eller pålæg efter §
271, når ærekrænkelser påtales
offentligt.«
6. I
§ 781, stk. 2, ændres
»§ 263, stk. 2« til: »§ 263, stk.
1«.
7. § 791
a, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Må indgrebet antages at være af væsentlig
betydning for efterforskningen, og vedrører efterforskningen
en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1
år og 6 måneder eller derover, kan politiet foretage
teleobservation ved
1) at indhente
oplysninger fra udbydere af telenet eller teletjenester
vedrørende lokaliseringen af en mobiltelefon, der antages
benyttet af en mistænkt eller
2) på
anden måde ved hjælp af en gps eller et andet lignende
apparat at registrere en mistænkts færden.«
§ 3
I lov om erstatningsansvar, jf.
lovbekendtgørelse nr. 266 af 21. marts 2014, som senest
ændret ved § 3 i lov nr. 140 af 28. februar 2018,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 26, stk. 2, indsættes som
2. og 3.
pkt.:
»Det samme gælder, hvis
krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har
indebåret en overtrædelse af bestemmelserne i
straffelovens kapitel 27. Dette gælder dog ikke de
overtrædelser, der er nævnt i straffelovens
§§ 266-266 b«.«
§ 4
I medieansvarsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 8, stk. 1, indsættes som
2. og 3.
pkt.:
»Foretagender, der udgiver massemedier som
nævnt i § 1, nr. 3, og der modtager redaktionel
produktionsstøtte eller projektstøtte efter lov om
mediestøtte, er omfattet af loven, uanset om de har indgivet
anmeldelse til Pressenævnet. 2. pkt. gælder ikke for
massemedier nævnt i § 1, nr. 3, som henvender sig til et
dansk mindretal i udlandet.«
2. I
§ 8, stk. 2, ændres
»anmeldte foretagender« til: »foretagender, der
omfattes af loven efter stk. 1, 1. eller 2. pkt.,«.
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Lovens § 3
finder ikke anvendelse på krænkelser begået
før lovens ikrafttræden.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men §§ 3 og 4 kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedpunkter | | 2.1. | Brud på
brevhemmeligheden og hemmelig aflytning | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Straffelovsrådets overvejelser | | | 2.1.3. | Justitsministeriets overvejelser og
lovforslagets udformning | | 2.2. | Elektroniske
informationssystemer | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Straffelovrådets overvejelser | | | 2.2.3. | Justitsministeriets overvejelser og
lovforslagets udformning | | 2.3. | Husfredskrænkelse | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Straffelovrådets overvejelser | | | 2.3.3. | Justitsministeriets overvejelser og
lovforslagets udformning | | 2.4. | Fotografering og
iagttagelse af folk ved brug af fotografiapparat på ikke frit
tilgængeligt sted | | | 2.4.1. | Gældende ret | | | 2.4.2. | Straffelovrådets overvejelser | | | 2.4.3. | Justitsministeriets overvejelser og
lovforslagets udformning | | 2.5. | Uberettiget
overvågning ved hjælp af gps eller andet lignende
apparat | | | 2.5.1. | Gældende ret | | | 2.5.2. | Straffelovrådets overvejelser | | | 2.5.3. | Justitsministeriets overvejelser og
lovforslagets udformning | | 2.6. | Udnyttelse af
oplysninger fremkommet ved visse
privatlivskrænkelser | | | 2.6.1. | Gældende ret | | | 2.6.2. | Straffelovrådets overvejelser | | | 2.6.3. | Justitsministeriets overvejelser og
lovforslagets udformning | | 2.7. | Forfølgelse ved
hyppig fremsættelse af underkendte beskyldninger | | | 2.7.1. | Gældende ret | | | 2.7.2. | Straffelovrådets overvejelser | | | 2.7.3. | Justitsministeriets overvejelser og
lovforslagets udformning | | 2.8. | Ærekrænkelser | | | 2.8.1. | Gældende ret | | | 2.8.2. | Straffelovrådets overvejelser | | | 2.8.3. | Justitsministeriets overvejelser og
lovforslagets udformning | | 2.9. | Straffen for freds- og
ærekrænkelser | | | 2.9.1. | Gældende ret | | | 2.9.2. | Straffelovrådets overvejelser | | | 2.9.3. | Justitsministeriets overvejelser og
lovforslagets udformning | | 2.10. | Påtale af freds-
og ærekrænkelser | | | 2.10.1. | Gældende ret | | | 2.10.2. | Straffelovrådets overvejelser | | | 2.10.3. | Justitsministeriet overvejelser og
lovforslagets udformning | | 2.11. | Sletning af udtalelser,
meddelelser eller billeder | | | 2.11.1. | Gældende ret | | | 2.11.2. | Straffelovrådets overvejelser | | | 2.11.3. | Justitsministeriets overvejelser og
lovforslagets udformning | | 2.12. | Mulighed for
nedlæggelse af referat- og navneforbud forud for
hovedforhandlingen i private straffesager og skærpelse af
straffen for overtrædelse af bl.a. referat- og
navneforbud | | | 2.12.1. | Gældende ret | | | 2.12.2. | Justitsministeriets overvejelser og
lovforslagets udformning | | 2.13. | Forhøjelse af
tortgodtgørelse i sager om freds- og
æreskrænkelser | | | 2.13.1. | Gældende ret | | | 2.13.2. | Justitsministeriets overvejelser og
lovforslagets udformning | | 2.14. | Udvidelse af
medieansvarslovens anvendelsesområde til at omfatte medier,
der modtager visse former for mediestøttte | | | 2.14.1. | Gældende ret | | | 2.14.2. | Justitsministeriets overvejelser og
lovforslagets udformning | 3. | Forholdet til databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv. | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
mv. | 10. | Sammenfattende skema | |
|
1. Indledning
Straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser
indeholder bl.a. regler om krænkelse af privatlivets fred
(§§ 263-264 d) og ærekrænkelse (§§
267-274) samt påtale af disse forbrydelser (§ 275).
Reglerne har navnlig til formål at beskytte enkeltpersoner
mod privatlivskrænkelser, men foreninger,
erhvervsvirksomheder mv. er også i et vist omfang beskyttet
af reglerne.
I en moderne digital verden er det vigtigt, at straffelovens
regler om freds- og ærekrænkelser er tidssvarende og
beskytter den enkeltes privatliv på passende vis.
Videregivelse af oplysninger om andres private forhold på
internettet kan generelt indebære alvorlige
privatlivskrænkelser. Oplysningerne kan på internettet
spredes meget vidt og meget hurtigt, og de kan i praksis være
vanskelige og i visse tilfælde næsten umulige at
få slettet igen. Der er dermed en større risiko for
betydelige skadevirkninger og mere vedvarende krænkelser, end
der f.eks. er ved krænkelser gennem trykte aviser,
tidsskrifter, bøger, tv eller radio, og den samlede effekt
af dette kan være meget ødelæggende for det
enkelte individ.
Der er efter Justitsministeriets opfattelse behov for en styrket
og mere tidssvarende beskyttelse af den enkeltes privatliv mv.
Enhver skal kunne leve trygt og forvente respekt for sit privatliv,
og det skal ikke være muligt at spekulere i at tjene penge
på at krænke andres privatliv. Formålet med
lovforslaget er således bl.a. at styrke det strafferetlige
værn mod krænkelser af privatlivets fred og mod
ærekrænkelser, herunder ved at gennemføre en
generel modernisering af straffelovens bestemmelser om freds- og
ærekrænkelser.
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
- Der
foreslås en generel modernisering af straffelovens
eksisterende bestemmelser om freds- og ærekrænkelser. I
den forbindelse foreslås det bl.a., at straffelovens §
266 c ophæves, og at straffelovens §§ 263 a og 301
a sammenskrives, således at § 301 a foreslås
ophævet.
- Der
foreslås en ny bestemmelse i straffeloven om uberettiget
overvågning af en persons færden ved hjælp af en
gps eller andet apparat. Det foreslås i forlængelse
heraf, at politiet får hjemmel til at foretage et tilsvarende
straffeprocessuelt indgreb.
- Det
foreslås, at der indføres adgang til betinget
offentlig påtale af de groveste ærekrænkelser,
hvilket omfatter dels alvorlige og usande beskyldninger
(bagvaskelse), dels beskyldninger, som er fremsat eller udbredt
gennem indholdet af et massemedie, og som er egnet til
væsentligt at skade den forurettede. Forslaget
indebærer, at anklagemyndigheden fremover efter anmodning
indleder offentlig retsforfølgning af sådanne
ærekrænkelser.
- Det
foreslås, at en domfældt i forlængelse af en dom
for videregivelse af meddelelser eller billeder vedrørende
en andens private forhold eller for ærekrænkelser
(straffelovens §§ 264 d, 267 eller 268) kan
pålægges at slette en udtalelse, meddelelse eller et
billede, som har tilknytning til overtrædelsen. Dette
indebærer, at oplysninger eller billeder, som har
krænket en andens privatliv, skal fjernes fra internettet af
f.eks. det medie eller den person, som har offentliggjort det.
- Det
foreslås, at det præciseres i retsplejeloven, at der
også i private straffesager er mulighed for at nedlægge
navne- og/eller referatforbud forud for hovedforhandlingen.
- Det
foreslås at tredoble bødestraffen for
overtrædelser af straffelovens bestemmelser om
fredskrænkelse i §§ 263-264 d og
ærekrænkelse i §§ 267-268. For ansvarshavende
redaktører hos massemedier foreslås
bødestraffen femdoblet.
- Det
foreslås at femdoble straffen (bøde) for
overtrædelse af bl.a. referat- og navneforbud nedlagt af
domstolene i en straffesag. Forslaget indebærer bl.a., at en
journalists overtrædelse af et navneforbud i
førstegangstilfælde frem over som udgangspunkt
straffes med en bøde på 25.000 kr.
- Der
foreslås en tredobling af tortgodtgørelsesniveauet for
freds- og ærekrænkelser efter
erstatningsansvarsloven.
- Det
foreslås, at elektroniske massemedier, f.eks.
internetnyhedshjemmesider, som ikke har foretaget anmeldelse til
Pressenævnet, men som modtager redaktionel
produktionsstøtte eller projektstøtte efter
mediestøtteloven, automatisk omfattes af medieansvarsloven,
hvis de opfylder de materielle betingelser i loven. Dette vil bl.a.
indebære, at medierne underlægges medieansvarslovens
særlige ansvarssystem.
Lovforslaget bygger på Straffelovrådets
betænkning nr. 1563/2017 om freds- og
ærekrænkelser (herefter
»betænkningen«), men indeholder tillige en
række lovændringer, som ikke stammer fra
Straffelovrådets betænkning.
Justitsministeriet ønsker en bred og åben debat om
lovforslaget dels i Folketinget, dels som led i den offentlige
debat. Derfor fremsættes lovforslaget i indeværende
folketingssamling, idet forslaget ønskes
førstebehandlet af Folketinget inden det - eventuelt i
justeret form - i forlængelse heraf sendes i høring
med henblik på genfremsættelse i den kommende
folketingssamling.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Brud
på brevhemmeligheden og hemmelig aflytning
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Straffelovens § 263, stk. 1, nr. 1, kriminaliserer
den, som uberettiget bryder eller unddrager nogen et brev, telegram
eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig
bekendt med indholdet.
Bestemmelsen beskytter lukkede meddelelser og optegnelser,
herunder breve, dagbøger, regnskabsbøger mv.
Meddelelser og optegnelser, der er bestemt til at bruges i et
elektronisk informationssystem, er omfattet af § 263, stk. 2,
men ellers omfatter § 263, stk. 1, nr. 1, både
skriftlige meddelelser og optegnelser og eksempelvis
lydoptagelser.
Bestemmelsen kriminaliserer både at åbne de
pågældende lukkede meddelelser og optegnelser, at
unddrage dem for nogen og at gøre sig bekendt med indholdet.
At unddrage lukkede meddelelser og optegnelser for nogen og at
gøre sig bekendt med indholdet dækker også at
unddrage og at gøre sig bekendt med sådanne
meddelelser og optegnelser, efter at de er blevet åbnet.
Beskyttelsen omfatter ikke åbne postkort eller angivelser
uden på en lukket forsendelse (eksempelvis angivelse af
modtager og afsender).
2.1.1.2. Straffelovens § 263,
stk. 1, nr. 2, kriminaliserer den, der uberettiget skaffer sig
adgang til andres gemmer. Herunder hører eksempelvis skabe,
skuffer, tasker og lommer. Det er uden betydning, om gemmet er
aflåst.
2.1.1.3. Straffelovens § 263,
stk. 1, nr. 3, kriminaliserer den, der uberettiget ved hjælp
af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i
enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller
forhandlinger i lukket møde, som den pågældende
ikke selv deltager i, eller hvortil den pågældende
uberettiget har skaffet sig adgang.
Beskyttelsen omfatter både udtalelser i enrum, samtaler og
forhandlinger i lukkede møder. Beskyttelsen af samtaler og
forhandlinger gælder, uanset om de pågældende er
til stede samme sted, eller samtalen eller forhandlingen sker ved
anvendelse af telekommunikation. Det må antages, at
beskyttelsen dog ikke omfatter ukrypteret radiokommunikation, hvor
aflytningen eller optagelsen sker ved at opfange det ukrypterede
radiosignal (i modsætning til eksempelvis ved at bryde ind i
afsender- eller modtagerudstyret). Endvidere er oplysninger, der er
bestemt til at bruges i et elektronisk informationssystem, omfattet
af § 263, stk. 2.
Der skal være tale om samtaler mellem andre eller lukkede
forhandlinger, som den pågældende ikke berettiget
deltager i. Bestemmelsen er ikke til hinder for aflytning eller
optagelse af en samtale, som den pågældende deltager i,
eller af forhandlinger, som den pågældende berettiget
deltager i. Det må i forlængelse heraf antages, at
enhver deltager i samtalen henholdsvis berettiget deltager i
forhandlingerne kan give diskulperende samtykke til hemmelig
aflytning eller optagelse. Aflytning og optagelse falder
således uden for bestemmelsen, hvis blot én deltager i
samtalen henholdsvis berettiget deltager i forhandlingerne er
indforstået med aflytningen eller optagelsen.
Bestemmelsen kriminaliserer hemmelig aflytning eller optagelse
ved hjælp af et apparat. Hemmelig vil sige, at den eller de
personer, hvis udtalelser, samtaler eller forhandlinger aflyttes
eller optages, ikke er bekendt med aflytningen eller optagelsen. At
aflytning eller optagelse skal ske ved hjælp af et apparat
for at være omfattet betyder navnlig, at lytten ved en
dør eller et vindue falder uden for bestemmelsen, herunder
når den lyttende løbende optegner det sagte (eventuelt
ved anvendelse af et apparat hertil). Det falder også uden
for bestemmelsen, at en person lytter til lukkede forhandlinger
efter uberettiget at have skaffet sig adgang hertil, men hvis
forhandlingerne foregår et ikke frit tilgængeligt sted,
vil der efter omstændighederne være tale om en
overtrædelse af § 264 om husfredskrænkelse.
Bestemmelsen tager sigte på aflytning og optagelse af lyd
(i form af udtalelser, samtaler eller forhandlinger - bestemmelsen
finder ikke anvendelse på aflytning eller optagelse af andre
lyde). En "aflytning" eller "optagelse" af en samtale mv. ved
mundaflæsning falder således udenfor lige såvel
som "aflytning" eller "optagelse" af en samtale mv., der
føres ved tegnsprog. Sådan "aflytning" eller
"optagelse" må således i givet fald bedømmes
efter reglerne om fotografering og iagttagelse af personer på
et ikke frit tilgængeligt sted.
2.1.1.4. Straffelovens § 263,
stk. 2, kriminaliserer den, der uberettiget skaffer sig adgang til
en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at
bruges i et informationssystem. Straf er ikke betinget af, at
gerningsmanden har gjort sig bekendt med oplysningerne eller
programmerne - det er tilstrækkeligt at have skaffet sig
adgang til dem.
2.1.1.5. Straffen for
overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 1 og 2, kan
under særligt skærpende omstændigheder stige til
fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 263, stk.
3.
2.1.2. Straffelovrådets overvejelser
2.1.2.1. Straffelovrådet
finder, at det samlede indhold af straffelovens § 263 i vidt
omfang bør videreføres, idet bestemmelsen dog i et
vist omfang findes at kunne moderniseres og gøres
tydeligere, herunder således at den bedre afspejler nutidens
kommunikations- og arkiveringsformer. Det vil således
være naturligt, at bestemmelsen fremover tager udgangspunkt
i, at meddelelser i stadigt stigende omfang sendes og opbevares
elektronisk, og at traditionelle breve og andre skriftlige
meddelelser eller optegnelser får en stadig mindre
betydning.
Straffelovrådet har i den forbindelse overvejet
kriminaliseringen af lukkede meddelelser i den gældende
§ 263, stk. 1, nr. 1. Lukkede meddelelser findes fortsat at
burde være strafferetligt beskyttet mod andres uberettigede
adgang både før afsendelsen, under forsendelsen og
efter modtagelsen, og rådet har som udgangspunkt ikke fundet
anledning til at ændre bestemmelsens samlede gerningsindhold,
der grundlæggende stadig findes dækkende for, hvad der
i dag bør anses for lukket for andre. Rådet
bemærker i den forbindelse, at det er meddelelsens form og
ikke dens indhold, der er afgørende for, om en meddelelse i
relation til § 263 skal anses for lukket.
Efter Straffelovrådets opfattelse kan kriminaliseringen af
uberettiget at unddrage nogen et brev, telegram eller anden lukket
meddelelse, herunder e-mail, eller optegnelse udgå af §
263, fordi et sådant forhold mere naturligt hører
under § 291 om ødelæggelse, beskadigelse eller
bortskaffelse af ting, der tilhører en anden, eller under
§ 293 om rådighedshindringer.
Straffelovrådet har for så vidt angår §
263, stk. 1, nr. 2, om uberettiget adgang til andres gemmer
overvejet, om kriminaliseringen heraf fortsat er velbegrundet,
hvilket rådet finder, at den er, bl.a. fordi et gemme
potentielt kan indeholde store værdier eller private
oplysninger. Kriminaliseringen af at skaffe sig adgang til andres
gemmer foreslås dog flyttet til § 264 om
husfredskrænkelse, idet bestemmelsen har selvstændig
betydning, når gerningsmanden ikke samtidig har
overtrådt § 264.
Straffelovrådet finder, at straffelovens § 263, stk.
1, nr. 3, om hemmelig aflytning i det hele fortsat er
dækkende og tilstrækkelig. Rådet foreslår,
at bestemmelsen videreføres med en mindre sproglig
ændring. Strafskærpelsesbestemmelsen i § 263, stk.
3, foreslås også videreført med en mindre
teknisk konsekvensændring.
Straffelovrådet finder samlet set, at den gældende
§ 263, stk. 1, bør placeres i stk. 2, idet det
gældende stk. 2, bør placeres som stk. 1.
Det er således Straffelovrådets opfattelse, at det
under hensyn til den udbredte brug af datasystemer til såvel
kommunikation som opbevaring af meddelelser og data i øvrigt
vil være naturligt at lade beskyttelsen af data i et
datasystem og på datamedier være det fremtidige
udgangspunkt for en beskyttelse af "brevhemmeligheden", men
suppleret af bestemmelser - som den gældende - om beskyttelse
af traditionelle breve og andre lukkede meddelelser eller
optegnelser.
Straffelovrådet finder det hensigtsmæssigt fremover
at anvende udtrykket "datasystem" i lovteksten fremfor
"informationssystem", som efter gældende ret anvendes i
straffelovens § 263. Det er i den forbindelse
Straffelovrådets opfattelse, at "datasystem" i højere
grad end "informationssystem" peger hen imod den automatiserede
databehandling, som udtrykket er tilsigtet at skulle
dække.
Beskyttelsen af datasystemer og data bør ligesom i dag
gælde alle former for data, dvs. både programmer,
indholdsdata og metadata. Det er således ikke alene indholdet
af eksempelvis elektronisk kommunikation, der er beskyttet, men
også eksempelvis oplysninger om afsender og modtager af en
e-mail, antallet af udvekslede e-mails mellem bestemte personer,
størrelsen af vedhæftede filer mv. Og ligesom i dag er
f.eks. elektronisk kommunikation beskyttet både før
afsendelsen, under forsendelsen (transmissionen) og efter
modtagelsen, herunder efter at være blevet læst af
rette modtager.
Straffelovrådet har i forhold til datasystemer
drøftet, om en person, der har berettiget teknisk adgang til
et datasystem eller en del heraf, kan være uberettiget til at
skaffe sig adgang til denne del af datasystemet, herunder de
oplysninger, som indgår i det. Problemstillingen angår
tilfælde, hvor den tekniske adgang er berettiget og tildelt
af en, der berettiget har rådighed over sådanne
tildelinger. Anvendelse af en svigagtigt opnået eller
fejlagtigt tildelt teknisk adgang til et datasystem vil
således uden videre være uberettiget.
Det fremgår klart af forarbejderne til de gældende
regler, jf. Straffelovrådets betænkning nr. 1032/1985
om datakriminalitet, side 26, at hvis en medarbejder benytter en
andens kode og på den måde skaffer sig adgang til data
uden for sin bemyndigelse, vil det som et klart udgangspunkt
være uberettiget i strafferetlig forstand. Om der
gælder et tilsvarende eller et modsat udgangspunkt i
tilfælde, hvor en medarbejder benytter sin egen kode eller en
berettiget adgang i øvrigt, fremgår derimod ikke
tydeligt af disse bemærkninger.
Det er Straffelovrådets opfattelse, at der - som
også anført i rådets 1985-betænkning -
bør anlægges en konkret vurdering af sagens
omstændigheder i relation til "uberettiget", når en
medarbejder mv. anvender en berettiget adgang til at tilgå
oplysninger i f.eks. en arbejdsgivers datasystem. Der vil i den
forbindelse bl.a. kunne lægges vægt på
medarbejderens videregående forsæt i relation til, om
formålet med at tilgå oplysningerne er, at de skal
anvendes i en sammenhæng, der ikke vedrører
arbejdsgiveren, herunder at oplysningerne skal videregives.
Sådanne tilfælde skal efter Straffelovrådets
opfattelse som udgangspunkt anses for at være uberettiget
adgang og altså inden for det strafbare område. Dette
gælder også, selvom oplysningerne i sig selv ikke er
omfattet af f.eks. § 264 d. Omvendt bør domstolene
være mere tilbageholdende med at anse det for uberettiget,
hvis en medarbejder alene af nysgerrighed og uden et
videregående forsæt i relation til brug eller
videregivelse tilgår oplysninger, der ikke er relevante for
arbejdet. I den forbindelse vil oplysningernes karakter imidlertid
spille en væsentlig rolle, og den blotte tilgang til
følsomme personoplysninger vil således kunne
udgøre en uberettiget adgang i sig selv.
For så vidt angår den omvendte situation -
arbejdsgiverens adgang til en medarbejders private oplysninger, som
måtte være placeret i arbejdsgiverens datasystem,
herunder navnlig private e-mails - må udgangspunktet
være, at arbejdsgiveren ikke er berettiget til at tilgå
en medarbejders private oplysninger, selv om disse findes i
arbejdsgiverens datasystem. Det er imidlertid vanskeligt i generel
form at fastslå, under hvilke omstændigheder dette
udgangspunkt kan fraviges. Afgrænsningen af, hvornår
arbejdsgiverens adgang er berettiget, må således bero
på en konkret vurdering af sagens omstændigheder,
herunder navnlig af, hvad der eventuelt er aftalt mellem
arbejdsgiveren og medarbejderen om brugen af arbejdsgiverens
systemer til private formål.
Straffelovrådet har overvejet, om det kan være
uberettiget at skaffe sig adgang til en privat server eller andre
enheder, hvortil der er adgang fra internettet.
Det er i den forbindelse Straffelovrådets opfattelse, at
hvis en enhed er koblet til internettet på en sådan
måde, at enhver ved anvendelse af almindelige programmer til
internetkommunikation, eksempelvis en sædvanlig webbrowser,
kan tilgå oplysninger på enheden, bør
sådan tilgang som et klart udgangspunkt ikke anses for
uberettiget adgang til en andens oplysninger. Det er herved
forudsat, at enhedens tilkobling til internettet på denne
måde ikke er sket mod ejerens vilje, idet det samtidig
bemærkes, at hvis tilkoblingen er sket mod ejerens vilje, vil
udenforstående, der tilgår enheden via internettet uden
kendskab hertil, kunne mangle forsæt til uberettiget adgang
til en andens oplysninger.
Hvis man skaffer sig adgang til enheden for at slette eller
ændre oplysninger, uden at ejeren har ønsket at give
adgang hertil, vil der dog være tale om uberettiget adgang
til et datasystem. Det samme gælder, hvis man skaffer sig
adgang til enheden for uden ejerens indforståelse at udnytte
maskinkraften til egne formål (hvad enten disse isoleret set
er lovlige eller ulovlige). Endvidere vil sletning eller
ændring af oplysninger kunne udgøre en
overtrædelse af straffelovens § 291 om
hærværk, og udnyttelse af maskinkraften vil kunne
være en overtrædelse af straffelovens § 293 om
uberettiget brug.
Efter Straffelovrådets opfattelse gælder det
nævnte udgangspunkt også i tilfælde, hvor en
person ved direkte indtastning af en url-adresse opnår adgang
til dele af enheden, selvom ejeren af oplysningerne på
enheden ikke ønsker, at der skal være offentlig adgang
hertil. Der vil i praksis kunne være en glidende overgang,
både for den, der læser på enheden, og for den,
der ejer oplysningerne på den. Den, der læser, kan
benytte direkte indtastning af url-adressen blot for at komme
hurtigere til det ønskede og kan også have fået
url-adressen af tredjemand (herunder læst den på
internettet) uden kendskab til, at ejeren af oplysningerne har et
ønske om ikke at give adgang til den pågældende
del af enheden. Men den, der læser, kan også helt
bevidst gå efter oplysninger, som den pågældende
positivt formoder ønskes hemmeligholdt af ejeren af
oplysningerne. Den, der ejer oplysningerne, kan blot have undladt
at forholde sig specifikt til, hvad den pågældende
ønsker at give adgang til, men kan også have et
positivt ønske om ikke at give adgang til bestemte
oplysninger, men uden at have sikret oplysningerne
tilstrækkeligt mod direkte indtastning af url-adressen,
eksempelvis på grund af utilstrækkeligt kendskab til,
hvordan en webserver fungerer.
Sådanne tilfælde er efter Straffelovrådets
opfattelse sammenlignelige med andre situationer, hvor oplysninger
fejlagtigt gøres tilgængelige for andre, eksempelvis
hvor en e-mail (eller for den sags skyld et papirbrev) sendes til
en forkert adressat eller med en forkert vedhæftet fil, hvor
man lægger en forkert version ud på internettet, eller
hvor man, før det var tilsigtet, offentliggør noget
på internettet. Det kan også udtrykkes på den
måde, at personer, der tilkobler en enhed til internettet,
som udgangspunkt selv bærer ansvaret for, hvad man ved
anvendelse af sædvanlige programmer til internetkommunikation
kan læse på den, herunder ved direkte indtastning af
url-adressen.
I forhold til videregivelse og anden brug vil andre
strafbestemmelser (eksempelvis om erhvervshemmeligheder,
tavshedspligt, insiderhandel eller videregivelse af oplysninger om
en andens private forhold) kunne anvendes, hvis gerningsmanden har
forsæt med hensyn til, at oplysningerne utilsigtet er blevet
gjort tilgængelige.
Der henvises i øvrigt til betænkningens side
49-71.
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser
og forslag vedrørende straffelovens § 263, og
lovforslaget er udformet i overensstemmelse med rådets
lovudkast.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4
(forslaget til straffelovens § 263), og bemærkningerne
hertil.
2.2. Elektroniske informationssystemer
2.2.1. Gældende ret
Straffelovens § 263 a om adgangsmidler til
ikke-kommercielle informationssystemer og § 301 a om
adgangsmidler til kommercielle informationssystemer blev indsat ved
lov nr. 352 af 19. maj 2004 efter anbefaling fra det såkaldte
Brydensholt-udvalg i betænkning nr. 1417/2002 om
IT-kriminalitet.
Straffelovens § 263 a kriminaliserer forskellige handlinger
med hensyn til koder og andre adgangsmidler til et ikke offentligt
tilgængeligt informationssystem, hvortil adgangen er
beskyttet med kode eller anden særlig
adgangsbegrænsning. Bestemmelsen gælder ikke i forhold
til informationssystemer, som er offentligt tilgængelige mod
betaling, jf. herom straffelovens § 301 a.
Straffelovens § 263 a kriminaliserer i forhold til alle
ikke offentligt tilgængelige informationssystemer, hvortil
adgangen er beskyttet med kode eller anden særlig
adgangsbegrænsning, uretmæssigt erhvervsmæssigt
salg og udbredelse i en videre kreds af en kode eller andet
adgangsmiddel, jf. stk. 1, og uretmæssig videregivelse af et
større antal koder eller andre adgangsmidler, jf. stk. 2.
Kriminaliseringen omfatter således den, der uretmæssigt
erhvervsmæssigt sælger mindst én kode eller
andet adgangsmiddel, den, der i en videre kreds uretmæssigt
udbreder mindst én kode eller andet adgangsmiddel, og den,
der uretmæssigt videregiver et større antal koder
eller andre adgangsmidler. Modsætningsvis omfatter
kriminaliseringen efter stk. 1 og 2 ikke ikke-erhvervsmæssigt
salg eller anden udbredelse af et mindre antal koder i en
snævrere kreds.
Straffelovens § 263 a kriminaliserer endvidere i forhold
til visse ikke offentligt tilgængelige informationssystemer
enhver uretmæssig videregivelse af en kode eller
adgangsmiddel og også at skaffe sig en sådan kode, jf.
stk. 3. Omfattet af denne strengere kriminalisering - som svarer
til kriminaliseringen i § 301 a i forhold til
informationssystemer, der er offentligt tilgængelige mod
betaling - er samfundsvigtige informationssystemer, jf. § 193,
og informationssystemer, der behandler følsomme oplysninger,
som er omfattet af persondatalovens § 7, stk. 1, eller §
8, stk. 1, om flere personers personlige forhold.
Det bemærkes, at straf efter § 263 a, stk. 1-3, ikke
er betinget af, at koden eller adgangsmidlet har været
anvendt til uberettiget adgang.
Efter straffelovens § 301 a straffes den, der
uretmæssigt skaffer sig eller videregiver koder eller andre
adgangsmidler til informationssystemer, hvortil adgangen er
forbeholdt betalende brugere, og som er beskyttet med kode eller
anden særlig adgangsbegrænsning.
Bestemmelserne i § 263 a og 301 a anvendes formentlig ikke
særlig ofte, hvilket må antages bl.a. at bero på,
at deres fuldbyrdelsesmoment er fremrykket, og at bestemmelserne
dermed kriminaliserer visse forberedende handlinger, der i mange
tilfælde allerede er strafbare (og i praksis også
straffes) som forsøgshandlinger, herunder forsøg
på overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 2,
eller § 279 a.
2.2.2. Straffelovrådets overvejelser
Straffelovrådet har i overvejelserne om § 263 a om
adgangsmidler til ikke-kommercielle informationssystemer også
inddraget § 301 a om adgangsmidler til kommercielle
informationssystemer.
Straffelovrådet har anført, at baggrunden for
bestemmelserne fremgår af betænkning nr. 1417/2002 om
IT-kriminalitet, side 58 ff., og at det fremgår heraf, at der
til beskyttelse af privatlivets fred og mod hærværk mv.
bør være en tidlig strafferetlig beskyttelse af
passwords og andre adgangsmidler til informationssystemer, og at
denne beskyttelse bør ligge tidligere end forsøget
på at anvende sådanne adgangsmidler. Hertil kommer, at
strafbarheden således ikke er afhængig af, om der kan
føres tilstrækkeligt bevis for forsøg eller
forsøg på medvirken i relation til en senere
kriminalitet. Endelig blev der peget på, at der foreligger en
så væsentlig interesse i at beskytte IT-samfundet mod
uberettigede angreb, at hensynet hertil kan begrunde, at der i et
vist omfang etableres en meget tidlig strafferetlig
beskyttelse.
Straffelovrådet har endvidere anført, at
bestemmelserne i øvrigt også skal ses i lyset af
artikel 6 i Europarådets konvention om it-kriminalitet, der
dog ikke nødvendiggør dem.
Straffelovrådet finder af ovennævnte grunde,
herunder navnlig at bestemmelserne er indsat i straffeloven med
henblik på at beskytte IT-samfundet mod uberettigede angreb,
og at dette hensyn må antages at være mindst lige
så relevant i dag, at den beskyttelse, som bestemmelserne
indeholder, bør opretholdes. Straffelovrådet har
herved også lagt vægt på, at udviklingen kan
indebære, at bestemmelserne vil kunne blive anvendt mere i
fremtiden. Straffelovrådet finder imidlertid, at de lidt
komplicerede bestemmelser kan forenkles.
Straffelovrådet har i den forbindelse overvejet, om
bestemmelserne bør samles i straffelovens § 263 a,
eller om dette vil være et ulogisk brud på
straffelovens systematik, hvor § 301 a indgår som en
formueforbrydelse og dermed er placeret adskilt fra § 263 a.
Straffelovrådet finder imidlertid ud fra hensynet til
regelforenkling, at bestemmelserne bør samles i § 263
a, selv om visse dele efter en snæver systematisk betragtning
henhører under kapitel 28 om formueforbrydelser.
Straffelovrådet foreslår på den baggrund en
nyaffattelse af § 263 a, som også kommer til at
indeholde gerningsindholdet fra § 301 a, hvorfor det samtidig
foreslås, at § 301 a ophæves.
Der henvises i øvrigt til betænkningens side
72-73.
2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser
og forslag vedrørende straffelovens § 263 a og §
301 a, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse med
rådets lovudkast.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 (forslag til
straffelovens § 263 a), og bemærkningerne hertil.
2.3. Husfredskrænkelse
2.3.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 264, stk. 1, straffes med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder den, som uberettiget
skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit
tilgængeligt sted, eller som uberettiget undlader at forlade
fremmed grund efter at være opfordret dertil.
Beskyttelsen omfatter huse og andre afgrænsede steder, som
ikke er frit tilgængelige. Stedet kan f.eks. være
afgrænset af en mur, et plankeværk eller en hæk.
Det er ikke afgørende, om en adgangsvej (f.eks. en
dør eller en låge) er låst. Også biler,
skibe, jernbanevogne og fly er omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen gælder ikke, hvis stedet er frit
tilgængeligt, eksempelvis fordi det er åbent for
besøgende eller kunder. Nogle steder er frit
tilgængelige på visse tidspunkter og ikke frit
tilgængelige på andre tidspunkter, eksempelvis kunde-
og publikumsarealer i butikker, restauranter, forlystelsessteder,
udstillingsbygninger mv. henholdsvis i og uden for
åbningstiden. Det bemærkes, at spørgsmålet
om betaling er uden betydning for, om stedet er frit
tilgængeligt i bestemmelsens forstand. Det er således
ikke husfredskrænkelse at tilsnige sig adgang til eksempelvis
en forestilling eller udstilling uden betaling, men sådan
tilsnigelse rammes i stedet af straffelovens § 298, nr. 4.
Det antages, at der i formuleringen "skaffe sig adgang" ligger,
at den pågældende skal have udvist en vis aktivitet, og
at kravene afhænger af, hvilken lokalitet der er tale om (jf.
Greve mfl., Kommenteret straffelov. Speciel del, 10. udg. 2012,
side 449). Som eksempler har været anført, at hvis det
er en privat lejlighed, kan det være tilstrækkeligt, at
den pågældende er gået ind, hvorimod det ikke
nødvendigvis er en husfredskrænkelse at gå ind i
en lukket gård, idet der ofte må kræves en
opbrydning af lås, svig mv. (anf.st.).
Straffelovens § 264, stk. 1, nr. 2, kriminaliserer den, som
uberettiget undlader at forlade fremmed grund efter at være
opfordret dertil.
Bestemmelsen gælder, uanset om den fremmede grund er frit
tilgængelig eller ej.
I forhold til ikke frit tilgængelige steder kan
bestemmelsen have selvstændig betydning, eksempelvis hvis
den, der opfordres til at forlade stedet, ikke havde forsæt
med hensyn til, at stedet ikke var frit tilgængeligt.
I forhold til frit tilgængelige steder giver bestemmelsen
mulighed for, at den, der har rådighed over det
pågældende sted, pålægger bestemte personer
at forlade stedet med den virkning, at forbliven på stedet
kan straffes.
Efter straffelovens § 264, stk. 2, kan straffen stige til
fængsel indtil 6 år, hvis en overtrædelse af stk.
1, nr. 1, begås med forsæt til at skaffe sig eller
gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds
erhvervshemmeligheder, eller der i øvrigt foreligger
særligt skærpende omstændigheder.
2.3.2. Straffelovrådets overvejelser
Straffelovrådet finder for så vidt angår
straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, om
husfredskrænkelse, at bestemmelsen fortsat generelt er
dækkende for, hvilke steder man ikke må skaffe sig
adgang til, idet rådet dog har fundet anledning til at
foretage visse ændringer af, i hvilket omfang bestemmelsen
finder anvendelse i relation til aflåste eller ikke
aflåste bygninger, lokaler mv.
Straffelovrådet finder endvidere, at bestemmelsen om at
skaffe sig adgang til andres gemmer i straffelovens § 263,
stk. 1, nr. 2, bør videreføres uden ændringer i
straffelovens § 264, stk. 1, nr. 2.
I forhold til den nugældende bestemmelse i straffelovens
§ 264, stk. 1, nr. 2, foreslås denne videreført i
stk. 1, nr. 3, med en mindre sproglig ændring, således
at »grund« ændres til »område«,
der vurderes at være et mere dækkende begreb.
Der henvises i øvrigt til betænkningens side
73-80.
2.3.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser
og forslag vedrørende straffelovens § 264, og
lovforslaget er udformet i overensstemmelse med rådets
lovudkast.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6,
og bemærkningerne hertil.
2.4. Fotografering og iagttagelse af folk ved brug af
fotografiapparat på ikke frit tilgængeligt
sted
2.4.1. Gældende ret
Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig
på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf.
straffelovens § 264 a. Det samme gælder den, der ved
hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager
sådanne personer.
Beskyttelsen omfatter personer, der befinder sig på et
ikke frit tilgængeligt sted. Ikke frit tilgængelige
steder skal som udgangspunkt forstås på samme
måde som i § 264, stk. 1, nr. 1, om
husfredskrænkelse.
Beskyttelsen omfatter således personer i huse og på
andre afgrænsede steder, som ikke er frit tilgængelige.
Stedet kan f.eks. være afgrænset af en mur, et
plankeværk eller en hæk. Det er ikke afgørende,
om en adgangsvej (f.eks. en dør eller en låge) er
låst. Bestemmelsen gælder ikke, hvis stedet er frit
tilgængeligt, eksempelvis fordi det er åbent for
besøgende eller kunder. Nogle steder er frit
tilgængelige på visse tidspunkter og ikke frit
tilgængelige på andre tidspunkter, eksempelvis kunde-
og publikumsarealer i butikker, restauranter, forlystelsessteder,
udstillingsbygninger mv. henholdsvis i og uden for
åbningstiden.
I modsætning til bestemmelsen om husfredskrænkelse
må det dog antages, at beskyttelsen mod fotografering og
iagttagelse ikke omfatter personer i biler, når bilen
befinder sig på et frit tilgængeligt sted (altså
uanset at bilen i forhold til husfredskrænkelse i sig selv er
et ikke frit tilgængeligt sted). Muligvis gælder noget
tilsvarende i forhold til personer på skibsdæk (i
modsætning til i kahytter mv.). I hvert fald fremgår
det af forarbejderne, at det ikke har været hensigten at
ramme sejlsportsfolk, der anvender kikkert for at iagttage andre
sejlere (1971-betænkningen, side 61).
