Betænkning afgivet af
Udlændinge- og Integrationsudvalget den 29. maj 2018
1. Ændringsforslag
Der er stillet 21 ændringsforslag til
lovforslaget. Udlændinge- og integrationsministeren har
stillet ændringsforslag nr. 1, 3-14 og 17-21. Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 2, 15 og 16.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. april
2018 og var til 1. behandling den 8. maj 2018. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og
Integrationsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
udlændinge- og integrationsministeren sendte den 16. marts
2018 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 121. Den
3. maj 2018 sendte udlændinge- og integrationsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8
spørgsmål til udlændinge- og
integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget
bemærker, at den danske samfundsmodel er stærk og unik.
Men for at vores velfærdssamfund skal bestå -
også i fremtiden - så kræver det, at der stilles
klare krav til de familier, der ønsker at bosætte sig
i landet. Hvis ikke man kan forsørge sig selv, ikke er
integreret i det danske samfund og ikke kan tale sproget, kan det
på sigt få konsekvenser for vores samfundsmodels
indretning.
Af denne grund er der i aftalen om nye
ægtefællesammenføringsregler gjort op med
tilknytningskravet, der i stedet erstattes af nye objektive
integrationskrav, der gør det langt lettere for familier,
som kan og ønsker at bidrage til fællesskabet, at
blive familiesammenført. Med de nye objektive
integrationskrav kan familier blive sammenført, hvis der er
udsigt til, at ens samlever kan blive vellykket integreret, uanset
parrets tilknytning til Danmark. Samtidig er reglerne blevet
klarere og mere gennemskuelige, hvorfor man som ansøger
aktivt kan arbejde for at blive godkendt, da man som
ægtefælle eller samlever samlet skal opfylde 3 ud af 5
integrationsrelevante betingelser ud over et krav om herboendes
sprogkundskab.
Socialdemokratiet bemærker desuden,
at den løbende tilflytning af ikkevestlige
ægtefæller til belastede boligområder, som ikke
efterfølgende har lært dansk, og som ikke har et
arbejde, historisk har været med til at skabe
parallelsamfund. Af denne grund er boligkravet også
skærpet i aftalen, så det fremover er en betingelse for
ægtefællesammenføring, at boligen ikke ligger i
et belastet boligområde. Socialdemokratiet noterer sig, at
regeringen med lovforslaget, som noget nyt, har givet ministeren
bemyndigelse til fremadrettet at fastsætte de nærmere
kriterier for optagelse af et boligområde på listen.
Socialdemokratiet ønsker i den forbindelse at understrege,
at boligkravslisten efter Socialdemokratiets opfattelse fortsat
skal ligge så tæt op ad ghettolisten som muligt.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
støtter lovforslaget. Efter folketingsvalget i 2011 lempede
den socialdemokratisk ledede regering
familiesammenføringsreglerne, og det fik sammen med den
lempede asylpolitik den konsekvens, at tilstrømningen til
Danmark steg markant. Det har været og er fortsat dybt
skadeligt for Danmark. Det forsøger vi at rette op på
med lovforslaget.
Dansk Folkeparti gik ind i forhandlingerne
med det formål at forbedre regeringens udspil, og det er
lykkedes. I forhold til regeringens udspil har Dansk Folkeparti
bl.a. sikret, at der bliver stillet flere danskprøver, at
danskkravene samlet set bliver skærpet, at den
økonomiske garantistillelse bliver skærpet, at
uddannelseskravene bliver skærpet, og at boligkravet
medvirker til at sikre en fornuftig integration i forhold til dem,
der bliver i Danmark. Det er DF´s forventning, at disse
ændringer i udlændingeloven vil medføre endnu et
fald i den samlede indvandring til Danmark. DF vil følge
udviklingen.
Dansk Folkeparti har siden folketingsvalget
arbejdet målrettet på dels at reducere den ikkevestlige
indvandring, herunder især den muslimske indvandring, dels at
reducere den samlede indvandring til Danmark. Det er heldigvis
lykkedes. DF har gjort det ved skiftevis at lave flertal med
regeringen og et par gange sammen med andre partier i
Folketinget.
Nu tager Folketinget så med dette
lovforslag endnu et skridt. De enkelte elementer i lovforslaget vil
med stor sandsynlighed begrænse tilstrømningen
yderligere.
Vi havde gerne fra Dansk Folkepartis side
set, at der i visse tilfælde kunne opnås enighed om at
fritage danskere for nogle af kravene, men da der ikke er flertal
for dette på grund af de øvrige partiers store
kærlighed til konventionerne - en kærlighed, der for
disse partier er større end kærligheden til det danske
folk - er det desværre ikke muligt. Vi havde også gerne
set, at der var kommet et loft over ikkevestlig indvandring ind i
aftalen, men det var der ikke andre partier, der ønskede at
bakke op om. Dette til trods står vi med et afbalanceret og
ganske fornuftigt lovforslag. I Dansk Folkeparti tog vi som sagt
godt imod ministerens udspil, da det kom, og vi har så i
forhandlingerne fået lagt nogle ekstra elementer ind i
aftalen.
Dansk Folkeparti mener, at Folketinget med
lovforslaget stiller nogle rimelige krav til personer, der
ønsker at hente en ægtefælle til landet.
Et mindretal i
udvalget (EL, ALT og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for ændringsforslag nr. 1, 2, 4, 14-16 og 21.
Enhedslistens og Radikale Venstres
medlemmer af udvalget er modstandere af tilknytningskravet og
konstaterer, at det med det foreliggende lovforslag ikke er
lykkedes at finde et rimeligt svar på Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagen Biao mod
Danmark, hvor domstolen konstaterede, at administrationen af
tilknytningskravet førte til indirekte diskrimination
på baggrund af etnisk oprindelse. Lovforslaget opbygger en
række nye forhindringer, som gør det svært for
mange danske statsborgere at få lov til at leve i Danmark med
deres udenlandske ægtefæller: Kravet om
sikkerhedsstillelse sættes op til 100.000 kr., beboere i
visse udsatte boligområder afskæres fra
familiesammenføring, der stilles krav til den herboende om
at bestå danskprøve 3, og der stilles nye krav til den
udenlandske ægtefælle om at leve op til
prøvekrav efter ankomsten til Danmark. Alle disse nye
forhindringer kunne man undlade at indføre, og Danmark ville
stadig have regler om ægtefællesammenføring, som
ville være blandt de strengeste i Europa. Enhedslisten og
Radikale Venstre ønsker reglerne om
ægtefællesammenføring lempet, og dette
lovforslag går i den modsatte retning.
