Fremsat den 25. april 2018 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl.
(Indførelse af deltagerbetaling for
danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere, studerende m.v.)
I lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 1128 af
13. oktober 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1690 af
26. december 2017, foretages følgende ændringer:
§ 1
1. I
§ 2 d, stk. 1, indsættes
efter nr. 6 som nyt nr.:
»7) en
udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 q, stk. 2, «
»Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 8 og
9«
2. I
§ 14, stk. 1, indsættes
efter »lov«:», jf. dog stk. 2«.
3. I
§ 14 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:»Stk. 2. Udbydere
af danskuddannelse opkræver S-kursister en deltagerbetaling
på 2.000 kr. per modul, når kursisten henvises til et
modul på danskuddannelsen efter § 6, stk. 1. 1. pkt.
finder dog ikke anvendelse for udlændinge med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
j.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
4. I
§ 14 indsættes som nyt
stykke 8:
»Stk. 8.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om opkrævning og administration af
deltagerbetaling efter stk. 2.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse | | 1. Indledning | 2. Baggrund | 3. Indførelse af deltagerbetaling for
S-kursister for danskuddannelse | 3.1. Gældende
ret | 3.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 4. Udvidelse af definitionen af
S-kursister | 4.1. Gældende
ret | 4.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige | 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | 7. Administrative konsekvenser for
borgerne | 8. Miljømæssige konsekvenser | 9. Forholdet til EU-retten | 10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 11. Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at indføre
deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere,
EU-borgere, studerende m.fl., der har ret til undervisningen,
på 2.000 kr. per modul. Det foreslås endvidere, at der
indføres en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
udlændinge- og integrationsministeren, som er
ressortansvarlig for danskuddannelse til voksne udlændinge,
kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og
administration af deltagerbetalingen. Herudover indeholder
lovforslaget en udvidelse af definitionen af selvforsørgende
kursister (S-kursister) til også at omfatte
ægtefæller og faste samlevende til udlændinge,
der har været ansat ved en herværende international
organisation m.v., og i forbindelse med pensionering meddeles
opholdstilladelse i Danmark.
2. Baggrund
Regeringen og Dansk Folkeparti
indgik den 6. februar 2018 'Aftale om lavere skat på
arbejdsindkomst og større fradrag for
pensionsindbetalinger'. Med aftalen udmøntes puljerne fra
'Aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at
arbejde - Jobreform fase I' (november 2015) og 'Aftale om flere
år på arbejdsmarkedet' (juni 2017) til lavere skat
på arbejdsindkomst og ekstra skattefradrag for indbetalinger
til pension. Den resterende del af finansieringen tilvejebringes
bl.a. ved at indføre deltagerbetaling for danskuddannelse
til udenlandske arbejdstagere m.fl.
Det fremgår af 'Aftale om
lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for
pensionsindbetalinger', at aftaleparterne er enige om at
indføre delvis deltagerbetaling for danskuddannelse til
udenlandske arbejdstagere, EU-borgere, studerende m.fl., der har
ret til undervisningen, på 2.000 kr. per påbegyndt
modul. Samtidig fastholdes det nuværende krav om depositum
på 1.250 kr. per modul. Depositummet betales retur ved
fuldførelse af modulet eller ved ophør på
danskuddannelsen. Begrundelsen herfor er, at deltagerbetaling og
depositum vil sikre et incitament til, at kun de S-kursister, der
er motiverede, påbegynder uddannelsen.
Det fremgår af aftalen, at
deltagerbetalingen for S-kursister skal træde i kraft den 1.
juli 2018.
Indførelsen af deltagerbetaling forventes samlet set at
indebære et provenu på 43 mio. kr. i 2018, 154 mio. kr.
i 2019, 145 mio. kr. i 2020 og 147 mio. kr. fra 2021.