Beskyttelsen omfatter for det første fotografering af
personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt
sted. Fotografering af andet end personer er ikke omfattet. Det er
uden betydning, hvor fotografen eller fotoudstyret befinder sig, og
om fotoudstyret eventuelt er fjernbetjent eller virker automatisk.
Fotografering omfatter optagelse af enkeltbilleder såvel som
optagelse af levende billeder.
Beskyttelsen omfatter for det andet iagttagelse ved hjælp
af kikkert eller andet apparat af personer, der befinder sig
på et ikke frit tilgængeligt sted. Iagttagelse af andet
end personer er ikke omfattet, og iagttagelse med det blotte
øje er heller ikke omfattet. Det er uden betydning, hvor
iagttageren eller apparatet befinder sig.
Det følger af det anførte, at fotografering eller
iagttagelse ved hjælp af et apparat, der er monteret i en
drone, er omfattet af bestemmelsen. Det samme vil gælde
fotografering eller iagttagelse ved hjælp af et apparat, der
er monteret i en satellit, hvis opløsningen er høj
nok til, at der er tale om fotografering eller iagttagelse af
personer.
Der vil ikke være tale om fotografering eller iagttagelse
af personer i bestemmelsens forstand, hvis fotograferingen eller
iagttagelsen retter sig mod eksempelvis et sommerhusområde
eller et landskab, og personer kun mere eller mindre
tilfældigt og set på lang afstand kommer med i
billedfeltet. Omfattet er derimod eksempelvis fotografering med
teleobjektiv eller iagttagelse med kikkert rettet mod en eller
flere personer, for så vidt personen eller personerne
befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted.
Beskyttelsen gælder, uanset om fotograferingen eller
iagttagelsen sker skjult eller åbenlyst for den eller de
fotograferede eller iagttagede personer.
2.4.2. Straffelovrådets overvejelser
Straffelovrådet finder det velbegrundet, at der er en
strafbestemmelse, som regulerer fotografering og iagttagelse af
personer ved hjælp af et apparat.
Straffelovrådet finder, at straffelovens § 264 a er
afgrænset på en hensigtsmæssig måde,
både med hensyn til at den alene beskytter personer, der
befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, med
hensyn til at den omfatter fotografering og iagttagelse ved
hjælp af et apparat, og med hensyn til at den omfatter
fotografering og iagttagelse af personer.
Straffelovrådet har anført, at den næsten
universelle udbredelse af mobiltelefoner med indbygget kamera har
forøget de faktiske muligheder for at fotografere personer,
der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted.
Rådet har i den forbindelse også anført, at der
formentlig fotograferes personer på ikke frit
tilgængelige steder i væsentligt videre omfang i dag,
end da straffelovens § 264 a blev indført i 1972.
Straffelovrådet har overvejet, om denne navnlig
teknologisk drevne udvikling giver anledning til at foreslå
ændringer af bestemmelsen, eventuelt i lempende retning,
fordi udbredelsen af mobiltelefoner med kamera i vidt omfang har
normaliseret det at fotografere alle steder, men har ikke fundet
grundlag herfor. Rådet lægger bl.a. vægt
på, at bestemmelsen kriminaliserer uberettiget fotografering,
og at fotografering med støtte i samtykke, herunder
stiltiende samtykke, eller kutyme således ikke er
kriminaliseret. Rådet lægger endvidere vægt
på, at den potentielle skadevirkning for den enkelte af en
fotografering på et ikke frit tilgængeligt sted er
mindst lige så stor og formentlig også større i
dag end i 1972. Den meget vide udbredelse af digital fotografering
gør det således væsentligt nemmere, hurtigere og
billigere end tidligere at kopiere og videreformidle fotografier
til andre, og internettet giver i den forbindelse mulighed for
potentielt at give hele verden adgang til fotografier.
Straffelovrådet finder omvendt heller ikke grundlag for at
udvide bestemmelsen, eksempelvis til visse tilfælde af
fotografering af personer, der befinder sig på et frit
tilgængeligt sted. Rådet bemærker samtidig, at
beskyttelsen mod videregivelse af oplysninger om en anden
også kan omfatte fotografier af personer, der befinder sig
på et frit tilgængeligt sted.
Straffelovrådet har overvejet, om den teknologiske
udvikling i øvrigt giver anledning til at foreslå
ændringer i bestemmelsen, men har ikke fundet grundlag
herfor. Efter rådets opfattelse omfatter den gældende
bestemmelse, der anvender begreberne fotografering og iagttagelse
ved hjælp af et apparat, utvivlsomt også fotografering
og iagttagelse med eksempelvis infrarødt kamera.
Straffelovrådet foreslår på den baggrund ingen
ændringer af gerningsindholdet i straffelovens § 264
a.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side
88-91.
2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser
vedrørende kriminaliseringen i straffelovens § 264 a,
og der foretages således ingen ændringer i
bestemmelsens gerningsindhold.
Justitsministeriet finder imidlertid anledning til at tredoble
bødestraffen efter bestemmelsen, jf. nedenfor i pkt.
2.9.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7,
og bemærkningerne hertil.
2.5. Uberettiget overvågning ved hjælp af gps
eller andet lignende apparat
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Straffeloven indeholder
ikke i dag en selvstændig bestemmelse om
gps-overvågning.
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af
27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (herefter databeskyttelsesforordningen)
er der fastsat nye EU-retlige databeskyttelsesregler.
Justitsministeren har endvidere den 25. oktober 2017 fremsat
lovforslag L 68 om supplerende bestemmelser til forordning om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(herefter forslag til databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen finder anvendelse fra den 25. maj 2018
og forslag til databeskyttelsesloven træder i kraft den 25.
maj 2018. Databeskyttelsesforordningen og forslag til
databeskyttelsesloven vil således være gældende,
når dette lovforslag i givet fald træder i kraft.
Persondataloven, der erstattes af databeskyttelsesforordningen
og forslaget til databeskyttelsesloven, sætter grænser
for f.eks. private virksomheders mulighed for at kunne
overvåge personer med gps-udstyr.
2.5.1.2. Retsplejelovens § 791
a indeholder regler om, at politiet under nærmere angivne
betingelser som led i efterforskningen af en lovovertrædelse
kan foretage observation og teleobservation. Observation er
defineret som fotografering eller iagttagelse ved hjælp af
kikkert eller andet apparat af personer, der befinder sig på
et ikke frit tilgængeligt sted, jf. stk. 1. Teleobservation
er defineret som indhentelse af oplysninger fra udbydere af telenet
eller teletjenester vedrørende lokaliseringen af en
mobiltelefon, jf. stk. 5.
Reglerne om observation er i retspraksis blevet anvendt på
pejling, dvs. lokalisering af en mistænkt(s bil) ved
hjælp af radiosignaler (UfR 2000.2476 H).
Retsplejeloven indeholder ikke herudover regler om, at politiet
kan registrere en persons færden ved hjælp af en gps
eller et andet lignende apparat. Politiets observation eller
sporing ved hjælp af et apparat af en person, der befinder
sig på et frit tilgængeligt sted, anses i dag ikke som
et straffeprocessuelt tvangsindgreb, som kræver
særskilt hjemmel, hvis observationen eller sporingen kan
gennemføres uden indtrængen på privat
område, indgreb i privat ejendom mv.
2.5.2. Straffelovrådets overvejelser
Straffelovrådet har i forlængelse af overvejelserne
om den gældende beskyttelse af privatlivets fred overvejet,
om den teknologiske udvikling har skabt nye muligheder for
krænkelse af privatlivet, som bør kunne
imødegås med straf efter straffeloven.
Efter Straffelovrådets opfattelse gælder det
muligheden for på afstand at følge en persons
færden. Overvågning af en persons geografiske placering
ved hjælp af gps-udstyr er således efter rådets
opfattelse i praksis mere indgribende end traditionel manuel
skygning, hvor en eller flere personer følger efter den
pågældende og dermed overvåger den
pågældendes færden. Som følge af
omkostningerne er der således grænser for, hvor
langvarig en manuel skygning i praksis vil være, og det kan
også være nemmere at opdage, at man bliver skygget, end
at man overvåges ved hjælp af gps-udstyr.
Det er således Straffelovrådets opfattelse, at en
overvågning af en persons geografiske placering, der finder
sted på afstand ved hjælp af en gps eller et andet
lignende apparat, i almindelighed er udtryk for en krænkelse
af en sådan grovhed, at der er grundlag for at overveje en
kriminalisering i straffeloven.
Straffelovrådet foreslår på denne baggrund en
ny bestemmelse i straffeloven om uberettiget at registrere en
persons færden ved hjælp af en gps eller et andet
lignende apparat. Gerningsindholdet vil bestå i selve
registreringen i form af indsamling eller lagring af data ved
hjælp af en gps eller et andet lignende apparat, med henblik
på at gerningsmanden gennem de registrerede oplysninger vil
kunne følge en anden (bestemt) persons færden.
Bestemmelsen vil først og fremmest finde anvendelse på
registrering af en persons færden, der sker ved hjælp
af en gps, som er anbragt i eller på eksempelvis en persons
bil, tøj eller taske. Dette gælder, hvor
gerningsmandens forsæt omfatter selve registreringen, og
bestemmelsens hovedområde vil således være
tilfælde, hvor gerningsmanden har anbragt den
pågældende gps. Det gælder desuden, uanset om
gps'en har indbygget en sender, hvis signaler gerningsmanden
opfanger, herunder ved selv at styre, hvornår der sendes
signaler, så personens færden kan følges
løbende, eller gps'en alene lagrer gps-koordinaterne, som
gerningsmanden efterfølgende skaffer sig adgang til. Det er
imidlertid afgørende, at der er tale om registrering med
henblik på at kunne følge den anden persons
færden fremadrettet. Det er omvendt ikke et krav, at
registreringerne har ført til, at gerningsmanden har fulgt
den anden persons færden, dvs. har skaffet sig det
registrerede overblik over, hvor den anden person har befundet sig.
Gerningsindholdet er således fuldbyrdet, når
registreringen er foretaget, hvis registreringen er egnet til at
følge den anden persons færden.
Straffelovrådet foreslår, at strafferammen i den nye
bestemmelse skal være bøde eller fængsel indtil
6 måneder i lighed med strafferammen i øvrigt for de
fleste andre krænkelser af privatlivets fred, hvor alene
enkeltpersoner beskyttes, idet strafferammen særligt skal ses
i sammenhæng med strafferammerne i straffelovens § 264 a
om uberettiget fotografering på et ikke frit
tilgængeligt sted (bøde eller fængsel i indtil 6
måneder) og i persondataloven (bøde eller
fængsel i indtil 4 måneder).
Det vil være en konsekvens af den nye bestemmelse, at
politiets anvendelse af sporings- og pejlingsudstyr som omhandlet i
bestemmelsen i forbindelse med efterforskningen af strafbare
forhold fremover i alle tilfælde vil være at anse som
et straffeprocessuelt tvangsindgreb, som skal have hjemmel i
retsplejeloven. Efter gældende ret anses sådan sporing
og pejling som et straffeprocessuelt tvangsindgreb, hvis det f.eks.
er nødvendigt at bryde ind i en bil for at anbringe udstyr,
men ikke hvis udstyr anbringes uden på en bil, som befinder
sig et frit tilgængeligt sted. Når der er tale om et
straffeprocessuelt indgreb, anvendes retsplejelovens § 791 a
om observation analogt, jf. UfR 2000.2476 H og UfR 2003.137 H.
Lokalisering af en mobiltelefon er dog direkte omfattet af
retsplejelovens § 791 a, stk. 5, om teleobservation. Der vil
således på baggrund af forslaget skulle etableres
hjemmel i retsplejeloven til, at politiet under nærmere
fastlagte betingelser kan foretage den form for overvågning,
der er omfattet af den foreslåede bestemmelse. Der vil i den
forbindelse efter Straffelovrådets opfattelse fortsat kunne
tages udgangspunkt i retsplejelovens § 791 a, stk. 1, herunder
også således, at indgrebet ikke kræver en
forudgående kendelse fra retten.
Straffelovrådet foreslår tillige med forslaget til
§ 264 b en ændring af straffelovens § 264 c,
så bestemmelsen kommer til at omfatte det forhold, at nogen
uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, som er
fremkommet ved en overtrædelse af den foreslåede
overvågningsbestemmelse i § 264 b.
Der henvises i øvrigt til betænkningens side
111-115.
2.5.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
2.5.3.1. Justitsministeriet er enig
i Straffelovrådets overvejelser og forslag vedrørende
en ny bestemmelse om ulovlig gps-overvågning, og lovforslaget
er udformet i overensstemmelse med rådets lovudkast.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at f.eks.
forældres overvågning ved hjælp af gps eller
andet lignende apparat af mindreårige, hjemmeboende
børn i almindelighed ikke vil skulle anses for uberettiget
overvågning efter den foreslåede bestemmelse. Det samme
gælder i forhold til arbejdsgiveres gps-overvågning af
ansatte, hvis det har hjemmel i arbejdsaftalen, eller de ansatte i
øvrigt er klar over, at de bliver overvåget. Derimod
vil overvågning ved hjælp af gps af en kæreste,
partner, ægtefælle mv. i almindelighed skulle anses for
uberettiget overvågning efter den foreslåede
bestemmelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 (forslag til
straffelovens § 264 b), og bemærkningerne hertil.
2.5.3.2. Justitsministeriet er
endvidere enig i, at der i lyset af den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 264 b er behov for at etablere
hjemmel i retsplejeloven til, at politiet under nærmere
fastlagte betingelser kan foretage den form for overvågning,
der er omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Justitsministeriet finder, at politiets registrering af en
mistænkts færden ved hjælp af en gps eller et
andet lignende apparat er beslægtet med teleobservation efter
retsplejelovens § 791 a, stk. 5. Der er i begge tilfælde
tale om, at en persons færden kan følges fremadrettet
og løbende. Afhængig af de tekniske muligheder kan
registrering af en mistænkts færden ved hjælp af
en gps eller et andet lignende apparat i nogle tilfælde have
en større intensitet, fordi lokaliseringen i nogle
tilfælde vil kunne være mere præcis. Endvidere
har en person i princippet selv rådighed over, om den
pågældende har en tændt mobiltelefon på
sig, hvorimod politiets placering af en gps eller et andet lignende
apparat i eller på en persons bil, taske eller tøj er
tilsigtet at være skjult for den pågældende.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør betingelserne
for politiets registrering af en mistænkts færden ved
hjælp af en gps eller et andet lignende apparat svare til
betingelserne for at anvende teleobservation efter retsplejelovens
§ 791 a, stk. 5. Det er også de samme betingelser, som
efter § 791 a, stk. 2, gælder for observation af en
person, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt
sted, ved anvendelse af fjernbetjent eller automatisk virkende
kamera eller lignende.
Dette betyder, at indgrebet vil være betinget af, at det
må antages at være af væsentlig betydning for
efterforskningen (indikationskravet), og at efterforskningen
vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover
(kriminalitetskravet).
I lighed med observation og teleobservation efter den
gældende § 791 a bør der også i relation
til politiets registrering af en mistænkts færden ved
hjælp af en gps eller et andet lignende apparat gælde
en almindelig proportionalitetsregel, således at indgrebet
ikke må foretages, hvis det efter indgrebets formål,
sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet
må antages at forvolde den, som det rammer, ville være
et uforholdsmæssigt indgreb, jf. det gældende §
791 a, stk. 7.
Justitsministeriet finder endvidere, at beslutningen om at
iværksætte politiets registrering af en mistænkts
færden ved hjælp af en gps eller et andet lignende
apparat bør træffes af retten, smh. det gældende
§ 791 a, stk. 8, jf. § 783, stk. 1. I kendelsen
bør oplyses den person, indgrebet angår, det tidsrum,
inden for hvilket indgrebet kan foretages, mv., jf. § 783,
stk. 1 og 2. Der kan opstå situationer, hvor politiet kan
have behov for at iværksætte registrering af en
mistænkts færden ved hjælp af en gps eller et
andet lignende apparat uden at skulle afvente retskendelse. Det
foreslås på den baggrund, at politiet skal kunne
træffe beslutning om at foretage indgrebet med
efterfølgende forelæggelse af indgrebet for retten til
godkendelse, jf. § 783, stk. 3. Også dette svarer til,
hvad der i dag gælder for teleobservation.
Efter afslutning af en teleobservation foretaget med hjemmel i
§ 791 a, stk. 5, skal der foretages underretning af den,
indgrebet har været rettet imod, jf. § 791 a, stk. 8,
jf. § 788. Tilsvarende bør efter Justitsministeriets
opfattelse gælde i relation til politiets registrering af en
mistænkts færden ved hjælp af en gps eller et
andet lignende apparat.
Justitsministeriet har endvidere fundet det rigtigst, at der
også i sager om politiets registrering af en mistænkts
færden ved hjælp af en gps eller et andet lignende
apparat beskikkes en advokat for den mistænkte, jf.
retsplejelovens §§ 784 og 785.
På denne baggrund foreslås det at udvide den
gældende bestemmelse om teleobservation i form af indhentelse
af oplysninger fra udbydere af telenet eller teletjenester
vedrørende lokaliseringen af en mobiltelefon, jf.
retsplejelovens § 791 a, stk. 5, til også at omfatte, at
politiet på anden måde ved hjælp af en gps eller
et andet lignende apparat registrerer en mistænkts
færden.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7 (ændring af
retsplejelovens § 791 a, stk. 5), og bemærkningerne
hertil.
2.6. Udnyttelse af oplysninger fremkommet ved visse
privatlivskrænkelser
2.6.1. Gældende ret
Straffelovens § 264 c kriminaliserer den, der uden at have
medvirket til gerningen skaffer sig eller uberettiget udnytter
oplysninger, som er fremkommet ved overtrædelse af
§§ 263, 264 og 264 a.
Bestemmelsen angår således oplysninger, som er
fremkommet ved brud på brevhemmeligheden mv., hemmelig
aflytning, husfredskrænkelse eller fotografering eller
iagttagelse af personer, der befinder sig på et ikke frit
tilgængeligt sted.
Det er en betingelse, at oplysningerne er fremkommet på
strafbar måde, idet en eller flere af bestemmelserne i
§§ 263, 264 eller 264 a objektivt set blev
overtrådt. Det er derimod ikke en betingelse, at nogen
subjektivt kan drages til ansvar for overtrædelsen af
§§ 263, 264 eller 264 a.
Bestemmelsen omfatter oplysninger i enhver form, både
tekst, lyd og billeder og også oplysninger, der blot meddeles
mundtligt.
Oplysningerne skal som nævnt være fremkommet ved
overtrædelse af en af de nævnte bestemmelser. Dette vil
omfatte oplysninger om indholdet af lukkede meddelelser eller
optegnelser, som nogen uberettiget har gjort sig bekendt med, jf.
§ 263, stk. 1, nr. 1, og oplysninger om indholdet af
udtalelser, samtaler eller forhandlinger, som nogen uberettiget har
aflyttet hemmeligt, jf. § 263, stk. 1, nr. 3. Det vil
også omfatte oplysninger om iagttagelser, som nogen har gjort
efter uberettiget at have skaffet sig adgang til andres gemmer, jf.
§ 263, stk. 1, nr. 2, eller til fremmed hus eller andet ikke
frit tilgængeligt sted, jf. § 264, stk. 1, nr. 1.
Endvidere vil det omfatte oplysninger, som nogen får ved
uberettiget at fotografere eller ved hjælp af et apparat
iagttage personer, der befinder sig på et ikke frit
tilgængeligt sted, jf. § 264 a.
Straffelovens § 264 c angår dels at skaffe sig
sådanne oplysninger, dels uberettiget at udnytte
sådanne oplysninger.
At skaffe sig oplysninger indebærer, at den
pågældende har foretaget sig noget aktivt for at komme
i besiddelse af oplysningerne. Den blotte passive modtagelse af
oplysninger på en andens initiativ falder således
udenfor.
Udnyttelse af oplysninger foreligger, når oplysningerne
bruges til noget. Som hovedeksempler kan nævnes
erhvervsmæssig brug og journalistisk brug.
2.6.2. Straffelovrådets overvejelser
Straffelovrådet foreslår ingen ændringer af
gerningsindholdet i straffelovens § 264 c ud over, at ordet
»uberettiget« flyttes, så det sprogligt kommer
til at dække begge led i bestemmelsen.
Straffelovrådet foreslår dog tillige med forslaget
til § 264 b en ændring af straffelovens § 264 c,
så bestemmelsen også kommer til at omfatte det forhold,
at nogen uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, som er
fremkommet ved en overtrædelse af den foreslåede
overvågningsbestemmelse i § 264 b.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side 49 og
93.
2.6.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser
og forslag vedrørende straffelovens § 264 c, og
lovforslaget er udformet i overensstemmelse med rådets
lovudkast.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9,
og bemærkningerne hertil.
2.7. Forfølgelse ved hyppig fremsættelse af
underkendte beskyldninger
2.7.1. Gældende ret
Straffelovens § 266 c angår den, der, efter at en sag
har fundet sin afgørelse, med hensyn til denne på ny
fremsætter underkendte beskyldninger mod den samme person
så hyppigt, at deres fremsættelse udarter til
forfølgelse. Når oplysningerne er egnede til at skade
den pågældende i offentlighedens omdømme,
straffes sådan forfølgelse med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 87 af 15. marts 1939, og
baggrunden for bestemmelsen var, at man ønskede at
bekæmpe serier af bevidst usande beskyldninger, der
fremsættes så hyppigt, at de får karakter af
forfølgelse, jf. Rigsdagstidende, Forhandlinger i
Landstinget, 91de ordentlige Samling 1938-39, spalte 925. Som et
argument mod bestemmelsen blev det under forhandlingerne bl.a.
anført, at det ville være mere naturligt at henvise
til den berigtigelsesret, som var indført gennem presseloven
(nu medieansvarsloven), og som i vidt omfang vil kunne bringes til
anvendelse, jf. spalte 944.
2.7.2. Straffelovrådets overvejelser
Straffelovrådet har anført, at det allerede i
Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om
strafferammer og prøveløsladelse (delbetænkning
1 om sanktionsspørgsmål), side 202, blev
fremhævet, at bestemmelsen muligvis kunne udgå af
straffeloven som overflødig. Dette blev gentaget i
Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om
straffastsættelse og strafferammer, side 873, med en
bemærkning om, at det faldt uden for rammerne af
betænkningen at gå ind i en vurdering, der endeligt
afdækker dette spørgsmål.
Straffelovrådet har endvidere anført, at der ikke
ses at være trykt retspraksis om bestemmelsen, og at
Kriminalregisteret har oplyst, at der ikke pr. 30. november 2016 er
registreret nogen afgørelser, der omhandler straffelovens
§ 266 c i registeret, hvilket bekræfter de tidligere
antagelser af, at bestemmelsen er overflødig.
Straffelovrådet finder på den baggrund, at
bestemmelsen kan ophæves som overflødig.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side
129-130.
2.7.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser
og forslag vedrørende straffelovens § 266 c, og
lovforslaget er udformet i overensstemmelse med rådets
lovudkast. Det bemærkes i den forbindelse, at der heller ikke
efter den 30. november 2016 er trykte domme vedrørende
bestemmelsen, ligesom Kriminalregisteret fortsat ikke har
registreret afgørelser vedrørende bestemmelsen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 (forslag til
ophævelse af straffelovens § 266 c), og
bemærkningerne hertil.
2.8. Ærekrænkelser
2.8.1. Gældende ret
2.8.1.1. Straffelovens § 267
angår ærekrænkelse, mens § 268 angår
den form for ærekrænkelse, som betegnes bagvaskelse.
Strafferammen for ærekrænkelse efter § 267 er
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, mens
straffen for bagvaskelse efter § 268 kan stige til
fængsel i 2 år.
Straffelovens §§ 267-274 om ærekrænkelser
stammer med få undtagelser og ændringer fra
straffeloven af 1930. Enkelte af reglerne går endnu
længere tilbage. Bestemmelserne bygger bl.a. på en
hovedsondring mellem beskyldninger (i lovteksten benævnt
"sigtelser") og ringeagtsytringer (i lovteksten betegnet
"fornærmelige ord og handlinger"), som ifølge
lovteksten bl.a. har betydning for ordningerne vedrørende
sandhedsbevis og mortifikation. Ifølge lovteksten kan det
som udgangspunkt kræves, at der føres bevis for
beskyldninger, hvorimod der ikke er adgang til at føre bevis
for ringeagtsytringer. Beskyldninger kan ifølge lovteksten
mortificeres, hvis de ikke bevises, mens ringeagtsytringer ikke kan
mortificeres.
Ringeagtsytringer omfatter stærkt hånende udtalelser
og handlinger.
Beskyldninger er omfattet, når de er egnet til at
nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse.
Beskyldningerne skal angå den fornærmedes moralske
vandel og egenskaber, eksempelvis beskyldninger om grove strafbare
forhold. Udenfor falder ytringer om en persons økonomiske
forhold, videnskabelige eller kunstneriske præstationer,
intelligens, livsanskuelser, legemlig og åndelig sundhed,
erhvervsmæssige færdigheder osv., medmindre der
indirekte er tale om et angreb på personens moral,
eksempelvis fordi ytringen indirekte er en beskyldning om, at
personen ikke på forsvarlig måde kan varetage sin
stilling eller hverv. Beskyldningen skal angå noget
subjektivt dadelværdigt. En ytring om, at en person alene
objektivt er ansvarlig for et forhold, er ikke en
ærekrænkelse.
Beskyldninger, hvis sandhed bevises, kan som udgangspunkt ikke
straffes som ærekrænkelse, jf. § 269, stk. 1. Der
kan dog straffes efter § 267 for sandfærdige
beskyldninger, der fremsættes i en utilbørlig
fornærmende form, jf. § 270, stk. 1.
Både fremsættelse og udbredelse af ringeagtsytringer
og beskyldninger er omfattet. Efter ordlyden gælder det
enhver fremsættelse eller udbredelse, herunder
fremsættelse alene over for den fornærmede selv. Det
må imidlertid antages, at et neutralt referat alene over for
den fornærmede falder udenfor, så længe den
refererende ikke gør ringeagtsytringen eller beskyldningen
til sin egen. Det må endvidere antages, at fremsættelse
eller udbredelse i en snæver, fortrolig kreds (eksempelvis
inden for den nære familie eller på en lille
arbejdsplads) falder udenfor.
Straf forudsætter forsæt, jf. den almindelige regel
i straffelovens § 19. Forsætskravet er navnlig relevant
i forhold til betydningen af de pågældende ytringer og
i forhold til fremsættelse eller udbredelse. Hvis
gerningsmanden ikke har forstået, hvordan ytringerne ville
blive forstået, kan forsæt mangle. Det samme
gælder, hvis et ufærdigt udkast utilsigtet er blevet
udbredt (gerningsmanden er f.eks. kommet til at trykke send,
før teksten var færdigredigeret). Grundet
strafferammen er forsøg på overtrædelse af
§ 267 ikke strafbar, jf. straffelovens § 21, stk. 3.
Om en beskyldning er sandfærdig, er derimod ikke omfattet
af forsætskravet. Hvis sandheden bevises, er der ikke tale om
ærekrænkelse, medmindre beskyldningen er fremsat i en
utilbørlig fornærmende form. Hvis sandheden ikke
bevises, udelukker gerningsmandens ukendskab til, om beskyldningen
er sand, derimod ikke straf for ærekrænkelse.
Har gerningsmanden ligefrem forsæt med hensyn til, at
beskyldningen er falsk, falder gerningen under § 268 om
bagvaskelse. Det samme gælder efter ordlyden af § 268,
hvis gerningsmanden har "savnet rimelig grund til at anse den for
sand". Som beskrevet nedenfor er en beskyldning i en række
tilfælde straffri, hvis gerningsmanden har haft rimelig grund
til at anse den for sand, og en anvendelse af § 268, 2. led,
efter sin ordlyd kunne derfor let føre til, at beskyldninger
enten var bagvaskelse eller straffri. § 268, 2. led, anvendes
formentlig sjældent eller aldrig i praksis.
En beskyldning fremsat i god tro er ikke strafbar som
ærekrænkelse, hvis gerningsmanden var forpligtet til at
udtale sig eller har handlet til berettiget varetagelse af
åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv, jf.
§ 269, stk. 1. God tro foreligger, når den
pågældende selv anser beskyldningen for sand.
God tro er tilstrækkelig til straffrihed, når den
pågældende har været forpligtet til at udtale
sig, herunder i forbindelse med vidneforklaring for retten, jf.
retsplejelovens § 168, anmeldelse til politiet efter
straffelovens § 141, underretning af Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet efter
hvidvaskloven eller underretning af kommunen efter lov om social
service § 154.
Ved varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget
eller andres tarv kræves ud over god tro, at det er
"berettiget" at varetage interessen eller tarvet ved at fremkomme
med den pågældende beskyldning.
Ved varetagelse af åbenbar almeninteresse må det
formentlig kræves, at der var en vis objektiv bestyrkelse af
beskyldningens sandhed.
Fremsættelse af beskyldninger i forbindelse med
varetagelse af eget eller andres tarv kan f.eks. være
relevant i forbindelse med politianmeldelser, ved privat
påtale af forbrydelser, ved sagsanlæg, ved forklaring
til politiet, i lægeerklæringer og i skoleudtalelser.
Ved vurderingen af berettigelsen skal der tages hensyn til, om der
var rimelig grund til mistanke, til den ivaretagne interesses
betydning og til nødvendigheden af at varetage interessen
på netop denne måde.
Ærekrænkelse kan også ske mod en afdød,
jf. straffelovens § 274. Strafferammen er dog så
bøde eller, hvis der foreligger bagvaskelse, fængsel
indtil 4 måneder. Endvidere ophører beskyttelsen mod
anden ærekrænkelse end bagvaskelse 20 år efter
den pågældendes død.
2.8.1.2. Højesteret fastslog
første gang i UfR 1997.259/2 H, at reglerne om
ærekrænkelser skal fortolkes i lyset af EMRK, herunder
navnlig artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv og
artikel 10 om ytringsfrihed, og de retningslinjer, der
følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis.
EMRK artikel 8 bestemmer, at enhver har ret til respekt for sit
privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Retten til
privatliv tager først og fremmest sigte på at
muliggøre udvikling af den enkeltes personlighed i forholdet
til andre mennesker uden indblanding. Heri ligger også en ret
til beskyttelse mod uberettigede angreb på ens gode navn og
rygte (reputation). Når der er tale om beskyldninger om
strafbare forhold, er der en glidende overgang til beskyttelsen
efter konventionens artikel 6, stk. 2, hvorefter enhver, der
anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig,
indtil hans eller hendes skyld er bevist i overensstemmelse med
loven (uskyldsformodningen).
Det primære formål med artikel 8 er at beskytte den
enkelte mod uberettigede indgreb fra offentlige myndigheder i de
beskyttede rettigheder. Bestemmelsen fortolkes dog sådan, at
den også i et vist omfang pålægger staten
positive handlepligter. Staten kan således have en pligt til
at beskytte den enkelte mod andre privates krænkelse af den
pågældendes gode navn og rygte mv. Det er som
udgangspunkt overladt til staten at vurdere, hvilke
foranstaltninger der skal bringes i anvendelse, og staten har ikke
nødvendigvis pligt til at indføre
strafbestemmelser.
EMRK artikel 8 skal ses i sammenhæng med artikel 10 om
ytringsfrihed, og i forbindelse med en konkret sag om
ærekrænkelse skal der foretages en afvejning af
hensynet til individets ytringsfrihed efter EMRK artikel 10 og
andre personers gode navn og rygte eller rettigheder efter EMRK
artikel 8 med henblik på at vurdere, om strafansvar i den
konkrete situation vil være i overensstemmelse med EMRK
artikel 10.
Menneskerettighedsdomstolen har i sin praksis udviklet en
standard for at vurdere, om der er sket en krænkelse af
artikel 10. Indledningsvis vurderes, om der konkret er sket et
indgreb i ytringsfriheden. Dette spørgsmål giver
sjældent anledning til tvivl i sager om
ærekrænkelser. Når det er fastslået, at der
er sket et indgreb, vurderes det, om indgrebet er foreskrevet ved
lov, om det varetager et sagligt hensyn, og om det er
nødvendigt i et demokratisk samfund for at varetage det
pågældende hensyn.
I sager om ærekrænkelse kan denne vurdering på
det generelle plan beskrives som en afvejning af på den ene
side hensynet til individets ytringsfrihed efter EMRK artikel 10 og
på den anden side andre personers gode navn og rygte eller
rettigheder, der er selvstændigt beskyttet i EMRK artikel 8
om bl.a. retten til privatliv. Se f.eks. Axel Springer mod
Tyskland, dom af 7. februar 2012 (pr. 87), og Ungváry og
Irodalom Kft. mod Ungarn, dom af 3. december 2013 (pr. 43).
I den konkrete afvejning indgår en række
fortolkningsfaktorer, herunder kategoriseringen af udtalelsen som
enten "value judgment" (værdidom) eller "statement of facts"
(beskyldning), udtalelsens emne og formål, udtalelsens
afsender og adressat, udtalelsens forum og muligheden for
kontradiktion, udtalelsens form samt konteksten for udtalelsen.
Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis er sondringen mellem
"værdidom" og "beskyldning" central. Den ledende dom på
området er Lingens mod Østrig, dom af 8. juli 1986. I
sagen havde journalisten Peter Lingens betegnet den
østrigske kansler Bruno Kreisky som "umoralsk" og
"uværdig". Baggrunden for udtalelserne var, at Kreisky havde
samarbejdet med en politiker, der havde en fortid i SS. Lingens
blev dømt for udsagnet i Østrig bl.a. med henvisning
til, at Lingens ikke havde ført sandhedsbevis for sine
udsagn. Domstolen udtalte i pr. 46 bl.a.:
"In the Court's view a careful distinction needs to be made
between facts and value judgments. The existence of facts can be
demonstrated, whereas the truth of value-judgments is not
susceptible of proof […]. As regards value-judgments this
requirement is impossible of fulfillment and it infringes freedom
of opinion itself. "
Domstolen fandt, at Lingens' udsagn var værdidomme. Der
kunne derfor ikke kræves, at Lingens førte
sandhedsbevis. Derimod var det afgørende, om der var et vist
faktuelt belæg for udsagnene, og om disse blev fremsat i god
tro. Denne beskrivelse af vurderingen i sager om bedømmelse
af værdidomme er gentaget og anvendt mange gange siden af
Menneskerettighedsdomstolen, jf. f.eks. Oberschlick mod
Østrig, dom af 23. maj 1991 (pr. 63), hvor en journalist
sammenlignede et konkret forslag på
udlændingeområdet fra politikeren Jörg Haider med
nazisternes politik under Anden Verdenskrig. Også i dette
tilfælde var der tale om en værdidom med et heraf
følgende lempeligere krav til faktuelt belæg for
ytringen.
"Beskyldninger" dækker derimod over udsagn, der kan
føres bevis for, det vil sige egentlige beskyldninger, hvis
rigtighed lader sig be- eller afkræfte. I sager om
beskyldninger for strafbare forhold indgår hensynet til
uskyldsformodningen efter EMRK artikel 6, stk. 2, også i
vurderingen.
Udtalelsens emne og formål har også betydning.
Ifølge praksis fra Menneskerettighedsdomstolen er der et
meget snævert område for at begrænse politiske
ytringer og ytringer om vigtige samfundsmæssige anliggender.
Der ydes ikke en tilsvarende beskyttelse af ytringer eller andre
meningstilkendegivelser, som ikke har almen interesse, men f.eks.
blot har til formål at tilfredsstille et publikums
nysgerrighed.
Udtalelsens afsender og adressat indgår også i
vurderingen. I denne sammenhæng indtager pressen efter
Menneskerettighedsdomstolens praksis en særstilling, hvilket
skal ses i sammenhæng med pressens rolle som "public
watchdog". Der skal således meget tungtvejende grunde til at
retfærdiggøre indgreb i pressens ytringsfrihed.
Selv når der er tale om egentlige beskyldninger
("statement of facts"), der er fremsat af tredjemand og viderebragt
af pressen, har Menneskerettighedsdomstolen fastslået, at
pressen indtager en særstilling i forbindelse med
viderebringelsen. Ifølge domstolen er det i sådanne
tilfælde ikke afgørende, om journalisten kan bevise
rigtigheden af de viderebragte påstande, men derimod om der
er et tilstrækkeligt præcist og troværdigt
faktuelt grundlag for ytringen, hvilket skal vurderes i forhold til
ytringens grovhed.
Det er endvidere væsentligt, hvem der er genstanden for en
ytring.
Udtalelsens forum og muligheden for kontradiktion er yderligere
momenter i afvejningen. En ytrings skadelige effekt er langt
større, hvis ytringen er fremsat i en landsdækkende
tv-udsendelse, end hvis ytringen er fremsat i et lukket møde
med få deltagere. Har der været mulighed for, at den,
som ytringen er rettet mod, har kunnet komme til orde, kan det
omvendt tale imod at sanktionere ytringen.
Højesterets dom gengivet i UfR 1999.122 H angik
dokumentarudsendelsen "Politiets blinde øje", der stillede
sig kritisk over for politiets efterforskning i den såkaldte
Pedal Ove-sag. Pedal Ove blev først dømt for drab,
men senere frifundet, efter at sagen var blevet genoptaget af Den
Særlige Klageret. I dokumentarudsendelsen rettede to
journalister alvorlige beskyldninger mod en navngiven
politiinspektør. I sin redegørelse for de momenter,
der efter Menneskerettighedsdomstolens praksis måtte
tillægges betydning ved vurderingen af, om disse
beskyldninger var strafbare, fremhævede Højesteret
bl.a., at politiinspektøren som følge af den på
tidspunktet for udsendelsen verserende genoptagelsessag ikke havde
kunnet medvirke i udsendelsen. Sagen blev indbragt for
Menneskerettighedsdomstolen, der ikke fandt, at det var i strid med
EMRK artikel 10 at straffe journalisterne for deres udsagn.
Menneskerettighedsdomstolen lagde bl.a. vægt på, at
journalisterne ikke var dømt for at have kritiseret
politiets efterforskning eller for at have videreformidlet
vidneudsagn. Der var derimod tale om en konkret beskyldning om et
strafbart forhold fremsat af journalisterne selv.
Udtalelsens form kan også spille ind.
Såfremt en udtalelses indhold anses for omfattet af EMRK
artikel 10, vil et stødende ordvalg eller en stødende
stil ikke i almindelighed udgøre et selvstændigt
grundlag for et indgreb i ytringsfriheden. Graden af beskyttelse,
som en ytring nyder, er også afhængig af konteksten for
ytringen. Blander en privatperson sig f.eks. i den offentlige
debat, er der videre rammer for den kritik, som den
pågældende må tåle.
Højesterets dom gengivet i UfR 2013.1067/2 H angik en
tidligere borgmester, som i et interview i TV 2 News havde beskyldt
en forhenværende dommer for at være sin åbenlyse
politiske modstander og for at være en yderligtgående
nationalist, der havde tilrettelagt hele retssagen mod den
pågældende tidligere borgmester. Højesteret
betonede, at borgmesteren havde udtalt sig på TV 2 News'
foranledning, og at interviewet fandt sted, umiddelbart efter at
landsretten havde afsagt dom i ankesagen mod ham om embedsmisbrug
og mandatsvig af særlig grov beskaffenhed. Den tidligere
borgmester måtte "under disse omstændigheder have
ganske vide rammer for at udtale sig kritisk. " Konkret var det
imidlertid ikke tilstrækkeligt til at anse de grove
beskyldninger for straffri, jf. straffelovens § 269, stk.
1.
Sondringen mellem "beskyldninger" og "værdidomme" er i
udgangspunktet klar. Det er eksempelvis en beskyldning, hvis man
siger, at X har taget imod bestikkelse. Eksempler på
værdidomme kan være udsagn om, at X er umoralsk,
uværdig eller umenneskelig.
I praksis er der imidlertid en glidende overgang mellem
beskyldninger og værdidomme, og der kan dermed også
være tale om en glidende skala for, hvor sikkert et faktuelt
grundlag der skal være for et givent udsagn, for at det er
beskyttet mod indgreb. Hvis sagen har væsentlig
samfundsmæssig interesse, kan der heller ikke i forhold til
beskyldninger stilles krav om, at udsagnets rigtighed kan bevises
uden for enhver rimelig tvivl under en efterfølgende
retssag.