Et andet
mindretal i udvalget (SF) vil stemme hverken for eller imod
lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
ændringsforslag nr. 1, 2, 4-8, 14-16 og 21.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af udlændinge- og
integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
indledningen ændres »og senest ved lov nr. 124 af 26.
februar 2018« til: » oglov nr. 317 af 25. april 2018 og
senest ved § 24 i lov nr. 503 af 23. maj 2018«.
[Opfølgning på lov nr.
317 af 25. april 2018]
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(EL, ALT og RV):
2) Nr. 3
affattes således:
»3. § 9, stk. 7, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 7.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod, kun gives, hvis den herboende person har bestået
Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en
danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau og ægtefællerne eller samleverne opfylder mindst
tre af følgende betingelser:
1) Den herboende
person har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse
eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i
landet i mindst 5 år forud for ansøgningen om
opholdstilladelse.
2) Den herboende
person har været under uddannelse her i landet i mindst 6
år, heraf mindst 1 års sammenhængende
fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse, forud for
ansøgningen om opholdstilladelse.
3)
Ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 1, jf.
§ 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., eller en anden danskprøve på
et tilsvarende eller højere niveau eller en
engelskprøve på B1-niveau eller på et
tilsvarende eller højere niveau.
4)
Ansøgeren har været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 3 år ud af de seneste 5 år
forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
5)
Ansøgeren har bestået et offentligt anerkendt
uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed på en
uddannelse, der mindst er på niveau med 1 år af en
videregående uddannelse her i landet eller kan sidestilles
med en dansk erhvervsuddannelse, forud for ansøgningen om
opholdstilladelse.
Stk. 8. Har
ansøgeren nået pensionsalderen i sit hjemland,
medregnes pensionsårene som arbejdsår ved
opgørelsen af betingelsen i stk. 7, nr. 4.
Stk. 9.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod, kun gives, hvis ansøgeren har haft mindst ét
lovligt ophold i Danmark i medfør af §§ 1-4 b
eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. §
6, eller en opholdstilladelse i medfør af §§ 7-9
f, 9 i-9 n eller 9 p.«
Stk. 8-12 bliver herefter stk.
10-14.«
[Skærpelser af boligkravet
udgår]
Af udlændinge- og
integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):
3) I
det under nr. 3 foreslåede § 9, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
»I 2018 og 2019 kan udlændinge-
og integrationsministeren dog to gange årligt udstede en
bekendtgørelse i medfør af 2. pkt.«
[Mulighed for at udstede
boligkravslisten for ægtefællesammenføring
samtidig med listen over udsatte boligområder]
Af udlændinge- og
integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:
4) I
det under nr. 3 foreslåede § 9, stk. 10, ændres »9 i-9
n eller 9 p« til: »9 i-9 n, 9 p eller 9 q«.
[Opfølgning på lov nr.
317 af 25. april 2018]
Af udlændinge- og
integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, SF og KF):
5)
Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
9, stk. 12, der bliver stk. 15, indsættes efter nr. 4
som nyt nummer:
»5) har
underskrevet en erklæring om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens §
19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at
acceptere indholdet heraf,«.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og
7.«
[Overførsel af kravet om
underskrevet erklæring om integration og aktivt medborgerskab
til reglerne om ægtefællesammenføring]
6) I
nr. 9 ændres i den indledende
tekst »stk. 15, nr. 6,« til: »stk. 15, nr.
7,«, og de foreslåede to nye numre betegnes 7 og 8.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 5]
7) I
nr. 11 ændres »stk. 15, nr.
1-7, og stk. 16,« til: »stk. 15, nr. 1-8, og stk.
16«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 5]
8) I
nr. 12 ændres »stk. 15, nr.
6 og 7, og stk. 16, nr. 2 og 3,« til: »stk. 15, nr. 7
og 8, og stk. 16, nr. 2 og 3,«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 5]
Af udlændinge- og
integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):
9) Nr.
22 affattes således:
»22. I §
9 indsættes efter stk. 30, der bliver stk. 34, som nyt
stykke:
»Stk. 35.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
afgørende taler derimod, betinges af, at udlændingen
består en danskprøve på A2-niveau eller en anden
danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau, der er etableret af udlændinge- og
integrationsministeren. Prøven skal være bestået
senest 9 måneder fra tidspunktet for udlændingens
tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen
allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af
opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Det påhviler
udlændingen at fremlægge dokumentation herfor. Har
udlændingen aflagt, men ikke bestået prøven
inden 9 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3
måneder efter udløbet af fristen på 9
måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte
frister efter ansøgning herom med en periode svarende til
varigheden af det lovlige forfald.«
Stk. 31-37 bliver herefter til stk.
36-42.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 10 og 11]
10)
Efter nr. 22 indsættes som nye numre:
»02. I §
9, stk. 31, der bliver stk. 36, ændres »stk.
34« til: »stk. 39«, og to steder ændres
»stk. 30« til: »stk. 34«.
03. § 9,
stk. 32, der bliver stk. 37, affattes således:
»Stk. 37.
Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning nedsætte den
økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog
stk. 39, når en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er
nævnt i stk. 35, har bestået danskprøven
på A2-niveau eller en anden danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau.««
[Justering af ordningen med gradvis
nedsættelse af sikkerhedsstillelsen]
11) Nr.
23 affattes således:
»23. I §
9, stk. 33, der bliver stk. 38, ændres »stk.
34« til: »stk. 39«.«
[Justering af ordningen med gradvis
nedsættelse af sikkerhedsstillelsen]
12) Nr.
24 affattes således:
»24. I §
9, stk. 34, der bliver stk. 39, ændres »stk.
