Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 29. maj 2018

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Økonomi- og indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og 5, Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3, og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 4 og 6.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. maj 2018 og var til 1. behandling den 9. maj 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og indenrigsministeren sendte den 23. april 2018 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 229. Den 3. maj 2018 sendte økonomi- og indenrigsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Udvalgshøring

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget afholdt den 24. maj 2018 en offentlig høring om lovforslaget, hvor Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Aalborg Kommune, KL og FDM deltog.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Borgmestrene i kommunerne Aalborg, Odense, Aarhus, København og Frederiksberg,

FDM og

Køge Kommune.

Økonomi- og indenrigsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren og 1 spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren til mundtlig besvarelse. Transport-, bygnings- og boligministeren har besvaret spørgsmålene i åbne samråd med udvalget henholdsvis den 28. og den 29. maj 2018. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der dannede grundlag for ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A, og forventes at sende det talepapir, der dannede grundlag for besvarelsen af samrådsspørgsmål B, inden 2. behandling af lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 37 spørgsmål til henholdsvis økonomi- og indenrigsministeren, skatteministeren og transport-, bygnings- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret, på nær spørgsmål 37, som forventes besvaret inden 2. behandling.

3. Udtalelse fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og indenrigsministeren har over for udvalget oplyst følgende:

»Regeringen vil følge kommunernes adfærd og indtægter fra parkeringsbilletter og parkeringsafgifter tæt. Det er regeringens intention at indføre yderligere stramninger som et loft over de samlede indtægter eller lignende i næste folketingssamling.«

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2 og 5 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget ved 3. behandling og sin indstilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget deler FDM's, KL's og flere borgmestres bekymring for konsekvenserne af lovforslaget, fordi det kan føre til højere betalingsparkering for bilisterne og færre investeringer i nye parkeringsanlæg.

Efter de gældende regler skal kommuner som København aflevere ekstraindtægter fra betalingsparkering til staten. I dag har kommunerne derfor ikke et incitament til at hæve priserne på betalingsparkering. Med den foreslåede ordning vil kommunerne samlet miste ca. 365 mio. kr. fra betalingsparkering, der i stedet vil gå til staten, og samtidig får kommunerne mulighed for at beholde 30 pct. af alle nye stigninger på parkeringsindtægterne. Det vil øge incitamentet for høje priser for den kommunale parkering og øge de zoner, der er omfattet af betalingsparkering, for at finansiere de nødvendige trafikale foranstaltninger.

Regeringen vil samtidig fjerne kommunernes mulighed for at fratrække udgifter til husleje, afskrivning og forrentning af nye parkeringsanlæg. Dermed vil parkeringsanlæg m.v. skulle skattefinansieres på lige fod med folkeskoler og plejehjem. Efter S's opfattelse vil det betyde færre investeringer i parkeringsanlæg, som vil betyde mere trængsel og mindre mobilitet særlig i de store byer.

S finder det derudover kritisabelt, at lovforslaget kun har været sendt i høring i 3 dage, hvilket har betydet, at de berørte kommuner ikke har haft mulighed for at gøre indsigelse. S har derfor under udvalgsbehandlingen taget initiativ til at afholde en høring, hvor FDM, KL og en række af de berørte kommuner kunne komme til orde. Høringen rejste nye spørgsmål og problemstillinger, som efter S's opfattelse ikke er belyst tilstrækkeligt endnu.

S opfordrer derfor regeringen til at trække lovforslaget tilbage, så konsekvenserne kan blive ordentligt belyst. I tilfælde af at regeringen ikke trækker lovforslaget, har S stillet ændringsforslag nr. 3, som indebærer, at kommuner, som inden den 2. maj 2018 i god tro har indgået kontrakter om opførelse af parkeringsanlæg, kan få reduceret modregningen i bloktilskuddet med et beløb svarende til kommunens udgifter til afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrørende disse parkeringsanlæg. S påtænker at stille yderligere ændringsforslag til lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (EL, SF og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1, 4 og 6 stillede ændringsforslag. Såfremt det under nr. 4 stillede ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 2, 3 og 5 stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget ikke er baseret på et grundigt analysearbejde, og processen har været fremskyndet så meget, at kun KL og ikke de berørte kommuner er blevet hørt. Det er i sig selv er problematisk. Afsættet for lovforslaget har været en idé om, at kommunernes brug af betaling og afgifter for parkering ikke sker udelukkende af trafikale hensyn, men at kommunerne sætter betalingsniveauet, med henblik på at en del af indtægterne skal indgå i kommunernes samlede økonomi. Økonomi- og indenrigsministeren har dog ingen oplysninger om, hvordan kommunerne anvender et eventuelt overskud fra betalingsparkering og parkeringsafgifter. Dermed virker udgangspunktet for lovforslaget udokumenteret. EL henviser i den forbindelse til svaret på spørgsmål 14, hvor der står: »Der foreligger ikke oplysninger om, hvordan kommuner har anvendt et overskud fra parkering«. Endvidere kommenterer ministeren i svar på spørgsmål 11 undersøgelsen i Finansieringsudvalget fra 2010, som konkluderede, at der ikke var belæg for en påstand om, at kommunerne tog andre hensyn end trafikregulering. Ministeren problematiserer i svaret, at undersøgelsen »kun« var baseret på en spørgeskemaundersøgelse med 15 kommuner, men EL minder i den forbindelse om, at de 15 kommuner, som har været en del af undersøgelsen, står for hovedparten af indtægterne for parkeringsområdet.