Hertil kommer, at der er forskel på selv at
fremsætte et udsagn og at referere andres udsagn. Referat af
andres udsagn som led i journalistisk nyhedsformidling, der lever
op til sædvanlige krav til research og adgang til
kontradiktion, kan således være berettiget og beskyttet
mod indgreb, selv om udsagnets rigtighed ikke kan bevises. Det
ligger imidlertid bl.a. i henvisningen til sædvanlige krav
til research, at der også i sådanne tilfælde skal
foreligge i det mindste et vist faktuelt grundlag for udsagnet.
Påvirkningen fra Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention har betydet, at sondringen mellem
sigtelser og fornærmelige ord eller handlinger
(ringeagtsytringer) ikke længere har de retsvirkninger, der
fremgår af straffelovens ordlyd og ældre
retspraksis.
I forhold til straffelovens sondring mellem sigtelser og
ringeagtsytringer er værdidomme en mellemform, således
at forstå at såvel nogle udsagn, der i ældre
praksis blev anset for ringeagtsytringer, som nogle udsagn, der
efter dansk ret stadig traditionelt betegnes sigtelser, i dag
må rubriceres som værdidomme. Beskyldninger
udgør således alene en delmængde af de udsagn,
der i dansk ret betegnes sigtelser.
Hovedretsvirkningen af, at et udsagn rubriceres som en
værdidom, er, at der i sådanne tilfælde ikke
må kræves sandhedsbevis (men alene et vist faktuelt
grundlag) - altså i en vis forstand det modsatte af den
traditionelle danske ordning, der er udtrykt i straffeloven, hvor
der enten kræves sandhedsbevis eller ikke er adgang til
sandhedsbevis.
Det kan give anledning til tvivl, hvordan ringeagtsytringer, der
alene helt generelt giver udtryk for en foragtende,
forhånende, latterliggørende eller på anden
måde nedvurderende opfattelse af en anden, vil blive
bedømt i dag. Der er ikke tvivl om, at mere udviklede
udsagn, der i ældre dansk praksis blev kategoriseret som
ringeagtsytringer og dermed som udgangspunkt strafbare (uden adgang
til sandhedsbevis), i dag ofte må anses som værdidomme,
der ikke må gribes ind overfor, hvis de har et vist faktuelt
grundlag.
Der er heller ikke tvivl om, at kortfattede ringeagtsytringer,
som tidligere uden videre blev anset som strafbare, i dag må
behandles efter de beskrevne principper for værdidomme, hvis
udsagnet med rimelighed kan anses som en sådan. Det
gælder antagelig eksempelvis udsagn som "åndelig
falittenspiller" og "åndelig gøgler" (UfR 1935.676
H).
Tvivlen angår derimod udtryk, der reelt alene er
skældsord, eksempelvis "svin", "kloakrotte", "skadedyr",
"spaghettitøs", "horeunge", "kreatur" (VLT 1941.104),
"modbydelige snotabe" og "kvajhoved" (UfR 1966.483 Ø -
§ 121). Menneskeretligt gælder for så vidt det
samme - hvis udsagnet (læst i sin kontekst) med rimelighed
kan anses som en værdidom, må det behandles som en
sådan, dvs. der må ikke gribes ind over for udsagnet,
hvis det har et vist faktuelt grundlag, og det er udbredt som led i
en offentlig debat om emner af væsentlig samfundsmæssig
interesse. Spørgsmålet er imidlertid, om rene
skældsord overhovedet kan have et faktuelt grundlag.
2.8.2. Straffelovrådets overvejelser
2.8.2.1. Straffelovrådet har
overvejet, om og i givet fald i hvilken form kriminaliseringen af
ærekrænkelse bør videreføres.
Overvejelserne er foretaget i lyset af, at internettets
udbredelse har medført, at der kommunikeres og debatteres
let og hurtigt via e-mail, diverse debatfora, sociale medier osv.,
og at nogle personer i den forbindelse anvender en hård tone
med fornærmelser og beskyldninger, herunder både
strafbare og ikke strafbare. Dette kan være med til at
afspore en debat, dels fordi fokus fjernes fra sagen til de
personangreb, som er fremkommet, dels fordi det kan afføde,
at man afholder sig fra at ytre sig i frygt for at blive udsat for
personangreb. Det er i mange sammenhænge blevet
fremhævet, at der generelt anvendes en hårdere
sprogbrug, når der kommunikeres elektronisk og hurtigt, end
når man kommunikerer mundtligt. Denne grundlæggende
præmis er indgået i Straffelovrådets overvejelser
som et argument for, at der bør opretholdes et værn
mod ærekrænkelser.
Internettets udbredelse har endvidere medført risiko for,
at ærekrænkelser mv. udbredes i et hidtil uset tempo og
omfang, og dette kan være med til at forøge
skadevirkningen af en ærekrænkelse med risiko for store
personlige omkostninger til følge. Hertil kommer, at
internettet anvendes konstant, og at den krænkede derfor
sjældent vil kunne undgå at blive mindet om
krænkelsen, som derved får en mere vedvarende
karakter.
Straffelovrådet vil på den ene side pege på,
at ærekrænkelsers strafværdighed i almindelighed
er forholdsvis ringe, og at der af den grund kunne ske en
afkriminalisering af ærekrænkelse helt eller delvist ud
fra en betragtning om, at det er for vidtgående at have et
strafferetligt værn mod disse navnlig i form af
fornærmelser, men også beskyldninger, og at
sådanne krænkelser således kun bør
imødegås civilretligt med f.eks. erstatning eller
godtgørelse.
Straffelovrådet har således overvejet, om
ærekrænkelse bør afkriminaliseres generelt, dog
med undtagelse af bagvaskelse efter § 268, 1. led, idet det
strafferetlige værn mod ærekrænkelse som
anført nedenfor efter Straffelovrådets opfattelse har
en så stærk begrundelse, at det vil være for
vidtgående at afkriminalisere (i hvert fald de groveste)
beskyldninger, der fremsættes eller udbredes mod bedre
vidende.
Det er Straffelovrådets opfattelse, at det særligt i
lyset af den teknologiske udvikling med risiko for hurtig og bred
udbredelse på internettet og deraf følgende
større risiko for øget skadevirkning vil være
for vidtgående at afkriminalisere i hvert fald den form for
beskyldninger, der efter Menneskerettighedsdomstolens praksis
kategoriseres som udsagn om bestemte kendsgerninger (statement of
facts). Krænkelsen ved uretmæssigt at blive beskyldt
for at have begået f.eks. alvorlig kriminalitet er efter
rådets opfattelse så alvorlig, at der fortsat
bør være adgang til at skride ind over for en
sådan beskyldning med straf.
Det er endvidere Straffelovrådets opfattelse, at det vil
være for vidtgående at afkriminalisere den form for
ærekrænkelse, der efter Menneskerettighedsdomstolens
praksis kategoriseres som "værdidomme" (value judgment), idet
disse kan have et vist faktuelt grundlag, der kan være
genstand for bevis. Det vil således i mange sammenhænge
være særdeles krænkende at blive kaldt f.eks.
nazist eller fascist eller at blive beskyldt for at være
umoralsk eller uværdig, og det kan have en så stor
skadevirkning, at der kan være behov for at kunne skride ind
med straf.
Endelig er det Straffelovrådets opfattelse, at også
ringeagtsytringer (fornærmelser), der falder uden for EMRK's
beskyttelse af ytringsfriheden, fordi de ikke har noget
påstandsindhold, fortsat bør være omfattet af
den strafferetlige beskyttelse. Rådet har herved lagt
vægt på, at krænkelsen i hvert fald i visse
grovere tilfælde af brug af ringeagtsytringer kan være
så betydelig og samtidig konfliktoptrappende og -skabende, at
et strafferetligt værn forekommer relevant og berettiget,
ligesom rådet har lagt vægt på den udvikling i
debattone mv. og risiko for øget alvorlig skadevirkning ved
udbredelse på internettet, som er beskrevet ovenfor.
Straffelovrådet finder, at bestemmelserne om
ærekrænkelse fortsat skal omfatte både
fremsættelse og udbredelse af ærekrænkelsen,
ligesom det findes velbegrundet, at
ærekrænkelsesbestemmelserne beskytter juridiske
personer.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side 142-148
og 152-154.
2.8.2.2. Straffelovrådet har
herefter overvejet, om der er behov for en bestemmelse om
ærekrænkelser af særlig grov beskaffenhed i
lighed med straffelovens § 268 om bagvaskelse, der straffes
efter en højere strafferamme end de øvrige
ærekrænkelser.
Straffelovrådet har i den forbindelse anført, at
strafansvaret for ærekrænkelse har sin stærkeste
begrundelse i tilfælde af bagvaskelse efter § 268, 1.
led, om fremsættelse eller udbredelse af en sigtelse mod
bedre vidende, og der er således ikke tvivl om, at en
sådan bestemmelse bør videreføres eventuelt med
justeringer. Det er i den forbindelse endvidere
Straffelovrådets opfattelse, at forhold af denne grovhed
efter begæring bør påtales af det offentlige,
jf. herom pkt. 2.10 nedenfor.
Straffelovrådet har herefter overvejet, om der kan
forekomme andre ærekrænkelser end bagvaskelse efter
gældende § 268, 1. led, der er så grove, at det
kan være velbegrundet at kunne straffe dem efter den
højere strafferamme i § 268. Dette er efter
Straffelovrådets opfattelse særligt relevant i forhold
til grove beskyldninger, dvs. beskyldninger der er egnede til
væsentligt at skade nogens omdømme, herunder
især beskyldninger om grove strafbare forhold, der
fremsættes på et mangelfuldt grundlag, og hvor
grovheden forstærkes, hvis beskyldningen udbredes gennem et
landsdækkende medie.
Det vil endvidere efter rådets opfattelse være
relevant, hvis ærekrænkelser er fremsat på en
måde, så de udbredes i betydeligt omfang, eller der er
en risiko for sådan udbredelse, herunder navnlig på
internettet eller gennem indholdet af et massemedie, og denne
udbredelse i kombination med ærekrænkelsernes karakter
vil kunne have en langvarig og/eller alvorlig skadevirkning for
forurettede.
Det er endelig relevant i forhold til de
ærekrænkelser, som omfattes af straffelovens §
268, 2. led, og som drejer sig om de tilfælde, hvor
gerningsmanden har savnet rimelig grund til at anse en sigtelse for
sand.
Straffelovrådet finder imidlertid bl.a. i lyset af
overvejelserne om betinget offentlig påtale, at § 268
bør afgrænses mere snævert med udgangspunkt i
det nuværende 1. led af bestemmelsen, dvs. hvis en
beskyldning er fremsat eller udbredt mod bedre vidende. De
beskyldninger, der i dag er omfattet af § 268, 2. led, vil
således fremover alene være omfattet af § 267,
hvor strafmaksimum imidlertid foreslås hævet til
fængsel i indtil 1 år.
Det er på den baggrund Straffelovrådets opfattelse,
at § 268 fremover bør begrænses til alvorlige
beskyldninger, der er fremsat eller udbredt mod bedre vidende, og
at bestemmelsen bør indeholde et strafmaksimum af
fængsel indtil 2 år og undergives betinget offentlig
påtale.
Alvorlige beskyldninger vil primært omfatte beskyldninger
om grove strafbare forhold. Det vil være op til
anklagemyndigheden at foretage en vurdering af, om der er tale om
en tilstrækkelig alvorlig beskyldning til, at
anklagemyndigheden på begæring kan påtale
forholdet, og i sidste ende er det op til domstolene at
henføre forholdet til § 267 eller § 268.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side
148-151.
2.8.2.3. Der er generel enighed i
nyere juridisk litteratur om, at straffelovens bestemmelser om
ærekrænkelse i §§ 267-274 bør
omskrives med henblik på at indrette bestemmelserne
sådan, at de afspejler de principper, som følger af
EMRK artikel 10 og Menneskerettighedsdomstolens praksis, og som
således er afgørende for strafbarheden af
ærekrænkende udsagn.
Straffelovrådet er enig i, at der er behov for at
nyaffatte bestemmelserne om ærekrænkelse, sådan
at de bedre afspejler gældende ret i relation til EMRK. Dette
gælder navnlig bestemmelserne i §§ 269-271 om
sandhedsbevis mv. Som bestemmelserne er formuleret i dag, er de
forskellige principper dels absolutte, hvilket ikke stemmer overens
med Menneskerettighedsdomstolens praksis, dels er de svære at
danne sig et overblik over, fordi de mange principper, der i vidt
omfang er indbyrdes forbundne, er spredt ud på flere
bestemmelser. Endelig er de kun delvist udtryk for den vurdering,
der skal foretages i relation til EMRK's bestemmelser.
Den overordnede forskel mellem straffelovens regler om
ærekrænkelser og EMRK er, at straffelovens regler er
knyttet til spørgsmålet om, hvorvidt et udsagn er
sandt eller falskt. Det centrale spørgsmål efter EMRK
er derimod, om en ytring fortjener beskyttelse i den
sammenhæng, hvori ytringen er fremkommet. I vurderingen efter
EMRK indgår en lang række momenter, som tillægges
varierende betydning afhængig af den kontekst, som ytringen
er fremsat i. Der er tale om en retlig standard, der er udfyldt og
fortsat udfyldes af Menneskerettighedsdomstolens praksis.
Straffelovrådet har på den baggrund udarbejdet et
lovudkast, hvor lovteksten fastlægger et gerningsindhold
(§§ 267 og 268) og herunder kun helt overordnet afspejler
den vurdering, der skal foretages i relation til EMRK, og hvor den
nærmere beskrivelse af disse principper fremgår af
lovbemærkningerne (§ 269).
Straffelovrådet finder endvidere anledning til at erstatte
de gældende bestemmelser i straffelovens §§ 269-274
om ærekrænkelse med et mere enkelt regelsæt, der
er udformet i lyset af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolens
praksis om forholdet mellem konventionens artikel 8 om retten til
privatliv og artikel 10 om ytringsfrihed.
Disse ændringer indebærer bl.a., at straffelovens
§§ 269-272 (bortset fra § 270, stk. 2), der
vedrører sandhedsbevis mv. og i øvrigt regulerer, i
hvilket omfang ærekrænkende ytringer er straffri,
erstattes af en samlet bestemmelse i § 269, som bedre, men kun
overordnet set, afspejler gældende ret efter
Menneskerettighedsdomstolens praksis, idet § 271, stk. 1, dog
foreslås videreført med sproglige ændringer i
§ 269, stk. 3.
Straffelovrådet anfører om bestemmelsen om
sandhedsbevis i straffelovens § 269, hvorefter beskyldninger
er straffrie, hvis der føres sandhedsbevis for dem, at den
skal fortolkes i lyset af Menneskerettighedsdomstolens praksis. Det
indebærer, at der vil kunne skrides ind over for
krænkende udsagn mod navngivne enkeltpersoner
vedrørende statement of facts, hvis rigtighed ikke bevises,
eller hvis de i øvrigt ikke har et fornødent
grundlag. Krænkende værdidomme kan derimod ikke
kræves bevist, men der kan dog skrides ind over for dem, hvis
de ikke har det fornødne faktuelle grundlag.
Sandhedsbeviset har en central og grundlæggende funktion,
idet der som det klare udgangspunkt ikke bør straffes for
bevisligt sande beskyldninger. Sandhedsbeviset beskytter ikke kun
den påståede krænker, men også de personer,
som er uskyldige i forhold til de beskyldninger, der rettes mod
dem.
Straffelovrådet foreslår en ny bestemmelse i
straffelovens § 269, der i overensstemmelse med
Menneskerettighedsdomstolens praksis fokuserer på, om den
udbredte ærekrænkelse fremkom i en sammenhæng,
hvor der var rimelig anledning til den. Bestemmelsen afspejler
således den afgørende afvejning af på den ene
side hensynet til individets ytringsfrihed efter EMRK artikel 10 og
på den anden side andre personers gode navn og rygte eller
rettigheder, der er selvstændigt beskyttet i EMRK artikel 8
om bl.a. retten til privatliv.
Bestemmelsen fokuserer ikke - ligesom den gældende
bestemmelse - på sandhed som en afgørende betingelse
for straffrihed, men på den samlede anledning til udbredelsen
af en ytring. Herved understreges relationen mellem på den
ene side udtalelsens eller meddelelsens indhold og klarhed og
på den anden side kravet til den sandsynliggørelse af
rigtigheden af udtalelsen eller meddelelsen, som skal opfyldes for
at opnå straffrihed.
I straffelovens § 271, stk. 1, bestemmes det, at tidligere
frifindende domme afsagt i ind- eller udland indebærer, at
der ikke kan føres sandhedsbevis om den beskyldning, som
fremsættes, og som dommen omhandlede, idet dommen har renset
den forurettede.
Det er Straffelovrådets opfattelse, at bestemmelsen
bør videreføres som et generelt princip, og
rådet har således opretholdt princippet i en
særskilt bestemmelse, hvorefter der ikke kan føres
bevis for en strafbar handling, hvis den, beskyldningen rettes mod,
er frifundet for handlingen ved endelig dom.
Straffelovrådet finder, at den foreslåede
bestemmelse i § 269, stk. 3, kun bør finde anvendelse i
relation til udenlandske domme, hvis Danmark ved overenskomst eller
på andet retligt grundlag anerkender dommene fra det
pågældende land.
Bestemmelsen indebærer ikke, at enhver kritik af en
frifindelse ved endelig dom skal anses for en retsstridig
beskyldning mod den frifundne for at have begået det eller de
forhold, som tiltalen angik.
Der henvises i øvrigt til betænkningens side
151-152 og 154-160.
2.8.2.4. Straffelovrådet har
overvejet, om straffelovens § 273, stk. 1, om mortifikation
skal ophæves som overflødig, idet bestemmelsen dels
ikke tilføjer noget i forhold til en fældende dom om
overtrædelse af § 267, og dels fordi mortifikation
på ulovbestemt grundlag kan anvendes, hvis man ikke
ønsker samtidig at nedlægge påstand om
straf.
Straffelovrådet finder imidlertid ikke grundlag herfor,
idet det ikke forekommer hensigtsmæssigt at ophæve en
udtrykkelig bestemmelse, når der fortsat skal gælde et
tilsvarende ulovbestemt princip. Dette gælder, selv om
bestemmelsen og det ulovbestemte princip til dels har forskellige
anvendelsesområder.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side
160-162.
2.8.2.5. Straffelovrådet har
overvejet, om bestemmelsen i straffelovens § 273, stk. 2, om
offentliggørelse af domskonklusioner bør
videreføres, herunder om den er nødvendig ved siden
af medieansvarslovens § 54 om offentliggørelse i det
massemedie, hvor krænkelsen er sket.
Bestemmelsen anvendes i retspraksis, og der tilkendes
forholdsvis høje beløb til offentliggørelse
efter den. Det er ikke desto mindre Straffelovrådets
opfattelse, at bestemmelsen bør ophæves som
utidssvarende og til dels overflødig. Den digitale udvikling
indebærer således, at den forurettede i mange
tilfælde omkostningsfrit kan offentliggøre en
domskonklusion på internettet. På områder
dækket af medieansvarsloven vil denne lov i vidt omfang give
mulighed for offentliggørelse af dommen eller dele heraf i
det krænkende medie.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side
162-163.
2.8.2.6. Straffelovrådet har i
forlængelse af de generelle overvejelser om, hvorvidt
ærekrænkelse fortsat bør være værnet
af strafbestemmelser, overvejet, om ærekrænkelser af
afdøde personer er strafværdige.
Det er Straffelovrådets opfattelse, at
ærekrænkelser mod en afdød sammenlignet med en
tilsvarende ærekrænkelse mod en person i live i
almindelighed må anses som en mindre alvorlig forbrydelse,
men at der kan tænkes at blive fremsat grove
ærekrænkende beskyldninger mod en person kort tid efter
dennes død, og at disse må anses som
strafværdige krænkelser af den pågældende
med følgevirkninger for de efterladte.
Det er samlet set Straffelovrådets opfattelse, at der ikke
er stærke grunde til at ændre gældende ret. Af
forenklingsgrunde foreslås det imidlertid, at straffelovens
§ 274 ophæves, men alene med den virkning, at
afdøde personer fremover skal anses for direkte omfattet af
lovteksten i den foreslåede § 267, jf. rådets
forslag til § 267, stk. 2, forudsætningsvist.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side
163-167.
2.8.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
2.8.3.1. Justitsministeriet er
overordnet set enig i Straffelovrådets overvejelser og
forslag vedrørende straffelovens bestemmelser om
ærekrænkelse, og lovforslaget er med enkelte
undtagelser udformet i overensstemmelse med rådets
lovudkast.
Justitsministeriet finder imidlertid med afsæt i
Straffelovrådets overvejelser, at der kan forekomme andre
ærekrænkelser end dem, som Straffelovrådet har
foreslået, skal være omfattet af bestemmelsen om
bagvaskelse i § 268, der er så grove, at det er
velbegrundet dels at kunne straffe dem efter den højere
strafferamme i § 268, dels at de skal være undergivet
betinget offentlig påtale.
Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at
navnlig beskyldninger, som er fremsat eller udbredt gennem
indholdet af et massemedie, og som er egnet til væsentligt at
skade den forurettede, er meget strafværdige. Der kan f.eks.
være tale om, at en person på et mangelfuldt grundlag
beskyldes for at have begået et strafbart forhold, og
grovheden heraf forstærkes, hvis beskyldningen udbredes
gennem et landsdækkende medie, og hvis forurettede er
særligt udsat for at lide skade på grund af
beskyldningen.
Den skade, som den pågældende skal kunne lide, skal
gå ud over den skade på omdømmet, som
sædvanligvis kan ramme en person, der beskyldes for noget
tilsvarende. Der kan f.eks. være tale om, at forurettede
indtager en særlig stilling, varetager en særlig post
eller er i en særlig position, som beskyldningen er egnet til
at bringe i fare.
Selv om anden vid udbredelse, der ikke er sket gennem indholdet
af et massemedie, også kan have alvorlig skadevirkning for
den forurettede, finder Justitsministeriet under henvisning til
Straffelovrådets overvejelser om at begrænse betinget
offentlig påtale af ærekrænkelser, at
bestemmelsen skal afgrænses til kun at omfatte udbredelse
gennem et massemedie. Baggrunden herfor er, at der generelt
bør kunne fæstes større lid til indholdet i et
massemedie end f.eks. indholdet af privatpersoners beskyldninger
fremsat på internettet, herunder på Facebook.
De yderligere beskyldninger, som Justitsministeriet
foreslår omfattet af straffelovens § 268, skal i
overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens praksis
forstås som påstande om fakta, der kan bevises eller
modbevises (statement of facts). I princippet vil enhver
beskyldning kunne være omfattet af den foreslåede
udvidelse af straffelovens § 268, men betingelsen om, at
beskyldningen skal være egnet til væsentligt at skade
den forurettede, vil i praksis indebære en afgrænsning
af, hvilke beskyldninger der kan blive relevante i forhold til
bestemmelsens anvendelsesområde.
En beskyldning om, at forurettede har begået et strafbart
forhold af mindre grovhed, herunder f.eks. visse
overtrædelser af særlovgivningen, som sammenholdt med
udbredelsen i et massemedie samt den mulige skadevirkning
beskyldningen vil kunne få for den forurettede, vil
således kunne være omfattet af bestemmelsen. Det er - i
modsætning til den foreslåede § 268, nr. 1 - ikke
et krav for anvendelsen af bestemmelsen, at beskyldningen er
fremsat mod bedre vidende.
2.8.3.2. Justitsministeriet har ikke
på det foreliggende grundlag fundet anledning til at
gennemføre Straffelovrådets forslag om, at der alene
skal kunne idømmes straf i form af bøde, når en
sag påtales privat, jf. herom lovforslagets pkt. 2.10
nedenfor.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12,
og bemærkningerne hertil.
2.9. Straffen
for freds- og ærekrænkelser
2.9.1. Gældende ret
Straffen for overtrædelse af straffelovens §§
263, 264, 264 a og 264 d er som udgangspunkt bøde eller
fængsel indtil 6 måneder.
Begås brud på brevhemmeligheden mv., hemmelig
aflytning eller husfredskrænkelse i form af at skaffe sig
adgang til et ikke frit tilgængeligt sted (§ 263, stk.
1, og § 264, stk. 1, nr. 1) med forsæt til at skaffe sig
eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds
erhvervshemmeligheder, eller foreligger der i øvrigt
særligt skærpende omstændigheder, kan straffen
stige til fængsel indtil 6 år, jf. § 263, stk. 3,
og § 264, stk. 2. For så vidt angår
husfredskrænkelse i form af at skaffe sig adgang til et ikke
frit tilgængeligt sted anses som særligt
skærpende omstændighed navnlig tilfælde, hvor
forholdet er begået under sådanne omstændigheder,
at det påfører andre en betydelig skade eller
indebærer en særlig risiko herfor.
Straffen for overtrædelse af § 263, stk. 2, om
uberettiget at skaffe sig adgang til en andens oplysninger eller
programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem og
af § 263 a, stk. 1-3, om visse handlinger med hensyn til koder
og andre adgangsmider til et ikke offentligt tilgængeligt
informationssystem er som udgangspunkt bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan
under særligt skærpende omstændigheder stige til
fængsel indtil 6 år, jf. § 263, stk. 3, og §
263 a, stk. 4.
Det fremgår af straffelovens § 264 c, at de i
§§ 263, 264 og 264 a indeholdte straffebestemmelser
finder tilsvarende anvendelse på den, der uden at have
medvirket til gerningen skaffer sig eller uberettiget udnytter
oplysninger, som er fremkommet ved overtrædelsen.
Overtrædelse af § 264 c straffes således på
samme måde som beskrevet ovenfor vedrørende
§§ 263, 264 og 264 a.
Straffelovens § 264 d om videregivelse af meddelelser eller
billeder vedrørende en andens private forhold indeholder i
stk. 2 en skærpet sidestrafferamme, hvorefter straffen kan
stige til fængsel indtil 3 år, hvis der under hensyn
til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller
antallet af berørte personer foreligger særligt
skærpende omstændigheder.
Strafferammen for ærekrænkelse efter straffelovens
§ 267 er bøde eller fængsel indtil 4
måneder, mens straffen for bagvaskelse efter straffelovens
§ 268 kan stige til fængsel i 2 år.
Ærekrænkelse af en afdød straffes dog med
bøde eller, hvis bagvaskelse foreligger, med fængsel
indtil 4 måneder, jf. straffelovens § 274.
2.9.2. Straffelovrådets overvejelser
Straffelovrådet anfører, at den mest anvendte
strafferamme i straffelovens kapitel 27 for krænkelse af
privatlivets fred er bøde eller fængsel indtil 6
måneder. I § 263, stk. 2, og § 263 a, stk. 1-3,
anvendes en strafferamme på bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder. Hertil kommer, at der efter
både § 263, § 263 a og § 264 er mulighed for
under særligt skærpende omstændigheder, at
straffen kan stige til fængsel i 6 år.
Det er karakteristisk, at det brede spænd i strafferammen
gående fra bøde til fængsel indtil 6 år
under særligt skærpende omstændigheder
gælder de bestemmelser, som ikke alene beskytter
enkeltpersons privatliv, men generelt beskytter private steder,
meddelelser og oplysninger, og hvor den krænkede derfor
også kan være eksempelvis en erhvervsvirksomhed eller
en offentlig myndighed (§§ 263-264).
Normalstrafferammen i § 263, stk. 2 (der foreslås
ændret til stk. 1), er højere end i de øvrige
bestemmelser om fredskrænkelser bortset fra § 263 a.
Dette begrundes i forarbejderne fra 2003 navnlig med, at det
it-baserede samfund er meget sårbart, og at selv et
forsøg på hacking er meget føleligt for
offeret, der i praksis ofte er nødt til at gennemgå
hele systemet for at være sikker på, om der er sket
skader, jf. pkt. 2.2.1.4 og 2.3.1.3 i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 55 af 5. november 2003
(Folketingstidende 2003-2004, Tillæg A, side 1774
og1779).
I perioden 2011 til 2015 var der i alt 19 sager, hvor
straffelovens § 263, stk. 1, nr. 1, om brud på
brevhemmeligheden var eneste forhold (solosag) eller hovedforholdet
i en sag med flere tiltaler efter samme eller andre bestemmelser
(sagskompleks). Af disse 19 sager blev 14 afgjort med bøde
og en med et tiltalefrafald. Den gennemsnitlige
bødestørrelse - uanset om der var tale om solosager
eller sager med flere forhold - var ca. 2.000-3.000 kr. De
øvrige fire sager blev afgjort med en fængselsstraf,
hvoraf én sag blev afgjort med ubetinget fængsel i 4
måneder.
I samme periode blev der afgjort seks straffesager, hvor
straffelovens § 263, stk. 1, nr. 2, om adgang til andres
gemmer var hovedforholdet. Fire af sagerne blev afgjort med
bøder på højst 3.000 kr., og to sager blev
afgjort, uden at der blev udmålt en straf.
I samme periode blev der afgjort fem straffesager, hvor
straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3, om ulovlig aflytning og
optagelse blev bedømt som eneste forhold. Tre sager blev
afgjort med bøde på i gennemsnit 1.600 kr. To sager
blev afgjort med betinget fængsel.
I samme periode blev der afgjort 84 straffesager, hvor
straffelovens § 263, stk. 2, om ulovlig adgang til
informationssystemer var hovedforholdet. Af disse sager blev 47
afgjort med en fængselsstraf, heraf blev der i fire sager
idømt en ubetinget fængselsstraf. Den gennemsnitlige
bødestørrelse i sager efter bestemmelsen er mellem
2.000 og 3.500 kr.
I samme periode blev der afgjort fire straffesager, hvor
straffelovens § 263, stk. 3, om brud på stk. 1 og 2
under særligt skærpende omstændigheder var
hovedforholdet. Alle sagerne blev afgjort med en
fængselsstraf, heraf en med ubetinget fængsel i 30
dage.
I 2016 blev der afsagt flere domme om § 263, stk. 3, jf.
stk. 2, i den såkaldte Se og Hør-sag. Ved to utrykte
domme af 25. august 2016 fra Retten i Glostrup blev Aller Media
A/S, en redaktionssekretær/nyhedschef og en redaktionschef
fundet skyldige i at have medvirket til, at en ansat hos PBS/IBM
systematisk skaffede sig uberettiget adgang til virksomhedens
it-systemer og udleverede kreditkortoplysninger vedrørende
en række kendte personer til ansatte hos Se og Hør til
brug for artikler i ugebladet. De pågældende blev
ligeledes fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens
§ 299, stk. 2 (om bestikkelse i private retsforhold), ved at
have betalt den ansatte hos PBS/IBM for disse oplysninger.
Forholdet havde stået på i ca. 3½ år fra
2008 til 2012, og den ansatte havde i denne periode udleveret
oplysninger ikke under 662 gange. Retten fastsatte bøden til
Aller Media A/S til 50 dagbøder á 200.000 kr., i alt
10.000.000 kr. Begge ansatte blev straffet med fængsel i 6
måneder, som blev gjort betinget med vilkår om
samfundstjeneste. Retten lagde ved fastsættelsen af straffene
i skærpende retning vægt på, at forholdene blev
begået systematisk over en meget lang periode og i et meget
stort omfang, og at der var tale om erhvervsmæssig anvendelse
af de ulovligt indhentede oplysninger. Retten lagde også
vægt på den krænkelse, som
lovovertrædelserne havde medført for de forurettede,
ved at oplysningerne om private forhold blev videregivet og i et
vist omfang offentliggjort. Der blev for de to ansatte lagt
vægt på, at de begge i hele perioden kendte til
forholdet og selv modtog og videregav oplysninger til brug for
artikler. De havde begge ledende og betroede stillinger i
redaktionen og var i en del af perioden med i den inderkreds, der
kendte til brugen af kilden. Retten lagde i formildende retning
blandt andet vægt på, at de ikke havde deltaget i
indgåelse af aftalen eller haft et overordnet ansvar for at
fastholde aftalen, ligesom retten tillagde deres personlige forhold
betydning.
Den ansatte ved PBS/IBM blev ved Retten i Glostrups dom af 24.
november 2016 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens
§ 263, stk. 3, jf. stk. 2, ved uberettiget at have skaffet sig
adgang til oplysninger om en lang række offentligt kendte
personers kreditkorttransaktioner. Herudover blev to tidligere
chefredaktører hos Se og Hør og to tidligere
journalister hos Se og Hør fundet skyldige i at have
medvirket til IBM-medarbejderens overtrædelser af § 263,
stk. 3, jf. stk. 2. IBM-medarbejderen blev idømt ubetinget
fængsel i 1 år og 6 måneder og den ene
chefredaktør, der havde indgået en aftale med
IBM-medarbejderen om, at denne mod kontant betaling løbende
skulle skaffe kreditkortoplysninger til Se og Hør, blev
idømt fængsel i 1 år og 3 måneder, hvoraf
3 måneder skulle fuldbyrdes, mens den resterende del af
straffen blev gjort betinget. Retten lagde ved straffens
udmåling for disse tiltalte bl.a. vægt på
omfanget og karakteren af det strafbare forhold, at det var dem,
der i 2008 indgik aftalen, og at aftalen indebar en systematisk
overvågning af en lang række offentligt kendte
personers færden og dermed en betydelig krænkelse af
disse personer og et brud på den grundlæggende tillid,
offentligheden må have til håndteringen af private
personers betalingsoplysninger. Retten tillagde det endvidere
skærpende betydning, at hensynet bag indgåelsen af
aftalen var at tjene penge på at levere oplysninger uden
samfundsmæssig værdi, der alene skulle bruges til ren
underholdning, og at der samlet blev udbetalt ikke under 365.503
kr. Den anden tidligere chefredaktør blev idømt 1
års betinget fængsel, og retten lagde herved bl.a.
vægt på, at han som chefredaktør på
ethvert tidspunkt havde mulighed for at stoppe samarbejdet med
IBM-medarbejderen, men at han til trods herfor og uagtet, at han
modtog advarsler om at anvende kilden og i 2009 af ledelsen fik
besked om at stoppe samarbejdet med denne, fortsatte anvendelsen
helt frem til ved årsskiftet 2011/2012. Straffen blev gjort
betinget på grund af hans personlige og helbredsmæssige
forhold. De to tidligere journalister, der modtog
kreditkortoplysningerne, blev idømt 4 måneders
betinget fængsel. Ved udmålingen af straffen for de to
tidligere ansatte journalister lagde retten vægt på
omfanget af deres medvirken og formålet hermed, men at de
på den anden side som menige medarbejdere ikke havde haft et
ledelsesmæssigt ansvar for, at aftalen med IBM-medarbejderen
blev indgået eller fortsatte, og at de fik opgaven med at
være kontaktpersoner til kilden tildelt. IBM-medarbejderens
dom blev for så vidt angår strafudmålingen anket
til Østre Landsret, der den 8. august 2017 stadfæstede
Retten i Glostrups dom (UfR 2017.3544).
I perioden 2011 til 2015 blev der i alt afgjort én
straffesag efter straffelovens § 263 a om adgangsmidler til
ikke-kommercielle informationssystemer. Sagen blev afgjort med
betinget fængsel.
I samme periode blev der afgjort ca. 400-500 straffesager om
året, hvor straffelovens § 264, stk. 1, om
husfredskrænkelse var hovedforholdet. Hovedparten af sagerne
blev afgjort med bøde, og bødestørrelserne var
i gennemsnit ca. 1.200 kr. i solosager og ca. 3.000 kr. i
sagskomplekser. Herudover blev 232 sager afgjort med fængsel,
hvoraf ca. halvdelen blev afgjort med ubetinget fængsel med
en gennemsnitlig straflængde på mellem 10 og 90 dages
fængsel. Langt hovedparten af sagerne, der blev afgjort med
en fængselsstraf, var en del af et sagskompleks, dvs. dommen
angik et hovedforhold, der vedrørte § 264, stk. 1, men
den angik også andre forhold vedrørende samme
bestemmelse eller andre bestemmelser. Der blev ikke afgjort sager,
hvor straffelovens § 264, stk. 2, om husfredskrænkelse
under særligt skærpende omstændigheder var
hovedforholdet.
I samme periode blev der afgjort 22 straffesager, hvor
straffelovens § 264 a var hovedforholdet. Hovedparten af
sagerne blev afgjort med bøde, mens to sager blev afgjort
med betinget fængsel. Bødeniveauet var i gennemsnit
ca. 2.500 kr. i solosager og ca. 8.000 kr. i sagskomplekser.
I samme periode blev der ikke afgjort nogen sager, hvor
straffelovens § 264 c var hovedforholdet.
I samme periode blev der afgjort 106 straffesager, hvor
straffelovens § 264 d var hovedforholdet. Der blev i lidt
under halvdelen af sagerne straffet med fængsel, heraf blev
otte sager afgjort med ubetinget fængsel med en gennemsnitlig
straflængde på mellem 17 og 56 dages fængsel. Den
gennemsnitlige bødestraf for overtrædelse af
bestemmelsen var ca. 2.500 kr. til 3.500 kr.
I samme periode blev der afgjort 10 straffesager, hvor
straffelovens § 267 var hovedforholdet, og 1 sag, hvor
straffelovens § 268 var hovedforholdet. Der blev i 3 sager
efter § 267 straffet med betinget fængsel i 20 eller 30
dage. Den gennemsnitlige bødestraf var ca. 5.000 kr.
8 af de i alt 1.984 sager om freds- og ærekrænkelser
i perioden fra 2011 til 2015, der blev afgjort med bøde,
angik virksomheder eller organisationer, og i disse sager var
bødeniveauet markant højere end i de resterende
sager. 6 af sagerne var solosager med en gennemsnitlig
bødestørrelse på ca. 26.000 kr., mens 2 sager
var sagskomplekser med en gennemsnitlig bødestørrelse
på 45.000 kr.
Straffelovrådet finder bl.a. på baggrund af de
statistiske oplysninger om bestemmelsernes anvendelse samt en
gennemgang af den begrænsede trykte retspraksis, der findes
om bestemmelserne, at de eksisterende strafferammer for
krænkelser af privatlivets fred efter straffelovens
§§ 263-264 som udgangspunkt er hensigtsmæssige,
idet de giver mulighed for en nuanceret strafudmåling
vedrørende de meget forskelligartede forhold, der omfattes
af bestemmelserne, ligesom de er tilstrækkelig rummelige til
at indeholde alle tænkelige forhold, som bestemmelserne
omfatter.
Straffelovrådet har heller ikke haft bemærkninger
til strafferammerne efter straffelovens § 264 a og § 264
c.
Straffelovrådet foreslår en ny skærpet
sidestrafferamme for overtrædelser af § 264 d, når
der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter
og omfang eller antallet af berørte personer er tale om
særligt skærpende omstændigheder.
For så vidt angår strafferammen for
ærekrænkelse er det Straffelovrådets opfattelse,
at straffelovens § 268 - som Straffelovrådet
foreslår afgrænset mere snævert end efter
gældende ret, jf. pkt. 2.8.2.6 ovenfor - fortsat bør
indeholde en strafferamme med bøde eller fængsel
indtil 2 år.
Da straffelovens § 268, 2. led, om den, der har savnet
rimelig grund til at anse en sigtelse for sand, ikke foreslås
videreført af Straffelovrådet, vil denne del efter
rådets forslag fremover blive straffet som en
overtrædelse af § 267, og rådet finder på
den baggrund, at strafmaksimum efter § 267 bør
være fængsel i 1 år.
Som nævnt i pkt. 2.8.2.6 ovenfor foreslår
Straffelovrådet at ophæve den særlige regel i
straffelovens § 274 om ærekrænkelse af en
afdød. Rådet anfører, at en ikke tilsigtet
virkning af, at § 274 ophæves, vil være, at de
generelle strafferammer i §§ 267 og 268 finder anvendelse
også i forhold til afdøde personer, der således
i relation hertil formelt beskyttes bedre end efter gældende
ret. Det er imidlertid efter rådets opfattelse acceptabelt af
forenklingsmæssige årsager, og det bemærkes i
øvrigt, at domstolene ved den konkrete strafudmåling
skal tage alle sagens omstændigheder i betragtning, herunder
at krænkelsen er fremsat mod en afdød person.