31-33« til: »stk. 36-38«, og »10.000
kr.« ændres til: »60.000 kr.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 9-11]
13) I
nr. 29 ændres »§ 9,
stk. 26-33 og 36-41« til: »§ 9, stk. 26-33 og
36-42«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 9-11]
Af udlændinge- og
integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:
14)
Efter nr. 32 indsættes som nyt nummer:
»04. I §
9 q, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 8
og 9,« til: »§ 9, stk. 11 og
12,«.«
[Opfølgning på lov nr.
317 af 25. april 2018]
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(EL, ALT og RV):
15) Nr.
35 affattes således:
»35. I §
19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., og nr. 7,
1. pkt., ændres »§ 9, stk. 6, stk. 15, 3.
pkt., og stk. 20, 3. pkt.,« til: »§ 9, stk. 6,
stk. 18, 3. pkt., og stk. 23, 3. pkt.,«.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 2]
16) Nr.
37 udgår.
[Hjemler til inddragelse af
opholdstilladelse som følge af manglende opfyldelse af det
skærpede boligkrav udgår. Konsekvens af
ændringsforslag nr. 2]
Af udlændinge- og
integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):
17) I
nr. 42 ændres »§ 9,
stk. 26, 27, 36 og 37« til: »§ 9, stk. 26, 27 og
36-38«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 9-11]
18) I
nr. 45 ændres »§ 9,
stk. 36 og 37,« til: »§ 9, stk. 36-38,«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 9-11]
Til § 2
19) I
stk. 3 ændres »§ 1,
nr. 1-29« til: »§ 1, nr. 1-7, 01, 8-22, 02, 03 og
23-29«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 5 og 10]
20) I
stk. 4 ændres »§ 1,
nr. 1-29« til: »§ 1, nr. 1-7, 01, 8-22, 02, 03 og
23-29«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 5 og 10]
Af udlændinge- og
integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:
21) I
stk. 5 ændres »lov nr. 124
af 26. februar 2018« til: »§ 24 i lov nr. 503 af
23. maj 2018«.
[Opfølgning på lov nr.
319 af 25. april 2018]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved lov nr.
317 af 25. april 2018 om ændring af udlændingeloven og
integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere
ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) er
indført en ny opholdsordning for udlændinge, der har
haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk.
1, fordi de har været ansat ved herværende
internationale organisationer, EU-institutioner el.lign. og som
ønsker at blive i Danmark, når de pensioneres og har
opholdt sig længe her i landet. Opholdsordningen omfatter
også udlændingens eventuelle ægtefælle,
faste samlever og mindreårige børn.
Som
opfølgning på lov nr. 317 af 25. april 2018 stilles
ændringsforslag nr. 4 og 14.
Ændringsforslag nr. 1 fastsætter på den baggrund,
at indledningen til lovforslagets § 1 ændres.
Til nr. 2
Formålet
med ændringsforslaget er at lade de foreslåede
skærpelser af boligkravet udgå af lovforslaget.
Med
ændringsforslaget nyaffattes lovforslagets § 1, nr. 3,
så de foreslåede nye bestemmelser i
udlændingelovens § 9, stk. 6 og 7, udgår.
Ændringsforslaget indebærer således, at de
foreslåede nye betingelser om, at boligen på
ansøgningstidspunktet ikke må ligge i et
boligområde omfattet af den gældende
bekendtgørelse om boligkravslisten for
ægtefællesammenføring, og at parret, i tiden
indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, ikke må flytte til en bolig i et
boligområde omfattet af den gældende
bekendtgørelse, udgår af lovforslaget.
Ændringsforslaget indebærer også, at den
foreslåede nye bemyndigelsesbestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 7, udgår af
lovforslaget.
Boligkravet
vil herefter som hidtil fremgå af den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 6. Efter denne
bestemmelse skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1
(ægtefællesammenføring), medmindre særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod,
betinges af, at den herboende person godtgør at råde
over en selvstændig bolig af rimelig størrelse. For
så vidt angår gældende ret om boligkravet,
henvises i øvrigt til punkt 2.5.1.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Ændringsforslaget indebærer endvidere, at de
foreslåede bestemmelser vedrørende et nyt
integrationskrav i udlændingelovens § 9, stk. 8 og 9,
bliver til § 9, stk. 7 og 8, mens den foreslåede nye
bestemmelse vedrørende et besøgskrav i
udlændingelovens § 9, stk. 10, bliver til § 9, stk.
9.
Der tilsigtes
ingen indholdsmæssige ændringer af de foreslåede
bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 8-10, der med
ændringsforslaget bliver til § 9, stk. 7-9. For så
vidt angår indholdet af disse foreslåede bestemmelser,
henvises således til lovforslagets § 1, nr. 3, og
bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Det
foreslås at indføre en ny bemyndigelsesbestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 7, jf. lovforslagets §
1, nr. 3, og bemærkningerne hertil. Efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9,
stk. 7, 1. pkt., fastsætter udlændinge- og
integrationsministeren regler om en boligkravsliste for
ægtefællesammenføring, herunder kriterierne for
optagelse af et boligområde på listen.
Det
fremgår af bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse, at det er hensigten, at de boligområder, der i
første omgang optages på den nye liste, er fysisk
sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000
beboere, der opfylder kriterierne i den nugældende
bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5,
vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet,
uddannelse og bruttoindkomst. Modsat aftalen af 7. februar 2018 er
der ikke lagt op til, at kriterierne skal være opfyldt mindst
2 år i træk.
Samtidig
forudsættes det, at kriteriernes konkrete udformning vil
kunne justeres, herunder som følge af ændringer af
kriterierne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens
§ 61 a, stk. 1, nr. 2-5. Det forudsættes endvidere, at
der ikke vil indgå et kriterium vedrørende andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der svarer til
kriteriet i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens
§ 61 a, stk. 1, nr. 1.
Den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9,
stk. 7, 2. pkt., fastsætter, at udlændinge- og
integrationsministeren hvert år ved bekendtgørelse
fastsætter, hvilke boligområder der opfylder
kriterierne for optagelse på boligkravslisten for
ægtefællesammenføring. Det forudsættes i
bemærkningerne, at bekendtgørelsen om boligkravslisten
for ægtefællesammenføring udstedes den 1.
december hvert år, første gang dog den 1. juli 2018 og
anden gang den 1. december 2019.