Forslaget indeholder endvidere en
udvidelse af definitionen af S-kursister. Denne del af lovforslaget
har baggrund i forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved
pensionering til tidligere ansatte ved herværende
internationale organisationer m.v.) (L 140) blev fremsat i
Folketinget den 7. februar 2018 med forventet ikrafttræden 1.
maj 2018. Med dette lovforslag indføres en ny opholdsordning
for udlændinge, der har været ansat ved en
herværende international organisation m.v. og har opholdt sig
i lang tid her i landet, således at de, hvis nærmere
bestemte betingelser er opfyldt, har mulighed for at blive i
Danmark, når de pensioneres. Den foreslåede ordning vil
ligeledes omfatte udlændingens eventuelle
ægtefælle eller faste samlever, som efter lovforslaget
skal tilbydes en integrationsindsats, herunder danskuddannelse,
således at de får mulighed for at bidrage på
arbejdsmarkedet og i samfundslivet i øvrigt. Som led i
integrationsindsatsen vil de pågældende blive tilbudt
et introduktionsforløb og vil i den forbindelse modtage
tilbud om danskuddannelse særlig tilrettelagt for udenlandske
arbejdstagere og studerende m.v. (S-kursister). På den
baggrund indeholder nærværende lovforslag forslag om
ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., hvorved der indføres deltagerbetaling for S-kursister
samt en udvidelse af definitionen af S-kursister.
3. Indførelse af deltagerbetaling for
S-kursister for danskuddannelse
3.1. Gældende
ret
Kommunerne tilbyder i henhold til
§ 2 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
danskuddannelse til voksne udlændinge. Herudover sidestilles
visse danske statsborgere i denne sammenhæng med
udlændinge og kan dermed tilbydes danskuddannelse efter
lovens § 2, stk. 3. Det drejer sig om grønlændere
og færinger over 18 år, som af særlige grunde
ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan
fungere i det danske samfund og om danske statsborgere over 18
år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke
behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan
fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født
af danske forældre med bopæl i udlandet.
Danskuddannelsen er efter
gældende regler som udgangspunkt vederlagsfri for lovens
personkreds, jf. lovens § 14, stk. 1. For S-kursister, jf.
lovens § 2 d, dvs. udenlandske arbejdstagere, studerende m.v.,
opkræves dog et depositum på 1.250 kr. af udbyderen af
danskuddannelse, hver gang kursisten henvises til et modul på
danskuddannelsen, jf. lovens § 14, stk. 2. Kravet om betaling
af depositum gælder dog ikke personer, som har
opholdstilladelse som au pair-personer, jf. udlændingelovens
§ 9 j, da der for denne persongruppe af værtsfamilien
allerede betales et engangsbeløb til medfinansiering af det
offentliges udgifter til danskundervisning. S-kursisten kan bl.a.
få sit depositum tilbagebetalt, når denne har afsluttet
det modul, som den pågældende er henvist til, jf.
lovens § 14, stk. 5.
Herudover indeholder lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i § 14, stk.
2, hjemmel til at opkræve betaling fra danske statsborgere
med mangelfulde danskkundskaber, der tager imod tilbud om
danskuddannelse fra kommunen. Det drejer sig om andre danske
statsborgere end de ovenfor nævnte omfattet af lovens §
2, stk. 3. Endelig kan der efter regler, der fastsættes af
udlændinge- og integrationsministeren, opkræves gebyr
fra personer, der indstiller sig til en afsluttende prøve,
jf. lovens § 9, stk. 1, uden enten at være tilmeldt
undervisningen eller være indplaceret på den
danskuddannelse, der afsluttes med den pågældende
prøve. Det vil sige, at man går op til prøve
som selvstuderende mod betaling af et prøvegebyr.
Derudover indeholder lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ikke
bestemmelser, der giver adgang til opkrævning af
deltagerbetaling for personer omfattet af lovens personkreds.
Nogle elementer i
danskuddannelsestilbuddet er specifikt rettet mod henholdsvis
kursister omfattet af integrationsprogrammet (I-kursister) og
selvforsørgende kursister (S-kursister), herunder loftet
over antallet af dansktimer, der gives som led i et
integrationsprogram, jf. § 4, stk. 3, S-kursisters pligt til
at betale et depositum på 1.250 kr., når de er henvist
til et modul på danskuddannelse, jf. § 14, stk. 3-4, og
reglerne om klippekort for S-kursister, hvor de kan få tilbud
om danskuddannelse i op til 42 måneder i løbet af en
periode på op til fem år.