Straffelovrådet anfører, at det på grund af
sagernes meget forskelligartede karakter er vanskeligt at udlede
noget generelt om det konkrete strafniveau efter de enkelte
bestemmelser om freds- og ærekrænkelser. Det er dog
karakteristisk, at en forholdsvis stor andel sager afgøres
med bødestraf, samt at den gennemsnitlige
bødestørrelse er forholdsvis beskeden. I sager mod
virksomheder eller organisationer udmåles der dog
gennemgående markant højere bøder end i sager
mod enkeltpersoner, jf. i den forbindelse også
ovennævnte dom af 25. august 2016 fra Retten i Glostrup, hvor
Aller Media A/S blev idømt en samlet bødestraf
på 10 mio. kr. Endvidere anvendes fængselsstraf i et
antal sager, og domstolene er ikke er tilbageholdende med at
udmåle lange fængselsstraffe i sager af mere alvorlig
karakter.
Straffelovrådet konkluderer, at domstolene generelt
på en tilfredsstillende måde inddrager de konkrete
omstændigheder i de meget forskelligartede sager, herunder
ved i forbindelse med den konkrete strafudmåling at
lægge betydelig vægt på karakteren og alvoren af
den konkret begåede forbrydelse, og derved sikrer, at der
konkret fastsættes en bøde- eller fængselsstraf,
der står i passende forhold til den begåede
forbrydelse.
Straffelovrådet finder på den baggrund ikke
anledning til at komme med forslag med henblik på at
ændre det konkrete strafniveau eller behov for at komme med
anvisninger om, hvad udgangspunktet for straffen for en
overtrædelse af de enkelte bestemmelser om freds- og
ærekrænkelser bør være.
Der henvises til betænkningen side 80-88, 91-94, 103-109,
150-151, 167, 180-183 og 350-352.
2.9.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser
og forslag med hensyn til strafferammerne for freds- og
ærekrænkelser, og lovforslaget er udformet i
overensstemmelse hermed. Det bemærkes i den forbindelse, at
Straffelovrådets forslag om en ny skærpet
sidestrafferamme for overtrædelse af § 264 d er blevet
gennemført ved lov nr. 257 af 10. april 2018, dog med den
ændring, at sidestrafferammen i det indsatte stk. 2
indeholder hjemmel til fængsel indtil 3 år.
Med hensyn til strafniveauet for freds- og
ærekrænkelser er Justitsministeriet også enig med
Straffelovrådet i, at domstolene i sager, der har en
sådan grovhed, at straffen bør være
fængsel, gennemgående udmåler en
fængselsstraf, der står i passende forhold til den
begåede forbrydelse. For så vidt angår
udmåling af fængselsstraf finder Justitsministeriet
således ligesom Straffelovrådet ikke anledning til at
foreslå ændringer i strafniveauet, ud over de
forudsætninger vedrørende straffen for grove
overtrædelser af straffelovens § 264 d, som blev
gennemført ved lov nr. 257 af 10. april 2018.
For så vidt angår strafniveauet i sager, hvor en
freds- eller ærekrænkelse straffes med bøde, er
det imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at
bødeniveauet i dag ikke i tilstrækkelig grad afspejler
lovovertrædelsens grovhed.
Justitsministeriet finder således, at der er behov for en
meget markant skærpelse af bødeniveauet.
På denne baggrund forudsættes det med lovforslaget,
at bødestraf for freds- og ærekrænkelser
gennemgående tredobles i forhold til det hidtidige
strafniveau. Dette gælder både i sager mod
enkeltpersoner, hvor bøderne i dag ofte er forholdsvis
beskedne, ofte i størrelsesordenen fra 1.200 kr. op til
5.000 kr., og i sager mod juridiske personer, hvor straffen er
markant højere, ofte i størrelsesordenen fra 25.000
kr. op til 45.000 kr.
I forhold til bødestraf for freds- og
ærekrænkelser til ansvarshavende redaktører hos
massemedier forudsættes en gennemgående femdobling i
forhold til det hidtidige strafniveau. Det gælder også
for de overtrædelser, hvor bøden udmåles efter
medieansvarslovens § 26, stk. 2. Det bemærkes, at den
tilsigtede femdobling af bødestraffen til redaktører
kun skal finde anvendelse i tilfælde, hvor den
pågældende agerer som redaktør og ikke som
privatperson.
Som eksempel på virkningen af en femdobling af
bødestraffen til chefredaktører sammenholdt med en
tredobling af tortgodtgørelse kan nævnes, at en sag om
en privatlivskrænkelse i dag kan tænkes at blive
afgjort med en bøde på 20.000 kr. til
chefredaktøren, ligesom den pågældende vil kunne
dømmes til at betale en godtgørelse på 50.000
kr. sammen med en journalist, dvs. i alt 45.000 kr. skal betales af
redaktøren. Med forslaget om femdobling af
bødestraffen og tredobling af tortgodtgørelsen vil
samme sag efter de foreslåede lovændringer blive
afgjort med en bøde på 100.000 kr. til
chefredaktøren samt tortgodtgørelse på 150.000
kr., som evt. vil skulle betales sammen med en journalist. Dvs.
175.000 kr. skal betales af redaktøren.
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for
markant højere bødestraffe. Det bemærkes i den
forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale
om et gentagelsestilfælde, vil afhænge af, om det er
den samme person, der på et tidligere tidspunkt har
overtrådt et forbud eller lignende. I sager, hvor en
repræsentant for et massemedie begår en
overtrædelse, vil det således ikke være
afgørende, om personen repræsenterede det samme
massemedie, sidste gang personen begik en overtrædelse.
Derimod lægges der med lovforslaget ikke op til at
forhøje bødestraffen i de sager mod juridiske
personer, hvor der udmåles en bøde, der afspejler, at
en tilsvarende freds- eller ærekrænkelse begået
af en enkeltperson ville være blevet straffet med
fængsel. Der lægges således ikke op til, at
bødestraffen i sager af den karakter, som der var tale om i
Se og Hør-sagen, hvor en udgiver af et ugeblad blev
idømt en bøde på 10.000.000 kr., skal
forhøjes i forhold til i dag.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4-7, 9, 10 og 12
(forslag til straffelovens §§ 263, 263 a, 264, 264 a, 264
c, 264 d, 267 og 268), og bemærkningerne hertil.
2.10. Påtale af freds- og
ærekrænkelser
2.10.1. Gældende ret
Det følger af straffelovens § 275, at
krænkelse af privatlivets fred og ærekrænkelse
som udgangspunkt er undergivet privat påtale. Offentlig
påtale af bestemmelserne om krænkelse af privatlivets
fred i §§ 263-264 d kan dog ske, når forurettede
anmoder om det, jf. § 275, stk. 1, 1. pkt.
Endvidere kan offentlig påtale af bestemte tilfælde
af ærekrænkelse ske, når forurettede anmoder om
det, jf. § 275, stk. 1, 2. pkt. Det gælder for det
første, når nogen, der virker (eller virkede) i
offentlige tjeneste eller hverv, beskyldes for et forhold, der kan
medføre (eller kunne have medført) stillingens eller
hvervets fortabelse. Det gælder for det andet, når en
beskyldning fremsættes anonymt eller under falsk navn.
Herudover finder retsplejelovens generelle bestemmelser om
påtale anvendelse, herunder bestemmelsen i § 727, stk.
2. 1. pkt., om mulighed for offentlig påtale uden
forudgående anmodning, hvis almene hensyn kræver
dette.
Ved siden af de almindelige forældelsesfrister, som regnes
fra den strafbare virksomheds ophør, jf. straffelovens
§§ 93 og 94, gælder efter § 96, at adgang til
privat påtale og til at begære offentlig påtale
bortfalder, når den berettigede ikke har anlagt sag eller
fremsat begæring inden 6 måneder efter, at den
pågældende har fået sådan kundskab, at den
pågældende har tilstrækkeligt grundlag for
sagsanlæg eller for at begære offentlig
påtale.
Det bemærkes, at en anmeldelse til politiet fra den
berettigede anses som en begæring om offentlig påtale,
medmindre andet fremgår af anmeldelsen, jf. retsplejelovens
§ 720, stk. 2, 2. pkt.
2.10.2. Straffelovrådets overvejelser
2.10.2.1. Straffelovrådet har
ikke fundet grundlag for at foreslå ændringer af den
gældende ordning, hvorefter fredskrænkelserne i
§§ 263-264 d både kan påtales privat og
offentligt efter begæring.
Straffelovrådet har imidlertid anført, at
rådets principielle opfattelse er, at straf har en
sådan særlig karakter, at spørgsmål om
idømmelse af straf under en retssag mellem to private parter
i den borgerlige retsplejes former bør begrænses mest
muligt, herunder i særlig grad, når der er mulighed for
at idømme fængselsstraf. På baggrund heraf har
Straffelovrådet foreslået, at der i straffelovens
§ 152 f om påtale af bestemmelserne om brud på
tavshedspligten og i § 275 om påtale af freds- og
ærekrænkelse indsættes en bestemmelse om, at der
i private straffesager kun kan idømmes straf i form af
bøde.
2.10.2.2. Straffelovrådet har
overvejet, om der bør være adgang til betinget
offentlig påtale i alle sager om ærekrænkelser
med henblik på at give forurettede en bedre beskyttelse mod
ærekrænkelse og derved øge det strafferetlige
værn. Rådet har imidlertid ikke fundet grundlag
herfor.
Straffelovrådet har dog fundet, at der bør
være adgang til betinget offentlig påtale af de
allergroveste sager om ærekrænkelse, hvilket i hvert
fald omfatter alvorlige og usande beskyldninger (bagvaskelse).
Straffelovrådet har samtidig fundet, at adgangen til betinget
offentlig påtale i ærekrænkelsessager må
begrænses hertil, selv om rådet finder, at også
andre sager om ærekrænkelse er særligt grove. I
den forbindelse peger Straffelovrådet på, at det vil
være forbundet med store ressourcetræk på
anklagemyndigheden og politiet at udskille, behandle og
forfølge grove ærekrænkelser, og at dette
næppe i mange sager vil stå mål med sagernes
grovhed. Straffelovrådet bemærker hertil, at selvom der
er tale om grove ærekrænkelsessager, er der tale om
forhold, hvis strafbarhed ikke er selvfølgelig.
Straffelovrådet har samtidig fundet anledning til at pege
på hjemmelen i retsplejelovens § 727, stk. 2, til
offentlig påtale af lovovertrædelser, der er henvist
til privat forfølgning, hvis almene hensyn kræver det.
Der vil således være mulighed for anklagemyndigheden
til i de alvorligste tilfælde af ærekrænkelser
efter straffelovens § 267, som er undergivet privat
påtale, at rejse tiltale, hvis almene hensyn kræver
dette.
Sluttelig fremhæver Straffelovrådet, at det i sidste
ende er et politisk spørgsmål, i hvilket omfang der
skal anvendes ressourcer på håndhævelsen af
ærekrænkelser, og om ærekrænkelser er af en
sådan strafværdighed, at det offentlige bør
understøtte håndhævelsen heraf gennem
påtalekompetencen. Straffelovrådet bemærker dog
samtidig, at tilførsel af flere ressourcer ikke tager
højde for, at det store flertal af
ærekrænkelsessager egner sig bedst til at blive afgjort
ved en sag mellem de implicerede parter.
2.10.2.3. For så vidt
angår straffelovens § 275 om påtale i sager om
freds- og ærekrænkelser har Straffelovrådet
herudover foreslået, at bestemmelsens stk. 2, 2. pkt.,
videreføres med enkelte sproglige ændringer.
Rådet lægger endvidere op til ændringer af sidste
led, således at der er adgang til betinget offentlig
påtale i sager, hvor en alvorlig beskyldning fremsættes
i anonym form, uanset om dette sker skriftligt.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side
167-180.
2.10.3. Justitsministeriet overvejelser og lovforslagets
udformning
Justitsministeriet er generelt enig i Straffelovrådets
overvejelser og forslag, og lovforslaget er med to undtagelser
udformet i overensstemmelse med rådets lovudkast.
Justitsministeriet finder ikke på det foreliggende
grundlag anledning til at gennemføre Straffelovrådets
forslag om, at der alene skal kunne idømmes straf i form af
bøde, når en sag påtales privat.
Som Straffelovrådet har anført, er det i sidste
ende er et politisk spørgsmål, i hvilket omfang der
skal anvendes ressourcer på håndhævelsen af
ærekrænkelser, og om ærekrænkelser er af en
sådan strafværdighed, at det offentlige bør
understøtte håndhævelsen heraf gennem
påtalekompetencen. Justitsministeriet finder i
forlængelse heraf anledning til at indføre betinget
offentlig påtale i videre omfang end det, som
Straffelovrådet har anbefalet, jf. forslaget til
straffelovens § 268 sammenholdt med forslaget til § 275,
stk. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13,
og bemærkningerne hertil.
2.11. Sletning
af udtalelser, meddelelser eller billeder
2.11.1. Gældende ret
Straffeloven indeholder ikke i dag en bestemmelse om, at en
domfældt eller andre i forlængelse af en dom kan blive
pålagt at slette en udtalelse, meddelelse eller et billede,
som har tilknytning til overtrædelsen.
En straffedom om uberettiget videregivelse af oplysninger
på internettet vil efter omstændighederne kunne
indeholde en bestemmelse om konfiskation af oplysningerne, i det
omfang de ligger på et sted på internettet, som den,
der er ansvarlig for overtrædelsen, råder over som ejer
eller bruger, jf. straffelovens § 75, stk. 2, og § 76,
stk. 2. Der vil i givet fald under sagens behandling efter
omstændighederne kunne ske beslaglæggelse efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 74.
Databeskyttelsesforordningen indeholder bestemmelser om bl.a.
ret til berigtigelse, sletning eller begrænsning af
personoplysninger. Det følger således af
databeskyttelsesforordningens artikel 16, 17 og 18, at den
dataansvarlige skal berigtige, slette eller begrænse
oplysninger, der viser sig urigtige, hvis en registreret person
fremsætter anmodning herom.
2.11.2. Straffelovrådets overvejelser
Straffelovrådet anfører, at det kan være
meget vanskeligt at opnå en fuldstændig sletning eller
blokering af oplysninger om private forhold,
ærekrænkelser mv., der er offentliggjort eller i det
mindste udbredt på internettet. Internettets karakter
indebærer, at oplysninger meget hurtigt kan blive kopieret og
spredt til et stort antal netsteder. Og disse netsteder kan helt
eller delvis være understøttet af enheder, der er
placeret i tredjelande, og/eller tilhøre fysiske eller
juridiske personer, der er hjemmehørende i tredjelande.
Straffelovrådet har på den baggrund overvejet, om
håndhævelsen ved uberettiget videregivelse af
oplysninger mv. på internettet eller udbredelse af
ærekrænkelser på internettet kan styrkes gennem
eksisterende eller nye værktøjer, herunder hvordan der
bedst muligt tages højde for den forøgede
skadevirkning af freds- og ærekrænkelser, der
gør sig gældende, når disse udbredes gennem
internettet.
Straffelovrådet finder det relevant at indsætte en
bestemmelse i straffeloven om sletning af udtalelser, meddelelser
eller billeder, der er videregivet i strid med straffelovens
§§ 264 d, 267 eller 268. Forpligtelsen hertil skal
påhvile den, der dømmes for overtrædelsen. Hvis
denne imidlertid ikke har rådighed over udtalelsen,
meddelelsen eller billedet, kan en anden, som har en sådan
rådighed, forpligtes efter bestemmelsen.
En sådan bestemmelse vil ved siden af den eksisterende
lovgivning, herunder særligt databeskyttelseslovgivningen og
straffelovens konfiskationsbestemmelser, have et begrænset
selvstændigt anvendelsesområde. I forhold til
databeskyttelseslovgivningen vil bestemmelsen f.eks. have et
selvstændigt indhold, hvis denne lovgivning ikke finder
anvendelse, jf. undtagelsesbestemmelserne i persondatalovens §
2 og bl.a. databeskyttelsesforordningens artikel 2 (om
forordningens materielle anvendelsesområde) og artikel 85,
stk. 2 (om medlemsstaternes mulighed for til behandling i bl.a.
journalistisk øjemed at fastsætte undtagelser eller
fravigelser fra en række af forordningens bestemmelser), hvis
domfældte ikke er dataansvarlig, eller hvis
overtrædelsen er begået mod andre end fysiske
personer.
Hertil kommer, at forpligtelsen til at slette udtalelsen
også må antages indirekte at følge af en dom om
overtrædelse af §§ 264 d, 267 og 268, idet
undladelse af at slette en udtalelse, der er tilgængelig
på f.eks. internettet, vil kunne indebære et nyt
strafansvar, fordi der fortsat sker udbredelse eller
videregivelse.
Det er Straffelovrådets opfattelse, at der er behov for,
at det i direkte tilknytning til strafbestemmelserne om freds- og
ærekrænkelse fremgår, at der i forbindelse med
visse overtrædelser kan pålægges domfældte
eller andre med rådighed over de udtalelser, meddelelser
eller billeder, der ulovligt er videregivet eller udbredt, at
sørge for, at disse bliver slettet. Straffelovrådet
har herved lagt vægt på, at en sådan bestemmelse
vil have et selvstændigt anvendelsesområde, og at den
efter rådets opfattelse vil være en væsentlig
forbedring af forurettedes mulighed for at få slettet
personoplysninger, der er i strid med lovgivningen, idet der kan
tages stilling til spørgsmålet om sletning under
straffesagen, jf. også forslaget til retsplejelovens §
684, stk. 1, nr. 6, for så vidt angår straffesager, der
føres af anklagemyndigheden.
En sådan bestemmelse er aktualiseret i takt med
internettets udbredelse, hvor det er muligt at fjerne f.eks. en
artikel, hvori der udbredes en ærekrænkelse, mens det
ikke er muligt at fjerne en tilsvarende artikel i f.eks. en trykt
avis. Hertil kommer, at behovet for sletning er større i
relation til internettet, hvor udtalelsen mv. er tilgængelig
og nemt kan fremsøges, mens det er sværere at opspore
en tidligere trykt avisartikel. Formålet med bestemmelsen er
således at forhindre spredning af og tilgang til strafbare
udtalelser mv., bl.a. for at undgå at krænkelsen
vedvarende belaster den forurettede.
Idet en forpligtelse til at slette udtalelser mv. som
nævnt allerede følger af databeskyttelsesforordningen,
vil bestemmelsen for så vidt angår oplysninger, der er
omfattet af forordningens pligt til sletning efter artikel 17, jf.
artikel 85, blot have karakter af et retsmiddel til
håndhævelse af denne pligt, og bestemmelsen skal
således forstås sådan, at den ikke
fastsætter nogen selvstændig forpligtelse på
forordningens område. For så vidt angår
tilfælde, der falder uden for forordningens område,
indebærer bestemmelsen derimod en ret til sletning, som
(også) kan håndhæves af domstolene under en
straffesag. Det bemærkes, at databeskyttelsesforordningen
ikke er til hinder for, at medlemsstaterne vedtager nationale
regler, som giver en beskyttelse svarende til den, der
følger af forordningen, for behandling af oplysninger, som
ikke er omfattet af forordningen.
Bestemmelsen vil kun finde anvendelse i forhold til personer
eller virksomheder mv., der har en sådan rådighed over
udtalelsen mv., at det er muligt at slette den. Dette
indebærer, at domfældte, i det omfang denne har
rådighed over en hjemmeside mv., hvor
ærekrænkelsen er udbredt, vil kunne forpligtes til at
slette den pågældende ærekrænkelse, ligesom
domfældte, hvis der er tale om et opslag i eget navn på
Facebook, skal slette opslaget. Har domfældte ikke
rådighed over den pågældende hjemmeside mv., vil
bestemmelsen ikke kunne finde anvendelse i forhold til
domfældte. Bestemmelsen vil finde anvendelse, selv om den
pågældende artikel mv. er delt eller kopieret af andre,
så ærekrænkelsen fortsat vil kunne findes
på internettet. Det bemærkes, at artikler mv. ofte
deles ved at videreformidle et link, som, hvis artiklen senere
fjernes, vil lede til en tom side.
Bestemmelsen vil også omfatte andre, der har den
rådighed over en hjemmeside mv., som kræves for at
kunne foretage sletningen. Bestemmelsen er udformet med henblik
på at sikre sletning i videst muligt omfang af strafbare
udtalelser, og den vil kunne finde anvendelse i relation til
både private og virksomheder, herunder juridiske
personer.
Bestemmelsen vil bl.a. indebære, at der i relation til
krænkelser, der er begået gennem indholdet af et
massemedie, som er omfattet af medieansvarsloven, efter
omstændighederne vil kunne pålægges
redaktøren, der har rådighed over mediets hjemmeside,
at fjerne den pågældende personoplysning.
Medieansvarslovens ansvarsfordeling indebærer, at det i visse
tilfælde kun er artiklens forfatter, der kan straffes for
krænkelser begået i artiklen, og en forfatter må
antages sjældent at have en sådan rådighed over
mediets hjemmeside, at den pågældende har mulighed for
at fjerne en krænkelse herfra. Det er efter
Straffelovrådets opfattelse ubetænkeligt, at pligten
pålægges redaktøren i de tilfælde, hvor
krænkelsen er begået gennem et massemedie, der er
omfattet af medieansvarsloven, og forfatteren eller udgiveren, jf.
medieansvarslovens § 9, stk. 1, dømmes herfor. Der
henvises i den forbindelse til medieansvarslovens § 54, hvor
en forpligtelse til at offentliggøre indholdet af en dom i
mediet påhviler redaktøren, uanset om en anden er
dømt for indholdet af massemediet.
Det vil endvidere med hjemmel i bestemmelsen kunne
pålægges for eksempel Facebook eller andre sociale
medier at fjerne opslag mv. På samme måde vil f.eks.
Google kunne pålægges at afindeksere
søgeresultater, der leder hen til internetsider, som
indeholder f.eks. en ærekrænkelse mod den
domfældte. Der kan i den forbindelse henvises til
EU-domstolens dom af 13. maj 2014 i den såkaldte Google-sag
(sag C-131/12), der omhandlede "retten til at blive glemt på
internettet". Domstolen fastslog i denne sag, at
databeskyttelsesdirektivets artikel 12, litra b, og artikel 14,
stk. 1, litra a (om den registreredes indsigelsesret), skal
fortolkes således, at en søgemaskineudbyder er
forpligtet til fra den resultatliste, der vises efter en
søgning på en persons navn, at fjerne link til
hjemmesider, som er offentliggjort af tredjemand og indeholder
oplysninger vedrørende denne person, også i det
tilfælde, hvor dette navn eller disse oplysninger ikke
forudgående eller samtidig slettes fra disse hjemmesider. Det
følger i øvrigt af dommens præmisser, at den
ret til at blive glemt, som følger af
databeskyttelsesdirektivet, ikke er absolut, men at det dog kun vil
være i særlige situationer, at indgreb i den
grundlæggende rettighed til at blive glemt vil kunne
retfærdiggøres.
Det bemærkes i den forbindelse, at domstolene i alle
tilfælde, hvor en anden end gerningsmanden har rådighed
over det pågældende elektroniske medie, vil skulle
foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt et
pålæg om at slette den pågældende
meddelelse eller billede vil krænke den
pågældendes ytringsfrihed efter navnlig EMRK artikel
10. Det vil således for eksempel kunne være i strid med
EMRK artikel 10 at anvende bestemmelsen til at pålægge
en redaktør at slette en artikel eller en del heraf, hvis
der for eksempel er tale om en berettiget viderebringelse fra
mediets side af en ærekrænkende udtalelse fra f.eks. en
politiker eller anden person.
Straffelovrådet finder i den forbindelse - særligt i
relation til personer, hvor pålæggelse af pligt til
sletning må anses for at være et indgreb i
ytringsfriheden - at den person mv., som påstås at
skulle forpligtes til at foretage sletning, skal indstævnes i
forbindelse med straffesagen, hvis denne ikke er part i sagen i
forvejen. Der vil for så vidt angår straffesager, der
føres af anklagemyndigheden, kunne etableres hjemmel hertil
via retsplejelovens § 684, stk. 1.
Straffelovrådet er opmærksom på, at der vil
kunne være en række både praktiske og juridiske
problemstillinger, der i konkrete tilfælde vil
indebære, at bestemmelsen ikke i alle tilfælde vil
kunne anvendes eller håndhæves. Straffelovrådet
er endvidere opmærksom på, at bestemmelsen - selv om
den er bredt formuleret i forhold til den persongruppe, der kan
pålægges at foretage sletning - ikke vil
indebære, at freds- og ærekrænkende ytringer
effektivt fjernes fra internettet. Disse forhold er efter
rådets opfattelse ikke i sig selv tilstrækkelig grund
til at afstå fra at foreslå en sådan bestemmelse.
Det er tværtimod efter rådets opfattelse helt
naturligt, at navnlig en domfældt person, men også
andre, forpligtes til at fjerne udtalelser mv. med et strafbart
indhold, hvis det er muligt.
Straffelovrådet har overvejet, hvilke udtalelser,
oplysninger mv. bestemmelsen bør omfatte. Henset til, at
databeskyttelsesforordningen vil supplere bestemmelsen, finder
Straffelovrådet, at bestemmelsen kun bør omfatte
udtalelser, meddelelser eller billeder, som i sig selv er
strafbare, dvs. som har en sådan karakter, at de er omfattet
af § 264 d, § 267 eller § 268.
Denne afgrænsning indebærer, at udbredelse på
internettet af oplysninger mv., der er fremkommet ved en
overtrædelse af straffelovens §§ 263-264 c, ikke
vil være omfattet af bestemmelsen, medmindre udbredelsen i
sig selv også er en krænkelse af f.eks. § 264
d.
I tilfælde, hvor f.eks. en ærekrænkelse er
begået i en artikel, vil det efter omstændighederne
være tilstrækkeligt at fjerne selve den
ærekrænkende sætning, således at artiklen i
øvrigt kan forblive på internettet. Det
afgørende er, at den personoplysning, der er behandlet
ulovligt i medfør af §§ 264 d, 267 og 268, ikke
længere fremgår eller er beskrevet i artiklen, og
personoplysningen eller den sætning, som den eventuelt
indgår i, vil således kunne erstattes af en anden
sætning, der ikke indebærer en krænkelse.
Personoplysningen skal helt fjernes fra internettet, og det vil
således ikke være tilstrækkeligt at foretage
afindeksering, hvor den pågældende internetside ikke
kan søges frem via søgemaskiner, men hvor siden kan
findes ved at indtaste den præcise url-adresse. Det vil efter
omstændighederne være tilstrækkeligt at
anonymisere. Pålægges f.eks. Google eller en anden
tjeneste, som ikke har mulighed for at fjerne artikler,
forpligtelser efter bestemmelsen, vil afindeksering imidlertid
være tilstrækkelig og i øvrigt det
ønskede middel.
Det følger af formålet med bestemmelsen, at
udtalelser mv. skal slettes uden unødig forsinkelse i
forlængelse af, at dommen er endelig.
Det bemærkes, at en domfældt eller andre personer
fortsat uanset den foreslåede bestemmelse vil have de
pligter, som fremgår af databeskyttelseslovgivningen, og at
bestemmelsen ikke tilsigter at indsnævre de pligter, der
følger heraf.
Er en person pålagt at fjerne en ærekrænkelse
efter den foreslåede bestemmelse, og efterkommes dette
pålæg ikke, kan den pågældende straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf.
retsplejelovens § 535, stk. 1. Den pågældende kan
endvidere efter omstændighederne på ny straffes efter
§§ 264 d, 267 eller 268.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side
183-196.
2.11.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser
og forslag om en bestemmelse om sletning, og lovforslaget er
udformet i overensstemmelse med Straffelovrådets
lovudkast.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 (forslag til
straffelovens § 271), og bemærkningerne hertil.
2.12. Mulighed
for nedlæggelse af referat- og navneforbud forud for
hovedforhandlingen i private straffesager og skærpelse af
straffen for overtrædelse af bl.a. referat- og
navneforbud
2.12.1. Gældende ret
2.12.1.1. Retten kan efter
retsplejelovens § 30 i straffesager forbyde offentlig
gengivelse af forhandlingen (referatforbud), bl.a. når
offentlig gengivelse vil udsætte nogen for en
unødvendig krænkelse.
Efter retsplejelovens § 31, stk. 1, kan retten i
straffesager forbyde offentlig gengivelse af navn, stilling eller
bopæl for sigtede (tiltalte), eller at den
pågældendes identitet på anden måde
offentliggøres (navneforbud), når offentlig gengivelse
må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller når
offentlig gengivelse vil udsætte nogen for en
unødvendig krænkelse.
Det fremgår ikke af forarbejderne til retsplejelovens
§§ 30 og 31 eller af retspraksis vedrørende
bestemmelserne, hvorvidt der kan nedlægges navne- eller
referatforbud i private straffesager. Det fremgår derfor
heller ikke af hverken forarbejder eller retspraksis, hvornår
der i givet fald under sagens behandling kan nedlægges
referat- eller navneforbud i private straffesager, herunder om
retten kan nedlægge referat- eller navneforbud forud for
hovedforhandlingen i en privat straffesag.
2.12.1.2. Efter retsplejelovens
§ 32 b, stk. 1, kan overtrædelse af bl.a. referatforbud
straffes med bøde.
Overtrædelse af et navneforbud efter retsplejelovens
§ 31 straffes med bøde, hvis den pågældende
var bekendt med forbuddet, jf. § 32 b, stk. 2. Det samme
gælder, hvis den pågældende vidste eller burde
vide, at sagen verserede ved retten, eller at politiet
efterforskede sagen, og den pågældende ikke havde
forhørt sig hos politiet, anklagemyndigheden eller retten
om, hvorvidt der var nedlagt navneforbud.
Efter retspraksis er det generelle udgangspunkt, herunder for
journalister, at der for ét førstegangstilfælde
med overtrædelse af et navneforbud fastsættes en
bøde på 5.000 kr., mens en redaktørs
bøde som udgangspunkt fastsættes til 10.000 kr.
2.12.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
2.12.2.1. Efter Justitsministeriets
opfattelse kan det give anledning til tvivl, hvorvidt der efter
retsplejelovens §§ 30 og 31 kan nedlægges navne- og
referatforbud i private straffesager.
I medfør af retsplejelovens § 989 behandles
straffesager, der påtales af private, efter reglerne om den
borgerlige retspleje, jf. dog § 990. Efter retsplejelovens
§ 990 har statsadvokaten visse kompetencer i forbindelse med
anke af sager underlagt privat påtale.
Efter Justitsministeriets opfattelse ændrer dette dog ikke
ved, at der materielt er tale om en straffesag, hvor det alene er
de processuelle regler, der følger den borgerlige retsplejes
former. Når det således fremgår af
retsplejelovens §§ 30 og 31, at retten i straffesager i
visse situationer kan nedlægge henholdsvis referat- og
navneforbud, kan det efter Justitsministeriets opfattelse
lægges til grund, at retten også i dag har denne
mulighed i private straffesager, eftersom der materielt i disse
sager er tale om en straffesag.
I medfør af retsplejelovens § 845, stk. 1, kan
retten efter anmodning fra anklagemyndigheden, forsvareren eller et
vidne forud for hovedforhandlingen træffe afgørelse om
bl.a. referat- og navneforbud efter §§ 30 og 31. Efter
Justitsministeriets opfattelse finder § 845 ikke anvendelse
på private straffesager, der behandles i den borgerlige
retsplejes former, eftersom retsplejelovens § 845 er placeret
i retsplejelovens fjerde bog, der omhandler strafferetsplejen.
Private straffesager behandles således processuelt i den
borgerlige retsplejes former, dvs. efter reglerne i retsplejelovens
anden og tredje bog.
Ofte vil anlæggelse af en retssag skabe mere
opmærksomhed omkring sagen. Der kan derfor være tvivl
om, hvorvidt personer, der er udsat for en
ærekrænkelse, ønsker at anlægge sag om
dette af frygt for, at et sagsanlæg blot vil skabe mere
omtale. I lyset af dette foreslås det, at retten i private
straffesager om overtrædelse af straffelovens §§
264 d, 267 og 268 kan nedlægge navne- eller referatforbud
allerede under et særskilt retsmøde forud for
hovedforhandlingen. Dette svarer som angivet ovenfor til, hvad der
gælder i straffesager, der er undergivet offentlig
påtale, jf. retsplejelovens § 845.
I medfør af retsplejelovens § 30 b, stk. 1, og
§ 31 a, stk. 1, har bl.a. personer, der er omfattet af §
172, stk. 1, 2 eller 4, mulighed for at udtale sig om
spørgsmål om referat- eller navneforbud, før
retten træffer afgørelse om et forbud. Personer, der
er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, er redaktører
og redaktionelle medarbejdere ved medier, der er omfattet af
medieansvarslovens § 1, nr. 1-3.
Udgangspunktet i private straffesager, der som angivet ovenfor
behandles efter reglerne om den borgerlige retspleje, er i
medfør af retsplejelovens § 339 a, at retsmøder
under forberedelsen, hvor der ikke sker bevisførelse til
brug for hovedforhandlingen, holdes for lukkede døre,
medmindre retten bestemmer andet.
Med henblik på at sikre, at medierepræsentanter
får samme mulighed for at udtale sig forud for rettens
beslutning om nedlæggelse af referat- eller navneforbud,
når dette sker i relation til en privat straffesag, som
når det sker i relation til en straffesag, der er undergivet
offentlig påtale, foreslås det, at bestemmelsen i
retsplejelovens § 339 a ikke finder anvendelse på
retsmøder efter den foreslåede § 31 c. Dette
indebærer, at retsmøder efter den foreslåede
§ 31 c som udgangspunkt er offentlige i medfør af
retsplejelovens § 28 a, og at den ret til at udtale sig for
medierepræsentanter, der følger af retsplejelovens
§§ 30 b, stk. 1, og 31 a, stk. 1, også finder
anvendelse i forbindelse med disse retsmøder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1
og 4, og bemærkningerne hertil.
2.12.2.2. Efter Justitsministeriets
opfattelse er der behov for at styrke den strafferetlige
beskyttelse imod overtrædelse af referat- og navneforbud.
Ministeriet ønsker derfor at skærpe
bødestraffen for overtrædelse af navne- og
referatforbud markant, således at der i sager
vedrørende overtrædelse af navne- og referatforbud som
udgangspunkt sker en femdobling af bødeniveauet i forhold
til i dag.
Det foreslås, at retsplejelovens § 32 b, stk. 1 og 2,
ændres, og det forudsættes herved, at straffen for
overtrædelse af de bestemmelser, der henvises til i § 32
b, stk. 1 og 2, femdobles. Udgangspunktet efter ændringens
ikrafttrædelse bliver, at bl.a. en journalists
overtrædelse af et navneforbud i
førstegangstilfælde medfører en
bødestraf på 25.000 kr., mens en redaktørs
overtrædelse som udgangspunkt vil medføre en
bødestraf på 50.000 kr.
Efter gældende ret er det en forudsætning for, at en
person kan ifalde bødeansvar for overtrædelse af et
navneforbud, at den pågældende var bekendt med
forbuddet, vidste eller burde vide, at sagen verserede ved retten,
eller at politiet efterforskede sagen, og den
pågældende ikke havde forhørt sig hos politiet,
anklagemyndigheden eller retten om, hvorvidt der var nedlagt
navneforbud. Forslaget ændrer ikke herved.
Fastsættelsen af straffen for overtrædelse af §
32 b, stk. 1 og 2, vil fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Eksempelvis vil det
kunne indgå som en formildende omstændighed, hvis
overtrædelsen af f.eks. et referat- eller navneforbud ikke er
formidlet til en videre kreds.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2
og 3, og bemærkningerne hertil.
2.13. Forhøjelse af tortgodtgørelse i sager om
freds- og æreskrænkelser
2.13.1. Gældende ret
2.13.1.1. Dansk erstatningsret
bygger på et grundlæggende princip om, at der alene kan
kræves erstatning, hvis der som følge af en skade
pådrages et økonomisk tab. Herudover er der i visse
tilfælde fastsat regler om godtgørelse for
ikke-økonomisk skade. En ikke-økonomisk skade er
karakteriseret ved, at vurderingen af skaden beror på mere
subjektivt prægede kriterier som lidelse, tort, ubehag mv.,
hvor der ikke uden videre kan opstilles en objektiv
økonomisk målestok for skadens omfang og tabets
størrelse.
Godtgørelsernes størrelse kan ikke sammenlignes
med de beløb, der fastsættes som erstatning for
økonomiske tab, idet disse erstatninger fastsættes
på grundlag af dokumenterede opgørelser af det
økonomiske tab, som hændelsen har medført for
den skadelidte.
2.13.1.2. Erstatningsansvarslovens
§ 26 indeholder regler om tort- og
krænkelsesgodtgørelse. Det følger af
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at der kan tilkendes
tortgodtgørelse, såfremt der er sket en retsstridig
krænkelse af en persons frihed, fred, ære eller person.
Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, er en
videreførelse af den dagældende regel i § 15,
stk. 1, i ikrafttrædelsesloven til straffeloven, jf. herved
§ 2 i lov nr. 89 af 29. marts 1972. Efter den dagældende
§ 15, stk. 2, i ikrafttrædelsesloven skulle
godtgørelsens størrelse fastsættes under hensyn
til krænkelsens grovhed, handlingens beskaffenhed og
omstændighederne i øvrigt.
Ikrafttrædelseslovens § 15, stk. 2, blev ikke
medtaget i erstatningsansvarsloven, men det fremgår af
lovforslaget, at der ikke er tilsigtet nogen ændring med
hensyn til udmåling af godtgørelsen.
Godtgørelsen skal således fortsat fastsættes
under hensyn til krænkelsens grovhed, handlingens
beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt, jf.
lovforslag nr. L 7 af 6. februar 1984 om erstatningsansvar,
Folketingstidende 1983-84 (2. samling), tillæg A, sp.
123.
For at der kan tilkendes en tortgodtgørelse efter
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal der foreligge en
retsstridig krænkelse. For at en krænkelse er
retsstridig, skal der foreligge en culpøs krænkelse af
en vis grovhed.
2.13.1.3. Efter
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, kan der ved
fastsættelsen af godtgørelsens størrelse
lægges vægt på, om der er tale om en
overtrædelse af straffelovens kapitel 23 om forbrydelser i
familieforhold, f.eks. incest, eller kapitel 24 om
seksualforbrydelser, f.eks. voldtægt, og om krænkelsen
er begået over for en person under 18 år.
Bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, blev
i sin oprindelige form indsat ved lov nr. 463 af 7. juni 2001 og
finder anvendelse på forhold begået efter den 1. januar
2002. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen,
at ændringen som udgangspunkt skulle føre til en
fordobling af godtgørelsesbeløbene i forhold til det
hidtidige niveau, jf. Folketingstidende 2000-01 (2. samling),
tillæg A, side 3521.
Med lov nr. 140 af 28. februar 2018 blev bestemmelsen
nyaffattet. Lovændringen indebærer, at der ved
fastsættelsen af tortgodtgørelsen kan lægges
vægt på, om krænkelsen er begået mod en
person, der er under 18 år. Samtidig indebærer
lovændringen, at niveauet for tortgodtgørelse i alle
sager om seksuelle krænkelser forhøjes.
2.13.1.4. Straffelovens bestemmelser
om freds- og ærekrænkelser findes i kapitel 27. Der
findes kun et begrænset antal domme om tortgodtgørelse
i sager, hvor personer har været udsat for
ærekrænkelser eller krænkelser af privatlivets
fred, og der findes kun et begrænset antal trykte domme
herom. En gennemgang af denne retspraksis viser, at
tortgodtgørelserne varierer fra 10.000 kr. til 100.000 kr. i
sager om ærekrænkelse, krænkelse af privatlivets
fred og retsstridige krænkelser i øvrigt. Gennemgangen
viser, at domstolene ved fastlæggelsen af den
økonomiske kompensations størrelse særligt
inddrager grovheden af krænkelsen samt
spørgsmålet om, hvorvidt handlingen er foretaget for
vindings skyld, herunder den økonomiske interesse, som
mediet har haft i den retsstridige offentliggørelse.
