Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 29. maj 2018

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og 6-8. Ministeren for offentlig innovation har stillet ændringsforslag nr. 4 og 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2018 og var til 1. behandling den 3. maj 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for offentlig innovation sendte den 13. februar 2018 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 161. Den 25. april 2018 sendte ministeren for offentlig innovation de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Frikommunenetværk og fra Røde Kors, Mødrehjælpen og Red Barnet.

Ministeren for offentlig innovation har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse fra Frikommunenetværk. Henvendelsen fra Røde Kors, Mødrehjælpen og Red Barnet, forventes kommenteret inden 3. behandling.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 10 spørgsmål til ministeren for offentlig innovation til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret på nær spørgsmål 10, som forventes besvaret inden 3. behandling.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren for offentlig innovation stillede ændringsforslag.

Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL, SF og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

4. Politiske bemærkninger

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er positivt indstillet over for, at der nu tages de første skridt i retning af, at borgere med komplekse og sammensatte problemer kan få en helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer og lovgivning. DF så dog gerne, at det var blevet en »skal«-opgave og ikke kun en »kan«-opgave for kommunerne, således at borgerne havde fået et retskrav på at få udarbejdet en helhedsorienteret plan.

DF har under udvalgsbehandlingen stillet spørgsmål til ministeren om, at borgerne skulle have krav på en koordinerende sagsbehandler, og at der i evalueringen af erfaringerne med lovforslaget ville blive sat fokus på de helhedsorienterede planer, der gælder for en hel familie, hvor der også er børnesager. DF kan godt være bekymret for, at man måske kan glemme at partshøre børn, og at der følges op hele vejen rundt. I DF ser vi gerne, at der altid skal tilknyttes en koordinerende sagsbehandler til en helhedsorienteret plan for borgerne. Det vil sikre sammenhæng i borgerens forløb, så der ikke falder ting ned mellem to stole, fordi det er uklart, hvem der har hovedansvaret

DF glæder sig over, at borgeren i dette lovforslag har mulighed for at vælge tilbuddet fra, i og med at borgeren skal give samtykke til, om vedkommende ønsker at indgå i en helhedsorienteret plan eller ej. Derudover er det vigtigt for DF, at borgernes retskrav og rettigheder ikke svækkes med dette lovforslag.

DF havde gerne set, at sundhedsområdet også havde været i fokus i dette lovforslag, for det er jo sådan, at borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, oftest også har en stor tilknytning til sundhedsvæsenet.

DF ser med bekymring på den datadeling, der skal ske, af borgernes data i forhold til en helhedsorienteret plan for borgeren - især den datadeling, der skal ske i forbindelse med identificering af borgere, der er i målgruppen for en helhedsorienteret plan. Denne datadeling sker, inden borgeren har givet sit samtykke til at ville indgå i en helhedsorienteret plan, hvilket DF finder stærkt bekymrende. DF vil i forbindelse med den bekendtgørelse, som ministeren henviser til at der skal udarbejdes, opfordre til, at kommunerne stilles over for større krav til sikkerhed i opbevarelsen og anvendelsen af borgernes data, eftersom kommunerne er dem, der bliver de dataansvarlige. Dette skal også ses i lyset af dokumentarudsendelsen »Hackerne angriber os« vist på TV 2 den 19. april 2018, der viser, at kommuner sløser med opbevaring af borgernes data.

Endelig har DF noteret sig, at ministeren i sit svar på spørgsmål nr. 2 vil arbejde for at minimere antallet af sagsbehandlere for den enkelte borger, og DF ser frem til at tage imod ministerens invitation i løbet af efteråret til at drøfte, hvordan man kan løfte ambitionsniveauet og realisere en endnu mere sammenhængende indsats over for udsatte borgere.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget havde ønsket en mere ambitiøs plan, hvor også kommunernes sundhedsafdelinger m.fl. burde have været tænkt med i forslaget om at udarbejde én helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer. SF havde gerne set, at borgerne havde fået ret til én plan og ikke mindst, at borgerne også havde haft ret til én koordinerende sagsbehandler.

SF har bemærket, at ministeren i sit svar på spørgsmål 7 skriver, at det påtænkes at benytte bemyndigelsesbestemmelsen i databeskyttelsesloven til »at give kommunerne mulighed for at kunne samkøre eksisterende data for at identificere målgruppen af borgere, der modtager forskellige indsatser m.v. for at kunne vurdere, om det er hensigtsmæssigt, at borgerens forløb i højere grad sammentænkes og koordineres i f.eks. en helhedsorienteret plan. I forbindelse med en sådan udsøgning af borgere, vil kommunerne i henhold til de foreslåede regler i databeskyttelsesloven ikke være underlagt en oplysningspligt.« Dette er SF bekymret over, og SF vil følge op på borgernes retskrav til egne data.