I forbindelse med
indførelsen af depositum-ordningen gældende fra den 1.
juli 2017 blev der indsat en bemyndigelse til, at udlændinge-
og integrationsministeren kunne fastsætte nærmere
regler om depositum efter stk. 4 og 5, herunder om opkrævning
og tilbagebetaling.
3.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Med 'Aftale om lavere skat på
arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger'
af 6. februar 2018 er aftaleparterne enige om at indføre
delvis deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske
arbejdstagere, EU-borgere, studerende m.fl., der har ret til
undervisningen, på 2.000 kr. per modul ved henvisning til
danskuddannelse, hvilket udgør et vederlag for en mindre del
af undervisningsudgiften per kursist per modul. Der er samtidig
enighed om at fastholde det nuværende krav om depositum
på 1.250 kr. per modul.
Vederlagsfri danskuddannelse
bibeholdes for I-kursister, dvs. flygtninge og
familiesammenførte udlændinge, der er omfattet af et
integrationsprogram efter integrationslovens § 16, og
således har pligt til at deltage i danskuddannelse. Denne
personkreds vil fortsat have ret til danskuddannelse uden
egenbetaling.
Formålet med
indførelsen af depositummet for S-kursister, der
trådte i kraft den 1. juli 2017, var at reducere fravær
og frafald på danskuddannelserne. Med aftalen om
indførelse af deltagerbetaling styrkes S-kursisternes
incitamenter yderligere, således at kun de S-kursister, der
er motiverede, påbegynder uddannelsen, og således at de
tilmeldte kursister deltager aktivt i uddannelsen.
Nøgleelementerne i
nærværende lovforslag er således en styrkelse af
udenlandske arbejdstageres og studerendes eget ansvar for
integration i det danske samfund og en yderligere reduktion af
frafald på danskuddannelsen og dermed af spild af
samfundsressourcer. Når man som kursist selv har bidraget til
at betale for en del af sin danskuddannelse, så er det
forventningen, at den pågældende udlænding tager
tilbuddet seriøst med henblik på at fuldføre de
enkelte moduler og aflægge modultests.
Konkret foreslås det, at
deltagerbetalingen indføres ved, at S-kursister, jf. §
2 d, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge ved
henvisning til et nyt modul opkræves en deltagerbetaling
på 2.000 kr. af den udbyder af danskuddannelse, som den
pågældende kursist henvender sig til med henblik
på at følge danskuddannelsen, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 14, stk. 2.
Deltagerbetalingen skal dog ikke
finde anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 j, det vil sig udlændinge,
der er meddelt opholdstilladelse som au pair-personer. Baggrunden
herfor er, at værtsfamilier til au pair-personer allerede i
dag opkræves et engangsbeløb til medfinansiering af
det offentliges udgifter til danskundervisning.
Herved vil personkredsen for den
foreslåede deltagerbetaling være udlændinge, der
har fået opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse, studier m.v. efter udlændingelovens
regler, medfølgende familiemedlemmer til sådanne
udlændinge, nordiske statsborgere og udlændinge med
opholdsret i medfør af EU-retlige regler. Herudover vil det
dreje sig om EU-grænsependlere, der tilbydes danskuddannelse
i medfør af lovens § 2 a, og endelig
grønlændere og færinger samt øvrige
danske statsborgere, der tilbydes danskuddannelse efter loven i
medfør af § 2 d, stk. 3.
Formålet med forslaget er at
sikre, at henviste kursister til danskuddannelse tager tilbuddet
alvorligt og har et reelt ønske om at følge
undervisningen og tage den afsluttende prøve på den
pågældende danskuddannelse. Det er forventningen, at en
deltagerbetaling på 2.000 kr. vil nedbringe antallet af
udlændinge, der enten helt udebliver fra danskundervisningen
eller ikke afslutter et påbegyndt modul, og hermed sikres en
mere effektiv og hensigtsmæssig ressourceanvendelse.
Med forslaget om deltagerbetaling
på 2.000 kr. per modul vil den samlede deltagerbetaling ved
en hel danskuddannelse bestående af 6 moduler være
på 12.000 kr. Det bemærkes i den sammenhæng, at
depositummet på 1.250 kr. per modul tilbagebetales, når
modultest eller afsluttende prøve for danskuddannelse er
bestået, når kursisten ikke længere er berettiget
til danskuddannelse eller ved ophør af danskuddannelsen i
øvrigt.