2.13.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
2.13.2.1. Vurderingen af, på
hvilket niveau tortgodtgørelserne i sager om
ærekrænkelser og krænkelser af privatlivets fred
bør ligge, for at de opleves som rimelige, er særdeles
vanskelig at foretage, idet den tort, der er lidt, ikke kan
opgøres i et bestemt pengebeløb. Det er således
i sidste ende et politisk spørgsmål, hvilket generelt
niveau godtgørelserne bør ligge på.
Justitsministeriet finder, at det nuværende
tortgodtgørelsesniveau i sager om freds- og
ærekrænkelser er for lavt og ikke i tilstrækkelig
grad afspejler den krænkelse af offeret, der finder sted, og
de konsekvenser, som disse krænkelser kan påføre
offeret, jf. lovforslagets pkt. 2.1.3.
Det er Justitsministeriets vurdering, at en hævelse af
tortgodtgørelsesniveauerne i disse sager - ud over at tjene
et genoprettelseshensyn - også kan virke præventivt,
således at det f.eks. for massemedier vil blive mindre
attraktivt at offentliggøre krænkende materiale.
2.13.2.2. Erstatningsansvarslovens
§ 26 overlader domstolene et vidt skøn ved
udmålingen af godtgørelser. Niveauerne for
godtgørelserne er således ikke reguleret i selve
erstatningsansvarsloven, men der er tilkendegivelser i
bemærkningerne til erstatningsansvarslovens § 26 om
niveauerne for godtgørelserne. Tortgodtgørelse
bør som hidtil fastsættes af domstolene ud fra et
samlet skøn over den konkrete sags omstændigheder, og
niveauerne bør som hidtil udvikle sig gennem domstolenes
praksis.
Der foreslås imidlertid en udvidelse af
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, således, at der
ved fastsættelse af tortgodtgørelsens størrelse
endvidere kan lægges vægt på, om der er sket en
overtrædelse af visse af bestemmelserne i straffelovens
kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser. Det gælder
også i en civil sag, hvor retten vurderer, at der ville
være sket domfældelse for en overtrædelse af
straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser,
hvis der var rejst en straffesag.
2.13.2.3. Hensigten med forslaget
er, at tortgodtgørelsesniveauerne i sager om freds- og
ærekrænkelser som udgangspunkt skal forhøjes 3
gange i forhold til det nuværende niveau. Forhøjelsen
gælder de foreslåede bestemmelser vedrørende
uberettiget adgang til datasystemer, brud på
brevhemmeligheden og hemmelig aflytning (§ 263), uberettiget
videregivelse mv. af adgangsmidler til et datasystem(§ 263 a),
husfredskrænkelser (§ 264), uberettiget fotografering af
personer på ikke frit tilgængeligt sted (§ 264 a),
uberettiget udnyttelse mv. af oplysninger fremkommet ved visse
fredskrænkelser (§ 264 c), uberettiget videregivelse af
meddelelser eller billeder vedrørende en andens private
forhold (§ 264 d) og ærekrænkelser (§§
267-268).
Det følger af erstatningsansvarslovens § 15, at de
beløb, som er nævnt i eksempelvis
erstatningsansvarslovens § 3 om svie og smerte, reguleres
årligt med en tilpasningsprocent for det
pågældende finansår. Således sikres det, at
de beløb, som er nævnt i erstatningsansvarsloven,
følger lønudviklingen. Tort- og
krænkelsesgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens
§ 26 er ikke nævnt i erstatningsansvarslovens § 15,
da der ikke er noget beløb i erstatningsansvarslovens §
26, som kan reguleres.
Domstolene bør således, når der udmåles
tortgodtgørelse i sager om freds- og
ærekrænkelser, fremover tage hensyn til den almindelige
lønudvikling i overensstemmelse med principperne i
erstatningsansvarslovens § 15. Herved sikres det, at
godtgørelsesniveauerne ikke stagnerer på
2018-niveau.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og
bemærkningerne hertil.
2.14. Udvidelse af medieansvarslovens
anvendelsesområde til at omfatte medier, der modtager visse
former for mediestøtte
2.14.1. Gældende ret
2.14.1.1. Medieansvarsloven regulerer mediernes ansvar og
indeholder bl.a. regler om overholdelse af god presseskik og
Pressenævnets kompetence. Medier omfattet af loven
underlægges endvidere medieansvarslovens særlige
ansvarssystem, der bl.a. indeholder detaljerede regler om fordeling
af straffe- og erstatningsansvar for forfattere, ansvarshavende
redaktører og - i særlige tilfælde -
udgivere.
Medieansvarslovens § 1 angiver de medier, der er omfattet
af loven. Loven omfatter, jf. § 1, nr. 1 og 2, henholdsvis
indenlandske periodiske skrifter og radio- og fjernsynsudsendelser
fra registrerede radio- og tv-stationer. Omfattet er således
ikke udenlandske periodiske skrifter, herunder udenlandske aviser
samt udenlandske fjernsynsudsendelser.
Efter § 1, nr. 3, er også andre tekster, billeder og
lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden, omfattet
af loven, hvis de har karakter af en nyhedsformidling, som kan
ligestilles med den nyhedsformidling, der er omfattet af nr. 1
eller 2. Bestemmelsen vedrører elektroniske massemedier og
omfatter bl.a. nyhedsmediernes hjemmesider.
Efter lovens § 8, stk. 1, er det en betingelse for, at
nyhedsmedier, der er omfattet er definitionen i § 1, nr. 3, er
omfattet af loven, at de har indgivet anmeldelse til
Pressenævnet.
Pressenævnet foretager ikke en egentlig prøvelse
af, om et nyhedsmedie opfylder kravene i § 1, nr. 3, når
nævnet modtager en anmeldelse efter § 8, stk. 1.
Indgives der derimod en klage over nyhedsmediet, vil
Pressenævnet i forbindelse med klagesagen prøve, om
nyhedsmediet faktisk er omfattet af § 1, nr. 3.
Formålet med den gældende bestemmelse er navnlig at
sikre, at omverdenen, navnlig en krænket borger, kan få
kendskab til, om et bestemt foretagende er omfattet af de
særlige ansvarsregler, ligesom det kan efterprøves, om
betingelserne i § 1, nr. 3, er opfyldt. Det følger af
kravet om tilmelding, at det er nyhedsmediet selv, der vurderer, om
medieansvarslovens særlige ansvarssystem skal finde
anvendelse for nyhedsmediet, Pressenævnets kompetence osv.
Baggrunden for, at det er frivilligt for nyhedsmediet, om det
ønsker at tilmelde sig, har været, at det i visse
tilfælde vil kunne være vanskeligt at afgøre, om
de materielle krav i § 1, nr. 3, er opfyldt.
2.14.1.2. Efter
mediestøttelovens §§ 3 og 4 kan der ydes
redaktionel produktionsstøtte til trykte nyhedsmedier og til
skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der formidler
selvstændigt journalistisk bearbejdet stof. § 3, stk. 2,
opstiller en række nærmere betingelser for tildeling af
støtte.
Det er bl.a. en betingelse for opnåelse af tilskud, at
nyhedsmediet er et selvstændigt medie med en ansvarshavende
redaktør, jf. § 3, stk. 2, nr. 1. De redaktionelle
medarbejdere skal sammen med den ansvarshavende redaktør
udgøre minimum tre årsværk, jf. § 3, stk.
2, nr. 2.
Nyhedsmediet skal henvende sig til en bred kreds af brugere og
ikke alene være rettet mod bestemte erhvervs- og faggrupper,
medlemmer af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller
brancheorganisationer, politiske partier eller ansatte i offentlige
institutioner m.v., jf. § 3, stk. 2, nr. 3. Hvad angår
ejerforhold, må nyhedsmediet ikke være ejet med to
tredjedele eller mere af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller
brancheorganisationer, jf. § 3, stk. 2, nr. 4.
Nyhedsmediet skal leveres eller stilles til rådighed i
hele landet på ens vilkår for brugerne og være
tilgængeligt for alle, eventuelt mod betaling, idet rabat dog
kan ydes til udvalgte grupper i forbindelse med kampagner, jf.
§ 3, stk. 2, nr. 5.
Mediestøttelovens § 3, stk. 2, nr. 6-8, stiller krav
til nyhedsmediets indhold. Mindst halvdelen af indholdet skal
være redaktionelt stof i form af artikler m.v. inden for et
bredt emneområde og med behandling af aktuelt nyhedsstof. I
det redaktionelle stof skal primært behandles politiske,
samfundsrelaterede og kulturelle temaer. Mindst en sjettedel af det
samlede indhold skal være selvstændigt journalistisk
bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det
pågældende nyhedsmedie.
Endelig skal nyhedsmediet opfylde et krav om periodicitet, idet
det efter § 3, stk. 2, nr. 9, er et krav, at nyhedsmediet
udkommer minimum ti gange om året.
Efter mediestøttelovens § 4 kan der ydes supplerende
støtte til trykte landsdækkende nyhedsmedier, der
udkommer minimum 4 dage om ugen og har et samlet oplag på
under 40.000 eksemplarer pr. udgivelse, samt til skrevne
internetbaserede nyhedsmedier, som ikke har samme ejer eller
udgiver som et andet nyhedsmedie, der er omfattet af lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed eller af bestemmelser om fritagelse for
afgift i henhold til momsloven. For at kunne modtage supplerende
støtte skal nyhedsmediet opfylde betingelserne i § 3,
stk. 2, dog stilles skærpede krav til indholdet.
Der kan herudover i medfør af mediestøttelovens
§§ 6-8 ydes såkaldt projektstøtte fra
Innovationspuljen til etablering og udvikling af nyhedsmedier.
Etableringstilskud, jf. § 7, kan ydes til
forundersøgelser eller projekter, hvor et nyt,
selvstændigt nyhedsmedie etableres. Udviklingstilskud, jf.
§ 8, kan ydes til forundersøgelser eller projekter,
hvor der gennemføres en omstilling eller udvikling af et
eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie med henblik på
at fastholde, forbedre eller udvikle produktion og formidling af
det redaktionelle indhold eller at gennemføre en omstilling
til ny teknologi eller infrastruktur.
Det er ikke en betingelse for at modtage redaktionel
produktionsstøtte eller projektstøtte, at det
pågældende nyhedsmedie er omfattet af
medieansvarsloven, eller at nyhedsmediet i øvrigt handler i
overensstemmelse med god presseskik.
2.14.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
Medielandskabet har ændret sig væsentligt siden
medieansvarsloven blev vedtaget i 1991. Den teknologiske udvikling
har betydet, at langt de fleste traditionelle nyhedsmedier har
tilknyttede digitale nyhedsmedier, og at flere og flere
nyhedsmedier bliver rent internetbaserede og kun er
tilgængelige elektronisk.
Som beskrevet i pkt. 2.14.1.2 er det ikke en betingelse for at
modtage redaktionel produktionsstøtte eller
projektstøtte, at det pågældende nyhedsmedie er
omfattet af medieansvarsloven, eller at nyhedsmediet i
øvrigt handler i overensstemmelse med god presseskik. Der
kan således tænkes tilfælde, hvor et elektronisk
nyhedsmedie modtager redaktionel produktionsstøtte eller
projektstøtte, men ikke er omfattet af medieansvarsloven og
derfor bl.a. ikke er omfattet af medieansvarslovens særlige
ansvarssystem.
En lang række elektroniske nyhedsmedier har tilmeldt sig
Pressenævnet efter lovens § 8, stk. 1. Der findes
imidlertid også enkelte elektroniske nyhedsmedier, som ikke
har tilmeldt sig, og som derfor ikke er underlagt de særlige
ansvarsregler eller Pressenævnets kompetence, som
følger af loven. Den manglende tilmelding kan skyldes, at
nyhedsmediet ikke mener, at det opfylder de materielle krav om
periodicitet og nyhedsformidling i § 1, nr. 3, eller at
nyhedsmediet ikke ønsker at være underlagt
medieansvarslovens regler.
Formålet med tilmeldingsordningen er som anført
ovenfor under pkt. 2.14.1 ikke, at det bør være
frivilligt for nyhedsmedier, der rent faktisk opfylder de
materielle krav i § 1, nr. 3, om de vil være omfattet af
medieansvarsloven, men at det på grund af sådanne
nyhedsmediers meget forskellige karakter i visse tilfælde vil
kunne være vanskeligt at afgøre, om de materielle krav
i § 1, nr. 3, er opfyldt, hvorfor der er fundet behov for en
frivillig tilmeldingsordning.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det i hvert fald i det
tilfælde, hvor et elektronisk nyhedsmedie modtager
redaktionel produktionsstøtte, bør være et
krav, at nyhedsmediet samtidig er underlagt reglerne i
medieansvarsloven. Det er i den forbindelse Justitsministeriets
vurdering, at hvor betingelserne for at modtage redaktionel
produktionsstøtte i mediestøttelovens §§ 3
eller 4 er opfyldt, opfylder det pågældende nyhedsmedie
også de materielle krav i medieansvarslovens § 1, nr. 3.
De hensyn, der ligger til grund for den gældende
tilmeldingsordning, jf. § 8, stk. 1 - at det ikke altid er
klart, om de materielle krav i § 1, nr. 3, er opfyldt -
gør sig derfor ikke på samme måde gældende
for elektroniske nyhedsmedier, der modtager redaktionel
produktionsstøtte.
Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at elektroniske
nyhedsmedier, der modtager projektstøtte efter
mediestøttelovens §§ 6-8, også bør
være automatisk omfattet af medieansvarslovens regler, i det
omfang de materielle krav i medieansvarslovens § 1, nr. 3, er
opfyldt for det enkelte nyhedsmedie.
Det foreslås derfor, at massemedier omfattet af
medieansvarslovens § 1, nr. 3, som modtager redaktionel
produktionsstøtte eller projektstøtte, omfattes af
loven, uanset om de har indgivet anmeldelse til
Pressenævnet.
2.14.2.1. Det foreslås, at der
indsættes en ny regel i medieansvarslovens § 8, stk. 1,
hvorefter foretagender, der udgiver massemedier som nævnt i
§ 1, nr. 3, og som modtager redaktionel
produktionsstøtte eller projektstøtte efter lov om
mediestøtte, er omfattet af loven, uanset om de har indgivet
anmeldelse til Pressenævnet. De pågældende
nyhedsmedier vil dermed automatisk omfattes af medieansvarsloven,
herunder reglerne om Pressenævnets kompetence, genmæle
og det særlige ansvarssystem. Nyhedsmedierne vil endvidere
kunne påberåbe sig reglerne om kildebeskyttelse i
retsplejelovens § 172, stk. 1, 2 og 4, der gælder for
redaktører og redaktionelle medarbejdere ved massemedier
omfattet af medieansvarsloven. Retten til aktindsigt efter reglerne
i retsplejelovens § 41 f, jf. § 41, stk. 3, vil
også gælde for de massemedier, der automatisk omfattes
af medieansvarsloven.
For at et nyhedsmedie omfattes af den foreslåede
bestemmelse, skal der for det første være tale om et
nyhedsmedie, der opfylder de materielle krav i § 1, nr. 3. Det
er Justitsministeriets vurdering, at hvor betingelserne for at
modtage redaktionel produktionsstøtte i
mediestøttelovens § 3 er opfyldt, opfylder det
pågældende nyhedsmedie også de materielle krav om
periodisk udbredelse og kravet om nyhedsformidling i
medieansvarslovens § 1, nr. 3.
For så vidt angår elektroniske nyhedsmedier, der
modtager projektstøtte i medfør af
mediestøttelovens §§ 6-8, er det vanskeligere uden
videre at lægge til grund, at de også opfylder de
materielle krav i medieansvarslovens § 1, nr. 3, idet
projektstøtte bl.a. også kan gives til etablering. Som
udgangspunkt vil elektroniske nyhedsmedier, der modtager
projektstøtte efter mediestøtteloven, være
omfattet af medieansvarsloven, men det vil i sidste ende være
op til Pressenævnet og domstolene konkret at vurdere,
hvorvidt de materielle betingelser i medieansvarslovens § 1,
nr. 3, er opfyldt.
For det andet skal det pågældende nyhedsmedie
modtage redaktionel produktionsstøtte eller
projektstøtte. Den foreslåede ændring omfatter i
kraft af henvisning til medieansvarslovens § 1, nr. 3, alene
de elektroniske nyhedsmedier, dvs. nyhedsmedier, hvis indhold
formidles via eksempelvis en hjemmeside eller apps til tablet eller
mobil. Elektroniske nyhedsmedier vil også omfatte eventuelle
internet-udgaver tilknyttet de trykte nyhedsmedier. Hvorvidt den
trykte udgave af nyhedsmediet er omfattet af medieansvarsloven vil
som hidtil afhænge af, om det trykte nyhedsmedie opfylder
kravene i medieansvarslovens § 1, nr. 1.
Det foreslås dog, at elektroniske nyhedsmedier, som
henvender sig til et dansk mindretal i udlandet, ikke automatisk
omfattes af medieansvarsloven, selvom de modtager redaktionel
produktionsstøtte. Baggrunden for at undtage disse
nyhedsmedier er, at de henvender sig til personer bosat uden for
Danmark, og at de må antages at være reguleret af
udenlandsk ret.
Det forudsættes allerede i dag, at enhver ved henvendelse
til Pressenævnet kan få oplysning om, hvorvidt et
elektronisk nyhedsmedie er anmeldt til Pressenævnet og dermed
omfattet af medieansvarsloven. Da det er Medienævnet, der
administrerer mediestøtteordningen, forudsætter den
foreslåede ændring således i praksis en
videregivelse af oplysninger om støtteberettigede
elektroniske nyhedsmedier fra Medienævnet til
Pressenævnet, herunder om bortfald og tilbagekaldelse af
støtte. Det forudsættes på den baggrund, at
Medienævnet hvert år i forbindelse med tilsagn om
tilskud sender en liste over elektroniske nyhedsmedier, hvortil der
ydes redaktionel produktionsstøtte eller
projektstøtte, til Pressenævnet. Listen vil skulle
omfatte både internet-udgaver af trykte nyhedsmedier, samt
rent internetbaserede nyhedsmedier. Er der tale om et nyhedsmedie,
der henvender sig til et dansk mindretal i udlandet, jf. forslaget
til mediestøttelovens § 2, 2. pkt., skal dette
fremgå af listen, idet disse nyhedsmedier efter forslaget
ikke automatisk vil blive omfattet af medieansvarsloven.
En opdateret liste over elektroniske nyhedsmedier, der modtager
redaktionel produktionsstøtte eller projektstøtte,
vil skulle være offentlig tilgængelig på
Pressenævnets hjemmeside. Pressenævnet vil dog -
på samme måde som det i dag gælder for de medier,
som har indgivet anmeldelse efter medieansvarslovens § 8, stk.
1 - kun foretage prøvelse af, om mediet faktisk er omfattet
af medieansvarslovens § 1, nr. 3, når der indgives en
klage over nyhedsmediet.
Trykte nyhedsmedier såsom aviser og blade, der opfylder
kriterierne i medieansvarslovens § 1, nr. 1, herunder kravet
om at skulle være "indenlandske", omfattes fortsat automatisk
af loven.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 1
og 2, og bemærkningerne hertil.
3. Forholdet
til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Som anført under pkt. 2.5.1.1 finder
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, som
justitsministeren fremsatte lovforslag til den 25. oktober 2017,
anvendelse fra den 25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt
eller delvis foretages ved hjælp af automatisk
databehandling, og på ikke-automatisk behandling af
personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et
register.
Forordningen og loven gælder dog bl.a. ikke for behandling
af personoplysninger omfattet af lov om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger.
I databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, findes de
relevante bestemmelser om, hvornår almindelige
personoplysninger må behandles, herunder indsamles og
videregives. Efter bestemmelsen er behandling af personoplysninger
kun lovlig, hvis den registrerede har givet samtykke til
behandlingen af sine personoplysninger til et eller flere
specifikke formål, jf. litra a, hvis behandling er
nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den
registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af
foranstaltninger, der træffes på den registreredes
anmodning forud for indgåelse af en kontrakt, jf. litra b,
hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig
forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. litra c,
hvis behandling er nødvendig for at beskytte den
registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser, jf.
litra d, hvis behandling er nødvendig af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e, eller hvis
behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en
tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den
registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og
frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af
personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den
registrerede er et barn, jf. litra f.
Herudover skal de grundlæggende principper i forordningens
artikel 5 altid iagttages. Det følger bl.a. heraf, at
personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed,
rimelighed og gennemsigtighed). Endvidere må
personoplysninger indsamles til legitime formål og må
ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med
disse formål (formålsbegrænsning).
Herudover skal personoplysninger være
tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er
nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de
behandles (dataminimering).
Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan
medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens
bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af
stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav
til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og
rimelig behandling, herunder for andre specifikke
databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX
(artikel 85-91).
Det fremgår herom af betænkning nr. 1565/2017 om
databeskyttelsesforordningen, at det efter forordningen kun vil
være muligt at opretholde og indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel
6, stk. 1, litra c og e, hvorfor det ikke for så vidt
angår artikel 6, stk. 1, litra a, b, d og f, vil være
muligt at tilpasse anvendelsen, jf. herved side 166.
Det fremgår endvidere af betænkningen, at der
også kan indføres eller opretholdes nationale
bestemmelser, vedtaget inden for forordningens rammer, om
bøde- og fængselsstraf, som strafferetlige sanktioner,
selvom overtrædelse af den nationale bestemmelse i princippet
også er omfattet af forordningens artikel 83 (om
bødestraf for overtrædelse af forordningen), jf.
herved side 946.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 3, der fastsætter nærmere betingelser for at
anvende artikel 6, stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold
til stk. 1, litra c og e, skal fremgå af EU-retten eller af
medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er
underlagt.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i
forlængelse af artikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er
således en uddybning af, hvordan de bestemmelser, som
indføres efter artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne
kan opretholde eller indføre specifikke regler,
nærmere vil skulle udformes.
Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt
at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c
og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig
forpligtelse eller i samfundets interesse.
For så vidt angår de foreslåede bestemmelser i
lovforslagets § 1, nr. 4 (den foreslåede § 263 i
straffeloven om brud på meddelelseshemmeligheden), § 1,
nr. 8 (den foreslåede § 264 b om uberettiget
overvågning ved hjælp af gps eller andet lignende
apparat), og § 1, nr. 12 (den foreslåede § 267 i
straffeloven om ærekrænkelser), er det
Justitsministeriets vurdering, at disse regler kan fastsættes
inden for rammerne af forordningens artikel 6.
Det samme gælder den foreslåede § 1, nr. 5 (den
foreslåede § 263 a om uberettiget anskaffelse af adgang
til og videregivelse af adgangsmidler til datasystemer), i det
omfang bestemmelsen indebærer en begrænsning i adgangen
til at behandle personoplysninger.
I forhold til den foreslåede § 271 i straffeloven i
lovforslagets § 1, nr. 12 (om sletning af oplysninger, der har
tilknytning til en overtrædelse), kan det bemærkes, at
databeskyttelsesforordningen som anført under pkt. 2.11.1,
indeholder bestemmelser om bl.a. ret til berigtigelse, sletning
eller begrænsning af personoplysninger, der viser sig
urigtige, jf. herved forordningens artikel 16-18.
Som anført under pkt. 2.11.2 vil den foreslåede
bestemmelse for så vidt angår oplysninger, der er
omfattet af databeskyttelsesforordningens pligt til sletning efter
forordningens artikel 17, jf. artikel 85, blot have karakter af et
retsmiddel til håndhævelse af denne pligt, og den
foreslåede § 271 i straffeloven skal således
forstås sådan, at den ikke fastsætter nogen
selvstændig forpligtelse på forordningens
område.
Med lovforslaget forslås en række
strafskærpelser for overtrædelse af de i § 1, nr.
4-7, 9-10 og 12, samt § 2, nr. 2 og 3, omhandlede
strafbestemmelser. Overtrædelser af visse af bestemmelserne
vil samtidig kunne udgøre overtrædelser af
databeskyttelsesforordningen, og bestemmelserne vil i sådanne
tilfælde være specifikke bestemmelser, der tilpasser
anvendelsen af forordningen.
Det fremgår af betænkning nr. 1565/2017, at
sanktionerne, der fastsættes for sådanne bestemmelser,
skal være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning, ligesom
det for fastsættelsen af sådanne sanktioner må
antages, at de skal fastsættes forholdsmæssigt i
forhold til bødeniveauet i forordningens artikel 83 for
herved at sikre en virkning svarende til forordningens, jf. herved
side 947.
Efter Justitsministeriets vurdering indebærer det, at
udmåling af straf for overtrædelser af de specifikke
bestemmelser i lovforslaget, der tilpasser anvendelsen af
forordningen, skal ske forholdsmæssigt i forhold til
strafniveauet for overtrædelser af
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Samlet set estimeres det, at lovforslaget vil medføre
merudgifter for politiet, anklagemyndigheden og domstolene på
ca. 7,5 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet
til EU-retten
Der henvises til bemærkningerne ovenfor under punkt 3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvorefter det er
Justitsministeriets vurdering, at de foreslåede regler kan
indføres inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 2 og stk. 3.
9. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
Idet lovforslaget skal genfremsættes, sendes det eventuelt
med justeringer i høring i forlængelse af
førstebehandlingen med henblik på
genfremsættelse i folketingsåret 2018-19.
10. Sammenfattende skema | | | | | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Samlet set estimeres det, at lovforslaget
vil medføre merudgifter for politiet, anklagemyndigheden og
domstolene på ca. 7,5 mio. kr. årligt fra 2019 og
frem. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Det er Justitsministeriets vurdering, at
de foreslåede regler kan indføres inden for rammerne
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og stk. 3. | Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det foreslås, at henvisningen til »de
retsfølger, der omtales i § 273« ændres til
»mortifikation efter § 270« som en konsekvens dels
af forslagets § 1, nr. 12, om, at § 273, stk. 1, bliver
§ 270, og dels af forslagets § 1, nr. 12, om
ophævelse af § 273, stk. 2, om offentliggørelse
af domsslutningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det foreslås, at henvisningen til § 273, stk. 2, i
§ 97 b, stk. 3, udgår som en konsekvens af forslaget til
§ 1, nr. 12, om, at § 273, stk. 2, ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås at indsætte »samfundsvigtige
datasystemer« i § 193, stk. 1, i stedet for
»informationssystemer«, hvilket hænger sammen med
den tilsvarende ændrede terminologi i forslaget til § 1,
nr. 4 (forslaget til § 263, stk. 1). Der er ikke tilsigtet
nogen ændring i bestemmelsens gerningsindhold, idet kravet
om, at systemet skal være samfundsvigtigt, allerede er
gældende, selv om det ikke fremgår af lovteksten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det foreslås at nyaffatte § 263, med henblik på
at det gældende stk. 2 om adgang til dataoplysninger flyttes
til stk. 1, således at bestemmelsen fremover vil tage
udgangspunkt i, at meddelelser i stadigt stigende omfang sendes og
opbevares elektronisk. Som en konsekvens heraf flyttes det
gældende stk. 1 om brud på brevhemmeligheden og
hemmelig aflytning og optagelse til stk. 2. Endvidere
foreslås det gældende stk. 1, nr. 2, om åbning af
andres gemmer flyttet til § 264, stk. 1, om
husfredskrænkelse (forslagets § 1, nr. 6).
Herudover foreslås endvidere visse sproglige og
indholdsmæssige ændringer af de gældende
bestemmelser i § 263, stk. 1 og 2. I § 263, stk. 3,
foreslås en teknisk konsekvensændring som følge
af den ændrede struktur i bestemmelsen i øvrigt.
Det foreslåede stk. 1 er en
videreførelse af det gældende stk. 2 med visse
sproglige ændringer. Bestemmelsen angår den, der
på en hvilken som helst måde uberettiget skaffer sig
adgang til et datasystem eller data.
For det første foreslås det at ændre
»informationssystem« til »datasystem«,
fordi »datasystem« i højere grad end
»informationssystem« peger henimod den automatiserede
databehandling, som udtrykket er tilsigtet at skulle dække.
Der er tale om en rent sproglig ændring, og der er ikke
hermed tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens
gerningsindhold.
For det andet foreslås det, at »oplysninger eller
programmer« ændres til »data«, da
edb-programmer i maskinlæsbar form uden vanskeligheder kan
betegnes som data, og det dermed er overflødigt at anvende
begrebet »oplysninger eller programmer«. Heller ikke
med denne ændring er der tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens gerningsindhold.
For det tredje foreslås det, at det udtrykkeligt kommer
til at fremgå af bestemmelsen, at den både omfatter at
skaffe sig adgang til et datasystem som sådan og at skaffe
sig adgang til en andens data, som er bestemt til at bruges i et
datasystem.
Udtrykket »en andens« relaterer sig både til
datasystem og data. Det vil således være et krav, at
man enten skaffer sig adgang til en andens datasystem, eller at man
skaffer sig adgang til en andens data, uanset om systemet
tilhører gerningsmanden eller en anden. Der vil
således kunne foreligge en strafbar krænkelse ved brug
af eget datasystem, hvis f.eks. udlejeren af et datasystem
uberettiget skaffer sig adgang til lejerens data, som er indkodet i
datasystemet.
Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte
uberettiget adgang til data, som er bestemt til at bruges i et
datasystem, men som ikke på det pågældende
tidspunkt er tilsluttet systemet. Der kan f.eks. være tale
om, at gerningsmanden skaffer sig adgang til indholdet af et
usb-stik, der ikke er tilsluttet en computer eller lignende. Uden
for bestemmelsens anvendelsesområde vil falde papirudskrifter
af data, der har været brugt i et datasystem.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte meget
forskelligartede forhold, herunder at en gerningsmand skaffer sig
adgang til en andens computer eller smartphone (uanset om man
bruger den pågældende computer mv., eller om adgangen
skaffes via en anden computer mv.), at en gerningsmand logger
på en andens e-mailsystem (uanset hvilken computer mv. det
sker fra), eller at en gerningsmand skaffer sig adgang til et
usb-stik.
Ligesom de øvrige bestemmelser om krænkelse af
privatlivets fred i §§ 264-264 d afgrænses §
263, stk. 1, fortsat af det generelle forbehold om, at der skal
være tale om uberettiget adgang. Hermed tilkendegives det, at
bestemmelsen er formuleret så bredt, at der helt
regelmæssigt skal ske en udskillelse af legale handlinger,
der falder ind under bestemmelsens ordlyd.
Der kan således forekomme tilfælde, hvor man kun ved
et konkret skøn kan afgøre, om en handling, der
sprogligt omfattes af bestemmelsens ordlyd, skal anses som
strafbar. Dette vil navnlig få betydning i forhold til
personer, der har en berettiget adgang til et datasystem, men som
anvender denne adgang uberettiget.
Et eksempel herpå kan efter omstændighederne
være en medarbejder, der har en berettiget adgang til
arbejdsgiverens datasystem, men som anvender denne adgang til at
tilgå data, som der ikke er arbejdsmæssigt behov for at
tilgå, herunder navnlig hvis medarbejderen har et
videregående forsæt til at videregive eller anvende
disse data i en sammenhæng, der er arbejdsgiveren
uvedkommende.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle former for
data, og det er således ikke et krav, at disse er af en
sådan karakter, at de er omfattet af straffelovens § 264
d om private forhold.
Bestemmelsens gerningsindhold vil være fuldbyrdet,
når gerningsmanden skaffer sig adgang til systemet eller
dataene, og det er således uden betydning, hvad den
pågældende efterfølgende foretager sig i
relation til systemet eller dataene.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.9 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslåede stk. 2 er en
videreførelse af det gældende stk. 1 med visse
indholdsmæssige og sproglige ændringer. Bestemmelsen er
efter sin ordlyd subsidiær i forhold til det foreslåede
stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse omfatter det at åbne
eller gøre sig bekendt med en lukket meddelelse eller
optegnelse samt hemmelig aflytning eller optagelse.
I forhold til den gældende § 263, stk. 1,
foreslås det, at bestemmelsen ikke skal omfatte det at skaffe
sig adgang til en andens gemmer (den gældende § 263,
stk. 1, nr. 2). Baggrunden herfor er, at denne del af bestemmelsen
i stedet foreslås indsat som en del af § 264 om
husfredskrænkelse, jf. forslaget til § 1, nr. 6.
Det foreslåede stk. 2, nr. 1,
er en videreførelse af den gældende § 263, stk.
1, nr. 1, med det forbehold, at den ikke vil finde anvendelse, hvis
et forhold omfattes af det foreslåede stk. 1. Efter sin
ordlyd omfatter bestemmelsen den, der uberettiget åbner et
brev eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller
gør sig bekendt med indholdet.
Der foreslås en sproglig modernisering af bestemmelsen,
således at »bryder« ændres til
»åbner«, ligesom »telegram«
udgår i lyset af den teknologiske udvikling. Der er ikke
hermed tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens
gerningsindhold.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsen ikke vil omfatte
det at »unddrage« nogen et brev mv. Baggrunden herfor
er, at det må anses for omfattet af § 291, stk. 1, om
hærværk (hvis meddelelsen slettes eller
ødelægges) eller § 293, stk. 2, om
rådighedshindring (hvis meddelelsens modtagelse hindres,
eller meddelelsen gøres utilgængelig).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og 2.9 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslåede stk. 2, nr. 2,
er en videreførelse af § 263, stk. 1, nr. 3, med den
sproglige ændring, at »han« erstattes af
»den pågældende«. Det foreslås
således, at bestemmelsen omfatter den, der uberettiget ved
hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager
udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale
mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som den
pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den
pågældende uberettiget har skaffet sig adgang.
Som en konsekvens af, at bestemmelsen vil være
subsidiær i forhold til det foreslåede stk. 1, vil
aflytning og optagelse, der sker ved uberettiget at skaffe sig
adgang til et datasystem, f.eks. ved at aktivere en computers
mikrofon uden brugerens vidende, ikke omfattes af bestemmelsen, i
det omfang forholdet omfattes af stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.9 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslåede stk. 3 er en
videreførelse af det gældende stk. 3, men der er
foreslået en teknisk konsekvensændring som følge
af den ændrede struktur i § 263.
Det forudsættes med lovforslaget, at bødestraf for
freds- og ærekrænkelser gennemgående tredobles i
forhold til det hidtidige strafniveau. Dette gælder dog ikke
i de sager mod juridiske personer, hvor der udmåles en
bøde, der afspejler, at en tilsvarende freds- eller
ærekrænkelse begået af en enkeltperson ville
være blevet straffet med fængsel.
I forhold til bødestraf for freds- og
ærekrænkelser til ansvarshavende redaktører hos
massemedier forudsættes en gennemgående femdobling i
forhold til det hidtidige strafniveau. Det bemærkes, at den
tilsigtede femdobling af bødestraffen til redaktører
kun skal finde anvendelse i tilfælde, hvor den
pågældende agerer som redaktør og ikke som
privatperson.
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for
markant højere bødestraffe. Det bemærkes i den
forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale
om et gentagelsestilfælde, vil afhænge af, om det er
den samme person, der på et tidligere tidspunkt har
overtrådt et forbud eller lignende. I sager, hvor en
repræsentant for et massemedie begår en
overtrædelse, vil det således ikke være
afgørende, om personen repræsenterede det samme
massemedie, sidste gang personen begik en overtrædelse.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.9 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det foreslås at nyaffatte § 263 a om adgangsmidler
til ikke-kommercielle informationssystemer med henblik på at
sammenskrive bestemmelsen med den emnemæssigt
beslægtede bestemmelse i § 301 a om uberettiget
anskaffelse eller videregivelse af adgangsmidler til kommercielle
informationssystemer.
Med det foreslåede stk. 1
foreslås det at samle den gældende § 263 a, stk.
1-3, og § 301 a, stk. 1. Endvidere foreslås sproglige
forenklinger, uden at der hermed er tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens samlede gerningsindhold i forhold til gældende
ret.
Sammenskrivningen af de to bestemmelser indebærer bl.a.,
at det ikke er nødvendigt i lovteksten at medtage
afgrænsningen »ikke offentligt tilgængelige
informationssystemer« (den gældende § 263 a).
Dette forbehold er således udeladt i den foreslåede
bestemmelse, uden at der herved er tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens gerningsindhold.
En anden generel ændring er, at
»informationssystem« ændres til
»datasystem«, fordi »datasystem« i
højere grad end »informationssystem« peger hen
imod den automatiserede databehandling, som udtrykket er tilsigtet
at skulle dække. Der er tale om en rent sproglig
ændring, og der er ikke hermed tilsigtet nogen ændring
i bestemmelsens gerningsindhold. Samme ændring foreslås
i øvrigt bl.a. i § 263 (forslagets § 1, nr.
4).
Det foreslås ligeledes, at det ikke udtrykkeligt angives,
at bestemmelserne alene omhandler systemer, som er »beskyttet
med kode eller anden særlig adgangsbegrænsning«.
Denne afgrænsning kan indfortolkes i, at bestemmelserne
omfatter videregivelse mv. af midler, som er nødvendige for
at få adgang til de pågældende systemer. Det
foreslås endvidere generelt, at »kode eller andre
adgangsmidler« ændres til »adgangsmiddel«,
idet dette begreb bl.a. omfatter en kode, der kan anvendes som
adgangsmiddel. Der er heller ikke med disse sproglige forenklinger
tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens gerningsindhold.
Der foreslås imidlertid med den foreslåede §
263 a, stk. 1, nr. 3, litra b, en mindre ændring af
gerningsindholdet i forhold til den gældende § 263 a,
stk. 3, nr. 2, jf. nærmere herom nedenfor.
Forslaget til stk. 1, nr. 1, om
uberettiget erhvervsmæssigt salg eller udbredelse i en videre
kreds af et adgangsmiddel til et datasystem erstatter den
gældende § 263 a, stk. 1. Bestemmelsen har efter sin
ordlyd, der ikke afgrænser anvendelsesområdet til et
ikke offentligt tilgængeligt informationssystem, et bredere
anvendelsesområde, men dette bredere område er allerede
omfattet af den gældende § 301 a, stk. 1. Bestemmelsen
indebærer samlet set således ikke en udvidelse i
forhold til gældende ret.
Det samme gør sig gældende i forhold til forslaget
til stk. 1, nr. 2, om uberettiget
videregivelse af et større antal adgangsmidler til et
datasystem, der erstatter § 263 a, stk. 2, og i forhold til
forslaget til stk. 1, nr. 3, litra a,
om uberettiget at skaffe sig eller videregive et adgangsmiddel til
et datasystem, der er samfundsvigtigt, jf. straffelovens §
193.
Efter straffelovens § 263 a, stk. 3, nr. 2, er det
kriminaliseret uretmæssigt at skaffe sig eller videregive en
kode eller et andet adgangsmiddel som nævnt i § 263 a,
stk. 1, til et informationssystem, der behandler følsomme
oplysninger, som er omfattet af § 7, stk. 1, eller § 8,
stk. 1, i lov om behandling af personoplysninger (persondataloven),
om flere personer.
Med den foreslåede § 263 a, stk.
1, nr. 3, litra b, sker der i vidt omfang en
videreførelse af den gældende bestemmelse i
straffelovens § 263 a, stk. 3, nr. 2. Som konsekvens af, at
persondataloven erstattes af databeskyttelsesforordningen (og
forslaget til databeskyttelsesloven), erstattes henvisningen til
regler i persondataloven med henvisning til de tilsvarende
bestemmelser i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og
artikel 10, der imidlertid i begrænset omfang har et andet
anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således,
at det er strafbart uberettiget at skaffe sig eller videregive et
adgangsmiddel til et datasystem, der behandler oplysninger, som er
omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, eller
artikel 10.
Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, omfatter
personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk,
religiøs eller filosofisk overbevisning eller
fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af
genetiske data, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk
persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.