Den 9. maj
2018 er der indgået en aftale mellem regeringen,
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om
initiativer på boligområdet, der modvirker
parallelsamfund (herefter aftalen af 9. maj 2018). Med aftalen af
9. maj 2018 er der bl.a. enighed om nye ghettokriterier. Det
fremgår således af punkt 1 i aftalen, at de fem
hidtidige ghettokriterier bibeholdes, men at kriterierne
vedrørende uddannelse og kriminalitet justeres.
Med aftalen af
9. maj 2018 gælder hermed følgende ghettokriterier for
fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000
beboere:
1. Andelen af
beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til
arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som
gennemsnit over de seneste 2 år.
2. Andelen af
beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
3. Den
gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64
år i området, eksklusive uddannelsessøgende,
udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
4. Andelen af
beboere på 18 år og derover dømt for
overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om
euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange
landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2
år.
5. Andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50
pct.
På
baggrund af ghettokriterierne defineres ifølge aftalen af 9.
maj 2018 to områdelister, som lægges til grund for
målretningen af de indsatser, der igangsættes. Det
drejer sig dels om udsatte boligområder, dvs.
boligområder, der opfylder mindst to af ghettokriterierne 1
til 4, dels ghettoområder, dvs. boligområder, der
opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og tillige opfylder
kriterie 5.
Ghettolisten
og listen over udsatte boligområder efter de nye kriterier
forventes offentliggjort første gang den 1. december 2018 og
herefter hvert år den 1. december.
For at
begrænse antallet af lister med forskellige kriterier sigtes
der efter, at kriterierne for boligkravslisten for
ægtefællesammenføring kan fastsættes
på samme måde som kriterierne for en eventuelt kommende
liste for udsatte boligområder.
Henset til at
ghettolisten og listen over udsatte boligområder efter de nye
kriterier først forventes offentliggjort første gang
den 1. december 2018, er det imidlertid fortsat hensigten, at de
boligområder, der den 1. juli 2018 optages på den nye
liste, er fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med
mindst 1.000 beboere, der opfylder kriterierne i den
nugældende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk.
1, nr. 2-5, vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet,
kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst.
Det er
herefter hensigten, at kriterierne for optagelse af
boligområder på boligkravslisten for
ægtefællesammenføring allerede den 1. december
2018 - dvs. samtidig med den forventede offentliggørelse af
ghettolisten og lister over udsatte boligområder efter de nye
kriterier - fastsættes på samme måde som
kriterierne for udsatte boligområder i aftalen af 9. maj
2018, således som disse udmøntes i lovgivningen. Det
vil sige, at boligområderne skal opfylde mindst to af
ghettokriterierne 1 til 4, der vedrører tilknytning til
arbejdsmarkedet eller uddannelse, uddannelse, bruttoindkomst og
kriminalitet.
Det
forudsættes fortsat, at der ikke vil indgå et kriterium
vedrørende andelen af indvandrere og efterkommere fra
ikkevestlige lande, der svarer til kriterium 5 i aftalen af 9. maj
2018.
Det
anførte indebærer, at bekendtgørelsen om
boligkravslisten for ægtefællesammenføring vil
skulle udstedes første gang den 1. juli 2018, anden gang
samtidig med offentliggørelsen af listen over udsatte
boligområder, dvs. forventeligt den 1. december 2018, og
herefter hvert år den 1. december, hvilket vil være
sammenfaldende med den forventede offentliggørelse af
ghettolisten og listen over udsatte boligområder efter de nye
kriterier.
Ændringsforslaget skal på den baggrund gøre det
muligt at udstede bekendtgørelsen om boligkravslisten for
ægtefællesammenføring to gange i 2018 og 2019 og
derefter en gang årligt.
Muligheden for
at udstede bekendtgørelsen to gange i 2019 er medtaget for
det tilfælde, at ghettolisten og listen over udsatte
boligområder efter de nye kriterier - mod forventningen -
offentliggøres første gang i 2019 og ikke den 1.
december 2018.
Til nr. 4
Den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9,
stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, fastsætter, at
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1
(ægtefællesammenføring), medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod, kun kan gives, hvis ansøgeren har haft mindst
ét lovligt ophold i Danmark i medfør af §§
1-4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf.
§ 6, eller i medfør af en opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.
Den
foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 10, indebærer,
at der indføres et besøgskrav som betingelse for
ægtefællesammenføring.
Efter den
foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 10, vil
besøgskravet være opfyldt, hvor udlændingen har
opholdt sig lovligt her i landet, fordi der ikke over for den
pågældende stilles krav om visum eller
opholdstilladelse, jf. §§ 1-3 og § 5, stk. 2,
opholdt sig lovligt her i landet, fordi den pågældende
har visum, jf. §§ 4-4 b, opholdt sig lovligt her i landet
i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdt sig
lovligt her i landet i medfør af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.
Det
foreslåede besøgskrav i § 9, stk. 10, vil
således være opfyldt, hvis ansøgeren (mindst)
én gang har opholdt sig i Danmark på baggrund af et af
de opholdsgrundlag, der er nævnt i den foreslåede
bestemmelse.
Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 3, og
bemærkningerne hertil.
Ved § 1,
nr. 18, i lov nr. 317 af 25. april 2018 om ændring af
udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved
pensionering til tidligere ansatte ved herværende
internationale organisationer m.v.) blev som § 9 q indsat en
ny bestemmelse i udlændingeloven.
Med
bestemmelsen i udlændingelovens § 9 q er indført
en ny opholdsordning for udlændinge, der har haft
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1,
fordi de har været ansat ved herværende internationale
organisationer, EU-institutioner el.lign., og som ønsker at
blive i Danmark, når de pensioneres og har opholdt sig
længe her i landet. Opholdsordningen omfatter også
udlændingens eventuelle ægtefælle, faste samlever
og mindreårige børn.
Ændringsforslaget stilles til den i lovforslagets § 1,
nr. 3, foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
9, stk. 10, og fastsætter, at henvisningen til §§ 9
i-9 n eller 9 p ændres til en henvisning til §§ 9
i-9 n, 9 p eller 9 q. Det vil sige, at der som noget nyt også
henvises til den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9
q.
Ændringsforslaget indebærer, at besøgskravet
også vil være opfyldt, hvor udlændingen har
opholdt sig lovligt her i landet i medfør af en
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q.