Det foreslås, at proceduren
for opkrævning af deltagerbetaling skal følge samme
systematik, som i dag gælder for opkrævning af
depositum. De nærmere regler for opkrævning af
depositum er fastsat efter bemyndigelse i bekendtgørelse om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Det foreslås derfor at
bemyndige udlændinge- og integrationsministeren til at
fastsætte nærmere regler om opkrævning og
administration af deltagerbetaling, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 14, stk. 8.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive
anvendt til at fastsætte regler om, hvornår betaling
skal finde sted i forhold til henvisning til danskuddannelse og
påbegyndelse af undervisningen.
4. Udvidelse af definitionen af S-kursister
4.1. Gældende ret
Der sondres i danskuddannelsesloven mellem henholdsvis
integrationskursister (I-kursister) og
selvforsørgerkursister (S-kursister). Definitionen af en
S-kursist er fastlagt i danskuddannelseslovens § 2 d, stk. 1.
Det fremgår heraf, at der ved en S-kursist i
danskuddannelseslovens forstand forstås en udlænding,
der henvises til danskuddannelse som led i et
introduktionsforløb efter integrationsloven § 24 c,
herunder
1) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a
(beskæftigelse),
2) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, jf. dog
§ 2 b, §§ 9 j-9 l (visse studerende, au
pair-personer, praktikanter/volontører og udlændinge
på working holiday-ophold, eller § 9 p
(beskæftigelse som følge af Danmarks internationale
forpligtelser),
3) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4
(fribyordningen),
4) en udlænding med
opholdstilladelse efter § 9 d (tidligere dansk
indfødsret),
5) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f
(religiøse forkyndere m.v.).
6) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
på grund af en familiemæssig tilknytning til en
udlænding, der er omfattet af nr. 3-5, eller med
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 m
eller 9 n (medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere
og studerende m.v.).
7) en udlænding, som uden at
være omfattet af nr. 8, har fast, lovligt ophold her i landet
i medfør af udlændingelovens § 1 (nordiske
statsborgere), eller
8) en udlænding, som har
ophold her i landet i medfør af EU-reglerne om
ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i
forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering
og udveksling af tjenesteydelser m.v.
Det fremgår af § 2 d,
stk. 2, at der ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) i
danskuddannelseslovens forstand desuden forstås
grænsependlere, der tilbydes danskuddannelse i medfør
af lovens § 2 a.
Herudover fremgår det af § 2d, stk. 3., at der ved en
selvforsørgerkursist (S-kursist) i denne lov forstås
desuden følgende grupper af danske statsborgere:
1) Herboende grønlændere og færinger over 18
år, som af særlige grunde ikke behersker det danske
sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske
samfund.
2) Danske statsborgere over 18 år, der på grund af
langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et
sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund,
herunder personer, der er født af danske forældre med
bopæl i udlandet.
Ved S-kursister forstås
således udlændinge, der har fået
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse,
studier, au pair-ophold m.v. efter udlændingelovens regler,
medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere
og studerende samt nordiske statsborgere og udlændinge med
opholdsret i medfør af de EU-retlige regler samt visse
grupper af danske statsborgere.
4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Lovforslag (L 140) indeholder forslag om, at
ægtefæller og faste samlevende, som meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 2,
skal tilbydes en integrationsindsats, herunder danskuddannelse.
Konkret foreslås der indsat en henvisning til
udlændingelovens § 9 q, stk. 2, i integrationslovens
§ 2, stk. 4, nr. 7, hvorved denne gruppe fremover vil
være omfattet af integrationslovens regler og vil blive
tilbudt introduktionsforløb, herunder danskuddannelse. Med
henblik på at tydeliggøre, hvilket
danskuddannelsestilbud en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 q, stk. 2, skal tilbydes,
vurderes der at være behov for eksplicit at inkludere en
henvisning til udlændingelovens § 9 q, stk. 2, i
danskuddannelseslovens § 2 d, stk. 1. Herved vil
ægtefæller og faste samlevende, som meddeles
opholdstilladelse efter den nye ordning, være inkluderet i
danskuddannelseslovens definition af en S-kursist og vil blive
givet et tilbud om danskuddannelse i overensstemmelse hermed.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget skønnes at
medføre mindreudgifter for det offentlige som følge
af dels indtægter fra deltagerbetaling og dels et lavere
aktivitetsniveau - færre kursister - som følge af den
adfærdsregulerende effekt af deltagerbetalingen. Der
forudsættes en nedgang i aktiviteten for målgruppen
på 35 pct.