Til forskel fra persondatalovens § 7, stk. 1, omfatter
forordningens artikel 9, stk. 1, biometrisk data, der behandles med
det formål entydigt at identificere en fysisk person.
Databeskyttelsesforordningens artikel 10 omfatter
personoplysninger om strafbare forhold.
Persondatalovens § 8, stk. 1, omfatter oplysninger om
strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent
private forhold end de oplysninger, der er nævnt i lovens
§ 7, stk. 1. Oplysninger om "andre rent private forhold" er
bl.a. oplysninger om andre foreningsmæssige
tilhørsforhold end fagforeningsmæssige,
separationsansøgning og -bevilling,
skilsmissebegæring, visse særlige familiemæssige
forhold, herunder familiestridigheder, opdragelsesmåde og
adoption, samt selvmord og selvmordsforsøg.
Med den foreslåede § 263 a, stk. 1, nr. 3, litra b,
sker der således både en mindre udvidelse og en
begrænsning af de kategorier af personoplysninger, der,
når de behandles i et datasystem, er omfattet af det
strafferetlige værn mod anskaffelse og videregivelse af
adgangsmidler.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 3, litra a og b, erstatter den
gældende § 263 a, stk. 3.
Det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra
c, om uberettiget at skaffe sig eller videregive et
adgangsmiddel til et datasystem, hvortil adgangen er forbeholdt
betalende brugere, erstatter § 301 a, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og 2.9 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Med det foreslåede stk. 2
foreslås det at samle den gældende § 263 a, stk.
4, og § 301 a, stk. 2. Forslaget indeholder sproglige
forenklinger i forhold til de gældende bestemmelser, uden at
der hermed er tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens samlede
gerningsindhold i forhold til gældende ret.
Efter bestemmelsen vil straffen ved overtrædelse af de i
stk. 1 nævnte forhold under særligt skærpende
omstændigheder kunne stige til fængsel i indtil 6
år. Som særligt skærpende omstændigheder
vil navnlig anses tilfælde, hvor videregivelsen mv. sker i
særligt stort omfang eller indebærer særlig
risiko for betydelig skade eller omfattende misbrug, eller hvor
både stk. 1, nr. 1 og nr. 3, litra c, er overtrådt.
I og med at angivelsen af, hvad der skal anses som særligt
skærpende omstændigheder, som udgangspunkt kommer til
at dække hele stk. 1, omfatter den foreslåede
bestemmelse sprogligt mere end de strafskærpelsesbestemmelser
i § 263 a, stk. 4, og § 301 a, stk. 2, som den skal
erstatte. Det må imidlertid antages, at bestemmelserne
allerede ville skulle fortolkes sådan, at de omfatter de
nævnte kriterier, selv om disse ikke er udtrykkeligt
nævnt, og på den baggrund omfatter bestemmelsen samlet
set det samme som gældende ret efter § 263 a, stk. 4, og
§ 301 a, stk. 2.
Det foreslåede stk. 2 indebærer dog den
ændring i forhold til gældende ret, at strafferammen
også i tilfælde af særligt skærpende
omstændigheder indeholder bøde, jf. formuleringen
»kan straffen stige til fængsel indtil 6
år«. Denne ændring bringer bestemmelsen i
overensstemmelse med de lignende strafskærpelsesbestemmelser
i de foreslåede bestemmelser i § 263, stk. 3, og §
264, stk. 2. Udgangspunktet ved udmåling af straf under
særligt skærpende omstændigheder
forudsættes dog fortsat som udgangspunkt at være
fængsel, selv om bøde ikke er udelukket.
Det forudsættes med lovforslaget, at bødestraf for
freds- og ærekrænkelser gennemgående tredobles i
forhold til det hidtidige strafniveau. Dette gælder dog ikke
i de sager mod juridiske personer, hvor der udmåles en
bøde, der afspejler, at en tilsvarende freds- eller
ærekrænkelse begået af en enkeltperson ville
være blevet straffet med fængsel.
I forhold til bødestraf for freds- og
ærekrænkelser til ansvarshavende redaktører hos
massemedier forudsættes en gennemgående femdobling i
forhold til det hidtidige strafniveau. Det bemærkes, at den
tilsigtede femdobling af bødestraffen til redaktører
kun skal finde anvendelse i tilfælde, hvor den
pågældende agerer som redaktør og ikke som
privatperson.
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for
markant højere bødestraffe. Det bemærkes i den
forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale
om et gentagelsestilfælde, vil afhænge af, om det er
den samme person, der på et tidligere tidspunkt har
overtrådt et forbud eller lignende. I sager, hvor en
repræsentant for et massemedie begår en
overtrædelse, vil det således ikke være
afgørende, om personen repræsenterede det samme
massemedie, sidste gang personen begik en overtrædelse.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og 2.9 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det foreslås at nyaffatte § 264 om
husfredskrænkelse.
Stk. 1, nr. 1, om uberettiget at
skaffe sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit
tilgængeligt sted vil som udgangspunkt videreføre det
gældende § 264, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil fortsat omfatte private
boliger, private og offentlige kontorer, forretninger og fabrikker
mv. Omfattet vil også være transportmidler som biler,
busser, tog mv. Forretninger, kontorer mv. med adgang for f.eks.
kunder anses som frit tilgængelige i åbningstiden, men
er i øvrigt omfattet af bestemmelsen.
Det vil i mangel af særlig berettigelse som et klart
udgangspunkt være uberettiget at gå ind i et privat
hus, lejlighed mv., også selv om døren står
åben eller ikke er låst. Det samme vil gælde for
udhuse, garager, kælder- og loftsrum, som nogen har eksklusiv
brugsret til, ligesom det som udgangspunkt vil være
uberettiget i bestemmelsens forstand at gå ind i en indhegnet
have.
Det vil endvidere være uberettiget i den foreslåede
bestemmelses forstand, hvis man i mangel af særlig
berettigelse skaffer sig adgang til aflåste bygninger eller
aflåste lukkede områder, uanset om disse anvendes til
beboelse, erhverv, offentlige formål mv. Det samme
gælder, hvis bygningen mv. ikke er aflåst, men der er
etableret tydelig adgangskontrol, herunder ved henvendelse til en
vagt eller i en reception.
Det vil således være omfattet af bestemmelsen, hvis
man skaffer sig adgang til f.eks. en aflåst trappeopgang,
herunder ved at snige sig med ind, når døren er
åben, eller ved at få åbnet døren under
angivelse af falsk ærinde. Omvendt vil det ikke være
omfattet af bestemmelsen, hvis man går ind i en uaflåst
trappeopgang, men det vil efter omstændighederne kunne
være en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Det vil ligeledes som udgangspunkt ikke være omfattet af
bestemmelsen, hvis man går ind i uaflåste
fællesarealer i beboelsesejendomme, herunder gårdrum og
kældre.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2,
om uberettiget at skaffe sig adgang til andres gemmer
viderefører det gældende § 263, stk. 1, nr. 2,
uden ændringer. Bestemmelsen foreslås flyttet fra
§ 263 om brud på brevhemmeligheden mv., fordi den er et
supplement til § 264 om husfredskrænkelse, i og med at
den navnlig har selvstændig betydning, hvor en gerningsmand
skaffer sig adgang til et gemme på eller fra et frit
tilgængeligt sted, eller hvor en gerningsmand berettiget
befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, men er
uberettiget til at skaffe sig adgang til et gemme på det
pågældende sted.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. omfatte det, at man
leder i andres lommer eller tasker og efter omstændighederne
i andres skabe og skuffer, herunder navnlig når disse er
aflåste.
Stk. 1, nr. 3, om uberettiget at
undlade at forlade fremmed område efter at være
opfordret dertil viderefører det gældende § 264,
stk. 1, nr. 2, uden ændringer. Det foreslås dog at
ændre »grund« til område, som synes at
være et mere dækkende begreb, idet "grund" efter
praksis omfatter alle fremmede steder, herunder også
bygninger, transportmidler, søer og vandløb. Der er
ikke herved tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens
gerningsindhold.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det være
strafbart, hvis man uberettiget forbliver et sted, som man er
opfordret til at forlade af den, som har rådighed over det
pågældende sted. Der kan f.eks. være tale om en
sportshal, butik eller et ikke frit tilgængeligt sted, hvor
man i første omgang var berettiget til at opholde sig.
Hvis en opfordring om at forlade et område er ulovlig,
f.eks. fordi den strider mod ligebehandlingsregler, vil
bestemmelsen ikke finde anvendelse.
Strafferammen i form af bøde eller fængsel indtil 6
måneder foreslås videreført uden
ændringer.
Med det foreslåede stk. 2, der
indeholder en sidestrafferamme med et maksimum på 6 års
fængsel i tilfælde af særligt skærpende
omstændigheder, videreføres det gældende stk. 2
med den konsekvensændring, at bestemmelsen også vil
omfatte det foreslåede § 264, stk. 1, nr. 2, om
uberettiget adgang til andres gemmer. Den gældende
bestemmelse om uberettiget adgang til andres gemmer er efter
gældende ret omfattet af en tilsvarende sidestrafferamme i
tilfælde af særligt skærpende
omstændigheder, og den foreslåede ændring vil
dermed ikke have nogen indholdsmæssig betydning.
Det forudsættes med lovforslaget, at bødestraf for
freds- og ærekrænkelser gennemgående tredobles i
forhold til det hidtidige strafniveau. Dette gælder dog ikke
i de sager mod juridiske personer, hvor der udmåles en
bøde, der afspejler, at en tilsvarende freds- eller
ærekrænkelse begået af en enkeltperson ville
være blevet straffet med fængsel.
I forhold til bødestraf for freds- og
ærekrænkelser til ansvarshavende redaktører hos
massemedier forudsættes en gennemgående femdobling i
forhold til det hidtidige strafniveau. Det bemærkes, at den
tilsigtede femdobling af bødestraffen til redaktører
kun skal finde anvendelse i tilfælde, hvor den
pågældende agerer som redaktør og ikke som
privatperson.
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for
markant højere bødestraffe. Det bemærkes i den
forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale
om et gentagelsestilfælde, vil afhænge af, om det er
den samme person, der på et tidligere tidspunkt har
overtrådt et forbud eller lignende. I sager, hvor en
repræsentant for et massemedie begår en
overtrædelse, vil det således ikke være
afgørende, om personen repræsenterede det samme
massemedie, sidste gang personen begik en overtrædelse.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.9 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af straffelovens § 264 a, at den, som
uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et
ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den,
der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget
iagttager sådanne personer.
Det foreslås at ændre "som" til "der" i § 264
a, 1. pkt. Der er alene tale om en sproglig ændring af
lovteksten, som har til formål at give mulighed for i
bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om
strafniveauet efter bestemmelsen.
Det forudsættes med lovforslaget, at bødestraf for
freds- og ærekrænkelser gennemgående tredobles i
forhold til det hidtidige strafniveau. Dette gælder dog ikke
i de sager mod juridiske personer, hvor der udmåles en
bøde, der afspejler, at en tilsvarende freds- eller
ærekrænkelse begået af en enkeltperson ville
være blevet straffet med fængsel.
I forhold til bødestraf for freds- og
ærekrænkelser til ansvarshavende redaktører hos
massemedier forudsættes en gennemgående femdobling i
forhold til det hidtidige strafniveau. Det bemærkes, at den
tilsigtede femdobling af bødestraffen til redaktører
kun skal finde anvendelse i tilfælde, hvor den
pågældende agerer som redaktør og ikke som
privatperson.
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for
markant højere bødestraffe. Det bemærkes i den
forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale
om et gentagelsestilfælde, vil afhænge af, om det er
den samme person, der på et tidligere tidspunkt har
overtrådt et forbud eller lignende. I sager, hvor en
repræsentant for et massemedie begår en
overtrædelse, vil det således ikke være
afgørende, om personen repræsenterede det samme
massemedie, sidste gang personen begik en overtrædelse.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 2.9 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Straffeloven indeholder ikke i dag en selvstændig
bestemmelse om gps-overvågning.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
straffeloven som § 264 b, hvoraf det fremgår, at den,
som uberettiget ved hjælp af en gps eller et andet lignende
apparat registrerer en andens færden, straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Bestemmelsen vil først og fremmest finde anvendelse
på skjult gps-overvågning, der sker uden samtykke eller
anden hjemmel.
Ved at anvende formuleringen gps eller et andet lignende apparat
afgrænses bestemmelsen først og fremmest til ikke at
omfatte traditionel manuel skygning, hvor man følger efter
en person. Bestemmelsen vil finde anvendelse, hvis der er anvendt
en gps eller andet lignende teknisk udstyr til at registrere en
andens færden. Der kan f.eks. være tale om en gps, der
er anbragt i eller på en persons bil, taske eller tøj.
Det er ikke afgørende, om gerningsmanden kan følge
personens færden ved hjælp af signaler, der
løbende sendes fra gps'en, eller om gps'en lagrer
koordinater, som gerningsmanden efterfølgende skaffer sig
adgang til.
Bestemmelsen vil også omfatte overvågning ved
hjælp af andre lignende apparater, f.eks. ved pejling af
radiosignaler, der udsendes af noget, som personen har med sig
(herunder en mobiltelefon, tablet mv.), eller ved hjælp af et
videokamera, der viser en anden persons færden - det
afgørende er, at gerningsmanden registrerer en anden
(bestemt) persons færden og dermed kan følge dennes
færden uden selv at være til stede. Bestemmelsen finder
ikke anvendelse i tilfælde, hvor en person ved hjælp af
et apparat (f.eks. en computer) selv foretager registreringerne
på baggrund af oplysninger fra andre om, hvor den person, som
man ønsker at kunne følge, befinder sig. Der skal
således være tale om et apparat, der er i stand til at
spore en andens færden.
Bestemmelsen vil kun omfatte tilfælde, hvor personens
færden registreres uberettiget, hvilket f.eks. ikke er
tilfældet, hvis det sker som led i strafudståelse med
anvendelse af fodlænke. At registrere personens færden
kan endvidere f.eks. være berettiget, hvis det sker med
samtykke. Anvendelse af gps uden samtykke kan eksempelvis have
hjemmel i lov om social service § 125. En registrering af
oplysninger, der ikke i sig selv er i strid med
databeskyttelseslovgivningen, vil ikke af denne grund være
berettiget efter den foreslåede bestemmelse i straffeloven.
Den foreslåede bestemmelse tilsigter således med andre
ord (også) at kriminalisere registreringer af en anden
persons færden, selv om sådanne registreringer kan
foretages inden for rammerne af persondataloven
(databeskyttelsesforordningen).
Det vil være et krav, at gerningsmanden har forsæt
til at foretage registreringen, hvorved forstås indsamling
eller lagring af data. Dette vil typisk komme til udtryk ved, at
gerningsmanden selv har anbragt det anvendte apparat.
Tilfælde, hvor en person overvåger en anden persons
færden ved hjælp af den anden persons smartphone med
indbygget gps, som er slået til uafhængigt af den
person, der foretager overvågningen, vil falde uden for
bestemmelsens anvendelsesområde. Uanset at man på denne
vis - f.eks. ved at skaffe sig adgang til telefonen - kan skaffe
sig samme oplysninger om den anden persons færden, som hvis
man selv havde anbragt en gps, vil et sådant forhold ikke
være omfattet af bestemmelsen. Det vil imidlertid efter
omstændighederne være omfattet af f.eks. den
foreslåede § 263, stk. 1, om at skaffe sig adgang til
datasystemer.
Tilfælde, hvor gerningsmanden selv har slået en
indbygget gps i forurettedes smartphone til, så telefonen
lagrer oplysninger om den pågældendes færden, som
gerningsmanden senere skaffer sig adgang til, vil efter
omstændighederne skulle straffes efter både den
foreslåede § 263, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr.
4), og den foreslåede § 264 b.
Det vil ikke efter bestemmelsen være en betingelse, at en
anden persons færden rent faktisk følges af
gerningsmanden, men der skal foretages en registrering, der giver
mulighed for at følge den anden persons færden, og
bestemmelsens gerningsindhold er således fuldbyrdet ved denne
registrering.
Bestemmelsen vil finde anvendelse både i tilfælde,
hvor personens færden kan følges meget præcist
ved hjælp af f.eks. gps-koordinater, og i tilfælde,
hvor personens færden følges mindre præcist.
Bestemmelsen vil endvidere som anført ovenfor finde
anvendelse, uanset om personens færden kan følges
løbende, eller om personens færden først kan
kortlægges efterfølgende på grundlag af
apparatets registreringer af den geografiske placering. Det er
heller ikke afgørende, om oplysningerne om personens
færden gemmes, eller om de blot opfanges eller transmitteres
med mulighed for løbende at aflæse dem. Bestemmelsens
gerningsindhold er således i sådanne tilfælde
fuldbyrdet, selv om gerningsmanden ikke løbende har
aflæst oplysningerne, og oplysningerne ikke er gemt.
Den omstændighed, at personens færden skal kunne
følges, indebærer, at enkeltstående
lokaliseringer af en person på den nævnte måde
ikke vil indebære en overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse. Kravet om, at personens færden
skal kunne følges, skal forstås sådan, at
personens geografiske placering løbende eller med korte
mellemrum transmitteres eller lagres. Lokalisering, der
følger af, at personen checker ind eller ud med sit
rejsekort, vil således falde uden for bestemmelsen, og heller
ikke lokalisering som led i automatisk nummerpladekontrol vil
være omfattet af bestemmelsen.
Den foreslåede § 264 b foreslås ligesom de
øvrige bestemmelser om krænkelse af privatlivets fred
i §§ 264-264 d at skulle afgrænses af det generelle
forbehold om, at der skal være tale om uberettiget
overvågning. Hermed tilkendegives det, at bestemmelsen er
formuleret så bredt, at der helt regelmæssigt skal ske
en udskillelse af legale handlinger, der falder ind under
bestemmelsens ordlyd.
Det vil være en konsekvens af bestemmelsen, at politiets
anvendelse af sporings- og pejlingsudstyr som omhandlet i
bestemmelsen i forbindelse med efterforskningen af strafbare
forhold fremover i alle tilfælde vil være at anse som
et straffeprocessuelt indgreb, som skal have hjemmel i
retsplejeloven.
Bestemmelsens strafferamme vil i lighed med strafferammen for de
fleste andre bestemmelser om krænkelse af privatlivets fred,
hvor alene enkeltpersoner krænkes, være bøde
eller fængsel indtil 6 måneder.
Som en konsekvens af bestemmelsen foreslås en
ændring af § 264 c (lovforslagets § 1, nr. 9),
så denne bestemmelse også kommer til at omfatte det
forhold, at nogen - uden at have været med til gerningen -
uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, som er
fremkommet ved en overtrædelse af den foreslåede
overvågningsbestemmelse.
Det forudsættes med lovforslaget, at bødestraf for
freds- og ærekrænkelser gennemgående tredobles i
forhold til det hidtidige strafniveau. Dette gælder dog ikke
i de sager mod juridiske personer, hvor der udmåles en
bøde, der afspejler, at en tilsvarende freds- eller
ærekrænkelse begået af en enkeltperson ville
være blevet straffet med fængsel.
I forhold til bødestraf for freds- og
ærekrænkelser til ansvarshavende redaktører hos
massemedier forudsættes en gennemgående femdobling i
forhold til det hidtidige strafniveau. Det bemærkes, at den
tilsigtede femdobling af bødestraffen til redaktører
kun skal finde anvendelse i tilfælde, hvor den
pågældende agerer som redaktør og ikke som
privatperson.
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for
markant højere bødestraffe. Det bemærkes i den
forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale
om et gentagelsestilfælde, vil afhænge af, om det er
den samme person, der på et tidligere tidspunkt har
overtrådt et forbud eller lignende. I sager, hvor en
repræsentant for et massemedie begår en
overtrædelse, vil det således ikke være
afgørende, om personen repræsenterede det samme
massemedie, sidste gang personen begik en overtrædelse.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Forslaget til § 264 c indebærer, at der i
bestemmelsen indsættes en henvisning til den foreslåede
§ 264 b (lovforslagets § 1, nr. 8) om ulovlig
overvågning. Det betyder, at den foreslåede § 264
b vil finde tilsvarende anvendelse på den, der uden at have
medvirket til en overtrædelse af § 264 b uberettiget
skaffer sig eller udnytter oplysninger, som er fremkommet ved
overtrædelsen af § 264 b.
Det foreslås endvidere, at ordet »uberettiget«
flyttes, så det kommer til at dække begge led i
bestemmelsen, dvs. både at skaffe sig oplysninger og at
udnytte oplysninger, som er fremkommet ved en overtrædelse af
§§ 263, 264, 264 a eller 264 b.
Det forudsættes med lovforslaget, at bødestraf for
freds- og ærekrænkelser gennemgående tredobles i
forhold til det hidtidige strafniveau. Dette gælder dog ikke
i de sager mod juridiske personer, hvor der udmåles en
bøde, der afspejler, at en tilsvarende freds- eller
ærekrænkelse begået af en enkeltperson ville
være blevet straffet med fængsel.
I forhold til bødestraf for freds- og
ærekrænkelser til ansvarshavende redaktører hos
massemedier forudsættes en gennemgående femdobling i
forhold til det hidtidige strafniveau. Det gælder også
for de overtrædelser, hvor bøden udmåles efter
medieansvarslovens § 26, stk. 2. Det bemærkes, at den
tilsigtede femdobling af bødestraffen til redaktører
kun skal finde anvendelse i tilfælde, hvor den
pågældende agerer som redaktør og ikke som
privatperson.
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for
markant højere bødestraffe. Det bemærkes i den
forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale
om et gentagelsestilfælde, vil afhænge af, om det er
den samme person, der på et tidligere tidspunkt har
overtrådt et forbud eller lignende. I sager, hvor en
repræsentant for et massemedie begår en
overtrædelse, vil det således ikke være
afgørende, om personen repræsenterede det samme
massemedie, sidste gang personen begik en overtrædelse.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 og 2.9 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af straffelovens § 264 d, at den, der
uberettiget videregiver meddelelser eller billeder
vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt
billeder af den pågældende under omstændigheder,
der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller
billedet vedrører en afdød person. Folketinget har
den 5. april 2018 vedtaget et lovforslag bl.a. om ændring af
straffelovens § 264 d (L 115), hvorefter straffen for
overtrædelse af bestemmelsen kan stige til fængsel
indtil 3 år, hvis der under hensyn til oplysningernes eller
videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte
personer foreligger særligt skærpende
omstændigheder.
Det foreslås at ændre "den, der" til: "den, som" i
§ 264 d, stk. 1, 1. pkt. Der er alene tale om en sproglig
ændring af lovteksten, som har til formål at give
mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer om strafniveauet efter bestemmelsen.
Det forudsættes med lovforslaget, at bødestraf for
freds- og ærekrænkelser gennemgående tredobles i
forhold til det hidtidige strafniveau. Dette gælder dog ikke
i de sager mod juridiske personer, hvor der udmåles en
bøde, der afspejler, at en tilsvarende freds- eller
ærekrænkelse begået af en enkeltperson ville
være blevet straffet med fængsel.
I forhold til bødestraf for freds- og
ærekrænkelser til ansvarshavende redaktører hos
massemedier forudsættes en gennemgående femdobling i
forhold til det hidtidige strafniveau. Det gælder også
for de overtrædelser, hvor bøden udmåles efter
medieansvarslovens § 26, stk. 2. Det bemærkes, at den
tilsigtede femdobling af bødestraffen til redaktører
kun skal finde anvendelse i tilfælde, hvor den
pågældende agerer som redaktør og ikke som
privatperson.
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for
markant højere bødestraffe. Det bemærkes i den
forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale
om et gentagelsestilfælde, vil afhænge af, om det er
den samme person, der på et tidligere tidspunkt har
overtrådt et forbud eller lignende. I sager, hvor en
repræsentant for et massemedie begår en
overtrædelse, vil det således ikke være
afgørende, om personen repræsenterede det samme
massemedie, sidste gang personen begik en overtrædelse.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det foreslås, at § 266 c ophæves som
overflødig.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Det foreslås at ophæve de gældende
bestemmelser i straffelovens §§ 267-274 og i stedet
indsætte §§ 267-271 som nyaffattede bestemmelser. I
oversigtsform foreslås følgende ændringer i
forhold til de gældende regler:
Det foreslås, at strafmaksimum i § 267 om
ærekrænkelse hæves til fængsel i 1
år. Forslaget har sammenhæng med, at forhold omfattet
af den gældende bestemmelse i § 268, 2. led, fremover
skal omfattes af § 267. Det foreslås endvidere, at
afdøde personer skal anses for omfattet af § 267, men
at beskyttelsen af disse ophører, når de har
været døde i mere end 20 år, medmindre forholdet
er omfattet af § 268.
Det foreslås, at § 268 om bagvaskelse
videreføres med et ændret anvendelsesområde i
forhold til det, der gælder i dag.
Det foreslås, at §§ 269-272 om sandhedsbevis mv.
ophæves og i vidt omfang erstattes af én samlet
bestemmelse i § 269.
Bestemmelsen i § 270, stk. 2, videreføres ikke som
et led i de nyaffattede bestemmelser. Dette indebærer
imidlertid ikke nogen ændring i forhold til gældende
ret, idet bestemmelsen heller ikke i dag kan anses for
gældende ret som fortolket i lyset af EMRK artikel 10.
Strafbortfaldsreglerne i § 269, stk. 2, og § 272
videreføres ikke udtrykkeligt, men strafbortfald kan
opnås gennem den generelle bestemmelse i straffelovens §
83.
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i §
273, stk. 2, om fastsættelse af et beløb til
dækning af omkostningerne ved offentliggørelse af en
dom, ophæves som utidssvarende og overflødig.
Det foreslås, at § 273, stk. 1, flyttes til §
270.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny
bestemmelse i § 271 om, at det samtidig med en dom for
overtrædelse af §§ 264 d, 267 eller 268 kan
bestemmes, at domfældte kan pålægges at slette en
udtalelse, meddelelse eller et billede, hvis det er muligt, og at
forpligtelsen i tilfælde af, at domfældte ikke har den
rådighed, der skal til for at slette krænkelsen, kan
pålægges andre personer eller selskaber mv.
Det foreslås, at § 274 ophæves som
overflødig, idet afdøde fremover skal anses for
omfattet af lovteksten i § 267, jf. herved forslaget til
§ 267, stk. 2. Dette indebærer, at det særlige
strafmaksimum, der fremgår af § 274, ikke
videreføres.
Det bemærkes, at de nye bestemmelser i vidt omfang er
formuleret væsentligt anderledes end de gældende, uden
at der herved er tilsigtet nogen ændring i forhold til
gældende ret. De gældende bestemmelsers formulering er
i forvejen ikke nødvendigvis et udtryk for gældende
ret som fortolket i overensstemmelse med EMRK artikel 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 267
Det følger af straffelovens § 267, at den, som
krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller
handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for
et forhold, det er egnet til at nedsætte den fornærmede
i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder.
Det foreslås at nyaffatte § 267,
stk. 1, om ærekrænkelser, således at
bestemmelsen fremover omfatter den, som fremsætter eller
udbreder udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en
handling, der er egnet til at krænke nogens ære, jf.
dog §§ 268 og 269, og således at den
pågældende straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år.
Den foreslåede bestemmelse adskiller sig trods den
ændrede affattelse kun fra den gældende bestemmelse
derved, at strafmaksimum er fængsel indtil 1 år.
Den foreslåede nyaffattelse vil ikke medføre nogen
ændring af, hvilke ytringer der er omfattet af bestemmelsen.
Når det er foreslået, at »udtalelse eller anden
meddelelse« samt »handling« anvendes i stedet for
»fornærmelige ord og handlinger« og
»sigtelser«, hænger det sammen med, at den
gældende sondring mellem sigtelser og ringeagtsytringer, der
er gennemgående i flere bestemmelser om
ærekrænkelse, ikke harmonerer med den sondring, som
Menneskerettighedsdomstolen anvender i sin praksis.
»Udtalelse eller anden meddelelse« samt
»handling« omfatter alle former for
ærekrænkende ytringer, hvad enten de udbredes på
skrift eller i tale, ligesom handlinger, billeder mv. er omfattet.
Det afgørende er, at de pågældende udsagn eller
handlinger mv. er egnet til at krænke en andens ære,
hvad enten der er tale om beskyldninger, meningstilkendegivelser,
fornærmelser eller lignende, dvs. alt fra konkrete
påstande om, at en person har begået et alvorligt
strafbart forhold, til udtalelser eller handlinger, der er
stærkt hånende, herunder f.eks. at spytte (hvis
forsættet i den forbindelse omhandler
ærekrænkelse).
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være et
krav, at den pågældende meddelelse, udtalelse eller
handling objektivt set er egnet til at krænke en persons
ære både i form af selvagtelse og omdømme. Det
vil ikke være et krav, at den pågældendes
ære er krænket i det konkrete tilfælde, men
ytringen eller handlingen skal generelt være egnet til at
udgøre en ærekrænkelse under de
omstændigheder, som den fremkommer i. Omvendt vil det ikke
være tilstrækkeligt, at en person konkret føler
sig krænket, hvis ytringen ikke generelt er egnet til at
udgøre en ærekrænkelse.
Kriminaliseringen efter bestemmelsen omfatter i øvrigt
det samme, som den gældende bestemmelse omfatter, idet f.eks.
moralbegrebet udvikler sig med tiden, hvilket domstolene må
tage højde for ved fortolkningen af bestemmelsen.
Beskyttelsen i § 267 omfatter også juridiske
personer, idet det dog bemærkes, at der efter
Menneskerettighedsdomstolens praksis skal meget til at straffe for
ærekrænkelse mod en sammenslutning af personer.
Det foreslås, at § 267 kommer til at indeholde en
henvisning til bestemmelserne i §§ 268 og 269 for at
tydeliggøre, at § 267 skal sammenholdes med disse
bestemmelser med henblik på samlet set at vurdere, om en
ærekrænkelse er strafbar.
Efter stk. 2 straffes en
ærekrænkelse ikke, hvis den angår en afdød
og er begået senere end 20 år efter dødsfaldet,
medmindre forholdet er omfattet af § 268.
Det følger heraf for det første, at afdøde
skal anses for omfattet af bestemmelserne i §§ 267 og
268. Denne ændring hænger sammen med, at den
gældende § 274 ophæves, uden at der herved er
tilsigtet nogen anden ændring, end at den særlige
begrænsning med hensyn til strafmaksimum, der følger
af § 274, ikke videreføres.
Det følger heraf for det andet, at afdøde
personers beskyttelse mod ærekrænkelser efter §
267 ophører, når der er forløbet mere end 20
år fra deres dødsfald. Der foreslås ikke en
tilsvarende tidsmæssig begrænsning for forhold, der er
omfattet af § 268 (om bagvaskelse mv.).
Det bemærkes, at §§ 267 og 268 - også i
relation til afdøde - skal fortolkes i overensstemmelse med
Menneskerettighedsdomstolens praksis, hvorefter der skal mere til
for at straffe ærekrænkelser mod en afdød person
end til for at straffe ærekrænkelser mod en levende
person. Det bemærkes i den forbindelse, at det ved
vurderingen heraf er afgørende, om personen var i live
på tidspunktet for fremsættelsen af
ærekrænkelsen.
Det forudsættes med lovforslaget, at bødestraf for
freds- og ærekrænkelser gennemgående tredobles i
forhold til det hidtidige strafniveau. Dette gælder dog ikke
i de sager mod juridiske personer, hvor der udmåles en
bøde, der afspejler, at en tilsvarende freds- eller
ærekrænkelse begået af en enkeltperson ville
være blevet straffet med fængsel.
I forhold til bødestraf for freds- og
ærekrænkelser til ansvarshavende redaktører hos
massemedier forudsættes en gennemgående femdobling i
forhold til det hidtidige strafniveau. Det gælder også
for de overtrædelser, hvor bøden udmåles efter
medieansvarslovens § 26, stk. 2. Det bemærkes, at den
tilsigtede femdobling af bødestraffen til redaktører
kun skal finde anvendelse i tilfælde, hvor den
pågældende agerer som redaktør og ikke som
privatperson.
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for
markant højere bødestraffe. Det bemærkes i den
forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale
om et gentagelsestilfælde, vil afhænge af, om det er
den samme person, der på et tidligere tidspunkt har
overtrådt et forbud eller lignende. I sager, hvor en
repræsentant for et massemedie begår en
overtrædelse, vil det således ikke være
afgørende, om personen repræsenterede det samme
massemedie, sidste gang personen begik en overtrædelse.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 og 2.9 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 268
Det følger af straffelovens § 268, at en person, som
har udbredt en sigtelse mod bedre vidende, eller som har savnet
rimelig grund til at anse sigtelsen for sand, straffes for
bagvaskelse, og den i § 267 nævnte straf kan da stige
til fængsel i 2 år.
Det foreslås, at § 268 nyaffattes, sådan at
bestemmelsen fremover vil omfatte de tilfælde, hvor en
alvorlig beskyldning er usand (nr. 1), og de tilfælde, hvor
en beskyldning er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et
massemedie, og beskyldningen er egnet til væsentligt at skade
den forurettede (nr. 2). Som efter den gældende bestemmelse
foreslås det, at overtrædelse af bestemmelsen skal
kunne straffes med bøde eller indtil 2 års
fængsel.
Den foreslåede nr. 1 vil kun
omfatte en mindre og kun den groveste del af de
ærekrænkelser, der er omfattet af § 267. Disse vil
således kun være omfattet, hvis der er tale om en
»beskyldning«, som efter sin karakter skal kunne
være usand. »Beskyldning« skal således i
overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens praksis
forstås som en påstand om fakta, der kan bevises eller
modbevises (statement of facts).
Den sammenhæng, som udtalelsen er fremkommet i, vil have
betydning for, om en udtalelse skal rubriceres som en alvorlig
beskyldning mod en anden person. Således vil en beskyldning
om, at en politiker er landsforræder, fordi den
pågældende efter den potentielle gerningsmands
opfattelse har realiseret gerningsindholdet i straffelovens §
98, være omfattet af bestemmelsen, mens udtrykket
landsforræder vil falde uden for bestemmelsens
anvendelsesområde, hvis det i sammenhængen anvendes som
en (acceptabel) vurdering af en politiker, der fører en
politik, som, gerningsmanden mener, er skadelig for den danske
stat.
Der vil være tale om en beskyldning, hvis man
påstår, at en anden person er morder eller
voldtægtsforbryder i den forståelse, at den
pågældende har overtrådt straffelovens
bestemmelser om drab eller voldtægt, mens mere subjektivt
ladede betegnelser som umoralsk eller racistisk falder uden for
bestemmelsens anvendelsesområde.
For så vidt angår bestemmelsens nr. 1 vil kun
»alvorlige« beskyldninger være omfattede.
Alvorlige beskyldninger vil primært være beskyldninger
om grove strafbare forhold.
Mens den foreslåede § 267 fortsat skal være
undergivet privat påtale, lægges der med lovforslaget
op til, at den foreslåede § 268 skal være
undergivet betinget offentlig påtale (lovforslagets § 1,
nr. 13). Det vil være op til anklagemyndigheden at foretage
en vurdering af, om anklagemyndigheden på begæring kan
påtale forholdet, men i sidste ende vil det være op til
domstolene at henføre forholdet til § 267 eller §
268.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 1 vil endelig kun omfatte
en beskyldning, der er »usand«. Formuleringen
»usand« indebærer i sammenhæng med
straffelovens § 19 om forsæt, at straf
forudsætter, at gerningsmanden har forsæt til, at
beskyldningen ikke er sand.
Det foreslås i nr. 2, at den i
§ 267 nævnte straf endvidere kan stige til fængsel
indtil 2 år, hvis en beskyldning er fremsat eller udbredt
gennem indholdet af et massemedie, og beskyldningen er egnet til
væsentligt at skade den forurettede.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 vil ligesom nr. 1 kun
omfatte en »beskyldning«, der i overensstemmelse med
Menneskerettighedsdomstolens praksis skal forstås som en
påstand om fakta, der kan bevises eller modbevises (statement
of facts). I modsætning til nr. 1 vil enhver beskyldning i
princippet være omfattet af den foreslåede bestemmelse,
men betingelsen om, at den skal være egnet til
væsentligt at skade den forurettede, vil i praksis
indebære, at kun beskyldninger af en vis grovhed vil
være omfattet af bestemmelsen.
Beskyldningen skal endvidere være udbredt gennem indholdet
af et massemedie. »Massemedie« skal forstås i
overensstemmelse med medieansvarslovens § 1, og bestemmelsen i
nr. 2 vil finde anvendelse, uanset om mediet har indgivet
anmeldelse til Pressenævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil endelig kun finde
anvendelse, hvis den beskyldning, som fremsættes, er egnet
til væsentligt at skade den forurettede. Der skal foretages
en objektiveret bedømmelse af, om beskyldningen er egnet til
at kunne skade den forurettede. Med »væsentlig
skade« menes en skade, som går ud over den skade
på omdømmet, som sædvanligvis kan ramme en
person, der beskyldes for noget tilsvarende. Der kan f.eks.
være tale om, at forurettede indtager en særlig
stilling, varetager en særlig post eller er i en særlig
position, som beskyldningen er egnet til at bringe i fare.
Eksempelvis kan der være tale om, at en person på et
mangelfuldt grundlag beskyldes for at have begået et
strafbart forhold af mindre grovhed, herunder f.eks. visse
overtrædelser af særlovgivningen, men hvor grovheden
heraf forstærkes, ved at beskyldningen udbredes gennem et
landsdækkende medie, og forurettede er særligt udsat
for at lide skade på grund af beskyldningen.
Den skade, som den pågældende skal kunne lide, skal
gå ud over den skade på omdømmet, som
sædvanligvis kan ramme en person, der beskyldes for noget
tilsvarende. Der kan f.eks. være tale om, at forurettede
indtager en særlig stilling, varetager en særlig post
eller er i en særlig position, som beskyldningen er egnet til
at bringe i fare.
Det er ikke et krav efter bestemmelsen, at beskyldningen rent
faktisk har ført skade med sig.
Det er - i modsætning til det foreslåede nr. 1 -
heller ikke et krav for anvendelsen af bestemmelsen, at
beskyldningen er fremsat mod bedre vidende.
Det forudsættes med lovforslaget, at bødestraf for
freds- og ærekrænkelser gennemgående tredobles i
forhold til det hidtidige strafniveau. Dette gælder dog ikke
i de sager mod juridiske personer, hvor der udmåles en
bøde, der afspejler, at en tilsvarende freds- eller
ærekrænkelse begået af en enkeltperson ville
være blevet straffet med fængsel.
I forhold til bødestraf for freds- og
ærekrænkelser til ansvarshavende redaktører hos
massemedier forudsættes en gennemgående femdobling i
forhold til det hidtidige strafniveau. Det gælder også
for de overtrædelser, hvor bøden udmåles efter
medieansvarslovens § 26, stk. 2. Det bemærkes, at den
tilsigtede femdobling af bødestraffen til redaktører
kun skal finde anvendelse i tilfælde, hvor den
pågældende agerer som redaktør og ikke som
privatperson.
Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for
markant højere bødestraffe. Det bemærkes i den
forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale
om et gentagelsestilfælde, vil afhænge af, om det er
den samme person, der på et tidligere tidspunkt har
overtrådt et forbud eller lignende. I sager, hvor en
repræsentant for et massemedie begår en
overtrædelse, vil det således ikke være
afgørende, om personen repræsenterede det samme
massemedie, sidste gang personen begik en overtrædelse.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 og 2.9 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 269
Det følger af straffelovens § 269, stk. 1, at en
sigtelse er straffri, når dens sandhed bevises, såvel
som når den, der i god tro fremsætter sigtelsen, har
været forpligtet til at udtale sig eller har handlet til
berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af
eget eller andres tarv. Det følger endvidere af
bestemmelsens stk. 2, at straf kan bortfalde, når der oplyses
omstændigheder, som gav føje til at anse sigtelsen for
sand. I tilknytning til § 267 gælder §§
270-272, som også indeholder bestemmelser, der relaterer sig
til spørgsmålet om en sigtelses sandhed.
Det foreslås med § 269, stk.