Til nr. 5
Reglerne om
ægtefællesammenføring omfatter bl.a. de
såkaldte overførte betingelser for
tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens
§ 9, stk. 12, der alene finder anvendelse for de herboende
udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse, der er
omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra
e. Udlændingelovens § 9, stk. 12, indeholder ikke et
krav om, at den herboende udlænding har underskrevet en
erklæring om integration og aktivt medborgerskab. For
så vidt angår gældende ret henvises i
øvrigt til punkt 2.4.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Udlændingelovens § 11, stk. 3, indeholder de
grundlæggende betingelser for tidsubegrænset
opholdstilladelse. Efter udlændingelovens § 11, stk. 3,
nr. 6, er det en grundlæggende betingelse for
tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har
underskrevet en erklæring om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens §
19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at
acceptere indholdet heraf. For så vidt angår
gældende ret, henvises i øvrigt til punkt 2.4.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med aftalen af
7. februar 2018 er regeringen og aftaleparterne enige om at
skærpe de overførte betingelser i reglerne om
ægtefællesammenføring, så de kommer til at
afspejle de gældende regler for tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. aftalens punkt »3. Skærpelse af
de overførte betingelser for permanent
opholdstilladelse« og bilag 1 til aftalen.
I
overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2018 og bilag 1 hertil
foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 5-10, at
skærpe en række af de overførte betingelser i
udlændingelovens § 9, stk. 12, så de kommer til at
afspejle de gældende betingelser i udlændingelovens
§ 11, stk. 3. Af nærmere angivne grunde er det dog
foreslået ikke at overføre kravet om underskrevet
erklæring om integration og aktivt medborgerskab i
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 6, til reglerne om
ægtefællesammenføring, jf. punkt 2.4.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det er
imidlertid fundet rigtigst for fuldstændighedens skyld
også at overføre kravet om underskrevet
erklæring om integration og aktivt medborgerskab i
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 6, til reglerne om
ægtefællesammenføring.
Ændringsforslaget fastsætter således, at der i
udlændingelovens § 9, stk. 12, der bliver stk. 15,
indsættes en ny bestemmelse i nr. 5 om, at den herboende
udlænding har underskrevet en erklæring om integration
og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf.
integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden
vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf.
Den
foreslåede nye bestemmelse i stk. 15, nr. 5, indebærer,
at det er en betingelse for
ægtefællesammenføring, at den herboende
udlænding har underskrevet en erklæring om integration
og aktivt medborgerskab i det danske samfund, eller, hvis
udlændingen ikke kan underskrive erklæringen, at
udlændingen på anden vis har tilkendegivet at acceptere
indholdet heraf. Det kan f.eks. være nødvendigt at
lade udlændingen tilkendegive sin accept af
erklæringens indhold på anden vis, hvis
udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand til at
underskrive erklæringen.
Erklæringen skal underskrives eller indholdet af
erklæringen på anden vis accepteres senest på det
tidspunkt, hvor der søges om
ægtefællesammenføring. Erklæringen skal
indsendes til Udlændingestyrelsen, i forbindelse med at den
herboende person indleverer sin del af ansøgningsskemaet.
Erklæringen er tilgængelig på
udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.
Det nye krav i
stk. 15, nr. 5, stilles ikke, hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod. Det betyder
f.eks., at der skal ses bort fra kravet om underskrevet
erklæring, hvis FN's Handicapkonvention tilsiger det. Det
påhviler den herboende person at dokumentere, at der
foreligger et handicap, som bevirker, at der skal ses bort fra
kravet. Den herboende person skal således fremlægge
dokumentation for, at den pågældende har en langvarig
fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk
funktionsnedsættelse, som bevirker, at den
pågældende ikke forstår betydningen af
erklæringen og derfor ikke kan underskrive erklæringen
eller på anden vis acceptere indholdet heraf.
Til nr. 6
Det
fremgår af lovforslagets § 1, nr. 9, at
udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, der bliver stk.
15, nr. 6, ophæves, og i stedet indsættes to nye numre,
som betegnes 6 og 7.
Ændringsforslaget fastsætter, at i den indledende tekst
ændres § 15, nr. 6, til § 15 nr. 7, og de
foreslåede to nye numre betegnes 7 og 8.
Der er alene
tale om konsekvensændringer som følge af
ændringsforslag nr. 5.
Til nr. 7
Det
fremgår af lovforslagets § 1, nr. 12, at i
udlændingelovens § 9, stk. 13, der bliver stk. 17,
ændres bl.a. henvisningen til stk. 12, nr. 1-6, til en
henvisning til stk. 15, nr. 1-7, og stk. 16.
Ændringsforslaget fastsætter, at stk. 15, nr. 1-7, og
stk. 16 ændres til stk. 15, nr. 1-8, og stk. 16.
Der er alene
tale om konsekvensændringer som følge af
ændringsforslag nr. 5.
Til nr. 8
Det
fremgår af lovforslagets § 1, nr. 11, at i
udlændingelovens § 9, stk. 14, 1. og 2. pkt., der bliver
stk. 18, 1. og 2. pkt., ændres bl.a. henvisningen til stk.
12, nr. 1-6, til en henvisning til stk. 15, nr. 1-7, og stk. 16,
nr. 2 og 3.
Ændringsforslaget fastsætter, at stk. 15, nr. 1-7, og
stk. 16, nr. 2 og 3, ændres til stk. 15, nr. 1-8, og stk. 16,
nr. 2 og 3.
Der er alene
tale om konsekvensændringer som følge af
ændringsforslag nr. 5.
Til nr. 9
Ændringsforslaget går ud på at nyaffatte
lovforslagets § 1, nr. 22.
Ændringsforslaget er en konsekvens af den justering af
ordningen med gradvis nedsættelse af sikkerhedsstillelsen,
der foreslås med ændringsforslag nr. 10 og 11.
Ændringsforslaget fastsætter, at der i
udlændingelovens § 9 efter stk. 30, der bliver stk. 34,
indsættes et nyt stykke 35.