Samlet set skønnes
lovforslaget at medføre mindreudgifter vedrørende de
eksisterende danskuddannelser på i alt 70 mio. kr. i 2018,
249 mio. kr. i 2019 og 238 mio. kr. årligt herefter. Herfra
skal fratrækkes forventede afledte merudgifter til
forberedende voksenuddannelse (FVU-start), som er et gratis tilbud
om danskundervisning til voksne tosprogede, på 27 mio. kr. i
2018, 95 mio. kr. i 2019, 93 mio. kr. i 2020 og 91 mio. kr. i 2021
og herefter.
Niveauet af de skønnede
mindreudgifter i 2018 afspejler dels halvårseffekten som
følge af lovforslagets ikrafttræden den 1. juli 2018
og dels sprogcentrenes betalingsstruktur, hvor de alene kan
hjemtage 30 pct. af modultaksten ved modulets påbegyndelse.
Profilen for mindreudgifterne afspejler herefter, at enhedsprisen
for danskuddannelse forventes at falde frem til 2020 som
følge af indfasningen af reform af danskuddannelse for
voksne som vedtaget med lov nr. 705 af 8. juni 2016.
Fra 2018 er det kommunerne, der
afholder de direkte udgifter til danskuddannelse for
målgruppen. Da udgifterne er omfattet af budgetgarantien, vil
kommunerne under ét fortsat blive kompenseret fuldt ud for
udgifterne via det statslige bloktilskud.
| Tabel 1. Økonomiske konsekvenser
ved indførelse af deltagerbetaling på
danskuddannelse. | Mio. kr. 2018 -pris- og
lønregulering | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | Kommuner | | | | | Deltagerbetaling | -25 | -47 | -47 | -47 | Adfærdsændring | -45 | -202 | -191 | -191 | Merudgifter vedrørende FVU | 27 | 95 | 93 | 91 | I alt | -43 | -154 | -145 | -147 |
|
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes at
medføre marginalt øget administration hos de private
sprogcentre, som allerede efter de gældende regler
håndterer S-kursisternes indbetaling af depositum og tildeler
dem et klippekort i forbindelse med deres henvisning til
danskuddannelse. Lovforslaget om indførelse af
deltagerbetaling skønnes derfor på den baggrund kun at
medføre yderst begrænset ekstra administration for
sprogcentrene.
7. Administrative
konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget har
begrænsede administrative konsekvenser for borgerne, i dette
tilfælde S-kursisterne, der i forvejen skal indbetale et
depositum, hvis de ønsker at benytte sig af tilbuddet om
danskuddannelse og i den forbindelse henvises dertil af
kommunalbestyrelsen.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen
miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
10. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i
perioden fra den 9. marts 2018 til den 6. april 2018 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
A2B, Advokatrådet,
Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International,
Ankestyrelsen,
AOF-Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BDO Kommunernes
Revision, Børne- og Kulturchefsforeningen, Dansk
Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Dansk Erhverv,
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Industri, Dansk Retspolitisk
Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Selskab for
Indvandrersundhed, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Advokater, Danske Regioner, Danske universiteter, Datatilsynet, De
Danske Sprogcentre, Det Centrale Handicapråd, Dignity - Dansk
Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, FOA-Fag og Arbejde, FOF's
Landsorganisation, Folkehøjskolernes Forening, Foreningen af
Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Frivillighedsrådet, FTF, Indvandrermedicinsk Klinik ved
Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut
for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Liberalt Oplysningsforbund,
Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation,
Oplysningsforbundenes Fællesråd, Rigsrevisionen,
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt
Udsatte, Socialrådgiverforeningen, Statsforvaltningen,
Uddannelsesforbundet og UNHCR.