Efter EL's opfattelse lægger lovforslaget op til noget, der ligner en beslaglæggelse af nogle kommunale indtægter, som kommer fra betalingsparkering og p-afgifter. Det gøres, ved at 70 pct. af indtægterne fra betalingsparkering og 20 pct. af indtægterne fra parkeringsafgifter fra 2019 skal modregnes i bloktilskuddet. EL er som udgangspunkt tilfreds med den eksisterende ordning, hvor investeringer i trafikanlæg og parkering kan modregnes det beløb, staten tager fra kommunernes parkeringsindtægter, men så helst, at der ikke skete en modregning i bloktilskuddet.

Derfor har Enhedslisten stillet ændringsforslag nr. 4, som skal sikre, at de penge, staten vil modregne i bloktilskuddet, reduceres med et beløb svarende til kommunens investeringer på parkeringsområdet. Således sikres en finansiering af de nødvendige anlæg og tiltag på parkeringsområdet, uden andre områder inden for kommunernes forvaltning skal betale for dette.

Det er efter EL's opfattelse rimeligt, at modregningen i kommunernes bloktilskud baserer sig på faktiske indtægter i kommunernes regnskab, da der er en større eller mindre andel af parkeringsafgifterne, der ikke ender i kommunernes regnskab på grund af manglende inddrivelse. Derfor har EL stillet ændringsforslag nr. 1 og 6, som skal sikre, at statens modregning i bloktilskuddet beregnes ud fra bruttodriftsindtægter i kommunens regnskab.

Et tredje mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil redegøre for sin indstilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 3

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og ALT):

1) I stk. 2 indsættes efter »bruttodriftsindtægter« ordene: »i kommunernes regnskab«.

[Indtægter fra parkeringsafgifter skal forstås som indtægter i kommunens regnskab]

Nye paragraffer

Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (DF, V, LA og KF):

2) Efter § 3 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. Økonomi- og indenrigsministeren kan efter ansøgning reducere nedsættelsen af statstilskuddet til en kommune efter § 1, hvis kommunens omkostninger til afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg, jf. stk. 2, overstiger kommunens nettoindtægter fra betalingsparkering.

Stk. 2. Parkeringsanlæg efter stk. 1 omfatter parkeringsanlæg, som er taget i brug inden den 2. maj 2018 eller tages i brug i perioden 2018-2020, hvis kommunen før den 2. maj 2018 har indgået bindende kontrakt om opførelse af parkeringsanlægget.«

[Reduceret nedsættelse som følge af omkostninger til afskrivning og forretning af parkeringsanlæg]

Af et mindretal (S):

3) I det ved ændringsforslag nr. 2 foreslåede § 01, stk. 1, ændres », hvis kommunens omkostninger til afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg, jf. stk. 2, overstiger kommunens nettoindtægter fra betalingsparkering« til: »med et beløb svarende til kommunens omkostninger til afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg, som er taget i brug inden den 2. maj 2018 eller tages i brug i perioden 2018-2020, hvis kommunen før den 2. maj 2018 har indgået en bindende kontrakt om opførelse af parkeringsanlægget«, og stk. 2 udgår.

[Udvidet dispensationsmulighed for kommuner, der har underskrevet kontrakter om opførelse af parkeringsanlæg inden 2. maj 2018]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og ALT):

4) Efter § 3 indsættes som ny paragraf:

»§ 02. Det samlede beløb, en kommune efter §§ 1 og 2 modregnes i statens tilskud, jf. § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, reduceres med et beløb svarende til kommunens udgifter til investeringer i parkeringsanlæg og generelle trængselshæmmende tiltag.«

[Kommunerne får reduceret modregning i bloktilskud med beløb svarende til kommunens investeringer i parkeringsanlæg og generelle trængselshæmmende tiltag]

Til § 4

Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (DF, V, LA og KF):

5) Efter »parkeringsafgifter« indsættes ordene: »samt omkostninger til afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg«.