Den
foreslåede nye bestemmelse i § 9, stk. 35, er enslydende
med den bestemmelse, der i lovforslagets § 1, nr. 22, er
foreslået som § 9, stk. 35. Ændringsforslaget vil
dog flytte den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 35,
så den indsættes mellem de gældende bestemmelser
i udlændingelovens § 9, stk. 30 og 31, og ikke i stedet
for den gældende bestemmelse i udlændingelovens §
9, stk. 31.
For en
nærmere beskrivelse af indholdet af den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 35, henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22.
Ændringsforslaget indebærer endvidere, at den i
lovforslagets § 1, nr. 22, foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 36, udgår. Det vil
sige, at forslaget om, at den økonomiske sikkerhed kan
nedsættes med 60.000 kr., når udlændingen har
bestået danskprøven på A2-niveau,
udgår.
Det skal ses i
sammenhæng med ændringsforslag nr. 10, der bl.a.
går ud på at nyaffatte bestemmelsen i
udlændingelovens § 9, stk. 32, der bliver stk. 37. Den
foreslåede nye bestemmelse i § 9, stk. 37, betyder, at
den økonomiske sikkerhed fortsat kan nedsættes med
10.000 kr., når udlændingen har bestået
danskprøven på A2-niveau rettidigt.
Til nr. 10
Efter
udlændingelovens § 9, stk. 31-33, kan den
økonomiske sikkerhed nedsættes med 20.000 kr., 10.000
kr. og 10.000 kr., når udlændingen har bestået
danskprøverne på henholdsvis A1-niveau, A2-niveau og
en afsluttende prøve i dansk. Efter gældende ret
nedsættes sikkerhedsstillelsen således efter en
trappestigemodel, der ender på højst 40.000 kr.
svarende til 80 pct. af det beløb på 50.000 kr., der
skal stilles sikkerhed for.
Det
fremgår af punktet »5. Skærpelse af kravet om
økonomisk sikkerhedsstillelse« i aftalen af 7. februar
2018, at den nuværende ordning, hvor sikkerhedsstillelsen kan
nedsættes, hvis udlændingen består en
danskprøve på et højere niveau, end hvad der
følger af danskkravet efter en periode som
familiesammenført her i landet, opretholdes (men justeres i
lyset af skærpelsen af danskkravet).
Justeringen af
ordningen med gradvis nedsættelse af sikkerhedsstillelsen
skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om at
hæve det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra
50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau) til 100.000 kr. i
2018-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
I lovforslaget
er det på den baggrund foreslået at ændre de
gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk.
31-33, så den økonomiske sikkerhedsstillelse kan
nedsættes med 60.000 kr. i 2018-niveau, når
udlændingen har bestået danskprøven på
A2-niveau, og med yderligere 20.000 kr. i 2018-niveau, når
udlændingen har bestået en afsluttende prøve i
dansk. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22-24, og
bemærkningerne hertil.
Forslagene i
lovforslagets § 1, nr. 22-24, vil betyde, at den
økonomiske sikkerhedsstillelse ikke længere kan
nedsættes, når udlændingen har bestået
danskprøven på A1-niveau, men at det beløb, som
sikkerhedsstillelsen kan nedsættes med, når
udlændingen har bestået danskprøven på
A2-niveau, forhøjes under hensyntagen hertil. Forslagene vil
betyde, at den økonomiske sikkerhed vil kunne
nedsættes med højst 80.000 kr. svarende til 80 pct. af
det beløb på 100.000 kr., der skal stilles sikkerhed
for.
Det er
imidlertid fundet mere rigtigt at holde fast i, at sikkerheden
nedsættes med de samme beløb som i dag, dvs. med
20.000 kr., 10.000 kr. og 10.000 kr., når udlændingen
har bestået danskprøverne på henholdsvis
A1-niveau, A2-niveau og en afsluttende prøve i dansk. Den
økonomiske sikkerhed vil dermed kunne nedsættes med
højst 40.000 kr. svarende til 40 pct. af det beløb
på 100.000 kr., der skal stilles sikkerhed for.
Ændringsforslag nr. 10 og 11 går herefter ud på
at ændre de gældende bestemmelser i
udlændingelovens § 9, stk. 31-33, så den
økonomiske sikkerhed fortsat nedsættes med 20.000 kr.,
10.000 kr. og 10.000 kr., når udlændingen har
bestået danskprøverne på henholdsvis A1-niveau,
A2-niveau og en afsluttende prøve i dansk.
Ændringsforslag nr. 10 fastsætter, at der
indsættes to nye numre i lovforslaget. Det første
nummer ændrer den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 31, mens det andet nummer
nyaffatter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 32.
Den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk.
31, fastsætter, at kommunalbestyrelsen efter anmodning kan
nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med
20.000 kr., jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er
meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist,
der er nævnt i stk. 30, har bestået danskprøven
på A1-niveau, jf. stk. 30, eller en anden danskprøve
på et tilsvarende eller højere niveau.
Det
første nye nummer i ændringsforslaget
fastsætter, at i udlændingelovens § 9, stk. 31,
der bliver stk. 36, ændres stk. 34 til stk. 39, ligesom stk.
30 to steder ændres til stk. 34.
Det
indebærer, at den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 31, videreføres i
udlændingelovens § 9, stk. 36. Det betyder, at den
økonomiske sikkerhed fortsat kan nedsættes med 20.000
kr., når udlændingen har bestået
danskprøven på A1-niveau rettidigt.
Det
indebærer endvidere, at henvisningerne til andre stykker i
udlændingelovens § 9 ændres. Der er alene tale om
konsekvensændringer som følge af de øvrige
foreslåede ændringer af udlændingelovens §
9.
Den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk.
32, fastsætter, at kommunalbestyrelsen efter anmodning kan
nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med
10.000 kr., jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er
meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en
af udlændinge- og integrationsministeren etableret
danskprøve på A2-niveau eller en anden
danskprøve på tilsvarende eller højere niveau.
Prøven skal være bestået senest 15 måneder
fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til
folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har
opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af
opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Hvis udlændingen har
aflagt, men ikke bestået prøven inden fristen på
15 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3
måneder efter udløbet af fristen på 15
måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte
frister efter ansøgning herom med en periode svarende til
varigheden af det lovlige forfald.
Det andet nye
nummer i ændringsforslaget går ud på at nyaffatte
bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 32, der bliver
stk. 37.