| | 11. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget medfører samlet set
mindreudgifter for det offentlige på i alt 43 mio. kr. i
2018, 154 mio. kr. i 2019, 145 mio. kr. i 2020 og 147 mio. kr. i
2021 og herefter. Mindreudgifterne til danskuddannelse
afholdes indledningsvist af kommunerne, som under et modregnes i
det statslige bloktilskud. | | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | I det omfang sprogskolerne er kommunalt
drevet, vil administrationen af deltagerbetalingen være
forbundet med administrative konsekvenser for kommunerne. Det
bemærkes, at sprogskolerne i forvejen opkræver
depositum for målgruppen. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | I det omfang sprogskolerne er privat
drevne, vil administrationen af deltagerbetalingen være
forbundet med administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det
bemærkes, at sprogskolerne i forvejen opkræver
depositum for målgruppen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Lovforslaget om delvis deltagerbetaling
skønnes at medføre marginalt øget
administration hos de private sprogcentre, der allerede efter de
gældende regler håndterer S-kursisternes indbetaling af
depositum og tildeling af klippekort. | Administrative konsekvenser for
borgerne | | | Miljømæssige
konsekvenser | | | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter | [Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering] /[Går videre
end minimumskrav i EU-regulering] (sæt X) | Ja | Nej X | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Definitionen af en S-kursist er
fastlagt i danskuddannelseslovens § 2 d. Ved S-kursister
forstås således udlændinge, der har fået
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse,
studier, au pair-ophold m.v. efter udlændingelovens regler,
medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere
og studerende, nordiske statsborgere, udlændinge med
opholdsret i medfør af de EU-retlige regler samt visse
grupper af danske statsborgere.
Det foreslås, at der i
danskuddannelseslovens § 2 d, stk.
1, som et nyt nr. 7
indsættes en specifik henvisning til udlændingelovens
§ 9 q, stk. 2, således at udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2, er omfattet af
danskuddannelseslovens definition af S-kursister og gives et tilbud
om danskuddannelse i overensstemmelse hermed.
Til nr. 2 og 3
Efter danskuddannelseslovens §
2, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde danskuddannelse til
alle udlændinge, der er fyldt 18 år og har
opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i
Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller har fast ophold i
medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og
opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie
bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser
m.v. og har bopæl i kommunen.
Herudover kan kommunalbestyrelsen
tilbyde danskuddannelse til visse udlændinge under 18
år, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 3, samt til
visse danske statsborgere, jf. danskuddannelseslovens § 2,
stk. 4.
Danskuddannelsen er efter
gældende regler som udgangspunkt vederlagsfri for lovens
personkreds, jf. lovens § 14, stk. 1.
For S-kursister, jf. lovens §
2 d, dvs. udenlandske arbejdstagere, studerende m.v.,
opkræves dog et depositum på 1.250 kr. af udbyderen af
danskuddannelse, hver gang kursisten henvises til et modul på
danskuddannelsen, jf. lovens § 14, stk. 2. Kravet om betaling
af depositum gælder dog ikke personer, som har
opholdstilladelse som au pair-personer, jf. udlændingelovens
§ 9 j, da der for denne persongruppe af værtsfamilien
allerede betales et engangsbeløb til delvis medfinansiering
af det offentliges udgifter til danskundervisning.
Ved at indføre
deltagerbetaling på 2.000 kr. per modul for danskuddannelse
for S-kursister, foreslås det, at der i lovens § 14
indsættes en ny bestemmelse herom.
I § 14
stk. 1, indsættes en henvisning til den nye
bestemmelse i stk. 2 om deltagerbetaling, som er en undtagelse til
udgangspunktet om, at danskuddannelse er vederlagsfri.
Efter den foreslåede
bestemmelse i § 14, stk. 2, 1.
pkt., opkræver udbydere af danskuddannelse
S-kursister, jf. § 2 d, en deltagerbetaling på 2.000 kr.
per modul, når kursisten henvises til et modul på
danskuddannelsen, jf. lovens § 6, stk. 1.
Danskuddannelserne er opdelt i
moduler. Det er kommunalbestyrelsen, der henviser den enkelte
kursist til danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens § 6,
stk. 1. Kommunalbestyrelsen henviser til et modul ad gangen, jf.