SF anerkender, at ministeren har tilkendegivet, at lovforslaget er første skridt på vejen til en mere sammenhængende indsats i forhold til den enkelte borger, og ministerens tilkendegivelse af, at forhandlingerne om én plan fortsætter.

Alternativets medlem af udvalget finder, at det har været vanskeligt at tage stilling til lovforslaget. På den ene side er lovforslaget i udgangspunktet meget positivt, idet det har borgeren i centrum, skaber enklere sagsbehandling hos kommunerne og har som mål at skabe en helhedsorienteret og sammenhængende indsats for borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger.

Det kan ALT støtte.

På den anden side er der nogle bekymrende forhold vedrørende behandlingen af borgernes persondata, som er reguleret i anden lovgivning. ALT er meget imod, at man med vedtagelsen af databeskyttelsesloven kan sammenkøre borgernes data og lovligt bruge oplysninger indhentet i en anden sammenhæng til at finde ud af, om borgerne er i målgruppen for at kunne få tilbudt en helhedsorienteret plan. Samkøring af data til identifikation af målgruppen vil regeringen regulere på bekendtgørelsesniveau og uden at indhente forudgående samtykke fra borgerne, hvilket ALT ikke kan støtte og finder højst betænkeligt. ALT vil følge denne del af forslaget fremover.

ALT har drøftet, hvad der vægter højest og har valgt at støtte dette lovforslag, fordi det er et tiltrængt tiltag, der kan komme udsatte borgere til gavn direkte. Den helhedsorienterede og sammenhængende indsats er dog ikke optimal endnu. Det ville have krævet, at f.eks. sundhedsområdet også var omfattet af lovforslaget. ALT har bemærket, at ministeren har inviteret til drøftelser, hvilket vi vil se frem til.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og ALT):

1) I den under nr. 3 foreslåede § 30 b affattes stk. 1 således:

»Kommunen skal oplyse personer, der, jf. § 2, er i målgruppen for en beskæftigelsesindsats, og som modtager hjælp og indsats fra mindst to instanser, herunder indsats fra sundhedssektoren, om muligheden for at få udarbejdet en helhedsorienteret plan. Hvis de pågældende personer ønsker det, skal kommunen udarbejde en helhedsorienteret plan, der træder i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg og rehabiliteringsplanens indsatsdel. Kommunen finder frem til personerne i målgruppen for en helhedsorienteret plan ved at spørge alle personer, der kommer til samtale i kommunen, om de modtager hjælp og indsats fra to eller flere offentlige instanser, herunder sundhedssektoren.«

[Retskrav på at få udarbejdet en helhedsorienteret plan]

2) I den under nr. 3 foreslåede § 30 b affattes stk. 4 således:

»Stk. 4. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der skal have udarbejdet en helhedsorienteret plan. Den koordinerende sagsbehandler udarbejder den helhedsorienterede plan sammen med personen. Hvis personen er i kontakt med sundhedssektoren, skal den praktiserende læge inddrages.«

[Retskrav på en koordinerende sagsbehandler]

3) I den under nr. 3 foreslåede § 30 b indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Der kan klages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over afslag på og indholdet i en helhedsorienteret plan og over afslag på at få udpeget en koordinerende sagsbehandler.«

[Klageadgang]

Til § 2

Af ministeren for offentlig innovation, tiltrådt af udvalget:

4) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 5, stk. 4, ændres »§ 69, stk. 4 og 5« til: »§ 69, stk. 4 og 6«.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 3

5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 13 d, stk. 6, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 5«.«

[Lovteknisk ændring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og ALT):

6) I den under nr. 3 foreslåede § 13 e affattes stk. 1 således:

»Kommunen skal oplyse sygemeldte, hvis sygdom varer over 8 uger, om muligheden for at få udarbejdet en helhedsorienteret plan. Hvis den sygemeldte ønsker en helhedsorienteret plan, skal kommunen udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der udarbejder den helhedsorienterede plan sammen med den sygemeldte med inddragelse af den praktiserende læge.«

[Retskrav på at få udarbejdet en helhedsorienteret plan og en koordinerende sagsbehandler]

7) I den under nr. 3 foreslåede § 13 e indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Der kan klages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over afslag på og indholdet i en helhedsorienteret plan og over afslag på at få udpeget en koordinerende sagsbehandler.«

[Klageadgang]

Til § 6

8) Den under nr. 1 foreslåede § 19 b affattes således:

»§ 19 b. Kommunen skal oplyse udlændinge, der har fået tilbudt et integrationsprogram, og som modtager hjælp og indsats fra mindst to instanser, herunder indsats fra sundhedssektoren, om muligheden for at få udarbejdet en integrationskontrakt, hvori der indgår mål og indsatser fra andre sektorområder og instanser. Hvis de pågældende udlændinge ønsker en helhedsorienteret integrationskontrakt, skal kommunen udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der sammen med udlændingen udarbejder integrationskontrakten, hvori der indgår mål og indsatser fra andre sektorområder og instanser. Integrationskontrakten bliver herved den helhedsorienterede plan. Indarbejdelse af indsatser fra andre sektorområder og instanser kan både ske ved udarbejdelse af integrationskontrakten eller i forbindelse med opfølgning på kontrakten. Hvis udlændingen er i kontakt med sundhedssektoren, skal den praktiserende læge inddrages.

Stk. 2. Der kan klages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over afslag på og indholdet i en helhedsorienteret integrationskontrakt og over afslag på at få udpeget en koordinerende sagsbehandler.«

[Retskrav på en helhedsorienteret integrationskontrakt og en koordinerende sagsbehandler samt klageadgang]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det bør være en ret for alle borgere, der modtager hjælp og indsats fra mere end én instans, at hjælpen bliver givet som en helhedsorienteret indsats, som skal fremgå af den helhedsorienterede plan. Det er samtidig også den mest hensigtsmæssige udnyttelse af kommunens og sundhedssektorens ressourcer.

Til nr. 2

Det er nødvendigt med en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der kan samle trådene og sikre, at indsatserne over for borgeren bliver koordineret og sammenhængende. Uden en koordinerende sagsbehandler bliver indsatsen ikke helhedsorienteret, uanset hvor god den helhedsorienterede plan er.

Til nr. 3

Klageadgangen er nødvendig for at sikre borgerens retsstilling og for at præcisere, at der er tale om afgørelser og ikke om kommunens sagsbehandlingsskridt.

Til nr. 4

Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at modtageren dog kan opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie efter § 13, stk. 11 og 12, § 54 a, § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 4 og 5, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 4, § 74, stk. 1, nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3.

Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning til »§ 69, stk. 4 og 5« til: »§ 69, stk. 4 og 6«. Ændringen foreslås, som følge af at der indsættes et nyt stk. 5 i § 69, som medfører, at det nugældende § 69, stk. 5, rykkes til § 69, stk. 6.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 5, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler. Den foreslåede justering medfører ikke ændringer af materiel karakter i forhold til det fremsatte lovforslag.

Til nr. 5

Det fremgår af § 13 d, stk. 6, i lov om sygedagpenge, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret, jf. § 6, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning til »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 5«. Ændringen foreslås, som følge af at der indsættes et nyt stk. 4 i § 6 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som medfører, at det nugældende § 6, stk. 4, rykkes til § 6, stk. 5.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 13 d, stk. 6, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de foreslåede regler. Den foreslåede justering medfører ikke ændringer af materiel karakter i forhold til det fremsatte lovforslag.

Til nr. 6

Det bør være en ret for alle borgere, der modtager hjælp og indsats fra mere end én instans, at hjælpen bliver givet som en helhedsorienteret indsats. Det er samtidig også den mest hensigtsmæssige udnyttelse af kommunens og sundhedssektorens ressourcer.

Det er nødvendigt med en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der kan samle trådene og sikre, at indsatserne over for borgeren bliver koordineret og sammenhængende. Uden en koordinerende sagsbehandler bliver indsatsen ikke helhedsorienteret, uanset hvor god den helhedsorienterede plan er.

Til nr. 7

Klageadgangen er nødvendig for at sikre borgerens retsstilling og for at præcisere, at der er tale om afgørelser og ikke om kommunens sagsbehandlingsskridt.

Til nr. 8

Det bør være en ret for alle, der modtager hjælp og indsats fra mere end én instans, at hjælpen bliver givet som en helhedsorienteret indsats.

Kommunen skal oplyse udlændinge, der har fået tilbudt et integrationsprogram, og som modtager hjælp og en indsats fra mindst to instanser, herunder en indsats fra sundhedssektoren, om muligheden for at få udarbejdet en integrationskontrakt.

Hvis de pågældende udlændinge ønsker en helhedsorienteret integrationskontrakt, skal kommunen udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler.

Klageadgangen er nødvendig for at sikre de pågældendes retsstilling og for at præcisere, at der er tale om afgørelser og ikke om kommunens sagsbehandlingsskridt.

Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Julie Skovsby (S) Yildiz Akdogan (S) Jakob Sølvhøj (EL) Henning Hyllested (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.