Efter den
foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 37, kan
kommunalbestyrelsen efter anmodning nedsætte den
økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog
stk. 39, når en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er
nævnt i stk. 35, har bestået danskprøven
på A2-niveau eller en anden danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau.
Det angivne
beløb på 10.000 kr. er fastsat i 2018-niveau og
reguleres fra og med 2019 én gang årligt den 1. januar
efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Anmodningen om
nedsættelse af sikkerhedsstillelsen skal fremsættes
skriftligt af sikkerhedsstilleren over for den kommunalbestyrelse,
som sikkerheden er stillet over for, eller som rettighederne efter
sikkerhedsstillesen måtte være transporteret til.
Anmodningen skal vedlægges dokumentation for, at den
ægtefællesammenførte udlænding inden for
fristerne i den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 35, har bestået
danskprøven på A2-niveau eller en anden
danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau.
Hvis
betingelserne for nedsættelse af sikkerhedsstillelsen er
opfyldt, skal kommunalbestyrelsen anmode kontoførende
pengeinstitut eller det pengeinstitut, der har stillet
anfordringsgarantien, om at nedsætte den økonomiske
sikkerhed eller om at frigive den relevante del af det deponerede
beløb.
Nedsættelsen af sikkerhedsstillelsen skal have virkning fra
det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillerens anmodning er modtaget i
kommunalbestyrelsen.
Til nr. 11
Den
foreslåede ændring af den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 33, jf. lovforslagets §
1, nr. 23, indebærer bl.a., at det beløb, som den
økonomiske sikkerhed kan nedsættes med, når
udlændingen har bestået en afsluttende prøve i
dansk, forhøjes fra 10.000 kr. til 20.000 kr.
Ændringsforslaget går ud på at nyaffatte
lovforslagets § 1, nr. 23.
Ændringsforslaget er et led i den justering af ordningen med
gradvis nedsættelse af sikkerhedsstillelsen, der er beskrevet
i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 9.
Ændringsforslaget fastsætter, at i
udlændingelovens § 9, stk. 33, der bliver stk. 38,
ændres stk. 34 til stk. 39.
Ændringsforslaget indebærer, at den økonomiske
sikkerhed fortsat kan nedsættes med 10.000 kr., når
udlændingen har bestået en afsluttende prøve i
dansk.
Ændringsforslaget indebærer endvidere, at henvisningen
til et andet stykke i udlændingelovens § 9 ændres.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af
de øvrige foreslåede ændringer af
udlændingelovens § 9.
Til nr. 12
Efter den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk.
34, kan nedsættelse af den økonomiske sikkerhed efter
stk. 31-33 alene ske i et sådant omfang, at den
økonomiske sikkerhed udgør mindst 10.000 kr.
Den
foreslåede ændring af den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 34, jf. lovforslagets §
1, nr. 24, indebærer bl.a., at det beløb, som den
økonomiske sikkerhed mindst skal udgøre efter
nedsættelse som følge af beståede
danskprøver, forhøjes fra 10.000 kr. til 20.000
kr.
Ændringsforslaget går ud på at nyaffatte
lovforslagets § 1, nr. 24.
Ændringsforslaget er en konsekvens af den justering af
ordningen med gradvis nedsættelse af sikkerhedsstillelsen,
der er beskrevet i bemærkningerne til ændringsforslag
nr. 10.
Ændringsforslaget fastsætter, at i
udlændingelovens § 9, stk. 34, der bliver stk. 39,
ændres stk. 31-33 til stk. 36-38, og 10.000 kr. ændres
til 60.000 kr.
Ændringsforslaget indebærer, at nedsættelsen af
den økonomiske sikkerhedsstillelse alene kan ske i et
sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed
udgør mindst 60.000 kr.
Ændringsforslaget indebærer endvidere, at henvisningen
til andre stykker i udlændingelovens § 9 ændres.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af de
øvrige foreslåede ændringer af
udlændingelovens § 9.
Til nr. 13
Det
fremgår af lovforslagets § 1, nr. 29, at i
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 3. pkt., ændres
§ 9, stk. 22-29 og 31-37, til § 9, stk. 26-33 og
36-41.
Ændringsforslaget går ud på at ændre
lovforslagets § 1, nr. 29, så § 9, stk. 26-33 og
36-41, ændres til § 9, stk. 26-33 og 36-42.
Der er alene
tale om konsekvensændringer som følge af
ændringsforslag nr. 9-11.
Til nr. 14
Ved § 1,
nr. 18, i lov nr. 317 af 25. april 2018 om ændring af
udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved
pensionering til tidligere ansatte ved herværende
internationale organisationer m.v.) er indsat en ny bestemmelse i
udlændingelovens § 9 q.
Med
bestemmelsen i udlændingelovens § 9 q er indført
en ny opholdsordning for udlændinge, der har haft
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1,
fordi de har været ansat ved herværende internationale
organisationer, EU-institutioner el.lign., og som ønsker at
blive i Danmark, når de pensioneres og har opholdt sig
længe her i landet. Opholdsordningen omfatter også
udlændingens eventuelle ægtefælle, faste samlever
og mindreårige børn.
Det
fremgår af udlændingelovens § 9 q, stk. 2, at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 47,
stk. 1, 2. pkt., og som samlever på fælles bopæl
i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere
varighed med en udlænding omfattet af stk. 1. § 9, stk.
8 og 9, finder tilsvarende anvendelse.
Ændringsforslaget fastsætter, at henvisningen i
udlændingelovens § 9 q, stk. 2, 2. pkt., til § 9,
stk. 8 og 9, ændres til § 9, stk. 11 og 12.
Der er alene
tale om en konsekvensændring som følge af de
ændringer af udlændingelovens § 9, der er
foreslået i lovforslaget.
Til nr. 15
Som konsekvens
af ændringsforslag nr. 2 vil bestemmelserne i
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., og nr. 7,
1. pkt., skulle henvise til den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 6, og ikke den
foreslåede nye bestemmelse i § 9, stk. 6, nr. 1, der
udgår.
Som konsekvens
af ændringsforslag nr. 2 vil udlændingelovens § 9,
stk. 15 og 20, blive til stk. 18 og 23 og ikke til stk. 19 og
24.