§ 11 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. Baggrunden herfor er, at kommunalbestyrelsen
løbende skal påse, at kursisten opfylder betingelserne
for at modtage danskuddannelse, at vedkommende har bopæl i
den relevante kommune, og om den pågældende fortsat
skal henvises efter den samme bestemmelse.
Forpligtelsen til at betale
deltagergebyr gælder for S-kursister, der henvises til et
modul på danskuddannelse den 1. juli 2018 og derefter. Det er
datoen i henvisningsbrevet fra kommunen, der er afgørende
for, hvorvidt en S-kursist er omfattet af reglerne om betaling af
deltagergebyr. Hvis en kursist henvises til et modul før den
1. juli 2018, så skal vedkommende ikke betale gebyr, uagtet
at vedkommende først begynder danskuddannelsen efter den 1.
juli 2018.
Forslaget ændrer ikke ved, at
udbyder af danskuddannelse skal indstille den enkelte kursist til
modultestning, når udbyderen vurderer, at kursisten har
nået målene for det modul, hvor den
pågældende er indplaceret, jf. § 15, stk. 2, i
bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. Såfremt kursisten består testen,
kan den pågældende rykke til det næste modul.
Efter § 2 d, stk. 1, defineres
en S-kursist som en udlænding, der henvises til
danskuddannelse som led i et introduktionsforløb efter
integrationslovens § 24 c, herunder
1) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a
(beskæftigelse eller selvstændig
erhvervsvirksomhed),
2) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, jf. dog
§ 2 b, §§ 9 j-9 l (visse studerende, au
pair-personer, praktikanter/volontører og udlændinge
på working holiday-ophold, eller 9 p (beskæftigelse som
følge af Danmarks internationale forpligtelser),
3) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4
(friby-ordningen),
4) en udlænding med
opholdstilladelse efter § 9 d (tidligere dansk
indfødsret),
5) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f
(religiøse forkyndere m.v.),
6) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
på grund af en familiemæssig tilknytning til en
udlænding, der er omfattet af nr. 3-5, eller med
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 m
eller 9 n (medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere
og studerende m.v.).
7) en udlænding, som uden at
være omfattet af nr. 8 har fast, lovligt ophold her i landet
i medfør af udlændingelovens § 1 (nordiske
statsborgere), eller
8) en udlænding, som har
ophold her i landet i medfør af EU-reglerne om
ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i
forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering
og udveksling af tjenesteydelser m.v.
Det fremgår endvidere af
§ 2 d stk. 2, og stk. 3, at der ved en S-kursist desuden
forstås:
- Grænsependlere, der
tilbydes danskuddannelse i medfør af § 2 a,
- Grønlændere og
færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke
behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan
fungere i det danske samfund og
- Danske statsborgere over 18
år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke
behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan
fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født
af danske forældre med bopæl i udlandet.
Det er således den
ovennævnte personkreds, med undtagelse af au pair-personer,
jf. straks nedenfor, der fremover vil blive omfattet af
deltagerbetaling ved henvisning til et nyt modul.
Efter den foreslåede
bestemmelse i § 14, stk. 2, 2.
pkt., finder 1. pkt. dog ikke anvendelse for
udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 j.
Forslaget indebærer, at
deltagerbetalingen ikke finder anvendelse for udlændinge, der
er meddelt opholdstilladelse som au pair-personer. Baggrunden
herfor er, at værtsfamilier til au pair-personer allerede i
dag opkræves et engangsbeløb til delvis
medfinansiering af det offentliges udgifter til
danskundervisning.
Den foreslåede
deltagerbetaling på 2.000 kr. skal ikke pris- og
lønreguleres.
Til nr. 4
Det foreslås i § 14 stk. 8, at udlændinge- og
integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om
opkrævning og administration af deltagerbetaling efter stk.
2.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive
anvendt til at fastsætte regler om, hvornår betaling
skal finde sted i forhold til henvisning til danskuddannelse og
påbegyndelse af undervisningen. Bemyndigelsen vil derudover
blive anvendt til at fastsætte regler om håndteringen
af deltagerbetalingen, herunder indbetaling og afregning mellem
udbyderen af danskuddannelse og kommunerne.