[Hjemmel til at fastsætte de nærmere regler om opgørelse af afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og ALT):

6) Som 2. pkt. indsættes:

»Indtægter fra parkeringsafgifter forstås som bruttodriftsindtægter i kommunens regnskab.«

[Indtægter fra parkeringsafgifter skal forstås som indtægter i kommunens regnskab]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 6

En del af kommunernes indtægter fra parkeringsafgifter modtages reelt ikke af kommunerne på grund af manglende inddrivelse dels i forbindelse med SKAT's inddrivelse, dels i forhold til biler på diplomatnummerplader. Med ændringsforslagene bliver det specificeret, at indtægter fra parkeringsafgifter skal forstås som indtægter i kommunens regnskab.

Til nr. 2

Der kan være kommuner, der er i den situation, at de har iværksat større investeringer på parkeringsområdet - og indgået bindende kontrakt herom - i forventning om, at de fremover ville kunne fradrage afskrivning og forrentning af investeringen i deres modregning efter de hidtil gældende regler.

Dette ændringsforslag indebærer, at disse kommuner får mulighed for at få nedsat deres modregning, hvis de er i en situation, hvor omkostningerne til afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg overstiger kommunens nettoindtægter fra betalingsparkering. Denne mulighed omfatter afskrivning og forrentning af kommunens nuværende parkeringsanlæg og afskrivning og forrentning af planlagte investeringer, som tages i brug i perioden 2018-2020, og hvor kommunen har indgået bindende kontrakt inden fremsættelsen af dette lovforslag, dvs. den 2. maj 2018.

Hvis de nævnte omkostninger til afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg overstiger kommunens nettoindtægter fra betalingsparkering, nedsættes modregningen efter § 1 tilsvarende.

Kommunens nettoindtægter fra betalingsparkering opgøres i denne sammenhæng som kommunens bruttoindtægter fra betalingsparkering fratrukket nedsættelsen af statens tilskud til kommunen efter § 1.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indebærer, at kommuner, som inden den 2. maj 2018 har indgået en bindende kontrakt om opførelse af parkeringsanlæg, kan få reduceret modregningen i bloktilskuddet med et beløb svarende til kommunens udgifter til afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrørende disse parkeringsanlæg. Socialdemokratiet mener ikke, det er rimeligt at ændre vilkårene for kommuner, som allerede har truffet beslutning om parkeringsanlæg, og som havde regnet med at få modregnet udgifterne til etableringen af disse parkeringsanlæg.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at kommunerne får mulighed for at reducere modregningen i kommunens bloktilskud med et beløb svarende til alle udgifter til investeringer i parkeringsanlæg og øvrige trængselshæmmende tiltag som f.eks. trafikinformationstavler, der anviser ledige parkeringspladser, og parker og rejs-anlæg ved f.eks. togstationer.

Til nr. 5

I § 4 foreslås det, at økonomi- og indenrigsministeren får hjemmel til at fastsætte de nærmere regler om opgørelse af indtægter fra parkeringsbilletter og parkeringsafgifter. Det kan herunder præciseres, hvilke indtægter der skal medregnes.

Dette ændringsforslag indebærer, at denne hjemmel udvides, således at ministeren også kan fastsætte regler om opgørelse af omkostninger til afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg.

Det skyldes, at ændringsforslag nr. 2 indebærer, at kommunerne får mulighed for at få nedsat deres modregning, hvis de er i en situation, hvor omkostningerne til afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg overstiger kommunens nettoindtægter fra betalingsparkering. Denne mulighed omfatter afskrivning og forrentning af kommunens nuværende parkeringsanlæg og afskrivning og forrentning af planlagte investeringer, som tages i brug i perioden 2018-2020, og hvor kommunen har indgået bindende kontrakt inden fremsættelsen af dette lovforslag, dvs. den 2. maj 2018.

Der kan derfor være behov for at fastsætte nærmere regler om afskrivning og forrentning af disse parkeringsanlæg. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med reglerne herom i kapitel 8 i budget- og regnskabssystem for kommuner.

Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Julie Skovsby (S) Yildiz Akdogan (S) Jakob Sølvhøj (EL) Henning Hyllested (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.