Med
ændringsforslaget foreslås det derfor at nyaffatte
lovforslagets § 1, nr. 35.
Til nr. 16
I
forlængelse af de foreslåede skærpelser af
boligkravet er det i lovforslagets § 1, nr. 37,
foreslået at indføre to nye bestemmelser i
udlændingelovens § 19, stk. 1, der giver hjemmel til at
inddrage en opholdstilladelse som
ægtefællesammenført, hvis det skærpede
boligkrav ikke opfyldes.
Ændringsforslaget indebærer, at de foreslåede nye
hjemler til at inddrage en opholdstilladelse som
ægtefællesammenført udgår.
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforlag
nr. 2, hvorefter de foreslåede skærpelser af
boligkravet udgår.
Til nr. 17
Det
fremgår af lovforslagets § 1, nr. 42, at i
udlændingelovens § 46, stk. 1, ændres § 9,
stk. 22, 23 og 31-33, til § 9, stk. 26, 27, 36 og 37.
Ændringsforslaget går ud på at ændre
lovforslagets § 1, nr. 42, så § 9, stk. 26, 27, 36
og 37, ændres til § 9, stk. 26, 27 og 36-38.
Der er alene
tale om konsekvensændringer som følge af
ændringsforslag nr. 9-11.
Til nr. 18
Det
fremgår af lovforslagets § 1, nr. 45, at i
udlændingelovens § 48 g ændres § 9, stk.
31-33, til § 9, stk. 36 og 37.
Ændringsforslaget går ud på at ændre
lovforslagets § 1 nr. 45, så § 9, stk. 36 og 37,
ændres til § 9, stk. 36-38.
Der er alene
tale om konsekvensændringer som følge af
ændringsforslag nr. 9-11.
Til nr. 19
Den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 2, stk. 3, fastsætter, at kan der ikke
efter den hidtil gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 7, som ophævet ved
denne lovs § 1, nr. 3, meddeles opholdstilladelse på
grundlag af ægtefællesammenføring, tager
Udlændingestyrelsen samtidig stilling til, om der kan
meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens
§§ 9 eller 9 c som ændret ved denne lovs § 1,
nr. 1-29.
Ændringsforslaget fastsætter, at § 1, nr. 1-29,
ændres til § 1, nr. 1-32.
Der er alene
tale om konsekvensændringer som følge af
ændringsforslag nr. 5 og 10.
Til nr. 20
Den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 4,
fastsætter, at stadfæster Udlændingenævnet
en afgørelse, hvor der efter den hidtil gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, som
ophævet ved denne lovs § 1, nr. 3, meddeles afslag
på ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af
ægtefællesammenføring, anmoder nævnet
samtidig Udlændingestyrelsen om at tage stilling til, om der
kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens
§§ 9 eller 9 c som ændret ved denne lovs § 1,
nr. 1-29.
Ændringsforslaget fastsætter, at § 1, nr. 1-29,
ændres til § 1, nr. 1-32.
Der er alene
tale om konsekvensændringer som følge af
ændringsforslag nr. 5 og 10.
Til nr. 21
Den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 5,
fastsætter, at regler fastsat i medfør af
udlændingelovens § 9, stk. 27, 3. pkt., og stk. 36, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som
ændret senest ved lov nr. 124 af 26. februar 2018, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens
§ 9, stk. 31, 3. pkt., og stk. 40, som ændret ved denne
lovs § 1, nr. 19 og 26.
Ændringsforslaget fastsætter, at lov nr. 124 af 26.
februar 2018 ændres til lov nr. 319 af 25. april 2018, og at
§ 1, nr. 19 og 26 ændres til § 1, nr. 20-29.
Der er tale
om, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2,
stk. 5, opdateres som følge af lov nr. 319 af 25. april
2018.
Der er
endvidere tale om konsekvensændringer som følge af
ændringsforslag nr. 5 og 10.
Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian
Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Pernille
Bendixen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang
Henriksen (V) Martin Geertsen (V) Erling Bonnesen (V) Jan E.
Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA)
Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas
Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Stine Brix
(EL) Nikolaj Villumsen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT)
Josephine Fock (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten
Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L
231
|
Bilagsnr. | Titel |
1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
2 | Høringssvar og høringsnotat,
fra udlændinge- og integrationsministeren |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Henvendelse af 21/5-18 fra Bo Finsen og
Lene Nielsen, Farum |
5 | Ændringsforslag, fra
udlændinge- og integrationsministeren |
|
6 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål og
svar vedrørende L 231
|
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm., om ministeren vil uddybe, hvad der
ligger i formuleringen »boligområde omfattet af den
gældende bekendtgørelse om boligkravlisten for
ægtefællesammenføring«, til
udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm., om ministeren vil redegøre
for, hvorfor lovforslaget ikke i stedet tager udgangspunkt i de
definitioner for udsatte boligområder, der kan findes
på ghettolisten, til udlændinge- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm., om ministeren frygter, at
lovforslaget vil forhindre ressourcestærke udlændinge i
at flytte til udsatte boligområder, til udlændinge- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm., om ministeren vil fremsende en
vurdering af det forslåede boligkravs efterlevelse af
Danmarks internationale forpligtelser, herunder
menneskerettighedskonventionens forbud mod diskrimination, til
udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm., om ministeren som teknisk bistand vil
udarbejde ændringsforslag med tilhørende
bemærkninger, der sikrer, at kravet om, at ansøgers
bolig ikke må ligge i et boligområde, der er på
boligkravslisten, og at ansøger ikke må flytte til et
sådant område, udgår af lovforslaget, til
udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om, hvordan ministeren vil hindre, at
de udsatte boligområder mister ressourcestærke familier
m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvorfor boligkravet er
nødvendigt, hvis det er en familie, der vurderes at have et
godt integrationspotentiale, til udlændinge- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om kommentar til henvendelse af
21/5-18 fra Bo Finsen og Lene Nielsen m.v., til udlændinge-
og integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm., om boligkravet i lovforslaget ikke
alene omfatter de mest udsatte boligområder, men en
større del af boligområderne m.v., til
udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå | 10 | Spm. om, hvad forskellen er på
boliglisten i dette forslag og regeringens ghettoliste m.v., til
udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
|