Hensigten er, at opkrævning
af deltagerbetaling sker i forbindelse med udbydernes
opkrævning af depositum, hvor reglerne herom i dag er fastsat
i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. nr. 1524 af 15. december 2017.
Det er efter gældende ret
udbyderen af danskuddannelse, der opkræver depositummet hos
kursisten. Først når depositummet er indbetalt,
foretager udbyderen de nødvendige sagsbehandlingsskridt med
henblik på, at den nyankomne udlænding kan
påbegynde danskuddannelsen, herunder indplacering på
danskuddannelse og modul, jf. danskuddannelseslovens § 6, stk.
3. Kursisten kan ikke påbegynde undervisningen, før
depositummet er betalt, jf. § 13, stk. 3, i
bekendtgørelse om danskuddannelse.
En kursist, der har bestået
den afsluttende prøve eller ikke længere er berettiget
til danskuddannelse, får sit depositum tilbagebetalt.
Som udgangspunkt forbliver
depositummet indbetalt under danskuddannelsen, idet en kursist
normalt vil påbegynde et nyt modul i umiddelbar
forlængelse af at have afsluttet det foregående. En
kursist, der ønsker at holde pause mellem to moduler, kan
dog vælge at få sit depositum tilbagebetalt i pausen.
Når kursisten efter endt pause påbegynder et nyt modul,
skal vedkommende forud herfor atter indbetale depositum.
Opkrævning af deltagergebyr vil ske efter de samme principper
som opkrævning af depositum, bortset fra, at deltagergebyret
ikke tilbagebetales til kursisten, men indgår i
finansieringen af danskundervisningen.
Forslaget ændrer ikke ved, at
S-kursister, ligesom det gælder i dag, også fremover
vil have mulighed for at udskyde start for undervisning eller holde
pause efter en bestået modultest inden for rammerne af sit
klippekort. I sådanne tilfælde indbetaler kursisten
deltagergebyret, når den pågældende første
gang henvender sig på sprogcenteret med henblik på at
påbegynde undervisningen.
§
2
Det foreslås, at loven
træder i kraft den 1. juli 2018.
Det indebærer, at alle
S-kursister med undtagelse af au pair-personer, som er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, skal
opkræves deltagerbetaling ved henvisning til et nyt modul
efter lovens ikrafttræden. Deltagerbetalingen gælder
både S-kursister, som for første gang indplaceres
på et danskuddannelsesmodul og S-kursister, som allerede har
været i gang på en danskuddannelse i et stykke tid og
står over for at påbegynde et nyt modul.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, idet hovedloven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | I lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 1128 af
13. oktober 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1690 af
26. december 2017 foretages følgende ændringer: | § 2 d. Ved en
selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i denne lov
en udlænding, der henvises til danskuddannelse som led i et
introduktionsforløb efter integrationslovens § 24 c,
herunder 1) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 2) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, jf. dog
§ 2 b, §§ 9 j-9 l eller 9 p, 3) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
4, 4) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d, 5) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, 6) en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
på grund af en familiemæssig tilknytning til en
udlænding, der er omfattet af nr. 3-5, eller med
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 m
eller 9 n, 7) en udlænding, som uden at
være omfattet af nr. 8 har fast, lovligt ophold her i landet
i medfør af udlændingelovens § 1, eller 8) en udlænding, som har ophold
her i landet i medfør af EU-reglerne om ophævelse af
indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med
arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling
af tjenesteydelser m.v. | | 1. i § 2 d, stk. 1. indsættes
efter nr. 6 som nyt nr.: »7) en
udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 q, stk. 2, « Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 8 og
9. | § 14.
Uddannelsen er vederlagsfri for udlændinge omfattet af denne
lov. Stk.
2-6… | | 2. § 14 affattes således: § 14.
Uddannelsen er vederlagsfri for udlændinge omfattet af denne
lov, jf. dog stk. 2. Stk. 2.
Udbydere af danskuddannelse opkræver S-kursister, jf. §
2 d, en deltagerbetaling på 2.000 kr. per påbegyndt
modul, når kursisten henvises til et modul på
danskuddannelsen, jf. § 6, stk. 1. 1. pkt. finder dog ikke
anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 j. Stk. 8.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om opkrævning og administration af
deltagerbetaling efter stk. 2. |
|