Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 24. maj 2018

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets, Danske Folkepartis, Enhedslistens og Socialitisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2018 og var til 1. behandling den 16. maj 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring af transport-, bygnings- og boligministeren. Den 6. april 2018 sendte transport-, bygnings- og boligministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Danske Medier og Mover Systems ApS.

Transport-, bygnings- og boligministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Mover Systems ApS mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 15 spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren og dennes svar herpå er optryk som bilag 2 i betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, EL, ALT og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Venstres, Liberal Alliances, Radikale Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at der er tale om et lovforslag, der helt grundlæggende ikke er egnet til at bekæmpe sort arbejde, social dumping og illegal arbejdskraft, som det ellers hævdes i det beslutningsforslag nr. B 165 (folketingsåret 2015-16), der ligger til grund for lovforslaget. Sort arbejde og illegal arbejdskraft er som bekendt ulovligt allerede i dag, og der er stort set enighed på tværs af partiskel om, at disse forhold er skadelige og naturligvis bør bekæmpes. Det savner dog al logik, at et flertal af partier ønsker at bekæmpe disse forhold ved at indføre nye regler i form af en tilladelsesordning for godskørsel for fremmed regning i varebiler, der ikke har nogen betydning for politiets eller SKATs kontrol og håndhævelse af regler mod sort arbejde og illegal arbejdskraft m.m., men som omvendt betyder, at politiets knappe ressourcer nu også skal bruges på at håndhæve et tilladelseskrav og herunder undersøge, om et kolli i en varebil vejer mere eller mindre end 11 kg. Disse ressourcer kan efter partiernes opfattelse bruges anderledes og bedre eksempelvis på områder, hvor der reelt kan gøres en forskel i kampen mod sort arbejde, social dumping og illegal arbejdskraft. Det bør under alle omstændigheder sikres, at tilladelsesordningen sammensættes på en sådan måde, at f.eks. omdeling af reklamer, ugeaviser, dagblade og småpakker undtages fra kravet om tilladelse.

Til gengæld er det indiskutabelt, at den pågældende tilladelsesordning vil medføre økonomiske og administrative konsekvenser i form af nye byrder for en række lovlydige virksomheder, der anvender varebiler til enten firmakørsel eller godskørsel for fremmed regning. Desuden er der tale om klar overimplementering af Danmarks forpligtelser efter EU-retten, hvilket kort sagt betyder, at danske varebilsvognmænd stilles ringere end udenlandske konkurrenter. V, LA, RV og KF frygter, at dette vil føre til, at firmaer fra f.eks. Tyskland i højere grad vil begynde at operere på det danske marked på andre og mere lempelige vilkår end dem, der vil gælde for danske virksomheder, hvilket næppe vil være til gavn for branchen. Hvis der skal indføres regulering af varebilsområdet, bør flertallet i Folketinget som minimum afvente resultatet af de forhandlinger, der p.t. pågår i EU om den såkaldte vejpakke, som indeholder et udspil til regulering af varebiler mellem 2.500 kg og 3.500 kg gældende for internationale transporter. Med vedtagelse af dette lovforslag vil der være stor risiko for uhensigtsmæssig dobbeltregulering, der alene vil være til skade for danske virksomheder.

Endelig skal V, LA, RV og KF beklage, at indførelse af en tilladelsesordning for godskørsel for fremmed regning i varebiler vil vanskeliggøre visse af de deleøkonomiske forretningsmodeller, som regeringspartierne i øvrigt forsøger at fremme betingelserne for. Der kan f.eks. peges på betingelserne for virksomheder som Mover, der er en transportplatform efter deleøkonomiske principper med en forretningsmodel, som udnytter ledig kapacitet i varebiler, der alligevel kører rundt på vejnettet. Denne forretningsmodel vil blive stærkt udfordret, hvis lovforslaget vedtages, jf. også transport-, bygnings- og boligministerens svar på L 234 - spørgsmål 1.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et flertal (S, DF, EL og SF), tiltrådt af et mindretal (V, LA, ALT, RV og KF):

1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren udarbejder hvert år en redegørelse til Folketinget om tilladelsesordningen, jf. § 1, stk. 2.««

[Krav om redegørelse om tilladelsesordningen hvert år]

Til § 2

2) I stk. 1 ændres »1. januar 2019« til: »1. juli 2019«.