1, at en ærekrænkelse er straffri, hvis den
fremkom i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til
den. Det foreslås endvidere i stk.
2, at der ved vurderingen efter stk. 1 blandt andet skal
tages hensyn til, om sandheden af en beskyldning bevises, eller om
der var et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for
ærekrænkelsen, og om fremsættelsen eller
udbredelsen heraf skete i god tro og til varetagelse af en
anerkendelsesværdig interesse. Endelig fremgår det af
stk. 3, at der ikke kan føres
bevis for en strafbar handling, hvis den, beskyldningen rettes mod,
er frifundet for handlingen ved endelig dom.
Strafansvar efter § 267 er på den ene side en
beskyttelse af forurettede, der også kommer til udtryk gennem
EMRK artikel 8 om bl.a. retten til privatliv, men er på den
anden side et indgreb i gerningsmandens ytringsfrihed, og der skal
derfor i den konkrete sag foretages en afvejning af hensynet til
individets ytringsfrihed efter EMRK artikel 10 og andre personers
gode navn og rygte eller rettigheder efter EMRK artikel 8 med
henblik på at vurdere, om strafansvar i den konkrete
situation vil være i overensstemmelse med EMRK artikel
10.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 269, stk. 1, vil
det afgørende for strafbarheden af en
ærekrænkelse være, om der samlet set var rimelig
anledning til den, og der skal i den forbindelse lægges
vægt på, hvilken sammenhæng den fremkom i.
I den konkrete afvejning indgår dog en længere
række fortolkningsfaktorer med forskellig vægt
afhængig af den konkrete sags nærmere
omstændigheder, jf. den foreslåede bestemmelse i §
269, stk. 2.
Et vigtigt element i den forbindelse er om udtalelsen kan
kategoriseres som enten en »værdidom« (value
judgment) eller »beskyldning« (statement of facts).
Kategoriseringen har betydning for, hvilket faktuelt grundlag der i
den givne sammenhæng kan kræves med henblik på at
retfærdiggøre den pågældende udtalelse.
Dette princip er kommet til udtryk i det foreslåede stk. 2,
hvor det fremgår, at der skal lægges vægt
på, om sandheden af en beskyldning bevises, eller om der var
et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for
ærekrænkelsen. I sidstnævnte sammenhæng er
det også vigtige kriterier, om udbredelsen skete i god tro og
til varetagelse af en anerkendelsesværdig interesse.
Sondringen mellem beskyldning og værdidom fremgår
kun delvist af bestemmelsens ordlyd. Bestemmelsens henvisning til
»sandhed« i 1. led relaterer sig til statement of
facts, hvilket udtrykkeligt er kommet til udtryk ved brug af
begrebet »beskyldning«, mens
»tilstrækkeligt faktuelt grundlag« primært
relaterer sig til værdidomme, men også i et vist omfang
finder anvendelse ved beskyldninger. Dette er kommet til udtryk ved
anvendelse af samlebetegnelsen
»ærekrænkelsen«.
Ved beskyldning forstås en påstand om fakta, der kan
bevises eller modbevises, mens værdidom forstås som et
subjektivt standpunkt, der ikke kan bevises, men som kan have et
vist faktuelt grundlag. Herudover findes rene
meningstilkendegivelser, som ikke er af faktuel karakter eller har
et påstandsindhold, og som derfor hverken kan bevises eller
have noget faktuelt grundlag. Det er som udgangspunkt ikke i strid
med EMRK artikel 10, at der straffes for sidstnævnte type af
udtalelser, men der kan efter den foreslåede bestemmelse
fortsat være et sådant rimeligt grundlag for
meningstilkendegivelsen på grund af den sammenhæng, som
den fremkom i, herunder f.eks. fordi den fremkom på baggrund
af ophidselse eller lignende, at den er straffri.
Et eksempel på en beskyldning er f.eks. en påstand
om, at en anden person har gjort noget strafbart, mens et eksempel
på en værdidom kan være en udtalelse om, at en
anden person er racistisk, uetisk, umoralsk eller uværdig.
Det bemærkes i øvrigt, at der er en glidende overgang
mellem beskyldninger og værdidomme med et deraf afledt
glidende krav til det faktuelle grundlag, der har betydning for
strafbarheden af den pågældende ytring.
Kategoriseres en ytring som en beskyldning, kan der kræves
bevis for den, og hvis sådant bevis føres, vil det
klare udgangspunkt være, at beskyldningen er straffri. Lykkes
det ikke at føre et sådant bevis, vil den
altovervejende hovedregel være, at der ikke var rimelig
anledning til ytringen, og at den derfor er strafbar. Det vil i
visse sammenhænge være tilstrækkeligt for at
opnå straffrihed, at der påvises et vist faktuelt
grundlag for en beskyldning, hvis den i øvrigt er fremsat
eller udbredt i god tro og til varetagelse af en
anerkendelsesværdig interesse. Omvendt kan der tænkes
tilfælde, hvor en beskyldning, der er ført
sandhedsbevis for, alligevel er strafbar, fordi den fremkom i en
sammenhæng, hvor der ikke var rimelig anledning til den, jf.
herved den gældende § 270, stk. 1, 2. led.
Kravet til det faktuelle grundlag vil alt andet lige være
strengere jo mere alvorlig en beskyldning er.
Kategoriseres en ytring som en værdidom, kan der ikke
stilles krav om sandhedsbevis, idet et sådant på grund
af ytringens karakter vil være umuligt at føre. Ved
værdidomme stilles der således, jf. EMRK artikel 10,
mindre krav til det faktuelle grundlag og anledningen for at
opnå straffrihed. Når der er tale om en værdidom
flyttes fokus med andre ord fra konstatering af en objektiv sandhed
(der ikke findes) til en vurdering af rimelighed og
acceptabilitet.
En værdidom vil som udgangspunkt ikke være strafbar,
hvis der påvises et vist faktuelt grundlag for den, og hvis
den samtidig er udbredt som led i en offentlig debat om emner af
væsentlig samfundsmæssig interesse og i god tro.
Varetagelse af andre anerkendelsesværdige interesser
indgår også i vurderingen af, om der var rimelig
anledning til ærekrænkelsen i den konkrete
sammenhæng.
Eksempler på sådanne andre interesser kan foreligge,
hvor man var forpligtet til at udtale sig, hvor man foretager
anmeldelser til kommune eller politiet i god tro, eller hvor man
berettiget varetager egne eller andres interesser.
Har en ytring derimod ingen samfundsmæssig eller anden
anerkendelsesværdig interesse, vil den kunne være
strafbar, selv om der kan påvises et faktuelt grundlag for
ytringen, idet hensynet til forurettedes ære i sådanne
tilfælde ofte vil veje tungere end hensynet til
gerningsmandens ytringsfrihed.
Det bemærkes, at det på den ene side er i strid med
retten til ytringsfrihed at kræve sandhedsbevis for
værdidomme, mens det på den anden side også kan
være i strid med retten til ytringsfrihed, hvis bevis for
beskyldninger afskæres. Derfor videreføres § 270,
stk. 2, hvorefter der som udgangspunkt ikke kan føres
sandhedsbevis, ikke som en del af den foreslåede § 269.
§ 271, stk. 1, videreføres som § 269, stk. 3, og
er et eksempel på, at bevis for beskyldninger kan
afskæres.
Af yderligere fortolkningsfaktorer kan nævnes udtalelsens
emne og formål. Der er et meget snævert område
for at begrænse politiske ytringer og ytringer om vigtige
samfundsmæssige anliggender, og det forekommer således
ofte, at et afgørende moment i helhedsvurderingen er, at
ytringen fremkom i en politisk debat om vigtige
samfundsmæssige anliggender. Dette princip er også
kommet til udtryk i det foreslåede stk. 2 derved, at der skal
lægges vægt på, om ærekrænkelsen er
fremkommet i forbindelse med varetagelsen af en
anerkendelsesværdig interesse.
Omvendt ydes ikke en tilsvarende beskyttelse mod ytringer, der
ikke har en almen interesse, men f.eks. blot har til formål
at tilfredsstille publikums nysgerrighed.
Det vil også blive tillagt vægt, om der er et
sagligt formål med en ytring, f.eks. om hensigten er at
opnå en politisk debat eller at oplyse og forklare. Hvis det
primære formål snarere er at skade omdømmet
på den person, der er genstand for ytringen, vil den
være mindre beskyttelsesværdig.
Udtalelsens afsender indgår også som et vigtigt led
i vurderingen. Navnlig pressen, men også især
politikere, har en særligt vid ytringsfrihed. Det
bemærkes herved, at der i forbindelse med pressens
ytringsfrihed skal sondres mellem, om en andens udtalelse refereres
i pressen, eller om der er tale om, at en journalist selv kommer
med en udtalelse, herunder f.eks. peger på mulige
gerningsmænd til en forbrydelse. Sidstnævnte
tilfælde nyder langt fra samme beskyttelse som
førstnævnte, jf. herom nedenfor.
Det er endvidere væsentligt, hvem der er adressat for en
ytring. Der er vid adgang til at ytre sig skarpt om en regering
eller politikere, mens tilsvarende ytringer i relation til
privatpersoner nyder mindre beskyttelse. Det bemærkes
imidlertid, at denne beskyttelse forøges, hvis en
privatperson involverer sig i en offentlig debat, hvilket
fører til, at den pågældende må
tåle, at andre ytrer sig skarpt om denne.
Også udtalelsens forum og muligheden for kontradiktion er
af betydning for den samlede afvejning. En ytrings skadelige effekt
er langt større, hvis ytringen er udbredt i en
landsdækkende tv-udsendelse eller via internettet, end hvis
ytringen er udbredt på et møde med et begrænset
deltagerantal.
I den forbindelse lægges der også vægt
på, om den person, der er genstand for ytringen, har haft
mulighed for at komme til orde.
Det kan ligeledes tillægges vægt, om udtalelser i en
artikel indgår sagligt med fokus på oplysning om f.eks.
en begivenhed eller omstændigheder af offentlig interesse,
eller om udtalelserne særligt fokuserer på
privatliv.
Graden af beskyttelse, som en ytring nyder, er også
afhængig af konteksten for ytringen. Der kan f.eks.
være videre rammer for at udtale sig kritisk, hvis man ytrer
sig på andres foranledning eller i en ophidset situation.
Det bemærkes, at de gældende bestemmelser i
§§ 269-272 eller principperne heri, bortset fra §
270, stk. 2, skal anses som omfattet af den foreslåede
bestemmelse i § 269, og de pågældende principper
indgår således som elementer i den samlede afvejning
af, om der var rimelig anledning til den udbredte ytring og dermed
til, at ytringen er straffri. I tilfælde, hvor en ytring ikke
er straffri, vil straffen under formildende omstændigheder
kunne bortfalde i medfør af straffelovens § 83. I den
vurdering indgår principperne i de hidtil gældende
§§ 269-272 ligeledes, jf. f.eks. de gældende
strafbortfaldsregler i § 269, stk. 2, og § 272.
For så vidt angår bl.a. pressens ytringsfrihed er
det som anført ovenfor vigtigt at sondre mellem, om det er
pressen selv, der kommer med ærekrænkende udtalelser,
eller om der er tale om, at pressen blot gengiver andres
ærekrænkende udtalelser.
For så vidt angår pressens egne udtalelser, herunder
beskyldninger, vil der skulle mindre til at
retfærdiggøre et indgreb i ytringsfriheden, mens
pressen har større frihed, når det klart
fremgår, at der er tale om et referat eller viderebringelse
af en andens udtalelse eller holdning.
I den forbindelse skal journalisten eller redaktøren ikke
bevise rigtigheden af de viderebragte udtalelser, men derimod om
der er et tilstrækkeligt præcist og troværdigt
faktuelt grundlag for ytringen, herunder om journalisten med
rimelighed kunne anse sin kilde som pålidelig med hensyn til
de pågældende udtalelser, og om journalisten har
kontrolleret rigtigheden heraf. Dette skal vurderes i forhold til
ytringens karakter og grovhed, ligesom der kan lægges
vægt på, om udsagnene er afbalancerede, og om den
person, der er genstand for udtalelsen, har haft mulighed for
kontradiktion. Det er også et krav, at journalisten var i god
tro.
At udtalelsen, meddelelsen eller handlingen er straffri,
bevirker, at handlingen, da den blev foretaget, ikke var strafbar,
selv om den rent sprogligt er omfattet af bestemmelsen. I disse
tilfælde frifindes den tiltalte. Strafbortfald bevirker, at
en strafbar handling ikke resulterer i straf.
Det følger af straffelovens § 271, stk. 1, at
tidligere frifindende domme afsagt i ind- eller udland
indebærer, at der ikke kan føres sandhedsbevis for den
beskyldning, som fremsættes, og som dommen omhandlede.
Bestemmelsen indebærer således, at forurettede ved
dommen er renset for den strafbare handling, som beskyldningen
vedrører.
Forslaget til § 269, stk. 3, viderefører den
gældende § 271, stk. 1, men der er lagt op til en
sproglig modernisering af bestemmelsen. Det foreslås
således, at der ikke kan føres bevis for en strafbar
handling, hvis den, beskyldningen rettes mod, er frifundet for
handlingen ved endelig dom. Der tilsigtes herved ikke nogen
ændring i, hvilke ytringer der omfattes af bestemmelsen.
I forhold til den gældende bestemmelse vil »i ind-
og udland« udgå. Der er tale om en sproglig forenkling,
som ikke tilsigter nogen ændring i bestemmelsens
anvendelsesområde, idet en »endelig dom« skal
forstås sådan, at det angår en dom afsagt her i
landet såvel som i et andet land.
Udtrykket »endelig dom« skal imidlertid også
forstås sådan, at bestemmelsen kun vil finde anvendelse
i relation til udenlandske domme, hvis Danmark ved overenskomst
eller på andet retligt grundlag anerkender domme fra det
pågældende land. Bestemmelsen vil således kun
finde anvendelse, hvis det er udelukket ifølge Danmarks
internationale forpligtelser om anerkendelse af straffedommes
retskraft at retsforfølge den pågældende i
Danmark.
Bestemmelsen vil ikke være til hinder for, at der på
andet retsgrundlag føres en erstatningssag om den handling,
som der er sket frifindelse for.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 270
Straffelovens § 273 indeholder i stk. 1 en bestemmelse om,
at der efter den fornærmedes påstand i domsslutningen
kan optages en bemærkning om, at en
ærefornærmende sigtelse er ubeføjet
(såkaldt mortifikation). Stk. 2 indeholder en bestemmelse om
fastsættelse af en sum til dækning af omkostningerne
ved offentliggørelse af en dom.
Det foreslås, at det gældende stk. 2 ophæves
som overflødig og utidssvarende, og at stk. 1 nyaffattes og
placeres i § 270.
Det fremgår således af forslaget til § 270, at
der efter forurettedes påstand optages en bemærkning
herom i domsslutningen, hvis en beskyldning er ubeføjet
(mortifikation).
Der er tale om en videreførelse af den gældende
§ 273, stk. 1, og der tilsigtes ingen anden ændring, end
at den foreslåede bestemmelse kun skal finde anvendelse
på beskyldninger (statement of facts), hvorimod den
gældende bestemmelse finder anvendelse i forhold til
sigtelser, der i et vist omfang også omfatter
"værdidomme" (value judgments).
Mortifikation vil være obligatorisk, når der
nedlægges påstand herom, og der i øvrigt
foreligger en overtrædelse af § 267.
Bestemmelsen vil ligesom i dag kunne anvendes, uden at der
nedlægges påstand om straf. Vurderingen af, om en
beskyldning var rimeligt begrundet, jf. forslaget til § 269,
stk. 1, vil således skulle foretages i forbindelse med sagens
behandling, idet denne vurdering er afgørende for, om
ærekrænkelsen er ubeføjet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 271
Straffeloven indeholder ikke i dag en bestemmelse om, at en
domfældt eller andre i forlængelse af en dom kan blive
pålagt at slette en udtalelse, meddelelse eller et billede,
som har tilknytning til overtrædelsen.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
straffelovens § 272 om sletning af udtalelser, meddelelser
eller billeder, som har tilknytning til en overtrædelse af
§§ 264, 267 eller 268, med henblik på at forhindre
tilgængeligheden og den videre udbredelse af disse udtalelser
mv.
Forslaget til stk. 1
indebærer, at det ved dom for overtrædelse af
§§ 264 d, 267 eller 268 samtidig kan bestemmes, at en
udtalelse, en meddelelse eller et billede skal slettes.
Denne bestemmelse vil ikke indeholde en selvstændig
forpligtelse til sletning inden for databeskyttelsesforordningens
område, når denne får virkning fra 25. maj 2018.
Pligten til sletning følger direkte af
databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1, litra d, jf.
artikel 85, og forslaget indebærer således, herunder i
kombination med forslaget til § 2, nr. 1 (retsplejelovens
§ 684, stk. 1, nr. 6), at denne pligt vil kunne
håndhæves af domstolene i forbindelse med en
straffesag.
For så vidt angår tilfælde, som falder uden
for artikel 17 i databeskyttelsesforordningen, jf. artikel 85,
fastsætter den foreslåede bestemmelse en pligt til
sletning, ligesom bestemmelsen vil indebære, at denne pligt
vil kunne håndhæves af domstolene i forbindelse med en
straffesag. De tilfælde, som falder uden for artikel 17 i
databeskyttelsesforordningen, og som bestemmelsen således
fastsætter en pligt til sletning i forhold til, er f.eks.,
når forordningen slet ikke finder anvendelse, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 2 (om forordningens
materielle anvendelsesområde), når enkelte forhold
falder uden for artikel 17, fordi dette eventuelt fastsættes
i medfør af artikel 85, stk. 2 (om medlemsstaternes mulighed
for til behandling i bl.a. journalistisk øjemed at
fastsætte undtagelser eller fravigelser fra en række af
forordningens bestemmelser), i forhold til personer eller
virksomheder, der ikke er dataansvarlige, eller hvis
overtrædelsen er begået mod andre end fysiske
personer.
Forslaget er begrænset til tilfælde, hvor en person
dømmes for overtrædelse af §§ 264 d, 267 og
268. I en dom herom vil det således efter forslaget samtidig
kunne bestemmes, at den udtalelse eller meddelelse eller det
billede, som man dømmes for fremsættelse, udbredelse
eller viderebringelse af, skal slettes.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke kunne anvendes i
relation til udtalelser, meddelelser eller billeder, som ikke har
den nødvendige tilknytning til overtrædelsen af
§§ 264 d, 267 eller 268. I tilfælde, hvor man
dømmes for overtrædelse af § 267, vil det
således kun være den udtalelse eller meddelelse, der
indeholder ærekrænkelsen, som bestemmelsen finder
anvendelse på, ligesom det kun er det billede, der er
videregivet i strid med § 264 d, bestemmelsen finder
anvendelse på.
Forpligtelsen til at slette noget efter forordningens artikel 17
vil bestå, selv om der ikke kan ske eller ikke konkret sker
håndhævelse heraf i medfør af den
foreslåede bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse vil
således ikke på nogen måde indsnævre den
forpligtelse til sletning, der følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 17. Den registrerede vil
således kunne påberåbe sig sin ret til sletning i
medfør af artikel 17 direkte over for den dataansvarlige,
ligesom den registrerede vil kunne klage til Datatilsynet, som i
medfør af artikel 58 vil kunne påbyde den
dataansvarlige at slette oplysningerne.
Det foreslås i stk. 2, at
forpligtelsen til at slette en udtalelse mv. efter stk. 1,
påhviler den, der dømmes for overtrædelsen, idet
forpligtelsen dog også kan pålægges andre, hvis
disse i modsætning til gerningsmanden har rådighed over
udtalelsen mv.
Bestemmelsen vil indebære, at forpligtelsen primært
skal pålægges den domfældte. Bestemmelsen kan
således kun anvendes over for andre, hvis disse har
rådighed over en udtalelse mv., som domfældte ikke har
rådighed over. Bestemmelsen kan anvendes både over for
domfældte og flere andre, hvis dette - fordi udtalelsen mv.
findes flere steder - er nødvendigt for at opnå
tilstrækkelig sletning.
Rådighed skal forstås sådan, at det skal
være muligt at slette den pågældende udtalelse
mv. Denne mulighed kan f.eks. foreligge, hvis man har (lovlig)
adgang til at redigere den hjemmeside, som indeholder udtalelsen,
eller hvis man har (lovlig) adgang til den Facebookkonto, hvor
udtalelsen mv. er udbredt fra.
Pålægget indebærer, at udtalelsen mv. skal
slettes, i det omfang dette er muligt for domfældte eller en
anden person. Der kan ikke i pålægget indfortolkes en
pligt for domfældte til at rette henvendelse til
søgemaskiner, sociale medier mv. med henblik på at
få disse til at slette udtalelser mv., som domfældte
ikke har rådighed over, selv om det er domfældte, der
har udbredt dem, medmindre en sådan pligt følger af
forordningen. Der er imidlertid mulighed for direkte at
pålægge søgemaskiner, sociale medier mv.
forpligtelser efter bestemmelsen.
Forbeholdet om, at det skal være muligt at fjerne
udtalelsen mv., indebærer i relation til forfattere mv., der
er dømt for overtrædelser gennem indholdet af et
massemedie, som er omfattet af medieansvarsloven, at forpligtelsen
skal pålægges redaktøren, der har
rådigheden over mediets internetsted.
Formålet med bestemmelsen er således bl.a. at tage
højde for de tilfælde, hvor en forfatter, en tidligere
redaktør eller en udgiver dømmes for at have
begået en overtrædelse af de nævnte bestemmelser
i f.eks. en artikel i en internetavis, og hvor en af disse mangler
rådighed over mediets internetavis og dermed ikke har
mulighed for at fjerne artiklen. Forpligtelsen til at fjerne en
udtalelse mv., der er udbredt gennem indholdet af et massemedie,
som er omfattet af medieansvarsloven, vil således i alle
tilfælde skulle pålægges den til enhver tid
værende ansvarshavende redaktør efter stk. 2, fordi
denne i modsætning til f.eks. en forfatter har rådighed
over mediets internetavis, herunder mulighed for at fjerne eller
ændre artikler.
Det vil i den forbindelse som det klare udgangspunkt være
et krav, at ærekrænkelsen er begået gennem
indholdet af et massemedie, der er omfattet af medieansvarsloven.
Denne betingelse indebærer, at bestemmelsen finder
anvendelse, hvis nogen, jf. medieansvarslovens § 9,
gøres ansvarlig for mediets indhold. Redaktøren kan
således som udgangspunkt ikke forpligtes til at fjerne en
krænkelse, som en person uden tilknytning til mediet har
begået, hvis denne krænkelse berettiget er viderebragt
af mediet, medmindre et pålæg herom konkret vurderes at
være i overensstemmelse med EMRK artikel 10.
Det bemærkes i den forbindelse, at domstolene i alle
tilfælde, hvor en anden end gerningsmanden har rådighed
over det pågældende elektroniske medie, vil skulle
foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt et
pålæg om at slette den pågældende
meddelelse eller billede vil krænke den
pågældendes ytringsfrihed efter navnlig EMRK artikel
10.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvad der skal til
for at slette ærekrænkelsen. Er der tale om f.eks. en
artikel, kan krænkelsen slettes ved at fjerne selve artiklen
fra internettet (afpublicere). Det vil ikke være
tilstrækkeligt at afindeksere artiklen, fordi den fortsat er
at finde på internettet, selv om det ikke er muligt ved
hjælp af søgeord at søge den frem. Er
forpligtelsen pålagt Google eller en anden lignende
søgemaskine, der ikke har rådighed over det
internetsted, hvor udtalelsen mv. er udbredt, vil forpligtelsen
imidlertid netop indebære afindeksering. Det
forudsættes, at medierne kan opbevare den oprindelige artikel
mv. på en måde, der forhindrer nye krænkelser af
forurettede, dvs. utilgængeligt for offentligheden.
Efter omstændighederne vil det være
tilstrækkeligt at anonymisere forurettede i en artikel eller
at fjerne ærekrænkende ord eller sætninger,
således at artiklen i øvrigt kan forblive på
internettet. Dette vil imidlertid ikke være
tilstrækkeligt, hvis det på trods heraf kan
konstateres, hvem forurettede er, og hvilken udtalelse der har
været tale om.
Nedlægges der påstand om, at pligten skal
påhvile en person, der ikke er part i straffesagen, skal
denne indstævnes i sagen med henblik på at have
taleret, jf. for så vidt angår straffesager, der
føres af anklagemyndigheden, forslaget til retsplejelovens
§ 684, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 4
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Den gældende § 275 regulerer spørgsmålet
om påtalekompetence i sager om freds- og
ærekrænkelser. Det fremgår af bestemmelsens stk.
1, at forbrydelserne er undergivet privat påtale, bortset fra
sager efter §§ 266-266 b. Det fremgår af stk. 2, at
der er betinget offentlig påtale i sager efter §§
263-264 d, når nogen, der virker eller på den tid,
hvorom talen er, virkede i offentlig tjeneste eller hverv, sigtes
for et forhold, der kan medføre eller kunne have
medført stillingens eller hvervets fortabelse, samt
når en sigtelse fremsættes i navnløs eller med
urigtigt eller opdigtet navn forsynet skrivelse.
Det foreslås i § 275, stk.
1, at forbrydelserne i kapitlet om freds- og
ærekrænkelser er undergivet privat påtale bortset
fra §§ 266-266 b.
Forslaget, som indebærer, at sager om freds- og
ærekrænkelser, bortset fra sager efter §§
266-266 b, kan påtales privat, er en videreførelse af
gældende ret.
Det foreslås i stk. 2, at der
efter forurettedes anmodning kan ske offentlig påtale i sager
efter §§ 263-264 d og § 268, i sager hvor en person
beskyldes for et forhold, der kunne eller kan medføre
fortabelse af offentlig stilling eller hverv, eller når en
alvorlig beskyldning er udbredt anonymt.
Den foreslåede bestemmelse omhandler betinget offentlig
påtale, dvs. sager der kan påtales af det offentlige,
hvis forurettede anmoder herom. Bestemmelsen omfatter, jf. det
foreslåede stk. 2, nr. 1,
fredskrænkelserne i §§ 263-264 d. Dette er en
videreførelse af gældende ret, idet forslaget dog
også omfatter den foreslåede § 264 b om ulovlig
overvågning ved hjælp af en gps eller andet lignende
apparat. Bestemmelsen vil endvidere omfatte sager efter § 268
om bagvaskelse og beskyldninger fremsat eller udbredt i et
massemedie, der har en særlig skadevirkning for forurettede.
Dette vil indebære en ændring i forhold til
gældende ret, hvor disse sager er undergivet privat
påtale.
Bestemmelsen omfatter, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 2, sager, hvor en person
beskyldes for et forhold, der kunne eller kan medføre
fortabelse af offentlig stilling eller hverv. Bestemmelsen
viderefører med sproglige forenklinger den gældende
bestemmelse, uden at der hermed er tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 omfatter kun
beskyldninger som fortolket i overensstemmelse med
Menneskerettighedsdomstolens praksis, dvs. påstande om fakta,
der kan bevises eller modbevises (statement of facts).
Der vil således være tale om en beskyldning i
bestemmelsens forstand, hvis man påstår, at en anden
person har begået drab eller vold, mens mere subjektivt
ladede betegnelser som umoralsk eller racistisk falder uden for
bestemmelsens anvendelsesområde.
Den sammenhæng, som udtalelsen er fremkommet i, vil have
betydning for, om en udtalelse skal rubriceres som en beskyldning
eller en mere værdiladet vurdering af en anden person.
Således vil en beskyldning om, at en politiker er
landsforræder, fordi den pågældende efter den
potentielle gerningsmands opfattelse har realiseret
gerningsindholdet i straffelovens § 98, være omfattet af
bestemmelsen, mens udtrykket landsforræder vil falde uden for
bestemmelsens anvendelsesområde, hvis det i
sammenhængen anvendes som en (acceptabel) vurdering af en
politiker, der fører en politik, som, gerningsmanden mener,
er skadelig for den danske stat.
Bestemmelsen omfatter, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 3, sager, hvor en alvorlig
beskyldning er udbredt anonymt. Også denne del af
bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer den
gældende bestemmelse, idet den foreslåede bestemmelse
dog ikke - i modsætning til den gældende § 275,
stk. 2 - er begrænset til anonyme beskyldninger på
skrift. Omvendt foreslås bestemmelsen som noget nyt
afgrænset til alvorlige beskyldninger, som er udbredt
anonymt.
Afgrænsningen af alvorlige beskyldninger svarer til
afgrænsningen efter forslagets § 1, nr. 12 (forslaget
til § 268, nr. 1). Alvorlige beskyldninger vil således
primært omfatte beskyldninger om grove strafbare forhold.
Bestemmelsen vil omfatte mundtligt udbredte beskyldninger, dvs.
f.eks. en video, der er udbredt på Facebook, hvor en maskeret
person fremsætter en alvorlig beskyldning mod nogen, ligesom
bestemmelsen - som den gældende § 275, stk. 2 - vil
omfatte beskyldninger udbredt på skrift.
Bestemmelsen vil kun omfatte beskyldninger, der er udbredt
anonymt. Dette omfatter situationer, hvor forurettede ikke
umiddelbart kan identificere gerningsmanden, herunder også
til tilfælde, hvor beskyldningen er fremsat med urigtigt
angivet navn. Det afgørende vil være, at der er behov
for en nærmere efterforskning med henblik på at
fastlægge gerningsmandens identitet.
Det bemærkes, at en beskyldning ikke anses for udbredt
anonymt efter bestemmelsen, når udbredelsen er sket i et
medie omfattet af medieansvarsloven. I sådanne tilfælde
fastlægger medieansvarsloven, hvem der bærer det
strafferetlige ansvar for udbredelsen i mediet, hvorfor der ikke er
behov for nærmere efterforskning med henblik på at
fastlægge gerningsmandens identitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Det foreslås, at § 301 a ophæves som en
konsekvens af forslaget om at skrive den sammen med straffelovens
§ 263 a i én samlet bestemmelse (lovforslagets §
1, nr. 5).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
2
Til nr. 1
Efter Justitsministeriets opfattelse kan det give anledning til
tvivl, hvorvidt der efter retsplejelovens §§ 30 og 31 kan
nedlægges navne- og referatforbud i private straffesager,
ligesom det kan give anledning til tvivl, hvornår der i givet
fald i private straffesager under sagens behandling kan
nedlægges navne- og referatforbud.
Det er dog Justitsministeriets opfattelse, at eftersom private
straffesager også materielt er straffesager, kan der
også i disse sager i medfør af retsplejelovens
§§ 30 og 31 nedlægges henholdsvis navne- og
referatforbud. Det afgørende må i denne forbindelse
være, at der materielt er tale om en straffesag. De
straffeprocessuelle regler i retsplejelovens fjerde bog finder dog
ikke anvendelse ved behandlingen af private straffesager.
Der er derfor ikke i private straffesager samme mulighed for at
anmode om et navne- eller referatforbud, som der er i straffesager,
der er undergivet offentlig påtale. I straffesager, der er
undergivet offentlig påtale, finder retsplejelovens §
845 anvendelse, da denne bestemmelse findes i retsplejelovens
fjerde bog om strafferetsplejen, hvilket medfører, at der i
disse sager er mulighed for at anmode om bl.a. referatforbud eller
navneforbud forud for hovedforhandlingen. Straffesager, der er
undergivet privat påtale, behandles efter reglerne om den
borgerlige retspleje, hvilket medfører, at det er
retsplejelovens anden og tredje bog, der finder anvendelse ved
behandlingen af disse sager.
Det foreslås, at retsstillingen for visse private
straffesager og straffesager, der er undergivet offentlig
påtale, på dette punkt ensartes. Det foreslås
derfor, at der indsættes en ny § 31 c, hvorefter der
også i visse private straffesager forud for
hovedforhandlingen kan træffes afgørelse om referat-
eller navneforbud.
Den foreslåede bestemmelse indebærer mulighed for,
at retten i private straffesager om overtrædelse af
straffelovens §§ 264 d, 267 og 268 vil kunne træffe
afgørelse om navne- eller referatforbud forud for
hovedforhandlingen, hvis retten vurderer, at der på
forsvarlig vis kan træffes afgørelse om navne- eller
referatforbud, og hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.
I medfør af retsplejelovens § 30, stk. 1, nr. 4, er
det en forudsætning for at kunne nedlægge
referatforbud, at der er sket en unødvendig krænkelse.
Det samme kriterie gør sig i medfør af
retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, gældende for
navneforbud. Det beror efter gældende ret på en konkret
vurdering, om retten forud for hovedforhandlingen har
tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvorvidt der er tale
om en »unødvendig
krænkelse«, jf. retsplejelovens § 30 og § 31,
stk. 1. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke
herved.
Afgørelser om navne- og referatforbud træffes ved
kendelse, efter at parterne og pressens repræsentanter har
haft mulighed for at udtale sig, jf. retsplejelovens § 30 b,
stk. 1, og § 31 a, stk. 1. Med henblik på at sikre
pressens repræsentanter mulighed for at udtale sig om
spørgsmålet samt for at kære afgørelsen
skal retten, forinden der træffes afgørelse om navne-
eller referatforbud, give oplysning om mødet på
retslisten, jf. Højesterets dom af 9. august 2006, som
gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2006.2980H. Den
foreslåede bestemmelse ændrer ikke herved.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter retsplejelovens § 32 b, stk. 1, straffes
overtrædelse af retsplejelovens § 29 d, § 29 e, 3.
pkt., og § 32, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk.
5 og 6, eller af rettens forbud efter § 30, § 31 b, 1.
pkt., § 32, stk. 1, 3. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, og
§ 32 a med bøde.
Med lovforslaget foreslås det at ændre
"Overtrædelse af" til "Med bøde straffes den, der
overtræder", ligesom det foreslås, at "straffes med
bøde" udgår af bestemmelsen. Der er alene tale om en
sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at
give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer om strafniveauet efter bestemmelsen.
Med ændringen er det forudsat, at bødeniveauet for
overtrædelse af en af de bestemmelser, der nævnes i
retsplejelovens § 32 b, stk. 1, herunder referatforbud,
generelt femdobles. Der vil i gentagelsestilfælde være
grundlag for markant højere bødestraffe. Det
bemærkes i den forbindelse, at spørgsmålet om,
hvorvidt der er tale om et gentagelsestilfælde, vil
afhænge af, om det er den samme person, der på et
tidligere tidspunkt har overtrådt et forbud eller lignende. I
sager, hvor en repræsentant for et massemedie
overtræder et forbud, vil det således ikke være
afgørende, om personen repræsenterede det samme
massemedie, sidste gang personen overtrådte et forbud.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau
vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det vil kunne
indgå som en formildende omstændighed, hvis
overtrædelsen ikke er formidlet til en videre kreds. Det
bemærkes i den forbindelse, at hvis overtrædelsen af
§ 32 b, stk. 1, er sket gennem indholdet af et massemedie ,
vil der gælde en formodning for, at overtrædelsen er
formidlet til en videre kreds.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Ifølge retsplejelovens § 32 b, stk. 2, 1. pkt.,
straffes overtrædelse af et navneforbud efter retsplejelovens
§ 31 med bøde, hvis den pågældende var
bekendt med forbuddet. Ifølge retsplejelovens § 32 b,
stk. 2, 2. pkt., gælder det samme, hvis den
pågældende vidste eller burde vide, at sagen verserede
ved retten, eller at politiet efterforskede sagen, og den
pågældende ikke havde forhørt sig hos politiet,
anklagemyndigheden eller retten om, hvorvidt der var nedlagt
navneforbud.
Med lovforslaget foreslås det i retsplejelovens § 32
b, stk. 2, 1. pkt., at ændre "et" til "rettens". Der er alene
tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til
formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet efter
bestemmelsen.
Med ændringen er det forudsat, at bødeniveauet
efter retsplejelovens § 32 b, stk. 2, for overtrædelser
af navneforbud generelt femdobles, hvilket vil medføre, at
bl.a. en journalists overtrædelse af et navneforbud i
førstegangstilfælde medfører en
bødestraf på 25.000 kr., mens en redaktørs
overtrædelse som udgangspunkt vil medføre en
bødestraf på 50.000 kr. Der vil i
gentagelsestilfælde være grundlag for markant
højere bødestraffe. Det bemærkes i den
forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale
om et gentagelsestilfælde, vil afhænge af, om det er
den samme person, der på et tidligere tidspunkt har
overtrådt et navneforbud. I sager, hvor en repræsentant
for et massemedie overtræder et navneforbud, vil det
således ikke være afgørende, om personen
repræsenterede det samme massemedie, sidste gang personen
overtrådte et navneforbud.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau
vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det vil kunne
indgå som en formildende omstændighed, hvis
overtrædelsen ikke er formidlet til en videre kreds. Det
bemærkes i den forbindelse, at hvis et navneforbud er
overtrådt gennem indholdet af et massemedie, vil der
gælde en formodning for, at overtrædelsen er formidlet
til en videre kreds.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Personer, der er omfattet af retsplejelovens § 172, stk. 1,
2 eller 4, har i medfør af retsplejelovens § 30 b, stk.
1, og § 31 a, stk. 1, mulighed for at udtale sig om
spørgsmål om referat- eller navneforbud, før
retten træffer afgørelse om et forbud. Den
nævnte persongruppe omfatter redaktører og
redaktionelle medarbejdere ved medier, der er omfattede af
medieansvarslovens § 1, nr. 1-3.
Forberedende retsmøder i sager, der behandles efter
reglerne om den borgerlige retspleje, hvor der ikke sker
bevisførelse til brug for hovedforhandlingen, holdes i
medfør af retsplejelovens § 339 a for lukkede
døre, medmindre retten bestemmer andet. Et retsmøde,
der afholdes i medfør af den foreslåede § 31 c,
vil være et sådant forberedende retsmøde, og vil
derfor som udgangspunkt holdes for lukkede døre.
Med henblik på at sikre, at medierepræsentanter
får samme mulighed for at udtale sig forud for rettens
beslutning om nedlæggelse af referat- eller navneforbud,
når dette sker i relation til en privat straffesag, som
når det sker i relation til en straffesag, der er undergivet
offentlig påtale, foreslås det, at bestemmelsen i
retsplejelovens § 339 a ikke finder anvendelse på
retsmøder efter den foreslåede § 31 c. Dette
indebærer, at retsmøder efter den foreslåede
§ 31 c som udgangspunkt er offentlige i medfør af
retsplejelovens § 28 a, og at den ret til at udtale sig for
medierepræsentanter, der følger af retsplejelovens
§ 30 b, stk. 1, og § 31 a, stk. 1, også finder
anvendelse i forbindelse med disse retsmøder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring af retsplejelovens §
684, stk. 1, nr. 6, er en konsekvens af forslaget om, at
bestemmelsen i § 273, stk. 2, om offentliggørelse af en
dom om ærekrænkelse ophæves, at § 273 stk.
1, om mortifikation nyaffattes, jf. den foreslåede §
270, og at der som noget nyt skal kunne gives pålæg om
fjernelse af ærekrænkelser mv. fra f.eks. internettet,
jf. den foreslåede § 271.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget til § 1, nr. 4 (forslaget om ændring af
straffelovens § 263), hvor det bl.a. foreslås, at den
gældende § 263, stk. 2, flyttes til § 263, stk.
1.
Til nr. 7
Retsplejelovens § 791 a indeholder regler om observation og
teleobservation. Observation er defineret som fotografering eller
iagttagelse ved hjælp af kikkert eller andet apparat af
personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt
sted, jf. stk. 1. Teleobservation er defineret som indhentelse af
oplysninger fra udbydere af telenet eller teletjenester
vedrørende lokaliseringen af en mobiltelefon, jf. stk.
5.
Efter § 791 a, stk. 5, kan politiet foretage
teleobservation, hvis indgrebet må antages at være af
væsentlig betydning for efterforskningen, og efterforskningen
vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.
Det foreslås at udvide bestemmelsen om teleobservation til
også at omfatte, at politiet på anden måde ved
hjælp af en gps eller et andet lignende apparat registrerer
en mistænkts færden.
Teleobservation kan uændret foretages, hvis indgrebet
må antages at være af væsentlig betydning for
efterforskningen, og efterforskningen vedrører en
lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1
år og 6 måneder eller derover.
Det foreslåede nr. 1
viderefører den gældende bestemmelse om
teleobservation forstået som indhentelse af oplysninger fra
udbydere af telenet og teletjenester, der gør det muligt
løbende at stedfæste en tændt mobiltelefon. Det
vil uændret navnlig dreje sig om oplysninger om, hvilke
mobiltelefonmaster den pågældende mobiltelefon er i
forbindelse med ved opdateringer, hvilken celle der er anvendt ved
opdateringen, og i hvilken retning og afstand fra masten
mobiltelefonen befinder sig. Bestemmelsen angår den
fremadrettede og løbende udlevering af sådanne
oplysninger til politiet vedrørende en bestemt mobiltelefon.
Indhentelse af oplysninger, som en udbyder af telenet og
teletjenester tidligere har lagret om en mobiltelefons forbindelse
med master, vil uændret ikke være omfattet af
bestemmelsen, men derimod i givet fald kunne ske efter reglerne om
edition, jf. retsplejelovens § 804 (der ikke foreslås
ændret) og UfR 2009.2610 H.
Det foreslåede nr. 2 er nyt og
udvider begrebet teleobservation til også at omfatte, at
politiet på anden måde end nævnt i nr. 1 ved
hjælp af en gps eller et andet lignende apparat registrerer
en mistænkts færden.
Det er hensigten, at registrering af en persons færden ved
hjælp af gps eller andet lignende apparat, jf. det
foreslåede nr. 2, skal forstås på samme
måde som i den foreslåede nye strafbestemmelse i
straffelovens § 264 b (lovforslagets § 1, nr. 8).
Det foreslåede nr. 2 omfatter således politiets
anvendelse af en gps eller andet lignende teknisk udstyr til at
registrere en bestemt persons færden, dvs. transmittere eller
lagre oplysninger om personens geografiske placering, sådan
at det er muligt enten løbende eller efterfølgende at
følge personens færden. Bestemmelsen omfatter
også overvågning ved pejling af radiosignaler, der
udsendes af genstande mv., som personen har med sig (herunder en
mobiltelefon, tablet mv.), eller ved hjælp af et videokamera,
der viser personens færden. Det afgørende er, at
politiet registrerer en bestemt persons færden og dermed kan
følge personens færden uden selv at være til
stede.
Det foreslåede nr. 2 omfatter ikke tilfælde, hvor
der uden politiets medvirken er lagret oplysninger om en person
geografiske placering. Politiets adgang til oplysninger, der er
lagret hos ikke-mistænkte, vil i givet fald kunne ske efter
reglerne om edition, jf. retsplejelovens § 804 (der ikke
foreslås ændret). Er sådanne oplysninger lagret
hos den mistænkte selv (eksempelvis på dennes
mobiltelefon), vil politiet i givet fald kunne anvende reglerne om
ransagning, jf. retsplejelovens kapitel 73 (der ikke foreslås
ændret).
Når politiet kan foretage teleobservation ved hjælp
af gps eller andet lignende apparat efter det foreslåede nr.
2, kan politiet også foretage de foranstaltninger, der
teknisk muliggør den pågældende teleobservation.
Dette kan f.eks. indbefatte indtrængen på privat
område, placering af udstyr og indgreb i udstyr, som den
mistænkte anvender.
Som nævnt omfatter det foreslåede nr. 2 bl.a.
registrering af en persons færden ved hjælp af et
videokamera. Der kan derfor være et overlap med observation
efter § 791 a, stk. 1-3 (der ikke foreslås
ændret). Det forudsættes i den forbindelse, at
når politiet med hjemmel i det foreslåede stk. 5, nr.
2, foretager teleobservation, der også udgør
observation efter stk. 1 eller 2, behøver politiet kun at
gå frem efter stk. 5 om teleobservation. Er der derimod tale
om observation efter stk. 3, skal politiet gå frem efter
både stk. 3 og 5, og det vil således bl.a. være
et krav, at de strengere betingelser i stk. 3 er opfyldt.
Det fremgår af § 791 a, stk. 7 (der ikke
foreslås ændret), at observation ikke må
foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens
betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må
antages at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville
være et uforholdsmæssigt indgreb. Denne almindelige
proportionalitetsgrundsætning vil uændret også
omfatte teleobservation, herunder teleobservation i medfør
af det foreslåede nye stk. 5, nr. 2.
Det fremgår af § 791 a, stk. 8, 2. pkt. (der ikke
foreslås ændret), at reglerne i §§ 783-785,
§ 788, stk. 1, § 788, stk. 2, nr. 1, § 788, stk. 3
og 4, samt § 791 finder tilsvarende anvendelse på de i
stk. 5 omhandlede tilfælde.
Dette indebærer bl.a., at teleobservation uændret
som udgangspunkt kræver retskendelse, men dog kan foretages
af politiet - med efterfølgende forelæggelse for
retten inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse -
hvis indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelse
skulle afventes (§ 783). Den tilsvarende anvendelse af reglen
om, at der i kendelsen skal anføres de telefonnumre eller
lokaliteter mv., som indgrebet angår, indebærer i de
tilfælde, der er omfattet af det nye stk. 5, nr. 2, at der i
kendelsen skal anføres den person, hvis færden
politiet får tilladelse til at registrere. Der skal beskikkes
en indgrebsadvokat (§§ 784 og 785), og der skal
efterfølgende gives underretning om indgrebet, medmindre
retten bestemmer andet (§ 788). Den tilsvarende anvendelse af
bestemmelsen om, at underretning skal gives til indehaveren af den
pågældende telefon, indebærer i de
tilfælde, der er omfattet af det nye stk. 5, nr. 2, at der
skal ske underretning af den person, hvis færden politiet har
registreret.
Det bemærkes, at bestemmelsen holder sig inden for
rammerne af lov om retshåndhævende myndigheders
behandling af personoplysninger og således ikke
indebærer en fravigelse fra lovens principper og betingelser
for behandling af personoplysninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
3
Til nr. 1
Erstatningsansvarslovens § 26 indeholder regler om tort- og
krænkelsesgodtgørelse. Det følger af
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at der kan tilkendes
tortgodtgørelse, såfremt der er sket en retsstridig
krænkelse af en persons frihed, fred, ære eller person.
Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, kan der ved
fastsættelsen af godtgørelsens størrelse
lægges vægt på, om der er tale om en
overtrædelse af straffelovens kapitel 23 om forbrydelser i
familieforhold, f.eks. incest, eller kapitel 24 om
seksualforbrydelser, f.eks. voldtægt, og om krænkelsen
er begået over for en person under 18 år.
Det fremgår af § 26, stk. 2, at der ved
fastsættelsen af godtgørelsens størrelse kan
lægges vægt på, om der er sket en
overtrædelse af straffelovens kapitel 23-24 om forbrydelser i
familieforhold eller seksualforbrydelser, og om krænkelsen er
begået over for en person under 18 år.
Det foreslås, at det som noget nyt kommer til at
fremgå af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, at det
ved fastsættelsen af tortgodtgørelser også kan
tillægges vægt, at der er sket en overtrædelse af
visse af straffelovens bestemmelser i kapitel 27 om freds- og
ærekrænkelser. Det gælder også i en civil
sag, hvor retten vurderer, at der ville være sket
domfældelse for en overtrædelse af straffelovens
bestemmelser om freds- og ærekrænkelser, hvis der var
rejst en straffesag.
Hensigten med denne udvidelse er, at
tortgodtgørelsesniveauerne i alle sager om freds- og
ærekrænkelser som udgangspunkt skal forhøjes 3
gange i forhold til det nuværende niveau. Forhøjelsen
gælder de foreslåede bestemmelser vedrørende
uberettiget adgang til datasystemer, brud på
brevhemmeligheden og hemmelig aflytning (§ 263), uberettiget
videregivelse mv. af adgangsmidler til et datasystem(§ 263 a),
husfredskrænkelser (§ 264), uberettiget fotografering af
personer på ikke frit tilgængeligt sted (§ 264 a),
uberettiget udnyttelse mv. af oplysninger fremkommet ved visse
fredskrænkelser (§ 264 c), uberettiget videregivelse af
meddelelser eller billeder vedrørende en andens private
forhold (§ 264 d) og ærekrænkelser (§§
267-268). Omfattet af bestemmelsen er således ikke
straffelovens §§ 266-266 c.
Det forudsættes, at domstolene, når de fremover
udmåler tortgodtgørelse i sager om freds- og
ærekrænkelser i øvrigt tager hensyn til den
almindelige lønudvikling, jf. principperne i
erstatningsansvarslovens § 15. Herved sikres det, at
godtgørelsesniveauerne ikke stagnerer på
2018-niveau.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
4
Til nr. 1
Medieansvarslovens § 1 angiver de nyhedsmedier, der er
omfattet af loven. § 1, nr. 1 og 2, omfatter henholdsvis
indenlandske periodiske skrifter og radio- og fjernsynsudsendelser
fra registrerede radio- og tv-stationer. Efter § 1, nr. 3, er
også andre tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk
udbredes til offentligheden, omfattet af loven, hvis de har
karakter af en nyhedsformidling, som kan sidestilles med den
nyhedsformidling, der er omfattet af nr. 1 eller 2. Nyhedsmedier,
der er omfattet er definitionen i § 1, nr. 3, er dog kun
omfattet af loven, hvis de har indgivet anmeldelse til
Pressenævnet efter § 8, stk. 1.
Det foreslås, at det tilføjes i § 8, stk. 1, som 2.
pkt., at foretagender, der udgiver massemedier som
nævnt i § 1, nr. 3, og der modtager redaktionel
produktionsstøtte eller projektstøtte efter
mediestøtteloven, er omfattet af medieansvarsloven, uanset
om de har indgivet anmeldelse til Pressenævnet.
For at et nyhedsmedie vil blive omfattet af medieansvarsloven
efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1, 2. pkt.,
skal der for det første være tale om et nyhedsmedie,
der opfylder de materielle krav i § 1, nr. 3. Det er
Justitsministeriets vurdering, at hvor betingelserne for at modtage
redaktionel produktionsstøtte i mediestøttelovens
§ 3 er opfyldt, opfylder det pågældende
nyhedsmedie også de materielle krav om periodisk udbredelse
og kravet om nyhedsformidling i medieansvarslovens § 1, nr.
3.
Forslaget får ikke betydning for de elektroniske
massemedier, der allerede har foretaget anmeldelse efter § 8,
stk. 1. Den eksisterende anmeldelsesordning vil således
fortsætte uændret.
For så vidt angår elektroniske nyhedsmedier, der
modtager projektstøtte i medfør af
mediestøttelovens §§ 6-8, er det vanskeligere uden
videre at lægge til grund, at de også opfylder de
materielle krav i medieansvarslovens § 1, nr. 3, idet
projektstøtte bl.a. også kan gives til etablering. Som
udgangspunkt vil elektroniske nyhedsmedier, der modtager
projektstøtte efter mediestøtteloven være
omfattet af medieansvarsloven, men det vil i sidste ende være
op til Pressenævnet og domstolene konkret at vurdere,
hvorvidt de materielle betingelser i medieansvarslovens § 1,
nr. 3, er opfyldt.
For det andet skal det pågældende nyhedsmedie
modtage redaktionel produktionsstøtte eller
projektstøtte. Den foreslåede ændring omfatter i
kraft af henvisning til medieansvarslovens § 1, nr. 3, alene
de elektroniske nyhedsmedier, dvs. medier, hvis indhold formidles
via eksempelvis en hjemmeside eller apps til tablet eller mobil.
Elektroniske nyhedsmedier vil også omfatte eventuelle
internet-udgaver tilknyttet de trykte nyhedsmedier. Hvorvidt den
trykte udgave af nyhedsmediet er omfattet af medieansvarsloven vil
som hidtil afhænge af, om det trykte nyhedsmedie opfylder
kravene i medieansvarslovens § 1, nr. 1.
Redaktionel produktionsstøtte består af en
hovedordning, jf. mediestøttelovens § 3, og en
supplementsordning, jf. mediestøttelovens § 4.
Elektroniske nyhedsmedier, der modtager redaktionel
produktionsstøtte, vil være omfattet af
medieansvarsloven, uanset om støtten ydes som tilskud fra
hoved- og supplementsordningen eller kun fra hovedordningen.
Med den foreslåede bestemmelse vil elektroniske
nyhedsmedier, der modtager redaktionel produktionsstøtte
eller projektstøtte, blive omfattet af medieansvarsloven,
uanset om de har tilmeldt sig Pressenævnet efter § 8,
stk. 1. For udgivere af disse nyhedsmedier vil det således
ikke længere være frivilligt, om de er omfattet af
medieansvarsloven.
Ændringen indebærer, at de pågældende
nyhedsmedier vil blive omfattet af de særlige regler i
medieansvarsloven, herunder reglerne om Pressenævnets
kompetence, genmæle, det særlige ansvarssystem, den
særlige bødeudmålingsregel, udgiverens
hæftelse og påtalekompetence. De pågældende
nyhedsmedier vil endvidere kunne påberåbe sig reglerne
om kildebeskyttelse i retsplejelovens § 172, stk. 1, 2 og 4,
der gælder for redaktører og redaktionelle
medarbejdere ved massemedier omfattet af medieansvarsloven. Retten
til aktindsigt efter reglerne i retsplejelovens § 41 f, jf.
§ 41, stk. 3, vil også gælde for de massemedier,
der automatisk omfattes af medieansvarsloven.
Det foreslås indsat i § 8, stk. 1, som 3. pkt., at 2. pkt. ikke gælder
massemedier nævnt i § 1, nr. 3, som henvender sig til et
dansk mindretal i udlandet. Det vil være Medienævnet,
der i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om
redaktionel produktionsstøtte vil tage stilling til, om der
er tale om et nyhedsmedie, der henvender sig til et dansk mindretal
i udlandet.
Nyhedsmediet vil være omfattet af medieansvarsloven,
så længe nyhedsmediet modtager redaktionel
produktionsstøtte. Redaktionel produktionsstøtte
tildeles for et kalenderår ad gangen, jf.
mediestøttebekendtgørelsens § 7
(bekendtgørelse nr. 480 af 17. maj 2017). Har et nyhedsmedie
én gang modtaget redaktionel produktionsstøtte,
registreres nyhedsmediet som modtager af redaktionel
produktionsstøtte i Slots- og Kulturstyrelsen og skal ved
efterfølgende ansøgningsrunder alene indsende
udvalgte oplysninger til brug for beregning af tilskuddet for
året, jf. mediestøttebekendtgørelsens §
10. Støtten ophører fra det tidspunkt, hvor et
nyhedsmedie ikke længere opfylder betingelserne for
støtte, jf. mediestøttebekendtgørelsens §
11, stk. 3.
For så vidt angår projektstøtte vil
nyhedsmediet være omfattet af medieansvarsloven, indtil
projektet er afsluttet.
Afgørende for, om medieansvarsloven finder anvendelse, og
om Pressenævnet er kompetent, vil være, om den
påståede overtrædelse finder sted i
støtteperioden. Indgives der således efter
udløb af støtteperioden klage til Pressenævnet
med påstand om, at nyhedsmediet har handlet i strid med god
presseskik i støtteperioden, vil Pressenævnet
være kompetent, forudsat at klagefristerne er overholdt.
Omvendt vil Pressenævnet ikke være kompetent ved klage
over adfærd, som ligger forud for, at nyhedsmediet har
modtaget støtte, selvom klagen indgives i
støtteperioden.
Ligeledes vil det i sager ved domstolene være
afgørende for f.eks. anvendelsen af de særlige
ansvarsbestemmelser og den særlige
bødeudmålingsregel, om den påståede
overtrædelse har fundet sted i støtteperioden.
Tilbagekaldes den redaktionelle produktionsstøtte eller
projektstøtten, fordi betingelserne for støtte ikke
længere anses for opfyldt, vil nyhedsmediet fra tidspunktet
for afgørelse om tilbagekaldelse ikke længere
være omfattet af medieansvarsloven. Skal nyhedsmediet
tilbagebetale støtte, vil udgangspunktet være, at
nyhedsmediet er omfattet af medieansvarsloven frem til tidspunktet
for afgørelse om tilbagekaldelse, uanset om nyhedsmediet
måtte blive pålagt at betale støtte tilbage for
en periode, der ligger forud for afgørelsen. Et nyhedsmedie,
der uberettiget modtager mediestøtte, er således
omfattet af loven, uanset at det senere måtte vise sig, at
støtten er udbetalt med urette. Det bemærkes, at det
fortsat vil være en forudsætning for at være
omfattet af medieansvarsloven, at nyhedsmediet er omfattet af
definitionen i § 1, nr. 3, og at Pressenævnet og
domstolene i tilfælde af, at der rejses en sag, vil kunne
foretage en realitetsprøvelse heraf.
Pressenævnet vil uanset ovenstående om
støtteperiode og tilbagekaldelse være kompetent som
hidtil, hvis nyhedsmediet er omfattet af medieansvarslovens §
1, stk. 3, og har foretaget anmeldelse efter § 8, stk. 1.
En opdateret liste over elektroniske nyhedsmedier, der modtager
redaktionel produktionsstøtte eller projektstøtte,
vil skulle være offentligt tilgængelig på
Pressenævnets hjemmeside. Pressenævnet vil dog -
på samme måde som det i dag gælder for de
nyhedsmedier, som har indgivet anmeldelse efter medieansvarslovens
§ 8, stk. 1 - kun foretage prøvelse af, om nyhedsmediet
faktisk er omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 3,
når der indgives en klage over nyhedsmediet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 8, stk. 2, at reglerne i
§§ 5-7 gælder for anmeldte foretagender. Med
anmeldte foretagender menes foretagender, der udgiver massemedier
omfattet af § 1, nr. 3, og som er tilmeldt Pressenævnet
efter § 8, stk. 1.
§ 5 vedrører foretagendets pligt til over for
Pressenævnet at angive, hvem der er redaktør.
Redaktøren skal have den fornødne kompetence, og der
kan kun være én redaktør. Enhver har ved
henvendelse til foretagendet ret til at få oplyst, hvem
redaktøren er. Ansvar for manglende eller urigtig angivelse
af redaktør påhviler foretagendet som sådant og
redaktøren, og en urigtig angiven person er tillige
ansvarlig, hvis angivelsen er sket med den pågældendes
samtykke. Henvisningen til § 6 indebærer en pligt for
redaktørens til efter anmodning at give enhver, der har
retlig interesse heri, oplysninger, der kan identificere
nærmere angivne tekster, billeder og lydprogrammer og
identificere de personer, der er ansvarlige. Henvisningen til
§ 7 indebærer en pligt for redaktøren til at
opbevare en kopi af offentliggjorte tekster, billeder og
lydprogrammer.
Det foreslås, at »anmeldte foretagender« i
§ 8, stk. 2, ændres til »foretagender, der
omfattes af loven efter stk. 1, 1. eller 2. pkt.«
Den foreslåede ændring skal ses på baggrund af
lovforslagets § 3, nr. 1, hvorefter massemedier nævnt i
§ 1, nr. 3, som modtager redaktionel produktionsstøtte,
foreslås omfattet af loven, uanset om de har indgivet
anmeldelse til Pressenævnet.
Den foreslåede ændring indebærer, at lovens
§§ 5-7 ikke kun vil gælde for massemedier omfattet
af § 1, nr. 3, som har tilmeldt sig Pressenævnet efter
§ 8, stk. 1, men også massemedier omfattet af § 1,
nr. 3, som modtager redaktionel produktionsstøtte eller
projektstøtte, og som efter lovforslagets § 3, nr. 1,
fremover automatisk vil blive omfattet af medieansvarsloven.
De nyhedsmedier, der omfattes af den foreslåede
ændring i lovforslagets § 3, nr. 1, vil således
bl.a. skulle oplyse til Pressenævnet, hvem der er
redaktør.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i de almindelige
bemærkninger.
Til §
5
Det foreslås i stk. 1, at
loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Det bemærkes, at lovforslagets § 1 og § 2, nr. 2
og 3, finder anvendelse på strafbare forhold, der er
begået efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens
§ 3, stk. 1.
Med det foreslåede stk. 2
præciseres det, at lovforslagets § 3 om
tortgodtgørelse i sager og freds- og
ærekrænkelser ikke finder anvendelse på
krænkelser, der er begået før lovens
ikrafttræden. Bestemmelsen svarer til
ikrafttrædelsesbestemmelsen i den oprindelige
erstatningsansvarslov, jf. § 28 i lov nr. 228 af 23. maj
1984.
Til §
6
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens
territoriale gyldighed. Det foreslås, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men at
lovens §§ 3 og 4 ved kongelig anordning helt eller delvis
kan sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Færøerne har overtaget lovgivningskompetencen pr.
11. maj 2006 på området for medieansvar, pr. 1. januar
2010 på det formueretlige område, som omfatter
erstatningsansvarsloven, og pr. 1. marts 2010 på det
strafferetlige område. Lovforslagets §§ 1 og 3-5
skal derfor ikke gælde for Færøerne.
For så vidt angår lovforslagets § 2
gælder der for Færøerne og Grønland
særlige retsplejelove.
For Grønland gælder endvidere en særlig
kriminallov. Lovforslagets § 1 gælder derfor ikke for
Grønland. Lovforslagets §§ 3 og 4 kan derimod ved
kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 977 af 9. august 2017 som ændret bl.a. ved lov nr. 257 af
10. april 2018 og senest ved lov nr. 358 af 29. april 2018,
foretages følgende ændringer: | §
96. --- | | | Stk.
2-4. --- | | | Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 1-4 finder også anvendelse med hensyn
til de retsfølger, der omtales i § 273, dog at
forældelsesfristen er 3 år | | 1. I § 96, stk. 5, ændres »de
retsfølger, der omtales i § 273« til:
»mortifikation efter § 270«. | | | | § 97
b. --- | | | Stk.
2. --- | | | Stk. 3.
Afgørelser efter § 164, stk. 5, og § 273, stk. 2,
kan fuldbyrdes efter den dømtes død. | | 2. I § 97 b, stk. 3, udgår »og
§ 273, stk. 2,«. | | | | § 193. Den,
der på retsstridig måde fremkalder omfattende
forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler,
offentlig postbesørgelse, telegraf- eller
telefonanlæg, radio- eller fjernsynsanlæg,
informationssystemer eller anlæg, der tjener til almindelig
forsyning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6
år. | | 3. I § 193, stk. 1, ændres
»informationssystemer« til: »samfundsvigtige
datasystemer«. | | | | | | 4. § 263 affattes således: | § 263. Med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes
den, som uberettiget 1) bryder eller unddrager nogen et brev,
telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller
gør sig bekendt med indholdet, 2) skaffer sig adgang til andres
gemmer, 3) ved hjælp af et apparat
hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum,
telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller
forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i,
eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang. | | Ȥ 263.
Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til
en andens datasystem eller data, som er bestemt til at bruges i et
datasystem. | Stk. 2. Med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til
en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at
bruges i et informationssystem. | | Stk. 2. Med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes
den, der, uden at forholdet er omfattet af stk. 1,
uberettiget 1) åbner et brev eller anden
lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med
indholdet, eller 2) ved hjælp af et apparat
hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum,
telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller
forhandlinger i lukket møde, som den pågældende
ikke selv deltager i, eller hvortil den pågældende
uberettiget har skaffet sig adgang. | Stk. 3.
Begås de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold med
forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med
oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under
andre særligt skærpende omstændigheder, kan
straffen stige til fængsel indtil 6 år. På samme
måde straffes de i stk. 2 nævnte forhold, når der
er tale om overtrædelser af mere systematisk eller
organiseret karakter. | | Stk. 3.
Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1 eller 2, med
forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med
oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under
andre særligt skærpende omstændigheder, kan
straffen stige til fængsel indtil 6 år. På samme
måde straffes de forhold, der er nævnt i stk. 1,
når der er tale om overtrædelser af mere systematisk
eller organiseret karakter.« | | | | | | 5. § 263 a affattes således: | § 263 a. Med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder straffes den, der uretmæssigt
erhvervsmæssigt sælger eller i en videre kreds udbreder
en kode eller andet adgangsmiddel til et ikke offentligt
tilgængeligt informationssystem, hvortil adgangen er
beskyttet med kode eller anden særlig
adgangsbegrænsning. | | »§ 263
a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og
6 måneder straffes den, der uberettiget 1) erhvervsmæssigt sælger
eller i en videre kreds udbreder et adgangsmiddel til et
datasystem, 2) videregiver et større antal
adgangsmidler til et datasystem eller 3) skaffer sig eller videregiver et
adgangsmiddel til et datasystem, a) der er samfundsvigtigt, jf. §
193, b) der behandler oplysninger, som er
omfattet af artikel 9, stk. 1, eller artikel 10 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger, eller c) hvortil adgangen er forbeholdt
betalende brugere. | Stk. 2. På
samme måde straffes den, der uretmæssigt videregiver et
større antal koder eller andre adgangsmidler som nævnt
i stk. 1. | | Stk. 2.
Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1, under
særligt skærpende omstændigheder, kan straffen
stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt
skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde,
hvor videregivelsen mv. sker i særligt stort omfang eller
indebærer særlig risiko for betydelig skade eller
omfattende misbrug, eller hvor både stk. 1, nr. 1 og nr. 3,
litra c, er overtrådt.« | Stk. 3. På
samme måde straffes den, der uretmæssigt skaffer sig
eller videregiver en kode eller andet adgangsmiddel som nævnt
i stk. 1 til 1) et samfundsvigtigt
informationssystem, jf. § 193, eller 2) et informationssystem, der behandler
følsomme oplysninger, som er omfattet af § 7, stk. 1,
eller § 8, stk. 1, i lov om behandling af personoplysninger,
om flere personers personlige forhold. | | | Stk. 4. Sker den
i stk. 1-3 nævnte videregivelse m.v. under særligt
skærpende omstændigheder, er straffen fængsel
indtil 6 år. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor
videregivelsen m.v. sker i særligt stort omfang eller
indebærer særlig risiko for betydelig skade. | | | | | | | | 6. § 264 affattes således: | § 264. Med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes
den, som uberettiget 1) skaffer sig adgang til fremmed hus
eller andet ikke frit tilgængeligt sted, 2) undlader at forlade fremmed grund
efter at være opfordret dertil. | | »§ 264.
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes
den, der uberettiget 1) skaffer sig adgang til fremmed hus
eller andet ikke frit tilgængeligt sted, 2) skaffer sig adgang til andres gemmer
eller 3) undlader at forlade fremmed
område efter at være opfordret dertil. | Stk. 2.
Begås det i stk. 1, nr. 1, nævnte forhold med
forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med
oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder, eller
foreligger der i øvrigt særligt skærpende
omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6
år. Som særligt skærpende omstændighed
anses navnlig tilfælde, hvor forholdet er begået under
sådanne omstændigheder, at det påfører
andre en betydelig skade eller indebærer en særlig
risiko herfor. | | Stk. 2.
Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2,
med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt
med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder, eller
foreligger der i øvrigt særligt skærpende
omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6
år. Som særligt skærpende omstændighed
anses navnlig tilfælde, hvor forholdet er begået under
sådanne omstændigheder, at det påfører
andre en betydelig skade eller indebærer en særlig
risiko herfor.« | | | | § 264 a. Den,
som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et
ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den,
der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget
iagttager sådanne personer. | | 7. I § 264 a, 1. pkt., ændres
»som« til: »der«. | | | | | | 8. Efter
§ 264 a indsættes: | | | »§ 264
b. Den, der uberettiget ved hjælp af en gps eller et
andet lignende apparat registrerer en andens færden, straffes
med bøde eller fængsel indtil 6
måneder.« | | | | § 264 c. De i
§§ 263, 264 og 264 a indeholdte straffebestemmelser
finder tilsvarende anvendelse på den, der uden at have
medvirket til gerningen skaffer sig eller uberettiget udnytter
oplysninger, som er fremkommet ved overtrædelsen. | | 9. I § 264 c ændres »og 264
a« til: », 264 a og 264 b«, og »skaffer sig
eller uberettiget udnytter« ændres til:
»uberettiget skaffer sig eller udnytter«. | | | | § 264 d. Med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes
den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder
vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt
billeder af den pågældende under omstændigheder,
der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.
Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller
billedet vedrører en afdød person. | | 10. I § 264 d, stk. 1, 1. pkt., ændres
»den, der« til: »den, som«. | | | | | | 11. § 266 c ophæves. | | | | | | 12. §§ 267-274 ophæves, og i
stedet indsættes: | § 267. Den,
som krænker en andens ære ved fornærmelige ord
eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede
sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den
fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder. | | »§ 267.
Den, der fremsætter eller udbreder udtalelse eller anden
meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at
krænke nogens ære, straffes for
ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil
1 år, jf. dog §§ 268 og 269. | | | Stk. 2. Dette
gælder dog ikke, hvis ærekrænkelsen angår
en afdød og er begået senere end 20 år efter
dødsfaldet, medmindre forholdet er omfattet af §
268. | | | | § 268. Er en
sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre vidende, eller har
gerningsmanden savnet rimelig grund til at anse den for sand,
straffes gerningsmanden for bagvaskelse, og den i § 267
nævnte straf kan da stige til fængsel i 2
år. | | § 268. Den
straf, der er nævnt i § 267, kan stige til fængsel
indtil 2 år, hvis 1) en alvorlig beskyldning er usand,
eller 2) en beskyldning er fremsat eller
udbredt gennem indholdet af et massemedie, og beskyldningen er
egnet til væsentligt at skade den forurettede. | | | | § 269. En
sigtelse er straffri, når dens sandhed bevises, såvel
som når den, der i god tro fremsætter sigtelsen, har
været forpligtet til at udtale sig eller har handlet til
berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af
eget eller andres tarv. | | § 269. En
ærekrænkelse er straffri, hvis den fremkom i en
sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til den. | Stk. 2. Straf
kan bortfalde, når der oplyses omstændigheder, som gav
føje til at anse sigtelsen for sand. | | Stk. 2. Ved
vurderingen efter stk. 1 skal der blandt andet tages hensyn til, om
sandheden af en beskyldning bevises, eller om der var et
tilstrækkeligt faktuelt grundlag for
ærekrænkelsen, og om fremsættelsen eller
udbredelsen heraf skete i god tro og til varetagelse af en
anerkendelsesværdig interesse. | | | Stk. 3. Der kan ikke føres bevis for en
strafbar handling, hvis den, beskyldningen rettes mod, er frifundet
for handlingen ved endelig dom. | | | | § 270. Er
sigtelsens fremsættelse ved sin form utilbørlig
fornærmende, kan straf efter § 267 anvendes, selv om
sandhedsbevis føres; det samme gælder, såfremt
gerningsmanden ikke har haft rimelig anledning til at
fremsætte fornærmelsen. | | § 270. Er en
beskyldning ubeføjet, optages der efter forurettedes
påstand en bemærkning herom i domsslutningen. | Stk. 2. Dersom
den fornærmede alene nedlægger påstand om straf
efter denne paragraf, tilstedes bevis for sigtelsens sandhed ikke
ført, medmindre almene hensyn afgørende taler
derfor. | | | | | | § 271. Bevis
tilstedes ikke ført for en strafbar handling, for hvilken
den, som sigtes, ved endelig dom i ind- eller udland er
frikendt. | | § 271. Ved
dom for overtrædelse af §§ 264 d, 267 eller 268 kan
det samtidig bestemmes, at en udtalelse, en meddelelse eller et
billede skal slettes, hvis det er muligt. | Stk. 2.
Sandhedsbevis for en pådømt strafbar handling fritager
ikke for straf, når den fornærmede henset til
handlingens karakter, tidspunktet, da den blev begået, og
hans forhold i øvrigt havde rimeligt krav på, at det
pågældende forhold ikke nu blev fremdraget. | | Stk. 2.
Forpligtelsen efter stk. 1 påhviler den, der dømmes
for overtrædelsen. Har denne ikke rådighed over
udtalelsen, meddelelsen eller billedet, kan forpligtelsen
pålægges den, som har en sådan
rådighed.« | | | | § 272. Straf
efter § 267 kan bortfalde, når handlingen er fremkaldt
ved utilbørlig adfærd af den forurettede, eller denne
har øvet gengæld mod fornærmeren. | | | | | | § 273. Er en
ærefornærmende sigtelse ubeføjet, bliver der
efter den fornærmedes påstand i domsslutningen at
optage en bemærkning herom. | | | Stk. 2. Den, der
dømmes for en ærefornærmende sigtelse, kan efter
den fornærmedes påstand tilpligtes til ham at udrede en
af retten fastsat sum til bestridelse af omkostningerne ved
kundgørelse i en eller flere offentlige tidender enten af
domsslutningen alene eller tillige af domsgrundene. Dette
gælder, selv om dommen alene lyder på mortifikation
efter bestemmelsen i stk. 1. | | | | | | § 274. Den,
som fremsætter eller udbreder ærefornærmende
udtalelser mod en afdød, straffes med bøde eller,
hvis bagvaskelse foreligger, med fængsel indtil 4
måneder. | | | | | | | | 13. § 275 affattes således: | § 275.
Forbrydelserne i dette kapitel er undergivet privat påtale.
Dette gælder dog ikke dem, der er nævnt i §§
266, 266 a og 266 b. | | Ȥ 275.
Forbrydelserne i dette kapitel er undergivet privat påtale
bortset fra §§ 266-266 b. Stk. 2. Efter
forurettedes anmodning kan offentlig påtale ske i sager 1) efter §§ 263-264 d, og
§ 268, 2) hvor en person beskyldes for et
forhold, der kunne eller kan medføre fortabelse af offentlig
stilling eller hverv, eller 3) når en alvorlig beskyldning er
udbredt anonymt.« | Stk. 2. I de i
§§ 263-264 d nævnte tilfælde kan offentlig
påtale ske, når den forurettede anmoder herom. Det
samme gælder, når nogen, der virker eller på den
tid, hvorom talen er, virkede i offentlig tjeneste eller hverv,
sigtes for et forhold, der kan medføre eller kunne have
medført stillingens eller hvervets fortabelse, samt
når en sigtelse fremsættes i navnløs eller med
urigtigt eller opdigtet navn forsynet skrivelse. | | | | | | | | 14. § 301 a ophæves. | | | | | | § 2 | | | | | | I retsplejeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, som senest
ændret ved lov nr. 130 af 27. februar 2018, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. Efter
§ 31 b indsættes: | | | »§ 31
c. Retten kan i private straffesager om straffelovens
§§ 264 d, 267 og 268 efter anmodning under et
særskilt retsmøde forud for hovedforhandlingen
træffe afgørelse om 1) referatforbud efter § 30,
eller 2) navneforbud efter § 31, stk.
1.« | | | | § 32 b.
Overtrædelse af § 29 d, § 29 e, 3. pkt., og §
32, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 5 og 6, eller
af rettens forbud efter § 30, § 31 b, 1. pkt., § 32,
stk. 1, 3. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, og § 32 a
straffes med bøde. | | 2. I § 32 b, stk. 1, ændres
»Overtrædelse af« til: »Med bøde
straffes den, der overtræder«, og »straffes med
bøde« udgår. | Stk. 2.
Overtrædelse af et forbud efter § 31 straffes med
bøde, hvis den pågældende var bekendt med
forbuddet. Det samme gælder, hvis den pågældende
vidste eller burde vide, at sagen verserede ved retten, eller at
politiet efterforskede sagen, og den pågældende ikke
havde forhørt sig hos politiet, anklagemyndigheden eller
retten om, hvorvidt der var nedlagt navneforbud. | | 3. I § 32 b, stk. 2, 1. pkt., ændres
»et« til: »rettens«. | | | | | | 4. I § 339 a indsættes som stk. 2: | § 339 a.
Retsmøder under forberedelsen, hvor der ikke sker
bevisførelse til brug for hovedforhandlingen, holdes for
lukkede døre, medmindre retten bestemmer andet. | | | | | »Stk. 2. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse
på retsmøder efter § 31 c.« | | | | | | 5. § 684, stk. 1, nr. 6, affattes
således: | § 684. Efter
denne bogs regler behandles endvidere, uden hensyn til, om der
samtidig nedlægges påstand om straf, sager, hvorunder
det offentlige nedlægger påstand om: 1) særlige følger, der til
fyldestgørelse for det almene er fastsat for
overtrædelser af love om politivæsenet,
bygningsvæsenet, landbovæsenet, skattevæsenet og
lignende love; 2) ophævelse af en forening; 3) nogen af de i straffelovens kapitel 9
foreskrevne retsfølger af strafbare handlinger eller
tilsvarende retsfølger foreskrevne i andre love; 4) fortabelse af rang, titel, orden
eller hæderstegn; 5) forbrydelse af arveret; 6) mortifikation eller
godtgørelse i henhold til straffelovens § 273,
når æresfornærmende sigtelser påtales
offentlig. | | | | »6) mortifikation efter § 270
eller pålæg efter § 271, når
ærekrænkelser påtales offentligt.« | Stk.
2. --- | | | | | | §
781. --- | | | Stk. 2. Er
betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan telefonaflytning
og teleoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken
angår fredskrænkelser som omhandlet i straffelovens
§ 263, stk. 2. | | 6. I § 781, stk. 2, ændres
»§ 263, stk. 2« til: »§ 263, stk.
1«. | Stk.
3-5. --- | | | | | | § 791
a. --- | | | Stk.
2-4. --- | | | | | | | | 7. § 791 a, stk. 5, affattes
således: | Stk. 5. Politiet
kan fra udbydere af telenet eller teletjenester indhente
oplysninger vedrørende lokaliseringen af en mobiltelefon,
der antages at benyttes af en mistænkt (teleobservation),
hvis indgrebet må antages at være af væsentlig
betydning for efterforskningen, og efterforskningen vedrører
en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1
år og 6 måneder eller derover. | | »Stk. 5.
Må indgrebet antages at være af væsentlig
betydning for efterforskningen, og vedrører efterforskningen
en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1
år og 6 måneder eller derover, kan politiet foretage
teleobservation ved 1) at indhente oplysninger fra udbydere
af telenet eller teletjenester vedrørende lokaliseringen af
en mobiltelefon, der antages at benyttes af en mistænkt
eller 2) på anden måde ved
hjælp af en gps eller et andet lignende apparat at registrere
en mistænkts færden.« | Stk.
6-8. --- | | | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om erstatningsansvar, jf.
lovbekendtgørelse nr. 266 af 21. marts 2014, som senest
ændret ved § 3 i lov nr. 140 af 28. februar 2018,
foretages følgende ændring: | | | | §
26. --- | | | Stk. 2. Ved
fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges
vægt, at krænkelsen er begået ved en forbrydelse,
der har indebåret en overtrædelse af bestemmelser i
straffelovens kapitel 23 eller 24. | | 1. I § 26, stk. 2, indsættes som 2. og 3.
pkt.: »Det samme gælder, hvis
krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har
indebåret en overtrædelse af bestemmelserne i
straffelovens kapitel 27. Dette gælder dog ikke de
overtrædelser, der er nævnt i straffelovens
§§ 266-266 b«. | Stk.
3-4. --- | | | | | | | | § 4 | | | | | | I medieansvarsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. I § 8, stk. 1, indsættes som 2. og 3.
pkt.: | § 8.
Foretagender, der udgiver de i § 1, nr. 3, nævnte
massemedier, skal for at være omfattet af lovens regler have
indgivet anmeldelse til Pressenævnet. | | »Foretagender, der udgiver massemedier
som nævnt i § 1, nr. 3, og der modtager redaktionel
produktionsstøtte eller projektstøtte efter lov om
mediestøtte, er omfattet af loven, uanset om de har indgivet
anmeldelse til Pressenævnet. 2. pkt. gælder ikke for
massemedier nævnt i § 1, nr. 3, som henvender sig til et
dansk mindretal i udlandet.« | | | | Stk. 2. For
anmeldte foretagender gælder reglerne i §§
5-7. | | 2. I § 8, stk. 2, ændres
»anmeldte foretagender« til: »foretagender, der
omfattes af loven efter stk. 1, 1. eller 2. pkt.,« | Stk.
3. --- | | |
|