[Ændret ikrafttrædelse]

3) Som stk. 5 indsættes:

»Stk. 5. Redegørelsen, jf. § 2, stk. 4, i lov om godskørsel, jf. denne lovs § 1, nr. 01, afgives første gang i folketingsåret 2020-21.«

[Krav om redegørelse om tilladelsesordningen udarbejdes første gang i folketingsåret 2020-21]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3

Med ændringsforslaget fastsættes krav til transport-, bygnings- og boligministeren om at udarbejde en redegørelse til Folketinget hvert år. Det foreslås, at redegørelsen udarbejdes og sendes til Folketinget første gang senest den 1. juli 2021. Redegørelsen skal indeholde følgende:

1) Udviklingen i antallet af tilladelser og administrationen heraf, herunder udviklingen i tilbagekaldelse af tilladelser.

2) Beskrivelse af og status for tilsyn og kontrol med tilladelsesordningen, hvad angår transport-, bygnings- og boligministeren, justitsministeren og skatteministeren.

Formålet er, at Folketinget skal have mulighed for at følge administrationen af samt tilsynet og kontrollen med ordningen. Tilladelsesordningen vedrører flere ministres områder, hvorfor det er vigtigt, at redegørelsen omfatter de relevante ressortområder, således at implementeringen af tilladelsesordningen og dens konsekvenser samlet set kan monitoreres.

Rigspolitiet har i sit høringssvar bemærket, at det kan være en vanskelig opgave for politiet at kontrollere en vægtgrænse på 11 kg pr. stykgods. S, DF, EL og SF mener derfor, at det er et område, som bør følges, så det på sigt er muligt at vurdere, hvorledes kontrollen har kunnet udføres i praksis.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget ændres tidspunktet for lovens ikrafttræden fra den 1. januar 2019 til den 1. juli 2019. Ændringsforslaget har til formål at sikre, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen får den fornødne tid til at foretage de nødvendige ændringer af godskørselsbekendtgørelsen, der indeholder nærmere regler om betingelser for meddelelse af tilladelser til godskørsel for fremmed regning, godkendelse af kurser m.m., og til at foretage de nødvendige ændringer af gebyrbekendtgørelsen på vejtransportområdet, der indeholder bestemmelser om gebyr på bus- og godskørselsområdet. Med ikrafttræden den 1. juli 2019 sikres desuden den fornødne tid til at foretage nødvendige tilretninger af it-systemer, ligesom det sikres, at Transporterhvervets Uddannelser (TUR) og uddannelsesstederne kan nå at etablere varebilschaufføruddannelsen og varebilsvognmandsuddannelsen på baggrund af ændring af godskørselsbekendtgørelsen.

Ændring af bekendtgørelserne, tilretning af it-systemer og udvikling og godkendelse af de nye uddannelser forventes at være afsluttet pr. 1. januar 2019. Først herefter vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen være klar til at administrere den nye tilladelsesordning, ligesom uddannelsesstederne først fra denne dato vil kunne udbyde de relevante uddannelser.

I perioden fra lovforslagets vedtagelse, til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er klar til at administrere tilladelsesordningen, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen desuden sikre, at information om den nye lovgivning er kommunikeret til de varebilsvirksomheder og varebilschauffører, der ved lovens ikrafttræden omfattes af kravet om tilladelse til godskørsel for fremmed regning i varebiler. Formålet er, at virksomhederne og chaufførerne får tilstrækkelig mulighed for at indrette sig på den nye lovgivning og forberede sig på at ansøge om tilladelse og gennemføre relevant uddannelse.

Fra den 1. januar 2019 og frem til den 1. juli 2019 er det med dette ændringsforslag således hensigten, at eksisterende varebilsvirksomheder og nuværende varebilschauffører får mulighed for at ansøge om tilladelser til godskørsel for fremmed regning i varebiler og ansøge om varebilschaufførkort og parallelt hermed gennemføre relevant uddannelse, så det dermed er muligt for virksomhederne og chaufførerne lovligt at fortsætte med at udføre godskørsel for fremmed regning i varebiler på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil modtage ca. 4.100 ansøgninger fra varebilsvirksomheder om i alt 8.200 tilladelser, som skal behandles og udstedes frem til lovens ikrafttræden.

Kim Christiansen (DF) nfmd. Per Nørhave (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Martin Geertsen (V) May-Britt Kattrup (LA) Villum Christensen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S) Kaare Dybvad (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Henning Hyllested (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Roger Courage Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.